udenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnuden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "udenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnuden"

Transkript

1 udenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnuden fag snuden BLAD NO 6 // 9. ÅRGANG // MAJ 2012 Temanummer: ipad i praksis på Djurslandsskolen og andre specialpædagogiske tilbud...fortællinger og refleksioner fra specialpædagogisk praksis OMMUN IKATION PR PROJEKT UDVIK UDVIKLING IPAD DJU LING IPAD DJURSLANDSSKOL AD DJURSLANDSSKOLEN KOMMU DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION SLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT SSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSL NIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN K PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATIO JEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEK T UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKL VIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD G IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDS DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMM DSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION P N KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVI MMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IP NIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD TION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJUR PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDS UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN NG IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUN DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION SLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PRO SKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT OMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UD ION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD D D DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLAND DSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOM KATION PROJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMU OJEKT UDVIKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKAT IKLING IPAD DJURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION P JURSLANDSSKOLEN KOMMUNIKATION PROJEKT LEN KOMMUNIKATION PROJEKT UDVIKLIN IKATION PROJEKT UDVIKLING IPAD ROJEKT UDVIKLING IPAD DJURS UDVIKLING IPAD DJURSLAN IPAD DJURSLANDSSK LANDSSKOLEN K KOMMUN ION

2 FAGSNUDEN udgave nr. 6 EDITORIAL redaktionelt ansvar Jesper Juel Pedesen layout og opsætning Michael Juhl Nielsen Redaktion i øvrigt Birthe Thyrre Sørensen Niels Bertram Fagsnuden er et tidsskrift for beskrivelser af erfaringer fra specialpædagogisk praksis. Fagsnuden udkommer når der er stof nok til et nummer. Alle navne på elever er anonymiserede. ISSN.: Rundt omkring i Fagsnuden er der posters med citater fra Djurslandsskolens medarbejderes hverdag med ipad. udgivet af: Djurslandsskolen Djursvej Ørum Djurs Tlf foto Michael Juhl Nielsen, Lene Jensen, Lene Skotte, Lene Nielsen, Linda Robertsdottir, Ellen Jeppesen, Søren Roesen, Gitte Schoppe. yderligere info og FEEDBACK Djurslandsskolen Fagsnuden Djurslandsskolen fralægger sig enhver copyright. Der må gengives og kopieres fra Fagsnuden uden forudgående tilladelse. Blot vil vi gerne vide hvad Fagsnuden bliver brugt til, så send os en mail med henvisning til anvendelsen. Vi vil også gerne have at der bliver hevist til Fagsnuden, hvis der bliver brugt materiale herfra. Vi har gjort os umage for at være så faktuelt præcise som muligt. Er det glippet for os, hører vi gerne om det.

3 Indhold koncentration kommunikation forbundethed 4 14 Leder af Jesper Juel Projektets historie og baggrund Hvordan blev projektet skudt i gang og hvilke overvejelser lå der bag. Hvordan greb vi det an i praksis. Og hvor er vi nu. 6Ipad implementeret i skole / sfo Team E på Djurslandsskolen rummer elever med multiple handicap. Lærer Lene Jensen og pædagog Lene Skotte fortæller om hverdagen med ipad som kommunikationshjælpemiddel m.m. Efterfulgt af forældrekommenterer 13 Ipad er Mortens stemme Lærer Linda Robbertsdottir fortæller om hvordan Morten med diagnosen autisme kan bidrage til morgensamling og fortælle om skoledagen derhjemme med hjælp fra sin ipad. Apps, apps, apps En beskrivelse af de apps, som vi har mest glæde af på Djurslandsskolen. 16 Magiske øjeblikke Interview med pædagog og IKT-uddannede Pia Asta Hansen, som i det daglige bruger ipad sammen med en dreng med Cerebral Parese. 19 Nina er glad for sin ipad Udsnit af Lærer Ellen Jeppesens dagbog over arbejdet med Nina. 22 ipad på Langagerskolen Masterstuderende i IKT og læring, Christian Møller Nielsen fortæller om planer og visioner på Langagerskolen. side 3 24 Margrethebørnehaven Lederen Mona Olesen fra det nye Grævlingehuset viderebringer de foreløbige erfaringer fra specialbørnehaven i Pindstrup. 26 ipad i den almene specialskole Eksempler på anvendelse af ipad i hverdagen på specialskolen. Der nævnes anvendelsesmiligheder og apps 29 Tap Speak Choice og MD Kommunikation og kontaktbog. To af de mest benyttede applikationer på Djurslandsskolen og en kort gennemgang. 31 Links og brugergrupper Find flere informationer på Internet

4 LEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDER LEDERLEDERLEDERLEDERLE Leder Af Jesper Juel Pedersen, skoleinspektør How do you communicate? I PODD. What do you do? Well; ipad! og sådan joker vi lidt indforstået med hinanden på Djurslandsskolen. Mærkeligt som tingene kan udvikle sig fra ingenting til en hel masse på kort tid. I oktober 2010 hørte vi i TV, at man stod i kø i Hamborg for at få lov at købe den nye ipad maskine. Tilrejsende fra Danmark løftede stolt den flade dims op i luften og triumferede over, at de nu ejede dette vidunder en hel måned før alle andre i landet. Hovedrystende bladrede jeg videre i nyhederne. Omtrent samtidig holdt man forældremøde i gruppe E for elever med multiple funktionsnedsættelser. En far fortalte oprømt om det, der skete i Hamborg. Her var, så han for sig, et nyt hjælpemiddel for ham og hans kone til at kommunikere med deres datter. Det ene ord tog det andet, og snart efter mødet troppede en lærer og en pædagog op på mit kontor. De fortalte om et nyt vidunder og visionerede revolutionerende udviklinger for pædagogik, kommunikation og læring. Øjnene skinnede feberhede. De havde skam talt med skolens Applefreak, og nørden havde straks forsynet dem med konkrete omsætningsplaner for indkøb og organisering. Joh, joh, hm! Øhh, men..øhh. I november bestilte vi så 17 ipads, hver med 16 GB og nul kamera. En arbejds- og styregruppe var nedsat, og ansøgningsprocedurer for bevilling af ipad til elever med store kommunikationsvanskeligheder var udarbejdet. I marts måned ankom maskinerne og blev uddelt. Applenørden og skolens IKT lærer arrangerede netværksmøde for involverede medarbejdere. Her fik man instruktioner i at åbne og slukke for dyret, samt lidt mere af de løse. Den begejstrede far, som havde inspireret i starten, tog initiativ til, at skolen også åbnede for et forældrenetværk på Skoleporten. Han syntes, at det hele kun kunne gå for langsomt, så derfor var det vigtigt, at alle gode ideer og erfaringer skulle kunne udveksles. For langsomt!!! Den mand har vist ingen begreber om projektudvikling, organisatiosstruktur, ledelse og økonomi. Det behøver man så i øvrigt heller ikke at have, kan jeg i dag konstatere ét år efter starten. Det eneste, man har brug for, er altså det rette brændstof og de rette brand-stiftere og så et nogenlunde stabilt fungerende samarbejde og infrastruktur: Stikkontakter til batteriopladning, ledninger til overførsel af billedmateriale, skrap central styring af software, og altså så også lige en maskine, som virkelig, i de rette hænder, kan generere en forskel. Se bare i dette temanummer af Fagsnuden. Et år efter Big Bang formidler lærere og pædagoger og forældre deres erfaringer og refleksioner fra deres brug af ipads i undervisning, fritidsaktiviteter, som kommunikationsmiddel mellem skole og hjem og ikke mindst i hjemmet, hvor maskinen også synes at have potentiale til at inddrage barnet i meningsfuld udveksling blandt søskende. Vi har desuden fået et par artikler fra henholdsvis Langagerskolen i Århus og Margrethebørnehaven i Syddjurs kommune. Bladet er tænkt som inspiration til alle pædagoger, lærere, ledelser og andre, som er interesserede i at læse om kollegers erfaringer med at udvikle kommunikationsformer og metoder i specialpædagogikken. Skulle nogen læsere have lyst til at dele deres erfaringer med os, hører vi gerne fra jer i redaktionen. side 4

5 DERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDE side 5

6 ITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITAL ipad - den digitale schweitzwekniv En stor del af elevgruppen med multiple funktionsnedsættelser har store vanskeligheder med at forstå og blive forstået af omverdenen. Når vi tænker på, hvor vigtig en faktor det er, at vi som mennesker kan / har mulighed for at indgå i relationen, føle sig forbundet og anerkendt, have handlemuligheder og ikke mindst opleve sig selv som værdifuld, er det uhyre vigtigt, at vi skaber rum og mulighed for, at alle elever bliver mødt som betydningsfulde og kommunikerende. Et redskab til at øge elevernes mulighed for at påvirke og indgå i relation kan være Ipaden. Lene Jensen Lærer Lene Skotte Pædagog Er du klar Trine, så tæller vi til tre og så sender vi kassen med instrumenter af sted. En to tre og hvor ender kassen nu henne. Kan du se den?. Trine hviner af glæde, kigger på den voksne som hjælper hende med at sende kassen af sted og jubler. Den anden voksne og en klassekammerat leder efter instrumenterne under stor ståhej og lokalet emmer af glæde og jubel. Instrumenterne gemmer sig under skabet, under bordet og inde i skabet. Alle leder og de voksne kommenterer al påstyret. Ovenstående lille historie gentager sig hver eneste morgen som afslutning på vores morgensang. Trines opgave er sammen en voksen at sende kassen med instrumenter hen af bordet og ramme ind på en hylde i skabet. Hver morgen er der store forventninger til, om det nu lykkes i dag. Sekvensen tager naturligvis udgangspunkt i pædagogiske overvejelser, hvor mål og delmål og metoder er sat ind i en pædagogisk ramme. Disse ting er ikke så betydningsfulde for Trine. Det der er meningsfyldt for hende er selve oplevelsen med at sende kassen af sted, relationen mellem hende og den voksne som hjælper hende og forventningen om den ståhej, det afstedkommer. Denne lille sekvens blev optaget med vores kamera og lagt ind på ipaden. Her blev den til en lille fortælling, som blev lagt ind i kontaktbogen MD et redskab som er på ipaden, som Trine kunne vise derhjemme og som viste, hvad hun havde oplevet i skolen. Kontaktbogen er noget helt specielt på ipaden, som har fået en helt speciel betydning for alle, der bruger Ipaden i vores gruppe. Vi vil senere i artiklen uddybe, hvorfor den har så stor betydning, og hvorfor det giver stor mening for eleverne, at vi bruger den. Vi har i klassen igennem mange år arbejdet med alternativ kommunikation og alternative kommunikationshjælpemidler. Talemaskiner, taleklodser, TTT, boardmakersymboler, diktafon, PODD, PECS, Talende album, struktureret og prøvende tolkning etc. er metoder og materialer, som har været gennemgående i vores undervisning og aktiviteter i talrige år. Gennem disse ting har vi forsøgt at etablere og skabe rammer for elevens kommunikative udvikling og skabe nydelsesfulde øjeblikke med relationen som et grundlæggende element. Det har været og er vores store udfordring at finde en ensartet kommunikation, så f.eks. kommunikationshjælpemidler metoder følger eleven, så den er tilgængelig for elevens sociale netværk, at den opleves som meningsfuld for eleven og kan nuanceres, så den tilgodeser netop den en-

7 ESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCH kelte elevs behov. Alle kommunikationshjælpemidler og metoder med vores elever er tilrettelagt med henblik på at finde Zonen for den Nærmeste Udvikling. Vi har fokus på at al undervisning og sfo. aktiviteter foregår i en relationistisk kontekst. Talemaskiner etc.. har imidlertid vist sig at have store begrænsninger i forhold til nogle af vores elever og deres kompetencer. Desuden kan det i nogle sammenhænge være en stor udfordring at få kommunikationen til at flyde i hele det sociale netværk omkring eleven. udgangspunktet, prøve igen osv.. Vores store bekymring var også, hvem der kunne yde support, når ingenting ville lykkes for os, skærmen blev sort eller.. Heldigvis blev disse bekymringer gjort til skamme, for der var hjælp at hente hos IT kyndige på skolen. Det benyttede vi os flittigt af den første tid ja også siden har vi gentagne gange konsulteret vores kolleger for hjælp. Det var og er sjovt at være med i pionerarbejde, men i splitsekunder har det bestemt også været temmelig udfordrende. ge billeder, videoklip, lydsekvenser og tekst ind. Dernæst satte vi os ind i var TSC, idet det var her, vi lavede alle de forskellige boards til kommunikation og undervisning / SF0. Vi drøftede længe, hvilke boards, vi anså for at være de vigtigste at starte med. Vi lavede boards til morgensang, frikvarter, ja nej, sang og musik, dansk, matematik etc.. Efterhånden fandt vi ud af at ipaden gemte på flere relevante Apps, som kunne være brugbare i forhold til vores elevgruppe. Vi fik hjælp til at lægge bøger, film og musik ind. Vi fik også lagt forskellige undervisnings og aktivitetsprogrammer ind. På et forældremøde i vores klasse i september 2010 blev et nyt element i den alternative kommunikation præsenteret. Her blev grundstenen til et Pilotprojekt skabt. Opstarten. Al begyndelse kan som bekendt være svær og dette projekt er ingen undtagelse. Vi fik ipaden udleveret til et introduktionsmøde i marts 2011 og straks var vi fyr og flamme på ideplanet. Vi arbejdede med den i ca. 1 mdr. inden vi præsenterede den for elever og forældre. I det ene øjeblik rev vi os fortvivlet i håret, fordi vi absolut ikke kunne få det frem, som vi gerne ville. Det næste øjeblik oplevede vi den berusende glæde, når det hele lykkedes, og de boards som vi dagen før havde bøvlet med, nu tonede frem på skærmen. Vi skulle også vænne os til at arbejde med begreber som swipe og en del andre funktioner og begreber, som var aldeles nye for os. Det var bare med at klø på, prøve sig frem, vende tilbage til En maj dag kom den store dag, hvor eleverne skulle præsenteres for vidunderet og oplevelserne med Ipaden kunne tage sin begyndelse. De sad ganske stille og kiggede og kiggede..nej hvor var det spændende. Hvordan er det så gået.. Inden vi nåede det tidspunkt at kunne udlevere ipaden til eleverne, var der gået lang tid med mange forberedelser. Vi startede med at aftale, hvilke funktioner vi ville benytte på Ipaden. Vi valgte to Apps, som vi satte os ind - nemlig MD og TSC. MD var kontaktbogen og den var vigtig, idet vores store ønske var at kommunikation med hjemmet kunne foregå på Ipaden. Denne App var perfekt til det. Her eksperimenterede vi med at lægside 7 Vi har igennem hele processen brugt TSC meget og har løbende fundet nye muligheder i programmet. På nuværende tidspunkt arbejder vi også meget med Pictello og Tapspeak Sequence. I disse programmer er der udover kommunikation også funktioner, der tilgodeser udvikling af de kognitive funktioner som f.eks. opmærksomhed, hukommelse og planlægning. Generelt er det sådan med dette Pilotprojekt, at det har været og er af stor vigtighed med et godt kollegialt samarbejde, idet vi har kunnet opmuntre og støtte hinanden i hele processen. Hvordan arbejder vi med Ipaden i dag.. I dag april 2012 indgår Ipaden som en naturlig del af kommunikationen i vores klasse. ipaden indgår som et kommunikationsredskab på samme måde som

8 ITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITAL vi tidligere brugte talemaskiner og den indgår som et uhyre vigtigt element i forhold til skole hjem samarbejdet. Desuden bruger vi den til at visualisere skoledagen ved hjælp af billeder og videoklip. Her bruger vi bl.a. programmet Sequence men også Tap Speak Choice. Der kan lægges lyd ind på billedet, således at billede og lyd kan kombineres, når det konkrete billede bliver vist, f.eks. billede af svømmehallen sammen med lyden af vandet der pjasker. Dermed kan vi anskueliggøre for eleven, hvad der skal ske. Eleven har ipaden med på hele turen fra skolen til svømmehallen og bliver fastholdt i, hvad der skal ske om lidt. For de elever, der ikke kan fastholde dagens struktur i hukommelsen, kan ipaden være et supplement for at hjælpe med at danne hukommelsesspor. Fuldstændig det samme kan anskueliggøres i forhold til andre moduler og aktiviteter ikke mindst når eleven f.eks. skal i aflastning- eller hjem. Desuden har vi lagt forskellige boards ind, som kan hjælpe eleven med at udtrykke emotionelle udtryk. Med ipaden har vi fået et værktøj hvor både kontaktbogen, elevens skema, talemaskine og undervisnings og aktivitetstilbud indgår. Det vil blive for omfattende at beskrive alle de moduler, hvor ipaden indgår i dag, så vi har valgt at fokusere på to. I det følgende vil vi uddybe 2 cases fra hverdagen, som beskriver hvordan ipaden er blevet implementeret i hverdagen i Team E. Eksemplerne viser også hvor nuanceret ipaden kan bruges i forhold til de enkelte elever og deres kompetencer. Mette har dansk med FJ Ovenstående billede er et uddrag fra en dansksekvens, hvor Mette er sammen med sin klasselærer. De sidder med ipaden foran sig, den er sat op på en sving-arm monteret i en speciel holder. ipaden kan trækkes helt tæt på Mette, så hun har mulighed for at fokusere og berøre Ipaden. Den voksne og Mette sidder og hører historie på Ipaden. ipaden er indstillet således, at der kommer en ny side frem, når ipaden berøres. Er du klar til, at vi finder en ny side Mette. Mette sidder et stykke tid og laver grimasser, rynker brynene, ser tænksom ud. Så giver hun gensvar ved at komme med en lyd. Hun kigger op på den voksne, den voksne kommenterer hendes svar, Mette smiler, da hendes svar bliver tolket og ryster let på hovedet af velbehag. Det er tydeligt at se, at Mette oplever sig set og anerkendt i sin kommunikation og udtryk. Denne turtagning gentager sig mange gange i løbet af sekven-sen. Det er ganske nyt at Mette er i stand til at være sammen med en anden omkring noget fælles tredje. Hun mestrer at have fælles opmærksomhed og flytte den fra at give gensvar til at fokusere på billedet på ipaden, integrere de visuelle og auditive stimuli fra historien og vende

9 ESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCH tilbage til relationen. På sigt vil Mette måske selv kunne føre siderne frem og på den måde selv kunne høre og se historien. For de elever hvor deres fysiske kompetence begrænser dem i at være den handlende, at have kontrol over sekvensen, kan ipaden indstilles, således at historien kører fortløbende. gen med billeder, vi har indtalt historier fra skoledagen på Diktafonen, Talende Album, små historier på taleklodsen osv. Men det er aldrig rigtigt blevet så effektfuldt, som vi kunne ønske os. Vores ønske har været, at kontaktbogen kunne være elevens mulighed for at fortælle derhjemme, hvad de havde oplevet i skolen. Stor var glæden da vi blev præsenteret for MD på ipaden. Her er der mulighed Trine og Lene til morgensang Den næste lille case viser, hvordan vi bl.a. bruger ipaden i forhold til at opbygge relationen og også tilbyder eleven mulighed for at påvirke sekvensen og signalere parathed. Trine sidder ved bordet sammen med en voksen. ipaden holder den voksne foran hende, så hun kan se den og har mulighed for at berøre og aktivere den. Den vokse spørger Trine: Er du klar til vi synger god morgen til dig? Trine sidder lang tid og funderer, den voksnes tålmodighed er lige ved at slutte, men så begynder hendes hånd at bevæge sig. Hun trykker på den røde firkant på Ipaden (betyder nej). Efter et kort stykke tid gentager den voksne spørgsmålet. Trine gaber, strækker sig, kigger på den voksne. Den voksne gentager sit spørgsmål. Denne gang trykker Trine på den grønne firkant for ja. Denne case viser os, hvor vigtigt det er, at vi voksne er opmærksomme på eleverne latenstid, at vi giver dem den tid de har brug for at forstå og reagere på spørgsmål og mobilisere et svar. Får de den fornødne tid og har vi voksne en forventning om, at eleverne kan mobilisere et svar, så kommer det også eleven oplever at have indflydelse, medbestemmelse og føler sig anerkendt. Vi ved jo alle, hvor vigtigt det er for udvikling og læring, at vi mødes i relationen af empatiske og indfølende voksne. Foruden de moduler, der er blevet beskrevet ved hjælp af cases indgår ipaden i en stor del af skoledagens moduler f.eks. matematik, sang og musik, temaundervisning, morgensang, frikvarter, spisning. Kontaktbogen. Vi har igennem mange år været søgende i forhold til at kunne finde en metode, hvor kontaktbogen var elevens mulighed for at fortælle, hvad de havde oplevet i skolen at det er eleven der fortæller. Igennem årene har vi anvendt forskellige metoder med det sigte, at kontaktbogen blev meningsfuld for eleven. Vi har ofte suppeleret det skrevne i kontaktboside 9 for dels at skrive info til forældrene, dels at lægge billeder, videoklip og lydklip ind. På den måde kan det blive eleven, der fortæller derhjemme om dagens oplevelser, det bliver elevens oplevelser, der er i centrum. Pludselig bliver det betydningsfuldt, hvad Trine har oplevet i skolen og alle omkring hende får kendskab til, at der faktisk også bliver lavet sjove / skøre ting i Trines skole, at Trine faktisk også kan drille læreren etc.. Vores elever får måske en anden rolle i familien, idet de også kan bidrage med små historier om noget, de har lavet. Nu er det ikke kun, hvad de voksne har kunnet finde på at skrive i kontaktbogen, der har betydning. Bl.a. er vi blevet bekendt med, at det hos Trines familie vakte stor morskab, da Trine kunne vise videoklippet af kassen med instrumenter, der røg på gulvet. Det forholder sig faktisk således, at dette

10 ITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITAL lille videoklip stadig vækker stor glæde og er medvirkende til, at Trine også kan bidrage med sjove historier ved middagsbordet. Foruden de forskellige kommunikationsmuligheder som ipaden kan bidrage med, indeholder den også mange forskellige undervisningsprogrammer og programmer til aktiviteter i Sfo. Især bruger vi programmer, hvor der er lagt bøger ind og de forskellige spil. Pictello indgår også i en stor del af undervisningen og sfo aktiviteterne, idet vi laver en del billedserier i dette program. Vi laver små historier som f.eks. fortæller hele processen fra materialer bliver anskaffet til det færdige produkt kan vises frem. Pictello er også vældig relevant i forhold til at fortælle små historier f.eks. om besøg hos bedsteforældre, lejrskole, eventyr, udflugter etc.. Sten på vejen Nogle af vores største udfordringer har været, at ipaden er meget sårbar i forhold til at det ikke er muligt at sætte kode på, således at boards og andre ting der er lavet på den, ikke forsvinder hvis der bliver eksperimenteret ved de forskellige ting. (er rettet, Red) Desuden har vi oplevet manglende kendskab til It, vi kendte ikke Mac idet vi tidligere har arbejdet på PC. I forhold til nogle elever oplever vi også, at der er brug for individuelle løsninger i forhold til betjening og aktivering af de forskellige funktioner på Ipaden. Det arbejdes meget med en løsning af disse udfordringer lige for øjeblikket. Indlæg fra forældre Klassens forældre indgår i projektet med stort engagement og interesse og oplever også ipaden som et væsentligt element og betydningsfuldt redskab i forhold til elevernes kommunikationsmuligheder. Vi har derfor opfordret dem til at fortælle lidt om deres oplevelser med ipaden, og hvordan de har oplevet, at den er med til at optimere deres barns livskvalitet. Efter nærværende artikel kommer indlæg fra nogle af vores elevers forældre. Visioner. Vores visioner for fremtiden er at det kan lykkes for os at gøre ipaden mere individuel, forstået på den måde, at vi får ipaden sat op, så den tilgodeser den enkelte elevs behov på alle måder. Yderligere vil det give stor mening for eleven, hvis vi kan få den udbredt og mere implementeret i forhold til SFo, i forhold til alle de andre sekvenser, som eleven deltager i i løbet af en skoledag på Djurslandsskolen og de moduler, der ligger udenfor klassen. Dermed vil den blive en naturlig del af elevens hverdag i alle de miljøer, eleven færdes i. Den store udfordring er at få den implementeret i alle de miljøer, eleven færdes i, så eleven har sit sprog med sig både på skolen og i forhold til elevens sociale netværk uden for skolen. Desuden vil det være betydningsfuldt for den enkelte elev, hvis det kan lykkes for alle omkring eleven, at ipaden og dens muligheder i forhold til især kommunikation, vil blive en naturlig del af den enkeltes kommunikation. I vores begejstring over ipaden er det vigtigt at gøre sig klart, at ipaden kan være et supplement til anden kommunikation. Nogle elever bruger verbal tale, lyde, TTT, og vi arbejder også med struktureret tolkning og prøvende tolkninger. ipaden er ikke den eneste alternative kommunikationsmetode / hjælpemiddel, men for nogle elever har den på nuværende tidspunkt vist sig at være banebrydende. Det faktum, at ipaden giver den enkelte mulighed for at indgå i relation med andre, er betydningsfuld for at føle sig forbundet med andre, at opleve at have kontrol i forhold til sin omverden, have handlemuligheder og føle sig anerkendt i forhold til sine kompetencer og potentialer. Disse ting er af stor betydning i forhold til elevens trivsel og det er afgørende for, at eleven oplever nydelsesfulde øjeblikke det er i de nydelsesfulde læreprocesser, at læringen finder sted. En elev var gået helt ind i sig selv af vrede, men efter 10 minutters gladiatorspil på ipaden var kommunikationen genoprettet :) Det er så dejligt at se en dreng (uden talesprog) deltage aktivt med at svare på lærerens spørgsmål til morgensamling ved hjælp af ipad. Skan denne kode og se Lene og en elev være sammen om et fælles tredje. Maria gik i et stykke tid rundt og sagde hun ville have paddehatten, og vi forstod ikke hvad hun mente, indtil det gik op for os det var ipaden. side 10

11 EREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDRERE Takket være initiativ fra en forælder, kom Djurslandsskolen i gang med ipad Uden forældreopbakning ville ipadprojektet ikke være det samme. Her er reaktioner fra forældre, som har været yderst aktive og deltagende. Udfordringen Når skoledagen er omme for børn med kommunikationsvanskeligheder, forlader disse børn ikke kun deres specialskole eller klasse. De forlader samtidig engageret og veluddannet personale, som har tid og fokus på den helt rigtige kommunikation. Ofte er der stationære computere, boardmakertavler og en reol med forskelligt individuelt tilpasset udstyr til kommunikation til rådighed. Derfor kan nogle børn i denne gruppe i virkeligheden blive en smule mere handicappede kommunikationsmæssigt, når skoledagen er omme, da ovennævnte ting ikke selvfølgeligt følger med børnene ud af skoleporten. Efter skoletid færdes børnene forskellige steder, hvor ressourcerne eller udstyret fra skolen ikke er at finde eller er af en anden størrelse. Måske er barnet hos bedsteforældrene, ved aflastningsfamilie, med en hjælper ude at handle eller bare hos en af sine forældre i ulvetimen, hvor kommunikationen i forvejen kan have svære vilkår. Uanset hvor barnet færdes er der behov for en ensartet form for kommunikation. i stedet for at være låst til enten skole eller hjem, og dermed blive barnets personlige, individuelle kommunikationshjælpemiddel. Bruges ipad udelukkende i skolen, kan man i nogle tilfælde være med til at gøre forskellen på kommunikation i skole og udenfor skole større. I praksis Som forælder bruger vi dagligt ipaden som kommunikation og formidling til vores handicappede datter Trine. Fra morgenstunden viser vi i billeder ud fra et slags boardmaker-princip, hvad der skal ske: I dag skal Trine med bus, i skole, til ridning etc. Det fortsættes i skolen, sådan at Trine hele dagen er forberedt på skift og aktiviteter. I ipaden er der også en kontaktbog. Denne bruger vi fra morgenstunden til beskeder til skolen vedr. Trines hverdag, ofte ledsaget af fotos og video. Ligeledes udfylder skolen kontaktbogen i løbet af dagen, så når Trine er hjemme igen(eller i aflastning) læser vi eller en hjælper om Trines dag. Eksempelvis Ideen ipaden er velegnet som hjælp til kommunikation og undervisning, da den er nem at transportere. ipaden giver mulighed for at forene flere kommunikationskanaler i et værktøj, altså at et stykke fysisk hjælpemiddel kan indeholde både kontaktbog, boardmaker, talemaskine, 0/1 kontakt mv. Der er også valgmuligheder eller formidling via billeder eller ikoner. Vigtigst af alt, kan ipaden følge barnet, Er barnet mere auditivt stærkt end visuelt, kan det måske fremme opmærksomheden til visuel kommunikation via ipaden. Samtidig er brugen meget intuitiv for både børn og voksne. side 11 ser vi video og billeder fra skole sammen med Trine, på den måde får hun fortalt lidt om sin dag i skolen. Trine viser stor interesse og genkendelsesglæde, ved at se billeder og videoklip sammen med os.

12 LDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDR Trine bruger ipaden til at vælge aktiviteter og muligheder. I løbet af dagen bruger hun den eksempelvis til at vælge mellem vand og mælk eller mellem legetøj og spil. Skal Trine køre i bil, sidder ipaden fast på nakkestøtten, hvor vi bruger den til at forberede Trine på, hvad der skal ske. Ved at vise et billede af mormor, når turen eksempelvis går dertil, ved at vise færge, hvis vi skal ud og sejle. Desuden kan ipaden bruges som underholdning, fordi der kan ligge billedserier, bøger, små film på, som gør vente/køretid kortere. For Trine har ipaden betydet at billedkommunikationen og gennemgangen af hverdagen er blevet mere ligetil og mere brugervenlig for hende. Mht. selv at kunne vælge og have indflydelse på sin hverdag, er der er kommet en vigtig sammenhæng mellem skole, hjem og andet steds. Den ensartede gentagelse i kommunikationen, er for Trine afgørende for hendes trivsel og ro. Jeg fik ideen til ipaden som brug til kommunikation for børn som Trine, og præsenterede ideen for Trines lærer og derefter ledelsen ved et forældremøde. Ledelsen og personalet på Djurslandsskolen har taget ideen til sig og har siden ipadens introduktion i Danmark gjort et kæmpe stykke arbejde for, at få et forsøgsprojekt hurtigt op at køre mellem elever, personale og forældre. De har prøvet og fundet brugbare applikationer, sørget for opdateringer og set på tekniske monteringsmuligheder til ipads. Det har været spændende og meget lærerigt, og vi glæder os til sammen med skolen at udforske de mange muligheder, som ipaden byder på. Søren Roesen, far til Trine. Ipaden er blevet fuldstændig uundværlig Det første Sofie spørger om, når morgenmaden er kun knap færdig, er sin ipad. Det mønster gentager sig så ca gange dagligt, da ipaden er blevet foretrukne Sofies aktivitets værktøj. Hjemme bruger Sofie klart sin ipad mest til at se billeder og små videoklip fra skoletiden. Vi skal snakke om, hvem der er med på billederne, hvilke tegn de har og så måske lige finde dem i bogen Det er os. Sofie kan godt lide at fortælle ud fra sine billeder og har fuldstændig styr på, hvad det er for et billede hun leder efter og hvor hun skal finde det. Sofie kan en gang i mellem også godt lide at høre en historie eller se en film på ipaden. Her er der jo mulighed for at hun selv kan styre, hvornår en side er færdig og hvornår hun er klar til at få næste side læst op. Det er yderst motiverende for Sofie, at hun selv kan styre, hvornår hvilken aktivitet skal finde sted. side 12 Sidst giver ipaden faktisk også Sofie en vis status blandt andre børn, for ipaden drager og her bliver Sofie uden problem centrum med megen opmærksomhed. Hun nyder at sidde i midten med flere børn omkring sig, som følger med i det hun viser på ipaden.. og hvem nyder ikke at sole sig i sådan en opmærksomhed. Vi er yderst taknemmelige for at skolen har valgt at arbejde med ipaden og de kommunikationsmuligheder, der ligger i brugen af sådant et værktøj. Stor tak fra os. Hilsen Gitte Schoppe, Sofies mor.

13 RTENSSTEMMEIPADERMORTENSSTEMMEIPADERMORTENSSTEMMEIPADERMORTENSSTEMMEIPADERMO ipad er Mortens stemme På Djurslandsskolen har vi en pavillon til elever med autisme eller tilgrænsende vanskeligheder. Det giver mulighed for at skærme dem i det omfang det er nødvendigt. På den anden side giver det også mulighed for at pleje sociale kompetencer i det omfang det er muligt. I den forbindelse bliver kommunikation en central færdighed. Morten er 11 år. Han har diagnosen autisme. Han har intet talesprog men han kan sige ja og nej. Han kan og vil gerne kommunikere. Han kan bede om, dele opmærksomhed med andre og oftest svare på spørgsmål. Det gør han ved at bruge billeder, pege på, føre en voksen hen til et billede. Han bruger også gestus, mimik, lyd og tegn til tale. Han bruger simpelthen alle redskaber han kan for at kommunikere. Og det virker...indtil der kommer en person, som ikke forstår Morten. Så bliver han ked af det og frustreret. Han har et stort behov for at fortælle og hvis man ikke ved i forvejen, hvad er sket, er det svært at forstå ham. Man skal kende ham godt for at kunne forstå ham, selv når han gør sig umage for at udtrykke sig. Morten bliver meget frustreret når han føler at han ikke bliver forstået. Han græder, slår og sparker. Hvis han er sammen med en som forstår hans kommunikation og ham, er han nem at være sammen med. Han har også stort behov at have nogle små ting i hånden næsten hele tiden. Morten kan orientere sig i et dagsprogram igennem billeder (boardmaker billeder), han har lært at bede om hjælp og ting igennem billeder (PECS) og de voksne har brugt billeder for at fortælle Morten og forklare forskellige ting (PODD). Alle disse systemer og redskaber har Morten taget til sig, han er motiveret og har bare så stort behov for at kommunikere. Da Morten fik en ipad i hænderne var målet at give ham et yderligere redskab til at udtrykke sig. Her kunne han bruge sin erfaring med at kommunikere ved side 13 Lærer Linda Robertsdottir hjælp af billeder, hvor billederne blev transformeret til talende ord via programmet Tap Speak Choice (se beskrivelse andetsteds i Fagsnuden). IPaden blev Mortens stemme. Før gav han billeder til os eller pegede på dem og vi satte ord på. Her kunne ipaden sætte ord på Morten handlinger. Morten er god til at bede om hjælp til at kommunikere, så ipaden skulle bruges i nye situationer. Vi prøvede at bruge den til morgensamling, hvor vi siger god dag til hinanden, finder ud af hvilken måned, dag og dagens farve vi har og hvilket bogstav vi arbejder med. I denne situation plejede Morten at fortælle via tegn, hvad vi skal lave i dagens løb. Vi lærte Morten at bruge ipaden, dvs. at starte den, åbne programmet han skal bruge og de forskellige sider med de billeder han havde brug for hver gang. Morten arbejder selvstændigt ved sit bord inden morgensamling. Vi prøvede at give ham ipaden som sidste opgave. Han kommer så med ipaden til fællesbordet og hvis vi ikke er klar sidder han og arbejder forskellige apps på ipad indtil alle er klar ved bordet. Læreren siger nu starter vi og så åbner Morten programmet og gør sig klar til morgensamling. Han har ikke brug for at have ting i hånden mere og han er opmærksom hvad der sker til morgensamling for at være klar til at svare når det er hans tur. Ipaden har flyttet Morten videre i hans kommunikation og flyttet ham fra at være en passiv deltager til morgensamling til at være en aktiv deltager. Han kommer stille og roligt til morgensamling, sætter sig og er klar. Han har ikke brug for at have sine dimseting i hånden og han lægger mærke til hvad de andre gør og om de gør det rigtige. Han er med andre ord aktiv deltager til morgensamling. Vi har også lagt billeder og film af forskellige aktiviteter Morten har oplevet og det har Morten glæde af og det er en stor fornøjelse for ham at vise det til de andre, dvs. Vores fremtidige mål er, at Morten kan tage ipaden med hjem og åbne bruge den som kontaktbog (Moment Diary, som er beskrevet andetsteds i Fagsnuden) og vise hvad han har lavet hver dag via billeder og ord.

14 Apps på Djurslandsskolen Vi har ikke lige mange erfaringer med alle apps, men har prøvet dem mindst én gang. De apps hvor der er en ved har vi specielt gode erfaringer med. De fleste af programmerne findes i en "lite" udgave, som er gratis, men med begrænset funktionalitet. Så kan man prøve dem af inden man beslutter sig for at købe. Ajourført Apps ne dækker området fra elever med multipelt handicaps til elever der kan læse. Kommunikation Dragon Dictation Moment Diary MyTalk Tools Mobile Ontime Studies (Skoleskema) Pictello Proloquo2go Talkboard Tap To Talk Tap Speak Button Tap Speak Choice Tap Speak Sequence Voice reader text to speak Læring Læseindlæring / Dansk Matematik Childrens animal sounds Farvemonster - lær farverne HC Andersen Huskespil ireact Lær Klokken Match it up Rasmus Klump Silke, Syng leg og lær Sock Puppets Telling time 120 ord ABC balloner Bogstavleg HC Andersens ABC HC Andersen ABC punkt til punkt Knæk læsekoden Ordjagt Skjulte ord Vokaljagt Den lille tabel Dots for tots HC Andersen 1,2,3 Ace Kids Math Mad Math Matemaslik Math Bingo MathMagic Math Level 1 Math Level 2 Math Level 3 Math Level 4 Math Level 5 Math Level 6 Math Level 7 Math Level 8 G - Skriver det, du siger G - Dagbog - video bill. lyd G kr. Skema- struktur G - visuelt fleksibelt skolesk. 115,- Den talende billedbog 1039,- alternativ komm. 105,- visuel taleplade G - alternativ komm. 89,- talebøf 819,- det bedste til komm. 179,- visuelle sekvenser 12,- Læser det du skriver 6,- dyrelyde og billeder 12,- Dansk program G. vendespil 6,- Reaktionsspil 12,- Analog og digital G Størrelse og form 6,- Mange læringsspil G- Pixelines lillesøster G - rollespil med sokkeduk. G - lær klokken 18,- træning af alm. ord 6,- lær bogstaver med ball. 6,- interaktivt alfabet G- huskespil 6.- Lær alfabetet 24,- alfabetets lyde 6,- find ord på tid 6,- find skjulte ord G - lær vokalerne 12,- Træning af små tabeller 6,- Talrækker, tælle 12,- Regneprogram 12,- Regn på mange måder G Sjovt program til regning 6,- komkurrence indbygget 6,- opgaver med tællehjælp Matematik på forskellige klassetrin. Man kan købe programmet eller logge ind med elevens UNI- login. (Udleveres evt. af klasselæreren)

15 Bøger Fremmedsprog Spil og underholdning Musik Math Level 9 Cykelmyggen Egon Da lille Madsens hus blæste væk Den lille pige med svovlstikkerne Eventyret om Lily Biten Fire Trucks and other vehicles H.C. Andersens Eventyr Mimbo Jimbo Mimbo Jimbo har det sjovt Mægtige Maskiner Pippi finder en spunk Troldeliv English Numbers (engelsk Fetch It (eng.) Kids Find and Learn (engelsk) Learn English the fun way Lingu Pingu (engelsk) 3d rollercoaster Angry Birds Balloons Burning tires Børnepuslespil Chopper2 Create a Car Extreme Road trip Flight Radar Fugleguiden Havens Fugle Hugo Safari - Film Krydsord Monster trucks My Fish 3D Aquarium Ocean Blue for ipad Planets Ship finder Sound Touch Svante og Maggie The adventures of TinTin Tic Tac Toe Vand Vendespillet Voices 2 Yatzy Band Børnesange Drum Kit Pro Garage Band Guitar Tuner Jelly Band Soundrop Spacehouse Touch Band TuneIn Radio Voicejam 42,- God dansk bog 42,- Fra Gyldendal 18,- Gyldendal 24,- Farverig billedbog 18,- Fagbog om store biler 24,- stk. Mange forskellige 36,- Sød bog for de helt små 36,- Sød bog for de helt små 24,- Lærerig fagbog 42,- Pippi er jo Pippi :) G Masser af troldeliv G Lær at tælle G Lær engelske ord- G Lær engelske ord G Samtaler og sætninger G Forskellige emner G Ture igennem New York G Ingen præsentation G Skyd balloner med pile 12,- Knald på Racerløb 6,- Meget enlekt puslespil 18,- Helikopterspil 6,- konstruktion og fantasi G lille bilspil 18.- se fly i luften (nørdet) 68.- guide til danske fugle G fuglestemmer m/quiz G de gamle Hugo- film G for større børn 6,- spil med 4 x 4 6,- vælg selv fisk og fodr. 6,- medtativt havmiljø G find stjerner og planeter 12,- Hvilke skibe er i farvand 24,- mange lyde G handler om miljø 6,- flot adv. spil 6,- kryds og bolle G vand på mange måder G - mange spil 12,- Lav stemmen om 27 x G klassisk spil 24, bland instrumenter 12,- tekst melodi og lege 6,- stort trommesæt 30,- indspil mix og udgiv 6,- stemmer guitaren G lav selv et sangkor G leg med lyde 18,- mis house og hiphop G mix og record musik 6, radiostationer 42,- indspil stemmer oveni hinanden og lav kor.

16 ISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAG Vi oplever magiske øjeblikke Øjnene glimter af gejst og ordene myldrer ud af Pia Astas mund, når hun fortæller om hvordan hun bruger ipad sammen med en elev i indskolingsgruppen på Djurslandsskolen. Pia Asta Hansen er erfaren pædagog og har været på Djurslandsskolen i mange år. Hun har siden der kom computere på skolen altid interesseret sig for hvordan de kunne inddrages i arbejder med børn. Pia Asta har bl.a. en IKT-efteruddannelse. Wasim er 8 år og går i skolens indskolingsgruppe i 1. klasse. Han er fysisk udfordret af en omfattende Cerebral Parese. Pia Asta fortæller: Da vi startede med at arbejde med ipad, tog vi ud på en rejse, som kan sammenlignes med et adventure-spil med udfordringer og baner og risikoen for at dø. Eleven og jeg drog afsted og var meget opsatte på at finde ud af hvordan ipaden kunne anvendes på trods af fysiske begrænsninger. På denne rejse mødte vi en masse spændende mennesker, som gav os redskaber og ideer til at komme videre til næste niveau eller bane. Nogle gange blev vi slået hjem, nogen gange var vi lige ved at dø, nogen gange var vi på besøg hos troldmænd, som gav os ekstra kræfter. Vi blev klogere og vi er stadig på vej med uanede muligheder foran os. Der har været magiske øjeblikke, når eleven eller jeg har fundet ud af hvordan ipadden skulle betjenes. Troldmændende er naturligvis specialisterne, som kan være med til at overvinde de fysiske begrænsninger. Der er også magi inde i maskinen, når man opdager at hvis man vender den på den anden led, så kan den noget andet. Pia Asta Hansen Pædagog ipad i hverdagen Her går meget ud på at træne hvordan vi skal bruge den. Forstået på den måde at vi prøver at blive bedre til at anvende den. Både rent teknisk, men også hvordan vi tilpasser omgivelserne, så Wasim kan betjene ipaden. Jeg selv bliver bedre til at finde ud af hvad den kan i forhold til den elev jeg arbejder med. Nogle gange bliver det til stjålne øjeblike i det daglige, for det er ikke sat på skema hver dag. Hvis vi mangler resurser, må vi være lidt kreative. F.eks. når vi går til fodbold med nogle elever, så kommer Wasim med i sin kørestol og så arbejder vi med ipad i et omklædningsrum, mens de andre spiller fodbold. I den forbindelse er det jo rigtig rart med apparatets mobilitet og fleksibilitet. Der var mange hjælpemidler, som dette ikke ville være muligt med. Det er så kanongodt at man bare tager den under armen og så afsted. Der er så den lille hage ved Wasims betjening af den, at han har brug for en optimal placering i forhold til skærmen, så der skal egentlig bruges både bord og stativ. Hvis vi er i omklædningsrummet, så må jeg agere både bord og stativ og det bliver fysisk hårdt efter 10 minutter. For sådan en dreng som Wasim i vores gruppe, som i forvejen har behov for megen omsorg, træning og pleje med hans fysiske udfordringer, er arbejdet med ipad noget man skal prioritere højt for at det bliver til noget. Man skal sige til de andre at der er vigtigt; det er en skal-ting. Det er ikke altid at den daglige træning kan gennemføres, men næsten, fordi den er prioriteret højt. Det er beskrevet i Wasims elevplan, hvordan jeg bruger den i SFO og brugen i undervisningen er også beskrevet. Til efterårskonferencen viste vi film, der viser hvordan han bruger den. Vi bruger også ipad til daglig til kommunikation med hjemmet, altså som en kontaktbog. (se beskrivelse af Moment Diary side 30. Red.) Vi lægger billeder ind, så Wasim kan se og vise derhjemme. Forældrene er ikke begyndt at lægge billeder ind endnu.

17 ISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAG Daglig brug Forældrene er rigtig glade for at bruge ipad som kontaktbog. Moderen siger, at hun ikke får tændt computeren for at tjekke forældreintra; det er meget nemmere lige at tænde ipaden og skrive en kommentar. På den måde får vi meddelelser fra hjemmet, som vi ellers ikke ville have fået. Vi bruger den også, når vi laver legeaftaler. Hvis Wasim vælger at bruge ipad, så bliver det attraktivt for kammeraterne at lege med Wasim og hans ipad. Det har givet ham en form for prestige. Jeg bestemmer så hvad de skal spille, f.eks at det skal være et vendespil, hvor de skal skiftes, så kammeraten ikke overtager det hele. Her er altså også brug for voksenstyring og guidning. Alligevel får han en legerelation, som han ellers vil have svært ved at opnå på samme ligeværdige niveau. Det tænker jeg er rigtig godt. Kommunikationshjælpemidler: Wasim kom hertil med en PODD-bog, som har fantastisk mange muligheder, men også mange begrænsninger. Nogle af begrænsningerne er der jo på grund af hans fysiske udfordringer, der gør at han har rigtig svært ved at gøre noget aktivt og dermed ikke kan bladre i sin PODD-bog. Han er meget afhængig af at vi forstår hvad han vil og at vi har sat de rigtige sider ind. Det var min ide at overføre visionerne og teknikken til ipad, så han på samme måde kan vælge lige præcis den røde brandbil, hvis det er den han vil have, via sin ipad. Det er dér udfordringen ligger for mig lige nu. Han havde også et kendskab til tegn til tale og det bruger vi rigtig meget. Det er den væsentligste kommunikationsform lige nu sammen med øjenudpegning og lyde og kropssprog. Men den mere nuancerede kommunikation, den håber jeg han kan få mere af via ipad, for der synes jeg PODDbogen havde sine begrænsninger; især i forhold til følelser. Wasim har også været til computerafprøvning inde på HMI og det har han haft glæde af i forhold til enkelte programmer, men det er jo noget stationært noget, som vi ikke kan tage med os rundt omkring. På den måde er det temmelig ufleksibelt. side 17 Stjæl med arme og ben Jeg har en stor viden omkring autisme, fortæller Pia Asta, og det er min erfaring at de har meget brug for en kommunikation der er mere konkret og visuel. Og især i sociale sammenhænge har de brug for hjælp til kommunikation. Jeg har brugt meget at arbejde med social stories og boardmaker. Og tegneseriekommunikation. Jeg har også brugt PECS meget. I den forbindelse har jeg fundet ud af at der findes så at sige ikke én religion, men det er bare med at stjæle med arme og ben og hente det man kan bruge fra de forskellige metoder, så det fungerer for det enkelte barn. PODD-bogen bliver lavet digitalt - bordmaker er også på computer. Jeg har prøvet talemaskinen. Jeg var i sin tid på en IKT-uddannelse. Et årsværk, hvor pædagoger og lærere kan afprøve digitale hjælpemidler til kommunikation. Jeg lavede projekt i den talende bog. Men der var mange tekniske vanskeligheder. Og bøvl. Jeg er ikke IT-nørd. Men på kurset fik vi mulighed for at gå lidt i dybden med det. Jeg kunne godt tænke mig at nogle af de ting, jeg lærte, blev lidt mere implementeret her på Djurslandsskolen. Jeg startede også en IT-cafe for eleverne i SFO. Men det kræver, at der er enighed i personalegruppen om at det er en god ide. Så havde jeg orlov i et halvt år og det var væk, da jeg kom tilbage. Hvad adskiller ipad fra andre digitale hjælpemidler? Pia Asta svarer: Den er fleksibel og ualmindelig nem at anvende. Når man placerer den foran et toårigt barn, finder det hurtigt ud af hvordan den fungerer. Det kan være et problem at den reagerer så hurtigt som den gør. Det kunne være fint at kunne stille på hvor hurtigt knapperne fungerer og reagerer. Når børnene har svært ved at styre deres bevægelser bliver det ofte tilfældigt hvordan programmerne bliver betjent. Jeg har børnebørn fra 1-8 år og de kan ting rent motorisk, som vores elever slet ikke kan og for dem er det fint at den reagerer så hurtigt. Jeg synes det er fint, at jeg har normalt fungerende børn at sammenligne med, så jeg kan se hvad der kan lade sig gøre. Så kan jeg jo få noget at arbejde hen imod og sammenholde det med mine elevers nærmeste udviklingszone. Størrelsen på ipad er fin og vægten. Det er meget let og tilgængeligt at installere programmer. Den har en fin grafik. Den er klar i skærmen. Det bliver dejligt når vi finder et overtræk, som kan gøre skærmen lidt mere mat. (Det er fundet og bestilt. red.) Indtil nu har jeg været meget fokuseret på at få den til at fungere i forhold til Wasims fysiske formåen, for det er jo en forudsætning for at han kan bruge den forholdsvis frit. Jeg fandt jo ret hurtigt ud af at han faktisk ikke kunne betjene den selv, så derfor har mit fokus bevæget sig fra at være kommunikation, som jeg havde tænkt i starten, fordi jeg mente at den måtte kunne bruges ligesom en PODD-bog. Det var dét der var min store motivation for at gå ind i det i forhold til Wasim. Men der var jo nogle forudsætninger omkring betjening af ipad, der ikke var i orden og dem blev jeg så nødt til at fokusere på. Det har taget meget meget af min tid. Både at få tingene til at spille sammen og få kollegerne til at afprøve osv. Men det er fint at vi kommer et lille skridt fremad hver gang og nu er vi ved at være godt med. Vi startede ud med en afprøvning hos fysioterapeuten, hvor vi fandt ud af hvordan Wasim rent grovmotorisk og finmotorisk magtede at sidde med ipaden. Vi fandt ud af at han i hvert tilfælde havde brug for en skråtstilning af den. Vi prøvede med skråpuder og skumgummiting, vi placerede noget under hans arm. Wasim har mange medbevægelser

18 ISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAG i fingrene, så hvis han ville bruge pegefingeren, så var det måske langemand, der først rørte skærmen og så fik han ikke den rigtige handling ud af sine intensioner. Så bliver det og også svært at forstå hvad der sker i forhold til hvad man gør med fingrene. Det var vi jo nødt til at gøre noget ved. Vi prøvede mange ting. Først prøvede vi om der hjalp at komme i ståstativ, men der var der ikke bevægelsesfrihed nok i armen. Han kom også i sin arbejdsstol med diverse skråpuder. Vi var inde hos en kollega og se jeg i tanker om at man kunne bruge fingervanter. Jeg var i en Tiger-butik og købte et par billige fingervanter og klippede spidsen af pegefingeren og det fungerer bare så perfekt. Så det bruger han nu. Forældrene har også købt et par vanter derhjemme. Det er så fantastisk at opleve når Wasims finger får fat i noget på skærmen og han flytter det det rigtige sted hen og han jubler bagefter. Så er vi jo på vej til at kunne betjene ipad og han har forstået at han kan få noget til at ske på den en bevægelig arm med en ipad på, men så mister man jo meget af fleksibiliteten. Oven i alt dette fik vi besøg af synskonsulenten som virkelig åbnede mine øjne for nogle ting. Jeg havde jo kendt Wasim et stykke tid og havde læst hans papirer og lagt mærke til, at han ikke ser så godt og mente at jeg havde taget højde for det i hverdagen. Så gav synskonsulenten mig et par briller på, der skulle vise mig hvor meget Wasim kan se. Og hold nu op hvor blev jeg chokeret. Jeg havde overvejet at få gang i Tom Helios på Sjælland til at prøve med en armslynge og havde også tænkt på et pandebånd, der kunne holde Wasims hovede, men hvis det blev gjort, ville han ikke kunne se spor på ipaden. Jeg tænkte, at der var jeg lige ved at falde ned i hullet og dø i projektet, for nu at vende tilbage til analogierne til et computerspil. Det var virkelig en ahaoplevelse med de briller, så jeg gik ned og kastede dem i hovedet på alle mine kolleger og sagde: Prøv lige at opleve hvor lidt han kan se. Det var jo et problem med hænderne og jeg må indrømme at vi prøvede med noget tape, så det kun var pegefingeren der kunne være aktiv. Wasim samarbejde meget om det og det så ud til at fungere, men han brugte så mange kræfter, at tapen hele tiden faldt af og der var mange med- og modbevægelser. Pludselig kom rigtige måde. Vi spiller også vendespil, hvor han bruger det princip. Mulighed for forberedelse I undervisningen bruger de 2-3 forskellige apps for at Wasim skal lære ipaden rigtig godt at kende. Det er meningen at de vil til at bruge lydbillederne fra Hop Ombord til danskundervisningen. Men der er jo meget der skal læres og øves inden det kan bruges til eleverne. Og det er nok en svaghed i projektet at det kun er eleverne der har fået ipads. Når de så har dem med hjem som kontaktbøger, så er der ikke mulighed for at de ansatte kan øve sig og lave ting til eleveren. Jeg synes helt klart at de voksne også skulle have haft en ipad. Som det er nu, må de voksne næsten snige sig til at gøre det i hverdagen, når eleverne ikke bruger dem og man i øvrigt har A-tid som pædagog eller forberedelsestid som lærer Samtidig er det en stor ulempe at der ikke er trådløst netværk på skolen. Det er en temmelig stor begrænsning i hverdagen. Det kunne også have været fint at have haft nogle små workshops tidligere, så man kunne stikke hovederne sammen side 18 og få løst nogle af de her små problemer i hverdagen, sommer så let kommer til at virke som en stopklods for at man kommer videre. Så hvis man vil fortsætte projektet, og det synes jeg man skal, så mener jeg at man skal prioritere sådan noget som ipad rigtigt højt, for vi må jo nok se i øjnene at vi fremover må indse at de vil prøve at lave et tilbud til de bedste af vores elever i den almene Folkeskole. Og så er det vigtigt at vi har en specialiseret viden og kunnen på nogle centrale områder. I den forbindelse skal ildsjælene have nogle gode arbejdsbetingelser, hvor de bliver udstyret med de redskaber, der skal til for at de kan udføre deres pædagogiske arbejde. De her ildsjæle skal jo have noget brændstof for at blive ved med at brænde. At huske sit liv På det personlige plan er det enormt spændende at se hvad man kan nå med vores elever. Det giver mig en helt personlig glæde når Wasim finder ud af hvordan det virker og bryder ud i jubel. Der smelter mit professionelle hjerte fuldstændig. På den måde at jeg har fået et arbejdsredskab, der gør at jeg er med til at gøre en forskel for Wasim. Når man så hurtigt kan lægge billeder og video ind, betyder det at elever som Wasim kan komme hjem med noget, så han kan vise hans forældre at i dag har han været ude og cykle ude på legepladsen og jeg kunne selv, og de kan rose ham og de kan se hvor dygtig han er. På den måde skaber den en forbindelse mellem hans skoleliv og hans hjemmeliv. Det hjælper ham også til at huske, så det danner spor i hans hjerne, så vi tager gamle videoer frem og snakker om han kan huske de forskellige situationer. Altså kan han bedre huske sit liv. Det hele bliver mere tilgængeligt.

19 ASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOG Dagbog Nina - Jeg ville gerne være med i Djurslandsskolens kommunikationsprojekt, fordi jeg på det tidspunkt underviste en elev med kommunikationsvanskeligheder. Jeg har ikke kunnet motivere denne elev til at bruge vores sædvanlige materialer. Min elev, Nina, gik i 10. Klasse, så det var sidste chance for et nyt kommunikationsredskab. Nina er en pige med Downs Syndrom og hun var meget glad for at bruge en pc og var også blev ret ferm til det. Hun ville gerne være og gøre ligesom de andre unge måske følte hun, at det var barnligt og lidt ydmygende at sidde med pictogrammer, velcrotape osv. Hun forsøgte i hvert fald flere gange, at smide mine omhyggeligt udarbejdede pictogramæsker i skraldespanden. Jeg har lavet dagbog over arbejdet med Nina og ipaden og her kommer et uddrag af dem: Mandag den 7. marts - Introduktionen ved at trykke med min finger. Hun ville super gerne være med. Så kom hun tøvende med pegefingeren, og lidt efter havde hun overtaget det. Når der dukkede et genkendeligt dyreord op, forsøgte hun at sige det. Allerede på førstedagen var vi godt i gang, så jeg fortsatte med de næste skridt: Ellen Jeppesen Lærer Giraffen Gina: Fantastisk oplevelse at se hvordan Nina hurtigt fik et fortroligt forhold til giraffen. Hun eksperimenter, laver lyde og fortæller Gina en masse om sin mor og familien, som kun Nina forstår. Men Gina gentager jo det hele og Nina synes, det er super. Så finder Nina ud af, at Gina vil aes, og der kommer hjerter frem. Sonja kysser skærmen, og så fortæller hun igen Gina om mor og laver sjove lyde og griner højt. Da Gina har fået vand opfordrer Nina giraffen til at sige tak. Til sidst kommer der fra Nina en opremsning af alle navnene på hendes bosted, som Gina gentager. Timen er forbi og jeg lægger ipaden i skabet. Mens jeg i frikvarteret drikker en kop the med kollegerne, lister Nina hen og tager selv Ipaden frem. Og da jeg kommer hen til hende, har hun også fået den i gang med trommerne. I dag begyndte Nina at arbejde med Ipad. Planen for i dag var hun hun skulle lære at swipe og taste med et passende tryk. Hun skulle også gerne få lyst til Ipad og se det sjove i det. Jeg ville prøve at få hende til at tælle vha, appen Talspillet fra Fusentasterene. Der er et antal dyr på skærmen og når man trykker på skærmen over et af dem, siges et tal og det tal dukker op over billedet af dyret osv. Først kiggede hun bare. Jeg begyndte at tælle Trommesættet Drums. Nina fik lært selv at finde det. Hun syntes det var rigtigt spændende, men af bare iver røg hun ind i problemer med sin måde at berøre skærmen. F.eks fik hun også rørt andre steder end på trommerne med hånden. Efter øvelse og hjælp fik hun styr på trykket igen, så der kom gode tromme lyde. Huskespillet fra Fusentasterne med 8 brikker: Nina er helt koncentreret og arbejder. Lytter intenst, men siger ingenting. side 19 Torsdag den 10. marts - Gina hjælper. I dag var Nina rigtig tvær, da hun kom. Hun havde absolut ikke lyst til at stige af bussen. Efter lang overtalelse kom hun sur ind i sit rum, hvor hun blev bedt om at tage jakken af. Det ville hun ikke, hun ville kun se noget på YouTube. Nina sad meget længe og mulede. Så kom jeg i tanke om Gina. Jeg fik Gina til at gentage, hvad jeg sagde. Nina registrerede slet ikke, at det var mig og min stemme, men svarede Gina så godt, som Nina nu kan - og bedst af alt - hun gik ud med jakken, som Gina (jeg) bad hende om og fik derefter lov til at lege med Gina. En stor del af timen var gået, men Nina nåede at blive glad, at få løst konflikten og få lidt sjov med Gina. Torsdag den 17. marts. Nina blev i dag præsenteret for den TSC tavle, jeg havde lavet til hende. (Se nærmere beskrivelse af Tap Speak Choice andetsteds i Fagsnuden. Red.) De mest brugte ord som: ja, nej, bus, hjem, toilet osv. 24 stk. i alt. Når hun skulle noget, prøvede jeg samtidig at trykke, så hun fik billede og lyd. Hun kiggede meget og prøvede så et par stykker. Hun kom lidt i gang, men så for-

20 DAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNIN svandt tavlen. Inden jeg havde fået den frem igen, havde hun mistet tålmodigheden. (Jeg har her senere fundet ud af, at tavlen ikke skal ligge i biblioteket, men i boards - det er altså vigtigt selv at have styr på det først) Vi sluttede af med, at Nina selv måtte vælge. Valget faldt straks på Gina. Herligt. Nina er ofte morgensur, men når hun får lov til at snakke med Gina, tør hun op og humøret bliver bedre. Før frokost fik nogle kammerater lov til at prøve ipaden. De var begejstrede for den, noget som Nina kunne mærke. En god måde for Nina at opnå noget prestige i gruppen. Fredag den 18. marts. Jeg tror, Nina kunne huske, at der stod ipad på hendes skema her til morgen. Chaufføren fortalte, at hun uden brok havde sat sig ind i bussen, taget sele på og var steget ud, da hun ankom til skolen. Efter den obligatoriske morgengåtur, denne dag fuldstændig uden brok, gik vi i gang med ipad. Nina havde medbragt et par rigtige trommestikker. Hun har så tit noget med hjemmefra, så det bed jeg egentlig ikke mærke i. Men så fandt jeg ud af, hvad hun havde tænkt sig: Trommestikkerne var til trommesættet på ipaden. Jeg måtte skuffe hende og sige nej, det går ikke, det kan kun lade sig gøre med fingrene. I dag ville hun gerne prøve hele tavlen med alle 24 ord. Hun trykkede på næsten alle, og vi sluttede med, at jeg forsøgte med et par ting, hun skulle svare på ved tryk på en tast, men nej, den gik ikke nu ville hun noget andet. Jeg tænker, spørgsmålene jeg stillede var for abstrakte det virker nok bedst, når hun står i en situation, hvor hun selv synes, det er vigtigt at svare. Så vi gik videre med appen Dots for Tods, hvor man skal forbinde tallene 1-20 i rigtig rækkefølge. Det var lige i overkanten, men hun kæmpede bravt med opgaver, som hun, hvis de havde været på papir, ville have givet op overfor. Hun genkender faktisk kun tallene 1 og 2.Hun arbejdede efter Trial and error-metoden 18 gange med de resterende tal. Igen var det lidt svært for hende at være præcis nok i finmotorikken. Nina har en del digitale billeder, som hun er meget glad for. Jeg fik dem alle lagt ind på ipaden og viser hvordan man finder dem. Hun finder ret hurtigt ud af hvordan, de ligger i bunker, hvordan hun kan se dem og blade frem og tilbage. Jeg har tidligere på min egen ipad vist hende et diasshow med fed musik til. Hun får fortalt mig, at det vil hun også gerne have. Men jeg har ikke fået lagt noget musik ind enenu. Nina accepter dog bare at se billederne nogle igen og igen. Nina hygger sig meget med ipad. Når hun ser vi skal i gang tager hun sko og strømper af og sætter sig op i den ene ende af sofaen så er der plads til mig i den anden ende. Hun har nu også selv fundet ud af at skærmbilledet forbliver vandret, selv om man drejer ipaden.. Torsdag den 24. marts Vores afdelingsleder, Birthe Thyrre, kommer ind, da Nina skal til at arbejde med sin Ipad. Nina er meget stolt og nyder at vise Birthe sine fotos, og det hun kan. Derefter arbejder vi. Hendes to-do tavle er spændende for hende, men kun som noget sjovt, hun kan trykke på hun er ikke rigtig indstillet på, at det er noget, der skal få hende i gang med at arbejde. Jeg prøver at bruge den, når hun skal et eller andet f. eks med bussen eller på tur. Prøver at vise hende at hun også kan svare mig ved at trykke nej, ja, øv osv. Håber, det kommer med tiden, men der er lidt lang vej igen. Fredag den 8. april. Teknisk er Nina dag for dag blevet bedre til at bruge ipaden. Hun har sin helt egen mening om, hvad hun vil bruge den til og det kan være særdeles (af og til umuligt) at få hende til at bruge f.eks undervisningsdelen. I dag opdagede hun, at hun kunne formindske og forstørre med fingrene. Det var hun meget optaget af. Nina skulle arbejde med vores fysioterapeut Helle. Jeg havde netop lagt de billeder ind, jeg tog sidst, hun var derinde. Så Helle skulle naturligvis se disse billeder få en en tur gennem forstørrelsesglasset. side 20 Torsdag den 5. maj Da Nina kom i morges, blev jeg hurtigt klar over, at der var noget helt bestemt, hun ville mig. Først ville hun have sin ipad. Nej, hun skulle ikke bruge noget af det, der var deri! Men hvorfor ville hun så have den? Hjem, sagde hun. Hun har før haft den med hjemme, så det sagde jeg ja til, at det måtte hun gerne. Men det var ikke helt det, hun ville Hun pegede og sagde forskellige navne så endelig gik det op for mig. Hun ville have fotos fra bostedet og fotos af mor lagt på ipaden. Jeg ringede til bostedet og fortalte om Ninas ønske. De ville prøve at lægge fotos på. Mandag den 9. Maj I morges tog Nina straks ipaden frem og viste skuffet, at der ikke var nye fotos. Jeg havde sagt til bostedet, at hvis de ikke selv kunne lægge billederne ind, ville jeg gerne gøre det, så jeg prøvede at forklare Nina, at de kommer senere. Det er altid svært for Nina, når hendes ønske ikke kan opfyldes her og nu. For at få humøret lidt op igen, blev jeg nødt til at lade hende selv vælge. Nina valgte robotten (Talking Roby. Red.), der så fik alle navnene på dem, hun godt kan lide. Hun elsker, når den gentager hendes lyde, og hun bruger den som sin fortrolige. Hun fortæller robotten en hel masse, som ingen andre kan forstå. Når Nina arbejder med tal, huskespil osv. har hun forbedret sig markant. Hun husker bedre og hendes koncentrationsevne- og tid er langt bedre. Desværre har hun stadig en aversion mod kommunikationsprogrammerne. Hun slår helt bak, når hun ser de

Stav med professor X Lær de store og små bogstaver.

Stav med professor X Lær de store og små bogstaver. WriteReader Ny ipad- app for børn i alderen 4-10 år, lærer børn at læse gennem skrivning. App en er udviklet og testet af folkeskolelære i samarbejde med ledende danske forskere. WriteReader er en ipad-

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog.

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog. Forskellighed. På Lysholm ser vi forskellighed som en styrke. Eleverne har forskellige diagnoser, og der er elever med og uden verbalsprog. Nogle elever har kørestol, andre løber omkring. Forudsigelige

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1 Ipads på VHS En vejledning ipads på VHS Side 1 Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi ved allerede nu, at dette redskab bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Med uddelingen

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

IntoWords. Dansende bogstaver. Se bogstavlyde. Vokaljagt

IntoWords. Dansende bogstaver. Se bogstavlyde. Vokaljagt IntoWords Læse- og skriveværktøj med oplæsning og ordforslag til dansk og engelsk baseret på teknologien fra det kendte værktøj CD-ORD. Dansende bogstaver Se bogstavlyde Dansende Bogstaver giver barnet

Læs mere

Temadag om ipads og apps

Temadag om ipads og apps Temadag om ipads og apps Til mennesker med særlige behov Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Temadagen indeholder en række workshops, hvor der præsenteres nogle af de apps, der anvendes til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat

UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat PÆDAGOGISKE SPECIAL COMPUTERPROGRAMMER TIL BØRN OG UNGE Apps er ofte billige og let tilgængelige, men computerprogrammer rummer stadig langt flere muligheder for indstilling

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB!

TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB! TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB! Vi håber på, at det bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der vil opstå mange spørgsmål i løbet af den første tid, nogle vil kammeraterne

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

BRUGERNE BESTEMMER STADIG DET MESTE

BRUGERNE BESTEMMER STADIG DET MESTE NYT SKOLEÅR MED DIT DIGITALE ARBEJDSREDSKAB! Vi håber ipad en har været en stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der har været mange spørgsmål i løbet af den første tid, nogle har

Læs mere

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed... Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme GRANBOHUS SKOVLYST Tryg fritid for børn og unge med autisme Tryg fritid med kammerater og gode oplevelser I Skovlyst vil barnet hver gang møde de samme børn og voksne Skovlyst er et ferie- og aflastningstilbud,

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Fritidsordningen En kommunal specialskole Skolefritidsordning Formål og indhold Skolefritidsordningen er et frivilligt tilbud til alle skolens elever. Målet er at børnene lærer at forvalte

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder

ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder Præsentation 1 HVAD ER MATEMATIKVANSKELIGHEDER? 2 Matematikvanskeligheder Magne 1998 Dyskalkuli (matematikvanskeligheder) Akalkuli (kan ikke regne) Generelle matematikvanskeligheder

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Skoleskema for 0.-3.C

Skoleskema for 0.-3.C Skoleskema for 0.-3.C 0.-3. C mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.20-9.05 9.05-9.50 10.05-10.50 10.50-11.35 12.00-12.45 HM Post,skema & lege HM Billedkunst /HM Matematik Post,skema & lege Natur/teknik

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Første indstilling af ipad

Første indstilling af ipad Første indstilling af ipad Hvordan indstilles en helt ny ipad til elever i 3.- 8. klasse i Rudersdal kommune Ibrugtagningsvejledning - ver. 2.2, side 1 Ny elev-ipad Rudersdal Den udleverede ipad er et

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2012 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund Min baggrund Børns leg og læring med digitale medier fra forbruger til medskaber Søren Gundelach, UdviklingsForum Søren Gundelach Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS,

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Sådan indstiller du din ipad første gang

Sådan indstiller du din ipad første gang Sådan indstiller du din ipad første gang Betjeningsvejledning - ver. 1.2, Side 1 Rudersdal Ny lærer-ipad Du får udleveret en ipad som lån fra kommunen. Denne vejledning gennemgår i en række skærmbilleder,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Fjordskolen Lysholm & Hedevang

Fjordskolen Lysholm & Hedevang SpecialCenterRoskilde Fjordskolen Lysholm & Hedevang Roskilde kommunes specialskole for elever med fysiske og psykiske handicap, svære generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Fjordskolen,

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Den testansvarliges vejledning til kompetencetest

Den testansvarliges vejledning til kompetencetest Den testansvarliges vejledning til kompetencetest Testen er computerbaseret og kan gennemføres på både computer og tablet (herefter under et kaldet computere). Der er dog ved tidligere gennemførsler oplevet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

ForældreIntra som en lærer oplever det

ForældreIntra som en lærer oplever det ForældreIntra som en lærer oplever det ForældreIntra er nyt modul i SkoleIntra. Det er en udvidelse til Skoleporten, der giver lærere og forældrene i en klasse mulighed for at kommunikere og samarbejde

Læs mere

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO INTRO Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO KAREN FEDER Pædagog Uddannet pædagog i år 2000 Arbejdet 5 år som observationspædagog En bred viden om mennesker og

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere