Udviklingsplan for profilskole Utterslev Skole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for profilskole 2012 15. Utterslev Skole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik"

Transkript

1 Udviklingsplan for profilskole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik

2 INDHOLD Indledning... 4 Styregruppen... 4 Udviklingsplan for kommunal naturfaglig profilskole... 5 Vision... 6 Natur og teknik for fuld musik... 6 Naturfagsundervisning... 6 Udearealerne... 6 Indendørs faciliteter... 7 Elevaktiverende undervisning... 8 Udeklasser... 8 Skolehaver... 9 Naturfaglige lejrskoler og overnatning i naturen Kompetenceudvikling Nysgerrig Per/Aktionslæring Undervisningsmidler/metoder Pædagogisk center og ipads Eksterne samarbejdspartnere Udvikling af praktikformer Flerfagligt samarbejde Læreruddannelsen og ASTE DPU Samarbejde med partnerskoler og andre samarbejdspartnere First Lego League

3 Dansk Naturvidenskabsfestival på Banen, ZOO science og lokalområdet Mød op til mord og astronomi i samarbejde med Nørre Gymnasium Life Udviklingsarbejder VUUF projekt Faglig Literacy Xciters Digital Bohr-året Erhvervsliv Flerfaglig naturfagsundervisning Grønt flag - Grøn Skole Ekstra Natur/teknik på mellemtrin Scienceundervisning Kurser på Åbne kurser/workshops for lærere, pædagoger og elever: Konference- og messedeltagelse Dokumentation Dokumentation eksternt Dokumentation internt KKFO UFOens naturfaglige profil KKFOens naturfaglige profil - definition af vores naturfaglige profil Natur og udeliv i UFOen UFOens naturfaglige vision Naturfaglige pædagogiske mål i UFOen Pædagogiske metoder & arbejdsform UFOen succeskriterium

4 INDLEDNING Denne udviklingsplan for den naturfaglige profilskole er udarbejdet af Leder af læringsmiljøet Pia Mølholm i samarbejde med styregruppen for den naturfaglige profilskole. Udviklingsplanen er skrevet i september/oktober 2012 i profilskolens fjerde skoleår. Udvikling af den naturfaglige profilskole er en iterativ proces, der løbende bliver evalueret med henblik på at udvikle og forandre praksis. Styregruppen er ansvarlig for evaluering og opdatering af udviklingsplanen. STYREGRUPPEN Aska Bjerresø, Lærer og profilkoordinator indskoling Amalie Ipsen Selmer, Lærer og profilkoordinator mellemtrin Nina Funder, Lærer og profilkoordinator udskoling Christian Ulstrup Verge, Pædagog og profilkoordinator KKFO frit Louise Andreasen, Pædagog og profilkoordinator KKFO klub Geert Hansen, Skoleleder Alice Jacobsen, Souschef Jeanette H Larsson, Leder af KKFO Pia Mølholm, Leder af læringsmiljøet 4

5 UDVIKLINGSPLAN FOR KOMMUNAL NATURFAGLIG PROFILSKOLE Udviklingsplan Idégrundlaget for som en kommunal naturfaglig profilskole er at udvikle et didaktisk miljø, som kan motivere og udvikle skolens egne elever, samtidig med at skolen og KKFOen virker som dynamo og inspirator for udvikling af københavnske skolers og institutioners arbejde i forbindelse med undervisning inden for naturfag i relation til elever, lærere, pædagoger, forældre og eksterne partnere. Børn skal nu og i fremtiden deltage kvalificeret i den etiske debat om f.eks. pesticider, sundhed, genmanipulation og bæredygtighed, de skal have en grundlæggende naturfaglig viden, som de kan drage nytte af i deres almindelige hverdag, samt forstå at naturvidenskaben er en af de grundpiller vores samfund er bygget på. Desuden skal naturfagsundervisningen være medvirkende til at nogle unge senere vælger naturfaglige erhvervsuddannelser. Naturfagsundervisningen bidrager til denne naturfaglige almendannelse og er et vigtigt bidrag til elevens alsidige personlige udvikling. På arbejder lærerne i et tæt forpligtende teamsamarbejde i aldersopdelte afdelinger med fleksible skemaer. Denne organisationsform underbygger, at skolen let kan dreje sig hen i en ny retning, både når det drejer sig om indhold og når vi taler om strukturer og rammer for den naturfaglige profilskole. Vores daglige morgensamlinger bruger børn og voksne til bl.a. formidling af naturfag og vores projektorienterede undervisningsform med implementering af de kreative fag og moderne digitale hjælpemidler giver rig mulighed for at arbejde innovativt med praktisk undersøgende arbejde. 5

6 VISION NATUR OG TEKNIK FOR FULD MUSIK Vi går foran som et innovativt og udviklingsorienteret pædagogisk miljø inden for såvel naturvidenskabelige, humanistiske, musiske, kreative og it-faglige fagområder. Vi inddrager børn og unge i udviklingen af profilskolen både gennem praksis og teori. Vores fysiske miljø understøtter og inspirerer arbejdet med den naturfaglige profil. Vi uddanner børn og unge til medborgere i et bæredygtigt samfund, lokalt og globalt. Gennem samarbejde, dokumentation og formidling deler vi vores pædagogiske/didaktiske metoder og erfaringer med andre skoler og institutioner. Vi involverer os i pædagogisk udvikling på kommunalt, nationalt og internationalt plan. NATURFAGSUNDERVISNING UDEAREALERNE Beskrivelse: Utterslev skoles udeområder er også berørt af byggeriet, og når byggeriet er slut vil disse områder blive gentænkt og etableret således at udearealerne igen kommer til at afspejle naturprofilen. Udearealerne skal genetableres både for og sammen med børnene, så de inddrages i vedligeholdelsen og udviklingen af disse. Dette ser vi blandt andet ske igennem en store plantedag, hvor forældre er inviteret, og der bliver plantet, etableret og vedligeholdt som en pædagogisk aktivitet. Der skal være rig mulighed for at dufte, føle, smage, og se de store sammenhænge og de små forskelligheder i naturen på Utterslev skoles udearealer. Visionen for udearealerne: Vores vision er at børnene får mulighed for virkelig at opleve de 4 elementer, jord, ild, vand og luft. Desuden skal udearealerne etableres som et læringsmiljø, der stimulerer børnenes nysgerrighed, og giver mulighed for at natur kan opleves og undersøges i undervisningen, såvel som i KKFOen. 6

7 Når byggeriet er afsluttet vil vi pleje kanalen. Ved at vores kanal er i balance, giver dette rig mulighed for at opleve elementet vand, ligesom Utterslev Mose er tæt ved, og derfor også besøges i dagligdagen. Jordelementet undersøges og opleves gennem områder hvor græs og planter kan få lov at vokse naturligt og vildt, grønt affald komposteres - bliver til muld og gødning der bruges til plantning fremover, samt områder hvor huller kan graves for at se på jord, rødder og regnorme. Ild er en kraft der både kan destruere og give liv. Vi brænder gammelt træ for at lave nærende måltider og give varme på en kold vinterdag. Vi har også etableret solceller, dette er en oplagt indgangsvinkel til klimaundervisning og kan mere specifikt indgå i fagene fysik/kemi og natur og teknik. Her vil vi give eleverne mulighed for, at de selv kan fremstille solceller og finde ud af, i hvilke sammenhænge solceller kan benyttes. Luftelementet opleves gennem dufte fra smags og duftrige planter, vindhaner, vindspil, blade der samler sig naturligt i kroge og på sigt ved en vindmølle og sidst men ikke mindst det grønne flag som flagrer over skolens grund. En kanal der er i balance, kompost og steder på skolen, hvor planter, græsarter og blomster får lov at vokse naturligt, samt sat beplantning vil øge biodiversiteten på skolens område. Børnene vil opleve se flere insekter og forskelligartede planter i deres daglige færden udenfor. INDENDØRS FACILITETER Beskrivelse: Faglokalerne til naturfagsundervisningen findes i bygning 3 (hele bygningen er midlertidigt lukket frem til marts 2013 pga. udbygning til 3 spor). I bygningen er der 3 etablerede lokaler med laboratoriefaciliteter (bliver pt. udbygget med flere elevarbejdspladser), der er trådløst net og interaktive tavler. Der vil også blive etableret et besøgslokale i den naturfaglige afdeling. Herudover har vi endnu et naturfagligt lokale et terrarium Darwin, der huser skolens samling af levende insekter og krybdyr. Dyrene kan bruges til at lære om og vise forskellige biotopers levevilkår, dyrenes adfærd, systematik og udvikling at kende. Desuden har vi 7

8 væksthuset Linné hvor der eksperimenteres med planter og planteforsøg. Udviklingsplan Vision: Alle tre bygninger er eller har været under ombygning, der skal derfor igen arbejdes med indretningen af bygningerne. Bygning 1 indeholdende indskoling og KKFO frit vil arbejde med indretningen, således at det i børnehøjde bliver synlig,t at vi er en naturfaglig profilskole. Vi forestiller os at der er faste pladser på væggen til børnenes egen dokumentation og værker. At den nærværende årstid er synlig indenfor i form af udstillinger og pynt. Vi vil gerne have at indretningen er med til at fortælle den kontinuerlige historie om naturfaglige aktiviteter, både til at se tilbage på såvel som blive inspireret af. Når byggeriet er færdigt er der planer om at investere i solceller og vindmølle, der skal give eleverne mulighed for forsøg med udnyttelse af alternativ energi. Der er planer om at etablere hønsehus. Hønsehuset skal danne grundlag for undervisningen med høns lige fra udrugning til dissekering og lokalisering af indre organer. Hønsehuset skal ligesom væksthus, terrarium og kanalen være en af mulighederne, når vi får klasser på besøg fra andre københavnske skoler. Målgruppe: Til vores væksthus og terrarium er der knyttet en gruppe lærere som udarbejder undervisningsplaner, koordinerer pasning af de to steder og er undervisere, i praksis er det børn der står for fodring, vanding m.m. i de to lokaliteter. Det er denne gruppe lærere og pædagoger der står for besøg fra andre skoler og børnehaver. Besøgene er for alle alderstrin og vil blive genoptaget fra marts Tidspunkt, dokumentation og evaluering: Vi har en aftale med Fagbladet KK om at lave en artikel i forbindelse med at vi starter klassebesøg op igen i starten af En artikel der vil nå alle lærere i København. Hvert forår evalueres projektet. ELEVAKTIVERENDE UNDERVISNING UDEKLASSER Beskrivelse: Udeklasser lægger undervisningen udendørs mindst tolv gange om året, det kan både være lokalt, i byrummet eller i naturen. Udeundervisningen foregår på alle årstider. Som 8

9 udgangspunkt bidrager alle fag til udeundervisningen, men det aftales i teamet ved Udviklingsplan årsplanlægningen hvilke fag og hvornår udeundervisningen skal foregå i det følgende år. I udeklasserne flytter man timer fra ét eller flere fag ud i uderummet. Grundideen er, at faglig undervisning i uderummet skal supplere undervisningen indendørs, så læseplanens krav til hvad klassen skal lære bliver opfyldt med en mere helhedsorienteret og håndgribelig undervisning. Målgruppe: Alle klasser på profilskolen er tilmeldt som udeklasser. Tidspunkt, dokumentation og evaluering: 12 gange fordelt over hele året Løbende dokumentation i form af billeder og film på skolens Intra. De aktiviteter der kan have kvalitet for andre skal samles op, så andre kan tage udgangspunkt bygge videre på de gode erfaringer. Evaluering og målformulering i samarbejde mellem lærere og elever. Dokumentation og evaluering: Hver årgang skal mindst dokumentere et forløb årligt. I forbindelse med beskrivelse af formål for projektet skal lærerne beskrive evalueringsform, videndeling og dokumentation. SKOLEHAVER Beskrivelse: I slutningen af 1. klasse og starten af 2. klasse er alle elever en gang om ugen i skolehaverne i Lersøparken. Klasserne kommer en gang om ugen i haven, fra sidst i april til sommerferiens start og så igen efter sommerferien frem til først i september, og elverne får på den måde en enestående chance for at følge væksternes mirakel gennem en hel sæson. En sanseudvidende oplevelse for storbybørn Da klasserne bruger mange gode timer i skolehaverne, beslutter lærerne på forhånd, hvilke fag der skal danne grundlag for skolehavebesøgene, en af årgangene besluttede f.eks. at dele af undervisningen i dansk, natur/teknik og billedkunst skulle bruges til efterbehandling af de mange indtryk fra skolehaverne i resten af skoleåret i anden klasse. Tidspunkt, dokumentation og evaluering: Det er blevet evalueret om eleverne ville få mere ud af undervisningen i skolehaverne hvis de var ældre. Dette er der delte meninger om, så indtil videre fastholder vi det gode projekt med start i slutningen af 1. årgang. 9

10 NATURFAGLIGE LEJRSKOLER OG OVERNATNING I NATUREN Beskrivelse: I et skoleforløb fra 0. til 9. klasse kommer eleverne på 3 lejrskoler, 2 overnatningsture i naturen og 1 landbrugspraktik. Hvis børnene går i KKFOen, er der også årlige naturfaglige koloniophold. Målgruppe: I skolen er der lejrskole på og 8. årgang. Alle lejrskoler og kolonier er i Danmark og har et naturfagligt islæt. 4. og 7. klasse er på en overnatning i naturen. 9. klasse er i landbrugspraktik. Fremtiden for lejrskoler, kolonier, overnatningsture og udveksling: Alle ture en del af klassernes undervisning. Tidspunkt, dokumentation og evaluering: Hvert år i januar evalueres omfang, økonomi, tid og indhold af turene. Lejrskoler, overnatning og landbrugspraktik skal videreudvikles. I følge profilskolens mål, skal der senest i profilskolens 3. år etableres netværk i ind og udland. Det kan betyde at nogle af lejrskolerne veksles med besøg hos venskabsklasser. Der er pt. et indlende samarbejde med Frankrig I et e-twiningsprojekt og med en skole i Bedford kommune i England er det i første omgang udveksling af pædagogisk praksis på lærer/pædagog niveau med barnet i centrum. KOMPETENCEUDVIKLING NYSGERRIG PER/AKTIONSLÆRING Baggrund: I s pædagogiske grundlag står: Organiseringen af undervisningen er fleksibel. I nogle perioder arbejder flere klasser sammen, mens alle elever i en afdeling i andre perioder bliver delt op efter niveau, delt i grupper på tværs eller lign., som udgangspunkt tilrettelægges undervisningen så eleven og aktiviteten er i centrum. Undervisningen har som udgangspunkt projektorienterede, eksperimenterende, udfordrende og undersøgende 10

11 arbejdsformer, der understøtter elevernes nysgerrighed, selvstændighed og samarbejdsevne. Denne undervisning skal videreudvikles og dette er blevet gjort ved at tage en ny metode i brug Nysgerrig Per Beskrivelse: I henholdsvis skoleåret 10/11 og 11/12 var skole og KKFO på studietur til Oslo, hvor de blev præsenteret for metoden Nysgerrig Per og efterfølgende var alle meget motiverede for at implementere metoden. Nysgerrig Per anvendes nu i indskolingen, mellemtrinet og i KKFOen, Vores intention er og har hele tiden været, at alle faggrupper skal være med til at udvikle naturprofilen. Denne metode har vist sig anvendelig i det meste af fagrækken Metoden tager udgangspunkt i børnenes undren og hypoteser, en metode som både lærere og pædagoger har haft kursus i. Kort fortalt tager børnene udgangspunkt i deres undrespørgsmål, hvorefter de grupperer spørgsmålene i sværhedsgrader, herefter vælges et spørgsmål ud, som de går i dybden med både fysisk og teoretisk. KIE modellen kan også inddrages ved det videre arbejde med det udvalgte spørgsmål. Der arbejdes med spørgsmålet over en længere periode. Vi har allerede en del erfaringer med metoden, og udvikler og anvender den fortsat. Dokumentation og evaluering: Lærere og pædagoger er enige om at det er godt med undervisning der både er teoretisk og praktisk orienteret og samtidig kan bruges på tværs af fagene. Fremtiden for aktionslæring og nysgerrig Per: Aktionslæring og nysgerrig Per er blot to af de metoder der vil blive anvendt i fritidsordningen, i den daglige undervisning i både naturfag og humanistiske fag, og disse to metoder vil være implementeret i de fremtidige kurser for kommunens lærere, pædagoger og elever. På skolemessen i Roskilde i foråret 2013 vil temaet fra s side omhandle Nysgerrig Per. Lærere og pædagoger vil udover bemande en stand, også stå for et oplæg om nysgerrig Per på Skolemessen. Hvorfor er brune æggeskaller stærkere end hvide? 11

12 UNDERVISNINGSMIDLER/METODER PÆDAGOGISK CENTER OG IPADS Beskrivelse: Pædagogisk center har løbende indkøbt læringsmidler til naturfagsundervisningen i samarbejde med lærere og den naturfaglige koordinator. Der skal fortsat være fokus på nye undervisningsmidler, der underbygger en innovativ naturfaglig undervisning. Samarbejdspartnere: Vi har i det forløbne år startet et tæt samarbejde med firmaet Atea, hvor vi deltager i et netværk om ipads i undervisningen.vi har en ipad- udvikler og coach i hver afdeling. Vi har ud fra vores evaluering af 7. årgangs foreløbige erfaringer med anvendelse af ipads i forhold til faglig literacy, besluttet at indkøbe ipads til resten af udskolingen, et klassesæt til mellemtrinnet og gruppesæt ipads placeret i alle klasser i indskolingen. Brugen af ipads i udskolingen er fortsat med fokus og dokumentering af elevernes faglige niveau i faglig literacy. Undervisningen har fået en helt anden dimension, når it inddrages som en naturlig del af skolens hverdag. Det er ikke længere nødvendigt at booke bærbare computere og være afhængig af, om de er ledige, da eleverne hele tiden har deres ipad lige ved hånden, adgang til nettet og dermed alle de tjenester, der tilbydes online til undervisningen. Vi oplever, at elevernes ipad er meget driftssikre og altid tilgængelige med lang batteritid. Så den fase med it-udstyr der ikke virker, har vi lagt bag os. Eleverne kan koncentrere sig om at bruge den som det teknologiske værktøj, den nu engang er i Vores foreløbige erfaringer er, at det faglige niveau er stigende. Der er blevet mere tid til fordybelse, da der bruges mindre tid til anvendelse af teknikken i forbindelse med it medier, da ipaden hele vejen igennem er et nemt anvendeligt hjælpemiddel. Elevernes motivation er steget betydeligt og der er masser af software. Skolens to 8. klasser samarbejder i dansk med Nationalt Videncenter for Læsning, hvor der anvendes en Faglig Literacy model. Når eleverne tager hul på ny litteratur, arbejder de med ipad en i hænderne ud fra fem faser: Inspiration Rekonstruktion Transformation Konstruktion Refleksion 12

13 Vi sparrer og hjælper løbende skoler i København med at komme i gang med undervisningen med ipad som pædagogisk og kreativt hjælpemiddel. Vi vil som profilskole give mulighed for at afprøve den nye teknologi, i forhold til kreativitet og faglighed. Lærerne på 6. årgang deltager i microsoft netværk om udvikling af den digitale undervisning. 3. årgang har i skoleåret 2012/13 et samarbejde med Alinea. Hele årgangen skal afprøve og evaluere deres nyudkomne natur-og teknikbog Sig`natur En biologilærer er i gang med at sparre med Gyldendal om deres digitale læremidler. Vi vil fortsat satse på at medvirke på konferencer, der har fokus på udvikling af undervisningen. På messer og konferencer vil det være muligt for andre københavnerskoler at blive inspireret af profilskolens seneste indsatser og gode erfaringer. Fremtidig praksis og evaluering: Holde kurser/møder for københavnske lærere/pædagoger, så kan blive opkvalificeret til at tage stilling til de mange nye undervisningsmidler/metoder, der løbende udvikles. Dette skal primært gøres ved at arrangere kurser for børn, hvor lærere og pædagoger er deltagere. EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE UDVIKLING AF PRAKTIKFORMER FLERFAGLIGT SAMARBEJDE Beskrivelse: Formålet er at udvikle et flerfagligt samarbejde mellem fagene biologi, geografi og fysik/kemi både i grundskolen og på Zahle seminarium, at skabe erfaringer og praktiske løsninger for de i Fælles Mål for naturfagene anførte tvær- og flerfaglige aspekter. s lærere og praktikstuderende fra Zahles Seminarium har sammen med skolens praktiklærere udviklet en række fler- og tværfaglige naturfags-praktikforløb, hvor de har undervist udskolingselever bl.a. i tre naturfaglige dage, hvorefter deres erfaringer blev evalueret og diskuteret. Fremtiden for flerfagligt samarbejde med Zahles Seminarium: Erfaringerne fra de to forrige år er meget positive så projektet fortsætter. Selve undervisningsforløbene aftales i et samarbejde mellem lærere og elever fra de forskellige udskolingsklasser (primært 8. årgang), de 13

14 praktikstuderende fra Zahle og en række faglærere fra læreruddannelses på Zahle/UCC. Dokumentation foreligger på såvel Læreruddannelsen Zahles og s hjemmeside. LÆRERUDDANNELSEN OG ASTE Beskrivelse: Vi samarbejder med Zahles seminarium om deres nye tiltag, der kaldes ASTE. Et tiltag der skal udvikle flere og bedre naturfagslærere, med solide faglige kompetencer i alle naturfag og matematik. Vi vil medvirke til udvikling af ASTE læreruddannelsen: Advanced Science Teacher Education. Skolen har tilbudt at medvirke i projektet ved at stille klasser, praktiklærere og sparring, ressourcer til rådighed for udvikling af en ny læreruddannelse for naturfagslærere. Samarbejdspartnere: Advanced Science Teacher Education er opstået på basis af Københavns Kommunes videreuddannelseskoncept i forbindelse med projektet Faglighed For Alle, hvor der i et samarbejde mellem Naturfagssatsningen og UCC blev udviklet en ny naturfagsuddannelse, hvor matematik var integreret, således at de studerende fik undervisningskompetence i alle naturfag og i matematik i skolerne. Projektet har fået støtte fra fondsmidler og er blevet godkendt af Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Der pågår en udvikling af studiet, hvor repræsentanter for Københavns Kommune er involveret i samarbejde med Københavns Universitet, UCC, Metropol og de andre medlemmer af projektgruppen. Uddannelsen sættes i gang fra august 2012 og en række praktikskoler deltager også, herunder en række københavnske skoler med en særlig naturfaglig profil, hvoraf Utterslev bliver et centralt medlem. Tidsperiode: Et fireårigt projekt med opstart i skoleåret 2012/13 DPU Beskrivelse: Vi samarbejder løbende med PHD studerende der har fokus på naturfag. Det er folk der selv henvender sig til skolen. SAMARBEJDE MED PARTNERSKOLER OG ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE FIRST LEGO LEAGUE Beskrivelse: I løbet af skoleåret 12/13 er der startet et samarbejde om First Lego League med Ballerup Kommune, Hvidovre Hospital, Ingeniørhøjskolen og følgende partnerskoler: Skolen på Islandsbrygge, Guldberg Skole, Bellahøj Skole og Langelinieskolen. 14

15 Der er ved at være en struktur omkring netværket med partnerskabsskolerne, da forvaltningen i foråret 2012 sendte tilbud om at blive partnerskole ud gennem ugepakken. First Lego League foregår i efteråret 2012 og består af 4 obligatoriske seminarer for lærerne på de deltagende skoler, 2 seminarer for eleverne. Herud over er der tilbud om frivillige kurser for eleverne i efterårsferien og ekstra kurser i programmering for lærerne. En gruppe af s elever og lærere har lånt Drejerens Hus, hvor de skal fordybe sig i robotprogrammering og udarbejde den tilhørende projektopgave. Evaluering: vil sørge for at de københavnske partnerskoler samles for at evaluere projektet for at vurdere om det er noget Københavns Kommune fortsat skal satse på. DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL PÅ BANEN, ZOO SCIENCE OG LOKALOMRÅDET Beskrivelse: er hvert år i september arrangør og initiativtager til Naturvidenskab på Banen, et arrangement hvor børn formidler naturvidenskab. Skolen har opbygget en tradition, hvor der er en drejebog for hvad der skal gøres op til arrangementet, f.eks. pressemeddelelse i lærernes fagblad, plakat sendt ud til alle københavnske skoler, opslag på Fællesnettet og mail til andre potentielle samarbejdsgrupper. Der er fast aftale med skolens kor, der starter arrangementet op, aftaler med teknisk administrativt personale om praktisk og logistisk hjælp. Der er et nyt tema hvert år. I to år har skolen lavet lokalt arrangement på Lygten, men i 2012 har vi flyttet det til Brønshøj Torv, i dette arrangement er foreløbig Brønshøj Skole deltager. 15

16 I 2011 var vi med i Science i ZOO, et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, ZOO og Københavns Kommune. I år bliver dette arrangement ikke gennemført, men vi arbejder på at det bliver genindført i Da det var et godt sted at have diverse boder, hvor de mange besøgende skoleklasser kunne udfordres inden for naturfag. Målgruppe og deltagende klassetrin: udskoling, mellemtrin og indskoling fra, samt alle interesserede klasser fra københavnske skoler. Målgruppen er nysgerrige forbipasserende børn og voksne. På Brønshøj Torv er det primært for de lokale skoler, her er der en ekstra gevinst: det er nemmere for forældre at komme forbi og de lokale skoler er i gå afstand. Det sidste betyder at økonomien for de lokale skoler ikke er en hindring. På Banen samarbejder vi i år med partnerskolerne, Skramloteket og Eksperimentarium. Hvad gør det til noget særligt? Selvom det er et naturfagligt projekt er alle lærere på Utterslev Skole med, det er blot naturfagslærerne der sørger for at facilitere fagligheden i de enkelte grupper. Om lørdagen i uge 39 er skolen åben for forældre og de lokale beboere. Tidspunkt, dokumentation og evaluering: Selve arrangementet løber af stablen hvert år i uge 39. Det bliver dokumenteret på skolens web, KK.dk/profilskole og i lokalaviser, fagblade m.m. Det er vigtigt hele tiden at tage gode erfaringer med fra forrige projekter, det er vigtigt at dokumentere og evaluere. God omtale i pressen højner stoltheden over udført arbejde og udbredelsen af den naturfaglige profil til andre skoler. Fremtiden for På Banen og lokale arrangementer: Gode erfaringer, så de to årlige arrangementer fortsætter, så profilskolen fortsat får mulighed for at videndele med andre institutioner, at sparre med virksomheder, at være åben og udadvendt. Fremtiden for samarbejdet partnerskolerne: God idé at Københavns Kommune i samarbejde med de kommunale profilskoler finder egnede projekter, som man byder ud til de københavnske skoler. Næste år kunne tænke sig at udbyde et partnerskoleprojekt omkring DNF uge 39. Det første planlægningsmøde for DNF 2013 og kommende partnerskoler er planlagt til januar

17 MØD OP TIL MORD OG ASTRONOMI I SAMARBEJDE MED NØRRE GYMNASIUM Beskrivelse: STX er et af de områder, hvor vi har et godt samarbejde i gang. Vores elever fra 9. årgang bliver i nogle perioder, i forbindelse med forskellige fag og emner, undervist på Nørre G af gymnasielærere i samarbejde med de studerende på 1. årgang. Dvs. det er et samarbejde hvor begge parter får noget ud af samarbejdet, gymnasieeleverne får mulighed for at formidle deres viden og vores elever får et reelt indblik i gymnasieverdenen. Desuden samarbejder vi med Nørre G om løbende at udbyde valgfag på gymnasieniveau, der er gennemført et valghold Astronomi. Valgholdene bliver udbudt til alle københavnske elever, realistisk er det de lokale elever fra Nord Vest, Vanløse og Brønshøj der deltager Elever fra 9. klasse har været undervist af en gymnasielærer på et Turbofysik hold og på et tilsvarende projekt inden for astronomi Mød op til Mord er et story-linebaseret undervisningstilbud til elever i 8. og 9. klasse fra skoler i lokalområdet. Eleverne skal opklare et mord i løbet af en weekend med base på Nørre G. Evaluering: bliver afholdt en eftermiddag hvor lærere fra Utterslev skole og Nørre G mødes og evaluerer. Inden dette møde er der blevet evalueret blandt eleverne. Fremtiden for eksisterende og nye samarbejder inden for uddannelsessektoren: Samarbejdet med Nørre Gymnasium er på skinner og er ved at blive udviklet, så der kommer elever fra flere københavnske skoler. HTX og fagskolerne er et af de steder, hvor vi som profilskole kan se en fordel i at have et samarbejde med, På HTX har de en overbevisende læreproces, på HTX foregår den daglige læring som en vekselvirkning mellem oplæg, projektarbejder, undersøgelser i laboratorier, arbejde i værksteder og virtuel undervisning. Mange af lærerne på HTX har ud over deres uddannelse 17

18 erfaring fra erhvervslivet, hvilket de kan bibringe som ballast i undervisningen. Dette område skal der skabes en tættere kontakt til. LIFE Vi har et samarbejde under udvikling med Københavns Universitets afdeling Life, hvor eleverne bliver tilbudt undervisning i temaer som passer ind i skolens aktuelle undervisning, sidste besøg bestod af et blandet hold af elever fra 7., 8. og 9. årgang, der blev undervist i bioteknologi, hvor de undersøgte DNA-prøver fra en familie med far, mor og tre børn. UDVIKLINGSARBEJDER VUUF PROJEKT Beskrivelse: Udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling i de københavnske skoler. 10 københavnske skoler i samarbejde med kontoret for bæredygtig udvikling er ved at planlægge og projektere en større samlet indsats på området. Skolerne skal være demonstrationsskoler, hvor virkeligheden kommer ind i skolerne, skolerne ud i virkeligheden, hands on minds in. Der har været afholdt to opstartsmøder for skoleledelserne. På møderne var der fokus på følgende indsatser og samarbejdsmuligheder: Grønt Flag Grøn Skole, Green Kids, Elevråd, Miljøråd, klimaambassadører, BY-X, Consito med flere. Mål: Vi skal arbejde med, at børnene er med til at tage ansvar og dermed gøre en forskel, så verden kan blive bæredygtig. Tidsperiode: Et flerårigt projekt med opstart i skoleåret 13/14 FAGLIG LITERACY Med henvisning til nye fælles mål skal der i alle fag arbejdes med faglig læsning. Derfor har fokus på dette område af undervisningen. Vi har tidligere gennemført kompetenceudviklingsdage og aktionslæringsforløb for lærere og elever i samarbejde med Ruth Mulvad. På baggrund af Beverly Derewiankas curriculum-cyklus har skolen, i samarbejde med Ruth Mulvad og Nationalt Center for Læsning, udarbejdet en model, der illustrerer, hvordan lærere kan 18

19 sætte rammerne for at udvikle elevernes skriftsprogskompetencer i naturfagene, også kaldet faglig literacy, ligesom lærerne har udviklet redskaber til at udvikle elevernes skriftsprogskompetencer. er ved at skrive en bog om faglig literacy i samarbejde med bl.a. Ruth Mulvad. Der udkommer efteråret Beskrivelse: Interessen for begrebet literacy er opstået i forbindelse med, at vi har lagt industrisamfundet bag os og står midt i videns-og informationssamfundet. Der er ikke mange fysiske job tilbage, til gengæld er der kommet mange job, hvor det er vigtigt at kunne sortere og uddrage nyttig viden af skriftligt materiale. Dette ligger godt i tråd med vores fokus på profilskolens udvikling af læringsmetoder. Vi lever i en verden, hvor det hidtil vigtigste fokusområde i forhold til uddannelse har været at udvikle elevernes kvalifikationer i en retning, så de kunne udføre en på forhånd defineret arbejdsfunktion, mens nutiden og fremtiden mere tyder på en retning hen i mod udviklingen af kompetencer, som beskrevet af Undervisningsministeriet: at kunne analysere, vurdere, træffe beslutninger og forholde sig kreativt i forhold til de situationer, som man stilles overfor. Verden er dynamisk og ændrer sig konstant. Bl.a. har indførelsen af ipaden været med til at elever og voksne nemt kan udgive deres egne bøger og undervisningsoplæg i Ibooks. En mulighed der vil gøre skrivning og læsning mere spændende. Fremtiden for Literacy: Lærerne på tænker naturfag og faglig literacy ind i hverdagen, fordi det er skolens målsætning, ligesom den har forpligtet sig til at videreudvikle undervisningsmetoder, som andre skoler kan bruge. skal videreformidle undervisningsmetoder til andre skoler i Københavns Kommune. Dette blev bl.a. gjort på Sommeruniversitetet i XCITERS DIGITAL Beskrivelse: Skolens lærere deltager i udvikling af kurser der skal udbydes af Experimentarium. I skoleåret 2012/13 vil en lærer og 18 elever deltage i et kursusforløb på Experimentarium, 19

20 - At udvikle elevernes formidlingskompetencer med afsæt i naturvidenskabelige emner - At eleverne lærer at optage og redigere film med henblik på at videreformidle til andre - At elever med behov for et naturfagligt løft får mulighed for at se naturvidenskab på en ny måde. - At lærerne kompetenceudvikles parallelt med eleverne i.f.t. brug af elev til elev formidling og digital videoredigering (imovie) Evaluering: Forløbet evalueres til forskningsmæssig brug. BOHR-ÅRET 2013 Beskrivelse: I 2013 er det 100 år siden, at Niels Bohr fremsatte sine tre postulater, der førte frem til den formulering af kvantemekanikken, vi stadig anvender. Og som revolutionerede vores virkelighedsopfattelse. deltager i en planlægningsgruppe for Bohr-året. Året vil blive fejret i mange sammenhænge i det kommende år. Der tilbydes en bred vifte af arrangementer og materialer til landets klasser og deres lærere i form af: udstillinger, Djeo-løb, undervisningsmateriale (0.kl. 1.g), ture i Niels Bohrs fodspor, dokumentar-udsendelse, bogudgivelser, medaljeoverrækkelser, undervisningskasser m.m.. Det hele samles på en overordnet hjemmeside. Formål: At skabe grundlag for god og motiverende naturfagsundervisning på mange niveauer At samle tilbud om arrangementer og undervisningsmateriale på en overskuelig hjemmeside Samarbejdspartnere: Dansk Naturvidenskabs formidling, Niels Bohr-instituttet, Økolariet, UCC, Skoletjenesten, Experimentarium, Fysiklærerforeningen, BUF-Københavns Kommune 20

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012 Børn og Unge har siden

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere