beretning for K reds Nordea / En virksomhedsk reds i Finansforbundet / marts 2011

Transkript

1 beretning for K reds Nordea / En virksomhedsk reds i Finansforbundet / marts i forhandlingens tegn/2 Aftaler med behov for stor fleksibilitet/4 En indskudt overenskomstforhandling/8 tillidsfolk skaber tilfredse medlemmer/10 Find det gode arbejdsliv/14 Flere havde brug for hjælp/18

2 Beretning 2010 i forhandlingens tegn For første gang kørte en sag mellem Kreds Nordea og banken helt til Arbejdsretten, og året bød på både mange gode lokale aftaler, men også større uenighed end tidligere Af Charlotte Ahlburg Andersen 2010 bød på en lang række forhandlinger på mange niveauer, og Kreds Nordea oplevede større uenighed med bankens ledelse end tidligere. Året igennem har de to parter mødtes til en større arbejdsretssag, men er dog også nået til enighed lokalt, hvor man i fællesskab har medvirket til for eksempel at løse flaskehalsproblemer i Real Kredit, konvertering af kunder på Fyn og modtagelsen af nye kollegaer fra Nordea Invest Fund Management og Nordic Processor. Sektorens image Oven på finanskrisen har sektorens image lidt et knæk, og sektorens medarbejdere, ledelser og bestyrelser skæres i mange tilfælde over én kam. Det er ikke fair over for medarbejderne, der blot passer deres arbejde, mener formand for Kreds Nordea Majbritt Garbul Tobberup. Derfor har det især glædet mig, at vores CEO, Christian Clausen, sidste sommer udtalte, at; mine medarbejdere har ikke noget at sige undskyld for, under henvisning til den negative omtale, som sektorens medarbejdere har været udsat for gennem længere tid i medierne, siger formanden. Kreds Nordeas delegation på Finansforbundets landsmøde foreslog og fik opbakning til at give formanden for Finansrådet, Peter Straarup, en kritisk udtalelse med hjem i forbindelse med hans indlæg på landsmødet. En kraftig opfordring til at samarbejde omkring genoprettelsen af sektorens image og at komme på banen i debatten på vegne af de mange medarbejdere, der er helt uden skyld i sektorens imageproblem. Det har efterfølgende afstedkommet møder mellem Finansrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening om image og opbyggelsen af større samarbejde. Overenskomstforlængelse I stedet for at forhandle ny overenskomst blev Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i 2010 enige om at forlænge den eksisterende overenskomst med yderligere et år. Resultatet af aftalen er, at medarbejdernes løn stiger med 1,07 % per 1. april Set i lyset af at det offentlige område netop er afsluttet med 0-stigning i 2011, er jeg fortsat overbevist om, at det var den helt rigtige beslutning at forlænge aftalen. Nu er vi fri af de offentlige forhandlinger, når vi skal forhandle OK 2012 til næste år, siger Majbritt Garbul Tobberup. De lokale forhandlinger, der fulgte forlængelsen, var primært konsekvensrettelser i Virksomhedsoverenskomsten, og da de centrale forhandlinger ikke havde ført til lokale midler til for eksempel den individuelle lønpulje, valgte Nordeas ledelse heller ikke at spæde midler i puljen til individuelle lønstigninger i Vi er fortsat skuffede over bankens udmelding på det punkt. Jeg undrer mig over, at ledelsen ikke ønsker at støtte op om deres egen lønpolitik, som belønner den ekstra performance. Det bliver ikke muligt fra den lokale lønpulje i 2011, siger Majbritt Garbul Tobberup og understreger, at det på trods af den tomme lønpulje er vigtigt, at PDD en afholdes fuldstændig efter intentionerne. Arbejdsretssag For første gang i Nordeas historie kørte en sag mellem Kreds Nordea og banken helt til Arbejdsretten i Det var ikke muligt for parterne at nå til enighed i sagen om rod i lønadministrationen efter outsourcing til Zalaris. Det førte til, at Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening mødtes i Arbejdsretten. Banken erkendte, at der var begået overenskomstbrud, men desværre afgjorde retten, at bruddet ikke var af et sådant omfang, at en bod skulle betales af banken. Det er ikke ønskværdigt at indbringe arbejdsgiveren for retten, men i den konkrete sag var det nødvendigt. Vi er ærgerlige over, at Nordea ikke blev idømt en bod, men vi fik trods alt medhold i, at det er brud på overenskomsten, når en arbejdsgiver ikke udbetaler den korrekte løn til tiden til sine medarbejdere, fortæller formanden. Det faglige Nordea-samarbejde 2010 har også budt på øget fokus på samarbejdet i Union in Nordea og Nordea Union Board (NUB) de fælles faglige fora, hvor fagforeningsbestyrelserne fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen mødes. 2 / Kreds nordea / marts 2011

3 Jeg undrer mig over, at ledelsen ikke ønsker at støtte op om deres egen lønpulje, som belønner den ekstra performance. Det er efterhånden mange år siden, samarbejdet blev etableret, men i 2010 blev det aktuelt at tage det op til revision. Revisionen resulterede i, at formændene fra de fire nordiske lande fremover vil afholde formandsmøder, hvor samarbejdets strategiske retning diskuteres, og man vil i NUB fokusere på at arbejde strategisk med opgaverne. I Danmark er vi vant til at arbejde strategisk i bestyrelsen, og nu kan vi bruge den model til at inspirere vores kollegaer i de andre lande, så arbejdet i NUB også bliver mere struktureret og mere målrettet, og ikke mindst bliver det nemmere for os at synliggøre vores resultater, fortæller Majbritt Garbul Tobberup. Det tætte samarbejde mellem formændene og mellem de forskellige fagforeningsrepræsentanter i Union in Nordea er vigtigt for at kunne præsentere fælles holdninger i de forskellige samarbejdsfora, for eksempel Group Council. Det er helt afgørende for os, at det faglige Nordea-samarbejde bliver brugt til at søge indflydelse i banken frem for store interne processer, slutter Kreds Nordeas formand. Det er ikke ønskværdigt at indbringe arbejdsgiveren for retten, men i den konkrete sag var det nødvendigt, siger Majbritt Garbul Tobberup om sagen med rod i lønbetalinger. Foto: Lisbeth Holten kreds nordea / marts 2011 / 3

4 beretning Aftaler med behov for stor fleksibilitet Den generelle tendens i 2010 viser, at medarbejderne gerne er fleksible både tidsmæssigt og geografisk, når projekter i Nordea skal lykkes, fortæller næstformand i Kreds Nordea Ole Lund Jensen Af Charlotte Ahlburg Andersen Gennem 2010 har Kreds Nordea forhandlet flere lokale aftaler på plads med banken. Fælles for aftalerne er, at de har skabt fleksible rammer for at få løst en række opgaver i forskellige dele af banken. I Real Kredit blev der for eksempel indgået en aftale om merarbejde, så de voksende bunker med konverteringssager, som opstod på baggrund af dels problemer med den elektroniske tinglysning, dels lukrative konverteringsmuligheder for kunderne, kunne nedbringes. Medarbejderne i Real Kredit har gjort et enormt stykke arbejde. De har haft rasende travlt, og det har trukket store veksler på dem. Den tidsbegrænsede lokalaftale, vi indgik, og som vi har forlænget, giver en ramme for, at Real Kredit kan få hjælp udefra, og heldigvis har det vist sig, at mange kollegaer fra andre afdelinger har været klar til at træde til og hjælpe, fortæller næstformand i Kreds Nordea Ole Lund Jensen. En anden lokalaftale gjorde det muligt at reagere hurtigt, hvis det skulle vise sig, at der var angreb i Corporate Netbank mellem jul og nytår Der kunne være en fare for, at virksomheder, der holder lukket i perioden, ikke opdager et sådant angreb i tide, og med lokalaftalen blev det muligt at aflønne medarbejdere for rådigheds- og tilkaldevagter og dermed øge sikkerheden for kunderne. Nye medarbejdere 2010 var også året, hvor 72 medarbejdere vendte tilbage til Nordea efter at have været en del af Nordic Processor. Nordea og Kreds Nordea forhandlede fremtidige overenskomst- og ansættelsesvilkår for de overenskomstansatte medarbejdere, der overgik. Aftalen var til urafstemning blandt medlemmerne i Nordic Processor, og 32 af de 49 medlemmer stemte, så det blev et enstemmigt ja til at overgå til Nordeas overenskomst- og ansættelsesvilkår per 1. januar Mere end 40 medarbejderne i Nordea Invest Fund Management blev ligeledes insourcet til Nordea og overgik til virksomhedsoverenskomsen per 1. november Her stemte medlemmerne ligeledes ja til den overgangsaftale, der var forhandlet. Fyn stadig i fokus Kreds Nordea har gennem 2010 fortsat haft fokus på at følge op på integrationen af Fionia Bank både med ledelsen og med de tillidsvalgte på Fyn. Det har været et løbende tema på samarbejdsudvalgsmøderne, hvordan man kunne støtte op om integrationen, for eksempel den store it-mæssige omvæltning, det har været for tidligere Fionia-medarbejdere at flytte til Nordea. Mange medarbejdere på Fyn har trukket store læs og gjort en kæmpe indsats for at få det til at lykkes. Det er også meget positivt at se, at der generelt blandt medarbejderne har været stor velvilje til at hjælpe kollegaerne på Fyn, for eksempel i forbindelse med konverteringen af kunder fra Fionias til Nordeas system, som krævede manuel opfølgning, siger Ole Lund Jensen. Også her indgik Kreds Nordea en midlertidig aftale, der sikrede ekstra hænder til arbejdet, som medarbejderne frivilligt kunne deltage i blandt andet registrering af sikkerheder. Outsourcing Der har fortsat været opmærksomhed på effektivisering og outsourcing af de opgaver, som, ledelsen mener, kan ligge uden for banken. I 2010 har især interne servicefunktioner og kontanthåndteringen været i fokus. Arbejdet med at oprette Bankernes Kontanthåndterings Service er i fuld gang, og vi er selvfølgelig involverede i den proces. I løbet af 2010 har vi i samarbejde med banken holdt møder for de berørte medarbejdere for at forberede dem på den kommende forandringsproces. Vi har løbende kontakt med de tillidsvalgte i området for at sikre så gode vilkår som muligt for de berørte medarbejdere, fortæller næstformanden. Endnu et godt år for Nordea Regnskabet for 2010 understregede, at det har været et godt år for Nordea. Alligevel var der ikke umiddelbart udsigt til, at medarbejderne ville nyde godt af overskudsdelingen, fordi de fastsatte kriterier for medarbejderaktier ikke var opfyldt. Her skal faktoren for CSI en for eksempel ikke bare stige, men også stige relativt i sammenligning med konkurrenternes. 4 / Kreds nordea / marts 2011

5 Jeg er meget tilfreds med, at bankens ledelse og bestyrelse lod sig påvirke af vores røster. Det vil jeg gerne anerkende. Kreds Nordea opfordrede bankens ledelse til at genoverveje belønning af medarbejderne, og mange medarbejdere ytrede deres individuelle forundring på intranettet, som i sidste ende var med til at påvirke ledelsens endelige beslutning om, at medarbejderne selvom de fastsatte kriterier ikke var opfyldt får del i overskuddet for 2010 med 600 euro. Jeg er meget tilfreds med, at bankens ledelse og bestyrelse lod sig påvirke af vores røster. Det vil jeg gerne anerkende. Det viser også, at der bliver lyttet til medarbejderne, når vi står sammen og hyler i kor. Det er stærkt, at så mange medarbejdere derudover markerede deres synspunkter på intranettet hver for sig, siger Ole Lund Jensen. Næstformand i Kreds Nordea Ole Lund Jensen roser den kollegiale støtte til de tidligere Fionia-medarbejdere. Foto: Lisbeth Holten kreds nordea / marts 2011 / 5

6 beretning Søren Kobbernagel er ansvarlig for Kreds Nordeas strategi 1, som lyder: Det er vigtigt at deltage aktivt i nationale og internationale fora, der har fokus på den europæiske og globale udvikling og betydningen for sektoren og medarbejderne, som fx. NFU og UNI. Kreds Nordea deltager i Union in Nordea sammen med fagforeningsbestyrelserne i Finland, Norge, Polen og Sverige. Union in Nordeas strategiske retning og mål diskuteres i bestyrelsen, Nordea Union Board (NUB), hvor det faglige arbejde også koordineres, fx omkring struktur for samarbejdsrelationer, såsom Consultative Committees (CC). Consultative Committees er samarbejdsudvalg for bankens forretningsområder på nordisk plan. Her har Kreds Nordea en særlig rolle, da bestyrelsesmedlem Søren Kobbernagel, der er ansvarlig for strategien for det internationale og nordiske arbejde, er udpeget af NUB til CC-koordinator. Hans opgave er at få samarbejdet til at fungere bedst muligt på tværs af landeskel, og i 2010 stod han bag et CC-seminar, der handlede om at flytte fagforeningsrepræsentanternes fokus fra en reaktiv til en proaktiv indstilling til CC-arbejdet. På Kreds Nordeas generalforsamling har der tidligere været efterspurgt mere information fra CC erne, og på CC-seminaret 2009 blev der nedsat en gruppe, som siden da blandt andet har arbejdet med synliggørelse af CC erne og deres arbejde. Det er planen, at ledelsen præsenterer de enkelte CC er på intranettet, så man kan se mødeplaner og deltagere. På enkelte forretningsområder er basisinformationen klar, nu mangler vi de resterende områder og den løbende rapportering, oplyser Søren Kobbernagel. Relokering af opgaver I 2010 åbnede Nordea et nyt Operation Center i Polen. Her skal Foto: Lisbeth Holten 6 / Kreds nordea / marts 2011

7 Vores internationale arbejdsplads Det internationale arbejde i Kreds Nordea handlede i 2010 om yderligere udvikling af Nordea fagforeningssamarbejdet og oprettelsen af Nordea Operation Center i Polen Af Charlotte Ahlburg Andersen og Irene Scharbau en række opgaver løses for hele koncernen nogle af dem er opgaver, som hidtil har været løst af medarbejdere i Danmark og i de andre nordiske lande. Det er første gang, Nordea relokerer opgaver fra danske Nordea medarbejdere til polske Nordea medarbejdere. Efter planen skal Nordea Operation Center (NOC) beskæftige medarbejdere på sigt, og Kreds Nordea har i samarbejde med Union in Nordea opfordret Nordea til at indgå en overenskomst i NOC. Vi har været med i hele processen omkring Nordea Operations Center i CC et, og banken har taget vores synspunkter med i overvejelserne, fortæller Søren Kobbernagel og fortsætter: Vi arbejder for, at der er ordentlige forhold for medarbejderne, dér hvor opgaverne løses. Lønkronerne kan vi ikke konkurrere med, men vi kan arbejde for, at arbejdsvilkårene er i lighed med dem, der er i de Nordea lande, som opgaverne flyttes fra. Jobmatching Et andet fokusområde er at sikre, at medarbejdere, der for eksempel mister deres job, får hjælp til andre job i banken og til kompetenceudvikling, hvis det er nødvendigt. Hver 14. dag mødes Nordeas HR-partnere i en ordning, hvor de ser på ledige stillinger og mulige kandidater. Konceptet kaldes Jobmatching, og man kan som medarbejder i Nordea bruge det, hvis man gerne vil videre, men ikke helt ved hvordan eller hvorhen. Jobmatcing er også en god mulighed for medarbejdere, hvis job bortfalder, som fx når opgaver flytter til Polen. Vi ser det som et positivt tiltag, at struktureret jobmatching er begyndt at virke, så banken fastholder medarbejdere, siger Søren Kobbernagel. Internationalt samarbejde Nordea har medarbejdere over hele Europa. Derfor arbejder Kreds Nordea til daglig med internationale udfordringer og muligheder. I løbet af 2010 har Kreds Nordea blandt andet indhentet erfaringer blandt bankrådgivere om MiFID, der er et EU-direktiv, der fastlægger fælles regler i EU for handel med og rådgivning om værdipapirer og valutaprodukter. Rådgivernes erfaringer blev givet videre til Nordic Financial Unions (NFU), som blandt andet med baggrund i Nordea medarbejderes oplevelser - efterfølgende har indgivet høringssvar til EU i forbindelse med evaluering og revidering af MiFID-reglerne. Det har Kreds Nordea gjort i 2010: Vi har fulgt flytning af arbejdspladser til Nordea Operation Center i Polen tæt og arbejdet for, at danske medarbejdere, som berøres, får hjælp til andre jobs i banken, fx via jobmatching Vi har koordineret arbejdet i Consultative Committees og afholdt CC-seminaret From reactivity to proactivity Vi har sammen med ledelsen arbejdet på udvikling og synliggørelse af CC-arbejdet Vi har forhandlet ny CC-struktur Vi har sammenlignet bankrådgiveres oplevelse af 360-gradersmøder i de fire nordiske lande, og fremlagt resultatet for ledelsen i CC Nordic Banking og i Group Council Vi har diskuteret Corporate Social Responsibility med banken kreds nordea / marts 2011 / 7

8 beretning En indskudt overenskomstforhandling Den indskudte OK-forhandling i foråret har efterfølgende både givet tid til forberedelse af OK2012 og en opgradering af kommunikationen Af Charlotte Ahlburg Andersen Den hurtige overenskomstforhandling i foråret, som forlængede den eksisterende overenskomstaftale med yderligere et år, ændrede de oprindelige planer om, at 2010 skulle handle om forhandling af OK2011. I stedet lykkedes det for Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening at blive enige om at forlænge den nuværende overenskomstaftale med et år frem til Overenskomsten blev forlænget for at skabe ro i sektoren i en tid med finanskrise. Det var en ansvarlig aftale, der gjorde, at vi alle ledelse og medarbejdere vidste, hvad vi havde at holde os til. Det undrer mig, at aftalen ikke har fået større bevågenhed fra pressen. Men det er åbenbart ikke interessant, når finanssektoren leverer positive nyheder, siger Toni Hindsgaul Madsen, som er ansvarlig for strategien om at sikre medlemmernes vilkår. Klar til OK2012 Forlængelsen af overenskomstaftalen fra 2008 har givet Kreds Nordea god tid til at forberede sig på overenskomstforhandlingerne i 2012 og ikke mindst diskutere, hvilke områder der skal være særligt fokus på, når virksomhedsoverenskomsten skal forhandles på plads med bankens ledelse. Vi har haft særligt god tid til at gennemlæse og analysere medlemsundersøgelsen fra foråret 2010 denne gang. Undersøgelsen er også blevet gennemgået sammen med de tillidsvalgte, og vi har løbende diskuteret overenskomst med de tillidsvalgte året igennem. Vi er velforberedte og klar til OK2012, forklarer Toni Hindsgaul Madsen. Medlemmernes ønsker og behov betyder meget både for de krav, Finansforbundet stiller til overenskomstforhandlingerne, og for de krav, Kreds Nordea stiller til de lokale forhandlinger i virksomhedsoverenskomsten. Som medlem kan man give sine ideer og holdninger videre hele tiden, fx til sin tillidsmand eller direkte til Kreds Nordea for det er jo i hverdagen, man bliver mindet om, hvad man gerne ville ændre, eller hvad man har brug for. Som udgangspunkt kan man ønske sig hvad som helst. Ingen ønsker er for store, ingen for små, men det er klart, at ønskerne skal kunne omsættes til overenskomstkrav, som vi kan forhandle med arbejdsgiveren om. Jeg vil ønske, at medlemmerne giver sig selv lov til at tænke overenskomst løbende. Hvordan fungerer vilkårene for mig i min hverdag, kunne man fx spørge sig selv, siger Toni Hindsgaul Madsen. Ikke alle vilkår forhandles i overenskomsten. Fx har der i 2010 været stor aktivitet på velfærdsområdet, ikke mindst grundet regeringens ændringsforslag til fx efterløn. Finansforbundet påvirker politikere og medier for at få indflydelse på samfundsudviklingen. Udviklingen diskuteres løbende i Beskæftigelsespolitik og Velfærd, det ansvarsområde Toni Hindsgaul Madsen deltager i i Finansforbundet. Forbundet har også taget del i samfundsdiskussionen i FTF - hovedorganisation for offentligt og privat ansatte, som også Finansforbundet er medlem af og ikke mindst i Nordic Financial Unions, som udøver lobbyisme i forhold til EU Kommissionen og EU Parlamentet. Kommunikation i højsædet Generelt har Kreds Nordea også arbejdet med kommunikation i Året igennem har medlemmerne kunnet deltage i en tilfredshedsundersøgelse bag på medlemsbladet, og i tæt relation til Finansforbundets kommunikationsstrategi har Kreds Nordea også formuleret en kommunikationsstrategi. Strategien er meget operationel, og den skal hjælpe os til at formidle nærværende budskaber til medlemmerne. Vi har tænkt de tillidsvalgte ind i vores kommunikationskanaler, da det er dem, der er tæt på medlemmerne og derfor altid kan forklare og svare på spørgsmål fra medlemmerne. Det skal vi støtte dem i, siger Toni Hindsgaul Madsen. De tillidsvalgte har endnu en vigtig rolle, for de giver løbende Kreds Nordea input fra virkeligheden i banken. Det er disse input, der danner baggrunden for emner, der tages op i de forskellige samarbejdsudvalg, fx det danske samarbejdsudvalg, SU, og de internationale udvalg, Consultative Committees, CC. For at sikre at kommunikationsindsatsen fortsat udvikles og forbedres, nedsætter Kreds Nordea i løbet af 2011 en arbejdsgruppe af tillidsvalgte, som skal være med til at vurdere og diskutere kommunikationen. Endelig er Kreds Nordea langt i forberedelsen af en kommunikationsplan til OK / Kreds nordea / marts 2011

9 Det har Kreds Nordea gjort i 2010: Formidlet de nuværende OK-muligheder til medlemmerne i bladet Analyseret medlemsundersøgelsen 2010 Forberedt OK2012 og udviklet kommunikationsplanen for OK2012 Spurgt medlemmer og tillidsvalgte om deres ønsker og behov til OK2012 Diskuteret og påvirket samfundsudviklingen på velfærdsområdet i Finansforbundet Udarbejdet en operationel kommunikationsstrategi Toni Hindsgaul Madsen er informationsansvarligt bestyrelsesmedlem samt ansvarlig for Kreds Nordeas strategi 2, der lyder: Sikre medlemmernes vilkår via overenskomster, lokale aftaler samt politisk påvirkning af lovgivningen. Foto: Lisbeth Holten kreds nordea / marts 2011 / 9

10 beretning tillidsfolk skaber tilfredse medlemmer Arbejdet med at opkvalificere vores tillidsfolk fortsatte i 2010 med fokus på personlig gennemslagskraft. Fordelene ved at være medlem skal synliggøres Af Irene Scharbau Tilbuddene til dig som medlem af Kreds Nordea og Finansforbundet skal være så gode, at andre også vil være med. Det har været en vigtig opgave i 2010 har været at se på, hvordan Kreds Nordea og Finansforbundet kan få flere medlemmer. Vi vil gerne forbedre organisationsprocenten, som er faldende. Hvis vi ser fremad, er der mange medlemmer fra vores trofaste medlemsskare, som går på pension. Vi står med en udfordring, fordi rekrutteringen til bankerne i dag er anderledes. Der ansættes f.eks. flere akademikere, der er organiseret andre steder. Derfor skal vi tilpasse vores gode tilbud, så vi også kan tiltrække medlemmer i fremtiden, forklarer bestyrelsesmedlem Willy Hansen, der er ansvarlig for strategien om de tillidsvalgte og strategien, som handler om hvervning af nye medlemmer. At synliggøre fordelene ved at være medlem er et vigtigt mål. Fra tillidsmandsniveau og helt op på landsmødet har medlemshvervning været til debat. Mange ved ikke, hvad vi står for og kan tilbyde. Så derfor er det vigtigt, at vi synliggør Finansforbundet og Kreds Nordeas tilbud og arbejde siger Willy Hansen, der er meget tilfreds med, at Kreds Nordea fik fremført sine holdninger på Finansforbundets landsmøde. At skabe tilfredse og flere medlemmer er en fælles sag, som ikke bare er en tillidsmandsopgave, siger Willy Hansen. Fremadrettet vil Kreds Nordea afholde en temadag om medlemshvervning for tillidsmænd og fællestillidsmænd på hovedkontoret, lige som Kreds Nordea deltager i et projekt i Finansforbundet om at hverve medlemmer i Kreds Nordea, Danske Kreds og Nykreds. De dygtige tillidsfolk Men ingen tilfredse medlemmer uden dygtige tillidsfolk, og dem er der heldigvis mange af i Kreds Nordea. For at løfte kompetenceniveauet og sikre, at tillidsfolkene også fremadrettet er klar til at støtte medlemmerne, indbød Kreds Nordea mere end 40 tillidsmænd til et kursus i lønsystemet i Antallet af tillidsfolk har været stabilt året igennem. En tillidsmandsundersøgelse i Finansforbundet har dog vist, at tillidsmæn- dene i Nordea umiddelbart har svært ved at finde tid nok til at passe deres hverv. Derfor har vi besluttet at undersøge tillidsmændenes vilkår nærmere, siger Willy Hansen. Samarbejdet med de tillidsvalgte er styrket på de to seminarer, hvoraf det ene igen i år var fælles for tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter. Fællestillidsmandsseminaret drejede sig om kommunikation og om at øve sig på et forhandlingsforløb. Et meget aktuelt program, da seminaret sluttede med, at repræsentantskabsmedlemmerne gik til formøde i forbindelse med forlængelsen af overenskomstaftalen. God udvikling Vi oplever en positiv udvikling blandt vores tillidsfolk, og mange nye unge kommer til. Flere ønsker at tage tillidsmandsuddannelsen, fordi den er spændende og udviklende, forklarer Willy Hansen og tilføjer, at Kreds Nordea deltager i et projekt i Finansforbundet, der skal se på, om tillidsmandsuddannelsen skal være anderledes og måske mere individuelt orienteret. Generalforsamling Det absolut største arrangement for både medlemmer og tillidsvalgte i 2010 var Kreds Nordeas generalforsamling i Nyborg 20. marts. Det er et særdeles vigtigt forum at mødes i, og der var da også stor opbakning til den vigtige debat om kredsens fremtidige politik: 450 medlemmer deltog. Det er en god mulighed for at få indflydelse på Kreds Nordeas arbejde, påvirke bestyrelsens sammensætning, høre beretningen og deltage i debatten, som vi vil opfordre alle til at deltage i også i 2011 den 26. marts, slutter Willy Hansen. 10 / Kreds nordea / marts 2011

11 Bestyrelsesmedlem Willy Hansen er ansvarlig for Kreds Nordeas Strategi 3, der lyder: Sikre at de tillidsvalgte får strategisk forståelse og bliver i stand til at kommunikere både på det nationale og internationale plan. Og Strategi 4: Målrettet arbejde for en forøgelse af Finansforbundet og Kreds Nordeas organisationsprocent Det gjorde Kreds Nordea i 2010: Vi har deltaget aktivt i en arbejdsgruppe sammen med Danske Kreds og Nykreds i Finansforbundet vedr. medlemshvervning Vi har afholdt medlemsmøder rundt om i landet Vi har mødtes med de tillidsvalgte over hele landet Vi har øget informationsniveauet til de tillidsvalgte Besluttet at gennemføre en undersøgelse af tillidsmændenes arbejdsvilkår Vi har holdt 4 introdage for mere end 50 nye tillidsmænd Vi har holdt stormøder med alle fællestillidsmænd I Finansforbundet har vi deltaget i arbejdet med en ny tillidsmandsuddannelse Vi har afholdt seminar for tillidsvalgte og for fællestillidsmænd Vi har fået alle tillidsvalgte på kommunikationsnetværket Finansnet.dk Vi har afholdt lønsystemkursus for tillidsmændene med HR s deltagelse Foto: Lisbeth Holten kreds nordea / marts 2011 / 11

12 beretning Brug mulighederne Kompetenceudvikling er et varmt emne for Kreds Nordea, og alle medlemmer skal have mulighed for at udvikle sig til de nye muligheder, der åbner sig Af Irene Scharbau Kompetenceudvikling er sat på dagsordenen mange gange i Kreds Nordea i Også i den kommende tid vil sektoren nemlig udvikle sig, og mange forandringer blive gennemført i banken. Det vil i en del tilfælde betyde, at indholdet i de nuværende job vil ændre sig, og der vil blive brug for andre kompetencer. Mange medlemmer får nye muligheder for at lære nyt og påtage sig nye opgaver. Vi ser det som en særdeles vigtig opgave at få medlemmerne til at være aktive omkring deres egen udvikling, så de er med til at sikre, at de kan fastholde deres markedsværdi. Derfor har vi gjort meget ud af at italesætte vigtigheden af kompetenceudvikling. Vi tror, det er afgørende for medlemmerne, at de kan få den uddannelse, der er nødvendig for dem, og som de ønsker, siger kredsbestyrelsesmedlem Tina Eland, der er ansvarlig for Kreds Nordeas strategi om kompetenceudvikling. Men det er ikke naturligt for alle medlemmer at kompetenceudvikle sig løbende. Det kan være svært at få uddannelse og udvikling passet ind i en travl hverdag. Det forstår jeg godt. Men for medlemmernes egen skyld er det vigtigt at forholde sig til, hvad udvikling kan gøre for den enkeltes hverdag. Jeg tror, alle medlemmer synes, det er vigtigt, hvis du spørger dem, men der skal overskud til at gøre noget aktivt, siger Tina Eland. Hun er meget tilfreds med, at kompetenceafklaringsprojektet blev sat i drift i 2010, og at man fik spørgsmål om udviklingsplan med i ESI en. Dialogen med ledelsen både på dansk og nordisk plan har også været god omkring uddannelse, som man er enige om er en vigtig ledelsesopgave. Vi er tilfredse med, at HR har taget godt imod vores oplæg til nyt kompetenceprojekt. Det viser, at HR er enig med os i, at det er vigtigt at udvikle medarbejderne. I fællesskab skal vi gøre det mere nærværende for det enkelte medlem og tænke nye måder at formidle viden om kompetenceudvikling på, siger Tina Eland og opfordrer endnu en gang til, at man taler fremtid med sin leder til PDD-samtalen. Det har Kreds Nordea gjort i 2010: Vi har udviklet en mødepakke til medlemsmøderne, der skal gøre medlemmerne mere bevidste om de valg, de træffer i arbejdslivet På seminarer og tillidsmandsmøder har vi drøftet nødvendigheden af at være udviklingsparat og mobil Vi har sat fokus på udviklingsplaner og fået spørgsmål med i ESI en Vi har bragt artikler i medlemsbladene om kompetenceudvikling Vi har diskuteret certificering med ledelsen i SU Vi har evalueret kompetenceprotokollatet og taget initiativ til nyt kompetenceprojekt Vi har forhandlet midler til kompetenceafklaringskurser Certificeringer Inden for Tina Elands ansvarsområde ligger også arbejdet med certificeringer af danske rådgivere. Vi forventede, at processen om regulering af finanssektoren ville være længere fremme på nuværende tidspunkt. Men arbejdet med certificering af rådgivning på investeringsområdet er kompliceret, og vi ved fortsat ikke, hvad det ender med. Det er en proces, som vil strække sig flere år frem. For os er det vigtigt at være forberedte på opgaven, og at der kommer en anerkendelse af banksektorens medarbejdere, siger Tina Eland. 12 / Kreds nordea / marts 2011

13 Vi ser det som en særdeles vigtig opgave at få medlemmerne til at være aktive omkring deres egen udvikling, så de er med til at sikre, at de kan fastholde deres markedsværdi. Kredsbestyrelsesmedlem Tina Eland er ansvarlig for Kreds Nordeas Strategi 5a, der lyder: Sikre kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i, hvor den enkelte er i livet (livsfaser) og de fremtidige kompetencekrav (scenario 2015 og 2020). Strategi 5b: Sikre merit og anerkendelse gennem aftaler på tværs af landegrænser og international certificering samt anerkendelse af realkompetencer Foto: Lisbeth Holten kreds nordea / marts 2011 / 13

14 beretning Find det gode arbejdsliv Kreds Nordea opprioriterede arbejdsmiljøområdet sidste år. Ny pjece om det grænseløse arbejdsliv, ny arbejdsmiljølov og gode trivselsarrangementer for medlemmerne Af Irene Scharbau Grænserne mellem arbejdstid og familieliv flyder mere end nogensinde før. Bærbare computere og smartphones gør os i stand til at arbejde hvor som helst og på alle tider af døgnet, og det kan udfordre balancen mellem arbejdsliv og fritid for mange medarbejdere. Derfor har Kreds Nordea i 2010 samlet viden om det grænseløse arbejdsliv og været med til at udvikle en større pjece om emnet i Finansforbundet. Vi vil gøre medlemmerne opmærksomme på det grænseløse arbejde, så de har muligheden for selv at sætte grænser og være bevidste om de valg, de træffer. Mange har supertravlt med nye tiltag og produkter, og derfor er det vigtigt, at hver enkelt medarbejder selv tager ansvar for balancen mellem arbejdsliv og fritid, siger bestyrelsesmedlem Stine Koldt Meno, der har ansvaret for Kreds Nordeas strategi om arbejdsmiljø sammen med Bodil Toft Sørensen. For 30 år siden fordelte cheferne arbejdsbyrden. Nu tilrettelægger mange af medarbejderne selv deres arbejdstid, og det giver en masse medbestemmelse i dagligdagen. Nogle trives med den høje frihedsgrad, men andre har svært ved at finde balancen. De påtager sig måske for meget og får dårlig samvittighed over for kollegaerne, når de er væk. Det er vigtigt for os at støtte op om de medarbejdere, for det handler ikke kun om tiden, man bruger på jobbet, men også, om hvor god man er til at sige til og fra, forklarer Stine Koldt Meno. Ny arbejdsmiljølov En ny arbejdsmiljølov i 2010 gav sikkerhedsrepræsentanterne nyt navn. Nu skulle de hedde arbejdsmiljørepræsentanter, da de både holder øje med det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Loven påvirker også Nordea, for der stilles nye krav til eksempelvis uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne. I den nærmeste fremtid vil Kreds Nordea og banken forhandle ny lokalaftale på området og implementere de nye elementer, loven kræver. Vi har haft rigtigt meget med arbejdsmiljørepræsentanterne at gøre i årets løb med gode erfa-møder i efteråret både i Øst- og Vestdanmark og på hovedkontoret. Erfa-møderne giver os mulighed for at dele oplevelser på tværs, og vi har diskuteret emner som det grænseløse arbejde og den nye lovgivning. Møderne har klædt arbejdsmiljørepræsentanterne endnu bedre på til fortsat at udføre det superflotte stykke arbejde, der er vigtigt for både medlemmerne og banken, siger Stine Koldt Meno. Kreds Nordea håber, at det i løbet af 2011 lykkes at få flere arbejdsmiljørepræsentanter i hovedkontoret, måske med baggrund i det fokus på området, den nye arbejdsmiljølov medfører. Timebanken At arbejde meget i perioder for at spare op til frihed i andre perioder er en mulighed, som aftalen om timebanken eller individuel fleksibel arbejdstid gav mulighed for i Man skal have lyst til at skrue på nogle knapper enten gå ned i tid i en periode eller op i tid i en periode og man skal selv tage initiativ til at indgå aftalen. Mange medlemmer har ikke taget aftalen til sig endnu, men vi glæder os over, at nogle medlemmer er i gang med at bruge ordningen, for den giver en fantastisk mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet, siger Stine Koldt Meno. En arbejdsgruppe fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening er i gang med at se nærmere på forenkling af arbejdstidsregler, som efterhånden er blevet meget uoverskuelige. Trivsel Midler afsat i den seneste virksomhedsoverenskomst til trivselsforbedrende tiltag, det såkaldte trivselsprotokollat, fik ben at gå på i Hele medlemmer har deltaget i arrangementer med Lisbeth G. Petersen, Livlægerne og i stresshuse, hvor de blev inspireret og rådgivet til øget trivsel. 14 / Kreds nordea / marts 2011

15 Det gjorde Kreds Nordea i 2010: Vi har deltaget aktivt i udviklingen af Finansforbundets pjece om det grænseløse arbejdsliv Vi har arbejdet videre med trivselsprotokollatet for at skabe flere trivselsfremmende tilbud i banken Vi har afholdt et fællesmøde og tre regionale erfa-møder med arbejdsmiljørepræsentanterne om arbejdsliv, den nye arbejdsmiljølov og det grænseløse arbejde Vi har sat fokus på det grænseløse arbejde i artikler i medlemsbladet Stine Koldt Meno er ansvarlig for Kreds Nordeas Strategi 6a: Sætte fokus på dilemmaerne forbundet med det grænseløse arbejde og mulighederne for balance mellem arbejdsliv og familie/fritidsliv. Foto: Lisbeth Holten kreds nordea / marts 2011 / 15

16 beretning Sundhed på dagsordenen Sundhedstilbud skal absolut være frivillige, som Finansforbundets nye kodeks om sundhed understreger Af Irene Scharbau Om man vil være sund, er en personlig beslutning, som arbejdsgiveren ikke skal blande sig i, hvis man ellers performer, som man skal. Sundhedstilbud på arbejdspladsen en rigtig god idé, bare den enkelte har det frie valg. Det er Kreds Nordeas klare budskab efter et år med stigende fokus på netop dette område. Kredsen glæder sig over de nye initiativer, der er sat i gang rundt om i Nordea. Nogle af disse initiativer har blandt andet betydet, at Nordea Liv & Pension sidst i 2010 blev kåret til Danmarks sundeste arbejdsplads. Men der er meget stor forskel på, hvordan medarbejderne trives i Nordea. Vi oplever, at der, hvor lederne er foregangsmænd for trivsel og sundhed, fungerer medarbejderne bedst, fortæller bestyrelsesmedlem Bodil Toft Sørensen, der har ansvaret for strategien om arbejdsliv sammen med Stine Koldt Meno. Kreds Nordea har i 2010 deltaget aktivt i udarbejdelsen af Finansforbundets nye kodeks for sundhed. Det er retningslinjer, som for eksempel understreger, at ingen medarbejder må udstilles, marginaliseres eller diskrimineres på grund af personlige livsstilsvalg. Og at ingen skal tvinges til at deltage i sundhedsaktiviteter. Medlemsundersøgelsens resultat har været udgangspunkt for, hvad kodekset indeholder. Tanken er, at reglerne skal indarbejdes hos tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter, så de er klædt på til at tage debatten, når de møder den, forklarer Bodil Toft Sørensen. I årets løb har Kreds Nordea fulgt flere selvstændige trivselsprojekter, der er indført rundt omkring i banken. Eksempelvis i Nordea Finans, hvor medarbejderne har kunnet deltage i et mindfullnesskursus. Vores holdning er, at det er godt med trivsels- og sundhedstilbud, så medlemmerne selv kan tage ansvaret for, om de ønsker at deltage. Vi skal selv mærke efter, hvad vi vil deltage i og hvornår. Og så skal vi tale med hinanden om vores holdninger og vores trivsel på arbejdspladsen, siger Bodil Toft Sørensen. Det er første år, hun arbejder fuld tid med trivsel og sundhed, og hun har holdt oplæg på medlems- og stormøder. Det at arbejde strategisk og politisk med fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en lang proces. Nogle gange kunne man ønske, at det hele gik lidt hurtigere, så vi kunne få implementeret nye, gode tiltag, hvor der er behov for det. Men det er også vigtigt at bruge tiden til at diskutere de mange facetter og holdninger, der er, så vi finder de helt rigtige løsninger. Det er et dilemma, siger hun. Stressundersøgelse Til gengæld har Kreds Nordea haft fremdrift i arbejdet med stress, blandt andet med adskillige trivselsarrangementer for medlemmerne. Men også på andre måder: Ifølge vores medlemmer har stressniveauet aldrig været så højt som nu. Det viste Finansforbundets medlemsundersøgelse fra 2010, oplyser Bodil Toft Sørensen. Det stigende antal personsager, Kreds Nordea oplever, handler i nogle tilfælde også om arbejdsmiljø. Udviklingen i den finansielle sektor gør, at der er en tættere opfølgning af medarbejdernes indsats. Det kan være et psykisk pres for nogle, hvis man sidder et sted, hvor det er svært at leve op til kravene. Som medarbejder har man mulighed for at tale med tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanterne om det psykiske pres. Måske er det lettere for nogle medlemmer end at tage snakken med lederen. Derfor er det vigtigt, at vores dygtige arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsmænd er på arbejdspladsen og fortsat får mulighed for at videreuddanne sig til opgaverne, siger Bodil Sørensen, der har været med til at sikre, at hver eneste nyvalgt repræsentant har fået en personlig velkomst og snak om arbejdsmiljø med Kreds Nordea. Hun mener, at den vigtige diskussion om sundhed og arbejdsmiljø skal fortsætte på samme høje niveau fremover med temaer som trivsel, rummelighed og forandringsrobusthed. 16 / Kreds nordea / marts 2011

17 Det har Kreds Nordea gjort i 2010: Både i Kreds Nordea og i Finansforbundet har vi arbejdet med det nye kodeks for sundhed Vi har arbejdet med fysisk inaktivitet og livstilsfaktorer Vi har indført en halvårlig erfa-dag med arbejdsmiljørepræsentanterne Vi har været i tæt dialog med de områder i banken, som har fokus på sundhed Vi har udgivet temablade om balance og forandring, hvor vi har skrevet om sundhed og trivsel Kredsbestyrelsesmedlem Bodil Toft Sørensen er ansvarlig for Kreds Nordeas Strategi 6b, som lyder: Udvikle forslag til, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem trivsel i jobbet, fysisk og psykisk sundhed og velvære og de fysiske inaktive træk ved arbejdet i sektoren. Foto: Lisbeth Holten kreds nordea / marts 2011 / 17

18 beretning Flere havde brug for hjælp Antallet af sager, som nåede Kreds Nordea, steg støt i 2010, og det skyldes blandt andet de mange forandringer, der sker i banken Af Irene Scharbau De mange forandringer, der sker i Nordea i øjeblikket, kan ses i antallet af sager, der når Kreds Nordea. Hele 225 personsager næsten en per arbejdsdag, hvor medarbejdere er kommet i klemme på arbejdspladsen, var der tale om sidste år, og det er igen en stigning i forhold til Kredsbestyrelsesmedlem Bente Nannestad er ansvarlig for sagsbehandlingen i Kreds Nordea. Foto: Lisbeth Holten 18 / Kreds nordea / marts 2011

19 Det gjorde Kreds Nordea i 2010: Vi har behandlet 225 sager Vi har deltaget i medlemsmøder og tillidsmandsmøder, ikke mindst vedrørende Fionia Vi har indgået mange gode aftaler på hvert enkelt medlems vegne med HR Vi har deltaget i Finansforbundets sagsbehandlernetværk Vi har rådgivet mange medlemmer og tillidsvalgte i overenskomstspørgsmål Man kan sige, at vi kun ser toppen af isbjerget. Mange sager i banken klares lokalt af vores dygtige tillidsmænd, og de sager når oftest ikke forbi vores bord, fortæller bestyrelsesmedlem Bente Nannestad, der er ansvarlig for sagsbehandlingen i Kreds Nordea. Sagerne er meget forskellige og drejer sig for eksempel om jobbortfald, sygemelding, manglende performance eller arbejdspladser, der flyttes så langt, at transporttiden øges urimeligt. De medlemmer, vi har kontakt til, er meget forskellige. Deres sager er meget forskellige, og der er mange forskellige årsager til, at de står i den situation, de står i. Det, der er vigtigt for os, er, at de alle sammen skal behandles med værdighed, og hver enkelt sag skal løses med respekt for den enkelte, siger Bente Nannestad. Samarbejde med HR Sagerne kræver tæt samarbejde mellem Kreds Nordea og HR, når der skal forhandles en aftale på plads for et medlem. Vi har en gensidig respekt med HR. Vi lytter til hinanden, og vi får sager på plads i fællesskab. Bølgerne kan godt gå højt, og vi er ikke altid enige, men vi ender med at finde en god løsning for medlemmet i de fleste tilfælde, fortæller Bente Nannestad. Aftalerne handler om alt lige fra fratrædelsesordninger til fleksjob og internt jobskifte. I nogle tilfælde er Kreds Nordeas opgave at finde løsninger med HR, så medarbejderne kan blive i banken og udvikle deres kompetencer mod de fremtidige jobmuligheder. Det kan ikke siges for tit, at det kan være en god ide at tænke over, hvor du ser dig selv i fremtiden, og hvad du magter af arbejdsopgaver. Det er naturligt at avancere, men det skal også være legalt at vælge et job med en lavere kompleksitet. Det kan vise sig at være en god løsning, siger Bente Nannestad. Jobbortfald De mange forandringer i banken medfører i visse tilfælde, at medarbejdere bliver tilovers. Derfor har Kreds Nordea og ledelsen forhandlet en aftale om jobbortfald, der giver medarbejderne en rimelig ordning til at komme videre. Vi oplever medlemmer, hvis job for eksempel bliver flyttet mange kilometer som led i Nordeas udvikling. Det er selvfølgelig ikke rimeligt at pålægge medarbejdere så lang transport, og her, mener vi, at aftalen om jobbortfald kan bruges. Det er en aftale, som giver medlemmet en værdig mulighed i en svær situation, siger Bente Nannestad, som mener, at jobbortfaldskataloget giver gode muligheder i mange sammenhænge. Tæt på medlemmerne Vi har et beredskab, så medlemmerne hurtigt kan få vores hjælp. Vi er meget tæt på dem, og vi har været tættere på dem end nogensinde i 2010, siger Bente Nannestad, der er meget tilfreds med, at det er lykkedes at få mange gode aftaler om enkeltpersoner på plads i løbet af kreds nordea / marts 2011 / 19

20 helt kort Kreds Nordeas sekretariat Kreds Nordeas sekretariat består af syv medarbejdere, som besidder en vifte af forskellige kompetencer. Tilsammen støtter og samarbejder de bl.a. med bestyrelsesmedlemmerne om strategiarbejdet og årets mange andre aktiviteter, såsom seminar for tillidsvalgte. Ud over at lede sekretariatet sparrer sekretariatschef Christine Asmussen med bestyrelsen om strategiarbejdet, det internationale arbejde og de løbende udfordringer, bestyrelsesmedlemmerne møder. Hun er Kreds Nordeas internationale konsulent og understøtter fagforeningssamarbejdet i Union in Nordea. Derudover indgår hun i ledergruppen sammen med formand Majbritt Garbul Tobberup og næstformand Ole Lund Jensen. Som løbende støtte til bestyrelsens arbejde står de tre administrative medarbejdere May Grandahl, Lisbeth Lagermann og Susanne Overbye klar. Det er også ofte en af dem, du får i røret, når du ringer til kontoret. På Kreds Nordeas sagsbehandlerkontor arbejder to sekretariatsmedarbejdere ud over kredsbestyrelsesmedlem Bente Nannestad. Det drejer sig om faglig konsulent Charlotte Hansen og juridisk konsulent Caroline Hector. Sagsbehandlingen i Kreds Nordea er de seneste år blevet opprioriteret ressourcemæssigt, og det har styrket det nye team meget. Charlotte Ahlburg Andersen er Kreds Nordeas kommunikationskonsulent, og hun er blandt andet ansvarlig for at udvikle kommunikationsindsatsen. I årets løb har hun spillet en stor rolle i udarbejdelsen af den nye kommunikationsstrategi, og hun er tovholder og journalist på medlemsbladene. Derudover bidrager Charlotte Ahlburg Andersen med sine kompetencer inden for layout og grafisk design, og hun samarbejder med May Grandahl om webkommunikationen. Foto: Palle Peter Skov Fælles seminar for de tillidsvalgte Kreds Nordea afholdt også i år med stor succes fælles seminar for tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter. Kreds Nordeas værdier dialog, ansvar og tillid dannede rammen for tre dage under årets tema: Bliv hørt. Igen i år blev seminaret besøgt af Head of Banking Denmark, Anders Jensen, og Head of HR Nordic Banking Denmark, Niels Gregers Hansen fra Nordeas ledelse til debat med de tillidsvalgte. 20 / Kreds nordea / marts 2011

21 Foto: Palle Peter Skov Tak for indsatsen, Willy Bestyrelsesmedlem Willy Hansen har i 2010 været ansvarlig for Strategi 3 om de tillidsvalgte og Strategi 4 om hvervning. Han blev stemt ind i Kreds Nordeas bestyrelse for 1 år på generalforsamlingen i Willy har besluttet ikke at genopstille på generalforsamlingen i 2011 og forlader derfor Kreds Nordeas bestyrelse efter generalforsamlingen. Tak for din store indsats i 2010 din positive og arbejdsomme personlighed vil blive savnet i bestyrelsen. Willy Hansen stopper i Kreds Nordeas bestyrelse. Foto: Lisbeth Holten Louise tilbage efter barselsorlov Bestyrelsesmedlem Louise Hansen har i 2010 været på barselsorlov med sin lille datter. Louise vender tilbage til Kreds Nordea i marts 2011, og hun deltager på generalforsamlingen på Nyborg Strand. Vi glæder os til, at Louise vender tilbage til Kreds Nordea og igen bliver en fast del af hverdagen på kontoret. IT-klubben Kreds Nordea er også repræsenteret i den klub i Finansforbundet for it-folk, hvor man har fokus på de særlige behov, der er omkring it-arbejdspladserne. I 2010 har man blandt andet diskuteret konsolidering af it-virksomheder, ligesom kurser og gåhjemmøder om tendenser i teknologien har været tilbudt alle medlemmer af Finansforbundet. Udgiver: Kreds Nordea 8922 Hv, Postboks København C Telefon: Telefax: kredsnordea@finansforbundet.dk Redaktion: Majbritt Garbul Tobberup (ansv.) Charlotte Ahlburg Andersen Toni Hindsgaul Madsen Kommunikation, Finansforbundet Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne. Deadline 20. marts 2011 Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Datagraf Forsidefoto: Lisbeth Holten Oplag: Udgives af Kreds Nordea en virksomhedskreds i Finansforbundet. Nyheder bringes også på Kreds Nordea online på Nordeas intranet og på kreds nordea / marts 2011 / 21

22 Foto: Alex Tran general forsamling / Kreds nordea / marts 2011

23 vi ses til general forsamlingen 26. marts kreds nordea / marts 2011 / 23

24 Hvad syntes du om dit blad? Hvilken artikel fandt du mest interessant? (sæt 1 kryds) s. 2 s. 4 s. 6 s. 8 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 18 o o o o o o o o o Hvilken artikel fandt du mest aktuel? (sæt 1 kryds) s. 2 s. 4 s. 6 s. 8 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 18 o o o o o o o o o Taler du med dine kollegaer eller tillidsmand om dette nummer? Ja o Nej o Hvor tilfreds er du med indholdet i dette nummer? Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds o o o o o Hvor vigtigt synes du, det er, at vi udgiver en skriftlig beretning? Meget vigtigt Vigtigt Neutral Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt o o o o o Savner du noget i dette nummer? Svar: Navn: Regnr. og evt. hus: Afdeling: Svarene sendes senest 1. april til: Kreds Nordea 8922 Hv, postboks København C Vi trækker lod om 5 x 2 biograf- og gufbilletter. Vinderne får direkte besked.