Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer
|
|
- Sofia Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015
2 Indhold Vejledning til udtagning af mælkeprøver ved goldning og goldbehandling med antibiotika... 1 Udtagning af mælkeprøver... 1 Strategi... 1 Praktisk udtagning af mælkeprøver... 2 Udtagning til PCR-analyse... 2 Goldbehandling med antibiotika... 2 Effekt af goldbehandling... 3 Relevant litteratur... 4
3 Vejledning til udtagning af mælkeprøver ved goldning og goldbehandling med antibiotika SEGES Kvæg har en klar målsætning om at reducere forbruget af antibiotika til kvæg med 20 % i forhold til 2012 (korrigeret for ændret antal køer i den pågældende periode). Samtidig viser opgørelser, at ca. 70 % af antibiotikaforbruget til kvæg anvendes til behandling af yverlidelser. Behandling af yverlidelser spiller derfor en helt central rolle i forhold til at opfylde målet. I de seneste år er antallet af goldbehandlinger steget, så der i 2014 blev goldbehandlet køer. Stigningen skal ses som et positivt resultat af SEGES Kvægs og kvægdyrlægernes anbefalinger, da effekt over for især subkliniske yverinfektioner er større ved goldbehandling sammenlignet med behandling i laktationen. Denne effekt fremgår bl.a. af DMS Dyreregistrering, hvor der er åbnet en række nye muligheder for at evaluere effekten af goldbehandlinger, udtrykt ved ændringer i ko-celletallet ved den 1. kontrol efter kælvning. Dette understreger, at en veterinærfaglig målrettet strategi for goldbehandlinger i den enkelte besætning både kan bidrage til et optimalt behandlingsresultat og et lavere forbrug af antibiotika, og at en goldbehandlingsstrategi kan understøtte det overordnede mål om at reducere medicinforbruget til kvæg. Dette kræver, at der samtidig reduceres på antallet af behandlinger i laktationen i besætninger, hvor antallet af goldbehandlinger øges. SEGES har derfor, i samarbejde med DDD sektion vedrørende kvæg, KU SUND, AU Foulum og andre kapaciteter indenfor området, udarbejdet nærværende retningslinjer for udtagning af mælkeprøver og tolkning af mælkeprøveresultater i forbindelse med goldning og evt. goldbehandling med antibiotika. Disse retningslinjer skal ses som en udbygning af Retningslinjer for brug af antibiotika i kvægbesætninger fra Udtagning af mælkeprøver Forudsætningen for en lovlig goldbehandling er, at der foreligger en mælkeprøve af den enkelte ko med fund af yverpatogener. Mælkeprøven skal undersøges på en af følgende måder: Ved PCR-analyse På et akkrediteret laboratorium Ved at dyrlægen selv foretager en dyrkning i sit laboratorium. Det anbefales meget kraftigt, at laboratoriet deltager i ringtesten, udbudt af DTU Veterinærinstituttet. Derudover skal der løbende sendes suspekte isolater ind til verifikation på et akkrediteret laboratorium. Det forventes, at praksis kan identificere de patogener, som indgår i anbefalingen vedr. goldning. Mælkeprøvens resultat er gyldigt som grundlag for en goldbehandling i 35 dage fra den dag, prøven er udtaget. Strategi Strategien for udtagning af mælkeprøver skal i den enkelte besætning overvejes nøje og afklares i samarbejde mellem den besætningsansvarlige og besætningsdyrlægen. Udgangspunktet bør altid være besætningens aktuelle yversundhed og målsætningen for besætningen. Sanering for smitsomme mastitisbakterier Hvis man ønsker at finde alle malkeoverførte bakterier som Strep. agalactia og Staph. aureus, skal man 1
4 konsekvent udtage prøver fra alle køer umiddelbart inden goldning. Det skyldes, at køer med celletal under godt kan have en infektion med, fx Strep. agalactia og Staph. aureus. Det vil med andre ord sige, at alle køer skal undersøges inden afgoldning, hvis man vil forsøge at reducere forekomsten eller sanere besætningen for smitsomme mastitisbakterier. Goldbehandling af alle subkliniske tilfælde Hvis strategien er at finde og evt. goldbehandle alle subkliniske tilfælde i besætningen - uanset den enkelte kos celletal - anbefales det, at mælkeprøverne analyseres ved brug af PCR. De seneste års undersøgelser på området har vist en større sensitivitet ved PCR-analyser end ved den traditionelle dyrkning på agarplader af mælkeprøver fra subklinisk inficerede køer. Det gælder især Strep. agalactia, Staph. aureus og Mycoplasma bovis. Andre yverpatogener kan undersøges ved PCR eller ved dyrkning med en tilfredsstillende sikkerhed. Praktisk udtagning af mælkeprøver Udtagning til dyrkning på agar: Mælkeprøver til dyrkning på agar skal udtages aseptisk for at kunne give et retvisende billede af, om koen har en reel infektion. Derfor skal der gives instruktion i og løbende følges op på udtagning af mælkeprøver i besætningen. Udtagning til PCR-analyse Tester man ved hjælp af PCR-analyse, skal man være opmærksom på, at der, når ydelseskontrollen udtager prøven, af og til kan ske overslæb, dvs. at den foregående kos infektionsstatus påvirker den målte Ct-værdi i prøven. Et positiv testresultat betyder, således at koen enten er inficeret, eller at den foregående ko er inficeret, eller at selve prøven er kontamineret. For at mindske risikoen for falsk-positive testresultater, anbefales det at udtage goldkoprøver til PCR-test manuelt og aseptisk, ligesom man skal gøre for mælkeprøver til bakteriologisk dyrkning. Men af praktiske grunde kan man i mange besætninger med fordel få mælkeprøverne udtaget automatisk i forbindelse med ydelseskontrollen. Hvis man samtidig har øget fokus på intern smittebeskyttelse, kan man med fordel genteste køer med Strep. agalactia og Staph. aureus efter kælvning. Ved bestilling af PCR-prøver gennem RYK kan man selv vælge de dyr, der skal tages mælkeprøver fra. Der er p.t. flere forskellige muligheder for at indsætte standarder for udvælgelse. Der arbejdes på, at dette gøres endnu mere dynamisk i forbindelse med fuld implementering af DMS Dyreregistrering, så såvel koens celletal som tidligere behandlinger, dyrkninger, CMT-test osv. også spiller en rolle for udpegningen. Goldbehandling med antibiotika Det anbefales at anvende nedenstående retningslinjer ved efterfølgende goldbehandling med antibiotika. Der kan dog være forhold i den enkelte besætning, som gør, at afvigelser fra disse anbefalinger giver de bedste resultater. Det kan f.eks. være køer med CNS-infektioner, som har celletal markant over ved goldning. Prøver fra køer med følgende svar kan goldbehandles på alle 4 kirtler med et godkendt goldpræparat. 2
5 PCR-prøver: Strep. agalactia, Ct-værdi < 37 Staph. aureus, Ct-værdi< 37 Strep. dysgalactia, Ct-værdi < 37 Strep. uberis, Ct-værdi <37 Prøver fra køer med CNS-infektion med Ct-værdi < 32 og celletal > kan overvejes goldbehandlet ud fra en samlet vurdering af yversundhed i den aktuelle besætning. Prøver fra køer med Klebsiella kan i besætninger med klinisk tilfælde og efterfølgende fund i goldprøver goldbehandles ved en Ct-værdi < 37. Prøver fra køer med Mycoplasma og Prototeca overvejes udsat. Diagnosen bekræftes efterfølgende ved dyrkning eller manuelt udtaget PCR-prøve. Ved andre bakteriologiske fund eller PCR-fund er effekten af goldbehandling meget tvivlsom og kan ikke anbefales. Ved bakteriologisk dyrkning: Prøver fra køer med følgende svar kan goldbehandles på alle 4 kirtler med et godkendt goldpræparat: Strep. agalactia Staph. aureus Strep. dysgalactia Strep. uberis Prøver fra køer med CNS-infektion med celletal > kan overvejes goldbehandlet ud fra en samlet vurdering af yversundhed i den aktuelle besætning. Prøver fra køer med Klebsiella kan i besætninger med klinisk tilfælde og efterfølgende fund i goldprøver goldbehandles. Prøver fra køer med Mycoplasma og Prototeca overvejes udsat. Diagnosen bekræftes efterfølgende ved akkrediteret laboratorium. Effekt af goldbehandling Effekten af goldbehandling er normalt bedre end effekten af behandling i laktationen, ligesom forbruget af antibiotika er mindre. Effektmålinger af goldbehandlinger er tilgængelige i DMS Dyreregistrering, hvor man under Nøgletalstjek løbende kan overvåge effekten af besætningens håndtering af køer ved goldning. Når man evaluerer effekten, skal man være opmærksom på, at goldbehandlede køer godt kan nyinficeres i goldperioden. Ligeledes skal man være opmærksom på, at der i besætninger med højt smittepres kan køer, der kælver, og som er kureret, nå at blive inficeret inden første kontrol. Dette kan afdækkes ved at sammenligne CMT-test efter kælvning med celletal ved første kontrol efter kælvning. 3
6 Relevant litteratur C. G. M. Scherpenzeel; I. E. M. den Uijl; G. van Schaik; R. G. M. Olde Riekerink; J. M. Keurentjes and T. J. G. M. Lam: Evaluation of the use of dry cow antibiotics in low somatic cell count cows. J. Dairy Sci. 97, s E. Studer; W. Schaeren; J. Naskova; H. Pfaeffli; T. Kaufmann; M. Kirchhofer; A. Steiner and H. U. Graber: A Longitudinal Field Study to Evaluate the Diagnostic Properties of a Quantitative Real-Time Polymerase Chain Reaction Based Assay to Detect Staphylococcus aureus in Milk. J. Dairy Sci. 91, s K. K. Reyher; I. R. Dohoo; D. T. Scholl; and G. P. Keefe: Evaluation of minor pathogen intramammary infection, susceptibility parameters, and somatic cell counts on the development of new intramammary infections with major mastitis pathogens. J. Dairy Sci. 95, s I. C. Klaas; Y. Mahmmod; E. Cederlöf; J. Katholm (2015): Vurdering af PCR mastitis-test: til diagnostik af intramammære infektioner med Staphylococcus aureus og Streptococcus agalactiae i ydelseskontrolprøver ved besætningsrådgivning. Dansk Veterinærtidsskrift 98(2), s M. Cameron; S. L. McKenna; K. A. MacDonald; I. R. Dohoo; J. P. Roy and G. P. Keefe: Evaluation of selective dry cow treatment following on-farm culture: Risk of postcalving intramammary infection and clinical mastitis in the subsequent lactation. J. Dairy Sci. 97, s Yasser S. Mahmmoda; Nils Toft; Jørgen Katholm; Carsten Grønbæk; Ilka C. Klaas: Bayesian estimation of test characteristics of real-time PCR, bacteriological culture and California mastitis test for diagnosis of intramammary infections with Staphylococcus Aureus in dairy cattle at routine milk recordings. Preventive Veterinary Medicine 112 (2013), s Yasser S. Mahmmod; Nils Toft; Jørgen Katholm; Carsten Grønbæk; Ilka C. Klaas: Estimation of test characteristics of real-time PCR and bacterial culture for diagnosis of subclinical intramammary infections with Streptococcus agalactiae in Danish dairy cattle in 2012 using latent class analysis. Preventive Veterinary Medicine 109 (2013), s
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde
Læs mereYversundhed - målret din indsats med PCR
Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie
Læs mereVurdering af PCR mastitis-test
TYPE 1 Vurdering af PCR mastitis-test til diagnostik af intramammære infektioner med Staphylococcus aureus og Streptococcus agalactiae i ydelseskontrolprøver ved besætningsrådgivning Abstract Diagnostic
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereON-FARM DYRKNING MANUAL
ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt
Læs mereKlinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa
Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa Danmarks Tekniske Universitet (DTU) SEGES Utrecht University Outline Formålet
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereYversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1
TYPE 1 Yversundhed i Danmark 2013 jørgen katholm 1 og torben Werner bennedsgaard 2 1 videncentret for landbrug, kvæg, AGro food PArk 15, 8200 AArHus n 2 institut for HusdyrvidenskAb - epidemiologi og MAnAGeMent,
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereReducer smittespredningen ved robotmalkning
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning
Læs mereForebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-
Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der
Læs mereSundhed og velfærd i komposteringsstalden
Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006
1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.
Læs mereKnap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse
K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.
Læs mereRetningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark
Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereDRY YOUR BEST. 1 af 4. Goldperioden starten på en ny laktation. Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig)
DRY YOUR BEST 1 af 4 Goldperioden starten på en ny laktation Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig) Dry Your Best Tech nr. 1 3 Introduktion Goldperioden er en vigtig
Læs mereELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG
ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995
Læs mereVejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereMedlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter
Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereABSTRACT. (Key words: compost bedded pack, dairy cow, mastitis, mastitis treatment, udder health, decisionmaking)
0 RESUMÉ Formålet med dette studium var at evaluere datakvaliteten af registrerede mastititsbehandlinger, samt at evaluere om komposteringsstaldsystemet havde effekt på forekomsten af mastitisbehandlinger
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereYversundhed i store besætninger
Yversundhed i store besætninger Kvægkongres Herning 2019 Morten Jørgensen, CEO, Farma Majcichov Michael Farre, specialkonsulent/mba, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Farma Majcichov A/S Kvæghold 3.200 køer plus
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar
Læs mereAnbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)
Læs mereVejledning om trafiklysordningen dyrlæger
Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger Trafiklysordningen er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med den Danske Dyrlægeforening og Dansk Kvæg baseret på de obligatoriske dataindberetninger for
Læs mereRen mælk i den konventionelle malkestald
Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering
Læs meremælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater
Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver
Læs mereHøringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme m.v.
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. HKNI Dato: 12-12-2016 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme
Læs mereFra erkendelsen af mastitis til registrering af mastitisbehandlinger
TYPE 1 Fra erkendelsen af mastitis til registrering af mastitisbehandlinger et case-studium TEKST DYRLÆGE LINE SVENNESEN 1, PROFESSOR CARSTEN ENEVOLDSEN 1 OG LEKTOR ILKA CHRISTINE KLAAS 1 1 INSTITUT FOR
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar
Læs mereYver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning
Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....
Læs mereSOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.
SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den
Læs mereKarakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger
Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet
Læs mereNY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Jacob
Læs mereRingtest for identifikation og resistensbestemmelse
Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Ljudmila Trojanova
Læs mereTjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Læs mereSlutrapport for kampagnen
J. nr.: 2016-15-60-00155 01/09/2017 Slutrapport for kampagnen Antibiotikabehandling af yverbetændelse og bakteriologisk undersøgelse i forbindelse med behandlingerne INDLEDNING Siden 2010 har der i Danmark
Læs mereFokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver
Læs mereNye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden
Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 12. september
Læs mereHvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?
Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereMØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN
MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN Dagsorden 1 Gennemgang af projektet 2 Gennemgang af foreløbige data omkring tankmælks PCR 3 Gennemgang af besætningsbesøg og skema
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
J.nr. 2018-15-31-00400 24/10/2018/KISE Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4 og 6, i lov om dyrlæger
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
BEK nr 1649 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. september 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00400 Senere
Læs mereRingtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014
Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank
Læs mereTest-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg
KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug
Læs mereOvervågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger
originalartikel Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger [ Jørgen Katholm ] Dip. ECBHM, kvægfagdyrlæge [ Erik Rattenborg ] Dyrlæge, ph.d. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
Læs mereAutomatisk detektion af klinisk mastitis
KvægInfo nr.: 1452 Dato: 21-02-2005 Forfatter: Morten Dam Rasmussen Automatisk detektion af klinisk mastitis Af seniorforsker Morten Dam Rasmussen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRingtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2017
Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2017 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Katja Ann Kristensen Sanne Fisker, Dianova DECEMBER 2018 INDLEDNING Formålet med mastitisringtesten
Læs mereHvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
BEK nr 34 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 13. december 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereHandel med kreaturer tvistigheder og erstatning
December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
BEK nr 1537 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer
Læs mereAntibiotikaforbrug overvåges grundigt
1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor
Læs mereOptimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden
Optimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden Ledende overlæge, PhD, Dr.med Hvidovre Hospital 1 Den nationale handlingsplan (fra 2017) for antibiotika til mennesker Forbruget af
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang
Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Knud Herby Nielsen Kvægfagdyrlæge Skovsgård Fjerritslev Dyrlægerne Skovsgård, 9460 Brovst CV: 1979 dimitteret som dyrlæge
Læs mereSammenhæng mellem goldkebehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation Klaas, Ilka Christine
university of copenhagen University of Copenhagen Sammenhæng mellem goldkebehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation Klaas, Ilka Christine Publication date: 2012 Document Version Tidlig
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereTILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
Læs mereMichael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK
Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata
Læs mereEvaluering af ordningen om. Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger
Evaluering af ordningen om Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger Juni 2008 1. Indledning...3 2. Baggrund for ordningen...3 3. Tilslutning til ordningen om Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger...4
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereBILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE
BILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE EMEA/CVMP/269630/2006-DA Juli 2006 1/7 Medlemsstat Belgien
Læs mereSundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)
Intern rapport Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Temamøde den 13. december 2005 på Forskningscenter Foulum Morten Dam Rasmussen (red.) Nr. 230 December 2005 Intern
Læs mereDesuden blev der fundet statistiske sammenhænge mellem flere af de kinesiologiske målinger.
ARTIKEL: Kinesiologisk diagnostik af mastitis FORFATTER(E): Ellen Serup DVT. NR.: 8 UDGIVELSESDATO: 15-04-1999 Kinesiologisk diagnostik af mastitis Ellen Serup Dyrlæge Kr. Eskilstrup Kinesiologisk undersøgelse
Læs mereVeterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning
Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende
Læs mereTil Høringsparterne J.nr Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI
Til Høringsparterne J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI Dato: 29-08-2016 Høring over udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereÅrsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN PIRSUE 5 mg/ml, intramammær opløsning til kvæg 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof (Aktive stoffer): Pirlimycin hydroklorid svarende
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereFærre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Færre halte køer med bedre kokomfort Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan Weary Undervisningsog
Læs mereReglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.
Sundhedsregler For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne
Læs mereAtt: Karina Nedergaard Hansen, Kirsten Sejlstrup & Gülay Öcal 7. november 2018 VL/ FVST j.nr og
Dyrevelfærd & Veterinærmedicin Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att: Karina Nedergaard Hansen, Kirsten Sejlstrup & Gülay Öcal 7. november 2018 VL/18-03938 FVST j.nr. 2018-15-31-00411
Læs mereRespirationsvejslidelser - kalve. Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU
Respirationsvejslidelser - kalve Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU 2 Respirationsvejslidelser er multifaktorielle! Kenneth Krogh design 3 Luftvejs smitstoffernes
Læs mereMalk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!
Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereKlovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereVejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Hovedprincipperne i sundhedsrådgivningsaftale Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen
Læs mere