Eventyret der omkranser Danmark Side 4. Dokument om klimaforandringer Side 7. Verdens giftigste dyr Side 12. Indiens sidste tigre Side 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eventyret der omkranser Danmark Side 4. Dokument om klimaforandringer Side 7. Verdens giftigste dyr Side 12. Indiens sidste tigre Side 16"

Transkript

1 Eventyret der omkranser Danmark Side 4 Dokument om klimaforandringer Side 7 Verdens giftigste dyr Side 12 Indiens sidste tigre Side 16 Indkøb til jul de bedste og værste ting Side 19

2 Tilbud f ra et anderledes pengeinstitut: Spar op! Hjælp dig selv og naturen. FåenNATURKONTOiMERKUR 2% til dig og 1,5% til Verdensnaturfonden MERKUR og Verdensnaturfonden er gået sammen om en ny konto: NATUR KONTO. Det har vi gjort for at give dem, der bekymrer sig om det globale miljø, mu lighed for at spare op og samtidig bidrage til at styrke arbejdet med bevarelse af jordens natur. ' De penge, du sætter ind på kontoen, kommer til at arbejde for arnfundsgavnlige og miljøvenlige projekter som økologisk og biodynamisk jordbrug, naturpleje, skovrejsning, vandrensning og vedvarende energi. modtager årl igt fra MERKUR et gavebidrag, svarende til l,5% af indestående på AT URKO TOE. Dette bidrag går di rekte til organisationens miljøprojekter. 's mangeårige indsats har bl.a. reddet en lang række dyrearter fra at blive udryddet. Det gælder f.eks. den afrikanske elefant, tigeren i Indien, blåhvalen og isbjø rnen. l takt med de stigende problemer overalt på jorden har udviklet sig ti l en miljøorganisation i bred forstand. l dag gælder deres indsats også problemer so m klimaforandringer, forurening og brugen af sprøjtemidler. NATURKONTO er ideel til løbende opsparing, terminsopsparing, reservekapital eller op paring til børnene. NATURK9NTO er en anfordringskonto, som du uden o mkostninger kan hæve fra en gang om måneden. Send et indskud til din nye NATURKONTO sammen med svarkuponen eller ring efter yderligere oplysninger - Aalborg tlf , København ~ A MERKUR er Danmarks almennyttige pengeinstitut, hvor k underne har indflydelse ~ på, hvad deres penge bliver lånt ud til. 80% af det samlede udlån sker til samfunds- _,.- gavnlige og nytænkende projekter på baggrund af økonomiske, etisk e og miljømæssige vurderinger. De sidste 20% er private lån til isæ r boligformål. MERKUR g<-- Svarkupon Ja, jeg har besluttet at spare op på en NATURKONTO i MERKUR. Indskudsbeløb på kr._ -=-=:-::-;===-=----- vedlægges i check. Y Ind kudsbeløb på kr. er indbetalt via M ER KURS girokonto (mærke! NATURKONTO) Jeg ønsker yderligere information om_ NATURKONTO. om_ Verdensnaturfonden. om_ MERKUR. Navn: Adresse: _ Post. nr. BY ,.---- Cpr. nr.. Tlf. Dato: Underskrift _ Kuponen underskrives og sendes i lukkel kuvert lil: MERKUR, Den Almennytlige Andelskasse: Vejgaard Møllevej 3,Boks 2036,9100 Aalborg eller Jacob Dannefærds Vej 6 B Frederiksberg C. Efler få dage vil du modlage cl konlobevis, hvor konlonummer og indskudsbeløb er anført.

3 LEVENDE NATUR 4/96 3 Levende Natur Tidsskrift for international naturbevarelse Udgivet af \XI\XIF Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F 2200 København N Tlf Fax Giro nr Man kan blive medlem af \XI\XIF ved at indbetale minimum 175 kr. om &ret. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne Ansvarshavende redaktør journalist Nanet Poul en (D J) Redaktion Generalsekretær Kim Carsten en Lic.scient.Tommy Dybbro journalist Marie Kraul Afdelingsleder Michael B. Pedersen Cand.phil. Mik Steenberger journalist Anne-~larie Mikkelsen (D j) Grafisk Produktion Levison + johnsen+ johnsen a/s Lay-out og tilrettelæggelse Per Zornig Le\'ende Natur er trykt på l 00% genbrugspapir lssn Indhold bet druknede landskab....4 Hede tider på jorden....7 Verdens giftigste dyr Indiske tigre Grønne juleråd Noter om Naturnoter Vi lde danske dyr Forsjden: En stigning i temf>erawren i den arkti ske vinter vil fom1indske mængden af isdækkede havområder. Det 11il have store negative konsekvenser for arkti ske t>a!ledyr som isbjørn og sæl, da et isdækket hav et l1elt jundamemalt for deres muligheder for at gå f>å jagt efter h) ued) r. Det mener Verdensnaturfonden: En indsats der har givet store resultater Lad mig begynde med en glædelig nyhed: Efter flere år med hastig tilbagegang går det nu igen bedre for næsehornene i Afrika. Ved en massiv indsats imod krybskytteriet er det lykkedes at stoppe den nedadgående spiral, og antallet af både h vide og sorte næsehorn er nu stabilt. Mange steder kan man melde om ny fremgang.. har været med i samtlige vigtige in itiativer til beskyttelse af næsehornene i Afrika. Som rådgiver for regeringerne, som deltager i videnskabelige netværk eller som den organisation, der stod for arbejdet i felten. Det er ikke alt, der er lykkedes, men det meste er. Og det samlede resultat er nok bedre end de fleste af os turde håbe for nogle år siden. Selv om næsehornene er væk alt for mange steder i Afrika, ser det nu ud til, at vi bar gode muligheder for at bevare dem de steder, hvor de fortsat er. I lande som Kenya, Zimbabwe, Namibia og Sydafrika er der grund til optimisme. Med denne udvikling kan vi forhåbentlig slippe for den pinlige situation at skulle fortælle vores børn om, hvordan et af verdens mest fantastiske dyr, næsehornet, uddøde fordi vi ikke gad gøre en indsats. l stedet kan vi fortæ lle dem, at vi gjorde noget, og at det gav resultater. Heldigvis findes der mange af den slags positive historier fra s arbejde verden over. Det går også bedre for pandaen i Kina bare for at nævne et eksempel, der står vores hjerte næ r. Disse resultater er vigtige i sig selv, og sam tidig er de inspirerende eksempler på, at indsatsen nytter. De giver os mod på at gøre endnu mere. Dette gåpåmod bar vi konstant brug fo r. Der vil komme 1.'\ye kriser for næsehornet og andre af de store dyr. l en ustabil verden med fattigdom, befolkningsvækst og væbnede konflikter må vi forudse, at opnåede resultater skal forsvares igen og igen. Og samtidig Genererisekretær Kim Carstensen tårner nye store udfordringer sig op. For eksempel klimaforandringerne som vi fortæller om i dette nummer af Levende Natur. Det at vi kan beskytte Afrikas næsehorn imod krybskytter, hjælper dem jo ikke imod de tørker, der kan blive resultatet af klimaforandringerne i det sydlige Afrika. Det hjælper beller ikke de millioner af mennesker, der kan blive udsat for oversvømmelser, storme eller nye sygdomme som følge af klimaforandringerne. Hvis vi skal mindske klimaforandringerne får vi virkelig brug for al vores styrke. Der er stærke interesser på spil, og der skal en stor og konsekvent indsats til, h vis vi skal opnå de nødvendige resultater. Der har vi brug for din støtte til vores globale arbejde og samti dig har verden brug for din indsats i det daglige. Heldigvis er det sidste ikke så svært, læs selv de grønne råd på side 19. Ps. I sidste nummer lovede jeg, at du denne gang ville få vores regnskab og årsberetning for det forløbne år. Desværre havde jeg glemt, at vi gerne ville give dig et sæt julekort sammen med dette blad. Og da der er grænser for, hvor meget vi kan sende sam men med bladet, må du desværre have beret ningen til gode til næste gang. World Wide Fund for Nature er en privat og uafh æ ngig imernational miljøorganisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. har afdelinger i 30 lande, og W W F Verdens naturfonden er den danske afdeling. Formålet med 's arbejde er at bevare naturens mangfold ighed (den biologiske diversitet), at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi.

4 LEVENDE NATUR 4/96 af et d Danmark er omgivet eteventyr Store lavvandede områder rundt omkring Danmark rummer et spisekammer af usædvanlige dimensioner og en lige så usædvanlig mangfoldighed og artsrigdom. Vi kan ikke se det, men millionvis af fugle beviser, at det er der. l l i l l af Nanet Poulsen, joumalist En enestående druknet flodmunding. Enesrtlende - fo rdi den ikke findes magen til andre steder på Jorden. Druknet- fordi den ligger under havets overflade. Flodmunding - fordi der rent faktisk er tale om et landskab, der opstod efter den sidste istid, da isen smeltede og skurrende trak sig tilbage o p gennem Storebæ lt. Flodmundingt;n fylder hele 1 Kattegat og kæ mpeelven har fået det urklingende navn Dana Elv. Dette blev til et usædvanligt møde mellem verdens største brakvandsbassin Østersøen og det salte vand fra det åbne hav. Og det blev til begyndelsen på et druknet landskab, hvis lige ikke er skabt hverken før e ller siden noget ancler sted på kloden. Der lever så mange forskellige an er og i så ufatteligt store mængder, at det i vi se af disse druknede områder rundt omkring Danmark overgår den tropi ke regnskov. Kom ikke og sig, at Danmark ikke har noget at byde på. Det ligger for svømmefødderne af os. Det fordrer leg med fantasien, for det er kun synligt for den, der kan klare det kolde vand og kan dykke. Det kan mange fugle. Som en omvendt giraf er svanen et fornemt eksempel på en fugl, der får glæde af de enorme lavvandede områder lige ud for kysten. Men mange andre fugle er også glimrende dykkere. Me llemskarven er specielt t ilpa~~er danske forhold og findes ikke i større mæ ngder i noget anclet land. Sortanden, troldanden og mange af de andre svømme- og dykænder kan dykke.. op til meter. Det rige levende spisekammer under vandet har derfor gjort Danmark - sin lidenhed til trods- til Europas vigtigste område for svømmefugle på jagt efter føde, hvi le og overvintring. Veltilpassede alger Danmark ville blive 25% større, hvis vi regnede blot de lavvanclede områder med, der ligger fra O til lo meters dybde. Hvis vi gik ud til 30 meters dybde, blev Danmark simpelt hen dobbelt så stor. Det er denne udbredte og meget flade overgang mellem land og hav, der er så helt unik. l det fascinerende druknede lanelskab gemmer ig vidtstrakte stenrev, hvor der lever mange hundrede algearter. De skifter farve efter hvor dybt vandet er. Grønne på det laveste vand, brune lidt læ ngere ude og røde længst ude på de største dybder. Den samme art kan leve mange steder- tilpasningen er utrolig og står ik ke tilbage for hvad Jorden ellers kan byde på af imponerende tilpasning til lokale vi lkår hos flora og fauna. En enkelt algeart lever i mange fo rskellige områder, men antager fuldstændigt forsketlige former, der kan gøre den næsten uigenkendelig, alt efter hvor den har slået sig ned. Men algerne lever særlig mangfoldigt og artsrigt på de lave vande indtil meters dybde, fordi de her få r mest lys.. Kæmpefejltagelser Stenrevene opstod, da oprindelige kystskrænter blev begravet uneler smeltevandet. Og det er ikke kun millionvis af fugle, der har glæde af det li v, som stenre- ~ ~ Sønelliken (Metridiwn senile) er et af karakterdyrene pci et srenrev. ' ~ l Lige under det danske vands overflade gemmer sig store dm k nede k) srsl<ræmer. Det er srenrev, der rummer et unikt spisekammer for såvel millioner af fugle som ligeså mange fisk.

5 LEVENDE NATUR 4/96 s

6 6 LEVENDE NATUR Algerne skifter farve efcer hvor d) bt vand, de lever på grønalger l>å lav d)'bde, bwnalger J>å mellemd)'bder og rødalger på de srørsre d)'bder. Men der er intet ri l hinder for, en man kan finde dem side om side på en hvilken som helse d)'bde. Algernes ciij>asning til de givne natur vilkår er fuldt på højde med verdens øvrige og mere kendce eksempler på ekstrem ciij>asning. vene rummer. Også fisk lægger her deres æg, og de lavvandede områder er vuggestue for en meget stor del af hele den danske bestand af f.eks. Ilaelfis k. 1 Det flade vand svækker bøl- gernes energi. Og derfor bliver de fladvandede områder - udover al den naturrigdom, de i øvrigt rummer samtidig en naturlig beskyttelse mod kysterosion. Det er noget, man med gru har erfaret i visse danske kystområder, hvor man for sent gjorde sig klart, at h vis man sugede ral under vand, så fjernede man samtidig den "vold", der holdt på landet over vandet. En voldsom kysterosion blev følgen og kan måske allerbedst konstateres i Åbenrå fjord. Et andet skræ mmebillede på manglende erkendelse af indbyggede sammenhænge i den lavvandede natur kan man finde i Hjarbæk fjord. Noget så smuk ligger den der - men den er som et kalket lig med en iltløs og stendød bund, lugtende og uden en brøkdel af det fugleliv, der burde høre et sådant område til. Et tyst område, der midt i sin umiddelbare skønhed, vidner om en kæmpefej l ragelse. Fej Iragelsen om, at man kan hindre en naturlig vandudskiftning med en dæmning og så i øvrigt tro, at naturen fortsætter som om intet var hændt. -Det er grotesk. Det er sygeligt. Og jeg bliver helt dårlig, når jeg står der og ser pil. noget af Dan-, marks smukkeste natur og så ved, at under vandet er der intet liv, og jeg ser ikke en fugl, beklager lek tor Ib Johnsen fra Botanisk Institut ved Københavns U niversitet. -Man burde bombe den dæmning sønder og sammen, siger han. Værsgo. Det er da klar tale. Både Åbenrå fjord og Hjarbæk fjord er resultater af fortidens synder. En af nutidens solstrå ler finder man derimod f.eks. ved Knudshoved Odde, hvor man for alvor har taget konsekvensen af indsigten om, at land og vand hæ nger sammen og påvirker hinanden pil. liv og død. I en igangværende fredningssag tales der ganske enkelt om, at fredningen skal omfatte et landskab, der ligger under vandet. Det drejer sig om et druknet moræne landskab.. Med andre o rd: landet holder ikke op, der hvor vandet begynder. Det fortsætter under vandet. Og erkendelsen af denne sammenhæng er i øvrigt godt på vej i dansk naturforva ltning. Så mon ikke stenrevene og deres unikke natur vil blive liggende en rum tid endnu til glæde for fugle og fisk og menneskers drømmeverden? Søanemoner (her Tealia felina) findes ofte på ilård bund. De udbreclce lavvandede omrcider, der omgiver en s ror del of /)onmark, er i virkeligheden er dwkner landskab. Et landskob, der druknede, da isen trak sig cilbage nordover og lagde store k)'stsrrækninger under vand. Den størs re naumigdom i arrer og an ral findes i omrciderne mellem O og l O mecer vond. O-IO m. /0-20 m m m m m.

7

8 8 LEVENDE NATUR 4/96 Ekstraordinært kolde vintre. Usædvanligt varme somre. Forår der blev væk, før de var begyndt. Oversvømmelser, orkaner og andre naturkatastrofer i stort omfang. Er klimaforandringerne i gang? spørger mange sig selv på baggrund af disse mærkelige oplevelser. Svaret er dobbelt. For de varme somre, forsvundne forår, kolde vintre og naturkatastroferne er hver for sig ikke nødvendigvis udtryk for andet end naturlige variationer. Men samlet set ER klimaforandringerne i gang. Og der er flere på vej. I løbet af næste århundrede vil hvert eneste menneske og dyr på kloden komme til at mærke det i større eller mindre omfang. Den gode nyhed er, at forandringerne er menneskeskabt. Vi mennesker har altså også nøglen til at gøre noget ved problemet. Den dårlige nyhed er, at nogle forsøger at kaste grus i maskineriet... af Lars Georg Jensen, Videnskabelig medarbejder i \XI\ Y/F S om de står der, uden for et mødelokale i Geneve, er de strengt taget et umage par, diplomaten og advokaten. Diplomaten af tydelig latinsk oprindelse og klædt i velsiddende mørk habit fra et af de store europæl iske n~ ode huse. Enhver svigermors drøm, og muligvis også datterens. Ved siden af diplomaten, pegende på en række håndskrevne rettelser på det maskinskrevne papir, der er genstand for den fælles opmærksomhed, står advokaten. Den brummende amerikanske accent afslører selv på afstand, at han er fra G uds eget land. Men har han scoret kassen i sin private version af den ameri kanske drøm, er formuen i hvert fald ikke blevet anvendt på ædle tekstiler. Og som han står der med e t ansigt præget af udposninger og triste nedadbuede linjer, forstår man alt for godt, hvorfor hans fjender kalder ham "dog face". Farlig menneskeskabt indgriben Diplomaten og advokaten har, deres forskellighed til trods, en fælles sag. Den går ud på at forpurre enhver international aftale, der tvinger industrilandene til at reducere deres forbrug af de fossile brændsler kul, olie og gas. Diplomaten fordi hans hjemland og arbejdsgiver Venezuela er storeksportør af olie. Og advokaten Nationalpark i farezonen Verdens største nationalpark vil, i følge en rapport som International offentliggør om kort tid, blive hårdt ramt som følge af klimaforandringer. HO\tedårsagen til disse - afbræ nding af fossile brændstoffer - finder sted tusinder af kilometer væk. Det drejer sig om Nordøstgrønland, der med sine tyve gange Danmarks størrelse, rummer alle hovedtyper af a rktisk natur: Indlandsis, bjerge, tundra, søer, floder, kyststrækninger, hav is og pakis. Det internationale klimapanel IPCC forvente r i følge rapporten, at der a llerede i 2050 vil være "betyde lig mindre havis i det Arktiske Ocean" end nu. Nationalparken er et vigtigt yngleområde for pattedyr som isbj ørn, moskusokse og ringsæl. Og også mange fugle som islom, bramgås, kortnæbbet gås, edderfugl og den lille vadefugl sandløberen holder t il i parken. Isbjørnen er en af de arter, der villide under, at der bliver mindre havis. Havisen er udgangspunkt for såvel yngel som jagt på sæler. Samtidig vil en temperaturstigning i slum ingen af vimeren og det tidlige forår udgøre en fordi han repræsenterer den amerikanske olieindustri og en række andre firmaer, der sætter pris på billig og rigelig o lie, kul og gas. Den fæ lles trussel mod d iplomatens og advokatens interes er er neelskrevet i Kl imakonventionen. Og det er derfor, de befinder sig i Geneve denne fredag i marts. Her i FN's europæiske hovedkvarter finder neml ig endnu en forhandlingsrunde sted i den Klimakonvention, der er en konsekvens af en helt anclen trussel, end den der gælder d iplomaten og advokaten: Truslen om klimaforandringer. En trussel, der siden 1992 har fåer over 150 lande med USA og EU i spidsen til at tilslutte sig en aftale, der skal "forhindre en farlig menneskeskabt indgriben i klimasystemet". Nøglen hertil er at nedbringe udledningerne af de såkaldte drivhusgasser, hvoraf C02 er den vigtigste. C02 opstår ved afbrænding af kul, gas og- o lie. På nuvæ rende tidspunkt har verdens industrialiserede lande - der står for tre fj erdedele af de globale udledninger af C02- blot forpligtet sig til, at de i år 2000 skal have nedbragt udledningerne til det n iveau, det var i At det er alt for beskedent et mål, hvis man skal "forhindre en farlig menneskeskabt indgriben i klimasystemet", erkendte Klimakonventionens unelerskrivere sidste år på en stor miljøministerkonfe rence i Berlin. Derfor igangs~me man et arbejde, der skal føre til, at de samme lande i slutningen af 1997 ved et nyt ministermøde strammer konvenfa re for isbjørne og ringsæler: De føder deres unger i lommer i sneen, som kan bryde sammen, hvis sneen smelter fo r t idligt. Ændring af årstidernes indtræffen kan generelt have fatale følger for trækkende havfugle og vandrende hvaler i A rkti. tionen op. Målet er en aftale, der indebærer, at de industrialiserede lande efter årtusindskifte t skal begynde at reducere deres udslip af C02 yderligere. Hvis det skal lykkes, betyder det mindre forbrug af o lie, og det er diplomaten og advokaten - og med dem tunge interesser i olielandene og amerikansk industri - imod. Men forhandlerne har et godt kort på hånden: Videnskaben. Forandringerne er i gang... og de fortsætter Trods den usi kkerhed, der selvsagt er forbundet med at fo rudse klimatiske ændringer over flere hundrede år, er videnskaben nemlig overbevist om, at klimaet er under fo randring, og at vi menneskers handlinger er en del af fo rklaringen. Denne epokegørende melding var blandt konklusionerne, da det internationale klimaekspertpanel IPCC i december sidste år lagde sidste hånd på over 500 siders opgørelse af viden om klimaforandringer. Rapporten, der har været fe m år undervejs, er resultatet af over 2000 forskeres arbejde med dcne område, og det epokegørende bestod i, at forskerne for fø rste gang fastslår den menncskelige faktor i klimaforand ringerne. Eller som IPCC udtrykker det, så anses det nu "usandsyn ligt m klimaforandringerne udelukkende har en naturlig årsag". Vi mennesker spiller en rolle. Ser man nærmere på IPCC's kon klusioner, fa lder de i fi re hovedkonklusioner: De befinder sig på rette sted, men risikerer, at det bliver på det forkerte tidspunkt. Denneel kommer de måske til at mangle den føde, der skulle have sikre t deres overlevelse i den t id på året, hvor føden i forvejen er mere end sparsom.

9 Konklusion l: Efter flere tusind års stabilt niveau, er atmosfærens indhold af ch ivhusgasser steget 30% siden industrialise ringens begyndelse. Af drivhusgasserne er det langt overvejende C02, der er steget. Men også skovrydning spiller en rolle. Det l1ænger sammen med, at træerotnager C02 fra atmosfæren i vækstperioden. E1 der fæn e træer, fjernes der således mindre C02 fra atmosfæren. Konklusion 2: Klimaet hm forandret sig over de seneste 100 år. Siden 1860, hvor syscemariske målinger af temperq[urer begyndte, er den globale middeltemj>erawr steget med 0,3-0,6 gmder Celciu.1 med større regionale udsvinr. Flere steder har man observerer en mind skeise i forskellen mellem dag og nattemperaturer. F.eks. har de 1>armere nætter i det nordøstlige USI\ forlænget den frostfrie J>eriode med gennemsnitlig 11 dage over de seneste 30 år. Konklusion 3: Klimafomnclrin gem e kan ikke udelukkende tilskrives naturlige varicctione1, hvilket peger på en "skelnelig me ~n es kelig indflydelse 'pd det globale klima". Adskillige enkelrelementer peger på, at ojwarmningen skyldes den forsrærl<ede driv huseffekt, der er et resu/rat af dri1j husgassernes stigning (konl<lusion l).... l Konklusion 4: Yderligere klimu forandringer kan forventes i fremtiden. Uden meget betydelige reduktioner af de globale udlednin ger af C02, vil den globale middeltemperatur i slutningen af næste århundrede være mellem l og 3,5 grader højere end i dag. Uanset hvilken ende af spektret vi befinder os i, er der tale om en stigning, som vil være den største siden slutningen af sidste istid for l O. 000 år siden. Og temperaturen vil foresætte med at stige yderligere efter år Blandt mange konsekvenser forventes en stig11ing i den globale vandseand og en øget forekomst af ekstreme vejrforhold. De senere års sære vejrforhold herhjemme er ikke nødvendigvis tegn på en begyndende klimaforandring. Det kan man først vide med større sikkerhed om nogle år. Grus i maskineriet Såvidt den "hårde" videnskab. l yderligere to bind på sammenlagt sider redegør forskerne i -+

10 lo LEVENDE NATUR 4/96 Millioner af trækfugles spisekammer er i fare Klimaforandringerne vil ændre sammensætningen af flora og fauna i Danmark. Vadehavet er det måske mest markante eksempel på, hvad vi kan miste. IPCC for hvilke sociale og økonomiske konsekven er, klimaforandringerne må forvenres at få, samt en række anvisninger på de tekniske muligheder for ar begrænse drivhusgasudledningerne. Og dermed er vi tilbage ved diplomaren og advokaten. De mener nemlig begge, ar de økonomiske konsekvenser for deres bagland i dag er vigrigere end hvilkensomhelst konsekvens for andre i frenu iden. Da diplomaren og advokaten afsluttede deres samtale den dag i marts, gik diplomaten derfor ind til sine kolleger fra resren af verden, og præsenterede I}Ogle forslag til ændringer i mødereferatet, som afspejlede denne inreres~e. Læst op fra er maskinskrevet papir med håndskrevne noter. Resultat: Grus i maskineriet men ikke tilstrækkeligt til at toppe processen. I juli i år gav er overvældende flenal af verdens miljøministre deres politiske opbakning ril ipcc's konklusioner og bekræftede, ar man i december 1997 i Kyoto i Japan vil indgå en aftale, der strammer Klimakonventionen op. Diplomaternes forberedelser til K yoro-mødet er i gang. Næste stop er Geneve i slutningen af februar Og advokaten fra USA skal også nok være der. Flere millioner ænder, gæs og vadefugle er afhængige af Vadehavet, som strækker sig fra Blåvands Huk i nord til Den Helder i Holland i syd. l alt km2.,under deres træk mellem ynglepladserne i Grønland, Skandinavien, Finland og Rusland og vinterkvartererne i Vesteuropa og Afrika gør fuglene holdt i Vadehavet. Det er deres spisekammer. Her finder de en helt uundværlig rasreplads med masser af føde. Svagt skrånende sand flader, som konsranr skifter mellem ar være enten havbund eller land. Tidevamlers pulserende rytme mellem højvande og lavvande ro gange i døgnet giver rig produktion af og et rig påvirke Vadehavet markant. De lavvandede sandflader og marskengene indenfor vil blive reduceret betydeligt, til stor skade for det rige fugleliv. Under storme vil kysten blive ud betydelig erosion. Langt Klimaforandringer kan gøre omrdder, der i dag er frugtbare, til ørken. Trl gengæld kan der komme øget nedbør i andre regioner. Sammenlagt er det umuligt at wrdere konseh enserne. Vi er i gang med et globalt eksperi ment, vi ikke kender de fulde konsek\.lenser af, før der er for sent at gøre noget ved det.

11 LEVENDE NATUR 11 Detgør: IPCC står for global enighed I PCC - lntergovernmental Panel on C limate Cbangc - t r FN's internationale klimat b perrpanel. Det blev nedsat i fa:llesskab af World Meteorolog k <t l Organization og FN' s mi ljs1pro gram UNEP i Tilblivelsen af IPCC's mpplll ter er en lang proces: Sm ~ grup per af eksperter skriver de fy~ r " t t udkast til hvert kapitel. Dt t sk1 r på basis af litteratur offenr l iggj< 11 t i videnskabelige tidsskrift\ r og rapporter. Hvert kapitel hliw r sendt til en lang række andn eksperter, hvis komment <)ll'l hlr ver indarbejder i et nyt udb M. Senere får organisationer og regeringer lov til at komnw 1111'd tekniske kommentarer. Og lll sidst godkender regeringsn. pt;l'' em anter linje for linje t'! rcsunw kalder "Summary for Poliq Makers". I tilblivelsen af lpcc's Scwnd Assessment Report medvirketk mere end eksperter fra hckw nk-n. Den færdige rapport rt pr.t wntcrer intet mindre end dl n globale konsensus om klimafor.mdrmger. Dl'll n t s0gcn efter konsensus h.u v;n et en torn i øjet på nogle. Dt t gælder f.eks. et mindretal af for sk\ rt' - også danske - som har udvrklet klimateorier, der afviger fr.t howdstrømmen. De foreti.t kka deres teorier t il offentlig dtskus\lon i medierne fremfor at hl t w vurderet af fagfæller. IPCC h.u ogs~ været kritiseret af for ' h rt' med tilknytning til kul- og olrt mdustrien. Afbrænding af kul og olie er som bekendt blandt h nvcd~ rsagerne til klimaforandtmgcr. h 11 rt geringer og beslutningst.tf,(\' t <: er lpcc er gave: Fremfor.11 "kull t vurdere hvilke forskere, d1 r hm ret, får de en global vidc n,k ;~ hclig enigbed serveret, som dt kan handle ud fra. Derfor \t0tt t r arbejder i IPCC. Klimaforandringer er et af Internationals særlige indsatsområder i de kommende to år. ' s klimakampagne bar tre målsætninger: At de industrialiserede lande i regi af Klimakonventionen forpligter sig.til at nedbringe deres C02-udledninger med 20% i 2005 set i forbold til niveauet i Indførelse af energieffektive teknologier i Kina, Indien og Central- Østeuropa. Udpegning af de arter og økosystemer, som er mest sårbare overfor kl imaforandringer, og udvikling af strategier fo r deres bevarelse under klimaforandringer. Målsætningerne søges opnået gennem en lang række aktiviteter, som iværksættes over de næste to år. Aktiviteterne varierer fra deltagelse i forhandlingerne i regi af Klimakonventionen til konkrete projekter i Kina, Rusland og Østeuropa og igangsættelse af forskning og presserelaterede begivenheder i USA og Europa. Verdensnaturfonden i Danmark er en akt iv del af kampagnen. Bl.a. følger vi forhandlingerne i Klimakonventionen som medlem af den danske delegation med status af rådgiver for regeringen. Der sker på vegne af 92-gruppen - et samarbejde mellem danske miljø- og udviklingsorganisationer, som er sekretariat for. Desuden planlægger i øjeblikket en såkaldt "Rundbordssamtale" om klimaforandringer mellem en række udvalgte miljøministre, eksperter og repræsentanter for store europæiske industrivirksomheder. Rundbordssamtalen forventes at finde sted i København den 20. januar Malaria i Malaga Hvad har klimaforandringer og malaria med hinanden at gøre? Desværre en hel del. Det fastsli\r Verdenssundhedsorganisationen W HO i en rappon, som organisationen offentliggjorde i sommeren Sammen med et studie, som har fået udført på det amerikanske "H arva rd Center fo r Health and tbe G lobal Environment" kaster WHO dermed lys over en hidtilundervurderet konsekvens af klimaforandringer: Effekter på menneskets helbred. Rapporterne understreger, at infektionssygdommes udbredelse er stærkt påvirket af ændringer i klimaet, f.eks. af en temperaturstigning. Er af de mest skræ mmende eksempler herpå er udbredelsen af malaria, der i dag er kendt som en tropisk sygdom, men h vis udbredelse fre mover frygtes udvidet til nordtigere breddegrader. Det skyldes, at de malariamyg, der bærer på smitten, fremover vil kunne overleve i områder, hvor de ikke findes i dag. Konkret forventes på verdensplan millioner ekstra malariasmittede årligt i bl.a. Spanien, Italien, Portugal, Grækenland, Australien og USA - områder der i dag enten ikke eller kun i stærkt begrænset omfang kender til malaria. Andre helbredsmæssige konsekvenser af klimaforandringer omfatter bedebølge-relaterede dødsfald, særligt i byer, hvor kombinationen med luftforurening kan være en særlig farlig cocktail. Et varmere og fugtigere klima forventes også at lede til højere koncentrationer af pollen og sporer, som forårsager astma og allergi. ~ ~------~J K J ~

12 12 LEVEN DE NAT UR 4/96 Verdens giftigste dyr Tekst: Sten Lundberg, i Sverige Oversættelse: Else Eriksen Afsnit om Danmark og boks: Bentjørgensen Farligst af alle slanger, raipanan Giftig, giftigere, giftigst. Til alle tider har mennesket været bange for giftige dyr, men samtidig også været fascineret af dem. Blandt slanger, øgler, skorpioner, gopler og fisk findes der aner, som er dødeligt gift ige, og det spørgsmål, der hyppigst stilles, er: Hvilker dyr er det mest giftige? A llerede nu kan vi afsløre, ar det er Phyllobares terribil is - eller "Den Skrækkelige" -som helt sikken indtager førstepladsen. G iften fra et eneste individ kan så nemt som ingenting dræ be 10 mennesker, og alligevel bruger dyret blot sin gift som forsvar - og der skaffer sig giften gennem føden! G iftige dyrearter findes overalt på jorden undtagen i de allerkoldeste egne, og der er to grunde til, at et dyr er giftigt. Den ene ~ r fo r at skaffe sig føden. For eksempel dræber giftslanger og edderkopper deres bytte ved hjæ lp af giften. Den anden grund er helt enkelt at bruge giften som forsvar mod angribere. Der er i den sidste kategori, blandt frøerne endda, vi skal finde "Den Skræ kkelige". G iftige dyrean er finder vi før t og fremmest blandt slanger, frøer, øgler, fisk og edderkopper. Det er imidlert id ikke de giftigsre arter, der dræber flest mennesker. Det skyldes blandt andet, ar de giftigste slanger lever i så ufremkommelige områder, at de meget sjældent kommer i kontakt med mennesker. Den giftigste slange A ustralien er et sandt Eldorado for giftslanger. To trediedele af alle slanger på der australske kon tinent er giftige. Af disse er en fjerdedel, mi nd r 16 -arrer, dødelige. Den farligste af alle er raipanen (Oxyuranus microlepidotus), en gi f: nog, om kan blive over tre meter lang og så ryk om en mandsarm. G ifren er utrolig kraftig og ti lmed dobbeltvirkende: Dels lammer den åndedrætsorganerne, og dels ødelægger den de røde blodlegemer. Kobraer, som først og fremmest fi ndes i Asien, er ikke ligeså gi ftige, men eftersom de ofre lever i rismarker og andre opdyrkede områder, "kolliderer" de ofte med mennesker. Det koster mennesker livet hvert år. Hvem er så "Den Skrækkelige"? Jo, det er en lille fa rvestrålende frø, som lever i Syd- og Mellemamerikas regnskove. Pi legiftfrøens gift er så kraftig, ar 0,000 l gram er nok til ar dræbe er menneske. "Rør mig ikke" Pilegiftfrøen fineles i mange smukke farver - ingen camouflage her - og det er netop meningen. En klart lysende advarselslampe i naturen: Rør

13 LEVENDE NATUR 4/96 l3 mig ikke, det er farligt at spise mig 1 Giften, batrachotoxin, som findes i frøens hudsekret, producerer den ikke selv. Den indtager giften i små mængder via føden. At pilegiftfrøens forsvar virker ganske udma:rket, viser sig ved, at den lægger betydeligt færre æg end andre frøan er. jo nere, der overlever, desto færre unger er der brug for at udklække. Og navnet? Ja, det har den selvfølgelig fået, fordi indianerne i regnskoven siden tidernes morgen har gnedet deres pilespidser mod huden af de indfangede frøer for at få større udbytte af jagten med pusterø r. Den sorte enke En anden gruppe arter, der benytter sig af gift, c.: r edderkopperne, hvor den mest kendte er den sorte enke (slægten LmrodecLUs). Den er ganske lille, men forveksles ofte med den stør re og na.:rmest hanniøse tarantel. Enkens bid dræber seks ud af hundrede mennesker, der er blevet bidt, og for de overlevende tager h e lbred~ ben mege t lang tid. Den sorte enke findes i det meste af verden, dog ikke p~ vore breddegrader. Den giftigste af alle edderkopper er en hrnsiliansk edderkop af slægten Phoneutria, hvis gift er 15 gange krnfti gc r ~ end for eksempel klapperslangens. Et par øgler, som man bør undgll, er gilaøglen (llemoderma suspectum) og skorpiongiftøgle n (Il. horrid um). Begge lever i tørre ørkenområder på det nordamerikanske ko n t im nt, og l k-res gift er en nervegift, -+ Indianeme gnider deres t>ilesflithcr mod J>ilegi[tfrøens hud for ar f d. srtm c udbyile af jagren. ~ Gilaøglens bid udsondrer en nervegift, som dræber hver fjerde J>erson, der bliver bidt af den.

14 14 LEVENDE NATUR 4/96 som er så stærk, at den dræber hve rt fjerde menneske der bliver bidt. "Heldet i uhe ldet" er så, at øglernes giftapparat ikke er så effektivt som f.eks. slangernes, der har giftkanaler i tænderne. Giftøglerne har i stedet åbne furer i tænderne, hvor giften pibler frem. Det værste er dog, at der endnu ikke findes nogen modgift. Den sidste lanellevende gruppe af giftige dyr, vi i dcjme sammenhæng skal beskæftige os med, er skorpionerne. De findes også i alle verdensdele med flere hundrede forskellige arrer og forskellige grader af giftighed. De europæiske skorpioner af arten Buthus occitanus giver ubehagelige stik med brodden, mens den samme art i Afrika giver dødelige stik. En registrering omkring århundredeskiftet i en delstat i Mexico opgiver l 719 dødsfald over en 20-års periode. Død i løbet af ti minutter Selv i havene findes der rigtig giftige jægere. Man skal helst undgå en havhveps (Chironex fleckeri), når man ligger og svømmer rundt i vandet ved A ustralien. Trods sin ringe størrelse med en højde på ca. 20 cm er denne bægergople livsfarlig. Bliver man ramt af dens tentakler over store dele af kroppen, kan man dø i løbet af ti minutter! Der findes også giftige fisk: Dragefisk, skorpionfisk og kuglefisk har giftige finner, men det er nemt nok at undgå fiskene, men de svømmer. Det er straks værre, når man går barfodet rundt mellem koral revene. Er uheldet ude, kan man komme til at træde på en stenfisk ( Synanceja verrucosa). Den er brun og knudre t og forsøger at beskytte sig ved at l l ~ l Dragefisk ligge stille og falde sammen med omgivelserne. Stenfiskens gift er også dobbeltvirkende og påvirker dels nervesystemet og dels de røde blodlegemer. Smerten efter et stik er uudholdelig og medfører ofte døden. Selv om det lykkes at undgå en smertefuld død, kan man blive ramt af koldbrand, som ofte fører til amputation af be net. Skal man så være bange for disse dyr? Egentlig ikke. Med så meget gift i en artikel kan det måske forekomme dødsensfa rligt at begive sig ud i naturen. Sådan er det naturligvis ikke. Ingen giftige dyr er målbevidst ude efter os mennesker. Et bid eller stik sker altid i selvforsvar. A l mindelig forsigtighed, som for eksempel at vende skoene, inden man tager dem på, samt lidt sund fornuft er nok til ar undgå ubehagelige overraskelser. Danmarks giftigste Ingen af de giftige dyr på "top-ti-listen" findes i Danmark. Men hvad er så det giftigste, man kan møde i den danske natur? På land har vi na turl igvis hugormen, selv om et hugormebid normalt ikke er livsfarligt. Fjæsingens giftige pigge e r noget, man skal passe på. Fisken ligger nedgravet i sandet, så man risikerer uforvarende at træde på den, og det kan blive en ubehagelig oplevelse. I piggene findes nemlig en gift, som altid medfører svære smerter og underriden kramper. Brændegoplen er en anden an, man ikke skal spøge med. Hvis man kommer i berøring med dens lange tråde, risikerer man ubehage lige forbrændinger. Edderkopper behøver man ikke at være bange for i Danmark. Kun to af dem kan bide gennem h uden, og ingen af dem ptejer at komme i nærkontakt med mennesker. Det er vandedderkoppen og den store Dolomedes-edderkop, hvis bid kan være temme lig smertefuldt. Ellers er det bierne og gedehamsene, der volder de største proble mer he r i landet. Det er ikke stærke gifte, de råder over, men nogle mennesker er overfølsomme over for dem, og så kan et stik være meget alvorligt. -+

15

16 LEVENDE NATUR 4/ store dejlige besværlige tigre Indien går foran den øvrige verden i forsøget på at gennemføre en helt ny fredningsstrategi. Den skal give plads til både de besværlige tigre og de mennesker, som også har krav på at være der. af Charlotte H indø, joumalist Indien gør et stort arbejde for at bevare de skønsmæssigt tilbage værende tigre i landet. Langt de fleste tigre lever i kæmpestore skovreserva ter. Som noget nyt er man nu for alvor begyndt at samarbejde med lokalbefolkningen omkring disse reservater, bl.a. ved zoneopdeling af arealerne og ved at oplyse lokalbe folkningen om, at tigeren er et uund værligt led i den samlede fødekæde. Det kræver både information og den fornødne fødevarehjælp i en vis periode. Men vi håber, at lokalbefolk ningen på denne måde bliver "ven ner af sagen". Det vil gøre chancerne for at redde tigeren meget større, sagde -Indiens generalsekretær, Samar Singh, under et nyligt besøg i Danmark.

17 ~L~EV~E=N~D~~t.~wA~:~U~R~4~/9~6~~~'i ~~~,_~l~7--~ij To trccljedclc af verdens tigre lever i Indien. Tigeren er, hvad biologerne kalder "et besværligt dyr" - imponerende at skue, men ikke just et elskværdigt dyr. Det kan dræbe mennesker og kvæg, det skaber frygt i lokalbefolkningen, og det virker ikke umiddelbart logisk, at den indiske landbefolkning kan få et venligere syn på tigeren og samarbejde om dens bevarelse. Det er ikke desto mindre, hvad de seneste års bestræbelser går ud på: At skabe en helhedsforståelse for a lle c lementer i økosystemet og fødekæden. Det være sig tigre, landbrugsjord, vegetation, drikkevand m.m. For 25 år siden faldt antallet af tigre i Indien drastisk, skønsmæssigt til det ha lve. Siden har der været gjort en lang række tiltag for at bevare de - anslået tilbageværende tigre. Den seneste metode, som har stor imernational bevågenhed, har nu været praktiseret et par år. Den går ud.på at samarbejde med den lokalbefolkning, der bor op ad tigerreservaterne, om en samlet naturbevarelse, hvoraf tigrene er en vigtig faktor, ~1e n ikke den eneste. Samar Singlt:- Ht is du skal mobilisere lokal sume for denne sag, er lokalbefolkningen nødt til at blive motiveret til at bidrage til disse bestræbelser. Og det kan du kun,!t vis de samtidig også drager fordel af det i deres livsfornødenheder. Plads til alle Naturbevarelse af de kæ mpestore skovområder, der er udlagt til tigerreservater - og her taler vi om flere hundrede kvadratkilometer - samt zoneopdeling af arealerne udenfor reservaterne giver plads til både mennesker og dyr. Zoneopdelingen len er det voldsomme udefrakommende pres på skovområderne. lløhet af de sidsle 251\r er Indiens befolkning storr set fordoble t, s;' agerdyrkning og gm:~ning~onuåder gør deres indhug i tigerre ervacerne. Men det er ikke kun tigrene, der skal have en hja.:lpende hånd i dette projekt. Det handler også om at forhindre ovcrgræsning, all for inlensivt jordbrug, drikkevand der er forurenet af pesticider, jorderosion og omdannelse af landbrugsjord til vandreklitter og uoprettelig ørkendanne lse. Det er de skader på naturen og på landbrugsjorden, som zone-opdelingen bl. a. forsøger at imødekomme. Denne måde at gribe naturbevarelse an på, følges som sagt med stor interesse i mange andre lande. De indiske erfaringer, som vil vise sig i løbet af de næste få år, kan blive af afgørende betydning for, hvorelan man kan håndtere tilsvarende situationer omkring reservater andre steder på kloden. Indira Gandhi og Projekt Tiger Et groft skøn siger, at der vedårhundredskiftet var omkring tigre i Indien, fortæller Samar S ingh. Men i første halvdel af dette århundrede var der en kritikløs og planløs jagt på tigre - bl.a. på grund af illegal handel med tigerskind. - Resultatet var, at tigerbestanden var faldet til ca i slutningen af SO'erne og begyndelsen af 60'erne. Det vakte stor bekymring i både Indien og det internationale samfund blev vendepunktet. Da holdt IUCN (World Conservarien Union) sin lo. generalforsamling i Indien. Efterfølgende blev det besluttet at oprette -Inclicn samt at sende en kraftig appel til premierminister lndira Ganclhi, om at der blev gjort en særlig indsats for at beskytte tigrene. Som resultat heraf blev Projekt Tiger undfanget og projektet sat i værk i lnclira Ganclhi var uden tvivl sjælen i foretagendet, og i løbet af de næste 10 år blev der bl.a. opretret 21 tigerreservater. Det blev anslået, at tigerbestanden i den periode steg fra til Første fase af Projekt Tiger blev bakket kraftigt op, også økonomisk, af International og af den indiske regering. Ikke blot centralregeringen, men også af delstaterne, som har forvaltningsansvaret for skovene og bestyrer de beskyttede områder. Da lndira Gandhi blev myrdet, gik den centrale styring af projektet mere eller mindre i opløsning. En kort periode viste hendes søn, Rad j i v Gandhi, imeresse for sagen, men han fik hurtigt nok at se t il med sine egne politiske pro blemer. Det sidste par år har været temmelig turbulente for Projekt Tiger, fordi rammerne har ændret sig voldsomt. Nu er projekter stort set overraget af private organisationer. Tigerknogler som folkemedicin Indere går pr. definition ikke på jagt. Tidligere var der nogen sports jagt, men det blev forbudt for 25 år siden. Det helt store problem i dag er krybskytteri og illegal handel over landegrænserne. Tidligere var det de smukke, stribede skind, der var bud efter. Da skindene for ca. IO år siden ikke læ ngere var populære at eje, fandt de illegale handlere et nyt profitabelt salgsobjekt: Tigerknogler og andre de le af tigeren, som er stærkt efterspurgte i Fjernøsten, spec ielt Kina, hvor de bruges i folkemcclicinen. Eksempelvis tillægges penisknoglen fra en tiger en nærmest mirakuløs virkning på potensen. Zone-opdeling med "hands-off" På grund af befolkningseksplosionen i Indien, er situationen generelt meget mere dramatisk, end da man etablerede projektet. Befolkningen skal have mad, og det går ud over tigerrcscrvatcrne, som mange steder henligger som små grønne "øer" uden de nødvendige korridorer, som sikrer genetisk udveksling. Hvis tigrene i et reservat isoleres fra andre reservater, kommer der indavl, og bestanden uddør. Det er det ene problem. Det andet er, som tidligere nævnt, faren ved overdyrkning med brug af pesticider og gradvis ødelæggelse af al vegetation i området. D.v.s. hele økosystemet- hele fødekæden- for både mennesker og dyr er voldsomt truet. De nye tiltag går ud på at etablere zoner med Iwer deres formål. - Bestræbelserne går på at have et kcrncområdc, som på ingen måde hl iver forstyrret- e t "hands off-områdc", siger Samar Singh. Her kan 1 ign:nc leve i fred og ro. Her er der føde til dem. Her kan de yngle o.s.v. Og da de er sky dyr, v il de holde sig derinde. O mkring dcnc kerncområde skulle være et buffer-område, altså gm:nsczoner, hvor man må to lerere nogen aktivitet og forstyrrelse, f.eks. afskydning af hjorte o.l., som man kan spise. D.v.s. man høster af det overskud, der kommer fra kerneområder. Uden om denne bufferzone må man have en ekstra-buffer, hvor andre aktiviteter kan finde sted -aktiviteter, som ikke skader den buffer, den støder op til. Og alleryderst kommer de områder, som er helt og holdent på lokalbefolkningens vi l kår. Tigrene har en pris G rundprincippet er, at det ikke nytter noget at tro, man kan bo overalt og være overalt, hvis man vil sikre farlige og besværlige c lementer som f.eks. tigre. De skal have nogle områder, de kan eksistere i. Og landbefolkningen er nødt til at lære nye og bæredygtige dyrkningsmetoder. - Det ene kan ikke undvære det andet, siger Samar Singh. Derfor kalder jeg det landskabsplan lægning. Med zoneopdelingen har du nogle områder, som er integreret i h inanden, har forbindelse med hinanden og bidrager til hinanden. Den ideelle situation fineles ikke, men som koncept er det OK. Og det kan man så variere a lt efter hvilket område, man arbejder i. - Hvis man ønsker at øge fødevareproduktionen, må man finde nye metoder, siger Samar Singh. Hver gang mennesker har prøvet at gribe ind i naturen for at få nogle hurtige resultater, har man a ltid kun set på det ene aspekt og ikke på det anclet-og så har de dårlige resultater givet sig udslag efter et stykke tid. Disse aspekter og pointer inddrager vi konstant i vores argumenter for at bevare naturen.

18 Tidligere levede der tigre i kæmpestoj e områder så vidt omkring som: Nord for Det kaspiske Hav, over stort set hele I n d i en, i det meste af Indonesien, over hele Sydøstasien, i Kina og helt op til Sibirien. I dag er langt de fleste udryddet. Udover den bengalske tiger (også kaldet den indiske tiger e l ler kongetigeren), er der kun fire racer tilbage: Sumatra-tigeren, den indokinesiske tiger (i bl.a. Malaysia), den sibiriske tiger og den kinesiske tiger. Og nogle af disse er yderst truede. Præcis hvor mange tigre, der er tilbage i verden, er Lunuligt at sige. Kun i Indien har man lavet noget, der nærmer sig en regelmæssig optæll ing, hovedsagelig på baggrund af det antal tigre, der bor i reservaterne. De, der bor udenfor, er af gode grunde ikke til at holde tal på. Det skønnes, at der i dag er tigre tilbage i hele verden heraf de i Indien. Der fineles ikke nogen vielenskabelig fastsættelse af, hvor stor den optimale tigerbestand i Inelien bør være. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i så stort et land som Indien. Men ved at kigge på særskilte områder, kan man måske nå frem til nogle konklusioner om, at bestemte områder kan ru mme et vist antal tigre. Men f01:eløbig giver den nuværende situation rigelig anledning til bekymring, og derfor koikentrerer man sig om at sikre, at antallet af tigre ikke falder. Med jævne mellemrum kommer der meldinger fra Indien om, at nu er der skudt så og så mange "manddræbere", som har overfaldet mennesker og kvæg. Og det er en populær og næsten uudryddelig "gyserhistorie", at når fø rst en tiger har smagt menneskeblod, kan den ikke stoppe igen. Faktum er, at de tigre, der forlader deres territorium og går til angreb på mennesker, i langt de fleste tilfælde er syge, sårede eller alderdomssvækkecle, så de ikke kan skaffe sig føde på normal tigervis. Det forekommer naturligvis, at man er nødt til at skyde sådan en man-eater. Men som hovedregel indfanger man dem og anbringer dem i zoologiske have,:.

19 LEVENDE NATUR 4/96 19 Glædelig jul På indkøb til jul: De fire bedste Ublegede julekort, der er m;crket med f.eks. det Nordiske Svanemærke. Spørg forhandleren. Julegaveide: Økologisk tøj til venner og familie Cocwn Country tlf Eco Best in Town tlf Nawra Ecowear Organic tlf O rganic Pure Cocwn tlf Ecotwn ( Urtekram) tlf Green Cocwn Organic/ Sustainable - tlf. 971 S 441 l TINTA tlf PVC-frit legetøj, som kan t ~ le lidt af hvert, f.eks. legetøj af træ, gummi, polyolefiner plast. Kvalitet og miljø leger godt sammen! Kravlenisser, pynt t il juledeko rationer og andet julepynt, lkr kan gemmes og bruges år efter år. De fire værste Julegaver med PVC, f.eks. lege tøj til børn og dyr, regntøj, rasker, badeforhæng og persienner. Julekort med indbygget musik. Det er sjældent muligt at se, om batterier indeholder kviksølv. l givet fald må julehilse nen betragtes som miljøfarligt affa ld... Engangspynr af skinnende metal, f.eks. lametta, som kan indeholde store mængder tungmetal. A luminiumsindpakningspapir skinner flor, men bruger unødige ressourcer. Grønjul Økologiske juletræer Der bruges hvert år mange tons kunstgødning, for at gøre julet m:cr ekstra grønne. Sprøjtemidler bruges mod ukrudt og andre "gt ncrende" vækster. Mere miljøvenlige alternativer 1 r økologiske juletræer. København: "Økologiske Igangsættere" sælger julerræer fra: Guldbergsgade 4-6/Nørre Alle 7 fra d december. Tlf.: e Frederiksberg, Kbh.: De skovbrugsstuderende ved Landbohøjskolen sælger økologiske træer fra T horvaldsensvej nr. 57 alle weekender i tlecember. Tybjerg ved Herlufmagle tlf.: e l l iammel tlf.: Dt n Økologiske have i Odder sælger også juletræer i weekl'nden december, tlf.: l Odense sælges der højst sandsynligt juletræer på Vin tappertorvet d. 14. december. Ring og hør på tlf.: Køb økologiske varer Køb så vidt muligt økologiske varer t il julemaden. Kig efter der statskontrollerede røde "Ø-mærke". Spar på energien O ptø den frosne and, gås eller flæskesteg i køleskabet 1-2 dage før den skal i ovnen. Lad ikke stegen svede i timevis i ovnen. En steg på 2 kg kan nøjes med ca. 2 timer ved 200 C. Spar mere energi, og sæt eventuelt and og flæskesteg i ovnen sammen. e Tag risengrøden af kogepladen efter 20 minutter, og lad den koge færdig i en "høkasse" eller under dynen i en times tid. Klima- forandringer ~ når hverdagens energifråds har global betydning Det er de små ting i hverdagen fingeren på kontakten, foden på gaspedalen og trøjen i tørretum bleren der er med til at forøge den naturlige drivhuseffekt. Så derfor: l. Reducer forbruget af elektricitet Hårde hvidevarer står for hovedparten af husholdningernes el-forbrug. Ved køb af nyt se da efter produkter med energimærke A eller B, som har det laveste energiforbrug. Vær opmærksom på, ar elektriske apparater kan have er forholdsvist høj r energiforbrug ved stand-by. En T V-dekoder bruger f.e ks. ca. 260 kwh om året - det svarer til ca. 300 kr på el-regningen. Brug elsparepærer i hjemmet. Tjek ar køleskab og fryser står på henholdsvis + 5 C og -18 C. Brug tørretumbler, opvaske- og vaskemaskine med omtanke: Kun i det omfang det er nødvendigt. Fyld helt op og sænk temperaturen. Køkkenet en kilde til hverdagens små drivhus effekter Halvdelen af familiens samlede el-forbrug sker i køkkener, og her bruges ca. en fjerdedel alene på madlavning. Gaskomfurer belaster miljøet mindre end el-komfurer. Men der er til gengæld ikke den store forskel i energiforbruget på el-komfurer med forskellige typer af kogeplader. Det handler derfor om at ændre vaner - der er op til 30% energi at spare: Sørg fo r at grydens bund er plan. Hvis bunden er buet, bliver el-forbruget 50% større. Kog altid med et tætsluttende låg det neelsætter energiforbruget til ca. en tredjedel. Kog med så lidt vand i gryden som overhovedet muligt. Udnyt kogepladens eftervarme. Ved brug af mikrobølgeovn i stedet fo r den traditionelle ovn kan der spares op til 75% af energiforbruget. e Ved at riste brød på en brødrister frem for i ovnen kan der spares op til 90% energi. 2. Kør mindre og bedre bil l Danmark bidrager biler med ca. I l mil!. tons C02 om årer. Der er ingen tvivl om, at cyklen er der mest miljøvenlige alternativ. Ved at rage cyklen bare en gang imellem kan man væ re med til at nedsætte drivhuseffekten. Begræns omfanget af korte ture - overvej ar tage bus/tog eller cykel hvor det er muligt. Mororen forurener mere de første 2-3 min., hvor den er kold. Vent med at starte motoren til alle er klar. Hvis bilen har en manuel choker, skub den da ind så hurtigt som muligt. Drop romgang og sluk motoren, når bilen venter. Kør ikke med unødig vindmodstand: Luk vinduerne - også soltaget, der kan nedsætte benzinforbruger med 5%. Fjern ragbagagebærer og bagageboks, når de ikke bruges - det kan nedsætte benzinforbruget med 10-20%. GRØN INFORMATION RING G RØN INFO RMATION er et uafhængigt informationscenter om forbrug og miljø. Centeret giver gode råd om, hvordan h verdagen gøres mere miljøvenlig. Det er gratis at benytte centerets service.

20 20 LEVENDE NATUR Byd på en original! De originale akvareller til ~ rets -julekort sælges for højeste butl. Ophavsmanden til værkerne, kunsmeren Bent Nielsen, har personligt signerer originalerne og stillet dem til rådighed for en "auktion" til fordel for Verdensnaturfondcn. Budene starter ved J 000 kr. Ø nsker du at byde på en af akvarellerne, sender du os blot er brev med oplysning om navn, adresse og telefonnummer, h vor meget du vil byde samt hvilket af motiverne, dit bud gælder (egern = motiv nr. l, halemejser = motiv nr. 2, troldænder =motiv nr. 3). De tre højestbydende f~r besked inden 15. januar Der er også mulighed for ar købe ekstra julekort- så læ nge lager haves. Pri en er 30 kr. pr. sæt a 3 kort + 8 kr. ti l porto og ekspedition. Ring og bestil på tlf Naturmærket 1996 " imponerende indsamlings" resultat "Koralrevets forunderlige verden" var motiver for årets naturmærke. Rigtig mange af W W F's medlemmer og støtter har syntes om mærkerne, for vi modtog bidrag på i air næsten 3/4 million kr. i forbindelse med ud endelsen af Naturmærket i foråret, og dermed er der sat ny rekord. Tusind tak til de mange, der gav et bidrag! Tak til fotografer Mange mennesker støtter arbejder med Levende Natur ved ar stille arbejde til rådighed på vilkår, der er meger gunstige for W W F. Der er dog to, som fortjener at Penge til frøer har givet kr. ti l ar forbedre forholdene for truede padder i Danmark. Pengene er givet til etablering af nye levesteder for klokkefrø p~ Enø og løvfrø p~ Sydsjælland. blive fremhævet særligt. Det er to professionelle og meget dygtige fotografer, Kristian Krogh og Lone Eg Nissen. Kristian Krogh Fotografi arbejder vqdcrlagsfrir for Levende Natur og Lone Eg Nissen har stillet er arkiv af meget fine naturbilleder frir til rådighed for os. Mange tak for det. '1\.ktion Panda" har indgået er amarbejde med Metronome om videofilmen Aktion Panda", der henvender sig til børn over 12 år. Kort fortalt handler filmen om en pandaunge, der bliver fanger af krybskytter og om drengen Ryan, der sætter sig for at redde den. Filmen kan lejes i mange videobutikker landet over, eller k1~bes for 149,- kr. i Obs, Kvickly, SuperBrugsen samt en række supermarkeder og hos musikog videoforhandlcrc. o Arets gang verden rundt Verdensnaturfonden udgiver for fjerde år en gavekalender til de medlemmer og støtter, der giver minimum 125 kr. til Efterår indsamlingen. For mange er blenderen blevet fast inventar i hjemmet, og vi har fået meget ros for de smukke moriver fra hele verden. Gavekalenderen J 997 rummer 12 fantastiske fotografier fra 's internationale fotoark i v. Nogle af verdens absolut bedste fotografer er med ti l at gøre dette arkiv til en and guld~rube af enestående billeder. Arets fotografier viser hver især en lille historie fra naturen. Teksten fortæller, hvor og hvornår historien finder sted, men også hvad der p~ samme ~rst id sker i den danske ~tur Junglevagt for Amazonas fortsætter 3 år og AlF (Arbejderne Internationale Forum) har fra Danida modtaget ca. 14 mio. kr. til at fortsætte et projekt om kombineret beskyttelse af regnskovens ressourcer og forbedring af cocama-indianernes lcvcvilk~r. Projektet vil de kommende år fokusere på tre forhold: Udarbejdelse af forvaltningsplan for naturressourcerne, forbedring af indianernes levevilkår, og herunder forbedring af afsætningsmuligheder for deres afgrøder. Zambia" projekt lukker Efter 3 års fo rundersøgelser af lokalbefolkningens udnyttelse af fiskeressourcer i Bangweulu sumpene (på størrelse med Sjælland) i det nordvestl ige Zambia, har Danida beslutter ikke ar fortsætte sin Stiltre til projekter. afvikler nu det Danida-finan icrede projekt, men arbejder videre med at finde andre midler til fort at at kunne arbejde med bæredygtig udnyttelse af områdets ressourcer. har udstationerer videnskabelig medarbejder Uffe Gjøl Sørensen til at lede Danida-projektets afvikling. Nyt projekt i Indonesien På baggrund af et fælles forslag fra Danmark og 's Programkontor i Indonesien har Danida bevilget ca. l J mio. kr. til et projekt om naturforvaltning og bæredygtig udvikling i det km2 store Kayan Mentarang naturreservat i Kalimanran p~ øen Borneo. Formålet med projektet er ar bistå lokalbefolkningen med at sikre bæredygrig udnyttelse af områders naturressourcer og støtte bevarelsen af områdets cncstående natur.

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg 14 KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Tre hemmeligheder om miljøet

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika..

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. ..fordi vi må starte et sted.. I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald. Fattige mennesker har ingen pension,

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere