Den mangfoldige by. kultur og fritid for alle
|
|
- Ida Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den mangfoldige by kultur og fritid for alle Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Efterår 2012
2 Handleplan 3: Den mangfoldige by kultur og fritid for alle Indledning København er en mangfoldig by med en blandet befolkningssammensætning bestående af mange forskellige grupper af mennesker. Dette gælder lige fra etniske minoriteter, unge, ældre, handicappede og overvægtige til socialt udsatte, børnefamilier, motionister, homoseksuelle m.fl., alle med forskellige behov i forhold til at blive en aktiv del af det københavnske kultur- og fritidsliv. Kultur- og fritidslivet har et stort potentiale for at inkludere befolkningsgrupper med særlige behov. Her mødes man om en aktivitet på tværs af alder, køn, etnicitet osv. Således kan kultur- og fritidslivet, når det er allerbedst, virke tryghedsskabende og kriminalitetsforbyggende i udsatte byområder og forebyggende i forhold til livsstilssygdomme. Med få tiltag kan potentialet indløses, men det stiller krav til institutionerne og forvaltningens fleksibilitet og forandringsparathed i forhold til at kunne møde borgere med særlige behov og ønsker. Denne handleplan stiller skarpt på nogle af de væsentligste udfordringer, målgrupper med særlige behov har i forhold til at indgå i kultur- og fritidslivet på lige vilkår med andre borgere i København. Handleplanen rummer samtidig helt konkrete forslag til, hvordan forvaltningen og dens institutioner i højere grad kan skabe nemmere adgang for disse målgrupper til institutionernes aktiviteter. Det overordnede fokus for handleplanen har været på følgende målgrupper: Etniske minoriteter, handicappede og inaktive borgere med risiko for livsstilssygdomme. De to sidstnævnte målgrupper dækkes ind af henholdsvis Københavns Kommunes Sundhedspolitik ( ) og Handicappolitik ( ). På disse områder er der allerede vedtaget og igangsat tiltag, hvor Kultur- og Fritidsforvaltningen byder ind (læs mere herom i afsnit 6). Derfor har der i arbejdet med handleplanen været lagt særligt vægt på at udvikle initiativer rettet mod inddragelse af den etniske minoritetsbefolkning i kultur- og fritidslivet. Pr. 1. januar 2012 udgjorde antallet af etniske minoriteter 22,2 % af den københavnske befolkning - og tallet er stigende. Dette stiller krav til kultur- og fritidslivets evne til at rumme og favne mangfoldigheden i de ønsker og krav, forskellige brugergrupper hver især stiller til faciliteter, aktiviteter og medarbejdere. Det skal bemærkes, at den etniske minoritetsbefolkning er godt repræsenteret inden for nogle af forvaltningens områder. Bl.a. inden for biblioteksområdet, hvor andelen af etniske minoriteter, der bruger biblioteket, er større end andelen af den samlede befolkning. Her er det især de etniske minoritetskvinder og yngre etniske minoriteter, der benytter biblioteket (Jf. Danskernes Kulturvaner 2012). Omvendt viser flere statistikker, at andelen af etniske minoriteters deltagelse i idrætslivet er lavere end andelen af etniske danskeres deltagelse. Dette gælder i særlig grad piger med anden etnisk baggrund end dansk (Jf. Københavnerbarometeret) Processen bag handleplanen Udover den viden, der allerede er i forvaltningens integrationssekretariat (Integration & Fritid), bygger handleplanen på følgende inddragelsesproces, som har strakt sig fra medio juni - medio oktober 2012: 1
3 Borgere Møde med 10 etniske minoritetskvinder om deres og deres børns behov og ønsker i forhold til kultur- og fritidslivet Møde med 15 mænd med somalisk baggrund om deres og deres børns behov og ønsker i forhold til kultur- og fritidslivet Lokale aktører Workshop med 20 lokale aktører: Frivillige foreningsfolk, skolelærere, opsøgende gadeplansarbejdere, boligsociale medarbejdere, pædagoger, projektmagere m.fl., som til daglig har kontakt til målgruppen og viden om deres ønsker og behov i forhold til kultur- og fritidslivet. Institutionerne Workshop med 10 institutionsledere fra Kultur- og Fritidsforvaltningens idrætsanlæg, kulturhuse, museer og biblioteker om deres erfaringer med inklusion af målgruppen på deres institutioner og ideer til udviklingsmuligheder Møde med fem udvalgte institutionsledere og kontorchefer i forvaltningen om udvikling af faciliteter Workshop med 10 institutionsledere og medarbejdere om konkretisering og kvalificering af ideer fra foregående workshops og møder Initiativer På institutionsniveau er der igangsat mange initiativer for at kunne inddrage og rumme forskellige målgrupper der er bl.a. taget et kæmpe skridt på biblioteksområdet, hvor fire biblioteker har ændret profil til Medborgercentre, og hvor Blågårdens bibliotek har udviklet en særlig profil, som henvender sig til udsatte unge brugere. På udvalgte anlæg har man udvidede åbningstider med henblik på at tiltrække og rumme grupper af unge mænd, der fx ønsker at spille fodbold sent om aftenen, og flere institutioner gør brug af fritidsjobordningen, hvor der ansættes udsatte unge under 16 år. I forvaltningens integrationssekretariat, som bl.a. består af et team af opsøgende medarbejdere, arbejdes der for at fremme og understøtte integrationen af den etniske minoritetsbefolkning i foreningslivet og på forvaltningens institutioner. Her kan foreninger og institutioner få hjælp til integrationsarbejdet, og der er bl.a. indsatser i forhold til at få flere etniske minoritetspiger introduceret til foreningslivet; der er guideprojekter, som bygger bro mellem kultur- og fritidslivet og etniske minoritetsfamilier; der laves opsøgende arbejde på arabiske friskoler med henblik på at hjælpe inaktive børn til en aktiv fritid; og der afholdes ferieaktiviteter i seks udsatte byområder i de fem store skoleferier. Der sker allerede en del på inklusionsområdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen og nedenstående forslag til initiativer skal derfor ses som et forsøg på at lukke nogle oplagte huller frem for som en helt ny plan eller strategi. Nedenfor beskrives først de indsatsområder, som allerede er politisk vedtaget, men som udløber over de næste år, og dernæst de nye indsatsområder og konkrete initiativer, som de inddragede interessenter har peget på som centrale for at skabe kultur og fritid for alle. 2
4 1. Langsigtet strategi for integrationsarbejdet Integrationsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen har siden 2002 overvejende bestået af midlertidigt finansierede indsatser og projekter. Midlerne, som finansierer integrationsindsatsen pt., kommer fra forskellige budgetaftaler, andre forvaltninger og ministerielle puljer, og udløber hen over de næste par år. Pr. 1. januar 2015 vil der kun være ca. 1 mio. kr. årligt i varige midler til integrationsarbejdet på kultur- og fritidsområdet. D. 23. august 2012 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget derfor en langsigtet strategi på integrationsområdet, som gør op med projektkulturen og består i at hjemtage det væsentligste integrationsarbejde og sikre egne varige midler hertil. Indstilling og beslutning fremgår af bilag 1. Projektmidlerne udløber gradvist frem mod Fra 2014 er der brug for 6 mio. kr. årligt i varige midler og fra 2015 er der brug for yderligere 4 mio. kr. i varige midler til en fortsættelse af de nuværende aktiviteter. For at opretholde og forankre de væsentligste dele af integrationsarbejdet på kultur- og fritidsområdet besluttede Kultur- og Fritidsudvalget d. 23. august 2012, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne skulle sikres nye varige midler på i alt 11,5 mio. kr. årligt. Behovet for nye varige midler fordeler sig således hen over årene: Budget 2013: 1,5 mio. kr./år (ForeningsGuiderne og KulturGuiderne) Budget 2014: yderligere 6 mio. kr./år (2,5 mio. kr. til integrationssekretariat og 3,5 mio. kr. til De særlige integrationsmidler til foreninger i udsatte byområder) Budget 2015: yderligere 4 mio. kr./år (FerieCamp) Med budget 2013 blev der afsat 1 mio. kr. årligt til KulturGuiderne og ForeningsGuiderne. Midlerne er dog kun givet for en 4årig periode, hvorfor de to omtalte indsatser såfremt de ønskes fortsat skal indgå i budgetforhandlingerne igen i forbindelse med budget Med budget 2013 blev der afsat 0,650 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til at udvide FerieCamp til også at dække Indre Nørrebro. Såfremt FerieCamp bliver en succes på Indre Nørrebro vil budgetønsket i 2015 på FerieCamp blive hævet med 0,650 mio. kr. årligt. Centralforvaltningen vil i henhold til udvalgets beslutning fremlægge ovenstående budgetforslag i forbindelse med budget 2014, 2015 og
5 2. Ledelse og personale 2.1 Ledelsesansvar Det er den enkelte leder i Kultur- og Fritidsforvaltningen, der har ansvaret for at gå forrest og sikre at faciliteter, aktiviteter og medarbejdere favner de brugere, der ønsker at benytte sig af deres tilbud, ligesom det er deres ansvar, at institutionerne rækker ud til de borgere i lokalområdet, der ikke gør brug af deres tilbud. Arbejdet med handleplanen har understreget, at der er behov for at dette ansvar præciseres. Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at overordnede retningslinjer og regler ikke er de rette midler til at bevidstgøre lederne om deres ansvar og forpligtelser på dette område. Med handleplanen præciseres det altså, at det er lederne på de enkelte institutioner, der er ansvarlige for, at deres institutioner tager farve af deres lokalområder og på bedste vis forsøger at rumme og imødekomme alle de målgrupper, der ønsker at benytte sig af deres tilbud og faciliteter. Forholder det sig ikke således hvilket der naturligvis kan være flere grunde til skal den enkelte institutionsleder kunne redegøre herfor. Til at belyse, hvorvidt en institution afspejler dens lokalområde vil de nyeste brugerundersøgelser på institutionerne blive sammenholdt med data om lokalbefolkningens sammensætning (Jf. Statistikbanken på Inddragelse af særlige målgrupper er på ingen måde let og ligetil. Derfor rummer indeværende handleplan en række forslag, der bl.a. har til formål at understøtte lederne og give konkrete redskaber til at arbejde med mangfoldighed i kultur- og fritidslivet. Forvaltningens integrationssekretariat og HRafdeling står klar til at vejlede og hjælpe, men ansvaret for, at tiltagene implementeres på den enkelte institution, ligger hos den enkelte leder. Ingen Institutionslederne og direktionen. Centralforvaltningen leverer de relevante data. 2.2 Rekruttering af en mangfoldig medarbejdergruppe Erfaringerne fra flere institutioner med en mangfoldig medarbejdergruppe, viser, at de har lettere ved at tiltrække og rumme en mangfoldig brugergruppe end institutioner med en mere homogen medarbejdergruppe. Det kan derfor være en fordel i arbejdet med at skabe mere mangfoldighed på institutionerne og i centralforvaltningen også at tænke mangfoldighed ind i rekrutteringen af nye medarbejdere. 4
6 Mangfoldighed skal tænkes bredt, og spænder lige fra diversitet i etnicitet og faglighed til diversitet i køn, alder og tidligere erfaringer. Institutioner og centralforvaltning opfordres til at søge en medarbejdersammensætning, som afspejler lokalområdet/københavn, således at der trækkes på forskellige kompetencer, som kan bidrage til en større bredde i opgaveløsningen. Som det fremgår af forvaltningens rekrutteringspolitik, skal rekruttering ske som udtryk for en bevidst strategi. Det betyder at ansættelsesudvalget bør drøfte, hvilke typer af kompetencer, der bedst muligt understøtter organisationens mål, i stedet for blindt at ansætte som man plejer. Det skal tydeliggøres, hvis institutionen har brug for en særlig medarbejdertype fx én, der har en anden faglig baggrund end den typiske for institutionen eller afdelingens ansatte. Eller én, der har konkret erfaring med en særlig målgruppe, institutionen ønsker at inddrage i højere grad. Derudover kan andre og nye rekrutteringskanaler anvendes, når stillingsopslag sendes ud. Politikken om den rummelige arbejdsplads bør synliggøres i højere grad. Her er fokus bl.a., at vi har blik for personlige egenskaber og faglige kvalifikationer og ikke lader os begrænse af fx køn, etnicitet, alder eller nedsat arbejdsevne (Kultur- og Fritidsforvaltningens personalepolitik, 2010; Den rummelige arbejdsplads). Dette understøttes også af kommunens standardtekst i jobopslag: Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Der skal arbejdes for en yderligere implementering og dialog om forvaltningens holdninger på området gennem workshops for alle forvaltningens rekrutteringsansvarlige med inddragelse af aktører med viden og erfaringer på området som f.eks. Foreningen Nydanskere og PH.D. Susanne Justesen. Ingen Forvaltningens ledere, ansættelsesudvalg og HR-afdelingen 2.3 Kompetenceudvikling af medarbejdere på institutionerne Institutionslederne peger på, at deres medarbejdere skal blive bedre til at tage imod målgrupper med særlige behov. Inspiration kan hentes fra Team Bade, hvor medarbejdergrupper på Bavnehøj Friluftsbad og Bellahøj Svømmestadion har gennemført et kompetenceforløb med fokus på, hvordan man som frontpersonale møder brugere, som f.eks. har en konfronterende adfærd. På Bellahøj Svømmestadion er det eksempelvis lykkedes at vende kulturen på anlægget fra en konfronterende linje over for de unge til en opsøgende og imødekommende tilgang. Det har ført til langt færre konflikter og sammenstød, og der er en langt højere grad af tilfredshed blandt de unge, de andre brugere såvel som de ansatte. 5
7 Arbejdet med handleplanen har dog afdækket, at der er et generelt behov for kompetenceudvikling inden for området god service. Kultur- og Fritidsforvaltningens nuværende kompetencestrategi, der bl.a. har fokus på god service, professionalisme og brugerrettet samarbejde, understøtter allerede disse behov, og den kommende strategi for 2013 forventes at gøre det samme. Erfaringerne fra Team Bade er i 2012 så småt begyndt at blive udbredt til Kultur Indre Nørrebro, 2200 Kultur, Kultur Nord og Energicenter Voldparken. Her har frontmedarbejdere og daglige ledere deltaget i kortere kompetenceforløb om Bedre ungerelationer. Det foreslås, at HR i samarbejde med institutionerne fortsætter med at tilbyde relevante skræddersyede aktiviteter med fokus på at inddrage brugere med særlige behov. Målet er at ruste både medarbejdere og deres daglige ledere til at håndtere mangfoldighed, så de bliver bedre til at tage imod alle brugere og ikke mindst brugere med særlige behov, som f.eks. grupper af unge mænd eller etniske minoritetspiger og -kvinder. Aktiviteterne kan f.eks. indeholde personlig udvikling, konflikthåndtering og brugersamarbejde samt fokus på det, der allerede lykkes i relation til brugerne. Ingen (Uddannelsespuljen) HR i samarbejde med institutionerne 3. Faciliteter 3.1 Indretning og kommunikation Mange af de udfordringer, målgrupper med særlige behov oplever med kultur- og fritidsanlæggene, handler om indretning af omklædnings- og badefaciliteter, samt afskærmning af aktivitetsrum fx i svømmehaller og på biblioteker og kulturhuse. For visse etniske minoritetsgrupper såvel som f.eks. handicappede, transseksuelle, overvægtige etc., kan det at skulle vise sig offentligt uden tøj på være forbundet med ubehag. Derfor efterlyses separate omklædningsrum og badekabiner, samt mulighed for at afskærme vinduespartier mod offentligheden eller andre brugere. Derudover kan der på nogle institutioner være behov for at oversætte regler for brug af faciliteter, tilbud til brugerne etc. til andre sprog end dansk (f.eks. engelsk, tyrkisk, arabisk, somali og urdu). Ydermere kan der være behov for at indrette og profilere den enkelte institution som et sted, der er særligt velegnet til f.eks. handicappede, etniske minoriteter mv. for at tiltrække målgrupperne. 6
8 Det er institutionsledernes ansvar, at deres institutioner er indrettet til at imødekomme borgere, der ønsker at benytte deres anlæg samt at kommunikere til deres brugere, så de får den fornødne information. Mindre facilitetsmæssige justeringer såsom afskærmningsgardiner og oversættelse af regler forventes afholdt inden for den enkelte institutions driftsramme. I forhold til større indretningsmæssige tiltag vil centralforvaltningen og institutionerne i fællesskab afdække, hvor stort behovet er for særligt indretning med henblik på at kunne imødekomme særlige målgrupper. Viser en sådan afdækning et stort behov, vil dette blive fremlagt som et særskilt budgetønske. Pt. ingen på sigt evt. budgetforslag Institutionerne. Centralforvaltningen afdækker i samarbejde med institutionerne evt. større indretningsbehov 3.2 Procedure ved etablering af nye anlæg og renovering af eksisterende anlæg På flere anlæg er særlige målgruppers behov for f.eks. afskærmning af vinduespartier ikke medtænkt i byggeriet fra start eller i forbindelse med en renovering. Det betyder, at der skal laves lappeløsninger, når der f.eks. er en forening med etniske minoritetspiger og -kvinder, der har fået tid i en svømmehal, hvor der ikke er mulighed for at trække gardiner for vinduerne, eller hvis handicappede har problemer med adgang til et anlæg. Det foreslås, at centralforvaltningen udarbejder en fast enkel procedure, som skal sikre at særlige målgruppers behov medtænkes ved såvel anlæg som renovering af kultur- og idrætsfaciliteter, der hvor der skønnes at være behov. Der kan eksempelvis tages udgangspunkt i de seks ligebehandlingsprincipper, således at særlige hensyn, der vedrører køn, alder, handicap, seksuel orientering, tro/religion eller etnicitet systematisk overvejes, når der renoveres eller bygges nyt. Derudover skal forvaltningen inddrage relevante brugere, fagfolk, foreninger eller medarbejdere. Særlig ved nyanlæg skal der udarbejdes en lokal interessentanalyse. Ingen Centralforvaltningen 4. Profilsvømmehaller til pige- og kvindesvømning 7
9 På den ene side afspejler statistikkerne, at etniske minoritetspiger generelt deltager væsentligt mindre i kultur- og fritidslivet end etniske danske piger (jf. Københavnerbarometeret). På den anden side er der et stort ønske fra denne målgruppe om at blive mere aktive, idet mere end 500 københavnske etniske minoritetspiger og -kvinder står på venteliste til svømning i forskellige foreninger (jf. optælling i Kvindesvømmenetværket). Foreningerne har ikke timer nok i svømmehallerne til at imødekomme den store efterspørgsel. Med mere tid til pige- og kvindesvømning vil foreningerne kunne oprette flere hold. Desuden udnyttes den tid, der er til rådighed i dag, ikke optimalt. Tiderne er spredt i flere forskellige svømmehaller og ikke samlet i et afgrænset tidsrum. Det begrænser antallet af piger og kvinder, der kan gå til svømning, da foreningerne skal bruge ekstra tid på at hyre instruktører, afskærme vinduer mv. hver gang et svømmehold skal afvikles. Ved at samle tiderne for pige- og kvindesvømning vil foreningerne kunne indtage flere hold. Det foreslås, at fire svømmehaller (Emdrup Bad, Sundby Bad, Vesterbro Svømmehal og Tingbjerg Svømmehal) udpeges til svømmehaller, der er særligt indrettet til pige- og kvindesvømning. I de tre af svømmehallerne (Emdrup Bad, Sundby Bad og Vesterbro Svømmehal) udvides åbningstiden med fire timer om ugen, de indrettes, så de imødekommer netop piger og kvinders behov og der ansættes en ressourceperson i opstartsfasen. I Tingbjerg Svømmehal er der alene tale om indretningsmæssige tiltag. De udvidede åbningstider bruges til pige- og kvindesvømning i foreningsregi. Initiativet er afprøvet i med gode erfaringer. 4 timer mere om ugen i én svømmehal giver plads til minimum 100 nye medlemmer. Dvs. i alt 300 nye medlemmer fordelt på de tre svømmehaller. I forhold til indretning af svømmehallerne handler det om separate omklædnings- og brusekabiner, samt afskærmning af vinduespartier tiltag, der også vil være interessante for andre målgrupper. Idet, der er tale om en målgruppe, hvoraf mange ikke er vant til at færdes i en svømmehal, viser erfaringerne, at det kræver ekstra ressourcer at gennemføre svømningen bl.a. i forhold til hygiejne og sikkerhed. Derfor er det vigtigt at medtænke ressourcer til at understøtte samarbejdet mellem anlæg og foreninger. Det foreslås, at der i en opstartsperiode afsættes midler til ressourcepersoner i svømmehallerne, som skal bidrage til afvikling af aktiviteterne både i omklædningsrummet og ved bassinkanten, indtil samarbejdet mellem foreninger og anlæg er stærkt nok til at aktiviteterne kan køre med normal bemanding. 1,25 1,75 mio. kr. i 2014 og herefter kr. årligt i varige driftsmidler. Midlerne fordeler sig på følgende poster: - Ekstra timer på tre svømmeanlæg: kr. årligt for fire timer pr. anlæg dvs. i alt kr. årligt fra 2014 og frem. - Mellem 0,5 og 1 mio. kr. til indretning af svømmehallerne samt ressourcepersoner i det endelige beløb vil blive skrevet ind i budgetforslaget, når der er indhentet tilbud. 8
10 Team Bade og centralforvaltningen udarbejder et budgetforslag til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med budget Implementeringsansvar: Team Bade. 5. Outreach og borgerinddragelse For at skabe nemmere adgang for særlige målgrupper kan der være behov for, at institutionerne kommer ud til borgerne f.eks. med satellitter i boligområder eller gennem partnerskaber mellem forskellige aktivitetsudbydere, hvor aktiviteter introduceres på tværs af fx kultur- og idrætsliv. Samtidig er der behov for at inddrage borgerne i udviklingen og afviklingen af nye typer af aktiviteter, der appellerer til særlige målgrupper og favner deres ønsker og behov. Der er en del erfaringer med forskellige former for outreach og borgerinddragelse på flere af forvaltningens institutioner, men der er også flere institutioner, der efterlyser viden, erfaringer og konkrete redskaber til at komme i gang. Det foreslås derfor, at der indsamles erfaringer og udarbejdes et metodekatalog med konkrete eksempler på outreach-metoder og borgerinddragelsesprocesser, som formidles mellem institutionerne gennem workshops, erfaringsudvekslingsmøder eller lign. Ingen Københavns Museum har gode erfaringer på dette område og vil derfor indsamle erfaringer, udarbejde et metodekatalog og sørge for videndeling på tværs af institutionerne. Andre institutioner vil blive inddraget i processen efter behov. Bl.a. vil 2200 Kultur gerne bidrage til processen. 6. Sundhedspolitik og handicappolitik I forhold til områderne sundhed og handicap lægger denne handleplan sig op af de allerede besluttede tiltag i Københavns Kommune, som Kultur- og Fritidsforvaltningen byder ind på. I nedenstående er et kort oprids af eksisterende tiltag. 6.1 Sundhedspolitik Ifølge Københavns Kommunes Sundhedspolitik samarbejdes der om at styrke rammerne for øget fysisk aktivitet blandt især inaktive københavnere og borgere i udsatte byområder. Kultur- og Fritidsforvaltningen: 9
11 a. Indgår som medspiller i Folkesundhed Københavns forskningsarbejde om social ulighed i sundhed b. Bidrager til Folkesundhed Københavns kortlægning af eksisterende kultur- og fritids indsatser i bydelene Amager, Nørrebro/Bispebjerg og Vesterbro/Kongens Enghave. c. Sætter fokus på udsatte byområder i forbindelse med placering af nye idrætsanlæg, som eksempelvis kunstgræsbaner, lethal og multianvendelige områder. d. Understøtter og udvikler foreningstilbud der kan bidrage til et øget aktivitetsniveau blandt inaktive. Centralforvaltningen i samarbejde med relevante samarbejdspartnere 6.2 Handicappolitik I henhold til Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik forbedres de fysiske rammer for kultur- og fritidsaktiviteter for borgere med handicaps. Forvaltningen byder ind på følgende områder: a. Registrering og synliggørelse af tilgængeligheden på 117 udvalgte kommunale bygninger med borgerrettede aktiviteter. Der udarbejdes en rapport for hver enkel bygning, som belyser hvordan tilgængeligheden kan forbedres for den respektive bygning. Yderligere tildeles hver enkel bygning 0-7 mærker afhængig af bygningens tilgængelighed med henblik på at optimere kommunikationen til borgerne. b. Pulje på 4 mio. kr. i 2014 til forbedring af tilgængelighed på udvalgte kommunale kultur- og fritidsinstitutioner med udgangspunkt i de rapporter, der udarbejdes i Centralforvaltningen i samarbejde med relevante samarbejdspartnere 10
12 Bilag 1 24 Kultur- og Fritidsforvaltningens integrationsarbejde ( ) Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til Kultur- og Fritidsforvaltningens fremadrettede profil på integrationsområdet. INDSTILLING OG BESLUTNING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som Kultur- og Fritidsforvaltningens langsigtede strategi på integrationsområdet. 2. at Kultur- og Fritidsudvalget lader henholdsvis 1,5 mio. kr./år, 6 mio. kr./år og 4 mio. kr./år til integrationsarbejdet indgå i budgetforhandlingerne for henholdsvis 2013, 2014 og PROBLEMSTILLING Integrationsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen har siden 2002 i overvejende grad bestået af midlertidigt finansierede indsatser og projekter. Midlerne, som finasierer integrationsindsatsen pt., kommer fra ministerielle puljer, andre forvaltninger og forskellige budgetaftaler, og udløber hen over de næste par år, således at der pr. 1. januar 2015 vil være ca. 1 mio. kr. i varige midler til integrationsarbejdet på kultur- og fritidsområdet. Til sammenligning har Kultur- og Fritidsforvaltningen modtaget cirka 16 mio. kr. til integrationsarbejdet i Øget fokus på kernedriften og forankring af det, der virker, er et centralt element i Politik for udsatte byområder og budgetaftalen for Projekter er gode, når der skal afprøves metoder og nye veje skal trædes. Men projekternes midlertidige karakter er uhensigtsmæssig, når virkningsfulde indsatser ønskes kørt over en længere periode. LØSNING Integrationsindsatsen i dag Kultur- og Fritidsforvaltningen har igennem de sidste 10 år opbygget en markant profil og et stort videns- og erfaringsgrundlag, når det drejer sig om integration på kultur- og fritidsområdet. Der er pt. seks fastansatte, syv projektansatte og to studentermedhjælpere beskæftiget med integrationsarbejdet. Der kan læses mere om de forskellige projekter og indsatser på eller i årsrapport for 2011 (bilag 1). Såfremt integrationsarbejdet ønskes fortsat og opretholdt på et højt niveau, anbefaler forvaltningen, at der afsættes varige driftsmidler hertil. Fordelene vil bl.a. være, at indsatserne kan planlægges over en længere periode og tilpasses Kultur- og Fritidsudvalgets politik og værdigrundlag, frem for at blive delvist styret af puljernes specifikke formål eller andre forvaltningers mål og visioner. I denne indstilling kommer forvaltningen med sit bud på, hvordan det fremadrettede integrationsarbejde kan forankres. Alternativet til en forankring af integrationsarbejdet, er, at forvaltningen fortsat afsøger mulighederne for puljestøtte, og at udvalget evt. bringer de projekter og indsatser, der ønskes fortsat på midlertidige bevillinger, med ind i budgetforhandlingerne. Ulempen herved kan være, at indsatser, som har kørt over længere tid som eksempelvis ForeningsGuider, KulturGuider og FerieCamp, kan få svært ved at få puljemidler, da eksterne såvel som interne bidragydere forventer, at indsatserne - såfremt de vurderes virkningsfulde - indarbejdes i forvaltningens normaldrift. Endvidere vurderes det urealistisk at finde eksterne midler til den basisintegrationsindsats, som har kørt siden 2002 med fem - seks medarbejdere. 11
13 Integrationsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen - virker det? Integrationsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen spænder bredt, og omfatter eksempelvis At FerieCamp har registreret mere end fremmødte børn til ferieaktiviteter i 2011 At KulturGuiderne årligt introducerer mere end 700 børn og forældre fra udsatte byområder til teater-, musik- og kunstverdenen At tre biblioteker starter læsegrupper op for etniske minoritetskvinder i 2012 At 1000 børn fra fritidshjem og -klubber i de udsatte byområder har deltaget på de otte Foreningsdage i 2011 At foreninger i udsatte byområder får særlig økonomisk opbakning og konsulentstøtte At de ca. 100 frivillige ForeningsGuider årligt guider mellem 500 og 800 børn til foreningslivet At kulturinstitutioner flytter nogle af deres aktiviteter over i et boligsocialt byggeri At svømmehaller indrettes så etniske minoritetspiger og -kvinder kan gå til svømning At foreninger støttes i at opstarte nye aktiviteter, rekruttere og fastholde nye medlemmer og lave lokale parternskaber At idrætsanlæg åbner op for at unge mænd i udsatte byområder kan bruge faciliteterne i de sene aften- og weekendtimer, hvor de ikke bruges af andre At etniske minoritetskvinder uddannes til at kunne guide andre kvinder og deres børn ud i foreningslivet At der indgås samarbejde med muslimske privatskoler om at introducere eleverne til et aktivt kulturog fritidsliv Fordi integrationsindsatsen i dag er støttet af forskellige puljer og forvaltninger, bliver de enkelte indsatser i øjeblikket vurderet og evalueret ud fra vidt forskellige effektmål. Eksempelvis bliver FerieCamp og projekt "Udvidede åbningstider på idrætsanlæg" målt og vejet i forhold til kriminalitet og tryghed, fordi midlerne er afsat under Sikker By, mens KulturGuide-projektet er støttet af og underlagt retningslinjerne for Fattigdomspuljen. Ved at "hjemtage" integrationsarbejdet og afsætte "egne" midler kan udvalget og forvaltningen i langt højere grad tage udgangspunkt i det kulturpolitiske grundsyn og kultur- og fritidspolitikkens visioner. Når udgangspunktet for integrationsarbejdet er, at kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv, er det en naturlig følge, at etniske minoriteter - som generelt bruger kultur- og fritidslivet mindre end etniske danskere - skal introduceres til det, ligesom vores institutioner og foreninger skal klædes på til at modtage dem. Ikke fordi nogen skal tvinges ind i et aktivt kultur- og fritidsliv, eller fordi de skal være sundere eller mindre kriminelle, men fordi det skal sikres, at de, der ikke kender eller bruger kultur- og fritidslivet, ved hvad det er, de vælger fra eller går glip af. Og de interesserede og nysgerrige skal følgelig have en hjælpende hånd til at finde vej, ligesom interesserede foreninger og institutioner skal hjælpes til at åbne op og række ud. Målet for integrationsarbejdet er således at skabe chancelighed frem for resultatlighed. Med det kulturpolitiske grundsyn som præmis for integrationsarbejdet bliver det endvidere muligt at opsætte resultatmål (eksempelvis at så og så mange børn årligt skal introduceres til foreningslivet, eller at så og så mange kulturinstitutioner skal understøttes i deres integrationsarbejde), og det bliver muligt at udvælge en håndfuld indikatorer, der kan give en fornemmelse af, om indsatserne virker, og udviklingen går i den rigtige retning. Af relevante og tilgængelige indikatorer kan nævnes idrætsforeningsdeltagelsen blandt børn og unge, som dels er målt af Syddansk Universitet ved Bjarne Ibsen og via Københavnerbarometeret, og som viser, at idrætsforeningsdeltagelsen blandt etniske minoritetsbørn og -unge på 5. og 9. klassetrin er steget hen over de sidste otte år. Integrationsarbejdet fremadrettet - fra projekter til drift For at sikre en integrationsindsats, der tager udgangspunkt i kultur- og fritidslivets styrker og potentialer på integrationsområdet, anbefales det, at der i alt sikres 11,5 mio. kr./år i varige midler. Dermed sikres det, at forvaltningen fortsat: Understøtter kulturinstitutionerne og foreningerne så de er rustet til at modtage og inkludere etniske minoritetsborgere Introducerer etniske minoritetsbørn og -unge i udsatte byområder til et aktivt fritidsliv Følger op og guider etniske minoritetsbørn og -unge til et aktivt fritidsliv 12
14 Basisintegrationsindsats Som basis for Kultur- og Fritidsforvaltningens integrationsarbejde foreslås en fortsættelse af et sekretariat, hvis primære opgave er at understøtte integrationsarbejdet i foreninger, på biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg gennem opsøgende arbejde, rådgivning, projekthjælp, projektkoordinering, kurser mm. Med henblik på at øge deltagelsen i kultur- og fritidslivet yderligere sættes der de næste år øget fokus på grupper, der i særlig lav grad deltager i kultur- og fritidslivet: 1) etniske minoritetspiger, 2) børn på muslimske privatskoler samt 3) børn og unge i udsatte byområder. Derudover varetager sekretariatet forvaltningens forpligtelser i forhold til Sikker By, SSP, det boligsociale arbejde, udviklingsplaner for udsatte byområder mm. Medarbejdere: Seks fuldtidsmedarbejdere (heraf en fuldtidsmedarbejder til Sikker By, SSP og det boligsociale arbejde). : 3,5 mio. kr./år. Kultur- og Fritidsudvalget har afsat ca. 1 mio. kr./år i varige integrationsmidler. Såfremt disse midler fortsat ønskes anvendt til integrationsarbejdet er beløbet reelt 2,5 mio. kr./år fra og med De særlige integrationsmidler Der er pt. afsat 1,2 mio. kr. årligt til større folkeoplysende foreninger i udsatte byområder, som gør en særlig indsats for at rumme og fastholde etniske minoritetsbørn og -unge. Midlerne tildeles for tre år ad gangen, men vil kunne tildeles samme forening i flere sammenhængende perioder. Modtagerne af de særlige integrationsmidler (0,2 mio. kr./år pr. forening) er She Zone, Nørrebro United, Fremad Valby, Nørrebro Taekwondo Klub og Brønshøj Boldklub. Foruden 1 mio. kr. til foreningerne, er der afsat en aktivitetspulje på kr./år og kr./år til løn, idet alle foreningerne bakkes op og følges tæt af en konsulent fra forvaltningen. Medarbejder: timer om ugen. : 1,2 mio. kr./år. Ved ansøgningsfristen var der flere egnede foreninger, end der var midler til rådighed. Forvaltningen vurderer, at der er yderligere 10 foreninger, der egner sig for denne type partnerskaber, og som vil kunne leve op til kriterierne, hvorfor det anbefales at afsætte yderligere 2,3 mio. kr./år til formålet - dvs. i alt 3,5 mio. kr./år fra og med ForeningsGuider/KulturGuider mm. Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager understøttelsen og koordineringen af de pt. 18 frivillige ForeningsGuide- og KulturGuide-grupper med ca. 180 frivillige, der årligt guider børn ud i foreningslivet (med en fastholdesesprocent på mellem 50 og 70%) og introducerer mere end 700 børn og deres familier til kulturlivet. Arbejdet består i rekruttering af nye frivillige, uddannelse af frivillige, ansættelse af lokale koordinatorer i samarbejde med lokale aktører, faglig sparring til koordinatorerne, registrering af antal guidninger, nationalt guide-netværk mm. Med en fortsat bevilling sikres forankringen af ForeningsGuiderne (samarbejde med Dansk Flygtningehjælp), KulturGuiderne, ForeningsGuiderne+ samt delelementer af ForeningsGuideQ, som forventes at blive et overbygningsmodul til Bydelsmor-uddannelsen. Medarbejdere: To fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælp. : 1,5 mio. kr./år fra og med FerieCamp FerieCamp er gratis kultur- og idrætsaktiviteter i de fem største skoleferier for alle børn og unge mellem 6-16 år i København. Aktiviteterne afholdes af lokale foreninger, klubber, biblioteker, kulturhuse m.fl. Der er FerieCamp i områderne Amager, Bispebjerg, Husum, Tingbjerg og Ydre Nørrebro. Sammenlagt blev der i de fem store skoleferier i 2011 gennemført aktiviteter i timer, og der var mere end fremmøder. Medarbejdere: To fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælp. : 4 mio. kr./år fra og med Der er i perioden afsat 3,5 mio. kr. til FerieCamp under Sikker By. Dog har der været afsat for lidt midler til koordineringsarbejdet (en fuldtidsmedarbejder og to studentermedhjælpere), hvilket gør det svært for afdelingen at imødekomme alle de aktivitetsønsker, der løbende kommer. 13
15 Udvidede åbningstider på idrætsanlæg Der blev med budget 2012 afsat 2,5 mio kr./år i perioden til at udvide åbningstiderne og ansætte aktivitetsmedarbejdere på syv idrætsanlæg i udsatte byområder med henblik på at lave aktiviteter målrettet unge mænd i alderen år. Indsatsen er først igangsat medio 2012, hvorfor det endnu ikke kan vurderes, om indsatsen er succesfuld og bør permanentliggøres. ØKONOMI For at opretholde og forankre de væsentligste dele af integrationsarbejdet på kultur- og fritidsområdet foreslås det, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne sikres nye varige midler på i alt 11,5 mio. kr./år. Da projektmidlerne gradvist udløber, vil behovet for nye varige midler fordele sig således hen over årene: Budget 2013: 1,5 mio. kr./år (Guide-projekterne) Budget 2014: yderligere 6 mio. kr./år (basisintegrationsindsatsen og de særlige integrationsmidler) Budget 2015: yderligere 4 mio. kr./år (FerieCamp) VIDERE PROCES De beskrevne indsatser meldes ind som budgetønsker i forbindelse med henholdsvis budget 2013, 2014 og et i indstillingen vil endvidere komme til at indgå i handleplanen "Den mangfoldige by", der er vedtaget i forbindelse med kultur- og fritidspolitikken BESLUTNING Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2012: Der blev begæret afstemning om et af Susanne Møller stillet ændringsforslag om, at afsnittet om basisintegrationsindsatsen ændres således, at det fremgår, at indsatsen varetages af 3 fuldtidsmedarbejdere og at der i højere grad satses på puljer o.lign. Et mindretal (Susanne Møller) stemte for ændringsforslaget. Et flertal (Bjarne Fey, Marialise Rømer, Taner Yilmaz, Muhammad Aslam, Simon Strange, Pia Allerslev, Leslie Arentoft og Allan Ahmad) stemte imod. Birthe Skaarup undlod at stemme. Ændringsforslaget blev således forkastet. Indstillingen blev herefter godkendt. BILAG Bilag 1. Integration & Fritids årsrapport for
Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014
Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det
Læs mereTil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890
Læs mereEKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON
[] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud
Læs mereBudgetnotat fremme af frivillighed i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning BUDGETNOTAT Budgetnotat 2013 - fremme af frivillighed i Københavns Kommune Baggrund Der er et øget fokus på frivillighed i samfundet og et
Læs mereProjektbeskrivelse 1 Projektets titel
! "# $ %&' %&' $ ()*) ()*) Oplysningerne i projektbeskrivelsen udgør projektplanen. Oplysningerne i projektbeskrivelsen skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt projektet skal gennemføres. Punkterne
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereForslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen Kultur- og Fritidsforvaltningen er af forvaltningen den
Læs mereFrivillig i byen handleplan 2
NOTAT Frivillig i byen handleplan 2 0. Indledning Denne handleplan fokuserer på borgere, der er aktive frivillige inden for tre overordnede områder: De folkeoplysende foreninger, Kultur- og Fritidsforvaltningens
Læs mereBilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereÅrsrapport. FritidsGuiderne Østerbro 2015
Årsrapport 2015 Indhold Om... 3 Organisering... 3 Et typisk guideforløb... 4 Opfølgning... 5 Året der gik... 5 Guideforløb 2015... 5 Frivilliggruppe... 6 Øvrige aktiviteter... 6 Årssammenligning... 6 Målsætninger
Læs mereAnsøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( )
Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby (2012-2014) Børne- og Ungdomsudvalget ønsker hermed at ansøge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om i alt 600.000 kr. til
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune
Læs mereUdviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017 Puljemidler kan søges af foreninger der er godkendt i Københavns kommune som frivillig
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereUdviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereOrientering om administrativt bevilgede midler op til kr. samt tilbagebetalinger for perioden 1. maj maj 2011
Orientering om administrativt bevilgede midler op til 30.000 kr. samt tilbagebetalinger for perioden 1. maj 2010 1. maj 2011 Siden sidste orientering om Brobygningspuljen 1. maj 2010, er der givet to administrative
Læs mereKære Hassan Nur Wardere
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Hassan Nur Wardere, MB E-mail: Hassan_Nur_Wardere@br.kk.dk Kære Hassan Nur Wardere 20. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0124645
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN
Læs mereLigestillingspolitik
Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Lyngby-Taarbaek Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereArena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning
Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs mereProjektoplysninger vedrørende Projekt ID
Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet
Læs mereSamarbejdsaftale om integration af etniske minoriteter i kultur- og fritidstilbud i 2007
Samarbejdsaftale om integration af etniske minoriteter i kultur- og fritidstilbud i 2007 1. Parterne Aftalen vedrører Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor
Læs mereAnsøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( )
Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby (2012-2014) Børne- og Ungdomsudvalget ønsker hermed at ansøge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om i alt 600.000 kr. til
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereLyngby-Taarbaek Kommune
Lyngby-Taarbaek Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereAnsøgninger Kreativt værksted på Nørrebro Ansøgning UVP_Kreativt Værksted på Nørrebro_3-årigt projekt.pdf
From: Lone Frandsen Sent: 17. november 2016 12:02 To: Lone Frandsen Subject: Ansøgninger Kreativt værksted på Nørrebro Attachments: Ansøgning UVP_Kreativt Værksted på Nørrebro_3-årigt projekt.pdf AppServerName:
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereBilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af spejder/samrådsanalysen
Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af spejder/samrådsanalysen På baggrund af en analyse af spejder- og samrådsforeningernes vilkår i København har Fritid KBH i Kulturog Fritidsforvaltningen
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereStatusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København
Læs mereUdvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Beslutning: (USS/UBE/KFI) Afrapportering på arbejdsprogrammet Fortsat Fremgang for Furesø, Punkt 2.4: Gode bo-, aktivitets-, beskæftigelses- og fritidstilbud for mennesker med handicap Sagsnr. i ESDH:
Læs mereIdrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag
Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter
Læs mereBilag 2: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af kulturanalysen
Bilag 2: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af kulturanalysen På baggrund af en analyse af kulturforeningernes vilkår i København har Fritid KBH vurderet, hvad det kræver, at realisere
Læs mereForeningsGuiderne Østerbro. Årsrapport
ForeningsGuiderne Østerbro Årsrapport November 2013 Indholdsfortegnelse 1. Om ForeningsGuiderne Østerbro s. 3 2. Året der gik s. 4 3. Målsætninger s. 4 4. Årssammenligning s. 5 5. En frivillig fortæller
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereOversigt over ansøgere til Sociale partnerskaber. Ajax København Håndbold
Oversigt over ansøgere til Sociale partnerskaber Indstillet til at modtage midler: Ajax København Håndbold a) Foreningens primære aktivitet er håndbold. b) Foreningen har 640 medlemmer under 25 år og lever
Læs mereGodkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling
Punkt 4. Godkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling 2016-072094 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At indsatsen
Læs mereBILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012
BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte
Læs mereUrolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereAarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet)
Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger
Læs mereFrivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde
Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Albertslund Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereRapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune
April 2018 Rapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune Udarbejdet af arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra forskellige frivilligområder samt fra Center Sundhed,
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Middelfart Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mere2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol ( )
2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol (2017-0192647) Bilag 1. Anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol Sagsfremstilling Indstilling
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereMangfoldighedsindsatsen - kort og godt
Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereÅrsrapport. FritidsGuiderne Østerbro 2016
Årsrapport 2016 Indhold Om... 3 Organisering... 3 Et typisk guideforløb... 4 Opfølgning... 5 Året der gik... 5 Guideforløb 2016... 5 Læseklub... 6 Frivilliggruppe... 6 Øvrige aktiviteter... 6 Årssammenligning...
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereNotat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011
Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Guldborgsund Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereEventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014
Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereSagsnr Notat vedr. forslag til valginitiativer "Demokrati 2020" Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT 19-04-2016 Notat vedr. forslag til valginitiativer "Demokrati 2020" Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 24. september
Læs mereMål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3
Læs mereIntegrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger
Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens Indsats Ansøgt beløb 2019 Rådets anbefaling 2019 Integrationsrådets Forvaltningens Aktive på arbejdsmarkedet
Læs mereVejledning for klubbydelsplansarbejdet
Vejledning for klubbydelsplansarbejdet Børne- og Ungdomsforvaltningen, København Kommune Juni 2018 1 Indledning Klubbydelsplanen er et koncept og et redskab på fritidsområdet i Københavns Kommune, der
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereBilag 2. Oversigt over forvaltningernes bemærkninger til høringssvar
Bilag 2 Oversigt over forvaltningernes bemærkninger til høringssvar Handicaprådet i Københavns Kommune Handicaprådet finder det positivt, at der i handleplanen er fokus på, at borgerne skal opleve en helhed
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereBI6a Implementering af anbefalinger fra taskforcen for førtidspension og fleksjob
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI6a Implementering af anbefalinger fra taskforcen for førtidspension og fleksjob Baggrund En taskforce nedsat af Beskæftigelses-
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereAmager Øst Girlz United Ansøgninger til udviklingspuljen Ansøgning UVP_Kidz United åbner i Amager Øst_3-årigtprojekt.pdf
From: Lone Frandsen Sent: 17. november 2016 12:02 To: Lone Frandsen Subject: Amager Øst Girlz United Ansøgninger til udviklingspuljen Attachments: Ansøgning UVP_Kidz United åbner i Amager Øst_3-årigtprojekt.pdf
Læs mereIntegrationsrådet Beslutningsprotokol
Integrationsrådet Beslutningsprotokol 22-04-2015 16:00 Medborgerhuset, sal D Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)
Læs mere