Udviklingsplan for profilskole Utterslev Skole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for profilskole 2012 15. Utterslev Skole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik"

Transkript

1 Udviklingsplan for profilskole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik

2 INDHOLD Indledning... 4 Styregruppen... 4 Udviklingsplan for kommunal naturfaglig profilskole... 5 Vision... 6 Natur og teknik for fuld musik... 6 Naturfagsundervisning... 6 Udearealerne... 6 Indendørs faciliteter... 7 Elevaktiverende undervisning... 8 Udeklasser... 8 Skolehaver... 9 Naturfaglige lejrskoler og overnatning i naturen Kompetenceudvikling Nysgerrig Per/Aktionslæring Undervisningsmidler/metoder Pædagogisk center og ipads Eksterne samarbejdspartnere Udvikling af praktikformer Flerfagligt samarbejde Læreruddannelsen og ASTE DPU Samarbejde med partnerskoler og andre samarbejdspartnere First Lego League

3 Dansk Naturvidenskabsfestival på Banen, ZOO science og lokalområdet Mød op til mord og astronomi i samarbejde med Nørre Gymnasium Life Udviklingsarbejder VUUF projekt Faglig Literacy Xciters Digital Bohr-året Erhvervsliv Flerfaglig naturfagsundervisning Grønt flag - Grøn Skole Ekstra Natur/teknik på mellemtrin Scienceundervisning Kurser på Åbne kurser/workshops for lærere, pædagoger og elever: Konference- og messedeltagelse Dokumentation Dokumentation eksternt Dokumentation internt KKFO UFOens naturfaglige profil KKFOens naturfaglige profil - definition af vores naturfaglige profil Natur og udeliv i UFOen UFOens naturfaglige vision Naturfaglige pædagogiske mål i UFOen Pædagogiske metoder & arbejdsform UFOen succeskriterium

4 INDLEDNING Denne udviklingsplan for den naturfaglige profilskole er udarbejdet af Leder af læringsmiljøet Pia Mølholm i samarbejde med styregruppen for den naturfaglige profilskole. Udviklingsplanen er skrevet i september/oktober 2012 i profilskolens fjerde skoleår. Udvikling af den naturfaglige profilskole er en iterativ proces, der løbende bliver evalueret med henblik på at udvikle og forandre praksis. Styregruppen er ansvarlig for evaluering og opdatering af udviklingsplanen. STYREGRUPPEN Aska Bjerresø, Lærer og profilkoordinator indskoling Amalie Ipsen Selmer, Lærer og profilkoordinator mellemtrin Nina Funder, Lærer og profilkoordinator udskoling Christian Ulstrup Verge, Pædagog og profilkoordinator KKFO frit Louise Andreasen, Pædagog og profilkoordinator KKFO klub Geert Hansen, Skoleleder Alice Jacobsen, Souschef Jeanette H Larsson, Leder af KKFO Pia Mølholm, Leder af læringsmiljøet 4

5 UDVIKLINGSPLAN FOR KOMMUNAL NATURFAGLIG PROFILSKOLE Udviklingsplan Idégrundlaget for som en kommunal naturfaglig profilskole er at udvikle et didaktisk miljø, som kan motivere og udvikle skolens egne elever, samtidig med at skolen og KKFOen virker som dynamo og inspirator for udvikling af københavnske skolers og institutioners arbejde i forbindelse med undervisning inden for naturfag i relation til elever, lærere, pædagoger, forældre og eksterne partnere. Børn skal nu og i fremtiden deltage kvalificeret i den etiske debat om f.eks. pesticider, sundhed, genmanipulation og bæredygtighed, de skal have en grundlæggende naturfaglig viden, som de kan drage nytte af i deres almindelige hverdag, samt forstå at naturvidenskaben er en af de grundpiller vores samfund er bygget på. Desuden skal naturfagsundervisningen være medvirkende til at nogle unge senere vælger naturfaglige erhvervsuddannelser. Naturfagsundervisningen bidrager til denne naturfaglige almendannelse og er et vigtigt bidrag til elevens alsidige personlige udvikling. På arbejder lærerne i et tæt forpligtende teamsamarbejde i aldersopdelte afdelinger med fleksible skemaer. Denne organisationsform underbygger, at skolen let kan dreje sig hen i en ny retning, både når det drejer sig om indhold og når vi taler om strukturer og rammer for den naturfaglige profilskole. Vores daglige morgensamlinger bruger børn og voksne til bl.a. formidling af naturfag og vores projektorienterede undervisningsform med implementering af de kreative fag og moderne digitale hjælpemidler giver rig mulighed for at arbejde innovativt med praktisk undersøgende arbejde. 5

6 VISION NATUR OG TEKNIK FOR FULD MUSIK Vi går foran som et innovativt og udviklingsorienteret pædagogisk miljø inden for såvel naturvidenskabelige, humanistiske, musiske, kreative og it-faglige fagområder. Vi inddrager børn og unge i udviklingen af profilskolen både gennem praksis og teori. Vores fysiske miljø understøtter og inspirerer arbejdet med den naturfaglige profil. Vi uddanner børn og unge til medborgere i et bæredygtigt samfund, lokalt og globalt. Gennem samarbejde, dokumentation og formidling deler vi vores pædagogiske/didaktiske metoder og erfaringer med andre skoler og institutioner. Vi involverer os i pædagogisk udvikling på kommunalt, nationalt og internationalt plan. NATURFAGSUNDERVISNING UDEAREALERNE Beskrivelse: Utterslev skoles udeområder er også berørt af byggeriet, og når byggeriet er slut vil disse områder blive gentænkt og etableret således at udearealerne igen kommer til at afspejle naturprofilen. Udearealerne skal genetableres både for og sammen med børnene, så de inddrages i vedligeholdelsen og udviklingen af disse. Dette ser vi blandt andet ske igennem en store plantedag, hvor forældre er inviteret, og der bliver plantet, etableret og vedligeholdt som en pædagogisk aktivitet. Der skal være rig mulighed for at dufte, føle, smage, og se de store sammenhænge og de små forskelligheder i naturen på Utterslev skoles udearealer. Visionen for udearealerne: Vores vision er at børnene får mulighed for virkelig at opleve de 4 elementer, jord, ild, vand og luft. Desuden skal udearealerne etableres som et læringsmiljø, der stimulerer børnenes nysgerrighed, og giver mulighed for at natur kan opleves og undersøges i undervisningen, såvel som i KKFOen. 6

7 Når byggeriet er afsluttet vil vi pleje kanalen. Ved at vores kanal er i balance, giver dette rig mulighed for at opleve elementet vand, ligesom Utterslev Mose er tæt ved, og derfor også besøges i dagligdagen. Jordelementet undersøges og opleves gennem områder hvor græs og planter kan få lov at vokse naturligt og vildt, grønt affald komposteres - bliver til muld og gødning der bruges til plantning fremover, samt områder hvor huller kan graves for at se på jord, rødder og regnorme. Ild er en kraft der både kan destruere og give liv. Vi brænder gammelt træ for at lave nærende måltider og give varme på en kold vinterdag. Vi har også etableret solceller, dette er en oplagt indgangsvinkel til klimaundervisning og kan mere specifikt indgå i fagene fysik/kemi og natur og teknik. Her vil vi give eleverne mulighed for, at de selv kan fremstille solceller og finde ud af, i hvilke sammenhænge solceller kan benyttes. Luftelementet opleves gennem dufte fra smags og duftrige planter, vindhaner, vindspil, blade der samler sig naturligt i kroge og på sigt ved en vindmølle og sidst men ikke mindst det grønne flag som flagrer over skolens grund. En kanal der er i balance, kompost og steder på skolen, hvor planter, græsarter og blomster får lov at vokse naturligt, samt sat beplantning vil øge biodiversiteten på skolens område. Børnene vil opleve se flere insekter og forskelligartede planter i deres daglige færden udenfor. INDENDØRS FACILITETER Beskrivelse: Faglokalerne til naturfagsundervisningen findes i bygning 3 (hele bygningen er midlertidigt lukket frem til marts 2013 pga. udbygning til 3 spor). I bygningen er der 3 etablerede lokaler med laboratoriefaciliteter (bliver pt. udbygget med flere elevarbejdspladser), der er trådløst net og interaktive tavler. Der vil også blive etableret et besøgslokale i den naturfaglige afdeling. Herudover har vi endnu et naturfagligt lokale et terrarium Darwin, der huser skolens samling af levende insekter og krybdyr. Dyrene kan bruges til at lære om og vise forskellige biotopers levevilkår, dyrenes adfærd, systematik og udvikling at kende. Desuden har vi 7

8 væksthuset Linné hvor der eksperimenteres med planter og planteforsøg. Udviklingsplan Vision: Alle tre bygninger er eller har været under ombygning, der skal derfor igen arbejdes med indretningen af bygningerne. Bygning 1 indeholdende indskoling og KKFO frit vil arbejde med indretningen, således at det i børnehøjde bliver synlig,t at vi er en naturfaglig profilskole. Vi forestiller os at der er faste pladser på væggen til børnenes egen dokumentation og værker. At den nærværende årstid er synlig indenfor i form af udstillinger og pynt. Vi vil gerne have at indretningen er med til at fortælle den kontinuerlige historie om naturfaglige aktiviteter, både til at se tilbage på såvel som blive inspireret af. Når byggeriet er færdigt er der planer om at investere i solceller og vindmølle, der skal give eleverne mulighed for forsøg med udnyttelse af alternativ energi. Der er planer om at etablere hønsehus. Hønsehuset skal danne grundlag for undervisningen med høns lige fra udrugning til dissekering og lokalisering af indre organer. Hønsehuset skal ligesom væksthus, terrarium og kanalen være en af mulighederne, når vi får klasser på besøg fra andre københavnske skoler. Målgruppe: Til vores væksthus og terrarium er der knyttet en gruppe lærere som udarbejder undervisningsplaner, koordinerer pasning af de to steder og er undervisere, i praksis er det børn der står for fodring, vanding m.m. i de to lokaliteter. Det er denne gruppe lærere og pædagoger der står for besøg fra andre skoler og børnehaver. Besøgene er for alle alderstrin og vil blive genoptaget fra marts Tidspunkt, dokumentation og evaluering: Vi har en aftale med Fagbladet KK om at lave en artikel i forbindelse med at vi starter klassebesøg op igen i starten af En artikel der vil nå alle lærere i København. Hvert forår evalueres projektet. ELEVAKTIVERENDE UNDERVISNING UDEKLASSER Beskrivelse: Udeklasser lægger undervisningen udendørs mindst tolv gange om året, det kan både være lokalt, i byrummet eller i naturen. Udeundervisningen foregår på alle årstider. Som 8

9 udgangspunkt bidrager alle fag til udeundervisningen, men det aftales i teamet ved Udviklingsplan årsplanlægningen hvilke fag og hvornår udeundervisningen skal foregå i det følgende år. I udeklasserne flytter man timer fra ét eller flere fag ud i uderummet. Grundideen er, at faglig undervisning i uderummet skal supplere undervisningen indendørs, så læseplanens krav til hvad klassen skal lære bliver opfyldt med en mere helhedsorienteret og håndgribelig undervisning. Målgruppe: Alle klasser på profilskolen er tilmeldt som udeklasser. Tidspunkt, dokumentation og evaluering: 12 gange fordelt over hele året Løbende dokumentation i form af billeder og film på skolens Intra. De aktiviteter der kan have kvalitet for andre skal samles op, så andre kan tage udgangspunkt bygge videre på de gode erfaringer. Evaluering og målformulering i samarbejde mellem lærere og elever. Dokumentation og evaluering: Hver årgang skal mindst dokumentere et forløb årligt. I forbindelse med beskrivelse af formål for projektet skal lærerne beskrive evalueringsform, videndeling og dokumentation. SKOLEHAVER Beskrivelse: I slutningen af 1. klasse og starten af 2. klasse er alle elever en gang om ugen i skolehaverne i Lersøparken. Klasserne kommer en gang om ugen i haven, fra sidst i april til sommerferiens start og så igen efter sommerferien frem til først i september, og elverne får på den måde en enestående chance for at følge væksternes mirakel gennem en hel sæson. En sanseudvidende oplevelse for storbybørn Da klasserne bruger mange gode timer i skolehaverne, beslutter lærerne på forhånd, hvilke fag der skal danne grundlag for skolehavebesøgene, en af årgangene besluttede f.eks. at dele af undervisningen i dansk, natur/teknik og billedkunst skulle bruges til efterbehandling af de mange indtryk fra skolehaverne i resten af skoleåret i anden klasse. Tidspunkt, dokumentation og evaluering: Det er blevet evalueret om eleverne ville få mere ud af undervisningen i skolehaverne hvis de var ældre. Dette er der delte meninger om, så indtil videre fastholder vi det gode projekt med start i slutningen af 1. årgang. 9

10 NATURFAGLIGE LEJRSKOLER OG OVERNATNING I NATUREN Beskrivelse: I et skoleforløb fra 0. til 9. klasse kommer eleverne på 3 lejrskoler, 2 overnatningsture i naturen og 1 landbrugspraktik. Hvis børnene går i KKFOen, er der også årlige naturfaglige koloniophold. Målgruppe: I skolen er der lejrskole på og 8. årgang. Alle lejrskoler og kolonier er i Danmark og har et naturfagligt islæt. 4. og 7. klasse er på en overnatning i naturen. 9. klasse er i landbrugspraktik. Fremtiden for lejrskoler, kolonier, overnatningsture og udveksling: Alle ture en del af klassernes undervisning. Tidspunkt, dokumentation og evaluering: Hvert år i januar evalueres omfang, økonomi, tid og indhold af turene. Lejrskoler, overnatning og landbrugspraktik skal videreudvikles. I følge profilskolens mål, skal der senest i profilskolens 3. år etableres netværk i ind og udland. Det kan betyde at nogle af lejrskolerne veksles med besøg hos venskabsklasser. Der er pt. et indlende samarbejde med Frankrig I et e-twiningsprojekt og med en skole i Bedford kommune i England er det i første omgang udveksling af pædagogisk praksis på lærer/pædagog niveau med barnet i centrum. KOMPETENCEUDVIKLING NYSGERRIG PER/AKTIONSLÆRING Baggrund: I s pædagogiske grundlag står: Organiseringen af undervisningen er fleksibel. I nogle perioder arbejder flere klasser sammen, mens alle elever i en afdeling i andre perioder bliver delt op efter niveau, delt i grupper på tværs eller lign., som udgangspunkt tilrettelægges undervisningen så eleven og aktiviteten er i centrum. Undervisningen har som udgangspunkt projektorienterede, eksperimenterende, udfordrende og undersøgende 10

11 arbejdsformer, der understøtter elevernes nysgerrighed, selvstændighed og samarbejdsevne. Denne undervisning skal videreudvikles og dette er blevet gjort ved at tage en ny metode i brug Nysgerrig Per Beskrivelse: I henholdsvis skoleåret 10/11 og 11/12 var skole og KKFO på studietur til Oslo, hvor de blev præsenteret for metoden Nysgerrig Per og efterfølgende var alle meget motiverede for at implementere metoden. Nysgerrig Per anvendes nu i indskolingen, mellemtrinet og i KKFOen, Vores intention er og har hele tiden været, at alle faggrupper skal være med til at udvikle naturprofilen. Denne metode har vist sig anvendelig i det meste af fagrækken Metoden tager udgangspunkt i børnenes undren og hypoteser, en metode som både lærere og pædagoger har haft kursus i. Kort fortalt tager børnene udgangspunkt i deres undrespørgsmål, hvorefter de grupperer spørgsmålene i sværhedsgrader, herefter vælges et spørgsmål ud, som de går i dybden med både fysisk og teoretisk. KIE modellen kan også inddrages ved det videre arbejde med det udvalgte spørgsmål. Der arbejdes med spørgsmålet over en længere periode. Vi har allerede en del erfaringer med metoden, og udvikler og anvender den fortsat. Dokumentation og evaluering: Lærere og pædagoger er enige om at det er godt med undervisning der både er teoretisk og praktisk orienteret og samtidig kan bruges på tværs af fagene. Fremtiden for aktionslæring og nysgerrig Per: Aktionslæring og nysgerrig Per er blot to af de metoder der vil blive anvendt i fritidsordningen, i den daglige undervisning i både naturfag og humanistiske fag, og disse to metoder vil være implementeret i de fremtidige kurser for kommunens lærere, pædagoger og elever. På skolemessen i Roskilde i foråret 2013 vil temaet fra s side omhandle Nysgerrig Per. Lærere og pædagoger vil udover bemande en stand, også stå for et oplæg om nysgerrig Per på Skolemessen. Hvorfor er brune æggeskaller stærkere end hvide? 11

12 UNDERVISNINGSMIDLER/METODER PÆDAGOGISK CENTER OG IPADS Beskrivelse: Pædagogisk center har løbende indkøbt læringsmidler til naturfagsundervisningen i samarbejde med lærere og den naturfaglige koordinator. Der skal fortsat være fokus på nye undervisningsmidler, der underbygger en innovativ naturfaglig undervisning. Samarbejdspartnere: Vi har i det forløbne år startet et tæt samarbejde med firmaet Atea, hvor vi deltager i et netværk om ipads i undervisningen.vi har en ipad- udvikler og coach i hver afdeling. Vi har ud fra vores evaluering af 7. årgangs foreløbige erfaringer med anvendelse af ipads i forhold til faglig literacy, besluttet at indkøbe ipads til resten af udskolingen, et klassesæt til mellemtrinnet og gruppesæt ipads placeret i alle klasser i indskolingen. Brugen af ipads i udskolingen er fortsat med fokus og dokumentering af elevernes faglige niveau i faglig literacy. Undervisningen har fået en helt anden dimension, når it inddrages som en naturlig del af skolens hverdag. Det er ikke længere nødvendigt at booke bærbare computere og være afhængig af, om de er ledige, da eleverne hele tiden har deres ipad lige ved hånden, adgang til nettet og dermed alle de tjenester, der tilbydes online til undervisningen. Vi oplever, at elevernes ipad er meget driftssikre og altid tilgængelige med lang batteritid. Så den fase med it-udstyr der ikke virker, har vi lagt bag os. Eleverne kan koncentrere sig om at bruge den som det teknologiske værktøj, den nu engang er i Vores foreløbige erfaringer er, at det faglige niveau er stigende. Der er blevet mere tid til fordybelse, da der bruges mindre tid til anvendelse af teknikken i forbindelse med it medier, da ipaden hele vejen igennem er et nemt anvendeligt hjælpemiddel. Elevernes motivation er steget betydeligt og der er masser af software. Skolens to 8. klasser samarbejder i dansk med Nationalt Videncenter for Læsning, hvor der anvendes en Faglig Literacy model. Når eleverne tager hul på ny litteratur, arbejder de med ipad en i hænderne ud fra fem faser: Inspiration Rekonstruktion Transformation Konstruktion Refleksion 12

13 Vi sparrer og hjælper løbende skoler i København med at komme i gang med undervisningen med ipad som pædagogisk og kreativt hjælpemiddel. Vi vil som profilskole give mulighed for at afprøve den nye teknologi, i forhold til kreativitet og faglighed. Lærerne på 6. årgang deltager i microsoft netværk om udvikling af den digitale undervisning. 3. årgang har i skoleåret 2012/13 et samarbejde med Alinea. Hele årgangen skal afprøve og evaluere deres nyudkomne natur-og teknikbog Sig`natur En biologilærer er i gang med at sparre med Gyldendal om deres digitale læremidler. Vi vil fortsat satse på at medvirke på konferencer, der har fokus på udvikling af undervisningen. På messer og konferencer vil det være muligt for andre københavnerskoler at blive inspireret af profilskolens seneste indsatser og gode erfaringer. Fremtidig praksis og evaluering: Holde kurser/møder for københavnske lærere/pædagoger, så kan blive opkvalificeret til at tage stilling til de mange nye undervisningsmidler/metoder, der løbende udvikles. Dette skal primært gøres ved at arrangere kurser for børn, hvor lærere og pædagoger er deltagere. EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE UDVIKLING AF PRAKTIKFORMER FLERFAGLIGT SAMARBEJDE Beskrivelse: Formålet er at udvikle et flerfagligt samarbejde mellem fagene biologi, geografi og fysik/kemi både i grundskolen og på Zahle seminarium, at skabe erfaringer og praktiske løsninger for de i Fælles Mål for naturfagene anførte tvær- og flerfaglige aspekter. s lærere og praktikstuderende fra Zahles Seminarium har sammen med skolens praktiklærere udviklet en række fler- og tværfaglige naturfags-praktikforløb, hvor de har undervist udskolingselever bl.a. i tre naturfaglige dage, hvorefter deres erfaringer blev evalueret og diskuteret. Fremtiden for flerfagligt samarbejde med Zahles Seminarium: Erfaringerne fra de to forrige år er meget positive så projektet fortsætter. Selve undervisningsforløbene aftales i et samarbejde mellem lærere og elever fra de forskellige udskolingsklasser (primært 8. årgang), de 13

14 praktikstuderende fra Zahle og en række faglærere fra læreruddannelses på Zahle/UCC. Dokumentation foreligger på såvel Læreruddannelsen Zahles og s hjemmeside. LÆRERUDDANNELSEN OG ASTE Beskrivelse: Vi samarbejder med Zahles seminarium om deres nye tiltag, der kaldes ASTE. Et tiltag der skal udvikle flere og bedre naturfagslærere, med solide faglige kompetencer i alle naturfag og matematik. Vi vil medvirke til udvikling af ASTE læreruddannelsen: Advanced Science Teacher Education. Skolen har tilbudt at medvirke i projektet ved at stille klasser, praktiklærere og sparring, ressourcer til rådighed for udvikling af en ny læreruddannelse for naturfagslærere. Samarbejdspartnere: Advanced Science Teacher Education er opstået på basis af Københavns Kommunes videreuddannelseskoncept i forbindelse med projektet Faglighed For Alle, hvor der i et samarbejde mellem Naturfagssatsningen og UCC blev udviklet en ny naturfagsuddannelse, hvor matematik var integreret, således at de studerende fik undervisningskompetence i alle naturfag og i matematik i skolerne. Projektet har fået støtte fra fondsmidler og er blevet godkendt af Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Der pågår en udvikling af studiet, hvor repræsentanter for Københavns Kommune er involveret i samarbejde med Københavns Universitet, UCC, Metropol og de andre medlemmer af projektgruppen. Uddannelsen sættes i gang fra august 2012 og en række praktikskoler deltager også, herunder en række københavnske skoler med en særlig naturfaglig profil, hvoraf Utterslev bliver et centralt medlem. Tidsperiode: Et fireårigt projekt med opstart i skoleåret 2012/13 DPU Beskrivelse: Vi samarbejder løbende med PHD studerende der har fokus på naturfag. Det er folk der selv henvender sig til skolen. SAMARBEJDE MED PARTNERSKOLER OG ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE FIRST LEGO LEAGUE Beskrivelse: I løbet af skoleåret 12/13 er der startet et samarbejde om First Lego League med Ballerup Kommune, Hvidovre Hospital, Ingeniørhøjskolen og følgende partnerskoler: Skolen på Islandsbrygge, Guldberg Skole, Bellahøj Skole og Langelinieskolen. 14

15 Der er ved at være en struktur omkring netværket med partnerskabsskolerne, da forvaltningen i foråret 2012 sendte tilbud om at blive partnerskole ud gennem ugepakken. First Lego League foregår i efteråret 2012 og består af 4 obligatoriske seminarer for lærerne på de deltagende skoler, 2 seminarer for eleverne. Herud over er der tilbud om frivillige kurser for eleverne i efterårsferien og ekstra kurser i programmering for lærerne. En gruppe af s elever og lærere har lånt Drejerens Hus, hvor de skal fordybe sig i robotprogrammering og udarbejde den tilhørende projektopgave. Evaluering: vil sørge for at de københavnske partnerskoler samles for at evaluere projektet for at vurdere om det er noget Københavns Kommune fortsat skal satse på. DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL PÅ BANEN, ZOO SCIENCE OG LOKALOMRÅDET Beskrivelse: er hvert år i september arrangør og initiativtager til Naturvidenskab på Banen, et arrangement hvor børn formidler naturvidenskab. Skolen har opbygget en tradition, hvor der er en drejebog for hvad der skal gøres op til arrangementet, f.eks. pressemeddelelse i lærernes fagblad, plakat sendt ud til alle københavnske skoler, opslag på Fællesnettet og mail til andre potentielle samarbejdsgrupper. Der er fast aftale med skolens kor, der starter arrangementet op, aftaler med teknisk administrativt personale om praktisk og logistisk hjælp. Der er et nyt tema hvert år. I to år har skolen lavet lokalt arrangement på Lygten, men i 2012 har vi flyttet det til Brønshøj Torv, i dette arrangement er foreløbig Brønshøj Skole deltager. 15

16 I 2011 var vi med i Science i ZOO, et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, ZOO og Københavns Kommune. I år bliver dette arrangement ikke gennemført, men vi arbejder på at det bliver genindført i Da det var et godt sted at have diverse boder, hvor de mange besøgende skoleklasser kunne udfordres inden for naturfag. Målgruppe og deltagende klassetrin: udskoling, mellemtrin og indskoling fra, samt alle interesserede klasser fra københavnske skoler. Målgruppen er nysgerrige forbipasserende børn og voksne. På Brønshøj Torv er det primært for de lokale skoler, her er der en ekstra gevinst: det er nemmere for forældre at komme forbi og de lokale skoler er i gå afstand. Det sidste betyder at økonomien for de lokale skoler ikke er en hindring. På Banen samarbejder vi i år med partnerskolerne, Skramloteket og Eksperimentarium. Hvad gør det til noget særligt? Selvom det er et naturfagligt projekt er alle lærere på Utterslev Skole med, det er blot naturfagslærerne der sørger for at facilitere fagligheden i de enkelte grupper. Om lørdagen i uge 39 er skolen åben for forældre og de lokale beboere. Tidspunkt, dokumentation og evaluering: Selve arrangementet løber af stablen hvert år i uge 39. Det bliver dokumenteret på skolens web, KK.dk/profilskole og i lokalaviser, fagblade m.m. Det er vigtigt hele tiden at tage gode erfaringer med fra forrige projekter, det er vigtigt at dokumentere og evaluere. God omtale i pressen højner stoltheden over udført arbejde og udbredelsen af den naturfaglige profil til andre skoler. Fremtiden for På Banen og lokale arrangementer: Gode erfaringer, så de to årlige arrangementer fortsætter, så profilskolen fortsat får mulighed for at videndele med andre institutioner, at sparre med virksomheder, at være åben og udadvendt. Fremtiden for samarbejdet partnerskolerne: God idé at Københavns Kommune i samarbejde med de kommunale profilskoler finder egnede projekter, som man byder ud til de københavnske skoler. Næste år kunne tænke sig at udbyde et partnerskoleprojekt omkring DNF uge 39. Det første planlægningsmøde for DNF 2013 og kommende partnerskoler er planlagt til januar

17 MØD OP TIL MORD OG ASTRONOMI I SAMARBEJDE MED NØRRE GYMNASIUM Beskrivelse: STX er et af de områder, hvor vi har et godt samarbejde i gang. Vores elever fra 9. årgang bliver i nogle perioder, i forbindelse med forskellige fag og emner, undervist på Nørre G af gymnasielærere i samarbejde med de studerende på 1. årgang. Dvs. det er et samarbejde hvor begge parter får noget ud af samarbejdet, gymnasieeleverne får mulighed for at formidle deres viden og vores elever får et reelt indblik i gymnasieverdenen. Desuden samarbejder vi med Nørre G om løbende at udbyde valgfag på gymnasieniveau, der er gennemført et valghold Astronomi. Valgholdene bliver udbudt til alle københavnske elever, realistisk er det de lokale elever fra Nord Vest, Vanløse og Brønshøj der deltager Elever fra 9. klasse har været undervist af en gymnasielærer på et Turbofysik hold og på et tilsvarende projekt inden for astronomi Mød op til Mord er et story-linebaseret undervisningstilbud til elever i 8. og 9. klasse fra skoler i lokalområdet. Eleverne skal opklare et mord i løbet af en weekend med base på Nørre G. Evaluering: bliver afholdt en eftermiddag hvor lærere fra Utterslev skole og Nørre G mødes og evaluerer. Inden dette møde er der blevet evalueret blandt eleverne. Fremtiden for eksisterende og nye samarbejder inden for uddannelsessektoren: Samarbejdet med Nørre Gymnasium er på skinner og er ved at blive udviklet, så der kommer elever fra flere københavnske skoler. HTX og fagskolerne er et af de steder, hvor vi som profilskole kan se en fordel i at have et samarbejde med, På HTX har de en overbevisende læreproces, på HTX foregår den daglige læring som en vekselvirkning mellem oplæg, projektarbejder, undersøgelser i laboratorier, arbejde i værksteder og virtuel undervisning. Mange af lærerne på HTX har ud over deres uddannelse 17

18 erfaring fra erhvervslivet, hvilket de kan bibringe som ballast i undervisningen. Dette område skal der skabes en tættere kontakt til. LIFE Vi har et samarbejde under udvikling med Københavns Universitets afdeling Life, hvor eleverne bliver tilbudt undervisning i temaer som passer ind i skolens aktuelle undervisning, sidste besøg bestod af et blandet hold af elever fra 7., 8. og 9. årgang, der blev undervist i bioteknologi, hvor de undersøgte DNA-prøver fra en familie med far, mor og tre børn. UDVIKLINGSARBEJDER VUUF PROJEKT Beskrivelse: Udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling i de københavnske skoler. 10 københavnske skoler i samarbejde med kontoret for bæredygtig udvikling er ved at planlægge og projektere en større samlet indsats på området. Skolerne skal være demonstrationsskoler, hvor virkeligheden kommer ind i skolerne, skolerne ud i virkeligheden, hands on minds in. Der har været afholdt to opstartsmøder for skoleledelserne. På møderne var der fokus på følgende indsatser og samarbejdsmuligheder: Grønt Flag Grøn Skole, Green Kids, Elevråd, Miljøråd, klimaambassadører, BY-X, Consito med flere. Mål: Vi skal arbejde med, at børnene er med til at tage ansvar og dermed gøre en forskel, så verden kan blive bæredygtig. Tidsperiode: Et flerårigt projekt med opstart i skoleåret 13/14 FAGLIG LITERACY Med henvisning til nye fælles mål skal der i alle fag arbejdes med faglig læsning. Derfor har fokus på dette område af undervisningen. Vi har tidligere gennemført kompetenceudviklingsdage og aktionslæringsforløb for lærere og elever i samarbejde med Ruth Mulvad. På baggrund af Beverly Derewiankas curriculum-cyklus har skolen, i samarbejde med Ruth Mulvad og Nationalt Center for Læsning, udarbejdet en model, der illustrerer, hvordan lærere kan 18

19 sætte rammerne for at udvikle elevernes skriftsprogskompetencer i naturfagene, også kaldet faglig literacy, ligesom lærerne har udviklet redskaber til at udvikle elevernes skriftsprogskompetencer. er ved at skrive en bog om faglig literacy i samarbejde med bl.a. Ruth Mulvad. Der udkommer efteråret Beskrivelse: Interessen for begrebet literacy er opstået i forbindelse med, at vi har lagt industrisamfundet bag os og står midt i videns-og informationssamfundet. Der er ikke mange fysiske job tilbage, til gengæld er der kommet mange job, hvor det er vigtigt at kunne sortere og uddrage nyttig viden af skriftligt materiale. Dette ligger godt i tråd med vores fokus på profilskolens udvikling af læringsmetoder. Vi lever i en verden, hvor det hidtil vigtigste fokusområde i forhold til uddannelse har været at udvikle elevernes kvalifikationer i en retning, så de kunne udføre en på forhånd defineret arbejdsfunktion, mens nutiden og fremtiden mere tyder på en retning hen i mod udviklingen af kompetencer, som beskrevet af Undervisningsministeriet: at kunne analysere, vurdere, træffe beslutninger og forholde sig kreativt i forhold til de situationer, som man stilles overfor. Verden er dynamisk og ændrer sig konstant. Bl.a. har indførelsen af ipaden været med til at elever og voksne nemt kan udgive deres egne bøger og undervisningsoplæg i Ibooks. En mulighed der vil gøre skrivning og læsning mere spændende. Fremtiden for Literacy: Lærerne på tænker naturfag og faglig literacy ind i hverdagen, fordi det er skolens målsætning, ligesom den har forpligtet sig til at videreudvikle undervisningsmetoder, som andre skoler kan bruge. skal videreformidle undervisningsmetoder til andre skoler i Københavns Kommune. Dette blev bl.a. gjort på Sommeruniversitetet i XCITERS DIGITAL Beskrivelse: Skolens lærere deltager i udvikling af kurser der skal udbydes af Experimentarium. I skoleåret 2012/13 vil en lærer og 18 elever deltage i et kursusforløb på Experimentarium, 19

20 - At udvikle elevernes formidlingskompetencer med afsæt i naturvidenskabelige emner - At eleverne lærer at optage og redigere film med henblik på at videreformidle til andre - At elever med behov for et naturfagligt løft får mulighed for at se naturvidenskab på en ny måde. - At lærerne kompetenceudvikles parallelt med eleverne i.f.t. brug af elev til elev formidling og digital videoredigering (imovie) Evaluering: Forløbet evalueres til forskningsmæssig brug. BOHR-ÅRET 2013 Beskrivelse: I 2013 er det 100 år siden, at Niels Bohr fremsatte sine tre postulater, der førte frem til den formulering af kvantemekanikken, vi stadig anvender. Og som revolutionerede vores virkelighedsopfattelse. deltager i en planlægningsgruppe for Bohr-året. Året vil blive fejret i mange sammenhænge i det kommende år. Der tilbydes en bred vifte af arrangementer og materialer til landets klasser og deres lærere i form af: udstillinger, Djeo-løb, undervisningsmateriale (0.kl. 1.g), ture i Niels Bohrs fodspor, dokumentar-udsendelse, bogudgivelser, medaljeoverrækkelser, undervisningskasser m.m.. Det hele samles på en overordnet hjemmeside. Formål: At skabe grundlag for god og motiverende naturfagsundervisning på mange niveauer At samle tilbud om arrangementer og undervisningsmateriale på en overskuelig hjemmeside Samarbejdspartnere: Dansk Naturvidenskabs formidling, Niels Bohr-instituttet, Økolariet, UCC, Skoletjenesten, Experimentarium, Fysiklærerforeningen, BUF-Københavns Kommune 20

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012

Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012 Utterslev Skole Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012 Indhold Indledning... 4 Udviklingsplan for profilskole... 4 Fysiske rammer... 5 Kompetenceudvikling... 6 Studierejse...

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012

Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012 Utterslev Skole Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012 Indhold Indledning... 4 Udviklingsplan for profilskole... 4 Eksterne samarbejdspartnere... 5 Dansk Naturvidenskabs

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen ISI 2015 Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen Grønt Flag Grøn Skole Provstegårdskolen Provstegårdskolen Præsentation af skolen Opført i 1966 sammen med Odense

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Klimaambassadøruddannelsen for de Københavnske skoler

Klimaambassadøruddannelsen for de Københavnske skoler Nyhedsbrev 2013 fra Københavns Naturfaglige Profilskole - Utterslev Skole af Gry Nilsen Profilskolekoordinator Klimaambassadøruddannelsen for de Københavnske skoler Utterslev og Husum skole har deltaget

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Naturfag Skolens navn: Provstegårdskolen Skoleår: 28-9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen August 2006 Indhold: Indledning... 2 Projektets økonomi... 3 Deltagere i projektet og deres intentioner med projektet... 3 Viborg Kommune:... 3 Silkeborg

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Skolens navn: Titel på profil: Vibeholmskolen International profil SAMMENHÆNG (BAGGRUND, FORUDSÆTNINGER): Begrundelse for valg af profil. Vi ser det som en

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012 Børn og Unge har siden

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede 1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere