Kære medlemmer og foreningsfolk i Kreds 2, Midt- & Vestjylland

Transkript

1 Kære medlemmer og foreningsfolk i Kreds 2, Midt- & Vestjylland Kronvildtforvaltningen har længe været under debat, både med konstruktive debatter og det modsatte. Der er mange holdninger og det skal der også være, da dette giver en nuanceret og grundig debat, men tonen er nogle gange faldet lidt for lavt og der må så bedes om ordentlighed i debatten. Vi venter med spænding på ministerens udmelding, som skal være med til at fastlægge de arbejdsområder der skal arbejdes med, og det bliver forhåbentligt med lokalt islæt, lokalt indflydelse, der skal være med til at skabe forståelse og forankring omkring kronvildtforvaltning i fremtiden. Både i Hjortevildtudvalgt og hovedbestyrelsen, har vi aftalt at der skal kigges fremad og efter ministerens udmelding, skal vi i arbejdstøjet og i gang med vores opgaver og følge de retningslinjer og muligheder der kommer. Der skal tilføres viden på området, pt. er der ikke nok viden omkring bestanden af hjortevildt samt viden nok til at vise om målsætningen er opnået. I princippet måles der på døde dyr og målsætningen er på levende dyr. I Nordjylland iværksattes der en kæbeindsamling af nedlagte krondyr mhp. aldersbedømmelse via tandsnitmetoden. Da der fortsat er tvivl om validiteten om tandsnitmetoden for at aldersbedømme, skal den igangsatte kæbeundersøgelse, som udgangspunkt betragtes som et forsøg og vel at mærke et forsøg som er afhængig af, at der bliver indsamlet et betydeligt antal kæber fra dyr i nævnte område. Der er forskellige holdninger, også i Jægerforbundet, om tandsnitmetoden, men ingen kan være uenige i, at alle gode kræfter skal bruges og alle forsøg skal afprøves og hvorfor så ikke gøre det i det område, som frivilligt har tilbudt deres hjælp til at indsamle kæber. I Jægerforbundet er vi bekendt med de ubesvarede spørgsmål omkring validiteten af kæbeanalyserne, der er sendt til DCE (Aarhus Universitet), som principielt ikke besvarer spørgsmål fra enkeltpersoner, men da jagtforeninger i Nordjylland nu har sendt DCE lignende/identiske spørgsmål, forventes der, at der kommer svar på disse spørgsmål, og tiden på alle måder skal udnyttes, så at foretage kæbeindsamlinger vel vidende, at der fortsat er sået tvivl om sikkerheden for denne tandsnitmetode, kan næppe betragtes værende spildt, da der jo skal eksempler på bordet for netop at kunne kvalitetssikre en given metode. Adaptivt vildtforvaltning er et nyt begreb der er kommet ind i den danske vildtforvaltning, hvor der er plusser og minusser ved metoden. Det er besluttet i hovedbestyrelsen d. 9. september 2016, at Adaptiv vildtforvaltning kan bruges, hvor det giver mening i de forestående jagttidsforhandlinger. Det er ikke meningen, at denne forvaltningsmetode skal ind over alt. Min holdning er, at der er enkelte områder, hvor Adaptivt forvaltning kan bruges og andre områder, hvor det ikke skal bruges. Min klarer holdning er også, at vi skal sikre de data der kommer er valide og kan bruges fremadrettet, uden der laves selvmål eller indføres bureaukratiske ordninger til gene for jægere. Der skal laves klarer målsætninger, der skal undersøges og vurderes og efterfølgende evalueres, og alt dette skal gøres i åbenhed og med tillid til de data der fremkommer.

2 Jagttidsforhandlinger er i fuld gang i øjeblikket og det var glædeligt, at der var fremmødt knap 100 medlemmer til jagttidsmødet i Aulum d. 10. oktober. En god aften med en god dialog, hvor der også var en naturligt skeptisk for forhandlingerne, den adaptive forvaltningsmetode, samt hvor enig skal man være i Vildtforvaltningsrådet - skal Jægerforbundet gå enegang, hvor langt skal der gås for enigheden? Alle medlemmer i kreds 2 var inviteret til dette møde, men jeg ved godt, at dialog og fremføring af holdninger sker bedst på møder, hvor der hverken er talerstol eller mikrofon. Det ligger faktisk sådan, at forhandlingerne med de andre organisationer også foregår hen over efteråret/vinteren og derved er der områder, hvor der ikke kan flyttes så meget, når vi kommer til Jægerrådsmøderne primo Jeg vil gerne være med til, at foreninger og medlemmer kan debattere jagttidsforhandlingerne der hjemme i foreningen, og jeg er klar, hvis der inviteres til disse møder. På Aulummødet blev der gennemgået de forskellige områder og vildtarter og dette er opsummeringen fra mødet, som blev vist ved mødeafslutningen på storskærmen. 1) Adaptiv vildforvaltning ingen bemærkninger 2) Krager fokus op mod yngleperioden 3) Muligheder fr regulering af gl. råger på træk 4) Det vigtigste med ræv er at vi kan nedlægge dem 5) Indsamling vildtkameraer, trafik, reguleringskorps, gravjægere, regulering af gravkomplekser 6) Grågås zonering ok 7) Fokus på isvintre og beskydning af gråand andrik 8) Hvad skal der til for at åbne jagten på edderfugl hun 9) Jagt i februar på duer i februar keykoncept 10) Regnspove hensyn 11) Hjejle hensyn 12) Skallesluger jagt på hanner 13) Regionale jagttider men i passende størrelser områder 14) 15) Et sigte mod et enig råd Regulering i større områder Strategidebatten er også i fuld gang og der skal ligge et forslag klar til repræsentantskabsmødet d. 6. maj Der er fastlagt fire søjler, som skal debatteres og skal endeligt besluttes på repræsentantskabsmødet. De fire søjler er Strategiområde 1 Meningsfyldte medlemskaber Strategiområde 2 Stærk og frivillig organisation Strategiområde 3 Kendskab og kommunikation Strategiområde 4 Bæredygtig jagt og natur Strategiområde 1 Meningsfyldte medlemskaber

3 a) Hvorfor giver det god mening at være medlem af Danmarks Jægerforbund? b) Hvordan kan jagtforeningerne blive bedre til at få fat i nye medlemmer? c) Skal vi behandle alle* medlemmer ens eller have specialtilbud? *Nye, gamle, unge, m/k, lodsejere, riffeljægere, buejægere, strandjægere, dem der blot vil træne skydning eller hund, dem der kun jager i udlandet, trofæjægere, osv. Strategiområde 2 Stærk og frivillig organisation a) Hvilke styrker og svagheder er der ved den nuværende struktur? Hvad er det helt præcist, der er behov for at ændre? og til hvad? b) Hvornår kan vi være klar til en eventuelt justeret struktur c) Hvordan sikrer vi en fortsat tilgang af frivillig på alle niveauer i organisationen? Hvilke krav kan organisationen tillade sig at stille til de frivillige? - og omvendt? d) Hvordan styrker vi korpsånden i hele organisationen? Strategiområde 3 Kendskab og kommunikation a) Hvordan styrker vi kommunikationen med medlemmerne (til/fra jagtforeninger, kredse og centralt)? Hvordan kan vi styrke den interne kommunikation mellem tillidsfolk og ansatte? Hvordan får vi det tavse flertal blandt vores medlemmer i tale? b) Skal Danmarks Jægerforbund og vores logo være meget mere synligt/kendt i befolkningen? Strategiområde 4 Bæredygtig jagt og natur a) Hvilke fagområder (Markvildt/hjortevildt/trækvildt, våben, skydning, hunde, mv.) skal vi udvikle yderligere? - og i hvilken retning? b) Hvilke dele af jægerhåndværket skal styrkes/genoplives fremover? c) Hvordan sikrer vi, at jægerne opfattes som troværdige naturforvaltere og troværdige jægere i det hele taget? Hvordan øger vi jægernes etiske optræden, dvs. mindsker brud på de jagtetiske regler? Strategien skal debatteres med alle Jægerrådsformændene på et fællesmøde d. 7. december, så vi sikre at strategien kommer til debat, ved de som er interesseret i dette. Der er mange spørgsmål, der skal være en holdning til: Direkte valg til hovedbestyrelsen, hvor alle har mulighed for at stemme og ikke som nu, hvor der gives mandater til få udvalgte, som stemmer og bestemmer. Hvor mange skal der sidder i hovedbestyrelsen. I dag er der 8+1 medlemmer i hovedbestyrelsen, som repræsentere ca medlemskaber / ca. 900 foreninger. Tidligere var der 14+1 medlemmer i hovedbestyrelsen. Hvordan skal opbygningen være i fremtiden? Hvor mange Jægerråd skal være samlet i dit område, som bliver repræsenteret af et HB medlem? Hvis der er medlemmer / Foreninger der er interesseret i et møde omkring strategien, strukturen og/eller Jagttidsforhandlingerne, er jeg klar til at komme ud til debat. Bare sende en mail til mig eller ring, så kan vi aftale tid og sted nra@jaegerne.dk / Kompetence og indflydelse til Jægerrådene og Jagtforeningerne er mine klare holdning og dette er også til debat under strukturen.

4 Der skal ikke være tvivl om min holdning, vi skal have lavet vores foreningsstruktur mere fladt og der skal flyttes kompetence og indflydelse ud til Jægerrådene. På denne måde skabes der direkte indflydelse fra foreningerne, som kan være med til at gøre det endnu sjovere og interessant at være med, som kan være med til at skabe forankringen i det lokale til gavn for jægere og foreningsfolk. Jægerrådene skal, som de første inddrages af HB i den politiske proces i Forbundet. Derved skabes den vigtige dialog mellem Jægerrådene og HB, som aldrig er kommet i gang. HB og Jægerrådene, som er de eneste overordnede politiske led i Jægerforbundet, bør sammen have adgang til den økonomiske ramme som er afsat til den politiske drift af organisationen. (Jægerrådene skal ikke være underlagt kredsenes økonomi). Jægerrådene skal kunne træffe politiske beslutninger, både i deres virkeområde og i fællesskab med HB om de mere overordnede organisations- og jagtpolitiske sager. På denne måde kommer jagtforeningerne tættere på beslutningerne end i dag, hvor det er svært at blive hørt, når f.eks. et forslag skal igennem mange organisationslag, for at blive fremstillet. Rammerne for Jagtforeningerne skal styrkes. Dette er med til at skaffe flere medlemmer, når der skabes muligheder for indflydelse og indsigt i Forbundet. Dette giver motivation, når kompetencen flyttes til Jægerrådene og på denne måde bliver det interessant og sjovt at være med i fællesskabet. Jægerrådsmøderne er ved at være fastlagt for januar / februar Min holdning er, at vi i hovedbestyrelsen skal have input fra Jer som medlemmer og foreninger og derved skabes der grundlag for en Græsrodsbevægelse som jeg ser Danmarks Jægerforbund. Hovedbestyrelsen skal høre fra medlemmerne/jagtforeningerne og ikke modsat, hvad der skal ske På Jægerrådsmøderne skal der være tid til at snakke og sparrer hinanden imellem og ikke med de faste og strukturelt dagsorden, som tidligere kendt. Jægerrådene har mulighed for at sætte de sager til debat på møderne, som de syntes er relevante og det indrettet vi os efter. Jeg glæder mig rigtig meget til disse møder, hvor vi forhåbentlig får en god og åbent debat under forhold vi alle vil Datoer for Jægerrådsmøderne 2017: Viborg Ringkøbing/Skjern Struer Skive Ikast/Brande Herning Holstebro Lemvig? Herfra skal ønskes alle en god efterår med mange jagt- og naturoplevelser. Knæk & bræk Med jægerhilsen Norbert

5 Med venlig hilsen Norbert F. V. Ravnsbæk Hovedbestyrelsesmedlem kreds 2, Midt- & Vestjylland