NOTAT. Til: J.nr.: 97.A.40.a Fra: Handelspolitisk Kontor Dato: 15. juli Emne: Forhandlingerne i Cancún

Transkript

1 Danmarks Eksportråd Udenrigsministeriet NOTAT Til: J.nr.: 97.A.40.a Fra: Handelspolitisk Kontor Dato: 15. juli 2003 Emne: Forhandlingerne i Cancún september CANCÚN-KONFERENCENS ROLLE I DOHA-RUNDEN STATUS FOR FORHANDLINGERNE FORUD FOR WTO S 5. MINISTERKONFERENCE HANDEL MED LANDBRUGSVARER VAREHANDEL (IKKE-LANDBRUGSVARER) HANDEL MED TJENESTEYDELSER HANDEL OG UDVIKLING...7 Implementeringsemnerne, herunder særlige undtagelser for udviklingslandene (særlig og differentieret behandling SDT)...7 Handelsrelateret teknisk bistand...7 Indsats overfor de mindst udviklede lande...8 Små økonomier INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER (TRADE-RELATED ASPECTS OF INTELLECTUAL PROPERTY RIGHTS -TRIPS-AFTALEN) HANDEL OG MILJØ HANDEL OG ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER TVISTBILÆGGELSESSYSTEMET ANTI-DUMPING OG SUBSIDIER SINGAPORE-EMNERNE...12 Handel og investeringer...13 Handel og konkurrence...13 Transparens i offentlige indkøb...14 Handelslettelse

2 1. Cancún-konferencens rolle i Doha-runden Formålet med WTO s 5. ministerkonference i Cancún september 2003 er at gøre midtvejsstatus for Doha-runden. Ministermødet vil tage skridt i retning af yderligere liberalisering af verdenshandlen til fordel for dansk økonomi, verdensøkonomien og udviklingslandene. Ambitionen er at nå til enighed om retningslinjerne for de videre forhandlinger og nå konkrete resultater på enkelte områder. Cancún-mødet fortsætter dermed WTO-Runden fra den 4. ministerkonference i Doha i september Her lykkedes det landene i WTO at nå til enighed om at igangsætte en ny frihandelsrunde [Doha-erklæringen]. Det skete midt i en international situation, hvor alvoren i den globale terrortrussel netop var blevet understreget for verdenssamfundet. WTO s medlemslande enedes om at indlede forhandlinger om yderligere liberalisering af verdenshandelen og styrke udviklingslandenes integration i verdensøkonomien. Forud for Cancún befinder den internationale økonomi sig i en svær situation med usikre fremtidsudsigter og tegn på stagnation i verdenshandelen. Også omfanget af globale investeringer er for første gang i mange år faldet. Det forstærker behovet for fremskridt i WTO-forhandlingerne. Tolden på industri- og landbrugsvarer må bringes længere ned. Handelsbarrierer må fjernes også på tjenesteydelser. Og der må opstilles stærkere spilleregler for den internationale handel. Det vil gavne alle i den globale økonomi. Både de fattige lande, som skal have bedre adgang til de vestlige markeder. Og velstillede lande som Danmark, hvis økonomi er afhængig af eksport af f.eks. industri- og landbrugsvarer samt af tjenesteydelser. WTO har beregnet, at fjernes alle barrierer for handel med varer, vil det betyde en global velfærdsgevinst på op til 620 mia. USD årligt. Heraf vil 40% komme udviklingslandene til gode. Ifølge en analyse fra Udenrigsministeriet [Udenrigsministeriets eksportundersøgelse] pålægges en årlig dansk eksport på 60 mia. kr. til lande uden for EU told på godt 3 mia. Det svarer til en gennemsnitlig toldsats på 5 procent. Toldbelastningen er størst for eksporten til en række store lande. Høj told er ikke kun en byrde på eksisterende eksport, men forhindrer også yderligere eksport. Samtidig står danske eksportører over for en lang række handelsbarrierer og andre omkostninger ved dårligt fungerende udenlandske toldsystemer. Det hæmmer eksporten. Samlet set er der et væsentligt eksportpotentiale for danske virksomheder, hvis toldsatser og barrierer reduceres. Øget velstand i de fattige lande forudsætter åbning af de vestlige markeder. Både for landenes traditionelle råvareeksport, og især på de områder inden for f.eks. varehandel og tjenesteydelser, hvor udviklingslandene i dag ikke er en del af den globale økonomi. Det er hér landenes udviklingsmuligheder er. En øget integration af udviklingslandene i verdensøkonomien vil udløse en positiv spiral, hvor landene tiltrækker flere vestlige investeringer til fordel for alle parter. Det er samtidig vigtigt, at udviklingslandene handler med hinanden. Reelt er det den såkaldte syd-syd handel, der bebyrdes mest af høje toldsatser. Doha-dagsordenen er den hidtil bredeste for en GATT/WTO-runde. Der skal ikke alene forhandles om øget markedsadgang for varer, herunder landbrugsprodukter, og tjenesteydelser. 2

3 Men der skal også skabes bestemmelser og tilpasses regelsæt, der kan sikre udviklingslandenes adgang til livsvigtig medicin og sikre deres integration i verdenshandelen. Dagsordenen omfatter endvidere handel og miljøspørgsmål, investeringer, konkurrence, transparens i offentlige indkøb og handelslettelse. Endelig skal regler for subsidier og antidumping samt systemet for løsning af tvister gennemgås. Etableringen af en bred dagsorden for den ny frihandelsrunde bidrog til enighed i Doha. Det var muligt for alle WTO-medlemmer at opnå noget. Nu er forhåbningen, at den brede dagsorden kan føre til et samlet forhandlingsresultat med fordele for alle. Indrømmelser på ét område kan medføre gevinster på et andet. Dynamikken søges forstærket gennem det såkaldte princip om single undertaking, hvor intet er aftalt, før alt er aftalt. Resultater på de fleste af dagsordenens områder er således koblet til resultater på andre områder. Delaftaler er derfor først bindende, når der ved rundens afslutning er enighed om alle emner. Princippet om alt eller intet giver sig undervejs i forhandlingsrunden udslag i, at løsninger på enkeltområder skubbes fremad i tid. Forhandlingspartnere kan være interesseret i at udskyde en delløsning på ét område for at opnå indrømmelser på et andet. De gentagne brud på deadlines, der hidtil har karakteriseret Doha-runden, skal ses i dette lys. Og det øger behovet for fremskridt på en række udestående områder i Cancún. Flere af de overskredne deadlines vedrører områder af særlig interesse for udviklingslandene. Der vil være behov for nå frem til løsninger på disse områder, hvis udviklingslandenes tiltro og opbakning til Doha-runden skal bevares. Særligt er der behov for gennembrud om udviklingslandenes adgang til livsvigtig medicin, øget markedsintegration og undtagelsesmuligheder (den såkaldte særlige og differentierede behandling (SDT)). Resultater på disse områder er ligeledes nødvendige, hvis der skal ske fremskridt på øvrige områder i runden af særlig interesse for EU. Hér tænkes på igangsættelse af forhandlinger om de såkaldte Singaporeemner (investeringer, konkurrence, transparens i offentlige indkøb samt handels-lettelse) og på en udvidelse af miljøforhandlingerne. Dertil kommer forhandlingerne om markedsadgang for varer, herunder landbrugsprodukter, og tjenesteydelser, hvor indrømmelser på navnlig landbrugsområdet vil være centralt for at opnå en samlet løsning i Cancún. Med sin midtvejsreform af EU's landbrugspolitik er EU for alvor kommet på banen, og presset er nu på alle parter for et forhandlingsgennembrud. I forhandlingerne har EU i høj grad været brobygger mellem udviklingslandene og de velstående lande. Det gælder specielt i spørgsmålene om adgang til medicin og undtagelsesbestemmelser. Beslutninger i Cancún vil bidrage til at styrke den internationale retlige ramme om verdenshandelen. Med WTO s etablering i 1995 er der opbygget en reel og forpligtende regulering af den internationale økonomi, hvor overtrædelse af reglerne straffes. Det sikrer en international retsorden, hvor den globale økonomi ikke overlades til de stærkeste kræfter. Dette er i fuld overensstemmelse med Danmarks grundlæggende syn på det internationale samfund, ligesom opbygningen af den retlige ramme sikrer, at retningen i den internationale økonomi forbliver liberal til gavn for alle aktører. 3

4 På den baggrund er der udsigt til en omfattende og kompliceret dagsorden for ministermødet i Cancún. Det vanskeliggør på den ene side opnåelse af de nødvendige delresultater. På den anden side rummer det mulighed for de gensidige fordele, der sædvanligvis er afgørende for fremskridt i WTO-forhandlingerne. Situationen minder en del om forløbet forud for Dohakonferencen. Verdensøkonomien var i en kritisk fase. Den internationale politiske situation var præget af 11. september. På flere måder kan den nuværende situation siges at være parallel efter krigen i Irak og en fortsat usikker international økonomi. I en tid med en svær international politisk situation vil Cancún være en mulighed for, at det internationale samfund atter kan finde sammen. Nedenfor redegøres for status på de enkelte forhandlingsområder. 2. Status for forhandlingerne forud for WTO s 5. Ministerkonference 2.1 Handel med landbrugsvarer Allerede inden Ministerkonferencen i Doha var der forhandlinger i gang på landbrugsområdet. Ved afslutningen af Uruguay-runden i 1994 blev det besluttet, at nye forhandlinger om liberalisering af handelen med landbrugsvarer skulle finde sted fra januar Landbrug var således en del af den indbyggede dagsorden fra Marrakesh-ministerkonferencen i Forhandlinger blev efter planen igangsat i 2000, men nu med en række frister indbygget. Det langsigtede mål efter Doha er at etablere et fair og markedsorienteret system for handelen med landbrugsvarer og forebygge forvridninger i det internationale handelssystem. Medlemslandene har forpligtet sig til at arbejde hen imod en reduktion af landbrugsstøtten. Herudover arbejdes for øget markedsadgang og for at udfase eksportsubsidier. Som for øvrige områder, skal der foreligge et endeligt resultat 1. januar EU er for alvor kommet på banen i landbrugsforhandlingerne efter den nyligt indgåede aftale om midtvejsevalueringen af EU's landbrugspolitik. Der foreligger nu et offensivt og ambitiøst grundlag til Cancún i forhold til reduktion af handelsforvridende intern støtte. EU har nu givet bolden op og det øger presset på de øvrige WTO-medlemmer for at spille den videre og tilsvarende give indrømmelser. Inden beslutningen i forbindelse med midtvejsevalueringen af landbrugspolitikken havde EU i sit bidrag til forhandlingerne i Geneve foreslået nedbringelser af eksportsubsidier og konkurrenceforvridende intern støtte samt plæderet for øget markedsadgang i form af toldreduktioner. EU havde desuden peget på nødvendigheden af at give støtte ud fra miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedshensyn (såkaldte bløde områder ). Hensynet til udviklingslandene står centralt hos EU. Andre industrilande og udviklede udviklingslande opfordres til at følge EU s initiativ om Everything But Arms [EU s initiativ] og sikre fri markedsadgang for alle produkter fra de mindst udviklede lande, undtagen våben. Samtidig opfordrer EU andre velstående lande til at sikre toldfrihed for mindst halvdelen af importen af landbrugsvarer fra udviklingslandene. 4

5 Forhandlingerne har imidlertid vist, at WTO-medlemmerne står langt fra hinanden. Skillelinien går primært mellem lande der finder de hidtidige forslag for vidtgående i forhold til reduktion af støtteordninger og toldsatser, og lande der finder, at de ikke går langt nok. Trods intensive forhandlinger er det ikke lykkedes at nå til enighed om retningslinier for de videre forhandlinger. På den baggrund forventes landbrug at blive et væsentligt og vanskeligt forhandlingsemne i Cancún. 2.2 Varehandel (ikke-landbrugsvarer) Nedsættelse af toldsatser og fjernelse af ikke-toldmæssige barrierer for varehandel er et af WTO's traditionelle kerneområder. Målet med forhandlingerne er at reducere eller - hvis muligt - helt at fjerne toldsatser og andre handelshindringer i forskellige former. Forhandlingerne omfatter alle produktområder. Især produkter af særlig interesse for udviklingslande skal tilgodeses. I Cancún skal der gøres status over, hvor langt man er kommet og lægges en plan for, hvordan forhandlingerne kan nå i mål. Området er en del af "the single undertaking". Forhandlingerne har hidtil fokuseret på, hvordan der foretages reduktion af toldsatserne. En række forskellige forslag er fremlagt. EU har foreslået at sænke toldsatser med særligt fokus på udviklingslandenes behov. Det foreslås, at højere toldsatser reduceres relativt mere end lavere, hvorigennem forskellen mellem høje og lave toldsatser formindskes. Til gavn for udviklingslandene foreslås særligt store toldnedsættelser for deres typiske eksportprodukter, herunder tekstiler. Endvidere ønsker EU for at fremme de mindst udviklede landes udvikling, at toldnedsættelser kan variere alt efter landenes udviklingstrin. EU foreslår desuden, at alle velstående lande følger EU's initiativ om Everything But Arms og giver told- og kvotefri adgang for alle produkter fra de mindst udviklede lande. Endelig tilskyndes til sænkning af udviklingslandenes ofte meget høje toldsatser for at fremme handelen mellem udviklingslandene. Derudover har EU foreslået, at ikke-toldmæssige barrierer, som f.eks. tekniske standarder, undersøges og gennemgås med henblik på reducere den skadelige virkning af disse barrierer mest muligt. Fra andre industrialiserede lande er der fremlagt forslag om fuldstændig afskaffelse af told. Forslaget giver imidlertid anledning til modstand fra specielt udviklingslandene, der har de højeste toldsatser, og som er bekymrede for at miste en væsentlig indtægtskilde. Samtidig er der i nogle udviklingslande frygt for, at nedsættelse af toldsatserne vil hindre positiv særbehandling af udviklingslandene i forhold til markedsadgang til de velstillede landes markeder. 2.3 Handel med tjenesteydelser Allerede inden Doha-erklæringen var der forhandlinger i gang med handel med tjenesteydelser. Dette fulgte af GATS-aftalen [GATS-aftalen - General Agreement on Trade and Services], der 5

6 fastslog, at en forhandlingsrunde skulle iværksættes senest 5 år efter GATS-aftalens ikrafttræden i Doha-erklæringen støtter det arbejde, der er gjort indtil da. Erklæringen indeholder bestemmelse om, at WTO s medlemmer skulle fremlægge krav til hinanden om markedsadgang på tjenesteydelsesområdet senest den 30. juni Ydermere skulle der fremligge tilbud om, hvad man kunne yde hinanden senest den 31. marts Efter at både krav og tilbud var fremlagt indledtes de egentlige forhandlinger om markedsadgang. Forhandlinger om tjenesteydelser skal afsluttes som del af single undertaking inden udgangen af GATS-aftalen adskiller sig fra WTO s øvrige aftaler ved, at et WTO-medlem kun er forpligtet på præcis de områder, hvor landet og det pågældende område udtrykkeligt er nævnt i aftalen. Forhandlingerne handler normalt ikke om told eller kvoter, men om at WTO-landene forpligter sig til i deres lovgivning at holde nationale markeder åbne for udenlandske tjenesteydelser på en måde, som stiller andre WTO-lande lige med nationale udbydere. GATS-aftalen dækker et bredt område, men omfanget af konkrete liberaliseringer er som helhed relativt beskedent. Forpligtelserne varierer meget i de forskellige sektorer. Intet WTOmedlem har forpligtet sig inden for alle sektorer. Industrilandene har generelt liberaliseret mere og i flere sektorer end udviklingslandene. Reelt er markedsadgangen dog ofte lempeligere end det fremgår af forpligtelserne i landenes tilbud. Forhandlingerne handler derfor i højere grad om at skabe juridiske bindinger for en allerede eksisterende markedsadgang snarere end om egentlige ændringer af gældende love og regler. EU og Danmark har store interesser inden for tjenesteydelser, som står for 70% af Danmarks BNP og ca. 1/3 af dansk eksport. EU har derfor spillet offensivt ud. Dels med krav til størstedelen af WTO-medlemmerne dels med fremlæggelse af det formentlig mest substantielle tilbud blandt deltagerne i forhandlingerne. Tilbuddet indeholder ikke noget, der underminerer offentlige tjenesteydelser eller de enkelte WTO-medlemmers ret til at regulere tjenesteydelser. EU har søgt at imødekomme udviklingslandene ved at tilbyde en række forbedringer i adgangen til at opnå ret til midlertidigt arbejdsophold i EU. EU har modtaget krav fra en del af de øvrige WTO-medlemmer. Kravene varierer betydeligt i omfang og detaljeringsgrad afhængig af landet og de konkrete kommercielle interesser. Samlet set er der stillet krav til EU om yderligere liberalisering i næsten alle servicesektorer. Der er modtaget lige omfattende krav fra udviklingslande og fra store industrilande. Udviklingslandenes væsentligste interesse ligger i at få bedre markedsadgang inden for midlertidig personbevægelse EU har søgt at imødekomme udviklingslandene ved at justere kravene efter landenes udviklingsniveau. Søfart er af særlig dansk interesse. Søfart blev med Uruguay-Runden omfattet af GATS-aftalen (selvom de såkaldte MFN-forpligtelser om, at alle WTO-lande skal stilles lige blev suspenderet). Udgangspunktet er, at søfart som en indbygget del af dagsordenen forhandles på linje med andre transportområder. EU har inkluderet søfart i næsten alle kravene til tredjelande. Navnlig på to områder har EU særlige interesser: Dels retten til omplacering af egne tomme containere og dels muligheden for at transportere egen international last mellem forskellige havne inden for det samme land. Det sker typisk for at samle og sejle lasten ud af landet på et større skib, hvilket ikke mindst har betydning på store og voksende markeder med lange kyststrækninger. 6

7 2.4 Handel og udvikling Hensynet til udviklingslandenes integration i verdensøkonomien er det dominerende tværgående tema i de igangværende WTO-forhandlinger. Og det har lagt navn til forhandlingsrunden, Doha Development Agenda. Udviklingsdagsordenen afspejles i målsætningen om at tilbyde udviklingslandene (herunder særligt de mindst udviklede lande) øget markedsadgang, undtagelser og forlængede implementeringsfrister for WTO-regler samt teknisk bistand i overensstemmelse med behovet for at skabe økonomisk udvikling i landene. Implementeringsemnerne, herunder særlige undtagelser for udviklingslandene (særlig og differentieret behandling SDT) Spørgsmålet om implementering har to dimensioner: Dels gennemførelsen af de forpligtelser, som de udviklede lande tidligere har påtaget sig for at sikre udviklingslandene de forventede positive effekter i form af øget deltagelse i verdenshandelen. Dels udviklingslandenes implementering af egne WTO-forpligtelser. Ifølge udviklingslandene medfører implementeringen af de forpligtelser, som de har påtaget sig, store byrder og bør udskydes. I Doha-erklæringen er WTO-medlemmerne forpligtet til at tage implementeringsproblemer op som et selvstændigt forhandlingsemne i Doha-runden. Forskellige tiltag er besluttet eller under forhandling, såsom særlig fortolkninger af reglerne om implementering og forlængelse af fristerne for implementering. Det sker for at lette udviklingslandenes mulighed for at efterleve reglerne. Hovedstriden mellem udviklingslandene og de velstillede lande drejer sig om grundopfattelsen af de særlige undtagelser (SDT-bestemmelserne). Og i opfølgning herpå, hvordan der skelnes mellem landene. De velstillede lande anser SDT for at være et middel til at integrere udviklingslandene i verdensøkonomien - herunder i et handelssystem med fælles regler for alle. Antagelsen er, at SDT bør være midlertidige undtagelser, der udfases efterhånden, som udviklingslandene opnår højere udviklingsstader. SDT vil således til enhver tid kunne tilgodese lande med det største behov. Heroverfor står udviklingslandene, der ønsker at forhandle mere effektive og bindende SDT-regler i de enkelte WTO-aftaler. Efter deres opfattelse dækker Doha-mandatet kun en revision af specifikke SDT-bestemmelser. Først når dette arbejde er afsluttet, kan spørgsmålet om opdeling og graduering mellem udviklingslande eventuelt drøftes. En gruppe af store industrialiserede udviklingslande er modstandere af, at de ikke i nogle tilfælde vil kunne få samme særbehandling som de mindst udviklede lande. Handelsrelateret teknisk bistand Bistand på handelsområdet skal ydes med henblik på at sikre, at udviklingslandene bliver i stand til at udnytte fordelene af et åbent, regelbaseret multilateralt handelssystem. For at opnå dette mål bør den tekniske bistand omfatte træning for at øge landenes forhandlingskapacitet, teknisk 7

8 bistand til national implementering af indgåede aftaler og bistand til at udnytte den øgede markedsadgang. Efter Doha er WTO s træningskapacitet fordoblet og organisationen tilført øgede ressourcer på området. Endvidere er der etableret en Doha Development Agenda Global Trust Fund til finansiering af handelsrelateret bistand. Hertil kommer WTO s aktive deltagelse i samarbejde med øvrige internationale organisationer for at indarbejde den handelsrelaterede bistand i strategier for fattigdomsbekæmpelse for de mindst udviklede lande. Handelsrelateret bistand kan ikke alene betragtes som tilstrækkeligt til at sikre udviklingslandenes integration i det multilaterale handelssystem. Men den udgør en nødvendig komponent til fremme af udviklingslandenes muligheder for at drage fordel af den markedsadgang, de har og vil kunne få. En forøgelse af den handelsrelaterede bistand vil medvirke til konstruktivt at engagere udviklingslandene i WTO-forhandlingerne over et bredt spektrum. Fra dansk side er der udarbejdet en samlet strategi [strategien] for handel og udvikling. Indsats overfor de mindst udviklede lande Særlig hensyntagen til de mindst udviklede lande (Least Developed Countries LDC) indgår som et vigtigt element i stort set samtlige forhandlinger under Doha-runden. WTOmedlemmerne er forpligtet til at øge LDC ernes markedsadgang. EU vedtog det såkaldte initiativ om Everything But Arms for at fremme told- og kvotefri markedsadgang for alle LDC-produkter undtagen våben og ammunition. EU har i WTO opfordret andre industrialiserede lande til at følge eksemplet hidtil uden megen held. Derimod er der enighed om retningslinjer for hurtigere og mere smidig WTO-optagelse af mindst udviklede lande. På Cancún-konferencen arbejder EU for optagelsen af ét eller flere LDC er. Små økonomier I Doha var der enighed om at undersøge små økonomiers udenrigshandel for at sikre en bedre integration af små og sårbare økonomier i verdensøkonomien. Dette arbejde er gået i gang og vil fortsætte efter Cancún. De danske bestræbelser retter sig særligt mod at sikre, at Grønland og Færøerne i videst mulig omfang kan få nytte af de relevante dele af den aftale, der senere måtte blive enighed om i WTO om små og sårbare økonomiers integration i verdenshandelen. 8

9 2.5 Intellektuelle ejendomsrettigheder (Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights -TRIPs-aftalen) Op til ministerkonferencen i Doha havde en række udviklingslande stillet spørgsmålstegn ved WTO-aftalen for intellektuel ejendomsret (TRIPs-aftalen). Aftalen blev kritiseret for at forhindre udviklingslandene i at nyde godt af videnskabelige fremskridt på sundhedsområdet. I Doha-erklæringen blev fastslået, at der inden udgangen af 2002 skulle foreligge principper for, hvordan udviklingslande uden egen medicinproduktion kunne udstede tvangslicenser til produktion af livsvigtig kopimedicin. Forhandlingerne, der skulle give udviklingslande uden egen produktion af livsvigtig medicin mulighed for at udstede tvangslicenser til produktion af kopimedicin, brød sammen i december Skillelinien består mellem lande, der ønsker det videst mulige anvendelsesområde for fremtidig udstedelse af tvangslicenser for kopimedicin, og lande der understreger behovet for afgrænsning og mekanismer, der sikrer, at medicinen ikke blev videresolgt til de industrialiserede landes markeder. For sidstnævnte lande er rationalet, at medicinen skal udnyttes af de fattige befolkninger, som den er kopieret for at hjælpe. Samtidig skal risikoen for reeksport af billig medicin fra udviklingslande til industrilandenes markeder mindskes. Som en midlertidig løsning er der forslået et moratorium, hvorefter man ikke ville anfægte, at et WTO-medlem eksporterer medicin, der er produceret under tvangslicens, mod de tre epidemiske sygdomme HIV/AIDS, malaria og tuberkulose. EU ønsker fortsat en multilateral løsning, men har derudover indført et bredere moratorium, omfattende flere sygdomme. En anden del af TRIPs drejer sig om forhandlingerne om at indføre et registreringssystem for geografisk betegnelser for vin og spiritus. Forhandlingerne pågår og skal være afsluttet på ministerkonferencen i Cancún. EU har i længere tid været fortaler for etableringen af et multilateralt register for vin og spiritus. Derudover ønskes en udvidelse af anvendelsesområdet for geografiske betegnelser (en slags patent- eller ophavsrettigheder) udover vin og spiritus. EU s holdning møder stærk modstand fra såvel toneangivende WTO-medlemmer som fra visse udviklingslande. Det har ikke hidtil været muligt at nå til enighed inden den fastlagte frist. EU vil dog søge området inddraget i forhandlingerne på andre områder for at sikre, at en løsning om anvendelsesområdet for geografiske betegnelser bliver en del af Cancún-resultatet. Endelig tillægger en lang række udviklingslande Biodiversitetskonventionen stor vægt. Det gælder ikke mindst bestemmelserne om, at oprindelseslandet skal give samtykke til udførsel og udnyttelse af genetiske ressourcer samt beskytte oprindelige folks og lokale samfunds metoder og viden. Udviklingslandene anser TRIPs-aftalen som en tilskyndelse for industrialiserede lande til at udnytte genressourcer og traditionel viden fra udviklingslandene kommercielt uden disse landes og de lokale samfunds accept og uden at disse får andel i udbyttet. Ifølge udviklingslandene forhindrer TRIPs-aftalen ikke, at der kan tages patent på opfindelser, selvom 9

10 det anvendte materiale eller viden om materialet er erhvervet ved såkaldt biopirateri. Over for dette synspunkt har en række industrilande anført, at Biodiversitetskonventionen og TRIPsaftalen regulerer forskellige områder og bør anskues uafhængigt af hinanden. EU har været fortaler for, at Biodiversitetskonventionen og TRIPs-aftalen kommer til at understøtte hinanden. TRIPs-aftalen kan således medvirke til at forebygge biopirateri. EU har også støttet, at der udvikles en international model for beskyttelse af traditionel viden. Forslagene har ikke mødt den fornødne opbakning i WTO. 2.6 Handel og miljø I Doha lykkedes det EU at få sat handel og miljø på dagsordenen for den ny forhandlingsrunde. Området er en del af the single undertaking. Det fremgår af Doha-erklæringen, at der skal indledes forhandlinger om afklaring af forholdet mellem WTO's regler og handelsregler i internationale miljøaftaler. Der skal forhandles om en liberalisering af handel med miljøvenlige varer og tjenesteydelser såsom katalysatorer, luftfiltre og spildevandsrådgivning. Effekten af miljøbestemmelser for markedsadgangen for især udviklingslande, særligt LDC erne, skal undersøges. Der skal også kigges nærmere på regler for miljømærkning. Endelig skal WTO's regler for fiskerisubsidier forbedres. Hidtil er der kun sket begrænsede fremskridt i forhandlingerne. Overordnet har EU stort set været relativt isoleret i forsøget på at drive forhandlingerne fremad. I disse bestræbelser har man mødt modstand fra udviklingslande, der frygter, at aftaler om handel og miljø, der styrker miljøhensyn i WTO-regelsættet, vil bane vejen for grøn protektionisme. Men også enkelte i- lande er modstandere af, at miljøbestemmelser kommer til at fremstå som barrierer for øget markedsadgang. Den overvejende del af forhandlingerne har vedrørt forholdet mellem eksisterende WTO-regler og handelsbestemmelserne i internationale miljøaftaler. Der tegner sig en skillelinie mellem to grupperinger: Én gruppe af lande, fortrinsvis store industrialiserede lande og delvis industrialiserede udviklingslande med et egentligt eksportpotentiale, ønsker en systematisk gennemgang af de enkelte handelsforpligtelser i internationale miljøaftaler. Det sker for at identificere om det har givet anledning til konkrete konflikter eller implementeringsproblemer i forhold til WTO-regelsættet. Kan eventuelle konflikter identificeres, ønsker gruppen at overveje et forhandlingsresultat. Samtidig understreges det, at et sådant resultat ikke må ændre på de rettigheder og forpligtelser, der i dag ligger i WTO-regelsættet. Én anden gruppe af lande, under ledelse af EU, argumenterer for nødvendigheden af et forhandlingsresultat, som bidrager til, at handel og miljøregler i øget omfang understøtter hinanden. EU ønsker en analyse af internationale miljøaftaler m.h.p. en mere generel identifikation af typer af handelsbestemmelser i aftalerne, som WTO, bør respektere. 10

11 Forhandlingerne om liberalisering af handelen med miljøprodukter har i hovedsagen drejet sig om definitionen af miljøprodukter. Udgangspunktet er, at det er muligt at udarbejde en udtømmende liste over produkter, der efter deres anvendelsesformål må betegnes som miljøprodukter. EU har forsøgt at udvide tilgangen til også at inkludere produkter, der har en miljømæssigt forsvarlig livscyklus. Under henvisning til, at denne tilgang væsentligt vil forøge udviklingslandenes mulighed for at få nogle af deres produkter identificeret som miljøvenlige, søger man fra EU s side at opnå tilslutning fra udviklingslandene til en aftale på området. Under markedsadgangsforhandlingerne i de pågældende fora ligger EU i front angående bestræbelserne på at inddrage så mange miljøvenlige varer og tjenesteydelser som muligt. Af frygt for begrænsninger i markedsadgangen tegner der sig udbredt modstand både blandt udviklingslande og visse industrilande mod inddragelse af forhandlinger om regler for ikkediskriminerende miljømærkning i Doha-runden. På denne baggrund kan det vise sig meget vanskeligt at opnå enighed i Cancún om at udvide forhandlingsområdet til at omfatte især emnet om miljømærkningsbestemmelser. Fra EU's side har man understreget, at miljøhensyn ikke må misbruges som anledning til skjult protektionisme, men derimod virke som grundlag for samtidig fremme af handel, udvikling og miljø. 2.7 Handel og arbejdstagerrettigheder Forholdet mellem international handel og arbejdstagernes rettigheder er ikke en del af Dohaudviklingsrunden. Emnet har givet anledning til megen debat, men udviklingslandene har generelt været imod at inddrage arbejdstageres rettigheder i WTO, da de frygter at regler på området vil stille udviklingslandenes ringere i konkurrencen med de mere velstående lande. I Doha-erklæringen nøjes man derfor med at tage arbejdet i ILO om den såkaldte sociale dimension af globalisering til efterretning, ligesom man henviser til en tidligere erklæring om emnet afgivet på ministerkonferencen i Singapore. Denne tidligere erklæring understreger, at det i hovedsagen er ILO, der skal beskæftige sig med spørgsmålet. Fra dansk side vil spørgsmålet om handel og arbejdstagerrettigheder i første omgang forfølges i ILO. I den forbindelse søger man at fremme samarbejdet mellem ILO og WTO. Det sker for at sikre, at sammenhængen mellem handel og arbejdstagerrettigheder inddrages i ILO s arbejde. 2.8 Tvistbilæggelsessystemet Et flertal af WTO's medlemmer har tilkendegivet, at der er behov for at forbedre den måde som tvistbilæggelsessystemet fungerer på. Tvistbilæggelsessystemet er derfor en del af Dohaudviklingsrunden, men er dog ikke en del af "the single undertaking". I princippet skulle 11

12 forhandlingerne være afsluttet i maj Det har indtil nu ikke været muligt at nå til enighed på området, hvorfor forhandlingerne formentligt fortsætter. Det forhold, at forhandlingerne ikke er en del af den samlede WTO-runde, har begrænset mulighederne for at opnå enighed om større ændringer. EU har fremsat forslag om såvel en række tekniske ændringer som nogle mere grundlæggende ændringer. Der ønskes bl.a. øget gennemsigtighed i tvistbilæggelsessystemet i WTO, indførelse af en permanent panelinstans og et udvidet appelorgan til behandlingen af tvister. Andre lande ønsker, at man kun begrænser sig til nogle få tekniske justeringer af aftalen. Enkelte er skeptiske over for at gøre tvistbilæggelsen mere permanent. EU har en ambitiøs dagsorden og vil nødigt nøjes med kun mindre tekniske justeringer af systemet. 2.9 Anti-dumping og subsidier Under dette område forhandles der om at klargøre og forbedre eksisterende regler om antidumping og subsidier. I Cancún skal der gøres status for forhandlingerne. Det præciseres, at aftalernes grundlæggende principper skal bevares. Og der skal tages særlige hensyn til udviklingslandene. Forhandlingerne er en del af single undertaking. Forhandlingerne om anti-dumping og subsidier er fortsat i en indledende fase. Processen er mere fremskreden, for så vidt angår identifikation af forhandlingsemner inden for antidumping, end tilfældet er for subsidier. EU har dog præsenteret et relativt ambitiøst forslag på området for fiskerisubsidier. Det foreslås bl.a., at subsidier, der har meget skadelig virkning på fiskebestandenes bæredygtighed, bliver forbudt efter en kort overgangsperiode. EU foreslår videre, at der tillades subsidier, der har til formål at reducere fiskerikapaciteten og afbøde negative sociale og økonomiske konsekvenser af en sådan reduktion Singapore-emnerne På WTO-ministerkonferencen i Singapore i 1996 besluttede medlemslandene at analysere emner med relation til investeringer, konkurrencelovgivning og transparens i offentlige indkøb samt vurdere grundlaget for WTO-regler om handelslettelse. Generelt er forhandlingssituationen for Singapore-emnerne den, at EU sammen med andre industrilande konsekvent har talt for, at emnerne skal behandles samlet og på lige fod med andre forhandlingsemner i runden. En række udviklingslande finder ikke behov for at udvide WTO s dagsorden og henviser til, at der kun kan iværksættes forhandlinger ved eksplicit enighed i Cancún. Igangsættelse af forhandlinger vil på denne baggrund afhænge af fremskridt på andre, og for udviklingslandene vigtigere forhandlingsområder. Andre industrilande har derimod talt for en opsplitning af de fire emner. Argumentet er, at modstand mod ét emne ikke skal hindre forhandlinger på de øvrige emner. Det vil formentlig være vanskeligst at nå til enighed om igangsættelse af forhandlinger om handel og konkurrence, men også handel og investeringer er et omstridt emne. 12

13 Handel og investeringer På ministerkonferencen i Cancún skal forhandlingerne på området igangsættes. Det sker på grundlag af de retningslinier, som medlemslandene måtte kunne blive enige om på konferencen. I givet fald vil området blive en del af "the single undertaking". Formålet med at inkludere investeringer i WTO-dagsordenen er at tilvejebringe klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende internationale regler for investeringsadgang. EU har med bidrag om bl.a. definitioner, transparens, ikke-diskrimination, undtagelser og tvistbilæggelse været blandt hoveddrivkræfterne i det hidtidige arbejde. EU ønsker den bredest mulige investeringsadgang baseret på WTO s ikke-diskriminationsprincipper og regler om investeringsbeskyttelse. Samtidig må nationale regler om f.eks. miljø- og arbejdstagerspørgsmål ikke svækkes for at tiltrække udenlandske investeringer. Efter EU s opfattelse vil internationale investeringsregler gavne udviklingslandene. Fælles regler giver større tryghed og øger industrilandenes investeringer i udviklingslandene. En investeringsaftale antages ikke at medføre omfattende forpligtelser for udviklingslandene. En aftale vil betyde, at begrænsende regler afskaffes snarere end, at der opstilles nye regler. Flere udviklingslande er imidlertid skeptiske over for investeringer som forhandlingsemne. De frygter, at regler vil mindske landenes mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer og føre en uafhængig økonomisk politik, der tilgodeser særlige udviklingshensyn. Samtidig er landene bekymrede for, om en aftale kan påføre landene forpligtelser, som man ikke har kapacitet til at opfylde og ikke har interesse i. Begrænsede forhandlinger synes dog at være inden for rækkevidde efter Cancún. Det forudsætter enighed om en tilgang baseret på frivillige forpligtelser på veldefinerede områder, der samtidig sikrer udviklingslandene teknisk bistand. Handel og konkurrence På ministerkonferencen i Cancún skal forhandlingerne på området igangsættes. Det sker på grundlag af de retningslinier, som medlemslandene måtte kunne blive enige om på konferencen. I givet fald vil området blive en del af "the single undertaking". De centrale principper for en fremtidig aftale om handel og konkurrence omhandler spørgsmålene om transparens, ikke-diskrimination og kartelbestemmelser. Der drøftes endvidere principper for frivilligt samarbejde samt støtte til opbygning af institutionel kapacitet i udviklingslandene. Teknisk bistand til udviklingslandene med henblik på at forbedre deres betingelser for deltagelse i forhandlingerne er også en eksplicit prioritet. Fælles regler for handel og konkurrence vil bl.a. sikre et reguleret grundlag, der samtidig gør det lettere for internationale virksomheder at operere på tværs af landegrænser. Dermed kan den globale økonomiske aktivitet og integration øges til gavn for både udviklingslande og industrilande. 13

14 EU har været primus motor i arbejdet med handel og konkurrence, men har mødt modstand mod sin ambitiøse tilgang til konkurrenceregler. Flere lande ønsker ikke internationale regler, der begrænser råderummet for national konkurrencelovgivning og industripolitik. Andre lande frygter, at en konkurrenceaftale kan anvendes til at fratage dem konkurrencefordele og forhindre dem i at udnytte deres lave lønniveauer. Mange udviklingslande har samtidig det problem, at de ikke har nationale konkurrencemyndigheder. Handel og konkurrence forventes derfor at blive det Singapore-emne, som det vil være vanskeligst at opnå tilslutning til at iværksætte forhandlinger om. Transparens i offentlige indkøb På ministerkonferencen i Cancún skal forhandlingerne på området igangsættes. Det sker på grundlag af de retningslinier, som medlemslandene måtte kunne blive enige om på konferencen. I givet fald vil området blive en del af "the single undertaking". Det fremgår af Doha-erklæringen, at forhandlingerne skal begrænses til kun at omfatte behovet for åbenhed i forbindelse med offentlige indkøb. Eventuelle forhandlinger på området vil ikke kunne medføre en begrænsning i medlemslandenes adgang til at bruge nationale leverandører. Sigtet med transparensregler vil være at gøre offentlige indkøbsregler og -procedurer tilgængelige for alle interesserede, herunder potentielle leverandører. Øget transparens kan opmuntre til skabelsen af et mere åbent og konkurrencebetonet indkøbsmarked. Og dermed indirekte medvirke til øget markedsadgang. EU er sammen med USA blandt fortalerne for international regulering af gennemsigtighed ved offentlige indkøb. Derimod mener udviklingslandene, at regulering af offentlige indkøb er en national opgave, der ikke skal underkastes WTO-regler. Det er imidlertid understreget, at regler om transparens ikke vil indsnævre WTO-medlemmernes mulighed for at give præference til hjemlige udbydere. Med en fastholdelse af det afgrænsede mandat og samtidige løfter om teknisk bistand vil udviklingslandene formodentlig kunne acceptere igangsættelsen af forhandlinger efter Cancún afhængig af fremskridt og resultater på øvrige forhandlingsemner. Handelslettelse På ministerkonferencen i Cancún skal forhandlingerne på området igangsættes. Det sker på grundlag af de retningslinier, som medlemslandene måtte kunne blive enige om på konferencen. I givet fald vil området blive en del af "the single undertaking". Der sigtes mod tiltag, der skal lette de administrative hindringer for varebevægelser såsom komplicerede toldprocedurer, transitfrihed m.m. I takt med at toldsatserne er blevet reduceret i GATT/WTO, har andre barrierer for varernes frie bevægelighed tiltrukket sig opmærksomhed. Handelslettelse er sat på dagsordenen som et emne, der kan øge markedsadgangen. Det sigter mod forenkling og harmonisering af internationale handelsprocedurer, herunder toldprocedurer, med henblik på at lette varers passage over landegrænser til gavn for såvel erhvervsvirksomheder som forbrugere. 14

15 EU har været toneangivende i det hidtidige arbejde med støtte fra en række andre industrilande. Udviklingslandene har generelt været skeptiske overfor etableringen af et nyt sæt bindende WTO-regler, der vil påføre dem nye forpligtelser. De tvivler på gevinsterne ved regler for handelslettelse og ønsker med henvisning til ressourcebegrænsninger at binde forhandlinger om nye regler sammen med ydelse af teknisk bistand. EU har på denne baggrund foreslået undtagelsesbestemmelser (SDT-bestemmelser) på området, herunder differentiering i forpligtelser og overgangsperioder. Såfremt der ydes tilsagn om teknisk bistand og undtagelser, forventes udviklingslandene at kunne acceptere forhandlinger om handelslettelse efter Cancún afhængig af fremskridt og resultater på øvrige forhandlingsemner. Handelspolitisk Kontor 15