Samtidig med at cariessituationen er blevet forbedret i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samtidig med at cariessituationen er blevet forbedret i"

Transkript

1 videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Overgangen fra amalgam til plast har i et vist omfang ikke indflydelse på tandsundheden Af miljømæssige grunde er plastmateriale i dag første valg, når fyldninger i permanente kindtænder udføres. Af tandsundhedsmæssige grunde er det derfor interessant at vide, om fyldninger i plast kan leve op til den kliniske funktionstid, der er vist med amalgam. Vigtigt er det også at kende forskelle mellem de to materialers funktion som fyldningsmateriale med henblik på at kunne tilrettelægge og udføre den bedst mulige behandling for patienten. Spørgsmålet er, om de fordele, der er ved plast i form af forbedret æstetik og adhæsive egenskaber, som kan føre til mindre kavitetspræparation og forstærkning af resttandsubstans, kan opveje de ulemper, der er ved plast. Af ulemper kan her specielt nævnes plastens manglende cariesforebyggende egenskaber, dens begrænsede frakturresistens samt den krævende teknik ved fremstilling af en plastfyldning. Langtidskliniske studier har givet ny viden om disse forhold, hvilket vil blive belyst i nærværende oversigtsartikel. Årsager til omlavning af plastfyldninger vil blive diskuteret, og faktorer med indflydelse på fyldningers overlevelse vil blive belyst, herunder hvilke tandtyper og kaviteter der restaureres, forskellige patientrelaterede faktorer, operatørens håndelag og indstilling til, hvornår fyldninger laves om, samt forskellige generelle faktorer. Endelig vil viden om materialernes indflydelse på plastfyldningers overlevelse blive gennemgået, herunder betydning af plasttype, plastens viskositet, bindingsformidler og isoleringsmaterialer. Operativ cariesbehandling med fokus på posteriore plastfyldninger Ulla Pallesen, overtandlæge, Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Jan van Dijken, professor, odont.dr., ph.d., Tandlægeskolen, Det Medicinske Fakultet, Universitetet i Umeå, Sverige Samtidig med at cariessituationen er blevet forbedret i Danmark, og der laves færre fyldninger, er anvendelsen af amalgam langsomt blevet udfaset og overtaget af plastmaterialer, hvilket fremgår af sygesikringsstatistikken for plastiske restaureringer i perioden (Fig. 1). Det kraftigere fald i anvendelsen af amalgam i 2008 skyldes, at den nugældende vejledning fra Sundhedsstyrelsen om valg af materialer trådte i kraft dette år. Vejledningen indebærer, at første valg skal være plast også i kindtænder, dog således at tandlægen fortsat kan anvende amalgam i de tilfælde, hvor det ikke skønnes muligt at udføre en sufficient fyldning med plast. Dette i modsætning til de øvrige nordiske lande, hvor der i dag udelukkende kan anvendes plast. Vejledningen blev forudgået af en høring, som Sundhedsstyrelsen udførte i samarbejde med universiteterne, for at sikre, at der var belæg i litteraturen for at udfase amalgam, som i mange år har været et godt og velafprøvet tandfyldningsmateriale. Man ønskede at sikre, at overgangen til plast af miljømæssige årsager ikke kom til at gå ud over tandsundheden fremover. Udvalget konkluderede dengang, at plast var næsten på højde med amalgam, men at der i litteraturen var flere ikke undersøgte områder, herunder usikkerhed omkring udvikling af sekundær caries i relation til plastfyldninger. I dag er dette og flere andre områder bedre undersøgt, og spørgsmålet er, om de klare fordele, der er ved plast i form af forbedret æstetik og adhæsive egenskaber, som kan føre til mindre kavitetspræparation og forstærkning af resttandsubstans, kan opveje de ulemper, der fortsat er ved plast som fyldningsmateriale. emneord Composite resin; posterior dental restorations; longevity Fyldningers funktionstid Når plastmaterialer testes ved laboratorieforsøg, findes der ofte betragtelige forskelle i materialeegenskaber, hvilket dog sjældent kan forudsige den kliniske funktion. Det skyldes, at 314 tandlægebladet nr. 4

2 Cariesbehandling med plastmaterialer videnskab & klinik antal tandfyldninger udført i danmark totalt og fordelt eftermateriale Kilde: Sygesikringsstatistikken v. Jan Stjerne, Tandlægeforeningen Totalt Plast / Gi Amalgram Fig. 1. Antal fyldninger udført i danmark i perioden Fig. 1. Number of tooth-fi llings made in Denmark in the period from 1988 to Green: total, Red: composit resin material/glass ionomer cement, Blue: amalgam. fyldningers overlevelse er afhængig af andre faktorer end materialeegenskaber, hvor omstændighederne omkring tanden, patienten og operatøren spiller en afgørende rolle; dette vil blive gennemgået senere i denne artikel. Derfor bør kliniske studier lægges til grund for materialevalg, hvor randomiserede kontrollerede kliniske studier (RCT) i dag betragtes som de mest valide (1). Her følges restaureringer fremadrettet, og en årlig fejlprocent for omlagte og reparerede fyldninger bliver ofte anvendt som mål for fyldningernes overlevelse. I sådanne studier mislykkes kun få restaureringer de første år, og derfor vil korte observationsperioder føre til lave årlige omlavningsfrekvenser. Risikoen for omlavning øges med alderen på fyldningen, og man bør derfor have længere kontrolperioder til at bedømme et nyt materiale eller en ny teknik. For at afspejle tandbehandling i almen praksis er tværsnitsstudier til vurdering af overlevelse også blevet anvendt relativt meget. Desværre er de journaloptegnelser, som lægges til grund for sådanne studier, ikke altid fuldstændige, og det er blevet påpeget, at de rapporterede medianværdier er for lave i forhold til den reelle overlevelse (2). I de oversigtsartikler omkring overlevelse af Klasse I- og IIplastfyldninger i RCT studier, som lægges til grund for denne artikel, er der i 2004 og 2012 beskrevet årlige fejlprocenter på vitale tænder varierende fra 1 % til 3 % (3,4), hvilket er i overensstemmelse med overlevelsen af amalgamfyldninger. På avitale tænder var overlevelsen noget dårligere med variationer fra 2-12,4 %. I et større prospektivt dansk studie fra den kommunale tandpleje i København og på Frederiksberg, hvor plastfyldninger i permanente kindtænder blev fulgt i otte år (5), er der vist en årlig omlavningsfrekvens på 2 % hos børn og unge, hvilket er sammenligneligt med holdbarheden hos voksne. En anden undersøgelse af plastfyldninger hos børn og unge i Portugal har vist samme gode overlevelse over syv år (6), mens en lignende undersøgelse i USA på lidt yngre og mere cariesaktive børn viste 17,7 % omlagte plastfyldninger efter tre år (7). I de to sidste undersøgelser blev plastfyldningerne sammenlignet med amalgam, og i begge tilfælde udviste amalgamfyldningerne den bedste overlevelse. Amalgam er dog under udfasning, og selv om en acceptabel overlevelse af plastfyldninger er vist, så er begrænset funktionstid af fyldninger stadig et problem, som optager en stor del af tandlægers arbejde (8). Der er således god grund til at reflektere over, hvad årsagen til omlavninger er, og hvad der kan gøres for at forebygge eller udskyde omlavning. Årsager til omlavning af fyldninger I de to tidligere nævnte oversigtsartikler (3,4) fremgår det, at de fleste fejl i forbindelse med posteriore plastfyldinger skyldes sekundær caries og fraktur af fyldning eller tandsubstans, med nogen uenighed om, hvad der er hyppigst. Det skyldes nok, at kriterierne for diagnostik af sekundær caries er forskellig, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne resultater (9). Af mindre hyppige årsager kan nævnes behov for endodonti, postoperative symptomer og utilfredsstillende æstetik. Kantmisfarvning og kantfejl er sjældne omlavningsgrunde, når det gælder posteriore fyldninger, ligesom tab af anatomisk form (fx slid) eller misfarvning ikke synes at være problemer, der fører til omlavning eller reparation i nyere studier (2). Faktorer med indflydelse på fyldningers overlevelse Materialet Hvad er så årsagen til, at plastfyldningerne ikke har en længere funktionstid? Som nævnt viser plastmaterialer ved in vitro-studier ofte signifikante forskelle i materialemæssige egenskaber som bøje- og trykstyrke, elasticitetsmodul, hårdhed, kontraktion, fraktur- og slidstyrke. Trods dette, som skyldes forskelligheder i komponenter i den organiske matrix og i fillerindhold, fillermorfologi og fillerstørrelse, er der kun vist mindre forskelle i overlevelse af fyldninger udført med forskellige kompositte plastmaterialer (4). Et eksempel på god klinisk overlevelse er vist i Fig. 2, hvor funktionen af et gammelt, nu udgået materiale er vist over 25 år. Kun en enkelt retrospektiv undersøgelse har vist, at der efter 22 år var forskelle mht. fillerindhold i materialet, hvor mediumfyldt hybridplast udviste bedre holdbarhed end minifyldt (10). Mediumfyldt plast har højere elasticitetsmodul og større stivhed end minifyldt og er dermed mindre følsom for udvikling af træthed i materialet og deraf følgende træthedsbrud. Dette studie var det første til at indikere, at fysiske egenskaber kan have en indflydelse på plastfyldningers overlevelse, men forskellene gjorde sig først gældende efter 10 år. For at forbedre håndteringsegenskaberne, øge slidstyrken og forlænge holdbarheden af den polerede overflade er der inden for det sidste årti blevet markedsført nye modifikationer af tandlægebladet nr

3 videnskab & klinik Oversigtsartikel Umiddelbart efter fremstilling af fyldning efter otte år efter 15 år efter 25 år A B C D Fig. 2a,b,c,d. billederne viser 25-års opfølgning af en restaurering i tanden 16OM udført med et ældre nu udgået kemisk polymeriseret plastmateriale (Miradapt). Fyldningen blev udført uden anvendelse af adhæsiv, og hele kaviteten blev fyldt på én gang. der blev anvendt genætsning og resinbehandling af kantområderne umiddelbart efter pudsning med henblik på at lukke initiale marginale spalter. der ses en langsom degradering i overfl aden, lige så vel som fyldningen blev mørkere med alderen, men generelt har holdbarheden været god, fordi fyldningen er udført godt fra starten. det har længe været muligt at udføre holdbare posteriore restaureringer i plast, og valget af materiale og adhæsiv har i dag kun mindre indfl ydelse på holdbarheden. bemærk den store kavitetsforøgelse af den okklusale restaurering, der er sket i forbindelse med behandling af caries distalt (d). Skift af den okklusale restaurering havde ikke været nødvendigt. Fig. 2A,B,C,D. The photos shows 25 years follow up of a restoration in tooth no.16om, made with a chemically cured resin material (Miradapt) which is not produced any longer. The restoration was made without use of any dentin bonding agent, and the entire cavity was fi lled in bulk. In order to close initial marginal gaps, the margins were sealed with a low viscous resin material. Over time a slow degradation of the restoration surface is seen, and the resin material becomes darker, but generally longevity has been fi ne, due to the high quality of the restoration from the start. It has been possible to make durable posterior resin restorations for a long time, and the choice of material and bonding agent only have minor infl uence on longevity. Please note the considerable enlargement of the cavity of the occlusal restoration, made in connection with treatment of caries distally (d). Replacement of the occlusal restoration had not been necessary. gamle samt udviklet nye plastmaterialer, hvor specielt de nanofyldte kompositter har fået opmærksomhed. En seksårs klinisk sammenligning kunne imidlertid ikke vise forskelle i overlevelse mellem traditionel hybridplast og nanofyldt plast (11). Slid af dagens plastmaterialer synes kun at være et problem for patienter med bruksisme eller tandpres, hvor mistet tandsubstans bør erstattes med specielt slidstærke plastmaterialer (12), men heller ikke det problem er tilstrækkeligt belyst i litteraturen. Ud over tilsætning af flere fillerpartikler i plastmaterialerne er der også blevet arbejdet med den organiske fase for at reducere polymerisationskontraktionen, fx Siloraner og Bulk-fill materialer. Om det kan forøge overlevelsen af posteriore plastfyldninger, er heller ikke vist (13). I det hele taget tillægges kontraktionsspalter omkring plastfyldninger i dag ikke den samme betydning for cariesudvikling som tidligere (14,9). Spørgsmålet er, om en årlig fejlprocent på 1-3 % kan bringes yderligere ned ved forbedring af plastmaterialerne. Andre kliniske fordele må dog forventes at kunne opnås ved udvikling af materialer, hvor fyldningsteknikken blev mindre følsom for behandlervariation. Egenskaber i plastmaterialerne synes således kun at have mindre indflydelse på overlevelsen af posteriore plastfyldninger, når der anvendes et hybridt plastmateriale, der har været afprøvet i mindst tre år. En sådan observationstid er nødvendig for at afsløre initiale fejl i et nyt plastmateriale, som aldrig skulle have været markedsført (4). Også andre faktorer relateret til materialer kan have betydning for overlevelse. I studiet på børn og unge i København og på Frederiksberg (5) blev der i de plastrestaurerede tænder isoleret med calciumhydroxid i 68 % af kaviteterne; disse fyldninger havde en signifikant dårligere overlevelse end dem, hvor kaviteterne alene blev behandlet med adhæsiv før restaurering. Samtidig viste tænderne med calciumhydroxid i kaviteterne dobbelt så mange med postoperative symptomer, selv om antallet af tænder med postoperative symptomer i undersøgelsen var lavt (1-2 %). Det kan derfor kun anbefales at anvende calciumhydroxid i kaviteter med meget tæt relation til pulpa. Glasionomercement med lavt elasticitetsmodul blev anbefalet som underfyldning til plastfyldninger i 90 erne for at mindske mængden af plast og som et stress-absorberende lag. Åbne sandwichfyldninger med konventionel glasionomercement har vist et højt antal mislykkede allerede efter to år med fraktur og opløst cement som årsager til omlægning (15). Et andet studie rapporterede, at total-etch-plastfyldninger havde signifikant bedre overlevelse (88,1 %) end lukkede sandwichfyldninger 316 tandlægebladet nr. 4

4 Cariesbehandling med plastmaterialer videnskab & klinik med resinmodificeret glasionomercement (70,5 %) efter ni år (16). Det kan derfor konkluderes, at med den gode overlevelse, plastfyldninger har i dag uden underfyldning, er der ikke grund til at lave sandwichfyldninger med glasionomercement. Undtagelsen er dog åbne sandwichfyldninger med resinmodificeret glasionomercement, som fungerer tilfredsstillende i store og cervikalt dybe kaviteter, hvor det er vanskeligt at lave en god direkte plastfyldning. Det er vist i en 6-7-års opfølgning med 3 % årligt mislykkede, hvilket af forfatterne skønnes at være meget acceptabelt, når kaviteternes størrelse og sværhedsgrad tages i betragtning (17). Flowplast som første tynde lag i kaviteten opfattes af mange tandlæger som en hjælp til at opnå bedre adaptation af plasten til kavitetsvæggene. Denne teknik har i et studie, hvor fyldninger med og uden flow blev fulgt i syv år, vist, at de to teknikker havde samme gode overlevelse (18). Valget af bindingsformidler har stor betydning for overlevelsen af Klasse V-fyldninger (19), mens dette kun i begrænset omfang synes at være tilfældet for posteriore plastfyldninger. En god bindingsformidler kan dog hjælpe til at reducere postoperative symptomer og måske forebygge infraktioner eller fraktur i dentin (20). Overlevelsen af posteriore fyldninger lagt med en selv-æts-bindingsformidler har efter fire år vist samme overlevelse, som når et total-æts-system blev anvendt (21). Klinisk relevans Plast har nu i nogle år været førstevalg, når kindtænder skal restaureres. Ældre tandlæger har i deres studietid ikke lært at udføre sådanne fyldninger, mens nyuddannede tandlæger i dag har plasten helt integreret i deres uddannelse. Alligevel finder mange både ældre og yngre tandlæger det vanskeligt at udføre kindtandsplastfyldninger af høj kvalitet med mulighed for en begrænset holdbarhed i forhold til amalgam. Der har været bekymringer om, hvorvidt overgangen fra amalgam til plast ville kunne få indflydelse på tandsundheden på lang sigt. Heldigvis har viden fra nyere kliniske studier ikke helt kunnet bekræfte denne bekymring, selv om caries i relation til plastfyldninger på cariesaktive personer fortsat synes at være et problem. Tanden Af faktorer omkring selve tanden med indflydelse på overlevelse af en fyldning kan nævnes tandtype, tandens placering i tandbuen, kavitetens størrelse og antallet af restaurerede flader. Adskillige studier har vist, at disse parametre alle har betydning for overlevelse (4). Når præmolarfyldninger holder bedre end molarfyldninger, kan det forklares ved, at molarer har flere prædilektionssteder for sekundær caries end præmolarer, at molarer udsættes for størst mastikatorisk belastning, samt at det operative felt for præmolarer er lettere tilgængeligt end for molarer. Når fyldninger i underkæben ofte holder dårligere end i overkæben, kan det på samme vis være, fordi det er lettere at lave en god fyldning i overkæben uden forstyrrelse af tunge og spyt (5). Flerfladede fyldninger og fyldninger i store kaviteter får oftere fejl end enkeltfladede og små. Et studie med 17-års observationer har vist, at Klasse II-plastrestaureringer havde en relativ risiko for at få fejl på 2,8 sammenlignet med Klasse I, og at restaureringer med tre eller flere flader havde en relativ risiko for at få fejl på 3,3 sammenlignet med enkeltfladede restaureringer (22). Der er således ikke noget, der tyder på, at den høje konfigurationsfaktor ved Klasse I-fyldninger og deraf følgende kontraktionsstress har betydning for overlevelse, hvilket er beskrevet i et 12-års studie (23). Derimod er det vist, at approksimale plastfyldninger med præparationsgrænse i dentin holder dårligere, end hvis kaviteten er begrænset af emalje langs hele præparationsgrænsen (24). Betydningen af et blødt underlag for plastrestaureringer har tidligere været berørt, hvad angår calciumhydroxid og glasionomercement. Det er vist, at cariesprogression i det inderste bløde efterladte carierede væv i forbindelse med cariesekskavering kan standses, når kaviteten forsegles med en tæt plastfyldning. Om det på lang sigt vil reducere styrken af fyldningen og forøge antallet af fejl, er fortsat usikkert (25,26). Endelig bør det nævnes, at posteriore plastfyldninger i endodontisk behandlede tænder har en kortere overlevelse end i vitale tænder (4), hvilket forklares ud fra den mistede tandsubstans, som disse tænder ofte lider af, men også ud fra fraværet af sensoriske mekanismer i den vitale pulpa, som beskytter tanden mod overbelastning. En teknikfaktor kan bero på, at non-vitale tænder som følge af det fraværende væsketryk fra pulpa er hydrofobe, mens dagens bindingsformidlere er mere hydrofile. Dentinen kan muligvis være for tør, når bindingsformidleren appliceres af operatøren. Patienten Patienten spiller en vigtig rolle for overlevelse af restaureringer (4). Faktorer, som kan korreleres med overlevelse, er alder, køn, cariesrisiko og parafunktionelle vaner forbundet med forskellige niveauer af kooperation og compliance mht. råd fra tandlægen. Hos voksne har alderen vist sig at være en vigtig faktor, således at ældre fik omlavet restaureringer hyppigere end yngre, mens der ikke blev fundet forskelle mht. køn (27). I undersøgelsen på børn og unge fra København og Frederiksberg blev der fundet bedre overlevelse hos årige end for de 5-11-årige, hvilket delvist kan forklares ud fra cariesrisiko, vanskeligere kooperation og mulighed for at udføre restaureringer af høj kvalitet på små børn (5). I denne undersøgelse blev der heller ikke fundet forskelle i overlevelse mellem piger og drenge, derimod blev der observeret en øget risiko for fejl tandlægebladet nr

5 videnskab & klinik Oversigtsartikel hos børn med flere fyldninger, hvor de relative frekvenser af mislykkede fyldninger gradvist blev forøget fra 22,5 % hos børn med to fyldninger til 61,5 % hos børn med syv. Det kan igen formodes, at børn med et større antal fyldninger havde stor cariesaktivitet ved studiets start og fortsat havde det i kontrolperioden. Også hos voksne er der rapporteret en øget risiko for fejl på restaureringer hos patienter med et stort antal restaurerede tænder (28). Mange undersøgelser har vist dårligere overlevelse af restaureringer hos patienter med høj risiko for udvikling af caries (4,5), og derfor er det vigtigt, at sådanne patienter ikke ekskluderes i kliniske undersøgelser, når overlevelse skal evalueres, hvad der desværre ofte har været tilfældet. Det samme gælder patienter, der lider af bruksisme, for selv om der ikke er tilstrækkelig klinisk evidens for nedsat overlevelse af plastfyldninger hos disse patienter, må det formodes, at bruksisme og tandpres spiller en rolle for overlevelse. Et studie med opfølgning af store keramiske indlæg over en 15-årig periode har dog vist dårligere overlevelse hos bruksister, hvor fraktur af keramik var den væsentligste omlavningsgrund (29). Æstetiske ønsker hos patienten kunne også tænkes at have indflydelse på fyldningers overlevelse, fordi høje krav til æstetik kan føre til omlavning af ellers velfungerende fyldninger. En enkelt retrospektiv undersøgelse har beskæftiget sig med dette, hvor mindre end 1 % af store amalgamfyldninger og ingen posteriore kompositrestaureringer blev skiftet af æstetiske grunde (30). Derfor må det formodes, at skift af posteriore plastfyldninger som følge af æstetiske årsager i modsætning til skift af fyldninger i fortænder er meget sjældne. Udover de kliniske variabler med indflydelse på posteriore plastfyldningers funktionstid må det formodes, at socioøkonomiske faktorer også spiller en rolle, eftersom caries er stærkt associeret med sociale determinanter oplevet livet igennem for den enkelte patient (31,32). Desværre har kun få studier beskæftiget sig med dette. I den tidligere omtalte danske undersøgelse på børn og unge (5) blev der fundet en signifikant bedre overlevelse af fyldninger på Frederiksberg end i Københavns Kommune, hvilket stemmer overens med, at der findes færre socialt belastede familier på Frederiksberg end i Københavns Kommune. Til sidst kan det nævnes, at også personens frekvens af tandlægebesøg har vist at have betydning for fyldningers funktionstid, hvor de personer, der hyppigst besøger en tandlæge, også er dem, der har den korteste overlevelse af deres fyldninger (33,34). Det leder opmærksomheden hen på den sidste faktor i denne artikel med betydning for fyldningers overlevelse, nemlig tandlægen. Tandlægen Nogle af de faktorer omkring tandlægen, som kan have betydning for overlevelse af restaureringer, er alder, køn, uddannelse i adhæsiv teknik, kandidatanciennitet, erfaring og praksisform. Herudover kommer forskellige niveauer hos tandlæger for udførelse af restaureringer og ikke mindst kriterier for valg af omlavning/reparation af fyldninger. Det er velaccepteret i dag, dog med lille evidens, at tandlægen er en af de mest betydningsfulde variabler, fordi han eller hun bestemmer diagnosen, vælger materialet, kvaliteten af restaureringen og den efterfølgende instruktion til patienten. Det er vist, at tandlægens alder og erfaring kunne relateres til overlevelse af fyldninger (34). Ældre tandlæger havde i et engelsk studie kortere interval, fra fyldningen blev lavet, til den blev omlagt, hvilket også blev reflekteret i tandlægens erfaring målt i år fra bestået tandlægeeksamen. Tværsnitsstudier fra Sverige, Island og Norge har imidlertid rapporteret, at den mindst erfarne tandlæge omlagde restaureringer med en lavere alder end de mest erfarne tandlæger (8,35,36), hvilket blev forklaret med forskelle i de anvendte kriterier i de forskellige aldersgrupper. I studiet blandt børn og unge i København og på Frederiksberg var antallet af omlagte restaureringer lavest for de mest erfarne tandlæger til trods for, at de ikke havde modtaget uddannelse i adhæsiv teknik i forbindelse med deres basisuddannelse (5). Nogle studier rapporterede, at tandlægens køn har betydning for overlevelse (6,36), mens andre ikke gjorde (8,35). Faktaboks 1 Hvor godt holder posteriore plastfyldninger, og hvorfor laves de om når gode hybridplastmaterialer anvendes, kan en årlig omlavning af posteriore fyldninger på 1-3 % forventes caries og fraktur er de væsentligste årsager til omlavning slid er i dag ikke årsag til omlavning holdbarheden er mere afhængig af andre faktorer end det anvendte plastmateriale og adhæsiven Faktaboks 2 Hvad har betydning for overlevelse af posteriore plastfyldninger kavitets- og tandtype, kavitetsstørrelse og lokalisation af restaurering operatørens kvalitet og teknik patientens socioøkonomiske forhold som fx indkomst og type af tandpleje demografiske faktorer hos patienten som fx alder adfærdsmæssige aspekter hos patienten som fx cariesrisiko og cariesincidens 318 tandlægebladet nr. 4

6 Cariesbehandling med plastmaterialer videnskab & klinik Der er også vist reduceret funktionstid af restaureringer hos patienter, der skifter tandlæge, hvilket tilskrives den store variation, der er i det diagnostiske beslutningsgrundlag hos forskellige klinikere (37). En mere konservativ tilgang til omlavning af restaureringer ville derfor kunne føre til øget levetid for fyldninger. Nogle klinikere udfører fyldningsterapi af høj kvalitet med stor vægt på farve og anatomi. Sådanne forhold bliver ikke evalueret i longitudinelle studier, og det er usandsynligt, at de æstetiske kvaliteter har betydning for fyldningens overlevelse generelt (38,39). Generelle betragtninger Antallet af udførte restaureringer bliver hvert år mindre i Danmark som følge af forbedret tandsundhed. Der fokuseres på standsning af cariesprogression i stedet for fyldningsterapi, og tidspunktet for eventuel restaurerende behandling udskydes længst muligt. Med adhæsivteknikken er vi kommet tæt på, at restaureringsmaterialet udelukkende erstatter carieret eller fraktureret tandsubstans, fordi kaviteten ikke længere præpareres for at tilpasses et materiales behov. Det betyder, at fyldningers størrelse kan begrænses og dermed få en længere funktionstid. Samtidig betragtes det i dag som god behandling at udskyde omlavning af fyldninger med fejl længst muligt. Nye fyldninger skal selvfølgelig være perfekte, men gamle må gerne have fejl, når blot de fortsat beskytter tand og omgivelser. Endelig er reparation af fyldninger i dag ofte at foretrække fremfor omlavning af hele restaureringen (40). Alt i alt er der inden for de senere år sket meget i den restaurerende cariesterapi, som tager hensyn til tand, pulpa og omgivende væv. Hvis den retning fortsættes, vil en god kvalitet af de nylagte fyldninger og færre omlagte kunne medvirke til, at vi får en yderligere reduktion i antallet af lagte fyldninger i Danmark end det, der er vist i Fig. 1. Det vil gavne tandsundheden. Abstract (English) Operative treatment of caries with focus on resin restorations in posterior teeth For environmental reasons, composite resin must be the first choice of material for restoration of posterior teeth. For dental health reasons, it is therefore interesting to know, whether longevity of resin restorations can compete with longevity of amalgam restorations. The question is whether the advantages of resin restorations, such as better aesthetics, and better adhesive qualities, leading to reduced cavity preparation and reinforcement of tooth structure, can compensate shortcomings of the material. Important shortcomings are the missing caries preventive effect, the insufficient fracture resistance, and the technique sensitivity. Long term clinical studies have led to new knowledge about these issues, which are highlighted in the present article. Reasons for replacement of resin restorations are discussed, and factors influencing longevity are examined, including type of tooth and cavity sizes, various patient related factors, skills of the operator, and the operator s indications for replacement of restorations, as well as some general factors. Finally, facts about the various materials influence on longevity of the resin restorations are highlighted, including the importance of resin type, resin viscosity, bonding agents, and isolating agents. Litteratur 1. van Dijken JWV, Pallesen U. Klinisk holdbarhed af plastbaserede fyldninger i permanente tænder. Tandlægebladet 2011;2: Opdam NJ, Bronkhorst EM, Cenci MS et al. Age of failed restorations: a deceptive longevity parameter. J Dent 2011;39: Manhart J, Chen H, Hamm G et al. Buonocore memorial lecture. Review of the clinical survival of direct and indirect restorations in posterior teeth of the permanent dentition. Oper Dent 2004;29: Demarco FF, Corrêa MB, Cenci MS et al. Longevity of posterior composite restorations: not only matter of materials. Dent Mater 2012;28: Pallesen U, van Dijken JWV. Longevity of posterior composite restorations in permanent teeth in Public Dental Health Service. A prospective 8 years follow up. doi: /j.jdent Bernardo M, Luis H, Martin MD et al. Survival and reasons for failure of amalgam versus composite posterior restorations placed in a randomized clinical trial. J Am Dent Assoc 2007;138: Soncini JA, Maserejian NN, Trachtenberg F et al. The longevity of amalgam versus compomer/ composite restorations in posterior primary and permanent teeth: findings from the New England Children s Amalgam Trial. J Am Dent Assoc 2007;138: Sunnegårdh-Grönberg K, van Dijken JW, Funegård U et al. Selection of dental materials and longevity of replaced restorations in Public Dental Health clinics in northern Sweden. J Dent 2009;37: Mjör IA. Clinical diagnosis of recurrent caries. J Am Dent Assoc 2005;136: Da Rosa Rodolpho PA, Donassollo TA, Cenci MS et al. 22-Year clinical evaluation of the performance of two posterior composites with different filler characteristics. Dent Mater 2011;27: van Dijken JW, Pallesen U. A sixyear prospective randomized study of a nano-hybrid and a conventional hybrid resin composite in Class II restorations. Dent Mat 2012, tandlægebladet nr

7 videnskab & klinik Oversigtsartikel doi /j.dental Ferracane JL. Is the wear of dental composites still a clinical concern? Is there still a need for in vitro wear simulating devices? Dent Mat 2006;22: van Dijken JW, Lindberg A. Clinical effectiveness of a low-shrinkage resin composite: a five-year study. J Adhes Dent 2009;11: Cenci MS, Tenuta LM, Pereira- Cenci T et al. Effect of microleakage and fluoride on enamel-dentine demineralization around restorations. Caries Res 2008;42: Dijken van JW. A 6-year evaluation of a direct composite resin inlay/ onlay system and glass ionomer cement-composite resin sandwich restorations. Acta Odontol Scand 1994; 52: Opdam NJ, Bronckhorst EM, Roeters JM et al. Longevity and reasons for failure of sandwich and total-etch posterior composite resin restorations. J Adhes Dent 2007;9: Andersson-Wenckert IE, van Dijken JW, Kieri C. Durability of extensive Class II open sandwich restorations with a resin-modified glass ionomer cement after 6 years. Am J Dent 2004;17: van Dijken JW, Pallesen U. Clinical performance of a hybrid resin composite with and without an intermediate layer of flowable resin composite: a 7-year evaluation. Dent Mater 2011;27: Peumans M, Kanumilli P, De Munck J et al. Clinical effectiveness of contemporary adhesives: a systematic review of current clinical trials. Dent Mat 2005;21: Opdam NJ, Roeters FJ, Feilzer AJ et al. Marginal integrity and postoperative sensitivity in Class 2 resin composite restorations in vivo. J Dent 1998;26: van Dijken JW, Pallesen U. Fouryear clinical evaluation of Class II nano-hybrid resin composite restorations bonded with a one-step selfetch and a two-step etch-and-rinse adhesive. J Dent 2011;39: da Rosa Rodolpho PA, Cenci MS, Donassollo TA et al. A clinical evaluation of posterior composite restorations: 17-year findings. J Dent 2006;34: van Dijken J W. Durability of resin composite restorations in high C- factor cavities: a 12-year follow-up. J Dent 2010;38: Kuper NK, Opdam NJ, Bronkhorst EM et al. The influence of approximal restoration extension on the development of secondary caries. J Dent 2012;40: Hevinga MA, Opdam NJ, Frencken JE et al. Does incomplete caries removal reduce strength of restored teeth? J Dent Res 2010;89: Trachtenberg F, Maserejian NN, Tavares M et al. Extent of tooth decay in the mouth and increased need for replacement of dental restorations: the New England Children s Amalgam Trial. Pediatr Dent 2008;30: Burke FJ, Lucarotti PS, Holder RL. Outcome of direct restorations placed within the general dental services in England and Wales (Part 2): variation by patients characteristics. J Dent 2005;33: Opdam NJ, Bronkhorst EM, Loomans BA et al. 12-year survival of composite vs. amalgam restorations. J Dent Res 2010;89: van Dijken JW, Hasselrot L. A prospective 15-year follow up of extensive dentin-enamel-bonded pressed ceramic coverages. Dent Mat 2010;26: Opdam NJ, Bronkhorst EM, Roeters JM et al. A retrospective clinical study on longevity of posterior composite and amalgam restorations. Dent Mater 2007;23: Peres MA, Peres KG, de Barros AJ et al. The relation between family socioeconomic trajectories from childhood to adolescence and dental caries and associated oral behaviours. J Epidemiol Community Health 2007;61: Thomson WM. Dental caries experience in older people over time: what can the large cohort studies tell us? Br Dent J 2004;196: Lucarotti PS, Holder RL, Burke FJ. Outcome of direct restorations placed within the general dental services in England and Wales (Part 1): variation by type of restoration and re-intervention. J Dent 2005;33: Lucarotti PS, Holder RL, Burke FJ. Outcome of direct restorations placed within the general dental services in England and Wales (Part 3): variation by dentist factors. J Dent 2005;33: Mjör IA, Shen C, Eliasson ST et al. Placement and replacement of restorations in general dental practice in Iceland. Oper Dent 2002;27: Mjör IA, Dahl JE, Moorhead JE. Age of restorations at replacement in permanent teeth in general dental practice. Acta Odontol Scand 2000;58: Bogacki RE, Hunt RJ, del Aguila M et al. Survival analysis of posterior restorations using an insurance claims database. Oper Dent 2002;27: Deliperi S, Bardwell DN. Multiple cuspal-coverage direct composite restorations: functional and esthetic guidelines. J Esthet Restor Dent 2008;20: Spreafico RC. Composite resin rehabilitation of eroded dentition in a bulimic patient: a case report. Eur J Esthet Dent 2010;5: Blum IR, Mjör IA, Schriever A et al. Defective direct composite restorations replace or repair? A survey of teaching in Scandinavian dental schools. Swed Dent J 2003;27: tandlægebladet nr. 4

8 Cariesbehandling med plastmaterialer videnskab & klinik Bundsolid Professionel Personlig Mød os på SCANDEFA april Dine patienter er i trygge hænder hos dig Behandles din økonomi også med sikker hånd? Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Er din bank dygtig til at hjælpe dig med at gøre din klinik til en solid og rentabel forretning? Vi har specialiseret os i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Hos Lån & Spar får du korte beslutningsprocesser, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Ønsker du at investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du kan føle dig lige så tryg og sikker i vores hænder, som patienterne føler sig i dine. Vil du høre mere, så ring til os på og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på tandlægebladet nr

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Ting kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens

Ting kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder

Læs mere

Plastfyldninger og -indlæg

Plastfyldninger og -indlæg F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 148 57 Ulla Pallesen og Vibeke Qvist Plastfyldninger og -indlæg En 11-års klinisk evaluering Formålet med denne randomiserede, kliniske undersøgelse var at

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Noninvasiv behandling af slid og erosion

Noninvasiv behandling af slid og erosion Noninvasiv behandling af slid og erosion ULLA PALLESEN & JAN VAN DIJKEN Slid og erosion af tænder synes i dag at være et voksende problem for mange patienter. I de fleste tilfælde kan tandlægens tidlige

Læs mere

FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE

FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE VEJLEDER: METTE BORUM, OVERTANDLÆGE, PHD, MASTER PP DKTE 2012-2013 FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING Indholdsfortegnelse

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling Infraktioner i dentin diagnostik og behandling ULLA PALLESEN Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege

Læs mere

Du vælger vejen Vi har løsningen. RelyX. Unicem. Selvadhærerende Universal Resincement

Du vælger vejen Vi har løsningen. RelyX. Unicem. Selvadhærerende Universal Resincement Du vælger vejen Vi har løsningen TM Selvadhærerende Universal Resincement Indikationer Indlæg, Onlays, Kroner og Broer fremstillet af Metal/Metalkeramik Porcelæn/Keramik Komposit Stifter og støbte opbygninger

Læs mere

< 1% kontraktion! * Ny standard for kindtandsplast: volumen- Det første posteriore fyldningsmateriale med mindre end 1 % kontraktion

< 1% kontraktion! * Ny standard for kindtandsplast: volumen- Det første posteriore fyldningsmateriale med mindre end 1 % kontraktion Filtek Silorane Posteriort fyldningsmateriale med lav kontraktion Ny standard for kindtandsplast: volumen- < 1% kontraktion! * *

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Plastfyldninger i lag eller i bulk hvad er muligt i dag?

Plastfyldninger i lag eller i bulk hvad er muligt i dag? Plastfyldninger i lag eller i bulk hvad er muligt i dag? ANA RAqUEL BENETTI & ANNE PEUTzFELDT Resin composite restorations in increments or in bulk? Summary So-called bulk-fill resin composites have been

Læs mere

UDFASNING AF AMALGAM I TANDPLEJEN. - afklaring af muligheder og anbefalinger

UDFASNING AF AMALGAM I TANDPLEJEN. - afklaring af muligheder og anbefalinger UDFASNING AF AMALGAM I TANDPLEJEN - afklaring af muligheder og anbefalinger 2006 Udfasning af amalgam i tandplejen - afklaring af muligheder og anbefalinger Udfasning af amalgam i tandplejen afklaring

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion

Læs mere

Protemp Crown. Espertise

Protemp Crown. Espertise Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående

Læs mere

Nemmere og bedre. Hæv overliggeren for posteriore fyldninger. Filtek Bulk Fill Posteriort fyldningsmateriale. 50 års. erfaring. Restorative Solutions

Nemmere og bedre. Hæv overliggeren for posteriore fyldninger. Filtek Bulk Fill Posteriort fyldningsmateriale. 50 års. erfaring. Restorative Solutions Restorative Solutions Filtek Bulk Fill Posteriort fyldningsmateriale Nemmere og bedre Hæv overliggeren for posteriore fyldninger 50 års erfaring med kompositmaterialer Siden 1964 Filtek Bulk Fill Posteriort

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk

Læs mere

Æstetik i højsædet. Filtek Supreme XT. Universalt fyldningsmateriale

Æstetik i højsædet. Filtek Supreme XT. Universalt fyldningsmateriale Æstetik i højsædet Filtek Supreme XT Universalt fyldningsmateriale Filtek Supreme XT universalt fyldningsmateriale The Dental Advisor bedømte Filtek Supreme Best of 2003 preferred products i kategorien

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Fill-Up! Dyb. Hurtig. Perfekt.

Fill-Up! Dyb. Hurtig. Perfekt. DOBBELTHÆRDENDE BULKKOMPOSIT Fill-Up! Dyb. Hurtig. Perfekt. www.coltene.com Dyb Ubegrænset lagtykkelse for fyldningen, da Fill-Up! er dualhærdende. Garanteret hærdning, selv ved meget dybe kaviteter Hurtig

Læs mere

RelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater

RelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix Selvadhærerende resincement Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix resincement - kombinerer enkelhed med fremragende egenskaber og styrker RelyX Unicem 2

Læs mere

Cariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente

Cariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Non-invasiv behandling af carieslæsioner Plastforsegling er en gængs non-invasiv behandling til standsning af superficielle okklusale carieslæsioner i det unge

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fissurforsegling år 2006

Fissurforsegling år 2006 Fissurforsegling år 2006 sven poulsen, göran koch og lill-kari wendt Metoder til forebyggelse af caries i okklusale fissurer har eksisteret længe. De tidligste metoder var de såkaldte profylaktiske fissurrensninger

Læs mere

Invasiv behandling af slid

Invasiv behandling af slid Invasiv behandling af slid Klaus Gotfredsen & Ulla Pallesen I Odontologi 2012 havde en af artiklerne: Noninvasiv behandling af slid og erosion (1) fokus på restaurerende behandling efter minimal invasiv

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Odontologisk æstetik og etik

Odontologisk æstetik og etik N ORDISK TEMA: ETHICS IN TISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 013; 13: 88 9 Palle Holmstrup, Ulla Pallesen, og Søren Schou Odontologisk æstetik og etik I nærværende artikel diskuteres æstetiske behandlinger af

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

RESTAURERINGER I PLAST

RESTAURERINGER I PLAST Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 8 RESTAURERINGER I PLAST INDIKATIONSOMRÅDE Plastmateriale kan finde anvendelse

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde NYHED

Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde NYHED Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde T h e l e a d e r i n m a t r i x s y s t e m s Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund.

Læs mere

www.helbak.dk / SPRING 2013

www.helbak.dk / SPRING 2013 www.helbak.dk / SPRING 2013 MALENE HELBAK - en kombination af nordisk enkelhed og en farverig verden. Hendes ambition er at lave brugsting, der gør en forskel. Der skaber positiv opmærksomhed og daglig

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Rodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen

Rodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Rodstifter alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Holdbarheden af tænder restaureret med indirekte restaureringer afhænger bl.a. af restaureringernes retention og stabilitet. Undersøgelser har

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Lava. resultater. Præcise løsninger. Æstetiske. Zirkoniumoxid kroner og broer 3M ESPE

Lava. resultater. Præcise løsninger. Æstetiske. Zirkoniumoxid kroner og broer 3M ESPE Lava 3M ESPE Zirkoniumoxid kroner og broer Præcise løsninger Æstetiske resultater. Fremragende æstetik med naturligt udseende Præcise CAD/CAM hætter fremstillet af særdeles stabilt zirkoniumoxid Fremragende

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

South Arne HSEQ Esbjerg 30-03

South Arne HSEQ Esbjerg 30-03 South Arne HSEQ Esbjerg 30-03 03-2004 Søren A Sørensen Offshore Installation Manager Emner Hvorfor det er så vigtigt offshore Hvad der skal til for at få en god HSEQ kultur og for AT KUNNE OPNÅ DET MAN

Læs mere

Isolering under fyldninger

Isolering under fyldninger Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger

Læs mere

Generel Anæstesi Københavns Kommune

Generel Anæstesi Københavns Kommune Generel Anæstesi Københavns Kommune Afdelingstandlæge Erfaring med GA Københavns Tandlægeskole 1997-2008 Københavns Kommune 2000- Disposition 1. Praktiske erfaringer 1. Hvad bliver der lavet? 2. Indikationer

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Adhæsiver og Adhæsiv teknikker.

Adhæsiver og Adhæsiv teknikker. Referat v. Joan Michelsen DTF- kursus. Charlottehaven, fredag d. 7.maj 2010 Adhæsiver og Adhæsiv teknikker. Kursusgivere: Claus-Peter Ernst - Mains, Germany (Universitet + privat praksis) Neil Jessup -

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Bachelorprojekt. Forebyggelse af spaltedannelse ved plastfyldninger. Sacha Victoria Blume Nielsen, Maria Zingenberg & Maiken Manley

Bachelorprojekt. Forebyggelse af spaltedannelse ved plastfyldninger. Sacha Victoria Blume Nielsen, Maria Zingenberg & Maiken Manley Bachelorprojekt Forebyggelse af spaltedannelse ved plastfyldninger Sacha Victoria Blume Nielsen, Maria Zingenberg & Maiken Manley Københavns Universitet - Odontologi - 5. sem. Vejleder: Overtandlæge Ulla

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Æstetisk tandpleje en etisk udfordring?

Æstetisk tandpleje en etisk udfordring? Æstetisk tandpleje en etisk udfordring? ulla pallesen og palle holmstrup Generelt har tandlæger beskæftiget sig med profylakse, diagnostik og behandling af sygdomme i munden, og som et led i genopretningen

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere