FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE"

Transkript

1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

2 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

3 Rammer for det tværfaglige samarbejde Program Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder i det tværfaglige integrationsarbejde Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører Kompetencer til at deltage i det tværfaglige samarbejde Formalisering af det tværfaglige samarbejde gode samarbejdsformer Værktøjer og metoder

4 RAMMER FOR DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

5 Nye reformer krav om tværfaglighed og helhed. Reformer sætter fokus på tværfaglighed og koordinering: Fleks- og førtidspensionsreform, 1. januar 2013 Integrationslov, 1. juli 2013 Kontanthjælpsreform, 1. januar 2014 Elementer i ny lovgivning: Rehabiliterende metoder (hele livssituation, familieorienteret) Helhedsplaner (indsatsplan, integrationsplan) Koordinerende sagsbehandlere

6 Rehabilitering "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret

7 Forstå dine samarbejdspartnere Aktører har forskellige fagsprog. Lovgivning og forskellige faglige tilgange giver forskellige fagudtryk og kodesprog. Aktører kan også have forskellige fokus eller perspektiver og mål for indsatsen. Hvilke aktørers hensyn skal tilgodeses og i hvilken rækkefølge i et tværfagligt samarbejde?

8 Vilkår for det tværfaglige samarbejde Aktører har forskellige værktøjer og metoder som f.eks. er bestemt af lovgivning. Det kan være handleplaner, jobplaner o.l. Aktører har desuden forskellige IT-/journaliseringssystemer, hvor ikke alle har adgang til. Aktører er oftest fysisk og organisatorisk forankrede forskellige steder og med forskellige referencer Oftest ved ikke alle aktører, hvilke samarbejdspartnere der kan være involveret i et sagsforløb. Ressourcer og travlhed

9 MÅLGRUPPER FOR DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE OG RELEVANTE AKTØRER

10 Eksempler på målgrupper for det tværfaglige samarbejde Nyankomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, hvor indsatser skal spille sammen for at sikre en god og helhedspræget modtagelse. Udsatte familier, hvor social- og sundhedsfaglige indsatser over Serviceloven og Sundhedsloven skal spille sammen med job-/uddannelsesplaner for alle familiemedlemmer. Aktivitetsparate ledige, hvor tilknytning til arbejdsmarkedet forudsætter en samlet social-, beskæftigelses- og sundhedsfaglig indsats.

11

12 Civilsamfundet Handicap/- socialpsykiatri Ydelseskontoret Jobcentret Aktører Hvert familiemedlem Sprogskole Skoler, børnehave r mv. Børne og ungeafdelingen Praktiserende læge

13 Enighed blandt samarbejdspartnere om, hvornår der er behov for tværfaglige indsatser Aktører har forskellige interesser og ønsker om involvering i det tværfaglige samarbejde på forskellige tidspunkter Drøft løbende med jeres samarbejdspartnere, hvilke målgrupper ( typer af sager ) som begrunder et tværfagligt samarbejde både kompleksitets- og alvorsgrader og former for samarbejde

14 Gruppedrøftelse Det gode møde Hvornår har I sidst deltaget i et godt tværfagligt møde? Hvorfor var mødet godt? Hvilke forhold ved (omkring) mødet betingede, at mødet blev godt?

15 KOMPETENCER TIL AT DELTAGE I DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE

16 Som formidler af det tværfaglige samarbejde - Faglige kompetencer: Grundlæggende kendskab til hvilke lovkrav, retningslinjer og/eller faglige traditioner, som styrer centrale samarbejdspartneres beslutninger og handlinger. - Interdisciplinære kompetencer: Formidling af det tværfaglige samarbejde gennem respekt for samarbejdspartnernes roller/ansvar samt ved at være åben og inviterende i din samarbejdsform

17 Vigtige principper - Kendskab og fordomsfrie holdninger til hinanden - Systematik og rettidighed (ordenssans og styr på sagerne ) - Overhold dine mødeaftaler - Kontinuitet i sagsbehandlingen (undgå for mange sagsbehandlerskift) - Vær tydelig i din kommunikation f.eks. hvornår du har beslutningskompetence eller hvornår du skal søge godkendelse hos leder el.lign. - Vær tydelig i forhold til, om jeres tværfaglige møder er et beslutningsrum eller er et fagligt reflekterende rum

18 Den gode formidler af det tværfaglige samarbejde - Husk kun at invitere samarbejdspartnere til møder i sager, hvor I er enige om behovet for fysisk at mødes - Brug møderne effektivt forberedelse af mødet, mødeledelse og opsamling i form af skriftligt referat el.lign. - Den gode mødeleder skaber en tværfaglig dialog, hvor alle inddrages og udviser respekt for hinandens interesser, roller og ansvar - Videresend informationer i passende omfang pas på med at overformidle

19 Gruppedrøftelse De gode greb og ømme tæer På hvilke områder er I gode til det tværfaglige samarbejde (episoder, målgrupper, opgavetyper)? Hvor er der udviklingsområder?

20 KENDSKAB TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE INTEGRATIONSPLAN

21 Integrationsplan Nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal tilbydes en helheds- og familieorienteret integrationsplan. Familiens evt. børn indgår i forældrenes integrationsplan. Skal også tilbydes nyankomne uledsagede mindreårige flygtninge. Formålet med integrationsplanen er, at mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes ud fra et helhedsorienteret syn på udlændingen og dennes familie. Integrationsplanen skal indeholde følgende elementer: En udredningsdel En indsatsdel

22 Integrationsplanen - Udredningsdelen Uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold For voksne vil det være de oplysninger, som fremgår af integrationskontrakten. For mindreårige familiemedlemmer vil det primært være hidtidig skolegang Sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer F.eks. oplysninger om særlige behov, som kan have betydning for, hvilken bolig der skal anvises. Børns trivsel og evt. behov for støtte. Resultatet af en evt. helbredsmæssig vurdering Integrationsplanen kan tage højde for den enkelte udlænding eller dennes børns behandling og deltagelse i sundhedsmæssige aktiviteter.

23 Integrationsplanen - Indsatsdelen Beskriver de mål og indsatser, som er iværksat eller skal iværksættes i forhold til den enkelte og dennes evt. familie. Fastsatte mål og indsatser i forhold til tilegnelse af dansk og beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Oplysninger om skole- og uddannelsesmål for børn og voksne, behov for social støtte efter serviceloven eller en behandlingsindsats efter sundhedsloven. Mål og indsatser som er iværksat i forhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab.

24 Koordineringsansvarlig forvaltning Der skal udpeges en forvaltning, der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen. Formålet er at styrke koordineringen af integrationsindsatsen - f.eks. at gøre det muligt for jobcenter, socialforvaltning, skoleforvaltning osv. at danne sig et overblik og koordinere indsatser for den enkelte og dennes evt. familie. Den koordineringsansvarlige forvaltning udpeges af den enkelte kommune. Den koordineringsansvarlige forvaltning kan løbende ændres alt efter, hvilke behov den enkelte udlændinge har på et givent tidspunkt.

25 Opfølgning på integrationsplanen Varetages af den koordineringsansvarlige forvaltning. Hyppigheden for opfølgningen fastsættes i den enkelte sag ud fra en dialog med borgeren. Opstår der væsentlige ændringer, skal der følges op på dette tidspunkt f.eks. ved væsentlige ændringer i familiens forhold, som et familiemedlem selv gør opmærksom på, eller ved henvendelse fra en anden forvaltning. Ligeledes er der behov for opfølgning ved resultat af en helbredsmæssig vurdering.

26 Integrationsplanen og integrationskontrakten: Sammenhæng Integrationsplanen supplerer kontraktens beskæftigelsesrettede fokus med: Indsatser som rummer den samlede families behov Indsatser der bidrager til de nyankomnes etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse. En koordineringsansvarlig forvaltning sikrer den fornødne koordination, så der bliver sammenhæng og overblik over indsatser for udlændingen og de involverede forvaltninger.

27 Eksempel Hvilke erfaringer har I med brug af integrationsplanen? Hvordan oplever I, at integrationsplanen kan bidrage positivt til jeres arbejde? Et konkret eksempel på en eksemplarisk integrationsplan samt et eksempel på brug af integrationsplanen.

28 KENDSKAB TIL LOVGIVNINGSMÆSSIGE KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER

29 Den koordinerende sagsbehandlerfunktion Vidensdeling Information og viden er den tråd, som binder indsatsen fra én aktør sammen med en anden. Informationskontinuitet handler om den måde, hvorpå information deles mellem aktører, som er involveret i borgerens indsats. Sammenhængende indsats I samarbejde med relevante aktører løbende at vurdere og justere behovet for den enkelte faggruppes delindsats i forhold til den samlede rehabiliteringsindsats og personens ressourcer. Relation til borgeren Tovholderen skal styrke relationen til borgeren, så den enkelte borger så vidt muligt får adgang til at opbygge og fastholde relationer over tid med de professionelle aktører, som indgår i borgerens liv.

30 KENDSKAB TIL LOVGIVNINGSMÆSSIGE MULIGHEDER I DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE

31 Case til samtykke og deling af viden: Faren har været få år i Danmark og har psykiske problemer i form af traumer. Moren blev familiesammenført med faren efter et år, og hun har uddannelse inden for hotelfaget. Hun vil meget gerne arbejde, men behersker ikke det danske sprog. De har pga. sygdom og sproglige barrierer svært ved at indgå i det danske samfund. Sammen har parret to børn, men parrets manglende forældrekompetencer og deres isolation i forhold til det danske samfund afspejler sig i børnenes adfærd. F.eks. får børnene ikke madpakke med i skolen, de kommer ikke til tiden og deltager ikke i aktiviteter i deres fritid.

32 Spørgsmål til samtykke og deling af viden Myndighedssagsbehandleren fra Børn- og Ungeforvaltningen vælger at indkalde til et tværfagligt møde omkring børnenes situation og indkalder derfor bl.a. skolelederen samt en sagsbehandler fra jobcentret. 1. Skal der indhentes samtykke fra børnenes forældre inden mødets afholdelse? 2. Er det tilstrækkeligt med et mundtligt samtykke, når samtykke er påkrævet? På grund af børnenes udfordringer i forhold til at finde sig til rette i forhold til skole og fritidsliv vælger kommunen at tilknytte en familiekonsulent til familien. Familiekonsulenten er placeret i integrationsafdelingen, der hører under jobcentret. Familiekonsulenten vil gerne have viden om familien, inden hun skal møde dem første gang. Hun spørger derfor deres sagsbehandler i Børn- og Ungeforvaltningen, om hun ikke kan få lov til at se familiens sag? 3. Må familiekonsulenten se familiens sag i Børn- og Ungeforvaltningen uden familiens samtykke? 4. Må familiekonsulenten få indsigt i forældrenes sag i jobcentret uden forældrenes samtykke? 5. Hvilke fagpersoner må dele viden om sagen med familiekonsulenten?

33 Retssikkerhedsloven formål: Sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager Fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp Forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse Fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.

34 Retssikkerhedsloven Retssikkerhedslovens 4 Inddragelse af borgere i sagsbehandlingen Retten til at medvirke og de sociale myndigheders pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en måde, så borgeren kan medvirke, fremgår af retssikkerhedslovens 4 Retssikkerhedslovens 5 Helhedsvurdering Retssikkerhedslovens 5 fastlægger kommunernes pligt til at anlægge en helhedsvurdering af borgerens situation samt kommunernes forpligtigelse til at behandle anmodninger om hjælp efter alle de sociale bestemmelser. Herunder også beskæftigelseslovgivningen. Retssikkerhedslovens 6 Rehabilitering/recovery Bestemmelsen fastlægger, at sociale myndigheder er forpligtede til at være opmærksomme på, at den ydede hjælp skal tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgeren situation og behov for hjælp på længere sigt.

35 Lovgivningsmæssige rammer Forvaltningsloven Loven indeholder regler om krav til sagsbehandlingen og regulerer forholdet mellem borgeren (parten) og offentlige myndigheder, herunder kommunen. Loven gælder som udgangspunkt kun for afgørelsessager. Persondataloven Persondataloven er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles. Persondataloven giver den registrerede en række rettigheder, herunder: Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede, og ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger

36 Lovgivningsmæssige rammer Lovgivning med betydning for deling af viden, herunder samtykke Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven samt forvaltningsretslige principper Persondataloven Straffelovgivning, herunder retsplejeloven Sundhedsloven

37 Dele viden Forvaltningslovens indeholder generelle regler om offentlige myndigheders adgang til at videregive fortrolige oplysninger. Persondatalovens 5-14 indeholder generelle regler om behandling herunder bl.a. offentlige myndigheders videregivelse af personoplysninger. Det følger af forvaltningslovens 28, stk. 1, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold bl.a. omfatter oplysninger om race, religion og hudfarve, oplysninger om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler. Opregningen i 28, stk. 1, er ikke udtømmende, men angiver alene karakteren af de forhold, der gør, at en oplysning må anses for at være om rent private forhold.

38 Dele viden Et samtykke er defineret som enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved borgeren indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. Et samtykke i henhold til forvaltningslovens 28 skal efter 28, stk. 4, i almindelighed meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger, der må videregives, til hvem oplysningerne må videregives og til hvilket formål. En fravigelse af skriftlighedskravet vil ikke indebære en fravigelse af de øvrige krav til samtykket. Uanset den form, hvori samtykke afgives, skal kravene i forvaltningslovens 28, stk. 4, til indholdet af samtykket således opfyldes.

39 Dele viden Retssikkerhedslov, persondatalov, og forvaltningsretslige principper kræver, at borgerne inddrages og giver samtykke til deling af viden. - Generel samtykkeerklæring: Skal beskrive, hvilke oplysninger som videregives, til hvilke aktører og med hvilket formål. En generel samtykkeerklæring kan maksimalt gives for et år ad gangen. - Specifik samtykkeerklæring: Skal beskrive et specifikt formål, konkrete informationer og aktører. Kan kun bruges ved den konkrete anledning. Bemærk, at samtykkeerklæringer ikke kan tilsidesætte andre vigtige forvaltningsretslige principper (f.eks. at I må dele den nødvendige viden og kun med aktører, der er relevante for opgaveløsningen).

40 Tilegne sig viden. To former for tilegnelse af viden: - Passiv viden viden tilgår aktøren/myndigheden uden aktiv opsøgende virksomhed. Hvis oplysningerne ikke er relevante journaliseres de ikke - Aktiv viden Aktøren/myndigheden opsøger aktiv viden Forskel på myndighed og udførende aktører: Myndighedsaktører har større frihedsgrader i en undersøgende fase til aktiv at indsamle viden, der også sidenhen viser sig ikke at være relevant Udførende aktører må kun få den viden der er relevant for målet for deres arbejde målet skal defineres klart, så viden tilpasses efter behov

41 Undtagelser. En egentlig forebyggelsesparagraf ( 11) Servicelovens 11 blev med en lovændring i 2014 ændret til en egentlig forebyggelsesparagraf, så den i dag tydeliggør kommunernes forpligtelse til en tidlig og forebyggende indsats. Serviceloven 49 a (SSD-samarbejde) Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Retsplejeloven 115 (kriminalitetsforebyggende, herunder æresrelaterede konflikter) Myndigheder kan videregive oplysninger om enkeltpersoners private forhold til andre myndigheder, herunder mellem politi og kommunale myndigheder, hvis videregivelsen tjener kriminalitetsforebyggende hensyn

42 Dele viden - Sekundær lovgivning vs. Primær lovgivning - Deling af viden mellem myndighedspersoner - Deling af viden mellem myndighedsperson og udfører Sundhedsloven SEL (børn/unge) /LAB/AKL/INL SEL (voksne)

43 Eksempel - Hvornår er samtykkeerklæring påkrævet? - Hvornår er samtykkeerklæring ikke påkrævet? - Hvornår må viden deles?

44 FORMALISERING AF DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

45 Formalisering af samarbejdsformer - Koncepter for et tværfagligt enkeltsagsmøde (kort beskrivelse af forberedelse, mødeform/ledelse, skriftlighed el.lign.) - Beskrivelse af rutiner i forbindelse med strategisk niveau og enkeltsagsniveau - Organisations- eller funktionsbeskrivelser (f.eks. af den koordinerende sagsbehandlerfunktion). - Snitfladebeskrivelser - Vidensdeling - Fast mødestruktur både på visitationspraksis/-procedure - Oversigter over samarbejdspartnere og tilbudsvifte

46 Fokus på to samarbejdsformer - Den formaliserede model - Den netværksbaserede model

47 Den formaliserede model med faste strukturer, procedurer og standarder Tydelige og ensartede visitationsprocedurer Klassisk rolle- og ansvarsfordeling Høj skriftlighedskultur med organisationsbeskrivelser, funktions-beskrivelser, snitfladebeskrivelser m.m. Arbejder manualiseret eller lov-/regelreguleret med faste rutiner og med tydelige faglige standarder

48 Den formaliserede models fordele Effektive arbejdsgange Klar rolle og ansvarsfordeling Ingen usikkerhed i rutiner Klare kvalitetsstandarder Fordel for uerfarne og nye aktører

49 Den formaliserede models ulemper Målrettede stereotypiske målgrupper Stereotype problemkategoriseringer og hændelsesforløb ( Maskinagtig i et foranderligt miljø) Den kompetente og erfarne aktør er bundet

50 Den netværksbaserede og kompetencefokuserede organisation Generel rammesætning af strategier og muligheder Dynamiske netværk, fælles kompetencer, værdier og målsætninger Klassisk rolle- og ansvarsfordeling mellem aktører Ofte personbundne relationer Fokus på overblik og fælles værdier Fokus på kompetencer Ingen tydelige strukturer og rutiner Arbejder flerfagligt

51 Fordele ved en netværksbaseret og kompetencefokuseret organisation Kan agere fleksibelt i aktørkonstellationer og med indsatstyper Meget lidt maskinagtig Udviklingsorienteret ofte med borgeren i centrum Plads til personligt engagement og kompetenceudfoldelse

52 Ulemper ved en netværksbaseret og kompetencefokuseret organisation Personafhængig Forudsætter den gode vilje og kompetent indsats hos alle aktører Kan skabe konflikter i uenighedssager Utydelige krav til rutiner og kvalitetsstandarder

53 Hvor er formaliserede samarbejdsformer en fordel eller en ulempe? I forhold til grupper af flygtninge og familiesammenførte? I forhold til samarbejdspartnere? I forhold til dig som enten uerfaren eller erfaren medarbejder?

54 VÆRKTØJER OG METODER

55 Værktøjer og metoder Mødeværktøjer (koncept for det gode møde - processuelle netværksmøder) Værktøjer til øget gensidigt kendskab og samarbejde Værktøjer til vidensdeling og dokumentation af resultater

56 Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG?

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Rammer for det tværfaglige samarbejde Program Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder i det tværfaglige

Læs mere

Program 25/02/16. Rammer for det tværfaglige samarbejde. Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører

Program 25/02/16. Rammer for det tværfaglige samarbejde. Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører 25/02/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Rammer for det tværfaglige samarbejde Program Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Rammer for det tværfaglige samarbejde Program Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører Kompetencer til at deltage

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Program Rammer for det tværfaglige samarbejde Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder i det tværfaglige

Læs mere

Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder

Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION I EN KORT VERSION PIXI EN Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges af de deltagere, der har gennemført efteruddannelsen Bedre Integration med det formål

Læs mere

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med

Læs mere

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? Ændringerne af integrationsloven Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? PROGRAM 1. Baggrund 2. Lovændringen De overordnede rammer Integrationsplan Helbredsmæssig vurdering Den

Læs mere

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen

Læs mere

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk

Læs mere

SSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger

SSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................

Læs mere

Videndeling på integrationsområdet En styrket integrationsindsats

Videndeling på integrationsområdet En styrket integrationsindsats Videndeling på integrationsområdet En styrket integrationsindsats 02-12-2013 SOCIAL, BØRNE OG INTEGRATIONSMINISTERIET 02-12-2013 2 Program 1. Integrationsplanen Kort oprids af rammen og de foreløbige erfaringer.

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen

Læs mere

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup. Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2012-13 Fremsat den 20. marts 2013 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 2012/1 LSF 190 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2013-476 Fremsat den 20. marts 2013 af social-

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere.

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. 9. november 2015 Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. Børne- og Ungerådgivningen har samme forpligtelse over for flygtningebørn i henhold

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden

Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden NOTAT 28-03-2018 Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden 1. Persondataloven 1.1 Grundlæggende principper Efter persondatalovens

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

Strategi for Integration. Lemvig Kommune Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde.

For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde. Brobygning fra sundhedspleje til dagtilbud For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde. Det vil vi gøre ved at benytte Brobygningsskemaet,

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,

Læs mere

N O V E M B E R

N O V E M B E R A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Tværgående koordinering i komplekse familiesager - Analyse af koordineringen i 12 konkrete komplekse familiesager, hvor familier har behov for ydelser fra flere forvaltninger Side 1 af 9 Baggrund Der er

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Lovforslag Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer

Lovforslag Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer Lovforslag 232 - Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer Forslaget indeholder ændringer i: Beskæftigelsesloven Aktivloven - Min Plan revalidering

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter

Læs mere

Byrådets forebyggelsesstrategi

Byrådets forebyggelsesstrategi Byrådets forebyggelsesstrategi I forbindelse med Byrådets tiltræden er der sat fokus på at forebyggelse skal være et samlet, overordnet indsatsområde i Furesø Kommune i den kommende periode. En forebyggelsesstrategi

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik

Horsens Kommunes integrationspolitik Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Målrettet integration et fælles ansvar

Målrettet integration et fælles ansvar Målrettet integration et fælles ansvar Integrationsservice kommunale netværk om integration Målrettet integration et fælles ansvar Præsentation af Task Forcens anbefalinger - Tirsdag den 18. juni 2013

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4 Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen Modul 4 Agenda for modul 4 1. Sagsbehandlerens forberedelse af materiale til mødet med det tværgående team 2. Det tværfaglige team hvordan kan det arbejde?

Læs mere

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7. INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:

Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet: Socialforvaltningen Adm. direktør Mia Nyegaard, MB, og Karina Rohrberg Jessen, MB 25.07.17 Sagsnr. 2017-0263079 Kære Mia Nyegaard og Karina Rohrberg Jessen Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen. Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018

Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen. Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018 Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018 Organisering i Aktiv indsats og Integration Modtagelse/boligplacering Beskæftigelses

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

gladsaxe.dk Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem

Læs mere