SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER SEKS CENTRALE UDVIKLINGSOMRÅDER VIDENSINSTITUTIONERNES STRATEGI ERHVERVSLIVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER SEKS CENTRALE UDVIKLINGSOMRÅDER VIDENSINSTITUTIONERNES STRATEGI ERHVERVSLIVET"

Transkript

1 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER UDDANNELSE OG LIVSLANG LÆRING IVÆRKSÆTTER AKTIVITETER SEKS CENTRALE UDVIKLINGSOMRÅDER INNOVATIONSSAMARBEJDE VIDENSINSTITUTIONERNES STRATEGI MISSION MÅL INCITAMENTER KULTUR FORSKNINGSBASERET VIDENSERVICE ERHVERVSLIVET NYE KOMPETENCER NY VIDEN NY TEKNOLOGI NYE VIRKSOMHEDER SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

2 OM REG LAB PAPERET BAGGRUND Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs dagsorden i mange år. Mange af foreningens medlemmer har deltaget i fokusanalyser, studieture, workshops og i flere konferencer om emnet. Og temaet er fortsat væsentligt for udviklingen af vores konkurrencekraft: Universiteter med et stærkt erhvervssamarbejde kan løfte den regionale og nationale erhvervsudvikling, skabe og styrke nye iværksættere og bidrage til virksomhedernes innovation. Med andre ord skabe den vækst og udvikling, som er så væsentlig for Danmark. REG LAB har kortlagt mange forbilledlige cases fra universiteter i udlandet og i Danmark. Disse cases har inspireret andre til udvikling af lignende initiativer. Men vi er ikke i mål endnu. OM DETTE ARBEJDSPAPIR! Idéen med dette papir er at stille skarpt på seks udviklingsområder, som - i varierende grad - præger erhvervssamarbejdet på de danske universiteter. De seks områder er: Udvikling og forankring af vision for erhvervssamarbejde. Lav en sammenhængende infrastruktur internt på universitetet. Bedre brug af erhvervsfremmesystemet. Produktudvikling af samspilsydelser. Styrket ekstern kommunikations- og markedsføringsindsats. Udvikling af fælles indgange til universiteterne. OM BRUG AF BEST PRACTISE Meningen med at bruge best practise som analysemetode er at give REG LABs medlemmer inspirerende og konkrete beskrivelser af, hvordan strategier, initiativer og indsatser har udviklet sig, så medlemmerne kan hente inspiration til egne tiltag. På baggrund af disse best cases udvikler REG LAB modeller og begrebsapparater, som skal give en samlet forståelse fx af, hvordan universiteter bygger bro til virksomheder gennem videnbroer eller hvordan universiteter bygger bro til andre erhvervsfremmeaktører. Best practise cases betyder ikke, at succeseksempler er etableret uden forhindringer eller uden kulturelle, politiske eller økonomiske barrierer. Alle de input REG LAB får om barrierer og udfordringer går ikke i glemmebogen, men bruges til at beskrive forslag til nye indsatser, rammebetingelser eller hvilke udfordringer, der præger et område. Det er også sket med dette arbejdspapir. Arbejdspapiret har været drøftet på REG LABs efterårskonference Forslag og idéer fra konferencen er indarbejdet. Note: REG LABs arbejdspapir er udarbejdet på baggrund af oplæg fra Iris Group Best practise cases betyder heller ikke at følger man casen, har man en stensikker vej til succes. Best practise betyder, at REG LAB på baggrund af sine analyser kan pege i en bestemt retning og vise, at her tyder meget på, at chancen for succes er størst. 2 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

3 POSITIV UDVIKLING I SAMARBEJDET MED UNIVERSITETER OG ERHVERVSLIV RAMMEBETINGELSER ER BLEVET VÆSENTLIG BEDRE GENNEM DE SENERE ÅR (Næsten) alle universiteter har en strategi for erhvervssamarbejde eller videnspredning. Strategi er forankret på direktionsniveau på de fleste universiteter og der er indgået formelle aftaler mellem ledelse, fakulteter og institutter om mål og indsats. Mål for erhvervssamarbejde og/eller videnspredning indgår i alle universiteters resultatkontrakter med Videnskabsministeriet. Alle universiteter har erkendt værdien af at få flere studerende ud i virksomhederne vigtig murbrækkerfunktion, der har vist sig meget effektiv. Der er etableret matchmakingenheder (one-stop-shops) på de fleste universiteter med betydelige ressourcer bl.a. betydelig medfinansieret af regionerne. Videnkuponordningen - hvor SMV ere kan få støtte til forskningssamarbejde med videninstitutioner - har øget antallet af førstegangsbrugere blandt virksomhederne. Forsknings- og Innovationsstyrelsens innovationsnetværk bringer hvert år ca virksomheder sammen med forskere og andre videnleverandører. HøjteknologiFonden investerer i mio. kr. i samspilsprojekter. Mindre stop-go i de statslige samspilsordninger. Regionerne investerer betydelige midler i infrastrukturen for universitets-erhvervssamarbejde..men der er stadig ikke nationale basismidler på området! SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

4 DER ER STADIG MERE DOKUMENTATION FOR AT SAMSPIL ER EN GOD FORRETNING FOR VIRKSOMHEDER PARTICIPANTS CONTROLS YEARS AFTER THE BASE YEAR Kilde: DASTI, (2010) An analysis of the firm growth innovation scheme of the Danish Innovation Consortion Scheme. 4 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

5 MEN DANMARK KUNNE KLARE SIG BEDRE... % Finland Austria Belgium Hungary Portugal Netherlands Lexembourg Norway Spain Denmark Turkey New Zealand ( ) LARGE FIRMS SMES OECD Science, Technology and Industry Scoreboard SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

6 OG STADIG MANGE BARRIERER, DER SKAL HÅNDTERES! VIRKSOMHEDER REL ATIONELLE BARRIERER UNIVERSITETER KOMPETENCEMÆSSIGE BARRIERER MANGLENDE EVNE TIL AT KVALIFICERE IDÉER/BEHOV FOR LAV INNOVATIONSHØJDE MANGEL PÅ AKADEMIKERE INFORMATIONSBARRIERER MANGLENDE KENDSKAB TIL VIDENINSTITUTIONER STRATEGISKE BARRIERER FOKUS PÅ KORTSIGTET BUNDLINJE USIKKERHED OM JURA NY VIDEN MÅ IKKE KOMME KONKURRENTER TIL GODE FORSKELLIGE MÅL OG FORVENTNINGER FORSKELLIGE TIDSHORISONTER MANGEL PÅ FLEKSIBLE PROJEKTMIDLER BARRIERER FOR AT SKABE KONTAKT UOVERSKUELIGE INDGANGE MANGEL PÅ MÅLRETTET KOMMUNIKATION TIL ERHVERVSLIVET BARRIERER BLANDT FORSKERNE FORSKERE MANGLER VIDEN OM ANVENDELSESMULIGHEDER. SVAGE INCITAMENTER TIL ERHVERVSSAMARBEJDE. MANGEL PÅ RESSOURCER TIL ERHVERVSSAMARBEJDE. ERHVERVSSAMARBEJDE KRÆVER NYE KOMPETENCER Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008) Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner. 6 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

7 BEHOV FOR UDVIKLING AF SEKS INDSATSOMRÅDER, SOM HÆNGER SAMMEN Udvikle en fælles vision for erhvervssamarbejde, som skal gennemsyre de enkelte universiteter. Lav en sammenhængende infrastruktur internt på universitetet Gør bedre brug af erhvervsfremmesystemet fx som samarbejdspartnere og ambassadører. Produktudvikl samspilsydelser for at matche virksomhedernes behov. Styrk kommunikations- og markedsføringsindsatsen overfor virksomhederne. Udvikl fælles indgange til universiteterne gennem one-stop-shop.

8 HAR ALLE SAMME MISSION I INDSATSEN FOR AT ØGE SAMSPILLET MED ERHVERVSLIVET? M REKTOR Maximere forskningsressourcer og universitetets internationale ranking og dermed er erhvervssamarbejde en mulig vej til flere midler og anerkendelse. M FORSKER Finde de virksomheder, der bedst kan bruges til at teste ny viden. M MMM M Skabe innovation, løse virksomhedsproblemer Mog hjælpe virksomheder. ENHED FOR ERHVERVS- SAMARBEJDE 8 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

9 KONSEKVENSER AF MANGLEN PÅ FÆLLES VISON HVAD SIGER DEN TYPISKE FORSKER? DET ER SVÆRT AT SE WIN-WIN SITUATIONEN I FORHOLD TIL DE FLESTE SMV ER. DE ER UATTRAKTIVE MED DERES FOKUS PÅ UDVIKLING OG OPTIMERING. DE BIDRAGER IKKE TIL NYE FORSKNINGS- MÆSSIGE ERKENDELSER. FORSKNINGSMÆSSIG ANERKEND- ELSE ER IKKE FORENELIG MED PRODUKTUDVIKLING, SOM SMV ER FOKUSERER PÅ I SAMARBEJDSPROJEKTER DTU-FORSKER I FORBINDELSE MED SAMSPILSANALYSE I 2008 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

10 FORSKELLIGE EKSEMPLER PÅ FÆLLES VISION PÅ TO UNIVERSITETER FRA GEORGIA TECH (ATLANTA); GEORGIA TECH IS A LEADING CENTER FOR RESEARCH AND TECHNOLOGICAL DEVELOPMENT THAT CONTINU- ALLY SEEKS OPPORTUNITIES TO ADVANCE SOCIETY AND THE GLOBAL COMPETITIVENESS OF GEORGIA. FRA MITS STRATEGI; WE TRY TO DEVELOP A COMMON UNDERSTAND- ING OF WHY THIS IS IMPORTANT...NOT BECAUSE IT IS MAKING US MONEY, BUT BECAUSE WE WANT TO SHOW THE PUBLIC THE BENEFITS OF THEIR SUPPORT OF PUBLIC RESEARCH, AND THE BENEFITS THAT WE CAN MAKE FOR REGIONAL AND NATIONAL ECONOMIC DEVELOPMENT 10 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

11 BEHOV FOR UDVIKLING AF SEKS INDSATSOMRÅDER, SOM HÆNGER SAMMEN Udvikle en fælles vision for erhvervssamarbejde, som skal gennemsyre de enkelte universiteter. Lav en sammenhængende infrastruktur internt på universitetet Gør bedre brug af erhvervsfremmesystemet fx som samarbejdspartnere og ambassadører. Produktudvikl samspilsydelser for at matche virksomhedernes behov. Styrk kommunikations- og markedsføringsindsatsen overfor virksomhederne. Udvikl fælles indgange til universiteterne gennem one-stop-shop.

12 DEN FORLÆNGEDE ARM UDNYTTER IKKE POTENTIALET FOR VIDENSPREDNING STRATEGI FOR FORSKNING /UDDANNELSE STRATEGI FOR SAMSPIL FAKULTETER KOMMERCIALISERING VIRKSOMHEDER BARRIERER PGA. KONFLIKTENDE MÅL/ANDET FOKUS OSV. 12 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

13 DEN INTEGREREDE MODEL UDNYTTER POTENTIALET EKSEMPEL FRA UNIVERSITY OF SALFORD (UK) KERNETEAM ACADEMIC ENTERPRISE TOPLEDELSE PROREKTOR FOR ERHVERV 4 FAKULTETER PRODEKANER FOR HHV. FORSKNING, UDDANNELSE OG ERHVERV 14 INSTITUTTER SOUSCHEFER FOR HHV. FORSKNINGS, UDDANNELSE OG ERHVERV SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

14 VISION BAG STRATEGI OG ORGANISATIONSÆNDRING PÅ UNIVERSITY OF SALFORD (UK) WHAT WE ACTUALLY WANTED TO DO WAS TO MAKE ENTERPRISE A NOBLE THING IN ACADEMIC LIFE. THESE PEOPLE ARE BRO- KERS (ASSOCIATE HEADS OF ENTERPRISE PÅ DE ENKELTE INSTITUTTER, RED.). THEY ARE THE PEO- PLE THAT LINK THE BUSINESS SIDE TO ACADEMICS. THEY HAVE TO CONVINCE THE ACADEMICS THAT WHAT WE ARE SUGGESTING IS WORTHWHILE. WE TRAIN THEM TO GET A BUSINESS UNDERSTANDING JAMES POWELL, PRO VICE CHANCELLOR ENTERPRISE AND REGIONAL AFFAIRS, UNIVERSITY OF SALFORD. 14 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

15 UDVIKLING I INDTÆGTER TIL SAMSPILSAKTIVITETER PÅ UNIVERSITY OF SALFORD 14 MIO Projektmidler (krav om erhvervsdeltagelse) Indtægter fra erhvervslivet i alt ÅR 1999/ / / / / /05 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

16 HVAD ER FÆLLES FOR MODUS 2 UNIVERSITETER? EN SAMMENHÆNGENDE INFRASTRUKTUR! HVAD ER FÆLLES FOR MODUS 2 UNIVERSITETER HØJ GRAD AF LEDELSESPRIORITERING One-stop shop for virksomheder. Fokus på support af forskere og på at understøtte de enkelte institutters strategier (for erhvervssamarbejde). Administrativ support i forbindelse med projekter, ansøgninger mv. Kompetenceudvikling af forskere. Rådgive om priser, fakturering, kontrakter mv. Key account funktion på alle institutter, som fungerer som indgang og som har ansvar for forretningsudvikling. Udvikling og vedligeholdelse af database over forskere med beskrivelse af kompetencer og arbejdsområder herunder søgefunktion. Shared vision. Det betyder, at hele universitetet har den samme vision om erhvervssamarbejde. Derfor skal visionen have opbakning og gennemsyre hele universitet fra rektorniveau til de enkelte forskere. Klare mål for alle institutter og placering af ledelsesmæssigt ansvar her under resultatmål for erhvervssamarbejde. Udvikling af samspilskultur (sprog, værdier og adfærd) og måling af adfærdsændringer gælder især universiteter som er grundlagt på klassisk forståelse af universiteters rolle i samfundet. Udvælgelse af forandringsagenter el. lign. overalt på universitetet. Forandringsagenterne kompetenceudvikles fx for at styrke deres kommunikations og markedsføringskompetencer. Desuden er det vigtigt, at forandringsagenterne videndeler med hinanden, da de ofte har et betydeligt arbejde med at ændre kulturen på universitet i en retning, der i højere grad anerkender erhvervssamarbejde, som en integreret del af universitetets opgave. 16 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

17 SÅ HELT ENKELT: SKAB SAMMENHÆNG MELLEM MÅL OG INDSATS PÅ DE TRE HOVEDOMRÅDER FORSKNING ERHVERVS- SAMARBEJDE UNDERVISNING VIRKSOMHEDER SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

18 ORGANISERING AF ERHVERVSSAMARBEJDE PÅ UNIVERSITY OF HERTFORDSHIRE (UK) BUSINESS DEVELOPMENT STRUCTURE ENTERPRISE & ENTREPRENEURSHIP KNOWLEDGE TRANSFER DEVELOPMENT GRADUATE FUTURES PR & CONTRACS På University of Hertfordshire arbejder fire enheder med udvikling af erhvervsaktiviteter. Enhederne arbejder med iværksætteri, videnoverførsel, rådgivning af studerende og IPR-rådgivning. Koblingen til universitets forskere sker gennem forretningsudviklere og deltidsansat personale på de enkelte fakulteter: 5 BUSINESS DEVELOPMENT COORDINATORS FACULTY BASED 20 SECTOR PARTNERSHIP CHAMPIONS (0.3FTE) DRAWN FROM SELECTED SCHOOLS Business Development Coordinators: Fuldtidsansatte på hvert fakultet, som er kontaktpunkter for eksterne henvendelser og som udvikler eksterne relationer, rådgiver ansatte om samarbejde og holder kontakt med Sector Partnership Champions. DELIVERY STAFF ACROSS UH SCHOOLS AND INSTITUTES Sector Partnership Champions: Deltidsanta akademisk personale, som faciliteter samarbejde inden for et område, engagerer og støtter kommercielt samarbejde og medvirker til at udvikle og markedsføre ydelser. 18 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

19 KOMPETENCEUDVIKLING AF FORSKERE ET EKSEMPEL FRA DTU Det er en velkendt sag, at samarbejde mellem virksomheder og ansatte fra en videninstitution ikke altid fungerer bl.a. kræver erhvervssamarbejde nye kompetencer hos forskere fx om kommunikation. Derfor er et centralt element i opbygningen af en sammenhængende infrastruktur for erhvervssamarbejde, at videninstitutionen også afsætter ressourcer til kompetenceudvikling af de ansatte, der skal indgå i erhvervssamarbejdet. Kompetenceudvikling handler typisk om at styrke de ansatte kompetencer, så de kan bruge deres viden i et efterspørgselsrettet perspektiv, så det er virksomhedens behov, der er udgangspunkt for samarbejdet - og ikke den enkelte forskers viden. KURSUS UNDER DTU MATCH Generel intro til erhvervssamarbejde Den vendte funktion, hvilket betyder, at forskere skal lære at levere viden ind på en aktivitet, som er baseret på virksomhedens behov. Introduktion til relevante samspilsformer herunder hvordan man som forsker kan samarbejde med SMV ere. Samspil mellem institutter, forskere og DTU Matchs sekretariatsfunktion: Hvordan har DTU organiseret sit samspil? Hvor kan man som forsker hente støtte undervejs? Casebaseret træningsforløb om kommunikation med små og mellemstore virksomheder med vægt på kompetencer som retorik og didaktik for, at forskerne kan lære at oversætte forskersprog til virksomhedssprog. SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

20 BEHOV FOR UDVIKLING AF SEKS INDSATSOMRÅDER, SOM HÆNGER SAMMEN Udvikle en fælles vision for erhvervssamarbejde, som skal gennemsyre de enkelte universiteter. Lav en sammenhængende infrastruktur internt på universitetet Gør bedre brug af erhvervsfremmesystemet fx som samarbejdspartnere og ambassadører. Produktudvikl samspilsydelser for at matche virksomhedernes behov. Styrk kommunikations- og markedsføringsindsatsen overfor virksomhederne. Udvikl fælles indgange til universiteterne gennem one-stop-shop. 20 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

21 OUTREACH AKTIVITETER HVEM ER DERUDE? VIRKSOMHEDER MMMM M MENHED FOR ERHVERVS- SAMARBEJDE SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

22 OUTREACH SKAB FLERE INDFALDSVEJE TIL VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDER INNOVATIONSAGENTER ERHVERVSSKOLER INNOVATIONSNETVÆRK LOKAL ERHVERVSSERVICE VÆKSTHUSE MMM M MENHED FOR ERHVERVS- SAMARBEJDE 22 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

23 SAMARBEJDE MED EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE EKSEMPLER PÅ MÅL MED EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE Det er vigtigt at skabe flere indfaldsveje til virksomhederne for at udnytte de relationer, som andre eksterne aktører som fx erhvervsskoler, erhvervsservice og innovationsnetværkene har opbygget. Eksempelvis er den lokale og regionale erhvervsservice et vigtigt led for at etablere en let adgang for virksomhederne til videninstitutionerne. Det er ofte her den første henvendelse sker, når en virksomheder søger efter ny viden. Samtidig kan eksempelvis erhvervsskoler være et afgørende redskab for at få oversat ny viden til virksomheder fx gennem kurser målrettet særlige brancher. Her kan erhvervsskolerne fungere som en slags videnelevator for universiteternes viden. Indgå samarbejdsaftaler med erhvervsskoler om konkrete erhvervsrettede ydelser, fx inden for test, organisationsudvikling og design som innovationsmetode. Engager nøglepersoner fra relevante institutter i innovationsnetværkene. Gør Find en forsker til en kerneydelse i den lokale erhvervsservice. Brug regionale programmer til at etablere og finansiere samarbejdsprojekter. I dag bruges alene private konsulenter og GTSer til problemløsning. Mens innovationsnetværkene kan gennem deres innovationsprojekter være med til at bygge bro til de virksomheder, der er medlemmer i de enkelte innovationsnetværk. Netværkene har lang erfaring med at udvikle og facilitere samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskere. SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

24 BEHOV FOR UDVIKLING AF SEKS INDSATSOMRÅDER, SOM HÆNGER SAMMEN Udvikle en fælles vision for erhvervssamarbejde, som skal gennemsyre de enkelte universiteter. Lav en sammenhængende infrastruktur internt på universitetet Gør bedre brug af erhvervsfremmesystemet fx som samarbejdspartnere og ambassadører. Produktudvikl samspilsydelser for at matche virksomhedernes behov. Styrk kommunikations- og markedsføringsindsatsen overfor virksomhederne. Udvikl fælles indgange til universiteterne gennem one-stop-shop. 24 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

25 BYGGE BRO TIL VIRKSOMHEDER - VIDENBROER UDDANNELSE OG LIVSLANG LÆRING IVÆRKSÆTTER AKTIVITETER INNOVATIONSSAMARBEJDE VIDENSINSTITUTIONERNES STRATEGI MISSION MÅL INCITAMENTER KULTUR FORSKNINGSBASERET VIDENSERVICE ERHVERVSLIVET NYE KOMPETENCER NY VIDEN NY TEKNOLOGI NYE VIRKSOMHEDER Der er en lang række initiativer til at fremme samarbejdet mellem universiteter og virksomheder. Dette samarbejde kan inddeles i fire hovedområder, som kan kaldes videnbroer. Hver især repræsenterer de forskellige måder at omsætte universiteternes viden til erhvervsudvikling. Kort fortalt handler hver videnbro om: Kompetencer: Uddannelse er den vigtigste videnbro mellem videninstitutioner og virksomheder. Videnbroen omfatter erhvervsretning af uddannelser, samspil om praktik og studenterprojekter, karriererådgivning, virksomhedsrettet efter- og videreuddannelse samt HR-sparring og kompetenceafklaring. Innovationssamarbejde: Universiteterne kan bidrage til virksomhedernes innovation ved at tilbyde virksomhederne matchmaking med relevante forskere og adgang til forskellige typer af netværk bl.a. innovationsnetværk. Desuden kan universiteterne bidrage med at stille deres faciliteter til test og udvikling til rådighed. Endelig kan de rådgive om finansiering. Forskningsbaseret videnservice: Universiteterne kan omsætte deres viden og kompetencer til konkrete serviceydelser, som virksomheder kan drage nytte af, når de skal udvikle produkter, processer og udvikle nye forretningsmodeller. Iværksætteri: Universiteterne kan bidrage på flere områder: Undervisning i entrepreneurship, undervisning af iværksættere, bidrag til at modne idéer samt fungere som inkubatorer for iværksættere. SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

26 MANGE BARRIERER VANSKELIGGØR SAMARBEJDE MELLEM FORSKER OG VIRKSOMHED VIRKSOMHEDER REL ATIONELLE BARRIERER UNIVERSITETER KOMPETENCEMÆSSIGE BARRIERER MANGLENDE EVNE TIL AT KVALIFICERE IDÉER/BEHOV MANGEL PÅ AKADEMIKERE STRATEGISKE BARRIERER FOKUS PÅ DEN KORTSIGTEDE BUNDLINJE FORSKELLIGE MÅL OG FORVENTNINGER FORSKELLIGE TIDSHORISONTER MANGEL PÅ FLEKSIBLE PROJEKTMIDLER BARRIERER BLANDT FORSKERNE SVAGE INCITAMENTER TIL ERHVERVSSAMARBEJDE. MANGEL PÅ RESSOURCER TIL ERHVERVSSAMARBEJDE. ERHVERVSSAMARBEJDE KRÆVER NYE KOMPETENCER. 26 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

27 VI HAR NÅET EN KAPACITETSGRÆNSE. VI VIL GERNE LIGGE PÅ 25% ERHVERVS- SAMARBEJDE, DA DET ER VIGTIGT, AT FORSKNINGEN ANVENDES, OG DA SKELLET MELLEM DEN FRIE OG DEN ANVENDTE FORSKNING ER UNDER KRAFTIG OPLØSNING. MEN KOMMER VI HØJERE OP, HAR VI FOR LIDT TID TIL AT FORSKE FLEMMING BESENBACHER, AARHUS UNIVERSITET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

28 FORSKERE ER GENERELT VANT TIL AT VÆRE SELVLEDENDE OG TAGE HENSYN TIL EGNE MÅL. MAN PRIORITERER NATURLIGT DET, SOM BIDRAGER MEST TIL EGEN FORSKNING OG FOKUSERER IKKE SÅ MEGET PÅ MILEPÆLE OG DEADLINES BERIT BRENDBORG, CISS, AALBORG UNIVERSITET 28 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

29 FORRETNINGSFUNKTION OPSØGENDE FUNKTION FORRETNINGSUDVIKLING/ DESIGN AF YDELSER PROJEKTUDVIKLING OG PROJEKTPLANLÆGNING PRISSÆTNING SAMMENSÆTTE TEAM TIL AT LØSE OPGAVEN ADMINISTRATION PROJEKTLEDELSE IMPLEMENTERING JUST IN TIME YDELSER PÅ MARKEDS- VILKÅR ORGANISERING AF FORSKNINGSBASERET VIDENSERVICE PÅ BEST PRACTISE UNIVERSITETER FORSKNINGSMILJØET SPECIALISTVIDEN (NØGLEFORSKERE) FACILITETER STUDERENDE SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

30 EKSEMPEL FRA UNIVERSITY OF SALFORD COMMERCIAL ENTREPRISE UNIT Organiserer konsulentydelser og andre services til virksomheder, der ønsker at gøre brug af universitetets kompetencer og udstyr. Hjælper virksomheder med at formulere problem/problemstilling. Sammensætter tværdisciplinære teams til at løse opgaverne. Tilbyder projektledelsesfunktion. Udvikling og markedsføring af konkrete ydelser, hvor universitetet har kernekompetencer (fx prototyping, lasermåling, akustik, varmeteknik, etc.) i samarbejde med institutter. 30 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

31 BEHOV FOR UDVIKLING AF SEKS INDSATSOMRÅDER, SOM HÆNGER SAMMEN Udvikle en fælles vision for erhvervssamarbejde, som skal gennemsyre de enkelte universiteter. Lav en sammenhængende infrastruktur internt på universitetet Gør bedre brug af erhvervsfremmesystemet fx som samarbejdspartnere og ambassadører. Produktudvikl samspilsydelser for at matche virksomhedernes behov. Styrk kommunikations- og markedsføringsindsatsen overfor virksomhederne. Udvikl fælles indgange til universiteterne gennem one-stop-shop. SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

32 KOMMUNIKATION TIL VIRKSOMHEDERNE TAGER OFTE AFSÆT I FORSKERNES SPROG Visionsteknologi Matematisk modellering Objektorienteret softwareudvikling... FOKUSER I STEDET PÅ ANVENDELSE! 32 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

33 UNIVERSITY OF SALFORD KOMMUNIKERER DERES YDELSER TIL LOKALE KLYNGER VIA SKRÆDDERSYEDE PRODUKTBLADE SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

34 HVAD KAN EN KLYNGERETTET KOMMUNIKATIONSINDSATS FOKUSERE PÅ? Måske det kan virke en anelse overfladisk blot at lave en mere erhvervsrettet kommunikationsindsats. Men de universiteter, der har taget opgaven alvorligt og revurderet sin kommunikationsopgave i et erhvervsrettet perspektiv, har indset, at en mere virksomhedsrettet kommunikationsindsats nødvendigvis må spille sammen med de services, som universitetet tilbyder virksomhederne. På den måde er en mere virksomhedsrettet kommunikationsstrategi også medvirkende til at understøtte den forandringsproces, som rejsen fra et traditionelt til et erhvervsrettet universitet er. FORSKELLIGE EKSEMPLER PÅ KLYNGERETTET KOMMUNIKATIONSINDSATS: Information om udstyr/faciliteter, der kan bruges til test, prototyper, demonstration, etc. Muligheder for skræddersyet efteruddannelse Relevante kompetencer - i virksomhedsrettet sprog Eksempler på problemer som universitet har løst eller kunne løse (gerne i samarbejde med andre) Eksempler på samarbejdsmodeller og hvor virksomhederne skal henvende sig. Vigtig at: Indsatsen skal udvikles i tæt samarbejde med relevante institutter og afdelinger! Kreativ proces hvor universitetet sammen med klyngen, forretningsudviklere og måske erhvervsservicesystemet tænker anvendelsesmuligheder for forskningen 34 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

35 BEHOV FOR UDVIKLING AF SEKS INDSATSOMRÅDER, SOM HÆNGER SAMMEN Udvikle en fælles vision for erhvervssamarbejde, som skal gennemsyre de enkelte universiteter. Lav en sammenhængende infrastruktur internt på universitetet Gør bedre brug af erhvervsfremmesystemet fx som samarbejdspartnere og ambassadører. Produktudvikl samspilsydelser for at matche virksomhedernes behov. Styrk kommunikations- og markedsføringsindsatsen overfor virksomhederne. Udvikl fælles indgange til universiteterne gennem one-stop-shop. SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB

36 BEHOV FOR FÆLLES INDGANGE TIL UNIVERSITETERNE? INTERFACE EN INDGANG TIL ALLE SKOTSKE UNIVERSITETER Fælles indgange betyder, at virksomhederne kan trække på et bredere vidensystem og større ekspertise. Samtidig giver de universiteterne en platform til at samarbejde om at udvikle erhvervsrettede ydelser og om at formidle samspilsmulighederne til en bred kreds af virksomhederne. Forskellige danske analyser viser, at mange virksomhederne ønsker ind gange til viden om, hvad der rører sig forskningsmæssigt i hele Danmark - og for nogles vedkommende også i udlandet. Mens en skotsk analyse fra 2008 viser, at det nærmeste universitet kun i 30 pct. af tilfældene havde den relevante forskningsmæssige ekspertise, som virksomhederne efterspurgte (ved eksterne henvendelser). Både i Skotland og i flere engelske regioner er der etableret fælles indgange til universiteterne - og resultaterne har været stærkt positive. Virksomheder henvender sig selv eller gennem lokal erhvervsservice med konkret behov (omfattende markedsføring af Interface). Interface tilbyder samtale og analyse for at konkretisere behov. Mulige match kortlægges via søgning i databaser og dialog med kontaktpunkter på universiteterne. Virksomhederne vælger samarbejdspartner og konkret aftale faciliteres af Interface. Tematisk opdelte databaser over relevante faciliteter og eksperter samt søgefunktion. Bistand til at indgå samarbejdsaftaler og rådgivning om finansiering. Rådgivning om IPR-forhold. Selvstændig enhed med egen bestyrelse ejet af alle skotske universiteter. 36 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner VIDENBYEN FREDERIKSBERG Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner GENERELLE TENDENSER OM INNOVATION Partnerskaber om innovation: I dag skabes

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011 Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet Marts 2011 Om kortlægningen Baggrund REG LAB har sammen med Aalborg Universitet taget initiativ til at få kortlagt

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Danmark kan/skal ikke lave innovation alene. Vi skal aktivt indtænke den internationale dimension i strategien. Hvordan sikrer strategien dette?

Danmark kan/skal ikke lave innovation alene. Vi skal aktivt indtænke den internationale dimension i strategien. Hvordan sikrer strategien dette? Opsamling på workshop den 29. maj 2012 om videninstitutioners bidrag til innovation - institutionernes samarbejde med hinanden og med det omgivende samfund. Workshoppen var arrangeret i et samarbejde mellem

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk CFI Mission Udvikling, vækst og synlighed for Viborgs industriproduktion og -uddannelser Etablering af flere industri- og produktionsvirksomheder Skabelse af flere arbejdspladser CFI - Vision CFI er i

Læs mere

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Universiteter som regionale vækstmotorer

Universiteter som regionale vækstmotorer REG LAB fokusanalyse 3: Universiteter som regionale vækstmotorer Udarbejdet af: Inside Consulting og Copenhagen Economics Sponsorer og samarbejdspartnere: DTU, Fyns Amt, Hovedstadens Udviklingsråd, Jysk-fynsk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

Healthcare Labs NORTH. Projektidé til drøftelse i Tovholdergruppen Erhvervsudvikling og Jobskabelse

Healthcare Labs NORTH. Projektidé til drøftelse i Tovholdergruppen Erhvervsudvikling og Jobskabelse Healthcare Labs NORTH Projektidé til drøftelse i Tovholdergruppen Erhvervsudvikling og Jobskabelse Healthcare Labs North - projektidé Formål Healthcare Labs NORTH er et samlet regionalt koncept til understøttelse

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

KlyngeMIDT 2009-2011

KlyngeMIDT 2009-2011 KlyngeMIDT 2009-2011 Vækstforums regionale partnerskab om netværk og klynger. v/ Bent B. Mikkelsen, Region Midtjylland Væksthus Midtjylland d. 15 januar 2009 1 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden Vækstforum

Læs mere

Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011

Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 2 AAU Matchmaking Formål At mindske gabet mellem universitet og erhvervslivet Synliggøre samarbejdsmulighederne på AAU Universitetet

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling International forretningsudvikling Invio - Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi (Danmark) og Innovationsnetværket Arena USUS (Norge)

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VIDENUDVEKSLING PÅ AU

VIDENUDVEKSLING PÅ AU VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Vækst gennem erhvervssamarbejde

Vækst gennem erhvervssamarbejde Vækst gennem erhvervssamarbejde Göteborg 9. december 2011 Jan Persson og Mats Kullander Oxford Research A/S Falkoner Allé 20 2000 Frederiksberg C Denmark Oxford Research AB Norrlandsgatan 11 111 43 Stockholm

Læs mere

Styrker og udfordringer i den midtjyske erhvervs- og vækstpolitik. - Med afsæt i fakta og konklusioner fra nyere evalueringer og analyser

Styrker og udfordringer i den midtjyske erhvervs- og vækstpolitik. - Med afsæt i fakta og konklusioner fra nyere evalueringer og analyser Styrker og udfordringer i den midtjyske erhvervs- og vækstpolitik - Med afsæt i fakta og konklusioner fra nyere evalueringer og analyser Den midtjyske model i hovedtræk Generelle virkemidler Klynger/fokusområder

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

2/56. Aalborg Universitet et Innovativt Universitet. - hvordan bliver AAU et toneangivende Innovativt Universitet?

2/56. Aalborg Universitet et Innovativt Universitet. - hvordan bliver AAU et toneangivende Innovativt Universitet? 2/56 Aalborg Universitet et Innovativt Universitet - hvordan bliver AAU et toneangivende Innovativt Universitet? Formål Det er målet i løbet af det kommende tiår at bringe Aalborg Universitet i front som

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference REG LAB har valgt at sætte fokus på produktivitet, da REG LABs medlemmer er centrale aktører i at udforme de bedst mulige rammebetingelser

Læs mere

Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts

Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv Oplæg på åbningskonference den 9. marts Ny REG LAB analyse kortlægger fem succeshistorier inden for traditionelle

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

AU Center for Entreprenørskab og Innovation

AU Center for Entreprenørskab og Innovation Genvej til Ny Viden - og til talentet Agenda AU Center for Entreprenørskab og Innovation Genvej til Ny Viden formål Målgruppe og fordele Projektorganiseret vidensamarbejde Udbytte: Fra information til

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

AAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering

AAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering AAU Matchmaking Matchmaking Konference 13-14 sep. 2012 Certificering Certificering Hvad er det for en fisk? Når du bliver certificeret matchmaker eller hvis du blot genopfrisker gammel viden så er det

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement

Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement DU IO Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement Kære forsker En grundsten i universitetets strategi er, at vi skal skabe værdi for og med samfundet. Det gør vi på mange måder, for der findes

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6 Bilag til mødet i Vækstforum den 31. august 2009 Program for Vidensamarbejde Baggrund I Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 er Viden i arbejde beskrevet som et initiativ, der skal sikre den regionale

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet

Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Indledning (generelt om KU-Region H et styrket samarbejde) Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden medio 2015

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Innovation og iværksætteri

Innovation og iværksætteri Innovation og iværksætteri Fritz Henglein, afgående innovationsambassadør Kenny Erleben, tiltrædende innovationsambassadør KUs udviklingskontrakt 2006-08 Resultatmål: 14. Øge antallet af samarbejdskontrakter

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi. Innovationsudvalget den 15. maj 2014

Center for Borgernær Velfærdsteknologi. Innovationsudvalget den 15. maj 2014 Center for Borgernær Velfærdsteknologi Innovationsudvalget den 15. maj 2014 Velfærdsteknologi i anvendelse - Borgeren i centrum Løsninger, der gør nytte udbredes Nye løsninger udvikles og afprøves sammen

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere