Lige muligheder for alle
|
|
- Hedvig Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lige muligheder for alle - Distrikt Hirtshals PROJEKTBESKRIVELSE BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET, HJØRRING KOMMUNE
2 Forord Det er vigtigt, at vi arbejder vidensbaseret og lærer af vores erfaringer i arbejdet med udsatte børn og unge. Det er ligeså vigtigt, at viden formidles og bliver til fælles læring på tværs af fagområderne; at vi får fokus på den forskellighed, vi indgår i barnets liv med og sikrer, at den bliver til en styrke for udsatte børn og unges mulighed for fortsat at være en integreret del af fællesskabet. Vi ønsker med projekt Lige muligheder for alle - Distrikt Hirtshals at undersøge, hvor tingene er i risiko for ikke at lykkes og hvordan vi sammen kan blive bedre til at løfte opgaven omkring udsatte børn og unge. Distrikt Hirtshals skal i indeværende projekt fungere som et udviklingslaboratorium med sigte på at udvikle en forebyggende og helhedsorienteret kultur i arbejdet med børn og unge. Vi vil kaste lys på vores nuværende praksis og struktur for samarbejde og gennem dette se på, om det, vi gør i dag, lever op til vores ønsker og mål med praksis. Målet med projektet er at skærpe målretningen af vores indsatser således, at udsatte børn og unge så vidt muligt kan forblive i deres familie med støtte og hjælp og dermed fastholdes i deres nære og kendte miljø. Dermed arbejdes der på at bevare familien samlet i langt flere tilfælde end i dag, samtidigt med et bevaret fokus på, at børn, unge og familier får den fornødne hjælp og støtte. Det betyder helt konkret, at der er behov for at udvikle sammenhængende indsatser for kommunens børn og unge. Det er vigtigt, at familien og barnet oplever sammenhæng i indsatserne og et fælles mindset. Dette kan have afgørende betydning for familiens mulighed for at styrke sig selv som familie og som deltagere i samfundet generelt. Derfor sættes der i Projekt Lige muligheder for alle særligt fokus på fælles sprog og fælles værktøjer i de kommunale indsatser. Projektet giver os mulighed for at udvikle, mens vi afdækker, med det håb at understøtte børn, unge og familier langt tidligere end i dag og dermed bidrage til en hurtig og målrettet indsats, når behovet og motivationen er til stede. Hjørring Kommune har indledt et samarbejde med Ac2learn, der løbende følger projektet samt foretager slutevaluering af projektet i God Læselyst! Anette Stevn Jensen Børne- og Familiechef, Hjørring Kommune 2
3 Indhold 1. Baggrund Formål Mål Metode Projektorganisering Tidsplan Detaljeret tidsplan
4 1. Baggrund I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med Fælles Ansvar 1 som et fælles strategisk grundlag for kommunens Børne- og Undervisningsområde. Strategien indeholder tre indsatsområder, der hver især skaber retning i forhold til at sikre trivsel og læring hos kommunens børn og unge. De tre indsatsområder er: Tværfagligt distriktssamarbejde Inklusion Brobygning og overgange Som en naturlig del af Fælles Ansvar forholder vi os i Hjørring Kommune også til de særlige udfordringer, der udfolder sig i kommunens børne- og familieafdeling. I børne- og familieafdelingen kan det konstateres, at Hjørring Kommune gennem de seneste år har haft en stigning i antallet af anbringelser. Selvom tallene pt. er stabile, er de stadig bekymrende. Forskning viser nemlig, at anbringelser ikke nødvendigvis er hverken den rigtige eller den bedste løsning for barnet. Der er både udviklingsmæssige, trivselsmæssige og økonomiske incitamenter for at begynde at tænke anderledes om arbejdet med udsatte børn og unge. Der bør ske en ændring i graden af henvisning af udsatte børn og unge til indgribende foranstaltninger og specialiserede tilbud, til i højere grad at arbejde på, at børn og unge kan forblive i nærmiljøet. Det betyder, at der skal ske en omstilling, i måden vi arbejder på, der sikrer, at hovedparten af alle børn og unge kan inkluderes i det almene dagtilbuds- og skoleregi samt have et fritidsliv på lige vilkår med andre børn og unge. Ovenstående forhold er medvirkende til, at vi i Hjørring Kommune finder det relevant at anskue og håndtere de udfordringer, vi ser, på en anderledes måde end tidligere. Nærværende projekt har således til formål, på baggrund af Fælles Ansvar strategierne, at nytænke en helhedsorienteret og forebyggende indsats af generel karakter. Derfor vil Projekt Lige muligheder for alle ikke alene rette sig mod anbringelsesområdet, men samtidigt være rettet mod det almene område og de tilgange, der findes i samarbejdsfladerne mellem det almene område og børne- og familieafdelingen. Projekter i andre kommuner samt i udlandet peger på, at det enkelte barn og dets familie kommer i en mere positiv udvikling, hvis indsatser og støtte effektueres i nærmiljøet med barnet og familien som aktiv part. Det er et aspekt som Projekt Lige muligheder for alle ligeledes har til formål at udforske. I forhold til 1 Fælles Ansvar: 4
5 dette, lader vi os inspirere af et lignende projekt i Herning Kommune 2, hvor de har hentet inspiration fra Sverige. Når Hjørring Kommune kigger til både Herning og Sverige, skyldes det, at man begge steder har opnået kvalitativt bedre resultater med økonomisk gevinst til følge i forhold til udsatte børn og familier. I både Herning og Sverige arbejdes der ud fra en trappemodel; Indsatstrappen (jf. fig. 1), hvor der er fokus på, hvad der skal til for at komme ned ad trappen til mindre indgribende foranstaltninger. Figur 1: Indsatstrappen Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt og netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Inspirationen fra Herning og Sverige sammenlagt med vores strategiske udgangspunkt har ført til, at vi i Hjørring Kommune er blevet optaget af det plateau der ligger før trappemodellen (jf. fig. 2). Vi har dermed til hensigt, at vi gennem projektet skal finde frem til viden om, hvordan samarbejdsfladerne mellem de fagprofessionelle i hele Børne- og Undervisningsområdet kan gøres mere smidige. Samtidigt skal der arbejdes med at udvikle en helhedsorienteret tilgang, som tilgodeser og inddrager det enkelte barns og families ressourcer. 2 Den Svenske model: Hernings projekt: %5CDagsorden(ID360)/Bilag/Punkt_6_Bilag_1_Projektbeskrivelse_Sverigesprojektet_ pdf 5
6 Figur 2: Hjørring Kommunes Indsatstrappe Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser, inkl. anbringelser på eget værelse Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelser i forskellige typer af familiepleje Anbringelser i institutionstilbud Plateau: Tilgangen i mødet med børn, unge og familier i udsatte positioner I nærværende projekt er distriktsområde Hirtshals udvalgt til at være det område, hvori og med projektet udvikles og gennemføres. Hirtshals er udvalgt, da man der oplever mange børn, unge og familier, der har vanskeligt ved at leve op til de forventninger og krav, der rettes mod forældreskabet og den enkeltes livsduelighed. Derudover er Hirtshals et område, der - af samme grund - er kendt for at tænke innovativt i forhold til pædagogiske tiltag. Uddannelsesmæssigt oplever man i Hirtshals, at procenten af elever, der i ottende klasse bliver erklæret ikke uddannelsesparate, er højere end i resten af Hjørring Kommune. Dertil kommer at 26 % af befolkningen i Hirtshalsområdet er af anden etnicitet end dansk. 2. Formål Projekt Lige muligheder for alle er en del af en samlet Indsatsstrategi, der udfolder sig over de kommende år i Hjørring Kommune. Indsatstrategiens hovedfokus er, at anvende vores midler til børn, unge og familier anderledes, end vi gør i dag. Der skal flyttes midler fra de mest indgribende foranstaltninger frem til de tidlige, forebyggende indsatser og mindre indgribende foranstaltninger. Der er både økonomiske og værdimæssige incitamenter forbundet med denne tænkning. Der tages afsæt i Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiesyn 3 : 3 Hjørring Kommunes Børne, Unge og Familiepolitik: 6
7 Hjørring Kommunes børne-, unge- og familiesyn beror på, at forældrene har ansvaret for deres børn. Hjørring Kommune har medansvar for - i et tæt samarbejde med forældrene - at styrke barnets sunde udvikling og hvert familiemedlems trivsel. Hjørring Kommune har ansvaret for at give de bedste betingelser for trivsel i løbet af opvæksten til både børn, unge og familier. Hjørring Kommune er ansvarlig for at stå til rådighed med faglig viden og kompetence for i samarbejde med forældrene at sikre børn den bedst mulige opvækst. Grundtanken i Børne-, Unge- og Familiepolitikken er, at der skal være sammenhæng og helhed i tilbud til alle børn, unge og familier og, at vi som kommune har en positiv og anerkendende tilgang til den enkelte borger. Målet med politikken er, at vi møder børn, unge og familier med dialog, samarbejde, åbenhed og gennemsigtighed. Robusthed: Evnen til at registrere og tåle egne følelser - evnen afhænger af kvaliteten i de relationer man har indgået i Livsduelighed: Evne og lyst til at tage ansvar for eget liv - at være handledygtig i forhold til at håndtere det samfund den enkelte er en del af Mestring af eget liv: Evne til at håndtere ændrede betingelser og bevare egen integritet. Herunder evnen til at respektere og imødekomme menneskers forskellighed (BUF 2015) Det overordnede formål er, at projektet skabes fra og med praksis, hvor der arbejdes ud fra følgende formålsbeskrivelse: At opbygge en forebyggende og vidensbaseret kultur i den tværgående kommunale indsats på børne- og ungeområdet. En kultur der resulterer i anvendelsen af veldokumenterede og effektive forebyggende indsatser og foranstaltninger At udvikle en helhedsorienteret og ressourcebaseret tilgang, således at vi, i det tværfaglige samarbejde, i højere grad bliver i stand til at opspore og handle tidligere i forhold til børn, der udviser begyndende tegn på mistrivsel og dermed kan være med til at forebygge anbringelser og andre indgribende foranstaltninger 3. Mål På baggrund af ovenstående politiske og strategiske sigte samt erfaringer fra såvel Sverige som Herning, ønsker vi i Hjørring Kommune at: 7
8 o o o o o Målrette vores indsatser, så børn og unge i udsatte positioner kan forblive i deres familier og øvrige nærmiljø med den rette hjælp og støtte Sikre sammenhængende indsatser, der kan medvirke til hurtig og målrettet tidlig indsats, når behovet og motivationen er til stede Udvikle indsatser, der støtter og hjælper såvel forældre som børn og unge Gøre brug af ressourcer i børns og unges familier og netværk At udvide Indsatstrappen med et plateau der omhandler det almene børne- og ungeområde, med særligt fokus på tilgangen til børn, unge og familier i udsatte positioner Når ovenstående mål ikke er yderligere konkretiseret, så skyldes det projektets opbygning. Det er netop en del af projektet at lægge vejen mens vi går. Det er således afdækningen af distrikt Hirtshals, der skal bidrage med viden til at fastsætte konkrete mål for arbejdet fremadrettet. I fraværet af konkrete mål arbejdes der ud fra fastsatte hypoteser. Hypoteserne er opstået på baggrund af vores antagelser om, hvordan verden ser ud. Vores antagelser bygger på teoretisk og faglig viden samt på erfaring. Der arbejdes ud fra følgende overordnede hypoteser: Et tidligt og smidigt tværfagligt samarbejde mindsker anvendelsen af indgribende foranstaltninger Bedre trivsel giver bedre læringsbetingelser og dermed bedre uddannelsesmuligheder Tidligere indsats giver økonomisk vinding til videreudvikling af det almene børne- og ungeområde 4. Metode Projekt Lige muligheder for alle Distrikt Hirtshals strækker sig over årene og skal betragtes som en forløber i forhold til forvaltningens samlede omlægning af ressourcer på Børne- og Undervisningsområdet. Distrikt Hirtshals kommer derved til at fungere som et udviklingslaboratorium med sigte på at udvikle forebyggende og helhedsorienterede indsatser herunder at understøtte en forebyggende og helhedsorienteret kultur i arbejdet med børn, unge og familier. Da projektet har en varighed, som strækker sig over en to årig periode, er projektet inddelt i følgende faser: 8
9 Fase 1 Projektbeskrivelse og afdækning Fase 2 Projektlanlægning og udarbejdelse af evalueringsdesign Fase 3 Gennemførelse Fase 4 Afslutning og evaluering På nuværende tidspunkt, efterår 2015, befinder projektet sig i fase 1 og begyndelsesvis i fase 2. Fase 1 og 2 Den første fase i projektet omhandler indsamling af viden om samarbejdsflader: Hvilke samarbejdsflader er der ved mistanke om et barn i mistrivsel? Hvilke samarbejdsflader er der ved kendskab til et barn i mistrivsel? Hvilke tilbud der eksisterer i Hjørring Kommune (distrikt Hirtshals)? Hvilke tilbud/indsatser virker hensigtsmæssigt? Hvilke tilbud/indsatser virker ikke hensigtsmæssigt? Hvilke potentielle tilbud mangler vi? Der er afsat 3 måneder til denne afdækning. Perioden betegnes som kortlægningen og er omdrejningspunktet for hele projektforløbet. Fase 3 Da et væsentligt formål med projektet er, at forandringerne skabes fra og med praksis, vil den metodiske tilgang i forløbet være aktionslæring. Et aktionslæringsforløb er udformet således, at praktikerne udarbejder undringer og indsatser på baggrund af undringerne. Indsatserne prøves af og evalueres i praksislæringsfællesskabet. Derefter afprøves de igen. Denne proces kan løbe over flere gange. Der er i Projekts Lige muligheder for alle, to forløb med afprøvning af indsatser under et tema, hvorefter temaet lukkes ned for at give plads til et nyt tema. Da projektet er koblet sammen med strategirammen Fælles Ansvar, vil aktionslæringsforløbene systematiseres efter temaerne i Fælles Ansvar. Dette være sig, Inklusion, Tværfaglige distriktssamarbejde samt Brobygning og overgange. 9
10 For alle de indsatser aktionslæringsgruppen sætter i gang udarbejdes der en indsatsteori, som indeholder følgende punkter: Baggrunden for indsatsen Målet med indsatsen Fælles Ansvar Tema - hvordan bidrager indsatser i forhold til temaet Tiltag, Tegn og Evaluering. Aktionslæringsforløbene systematiseres efter temaerne fra Fælles Ansvar: Januar 2016 Juni 2016: Tværfaglig distrikssamarbejde August 2016 December 2016: Inklusion Januar 2017 Juni 2017: Brobygning og Overgange Fase 4 Evalueringsenheden ved UCNAct2learn gennemfører evaluering af projektet. Nedenstående er et uddrag fra det evalueringsdesign, som UCNact2learn har udarbejdet til Projekt Lige muligheder for alle. Evalueringen er inspireret af aktionslæring og virkningsevaluering. Der gøres brug af såvel kvantitative som kvalitative dataindsamlingsmetoder. Evalueringen fokuserer på, at dokumentere og vurdere de indsatser, der arbejdes med i kompetenceudviklingsforløbet og i aktionslæringsforløbene. Derudover evalueres der på, i hvilken grad indsatserne har positiv betydning for den ønskende ændring i mindset og i det efterfølgende tværfaglige samarbejde omkring en helhedsorienteret forbyggende indsats. Evalueringen vil løbende opsamle erfaringer fra arbejdet med de valgte indsatser og metoder i forhold at undersøge effekt og eventuelle udfordringer for praksis. Evalueringsdesignet er inspireret af virkningsevaluering, der fokuserer på virkningssammenhænge mellem den valgte indsats og betydningen af indsatsen. Virkningsevaluering genererer viden om, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Udgangspunktet for evalueringen er programteorier dvs. de antagelser, som projektet opererer med gennem formulering af mål og formodede resultater og effekt af de valgte tiltag i dette tilfælde at opbygge og udvikle en forebyggende og vidensbaseret kultur i en tværgående og sammenhængende indsats. Som en del af projektet, og for at synliggøre potentielle økonomiske vindinger, vil der blive lavet en baseline-måling på relevante kvantitative økonomiske og sagsmæssige indikatorer, der skal bruges i evalueringen af projektet. 10
11 5. Projektorganisering Helt overordnet er organiseringen af Projekt Lige muligheder for alle Distrikt Hirtshals: Projektejer Projektleder Styregruppe Aktionslæringsgrupper Ledelse Nedenstående oversigt viser mere detaljeret, hvem der deltager på de forskellige niveauer, og hvad deres arbejdsopgaver består i Projektleder; konsulent fra Fagligt tilsyn og planlægning Udarbejder projektbeskrivelse og aktivitetsplan Planlægger projektets fremdrift Udarbejder budget samt budgetstyring Følger løbende op på projektets mål og milepæle Sikrer evaluering af projektet Projektejer; Chefgruppen Sikrer en løbende opfølgning og evaluering for styregruppen 11
12 Projektets styregruppe; Leder af sundhedsplejen Leder af PPR Afdelingsledere fra Børne- og Familieafdelingen Leder af Center for tilbud til børn, unge og familier Områdeleder fra dagtilbud område Hirtshals Skoledistriktsleder skolecenter Hirtshals Områdeleder for dagplejen Børne- og Familiechef Projektleder Faglig konsulent Arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fagligt relevante områder. Dertil indkaldes lokale interessenter ad hoc. Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen gennem sparring Er bindeled mellem projektleder og styregruppe Godkender projektbeskrivelsen Godkender budget Godkender bemanding Leverer ressourcer, beslutninger og mandat til projektet Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen Godkender opfølgningsrapporteringer Koordinerer i forhold til andre projekter og aktiviteter - herunder håndterer konfliktsituationer, hvis projektets interesser kommer på tværs af andre interesser i organisationen Ambassadører for projektet Leverer behovsafklaring Giver accept af og sparring på løsninger Sikrer produktets kvalitet Økonomimedarbejder Afdækker og følger økonomiudviklingen ved en ændret strategi for området både geografisk og på målgrupper Sikre overholdelse af projektets budget Følger op på de økonomiske konsekvenser i forbindelse med indsatserne i projektet 12
13 Aktionslæringsgruppe Horne: 1 Pæd og 1 lærer Tornby: 2 pæd (en vuggestue og en børnehave) og 1 lærer Hirtshals: 5 pæd (vuggestuer og børnehaver) og 3 lærere PPR: 1 psyk, 1 tale/høre og 1 fys SSP: 1 medarb. BFO: 3 medarbejdere fra hhv. myndighed og udførerområdet Dagplejen: 1 pæd. Skolepæd. Samlet set sker medarbejderindflydelsen og forankring af projektet gennem arbejdsgrupper, følgegruppe samt via Sektor-MED i Børne- og Undervisning og de lokale arbejdsplads-med. 6. Tidsplan Fase 1: Afklaring og planlægning Fase 2: Gennemførelse Forberedelse til projektet; - Styrgruppemøde med det formål at præcisere mål - Udarbejde forandringsteori /evalueringsdesign - Afdække eksisterende viden og erfaringer - Udarbejde metoder/værktøjer til generel tidlig forebyggende indsats Igangsættelse af projektet: - Beskrivelse, opstart og konsolidering af de valgte indsatsområder - Kick Off 13
14 - Orientering BSU og Sektor-MED Fase 3: Gennemførsel - Midtvejsevaluering - Justeringer af indsatser - Temamøde - Orientering BSU og SektorMED Fase 4: Gennemførsel og afslutning - Fra Projekt til drift - Slutevaluering - Temamøde - Forberedelse til udbredelse til øvrige distrikter Detaljeret tidsplan Handling Aktionslæringsda ge Samarbejde med ledere om rammerne for aktionslæringsfor løbene Aktioner udføres i praksis Styregruppemød e Sektor og OmrådeMED Orientering til BSU Janua Febru Marts 16 April M r 16 -ar aj 16 Juni August Septe Oktober m-ber BSU inviteres til BSU oriente Nove m- ber 16 14
15 Evaluering fælles opstart i Januar. (Der skal ikke laves en sagsfremsti lling) res om status og tenden -ser i projekt et 15
16 16
17 17
Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereHjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område
Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereTilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg
Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereGodt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser Projekt Godt du kom - et Fælles Ansvar - Et 3-årigt tværgående projekt i Børne- og Undervisningsforvaltningen, der har til formål at styrke implementeringen
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereHøringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse
Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse Baggrund for forslag til organisationsændring I august 2015 blev organisationen ændret i Børn og Unge og inddelt i
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereAt arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereSverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereHjørring Kommune. Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Høringssvar Fælles Ansvar samlet notat
Hjørring Kommune Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen Sag nr. 00.18.04-P16-1-15 01-03-2016 Side 1. Høringssvar Fælles Ansvar 2.0 - samlet notat I høringsperioden fra 25. januar til 29. februar
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mere"Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position
Notat 30. april 2019 Sagsbeh.:AD J.nr.: 28.00.00-A00-5-19 Børne- og Ungeområdet "Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position Dette notat giver nogle retninger, som vil
Læs mereSammenskrivning af halvdelen af
Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne 0 Indholdsfortegnelse: Generelt Formål med virksomhedsplanen 2 Tilbagemelding på virksomhedsplanerne 2 Hvem har afleveret og hvem har været inddraget
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mere7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Center for Policy Center for Politik NOTAT 7. marts 2018 Baggrundsnotat til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereHvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:
TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereUnge på kanten. Projektbeskrivelse. Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016
Unge på kanten Projektbeskrivelse Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereEt godt børneliv et fælles ansvar
Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs mereFremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt
Hjørring Kommune NOTAT vedr. indgåelse af aftale med Home Start i Hjørring kommune Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Projektets formål I Hjørring Kommune
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørn, Unge og Familiepolitik. Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børn, Unge og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Børn, unge og ikke mindst familien er for de fleste mennesker helt centrale og fundamentale i tilværelsen. Og ikke mindst derfor er
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereSammenhængende Børne- og ungepolitik
Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereBørn og Unge August 2013
Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Indledning...5 3. Formål og mål...6 4. Organisering...8 5. Tidsplan...10 6. Indhold...12 7. Økonomi...19 8. Evaluering...20
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereOplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet. Oplæg Lisbeth Rindom, 1.
Oplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet Oplæg Lisbeth Rindom, 1. november 2017 Mål med det tidlige, tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereOmrådet 0-18 år. #KV september 2017 Hotel Dalgas, Brande
Området 0-18 år #KV2017 14. september 2017 Hotel Dalgas, Brande Program 1. Visioner, mål og robusthed 2. Målgrupper 3. Hvordan arbejder vi - dagtilbud 4. Hvordan arbejder vi - skoler 5. Hvordan arbejder
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mere