Pædagogisk læreplan. For. Børnehuset Tryllefløjten

Transkript

1 Pædagogisk læreplan For Børnehuset Tryllefløjten

2 1juli 2012 Kære Forældre. Du har nu den nye læreplan i hånden. Vi har kort beskrevet de vigtigste kendetegn for visionen herunder. Vi håber, du som forældre læser vores lærer plan igennem, for på den måde har vi allerede startet et samarbejde. Visionen for BUF Børn unge og fritid, er en meget vigtig faktor for samarbejde med forældre i Tryllefløjten. Børn forandre verden en Vision hvis mål er at: Politikere er sammen med forældre og professionelle ansvarlig for at løfte børnevisionen: Forældre er bevidste om ansvaret for deres barn i fællesskabet. Familier trives Professionelle har tydelig faglighed og sikrer balance mellem tryghed, nærvær og læring. Ledelsen har visioner, handlekraft og tager ansvar Visionen for Børn, unge og fritid. Tryghed, leg og læring Børn forandrer verden. Et hvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udvikling af barnets potentialer, og skaber de bedste betingelser for børnene, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. I Tryllefløjtens læreplan er vi bevidst om ovennævnte, men ser også 2012/2013/2014 som de fremadrettede år, hvor vi skal arbejde med at implementere de nye visioner i hverdagen. Vi skal sammen med bestyrelsen blive tydelige i vores krav til forældre inddragelse, og gensidige forventninger til målene i læreplanen. De overordnede rammer for dagtilbuddets pædagogiske arbejde har vi indsat efter Tryllefløjtens Læreplan, i håb om at I som forældre vil blive nysgerrige på selve læreplanen. Lars Floor Clausen Leder.

3 Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis Dagtilbuddets værdier Tryllefløjten hverdag tager udgangspunkt i følgende værdier: Anerkendelse Medbestemmelse Tryghed Leg og læring Anerkendelse: Børnene skal mødes med en anerkendende tilgang, dvs. de voksne skal komme barnet i møde og søge at forstå det med udgangspunkt i dets personlighed og kompetencer. Vi skal sætte os i barnets sted og prøve at forstå intentionen bag handlingen. Samtidig skal barnet opleve, at individuelle forskelle er en styrke, og at enhver på sin måde bidrager til fællesskabet. Medbestemmelse: I Tryllefløjten tager vi udgangspunkt i, at vi voksne skaber rammerne, og børnene fylder dem ud. Børnene skal opleve, at de i takt med deres udvikling og forståelsesramme inddrages i tilrettelæggelsen af deres egen hverdag. De skal mødes med graduerede krav og forventninger som grundlag for medbestemmelse og ansvar. Samtidig skal de have overskuelige valgmuligheder, indenfor hvilke de kan gøre sig erfaringer. Tryghed: Livet i Tryllefløjten skal udfolde sig inden for ansvarlige rammer med respekt for barnets og gruppens trivsel. Barnet skal møde tydelige, nærværende og troværdige voksne, der sikrer, at barnet bliver fortrolig med det sociale liv i institutionen og på den baggrund støttes i at etablere venskaber. Gennem social og følelsesmæssig kontakt med andre skabes grobund for tillid, selvværd og udvikling. Leg og læring: Børn lærer, fordi de leger, er fantasifulde og udforskende. Det betyder, at de skal have gode muligheder for at bruge deres fantasi, være eksperimenterende og konstruerende og finde løsninger på problemer. Gode rammer giver grobund for god leg. Leg er en vigtig måde

4 for børn at lære på. Her opleves hele verden, og det er gennem leg og fordybelse, at barnet bliver mere bevidst om egne og andres handlinger og kompetencer. Gennem mere tilrettelagte læringsforløb skaber vi fælles oplevelser og udvikling for det enkelte barn og gruppen. Når bestemte lege eller spørgsmål optager børnene, danner det grundlag for et pædagogisk projekt over et kortere eller længere forløb. Det kan opstå mere eller mindre spontant og danne grundlag for et tema, der bygges op som et story line forløb. Det er vigtigt at vi som voksne, med udgangspunkt i værdierne og indholdet i læreplanerne, giver barnet en tryg og lærerig opvækst i institutionslivet. Vi skal hjælpe dem med at være mange sammen. Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Vores vigtigste opgave tager udgangspunkt i at styrke barnets personlige og sociale udvikling i årene i Tryllefløjten. Et godt 0-6 års liv, som understøtter børnenes identitetsudvikling, forudsætter gode muligheder for fordybelse i leg og fællesskaber med andre børn og voksne i Tryllefløjten. I vores pædagogiske arbejde indtager vi, skematisk sagt, tre forskellige positioner i relation til børnenes læreprocesser: 1) foran, 2) ved siden af barnet 3) bagved barnet Foran barnet: Voksenstyrede læringsforløb, hvor de voksne i høj grad har indflydelse på indhold og form. Ved siden af barnet: Voksen-støttet læring, hvor barnet i høj grad har indflydelse på indhold og form Bagved barnet: Børns egen leg og spontane oplevelser, hvor den voksne er mere iagttagende og observerende. Hverdagen i Tryllefløjten er sammensat af tre forskellige læringsrum: Aktiviteter, rutiner og børnenes egen kultur Aktiviteter er betegnelsen for det, de voksne planlægger, organiserer og gennemfører for og med børn: ture, projekter, emnearbejder og forskellige skabende og fysiske aktiviteter.

5 De voksenorganiserede aktiviteter giver børnene mulighed for at afprøve og udvikle deres færdigheder, prøve nye ting, bruge kendte og nye materialer, lære nye lege, tegne og skabe og deltage i forskellige sociale og kulturelle aktiviteter. Rutiner er de forskellige mønstre og gentagelser, der udspiller sig i Tryllefløjten hver dag, og som ofte udgør en ret omfattende del af hverdagen og pædagogikken. Der er rutiner i garderoben, ved måltidet, på badeværelset og i vuggestuen, når der skal skiftes og puttes. Rutiner handler også om den måde, man kommer og går på om morgnen i Tryllefløjten. Børnenes egen kultur skal forstås som dét, børnene foretager sig for sig selv og med hinanden på egen hånd, når de voksne trækker sig eller overlader "rummet" til børnene. Her er det de voksnes opgave at hjælpe og understøtte børnene og skabe rammer, der giver plads og mulighed for børnenes egne initiativer. Børns leg har, som nævnt under værdiafsnittet, stor prioritet i Tryllefløjten. Leg og kammerater giver børnene lejlighed til at øve sig på at videreudvikle det, de mere eller mindre ved og kan, ligesom de får øvet sig i at skiftes, udvise selvkontrol, samarbejde, og i det hele taget være sammen med andre. Gennem legen lærer barnet at danne kammeratskaber. For at kunne det, må barnet udvikle forståelse for sig selv lære sig selv at kende. Hvem er jeg? Hvordan bliver jeg opfattet af andre? Her er legen en vigtig kilde. Vi skal altså i Tryllefløjten skabe et miljø, der sprudler af glæde, fællesskab, kommunikation, leg og læring. For at sikre dette vil vi i det pædagogiske arbejde bruge "storyline metoden"1) som arbejdesmodel. En metode, der giver grobund for en mere præcis pædagogisk planlægning omkring et tema. "Storyline" synliggør, hvordan et tema kan opstilles og videreudvikles inden for de spørgsmål, barnet selv er optaget af og gerne vil have viden om. Det er en arbejdsmetode, der sigter på, at man arbejder med det samme emne over længere tid, f. eks: hver tirsdag i tre måneder. Vi vil ligeledes bruge materialet fra EVA 2), som dokumentationsgrundlag, når der er noget, vi gerne vil

6 undersøge mere specifikt. Det kunne f.eks. være et emne, der tager udgangspunkt i et af læreplanens temaer eller et problem i børnegruppen, vi er nysgerrige omkring og gerne ville have en særlig fokus på. EVA materialet vil ligeledes danne baggrund for den overordnede evaluering af fokus-temaer. Centralt for brugen af materialet er Tegn på læring 1) Storyline-metoden er udviklet i Skotland. Storyline metoden bygger på erfaring om, at børn holder af og bliver optaget af historiefortælling. Rammen om fortællingen består af Storyline- punkter. Børnenes læreprocesser bliver båret frem af undren, videbegær, forestillings-og visualiseringsevne og fantasi og kreativitet. Læringssynet bag Storyline - metoden bygger især på Deweys, Piagets og Vygotskys tænkning. 2) EVA, Danmarks Evalueringsinstitut.

7 Den alsidige personlige udvikling MÅL: Et hvert barn skal have alsidige udfoldelsesmuligheder, så det enkelte barns behov og forudsætninger bliver tilgodeset. Princip: Vi skal som pædagogisk personale sikre og hjælpe alle børn til at få personlige kompetencer og selvværd I relation til målet er vi orienteret mod flg.: Barnet skal mødes med anerkendelse, respekt og interesse Det skal opleve, at dets forskellige evner og anlæg værdsættes og udvikles Styrke barnets selvværd Støtte barnet i selvhjulpenhed Stille passende individuelle udfordringer Give barnet medbestemmelse og indflydelse i deres hverdag Lære det at tage ansvar og vise ansvarlighed Kende egne og andres grænser Vi skal vise og signalere, at vi tror, det kan Hverdagen i Tryllefløjten (metode og praksis) Med baggrund i ovenstående lægger vi vægt på at skabe en hverdag, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og de kompetencer, der er i gruppen. Derfor arbejdes der med forskellige gruppestørrelser ud fra interesse og med forskelligt indhold. Vi planlægger ud fra, hvad der sker i børnegruppen her og nu. Hvad rør sig? Er der børn, der er optaget af noget, der smitter af på andre børn og dermed kan være udgangspunkt for et fælles tema i gruppen? Er den voksne optaget af en god ide eller brænder for noget bestemt, der kan udfordre og vække børnenes nysgerrighed? For at understøtte ovenstående vil vi implementere arbejdet med "storyline", der i sin metode tager udgangspunkt i børns viden og nysgerrighed. Vi vægter den frie leg højt (læs mere under afsnittet om værdier/pædagogisk praksis) Vi holder samling, hvor barnet får mulighed for at øve sig i et styret socialt samvær. Støtter barnet i at sætte ord på handling og egne oplevelser f.eks. en situation eller konflikt. Vægter en dagligdag, der er præget af, at barnet får erfaringer med og kendskab til sine egne stærke og svage sider. Vi støtter barnet, når det gerne vil have mulighed for at lege

8 alene eller koncentrere sig om en opgave. Vi støtter omvendt også barnet, når det er interesseret i at delagtiggøre andre børn i gruppen i lege og de erfaringer, det gør sig, eller når de beder om hjælp. Endelig er det vigtigt, at barnet selv etablerer fælles oplevelse med andre eller indgår i dem (det kan være noget så enkelt som at tegne ved samme bord, være fælles om farver og give dem videre). Violingruppen er for de ældste børn i Tryllefløjten. Formålet er, at dagligdagen her er orienteret mod overgangen til skolen. I en aldersopdelt gruppe som Violingruppen, kommer det enkelte barns kompetencer til udtryk. Det har lettere ved at blive set og hørt, og lærer af egne og gruppens erfaring. Det betyder, at dit barn skal kunne (tegn på læring): Modtage og forstå en besked tage en beslutning, sige til og fra Sige noget ved samling Henvende sig til kammerater Kende sine egne stærke og svage sider Det betyder, at vi som medarbejdere skal: Have en positiv tilgang til barnet Se tingene fra barnets perspektiv Hjælpe barnet med at håndtere følelser som vrede, glæde begejstring, ked af det/trist Opmuntre og hjælpe barnet til at vise omsorg Opmuntre og hjælpe barnet til at få erfaringer med konkurrence-relaterede aktiviteter Støtte barnet i at sige til og fra Hjælpe barnet til at genkende egne og andres grænser Støtte barnet i at få erfaringer med konfliktløsninger Give barnet mulighed for at omsætte egne ideer til praksis. Sætte sig ind i og få erfaringer med "Story line" Sætte sig ind i og få erfaringer med EVA

9 De sociale Kompetencer Mål: Ethvert barn skal opleve og indgå i fællesskab med andre. Princip: Vi skal som pædagogisk personale sikre og hjælpe alle børn til at danne venskaber og kammeratskaber I relation til målet er vi orienteret mod flg.: At barnet kan: Indgå i og skabe positive relationer Fungere i fælles leg i både store og små grupper Tage initiativ og være en aktiv del af gruppen. Udsætte egne behov. Udvikle/udvise empati. Få erfaring med konfliktløsning. Omgås andre hensynsfuldt og konstruktivt, samarbejde, forhandle og løse konflikter At de voksne inddrager forældrene i denne proces. Hverdagen i Tryllefløjten (metode og praksis). Hverdagen i Tryllefløjten er sammensat af såvel planlagte som spontane aktiviteter og rutiner, der skal give barnet erfaring med egne og kammeraternes kompetencer. For at give barnet en oplevelse af, at det tilhører en gruppe, holdes der dagligt en fælles samling. Indholdet kan veksle og tager sigte på, at barnet kan indgå i et fællesskab. Der planlægges aktiviteter, der ud over selve indholdet, skal give barnet erfaring med fælles leg/aktivitet i både store og små grupper. Vi skaber forskellige muligheder for leg, der inddrager børnenes stærke sider. Vi skaber daglige rutiner f.eks. omkring borddækning, hvor børnene på skift (to og to) har ansvaret for at udføre de praktiske ting omkring dette. Klare spilleregler i garderoben, mange børn på lidt plads. Vi tager hensyn til hinanden, vi er ikke lige gamle, så vi kan noget forskelligt. Spiser i såkaldte "spisegrupper" i perioder faste pladser ved bordet. De kommende skolebørn slutter som nævnt i Violingruppen.

10 Intentionen er her at intensivere arbejdet med sociale kompetencer. Gruppen består af jævnaldrene, som skal lære at arbejde i grupper og byde ind med egne ideer og lære at lytte til andres. Omsætte dette inden for fællesskabet. Materiale og ideer fra projekt Fri for mobberi" bruges som redskab i det pædagogiske arbejde med henblik på en god og positiv samværsform. Erfaringerne herfra skal på sigt indgå som en naturlig del af værdierne og hverdagen i Tryllefløjten. Det betyder, at dit barn skal kunne (tegn på læring): Fungere i fælles leg i både store og små grupper Vente til det bliver ens tur og ikke være i centrum hele tiden Forstå at ikke alle er enige, men forskellighed anerkendes og respekteres Udtrykke sig sprogligt Tilsidesætte egne behov Det betyder, at vi som medarbejdere skal: Give barnet tid og rum til at lege Respektere barnets venskaber Opfordre barnet til at hjælpe andre Opfordre barnet til at invitere andre ind i en leg Understøtte at gode erfaringer er i overtal. Orientere og inddrage forældrene i, hvordan gruppen fungerer som gruppe Sprog.

11 Mål: Ethvert barn har et sprog og skal have mulighed for at udvikle det gennem hverdagens aktiviteter I relation til målet er vi orienteret mod flg.: Barnet skal udvikle et alsidigt og nuanceret sprog Kunne give udtryk for egne behov Forstå og have kontakt med sine omgivelser Udvikle ordforråd og udvikle forståelse for sprogets regler Lære at lytte Princip: Alle børn skal mødes med sproglig anerkendelse. Vi taler pænt til og med hinanden. Hverdagen i Tryllefløjten (metode og praksis). Sproget er ikke en isoleret størrelse, og temaet skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige temaer i vores læreplan. Hverdagen hos os er fuld af ord og handlinger, der er afhængig af hinanden. At beherske sproget betyder også at udvikle barnets evne til at forstå den besked, der bliver givet i fællesskab. Sproget er med til at fremme og støtte barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer; men også den kulturelle identitet hænger sammen med den sproglige udvikling. Sproget kan med andre ord ikke isoleres fra institutionernes øvrige praksis. Barnet skal gøre sig erfaringer med sproget og dets funktion. Vi holder blandt andet derfor samling, hvor barnet fortæller om sig selv og egne oplevelser. Vi er spørgende og lyttende til barnets egen fortælling. Der synges sange eller fortælles/læses historie. Vi spiser i mindre grupper, så alle får bedre mulighed for at tale og lytte til hinanden. Barnet skal gøre erfaringer med sproget ud fra den situation, aktivitet eller handling, de er i gang med. Vi forsøger i vores indretning at skabe legemiljøer, der via sin funktion (dukkekrog/køkken) skaber grundlag for at tilegne sig sproglig viden/erfaring i en konkret leg. Udklædnings tøj skal organiseres, så det er attraktivt. Det skal i perioder, indgå som en organiseret leg. En leg hvor barnet forvandles til en anden, og måske bruger et andet sprog. Børn skal tilegne sig viden om sprog, mimik og handling. Sang, rim og remser og historielæsning er en daglig fælles aktivitet. Enten i rundkreds eller som planlagt aktivitet.

12 Vi tager på ture i mindre grupper, der giver sprogligt nærvær. Vi stiller hvem, hvad og hvor spørgsmål, for at understøtte barnets erfaringsdannelse. Det betyder, at dit barn skal kunne (tegn på læring): Bruge sproget aktivt og give udtryk for egne behov Sætte ord på handlinger Deltage i fællessang m.m. Det betyder, at vi som medarbejdere skal skabe et godt sprogmiljø ved at: Sætte ord på barnets handlinger Sætte ord på barnets følelser Sprogstimulere ved brug af rim og remser m.v. Give barnet tid og mulighed for at komme til orde Tilbyder forældrene sprogtest af deres barn efter gældende regler. Krop og Bevægelse.

13 Mål.: Alle Børn skal dagligt have mulighed for fysisk udfoldelse. Princip: Alle børn er uanset vejret på legepladsen hver dag. Princip: Børn, der er kompetente til at være alene på legepladsen under passende opsyn, kan få lov til dette (max 4). Etagerne skal huske at aftale/melde ud at de har sendt børn alene på legepladsen. I relation til målet er vi orienteret mod flg.: Sætte aktiviteter i gang, på legepladsen der styrker og opmuntrer til fysisk udfoldelse Børnene skal have mulighed for at tilegne sig viden og bevidsthed om kroppens signaler Give barnet kendskab til og viden om sundhed og sund kost. Hverdagen i Tryllefløjten (metode og praksis). De indendørs fysiske rammer i Tryllefløjten giver ikke naturlig plads til lege, der tager udgangspunkt i krop og bevægelse. Vi har f. eks ikke et ekstra rum, hvor sådanne lege og aktiviteter kunne finde sted. Vi må derfor i dagligdagen skabe dette rum for kropslig udfoldelse under de givne rammer. Det er derfor oftest medarbejderen, der har planlagt aktiviteten. "Børn og bevægelse" er et naturligt tilbud i Tryllefløjten, og skal indgå som aktivitet/ tilbud på legepladsen i sommerhalvåret - og når vejret ellers tillader det. Vi har anskaffet os en del redskaber til inspiration for medarbejderen til at igangsætte kropslige aktiviteter. I perioder øver vi ligeledes boldtræning, gribe og kaste. Vi planlægger/gennemfører rytmik i mindre grupper. Vi skaber rum for, at der nogle gange må leges voldsommere end andre gange. Planlægger "klatre /kravle ture " til f.eks. Dyrehaven eller Charlottenlund Fort. Give fysiske udfordringer og opmuntre til at turde prøve. Vores legeplads er indrettet så den giver mulighed for at styrke balancen. Der er et passende udvalg af "løbecykler" og andre "køretøjer" Der er mulighed for at spille fodbold og Hockey. I sommerhalvåret starter dagen ofte ude. Børnene må have bare tæer på legepladsen, dog ikke, når man cykler. I perioder har vi fokus på, hvad vi har med i madkassen. Hvad kan du lide? Hvordan smager det? Er det sundt/ usundt? I løbet af barnets tid i Tryllefløjten har vi fokus på temaet kroppen. 2012/2013

14 Det betyder, at dit barn skal kunne (tegn på læring): Bruge sin krop, og være kropslig aktiv. Bruge sine sociale og personlige kompetencer. Følge lege og regler Observere og deltage Være hjælpsom Det betyder, at vi som medarbejdere skal: Implementere fysiske aktiviteter i dagligdagen, der sikrer, at børnene får mulighed for at røre sig. Være opmærksomme på, hvilket behov barnet/gruppen har, når de møder veludhvilede og mætte ind om morgenen Bruge legepladsens muligheder i planlagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for at få nye fysiske udfordringer Acceptere, når børnene af sig selv sætter stole op og går på line Gøre barnet opmærksom på egen formåen Medarbejderen skal informere forældrene om praktisk påklædning, så barnet har mulighed for at kunne deltage i aktiviteter i eller uden for børnehaven Det kan planlægges, at en medarbejder har det overordnede ansvar for at sætte fysiske aktiviteter i gang. Natur og naturfænomener.

15 Mål: Alle børn skal have oplevelser i naturen. Princip: Vi færdes i naturen på en hensynsfuld måde. I relation til målet er vi orienteret mod flg.: Skabe oplevelser i naturen, der gør børnene nysgerrige Give børnene mulighed for at opleve sammenhæng i naturen Hver gruppe skal have deres sted i naturen, der opsøges og bruges gennem hele året. Udvikle barnets lyst til at opholde sig i og tage vare på naturen. Give børnene mulighed for at lege og eksperimentere med elementerne: jord, vand,og luft. Give dem oplevelser med ild - det er noget man passer på. Hverdagen i Tryllefløjten (metode og praksis): Vores legeplads er udgangspunktet for de nære oplevelser. Vi har en legeplads, der afspejler naturens/årets gang. "Tryllehaven" er etableret som en frugthave sommeren hvor der er mulighed for at følge naturens gang, og høste årstidens frugter. Vi benytter naturen som ramme for samvær i forskellige planlagte og spontane aktiviteter. Naturens gang afspejler aktiviteterne i Tryllefløjten. Børene leger med agern og bog fra træerne. Der plukkes og samles æbler, som vi spiser til frugt. Vi samler forskellige blade og eksperimenterer med dem. Vi tager på tur i nærområdet til Forstbotaniks have og til Dyrehaven og vender tilbage til "vores sted" flere gange i løbet af året. Vi indsamler materialer, der bliver undersøgt, når vi kommer hjem. Vi spiser ude på legepladsen i sommerhalvåret, når vejret er til det. Vi spiser madpakker i naturen. Vi laver jævnligt mad på grill Der skabes mulighed for at lege med vand eller i det vand, der kommer fra himlen. Vi har sandkasser, og et jordhjørne, hvor der kan graves. Vores legeplads er en del af naturen. Det betyder, at dit barn skal kunne (tegn på læring): Mestre at opholde sig i naturen og respektere denne Overholde regler på legepladsen Kunne håndtere at spise madpakke i naturen under andre

16 former. Være i fysisk form - kunne gå på tur. Det betyder, at vi som medarbejder skal: Tilbyde og arrangere ture uden for "lågen" Gøre børnene nysgerrige på de ting der gror i "Tryllehaven" (smage og dufte) Anerkende at når vi er på tur - uden for vante omgivelser/institutionen, kan barnet have brug for tryghed og anerkendelse på en anden måde. Støtte barnets nysgerrighed i forbindelse med opdagelser og undersøgelser af dyr. Respektere når det ikke har lyst eller behov for at se, føle og smage. Følge op på barnets nysgerrighed i institutionen ved hjælp af bøger m.m. Kulturelle udtryksformer og værdier

17 Mål: Børn skal have mulighed for at opleve kultur for børn, med børn og af børn Princip. Alle aldersgrupper skal have en kulturel oplevelse uden for eller i Tryllefløjten i form af teater, musik eller dans, når dette er økonomisk muligt.. I relation til målet er vi orienteret mod flg.: Børnene skal sikres alsidige kulturelle tilbud og oplevelser Børnene skal gives gode rammer og frirum til at udvikle fantasi, skabertrang og kreativitet Børnene skal have mulighed for at udvikle kreativ og æstetisk dømmekraft Hverdagen i Tryllefløjten (metode og praksis). Vi voksne har forskellige forcer og kreative evner. Vi kan ikke det samme og skal heller ikke kunne det samme. Men vi skal give hinanden mulighed for at udøve de kreative sider, vi har. Den voksnes kreativitet skal komme børnene til gode. Fælles for det kreative og iderige børneliv er, at vi som udgangspunkt i hverdagen: Skal tilbyde og formidle forskellige materialer. Give børene gradueret (alder/udvikling) adgang til materialer, som de kan administrere uden hjælp fra en voksen f.eks. papir, farver, saks, og tape. Formidle børnelitteratur (højtlæsning). Give børnene adgang til børnebøger. Formidle børnesange f.eks. gennem ugentlig fællessang. Formidle fortælling. Materialer skal være synlige, så børnene kender deres eksistens. Kultur i Tryllefløjten er også: Fastelavn, som er en traditionsrig begivenhed i Tryllefløjten. Udgangspunktet er et fælles projekt, hvor vi sammen med børnene skaber rammer og indhold. Begge dele varierer fra år til år alt efter aktuelle interesser. Afslutningsvis formidles projektet for de øvrige grupper i form af optræden.

18 Fødselsdag, hvor fødselaren kommer med et gaveønske, der derefter kreeres af en gruppe børn sammen med en voksen. Der tages udgangspunkt i glæden ved at skabe og give samt glæden ved at modtage noget, som vennerne har lagt deres sjæl i. For begge disse "tryllefløjte-traditioner" gælder, at alle læreplanens temaer er til stede. Kultur er også traditioner i forbindelse med jul og påske. Det betyder, at dit barn skal kunne (tegn på læring): Modtage, deltage i og selv være skabende inden for kulturens verden. Det betyder, at vi som medarbejdere skal: Acceptere og give plads til børnenes egen kultur. Være åben og rummelige gennem deltagelse i kunstneriske arrangementer og udflugter Understøtte at børnenes egne ønsker kommer dem selv og andre børn til gode Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Formål

19 Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener

20 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsens rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn, unge og fritid. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer, som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. Tryghed, leg og læring Børn forandrer verden. Et hvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udvikling af barnets potentialer, og skaber de bedste betingelser for børnene, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. Børnemiljøet (BMV) Vi har i Tryllefløjten i 2009 foretaget en grundig børnemiljøvurdering, hvor alle daværende violinbørn blev udspurgt. Til grundlag lå dengang Børnespørgeguiden til børnemiljøvurderinger i Gentofte kommune.

21 I år har vi i stedet stillet 8 af de ældste børn følgende konkrete spørgsmål: Hvor kan du bedst lide at lege, når du er indendørs på violinetagen? Hvilke tre steder kan du bedst lide at lege på legepladsen? Når undersøgelsen er lavet på et ændret og mere spinkelt grundlag skyldes det følgende omstændigheder: Indendørs: Violinen har den plads og de muligheder, der er på etagen, nemlig et stort grupperum med et lille tilstødende sammenhængende rum samt et selvstændigt perle-rum (navnet kommer fra børnene selv, grundet et lysbord, hvor der kan lægges perler i mønstre). I grupperummet er der muligheder for at funktionsopdele ved hjælp af flytbare skillevægge, alt efter hvad der optager børnegruppen. Der er altså på én gang en begrænsning i de fysiske rammer (plads), og omvendt tale om et fleksibelt rum, hvor alt er flytbart, idet borde og reoler er på hjul. Derfor kan rummet til en vis grad skifte karakter efter behov. Violinbørnene har altså deres egen etage med de begrænsninger og udfordringer/muligheder, der er. Derudover er der selve garderoben incl. elevatortårnet med vinduer og udsyn. Det betyder meget for børnemiljøet, at der er tale om jævnaldrende børn, der er ikke mulighed for at søge op eller ned aldersmæssigt internt på etagen. De sociale og personlige kompetencer er derfor særlig betydningsfulde. I denne sæson har børnegruppen bestået af sytten 5-6 årige, fordelt på 6 drenge og 11 piger. Den har absolut været en socialt velfungerende gruppe, idet børnene har søgt fællesskabet og f.eks. størstedelen af tiden valgt at skabe rammer for deres individuelle lege i grupperummet. Det har, modsat andre år, ikke så meget handlet om at få perlerummet eller garderoben først. De to steder havde højst prioritering ved undersøgelsen i Der blev fra starten flyttet en del rundt på stuen, lavet huler og skabt hjørner. Behovet for at lege på gulvet og opdage og bruge det nye legetøj var samtidig i fokus. Perlerummet var selvfølgelig betydningsfuldt, fordi det var noget nyt. Efter årsskiftet og nu i foråret, hvor børnene er blevet spurgt, har de imidlertid glemt perlerummet noget. Nu er det snarere det at være sammen om aktiviteter i mindre grupper på stuen, at gå til og fra, der tæller. At være sammen er det svar, der er givet, ikke hvor. Elevatortårnet, hvor der vinkes, og hvor der er udsyn til parkeringspladsen, bliver brugt som et slags frirum med småsnak og hyggeligt samvær, primært i ydertimerne. (det var i 2009 vigtigt at kapre det sted først). Konklusionen: Det har stor betydning for børnemiljøet, at der er tale om en gruppe, hvor de sociale kompetencer er gode. En bevidst pædagogisk indsats vedrørende social adfærd og god konfliktløsning kombineret med et godt pædagogisk indhold gør at barnet trives og oplever, at det er en del af et større fællesskab. Samtidig et muligheden for fleksibilitet m.h.t. de fysiske rammer betydningsfuld. Udendørs: Tryllefløjten har i foråret 2012, som noget nyt, fået et stort klatrestativ med rutsjebane og nye motoriske udfordringer. fuglereden (ny i 2009 og scorede højt) er flyttet til et nyt hjørne af legepladsen. Den nyanlagte have er endnu ikke i brug. Der er altså kommet nye muligheder og udfordringer til. Det er nok en af grundene til, at klatrestativet scorer højst vedrørende legepladsen. Herefter kommer legehusene og den lille legeplads. (begrundelsen er, at man kan lege i små intime grupper). Endelig er der en ligelig fordeling

22 mellem fuglereden og det at klatre op på tagene af legehusene (en øvelse i at mestre noget nyt og vanskeligt). Konklusion: Svarene er tydelig præget af de forskellige tiltag og forandringer på legepladsen, der har skabt mange nye udfordringer og muligheder. Legehusene er absolut topscorer hos pigerne, for her kan man lege ret uforstyrret, selv om man ikke er helt skjult, men når vuggestuen sover, er vi her alene. De nævner også klatrestativet og stopbold som noget positivt. Drengenes svar er denne gang ikke præget af fodboldspil og hockey. Er det mon fordi, vi har glemt at sætte sådanne aktiviteter i gang, eller dækker legeposen behovet og derfor trådt i stedet.? Det æstetisk miljø i Tryllefløjten. Der er i de sidste tre år brugt mange penge på at rette op på støjproblemer. Der er blevet støjisoleret på Tværfløjten ved hjælp af nye lofter og opslagstavler, der er støjdæmpende. Såvel grupperummene i vuggestuen og Tværfløjten er blevet malet i henholdsvis 2011 og Vi har til stadighed fokus på, hvordan kan vi indrette et æstetisk miljø, der samtidig kan give bedre mulighed for læringsrum og trivsel. Rummene er så vidt muligt funktionsopdelt med dukkekrog, hjørne med konstruktionslegetøj, tegnebord, borde til spil osv. Vi er imidlertid op imod de fysiske rammer, som er begrænsede i forhold til børneantal. At det f.eks. er nødvendigt at have alle rum i brug ved måltider betyder, at vi ikke bare kan lade tingene stå, så børnene kan vende tilbage. Vi kan hermed ikke respektere børnenes leg på en måde, som vi gerne ville. I vuggestuen bruges det ene grupperum til at sove i. På ingen af etagerne lever vi op til muligheden for, at et eller flere børn kan opholde sig i et stille rum. Da vi er i tre etager, er det først efter jul, at violinbørnene begynder at være alene inde. På baggrund af Gentofte kommunes nye visioner, hvor der er krav om læringsrum, må vi fortsat have øjnene åbne for denne udfordring.