Notat om metode-udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om metode-udvikling"

Transkript

1 Merete Watt Blsen/Strandhlmgaard/13. februar 2012 Ntat m metde-udvikling Uddannelsessektren er den mest centrale, nødvendige g mkstningsfulde sektr i det mderne, glbale samfund. Alle har ret g pligt til uddannelse, g uddannelse er blevet en livslang aktivitet i det mderne samfund. Uddannelse er ikke mere et privat anliggende ( Jeg uddanner mig i fag X, frdi det interesserer mig ). Uddannelse er i stigende grad blevet et plitisk anliggende ( Jeg uddanner mig i fag Y, frdi her kan jeg få arbejde eller min chef ønsker, at jeg får flere eller andre kmpetencer ). Uddannelsessektren er mkstningsfuld; fejlvurderinger er dyre både fr den enkelte g fr samfundet. 1. Baggrund I frlængelse af krrespndance samt møde på Bryggen d. 8. december 2011 mellem Signe Gredal Christensen, Karl Kristian Olsen g undertegnede blev følgende plæg til et ntat frmuleret med mail dateret d. 11. december 2011 i : Metde-udvikling med fkus på vurdering af uddannelsesstrategier. Området er strt, differentieret g med frskellige målgrupper (i relatin til gegrafi, demgrafi g persnlige frhld). Overdnet blev emne g prblem frmuleret sm: hvrdan man kan etablere et system, der løbende kan pfange signaler, der tillader, at man kan udvikle en udviklingsevalueringsmdel. Målgruppen fr ntatet er primært planlæggerne dvs. frvaltningen i Undervisningsministeriet, men det kan gså læses af plitikere, administratin, frvaltning g brugere af evalueringer. Frmålet med ntatet er, at det skal kunne anvendes af målgruppen i frbindelse med udvikling g vurdering af uddannelsesstrategier. Min persnlige baggrund fr udarbejdelse af ntatet er min uddannelse samt flere års arbejde med samfundsvidenskabelige metder samt evaluering af Uddannelsesplanen sm ekstern evaluatr ii. Metde-ntat af Merete Watt Blsen 1

2 2. Indhld Ntatet har t ben at stå på. Det første udgøres af cst-effeectiveness analyser g metder (Levin & MCEwan, 2001). Cst-effectveness analyser har høj prestige i det videnskabelige hierarki; her anvendes naturvidenskabelige metdikker med hårde data sm fx krner g ører, beflkningstal, mv. Resultaterne fremlægges typisk med brug af den statistiske disciplin. Det andet ben er hentet fra evalueringsmrådet; specifikt er der tale m en relativt ung disciplin: anvendelsesrienteret g fkuseret evaluering (Pattn, 2011). I videnskabsteretisk henseende er der tale m det hermeneutiske, scialknstruktivistiske paradigme, hvr data typisk karakteriseres sm bløde g franderlige sm fx hldninger, frventninger, prcesser g lignende. I frbindelse med Uddannelsesplanen er det anbefalelsesværdigt at se på en kmbineret tilgang, hvilket gså sker i mange evalueringsmdeller herunder den, sm hidtil har været anvendt i frbindelse med evalueringen af Uddannelsesplanen. Det centrale er, at evalueringen både ser på prduktivitetsmål: Har en indsats haft en effekt? g på de prcesser, der får en indsats til at føre til præstatiner: Er brugertilfredsheden tilfredsstillende? I metdisk frstand kmbineres de kvantitative prduktivitetsmål med effektivitetsmål, der kan være både kvalitative g kvantitative. Dette indebærer selvfølgelig ngle teretiske g praktiske udfrdringer (Riism, 2006: 30-32). I dette ntat knkretiseres disse udfrdringer, g der præsenteres løsningsstrategier. 3. Afgrænsning Den verrdnede metdiske tankegang i frbindelse med anvendt frskning/evaluering kan sammenfattes i 5 punkter: Skab verblik ver situatinen Anvend teri eller mdel Fkuser indsatsen Implementer indsatsen Reflektér ver prcessen: lær af erfaringen g kvalificér indsatsen iii Eftersm de t tilgange - cst-effectiveness analyse g utilisatin-fcused-evaluatin - giver frskellig vægt til de frskellige led i den generelle evalueringsmdel, gennemgås de t tilgange metdisk - hver fr sig iv. 4. Anbefalinger: Hvrdan kan ntatet anvendes? Det anbefales at læse g anvende ntatet - fr det første v, ved at Beskrive g prblematisere de nuværende g planlagte uddannelsesstrategier i frhld til frmål (se trin A g trin 5) identificere de primære brugere (se trin 3) Metde-ntat af Merete Watt Blsen 2

3 få verblik ver de primære brugeres parathed til at indgå i den planlagte uddannelsesstrategi (se trin B (b.2 g b.3) g trin 4) få verblik ver frvaltningens parathed herunder cst-benefit betragtninger (se trin A + B g trin 1) tage stilling til interventinsmdel eller frandringsteri (se trin D g trin 9) simulere anvendelse af mulige resultater (se trin C g trin 12) fretage en samlet vurdering på basis af vennævnte: Hvrdan gribes arbejdet an med at vurdere uddannelsesstrategier? Hvilke uddannelsesstrategier skal fasthldes? Hvilke ændres? Hvilke eventuelt erstattes af andre? Det anbefales fr det andet, at sætte de individuelle strategier vi, sm man beslutter at arbejde videre med, ind i den større metdiske sammenhæng, der integrerer netp de elementer fra hver tilgang, sm man betragter sm afgørende i frbindelse med den knkrete uddannelsesmæssige strategi eller uddannelsessammenhæng. 5. Cst-effectiveness-analysis definitiner g metdecheckliste Levin g McEwan anvender uddannelsessektren sm udgangspunkt fr diskussin af cst analyser (Levin & McEwan, 2001). De finder, at der er mange definitiner på mrådet, g derfr præsenterer de et resumé af fire tilgange vii. Deres definitiner g vurderinger gengives gennem besvarelse af spørgsmål m hvilke analytiske spørgsmål teknikken besvarer; hvrledes mkstninger måles; hvrledes resultater (utcme) måles; g afslutningsvist: teknikkens styrker g svagheder. A. Cst-effectiveness analyse Analytisk spørgsmål eller prblemstilling Hvilke alternativer kan pstilles givet et specificeret effektivitetsniveau fr de færreste penge? (eller: hvilket højeste effektivitetsniveau kan fås fr et givet beløb/mkstninger?) Eller: Kan det gøres billigere på en anden måde med samme resultat? Mål fr mkstninger Ressurcer måles i penge Mål fr resultater ( utcme ) Her knstrueres effektivitets-enheder Metde-ntat af Merete Watt Blsen 3

4 Teknikkens styrker Den er relativt nemt at anvende Den er nyttig, når der er et enkelt mål eller lille antal mål at vælge imellem Teknikkens svagheder Med mange effektivitetsmål er det vanskeligt at frtlke resultaterne af en cst-effectiveness analyse Vurdering af den generelle værdi af et enkelt alternativ er kun muligt, når t eller flere alternativer sammenlignes B. Cst-benefit analyse Analytisk spørgsmål eller prblemstilling Hvilke alternative muligheder kan findes fr et givet niveau af ydelser på laveste mkstningsniveau? (eller: hvrdan ser højeste niveau af ydelser ud givet øknmisk niveau?) Er frdelene ved et enkelt alternativ større end dets mkstninger? Eller: findes der lige så gde eller bedre alternativer til samme pris? Mål fr mkstninger Den øknmiske værdi af ressurcer Mål fr resultater ( utcme ) Den øknmiske værdi af ydelser Teknikkens styrker Kan anvendes til at vurdere et prjekts abslutte værdi (i mdsætning til csteffectiveness g cst-utility analyser) Cst-benefit analyser tillader sammenligninger af mange frskellige prjekter (uddannelse, sundhed, infrastruktur mv.) Teknikkens svagheder Det er fte svært at anvende penge sm målestk i de mange frskellige uddannelsesmæssige sammenhænge. Metde-ntat af Merete Watt Blsen 4

5 C. Cst-utility analyse Analytisk spørgsmål eller prblemstilling Hvilke alternativer fr de laveste mkstninger findes - givet et vist nytte-niveau? (eller: hvilket højeste nytte-niveau kan pnås fr et givet øknmisk niveau?) Eller: Findes der alternativer til samme pris g med samme eller højere nytte-niveau? Mål fr mkstninger Ressurcer målt i penge Mål fr resultater ( utcme ) Nytte-værdi-enheder Teknikkens styrker Individuelle præferencer, hvad angår effektivitets-enheder, er indbygget Teknikken tillader, at mange effektivitetsmål indbygges i et enkelt nytte-værdi-mål Stakehlder deltagelse i beslutningsprcessen er mulig/kan fremmes med teknikken Teknikkens svagheder Det er vanskeligt at nå knsistente g nøjagtige mål fr individuelle præferencer Værdien af et enkelt alternativ kan ikke vurderes; teknikken er kun anvendelig, såfremt t eller flere alternativer sammenlignes D. Cst-feasibility analyse Analytisk spørgsmål eller prblemstilling Kan et enkelt alternativ udføres inden fr det eksisterende budget? Eller: Finders der alternativer, der kan barberes ned g derved passe ind i det eksisterende budget? Mål fr mkstninger Ressurcer måles i penge Metde-ntat af Merete Watt Blsen 5

6 Mål fr resultater ( utcme ) Nej Teknikkens styrker Tillader alternativer, det ikke er muligt at se brt fra, før end utcme er evalueret Teknikkens svagheder Prjektets værdi kan ikke vurderes, frdi utcme målinger ikke indgår Det nævnes af Levin & McEwan sm den vigtigste pinte, at uanset hvilket teknik, man ønsker at anvende i sine egne undersøgelser, er det et prblem, at der ikke kan generaliseres fra tidligere gennemførte undersøgelser til kmmende undersøgelser. Det siger sig selv, at det er vanskeligt, at anvende resultater fra en anden kntekst (et andet land), en anden målgruppe g et andet histrisk tidspunkt. (Levin & McEwan, 2001: 263). Uddannelsesmrådet repræsenterer et særligt mråde, frdi prblematikken er kmpleks g kmpliceret. Endvidere er der tale m, at der knstant sker frandringer, sm følge af samspillet mellem de samfundsmæssig frandringer viii. Der pstilles en metdisk checkliste fr evaluering af undersøgelser inden fr csteffectiveness analyser. Listen indehlder spørgsmål, sm det vil være relevant at stille i frbindelse med de frskelle mkstnings-studier (Levin & McEwan, 2001: 228 ff): Trin A: Etablering af en beslutningsramme Diskutér g besvar følgende spørgsmål: a.1 Definerer undersøgelsen mhyggeligt undersøgelsesprblemet? a.2 Indgår alternative tilgange? Er årsager g virkninger frbundet på meningsfuld måde? Er der flere eller andre alternativer, der kan indgå? a.3 Hvilken analytisk teknik giver det mening at anvende her? (cst-effectiveness, cst-utility eller cst-benefit?) Metde-ntat af Merete Watt Blsen 6

7 Trin B: Vurdering af mkstninger Diskutér g besvar følgende spørgsmål: b.1 Er alle dele ved hvert alternativ defineret mhyggeligt (dvs. inklusive persnale g hjælpemidler)? Er alt inkluderet i mkstningsvurderingen? b.2 Er målemetderne relevante? b.3 Hvis ikke, er der så en anden analyse, der skal bringes i brug? b.4 Er mkstnings analyserne differentierede, hvad angår de frskellige skalaniveauer? Anvendes det mest egnede mkstnings begreb (fx ttaltal, gennemsnit eller marginale mkstninger) i sammenligningerne? b.5 Kan de mkstninger, der sker i løbet af en årrække, vurderes? Kan tids- g penge-dimensinen vurderes i sammenhæng? Trin C: vurdering af effekter, nytte g frdele Diskutér g besvar følgende spørgsmål: c.1 Er effektivitetsmålet egnet? Ser det brt fra vigtige mål fr resultater eller alternativer, der skal indgå? I tilfælde af frskellige resultat-mål: hvrdan kmmer de i betragtning? (I cst-benefit analysen er det vigtigt, at de inkluderes i analysen.) c.2 Er det eksperimentelle, kvasi-eksperimentelle eller krrelerede evaluerings design tilstrækkeligt til at sikre, at effektivitets estimater (eller effektivitets frdele) respekterer den interne validitet? c.3 Hvis der ikke viser sig frdele ved et eksperiment, et kvasi-eksperiment eller et krrelatinsstudie, er den alternative metdlgi så beskrevet klart? c.4 Er metdikken i cst-utility analysen klart beskrevet (fx hvad angår tildeling af vægte til de variable)? Hvis perspektiv skal undersøgelsen ses fra (frældre, lærere, elever.a.)? c.5 Er der en passende analyse af, hvrdan effekterne vil frdele sig givet andre gruppers perspektiver? c.6 Kan m nødvendigt de frskellige effekter, nytte-værdier g frdele vurderes hver fr sig ver tid? Trin D: Sammenligning af mkstninger g resultater Diskutér g besvar følgende spørgsmål: d.1 Anvendes plysninger/data m mkstninger g effekter til at beregne csteffectivness ratis? Anvendes resultaterne krrekt? Virker det sm m, fejl g Metde-ntat af Merete Watt Blsen 7

8 undladelser kan ændre rangrdenen? Er resultaterne frtlket under hensyntagen til de enkelte mdellers karakteristika? d.2 Er frskelle i estimater mellem alternativer stre nk til at man vil kunne have tillid til at anvende dem sm en basis fr beslutninger? Er der fretaget en sensitivitets-analyse? Hvr rbuste er resultaterne i frhld til de frskellige antagelser m krav til data, krav til de statistiske beregninger, krav til vægtning af frskellige dimensiner eller effektivitetsmål? Trin E: Anvendelse af resultaterne Diskutér g besvar følgende spørgsmål: e.1 I hvilket mfang kan resultaterne generaliseres til den aktuelle kntekst? Kan de generaliseres til andre kntekster? 6. Anvendelsesrienteret g fkuseret evaluering definitiner g checkliste Der findes uendelig mange definitiner af rdet evaluering. I frbindelse med evalueringen af Uddannelsesplanen startede jeg med at anvende følgende definitin: Evaluering er en systematisk retrspektiv vurdering af gennemførelse, præstatin g udfald af ffentlig virksmhed, sm tiltænkes at spille en rlle i praktiske handlingssituatiner (Vedung, 1991) Efterhånden sm mine evalueringer g situatinen mkring Uddannelsesplanen i øvrigt udviklede sig, blev Vedungs definitin uhensigtsmæssig til frdel fr en definitin med et udviklingsrienteret sigte ix. Pattns definitin psitinerer sig i frhld til de almindelige mdeller på mrådet, når han i først sætning, siger, hvad hans definitin ikke gør. Anvendelses-rienteret evaluering går ikke efter et bestemt evalueringsindhld, bestemt mdel, teri eller anvendelse. Det er snarere en prces, der gør det nemmere fr de primære brugere at vælge det mest egnede indhld, mdel, metder, teri g anvendelsesmråde i deres specifikke g knkrete situatin (Pattn, 2011: 5) Et verblik ver de frskellige trin i den anvendelsesrienterede evaluering ses her: Trin 1: Skab verblik g frbered rganisatinen til at gennemføre g anvende resultater fra en anvendelsesrienteret evaluering Trin 2: Skab verblik ver evaluatrs evner g kmpetencer ved anvendelsesrienteret evaluering Metde-ntat af Merete Watt Blsen 8

9 Trin 3: De primære brugere skal identificeres, rganiseres g invlveres Trin 4: Fretag en situatinsanalyse med de primære brugere Trin 5: Evalueringens frmål bestemmer hvem de primære brugere er Trin 6: Overvej g indbyg prcesteknikker, hvis g når det er hensigtsmæssigt Trin 7: Priritér evalueringsspørgsmålene Trin 8: Undersøg m de fundamentale mråder i evalueringen belyses med egnede metder Trin 9: Fkusér på interventinsmdel eller frandringsteri Trin 10: Brug kræfter på at finde egnede metder til at tilvejebringe valide data, der understøtter den anvendelsesrienterede evaluering Trin 11: Sørg fr, at de primære brugere kender diskussinerne m dataindsamlingsmetder g deres knsekvenser Trin 12: Simulér anvendelse af resultaterne hld generalprøve! Trin 13: Fretag dataindsamlingen g vær samtidig pmærksm på, hvrdan data skal anvendes Trin 14: Præsentér data fr de primære brugere. Lyt til brugernes frtlkning g brugernes ptentielle anvendelse af data Trin 15: Udarbejd en evalueringsrapprt, der skal identificere signifikante resultater g øge anvendelse af resultaterne Trin 16: Få de primære brugere til at gøre flere interesserede i at anvende resultaterne Trin 17: Fretag en metaevaluering af den anvendelsesrienterede evaluering: vær pålidelig, find ud af mere g bliv bedre! 6.1 De metdiske trin - detaljeret g uddybet Det følgende bygger på Pattns tanker g anbefalinger (Pattn, 2011). Jeg medtager her - af hensyn min pgave kun dele af hans anbefalinger, af hensyn til målgruppe g frmål med ntatet. Jeg erstatter Pattns referencer enkelte steder med mere kendte referencer (i en eurpæisk sammenhæng). Nå der er sagt, skal gså nævnes, at Pattn ledsager sine punkter med særlige evaluerings anbefalinger til eksterne knsulenter. Trinene udgør anbefalinger med detaljerede retningslinjer til hvad man med frdel kan tænke på g fretage sig, inden evalueringen går videre; der indledes med en eller t præmisser, der frtæller under hvilke frudsætninger, anbefalingerne er givet. Metde-ntat af Merete Watt Blsen 9

10 Trin 1: Skab verblik - g frbered rganisatinen til at gennemføre g anvende resultater fra en anvendelsesrienteret evaluering x Præmisser: Prgrammer g rganisatiner, der er parate til at invlvere sig seriøst i en evaluering, har større sandsynlighed fr at deltage på måder, der frøger anvendeligheden af evalueringen Anvendelse af en evaluering er mere sandsynlig, hvis de nøglepersner, der er invlveret i g påvirket af evalueringen, bliver interesserede i, hvrdan man knkret gennemfører evidens-baserede undersøgelser; hvrdan man tænker i frbindelse med evalueringer (= evalueringsmdeller) g hvrdan man anvender evalueringer Primære pgaver fr frvaltningen: Find ud af, hvad den rganisatin, der betaler fr evalueringen, mener m nyttig g anvendelsesrienteret evaluering Skab verblik ver evalueringens kntekst gør fx følgende: Gennemgå centrale dkumenter g gennemfør interviews med nøglepersner (stakehlders) Etabler en baseline fr evalueringen Find ud af, hvrdan hldningerne til g pfattelsen af evalueringsbegrebet er Når frvaltningen/rganisatinen er klar, start med en wrkshp der vil invlvere nøglepersner, der både kan skabe verblik g pbygge tillid til evalueringen Arbejd sammen med nøglepersnerne når evalueringen skal sættes i gang Benyt den initiale wrkshp sm en mulighed fr at skabe større parathed verfr evalueringen Intrducer de standarder xi, sm evalueringen vil blive gennemført under Med udgangspunkt i de indledende erfaringer mkring arbejdet med centrale nøglepersner skabes et verblik ver, hvad næste skridt skal være g, hvad der er behv fr at gøre fr yderligere at frberede rganisatinen g/eller prgrammet, således at evalueringen kan påbegyndes Metde-ntat af Merete Watt Blsen 10

11 Trin 2: Skab verblik ver evaluatrs evner g kmpetencer ved anvendelsesrienteret evaluering Præmis: At gennemføre en udviklings- g anvendelsesrienteret evaluering kræver en særlig måde at tænke på xii samt beherskelse af særlige faglige teknikker Primære pgaver fr frvaltningen: Skab verblik ver evaluatrs grundlæggende kmpetencer herunder fx: Prfessinel viden g praksiserfaring Systematiske interview-kmpetencer Kmpetence til at fretage en situatinsanalyse Prjektledelse Refleksinskmpetencer Mellemmenneskelige kmpetencer Kulturelle kmpetencer Skab verblik ver evaluatrs lyalitet ver fr prjektet g de mulige udfrdringer, det vil være fr ham/hende Få verblik ver på den ene side evaluatrs substantielle viden g sammenhld det med de faktiske behv i den knkrete evaluering Tilpas evalueringen efterhånden sm prcessen udflder sig Find ud af, m der er brug fr en enkelt evaluatr eller m der er brug fr et team, der spænder ver en flerhed g kmbinatin af kmpetencer Vær/bliv sikker på, at evaluatrerne er frberedte på, at deres effektivitet vil blive vurderet på de primære brugeres anvendelse af evalueringen Metde-ntat af Merete Watt Blsen 11

12 Trin 3: De primære brugere skal identificeres, rganiseres g invlveres Præmis: Identifikatin, rganisatin g anden måde at invlvere de primære brugere på ptimerer den persnlige faktr, sm igen understreger, at en evaluering har større sandsynlighed fr at blive anvendt, hvis de primære brugere invlveres på måder, sm de finder meningsfulde; hvis de frnemmer et ejerskab til evalueringen; hvis de finder spørgsmålene meningsfulde g hvis de er interesserede i resultaterne. De primære brugere er persner, der har en direkte g identificerbar interesse i evalueringen Primære pgaver fr frvaltningen: Identificér g invlvér der primære brugere, der kan karakteriseres ved at være Interesserede Vidende Åbne Har kendskab til vigtige nøglepersner/stakehlders Trværdige Undervisningsparate Dedikeret til evalueringen g villige til at blive kntaktet løbende i evalueringsprcessen Skab verblik ver hvilken rlle de ptentielle, primære brugere har gennem hele evalueringsprcessen Organiser de ptentielle, primære brugere i en arbejdsgruppe (eller i et netværk), der kan tage beslutninger g invlvere sig efter behv Invlvér ptentielle brugere på alle trin af den anvendelsesrienterede evaluering Følg de løbende aktiviteter (mnitrering), interessen fr prjektet, g deltagelsen af de primære brugere - alt sammen fr at give prcessen mere energi, g frudse en stigning i de ptentielle, primære brugere Sørg fr at de seneste tilkmne primære brugere kmmer ind i de etablerede arbejdsgrupper Metde-ntat af Merete Watt Blsen 12

13 Trin 4: Gennemfør en situatinsanalyse med de primære brugere Præmisser: Brug af evaluering er persnafhængigt g knteks afhængig Sandsynligheden fr at anvende evaluering er prprtinal med centrale situatinelle faktrer. Giv derfr evaluatr ansvaret fr at arbejde med de primære brugere med henblik på at identificere, skabe verblik, frstå g handle i frlængelse af særlige situatinelle faktrer, der kan påvirke anvendelsen af evalueringens resultater Primære pgaver fr frvaltningen: Undersøg m prgrammet tidligere har været evalueret eller m der er andre frhld, der er vigtige fr at kunne frstå situatinen g dens sammenhæng. Fx kan man spørge på følgende måde: Hvis fkus er accuntability, kan man interessere sig fr, m ressurcerne er blevet anvendt hensigtsmæssigt fr at pnå de ønskede resultater. Det centrale spørgsmål er: Hvem står til regnskab fr hvem g fr hvad? Hvis fkus er akkreditering, er det centrale spørgsmål: Opfylder prgrammet minimumsstandarder fr akkreditering? [I Uddannelsesplanen kan man interessere sig fr smertegrænsen : Hvad skal der til fr at EU ikke mere vil støtte prgrammet?] Hvis fkus er Appreciative Inquiry, er det centrale spørgsmål: Hvad er det bedste ved prgrammet? Hvis fkus er egenskaber eller kausalitet, skal man anvende lgiske g rigristiske samfundsvidenskabelige metder til at bestemme frhldet mellem prgrammet g de resultater, der viser sig. Hvis fkus er på at pbygge kapacitet, skal den ledsagende evaluering gennemføres med henblik på senere at kunne gøre evalueringen mere systematisk. Hvis fkus er på det kmparative, skal evaluatrer g ptentielle brugere samarbejde m evalueringen. Hvis fkus er på lydighed, skal spørgsmålene handle m verhldelse af regler. Hvis fkus er på ekspert-inddragelse, skal spørgsmål m deres ekspert- eller eliteinfrmant- kriterier fr vurderinger besvares. Hvis fkus er på evalueringstype, skal enten evalueringsspørgsmålet eller evalueringsmdellen defineres. Hvis fkus er på kntekst, skal spørgsmål m plitisk, scial, øknmisk, kulturel g videnskabelig mgivelse besvares. Man kan fx spørge: Hvrdan påvirker denne kntekst prgrammets effektivitet? Hvis fkus er på cst-benefit analyser, er det centrale spørgsmål: hvad er frhldet mellem prgrammes mkstninger g prgrammets utcme udtrykt i krner g ører? Metde-ntat af Merete Watt Blsen 13

14 Hvis fkus er på cst-effectiveness analyser, er det centrale spørgsmål: hvad er frhldet mellem prgrammes mkstninger g prgrammets resultater/effektivitet, når resultater ikke er målt i krner g ører? Hvis fkus er på kriterier, er det centrale spørgsmål: efter hvilke kriterier (fx kvalitet, mkstninger, tilfredshed) skal prgrammet måles? Hvis fkus er på kultur, er det centrale spørgsmål: hvrledes påvirker kulturen (den kulturelle kntekst) prgram prcesser g resultater? Hvis fkus er på beslutningsprcesser, er det centrale spørgsmål: hvilke plysninger er der behv fr i relatin til specifikke fremtidige beslutninger? Hvis fkus er på beskrivelse, er det centrale spørgsmål: hvad skete i prgrammet? (der skal ikke stilles hvrfr spørgsmål i beskrivelser). Hvis fkus er på udviklingsevaluering, er frmålet med prgrammet eller den rganisatriske udvikling at indhente hurtige svar på de situatiner, der hele tiden pstår i stærkt dynamiske g kmplekse systemer under betingelser med str usikkerhed (Pattn, 2011) xiii Hvis fkus er på frskellighed, er det centrale frmål med evalueringen at lade frskellige perspektiver kmme til rde g blive belyst. Ingen enkelt knklusin eller resumerende vurdering anses fr passende. Hvis fkus er på prduktivitet, er det centrale spørgsmål: i hvilken grad er prgrammet effektivt med hensyn til at nå sine mål? Hvrledes kan det blive mere effektivt? Hvis fkus er på effektivitet, er det centrale spørgsmål: kan input reduceres uden at det går ud ver utput? Eller: Kan et større utput fås uden en frøgelse af input? Hvis fkus er på at gøre sig umage, er det centrale spørgsmål: hvr mange indgår i prgrammet på persnalesiden? Hvilke andre dimensiner kan inddrages fr at belyse at gøre sig umage? Hvis fkus er på empverment g evaluering af denne, skal evalueringen udføres på en måde, der styrker deltagernes beslutningsevne g plitiske agenda (Fettermann & Wanderman, 2005 sm citeret hs Pattn, 2011: 184) Hvis fkus er på lighed, er det centrale spørgsmål: Bliver deltagerne behandlet retfærdigt g rimeligt? Hvis fkus er etngrafisk, er det centrale spørgsmål: hvilken kultur eksisterer i prgrammet? Hvis fkus er på hvrvidt prgrammet lader sig evaluere, er det centrale spørgsmål: Er prgrammet klar til en frmel evaluering? Hvrdan er muligheden fr frskellige evalueringstilgange g metder? Hvis fkus er på ekstensitet/mfang, er det centrale spørgsmål: Er prgrammet i stand til at tage sig af hele prblematikken? Hvrdan ser det ud, hvis man sammenligner det nuværende service-niveau g dets virkninger med det service-niveau, der er behv fr g virkningerne heraf? Hvis fkus er på en ydre evaluering, er det centrale, at evalueringen fretages af eksterne g uafhængige specialister fr at øge evalueringens trværdighed. Hvis fkus er på frmativ evaluering, er det centrale spørgsmål: Hvrdan kan prgrammet frbedres? Hvis fkus er på mål, er det centrale spørgsmål: I hvilken udstrækning er prgrammets mål g resultater nået? Hvis fkus er på mål-fri evaluering, er det centrale spørgsmål: I hvilken grad er deltagernes faktiske behv blevet pfyldt? Hvis fkus er på inkluderende evaluering, er det centrale at betne inkludering af stakehlders, at anvende dialg-baserede dataindsamlings Metde-ntat af Merete Watt Blsen 14

15 metder m scial retfærdighed, kulturel pluralisme g vergange. Hvis fkus er på (på)virkninger, er det centrale spørgsmål: Hvad er de direkte g indirekte prgram virkninger ver tid ikke kun i frhld til deltagerne men gså i frhld til større (rganisatriske) systemer g samfundet? Virkningsevaluering mfatter fte fkus på bestemmelsen af, hvrvidt resultaterne faktisk kan være frårsaget af interventinen. Hvis fkus er på implementering, er det centrale spørgsmål: I hvilket mfang blev prgrammet implementeret sm det var planlagt? Hvad skete der undervejs, sm der er behv fr at se på fremver? Hvis fkus er på input, er det centrale spørgsmål: Hvilke ressurcer, penge, persnale, faciliteter, teknlgi mv.) haves g/eller er nødvendige? Hvis fkus er på intern evaluering, er det centrale, at prgram-ansatte gennemfører evalueringen. Hvis fkus er på interventinsrienteret evaluering, er det centrale, at evalueringen skal designes til at understøtte prgrammets ønskede resultater. Hvis fkus er på viden, er det centrale spørgsmål: Hvad kan læres af erfaringerne med dette prgram? Af resultaterne? Hvad kan indgå i fremtidige prgrammer? Hvis fkus er på Lgical Framewrk Apprach, er det centrale at specificere: mål, frmål, utput g aktiviteter g ledsagende antagelser xiv. Hvis fkus er på lngitudinale studier, er det centrale spørgsmål: Hvad sker med prgrammet g deltagerne ver tid? Hvis fkus er på metaevauering, er det centrale spørgsmål: Blev evalueringen vel-gennemført? Er det værd at anvende? Opfyldte evalueringen de prfessinelle krav g standarder? Hvis fkus er på missin, er det centrale spørgsmål: I hvilken grad har prgrammet pfyldt sin verrdnede missin? Hvr gdt understøtter de frskellige afdelingers individuelle prgrammer den verrdnede missin? Hvis fkus er på mnitrering, er det centrale at løbende indsamle g analysere data. Hvis fkus er på mnitrering g evaluering (fte mtalt sm M&E), er det centrale at integrere de t dimensiner. Hvis fkus er på behvs-vurdering, er det centrale spørgsmål: Hvad har klienter behv fr g hvrledes kan deres behv pfyldes? Hvis fkus er på behvs-baseret, se mål-fri evaluering. Hvis fkus er på nrmer (i andre grupper), er det centrale at sammenligne med en specifik nrm eller en specifik referencegruppe. Hvis fkus er på resultater, er det centrale spørgsmål: I hvilken grad nås de ønskede resultater? Hvad er effekten af prgrammet på klienterne eller deltagerne? Hvis fkus er på participatrisk evaluering, er det centralt at inkludere alle ptentielle brugere i evalueringen. Hvis fkus er på persnale evaluering, er det centrale spørgsmål: Hvr effektivt udfører persnalet deres pgaver med henblik på at nå de mål, sm de skal nå? Hvis fkus er på prcesser, er det centrale at evaluere de aktiviteter g hændelser, der sker sm del af implementering: Hvad plever deltagerne i prgrammet? Hvad er styrker g svagheder i de daglige peratiner? Hvrdan kan disse prcesser frbedres? Hvis fkus er på prdukter, er det centrale spørgsmål: hvad er mkstninger, hvad er nytte-værdien g, hvrdan ser markedet ud fr et specifikt prdukt? Metde-ntat af Merete Watt Blsen 15

16 Hvis fkus er på det at spørge, er det centrale spørgsmål: Hvad ønsker de ptentielle brugere at vide, sm ville kunne gøre en frskel fr, hvad de fretager sig? Evalueringen besvarer spørgsmål i stedet fr at fretage vurderinger. Hvis fkus er på realistisk evaluering, er det centrale spørgsmål: Hvilke underliggende eller bagvedliggende mekanismer er der i prgrammet? Hvilke (bagvedliggende) værdier medvirker til, at prgrammet kan anvendes i sciale sammenhænge? Hvad virker fr hvem, under hvilke mstændigheder, på hvilke mråder g hvrdan sker det? (Pawsn & Tilley, 2005). Hvis fkus er på RealWrld evaluatin, er det centrale spørgsmål: Hvrdan kan en evaluering fretages under hensyn til budgetter, tid, data g plitiske betingelser i øvrigt? (Bamberger, Rugh & Mabry,2006; efter Pattn, 2011: 186) Hvis fkus er på summativ evaluering, er det centrale spørgsmål: Skal prgrammet frtsætte? Hvis JA, på hvilket niveau? Hvad er den verrdnede værdi af prgrammet? Hvis fkus er på systemet, er det centrale at anvende systemtænkning, begreber, perspektiver g tilgange sm ramme fr evalueringen. Hvis fkus er på terier m scial frandring, er det centrale at se på vergange g sammenhænge mellem input, aktiviteter, krtsigtede resultater g langsigtede resultater. Hvis fkus er på transfrmativ evaluering, er det centrale at se på de frskellige mennesker i evalueringen på en måde sm er etisk respektfuld ver fr deres kultur, perspektiver, plitiske g øknmiske realiteter, sprg g samfunds-pririteringer. Hvis fkus er på anvendelsesrienteret evaluering, er det centrale spørgsmål: Hvilke plysninger er der behv fr, g hvilke infrmatiner ønskes af de primære brugere? Hvilke af disse plysninger vil rent faktisk blive anvendt til at frbedre prgrammet g i beslutningsprcessen? xv Identificér faktrer, der kan understøtte anvendelsen af en evaluering Undersøg m der er mulige barrierer eller mdstand md brug af resultaterne xvi Skab klarhed ver de ressurcer, der er til evalueringen Identificér kmmende beslutninger, deadlines eller andre tidspunkter, sm evalueringen skal pfylde fr at kunne anvendes. Frlang at evaluatr er realistisk hvad angår terminer g kritiske deadlines Skab verblik ver ledelsespbakning g ledelsens åbenhed ver fr evalueringer Metde-ntat af Merete Watt Blsen 16

17 Skab verblik ver evalueringens plitiske kntekst g undersøg hvrdan plitiske faktrer kan påvirke brugen af evalueringen Skab verblik ver, hvad evaluatrs psitin sm intern eller ekstern knsulent i evalueringen betyder eller m kmbinatiner af interne-eksterne skal fretrækkes Skab verblik ver, hvrdan det mest egnede evalueringsteam ser ud, således at de nødvendige kmpetencer, ekspertise, trværdighed g kulturelle kmpetencer er til stede Vær pmærksm på følgende t frhld: Handlinger dvs. pgaver, der skal udføres, g Hldninger dvs. persnlige eller interpersnelle frhld, der understøtter eller mdarbejder pgavernes gennemførelse Risik analyse: skab verblik ver Risici hvad angår ideer g prjekt-prblemer Implementerings risici Resultat risici Frtsæt med at skabe verblik ver den viden, sm evalueringen frembringer g de erfaringer, sm de ptentielle primære brugere erhverver sig STOP OP g betragt de første 4 trin på listen, vurdér deres resultater g de måder, sm de frskellige dele interagerer på Fretag en verrdnet situatinsanalyse: Hvr gdt passer evalueringsteamets kapacitet med rganisatinens parathed g behv fr evaluering med de ptentielle primære brugeres parathed til at gå videre med evalueringspgaven? Metde-ntat af Merete Watt Blsen 17

18 Trin 5: Evalueringens frmål bestemmer hvem de primære brugere er Præmis: Frmålet med den anvendelsesrienterede evaluering er, at de primære brugere anvender den. Primære pgaver fr frvaltningen: Overvej alternative frmål sammen med de primære brugere fx: Overvej følgende: Hvrdan kan evalueringen bidrage til en frbedring af prgrammet? Overvej følgende: Hvrdan kan perspektivet fra en summativ evaluering bidrage til at der kan træffes større beslutninger m prgrammet? Overvej følgende: Hvrdan kan prgrammets trværdighed øges? Overvej følgende: hvrdan en mnitrering kan anvendes? Overvej hvrdan prgrammet (her: Uddannelsesplanen generelt g specifikt uddannelsesstrategier i frhld til særlige mråder) kan anvendes i et udviklingsperspektiv Overvej hvrdan evalueringen kan bidrage med ny g anvendelsesrienteret viden Fretag en priritering mellem de frskellige evalueringsfrmål Metde-ntat af Merete Watt Blsen 18

19 Trin 6: Overvej g indbyg prcesteknikker, hvis g når det er hensigtsmæssigt Præmis: De prcesser, der anvendes i frbindelse med gennemførelsen af en evaluering, har betydning fr dem, der er invlveret i evalueringen Primære pgaver fr frvaltningen: Overvej de frskellige mulige prcesteknikker sammen med de primære brugere Overvej m eller hvr meget evalueringstankegange kan kmme til at præge rganisatinskulturen/frvaltningskulturen sm en del af den gennemførte evaluering Overvej hvrdan evalueringen gennemføres, hvem der er invlveret g m situatinen kan medføre en øget frståelse af parternes gensidige hldninger til hinanden Overvej muligheden fr at anvende evalueringsprcessen til at understøtte g frstærke prgrammets interventiner Overvej ptentielle virkninger af de metder, der anvendes til dataindsamlingen; deres effekter g reaktinerne herpå skal tydeliggøres (det handler m gså at være pmærksm på knsekvenser af knsekvenser xvii ) Overvej måder sm evalueringen kan gennemføres på g sm vil medføre øget viden, færdigheder, tillid, beslutningskraft g en frnemmelse af ejerskab blandt dem, der er invlveret i evalueringsarbejdet, i prgrammet g gså blandt dem, der financierer evalueringen g prgrammet Overvej hvrdan evalueringen kan bidrage til såvel prgrammet sm rganisatinens udvikling Repetér betragtninger m bekymring, frbehld, skænderier, mkstninger g ptentielle psitive g negative effekter ved at gøre brug af prcesteknikker i evalueringen Metde-ntat af Merete Watt Blsen 19

20 Undersøg frhldet g samspillet mellem ptentielle prces-data g resultatdata Priritér indsamling af prces-data i evalueringen g planlæg at indbygge denne teknik i designet Trin 7: Priritér evalueringsspørgsmålene Præmis: Ingen evaluering kan se på alt. Der skal fretages pririteringer. Fkus er her på den prces, der fører til at pririteringer kan faciliteres. Primære pgaver fr frvaltningen: Anlæg kriterier fr gde anvendelsesrienterede evalueringsspørgsmål dvs. anvend et klart sprg, krte rd, psitive frmuleringer (dvs. undgå ikke g andre negatiner), få sætninger, tydelige begrebsdefinitiner, enkle skalaer med relativt få kategrier, en neutral- eller ved-ikke kategri (hvis det er muligt). Inkludér de særlige frhld, sm undersøgelsen handler m, spørgsmål m handlinger g hldninger, g baggrundsfrhld. Undersøg m spørgsmålene kan frstås, m spørgsmålene kan besvares, m spørgsmålene vil blive besvaret, hvrdan andre har stillet spørgsmål m det samme, hvilke spørgsmål andre har stillet m samme emne g prblematik, hvad andre spørgeskemaundersøgelser anbefaler at gøre eller ikke gøre, hvrdan din planlagte fremgangsmåde vil virke (dvs. fretag en frprøve) xviii. Vær pmærksm på de frbehld, sm de primære brugere har i frbindelse med pririteringen af evalueringsspørgsmålene Metde-ntat af Merete Watt Blsen 20

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty uipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasd fghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzx cvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Stillings- og personprofil Afdelingschef for Søterritoriet

Stillings- og personprofil Afdelingschef for Søterritoriet Stillings- g persnprfil Afdelingschef fr Søterritriet Kystdirektratet Juli 2014 [1] Opdragsgiver Adresse Stilling Refererer til Ansættelsesfrhld Kystdirektratet Kystdirektratet Højbvej 1, 7620 Lemvig Telefn

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT

Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT Dat fr review: [skriv her] Artiklens titel: [skriv her] Bedømmelsens frmål Hensigten med fagfællebedømmelse i Dansk Universitetspædaggisk Tidsskrift er

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Indhld Flkeplysningsplitik - plitik fr flkeplysende virksmhed Intrduktin side 3 Visin side 4 Målsætninger side 4 Knkretisering af målsætninger side 4 Guldbrgsund Kmmune g den Flkeplysende virksmhed side

Læs mere

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet ` Perceptinen af Frsvarsministeriets mråde Bilag 1: Hvedresultater fra kvalitative interview Frsvarsministeriet KØBENHAVN SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Leder kursus. Modul 7. Udvikling af dit team. Side 1 af 16

Leder kursus. Modul 7. Udvikling af dit team. Side 1 af 16 Leder kursus Mdul 7 Udvikling af dit team Side 1 af 16 Leder kursus Mdul 7: Udvikling af dit team De bedste ledere lader sig ikke nøje med simpel selvudvikling; de gør en sag ud af at hjælpe deres team

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive NOTAT Den 24. september 2012 Manual fr tilsyn i Scialafdelingen Scialafdeling 7800 Skive Trvegade 10 7800 Skive Tlf: Fax:99155777 CVR-nr.: 29189579 sas-frv@skivekmmune.dk www.skive.dk Reference.: 779-2009-123010

Læs mere

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite HG Fdbld Vi kan rumme både bredde g elite Seminar fr HG Fdbld d. 29/2-2008 g 1/3-2008 Søren F. Jørgensen Side 1 Indhld Del 1...3 Om baggrund g frmål...3 Om rapprtens indhld...3 Om arbejdsfrmen...3 HG på

Læs mere

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Projektskitse Verdensarv Vadehavet Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse:

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse: Licensaftale Undertegnede kmmune tiltræder ICS licensaftalen Kmmunens navn g adresse Licensaftale Kntaktpersn CVR-nummer Telefnnummer Email-adresse Dat g underskrift Fr licensudbyder Licensudbyders navn:

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold.

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold. Vres klub - Hammel GF Fdbld - På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fdbld Hammel GF Fdbld undersøger sit DNA Udarbejdet af: AFSNIT: 1. Overrdnet m undersøgelsen 2. Sammenfatning 3. Diagrammer;

Læs mere

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Maj 2010 Regin Hvedstaden Kncern Plan g Udvikling Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Regin Hvedstaden Anbefalinger vedr. uddannelse g læring, mtivatin, it, dataregistrering

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden Til Til Kpi til Styringsudvalget Inspiratin g drøftelse 17. nvember 2015 Side 1 af 11 Bilag 2. Knkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metden Baggrund: Det blanke papirs princip

Læs mere