Rapport Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur til Manchester 29. september 1. oktober 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur til Manchester 29. september 1. oktober 2011"

Transkript

1 Rapport Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur til Manchester 29. september 1. oktober 2011 Deltagere Medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: Cemal Oklu, Tuncay Yilmaz, Christian Holtet, Evan Lynnerup, Kaj V. Hansen. Forvaltningen: Direktør Mogens Raun Andersen, Jobcenterchef Anne Haarløv, Administrationschef Maria Tvarnø, planlægger i Administration og Udvikling Liselotte Petersen 1

2 Torsdag d. 29. september Ankomst Manchester. Transfer til hotel, indlogering. Manchester City Counsil, NEET projektet. ManchesterTown Hall Udvalget mødte politikere og embedsmænd som bl.a. har ansvar for ungeindsatsen. Besøget rummede oplæg fra Manchester Citys NEET projektkoordinator Sarah Ross, som præsenterede den særlige indsats rettet mod unge. NEET står for Not in Employment, Education or Training, en betegnelsen der efterhånden også anvendes af andre lande. Besøget omfattede desuden en præsentation ved Mogens Raun Andersen af beskæftigelsesindsatsen (fokus, indsats og initiativer) i Danmark samt efterfølgende drøftelser og vidensdeling. Der er ca. 0,5 mio. borgere i Manchester City, heraf ca studerende. Manchester har været ramt af arbejdsløshed og alvorlige sociale problemer igennem de seneste 30 år, og især har de seneste års krise medført, at langtidsledigheden er steget yderligere. Den seneste tids optøjer er bl.a. begået af unge, der ikke føler de er en del af samfundet og ikke kan se muligheder for sig selv. I England er der ca. 1 mio. unge arbejdsløse under 24 år, svarende til 30 % af de unge. Af hele landets arbejdsstyrke på 30 mill. mennesker er 8,3% arbejdsløse 2

3 Generelt er overførselsindkomsterne lave, og for nogle familier er det vanskeligt at forsørge deres børn når de når en vis alder og at betale for deres videre uddannelse. NEET koordinator Sarah Ross med kollega Finanskrise og lavkonjunktur har medført betydelige besparelser på den sociale indsats. Den tidligere støtte til transport og bøger til de helt unge under uddannelse er f.eks. bortfaldet. Mange unge har derfor ikke råd til at begynde på uddannelse selvom den er gratis til det 18. år, og arbejdsløsheden medfører, at de vanskeligt kan finde job. Mange af de unge føler sig således ved siden af samfundet. Det kommer bl.a. til udtryk under borgerdemonstrationer hvor de stjæler varer i butikkerne frem for at deltage i demonstrationerne. NEET projektet startede november 2003 og har topprioritet. I 2003 var ca. 30 % af de unge årige i Manchester City omfattet af kategorien, eller de var 'ukendte' i den forstand, at kommunen ikke vidste om de var i gang med uddannelse eller beskæftigelse. For projektet var det vigtigt også at finde de ukendte, da de var i fare for at havne i NEET gruppen af unge med uklare eller ikke-eksisterende fremtidsplaner. Når de unge fylder 16 år står de ved en skillevej ('keypoint'), hvorfor det er vigtigt at få fat i dem på dette tidspunkt. Indsatsen er baseret på en analyse af risikoen for at havne i NEET gruppen. Hvilke faktorer gør sig gældende? Antagelser om de unge viste sig at være forkerte et stykke ad vejen, da årsagerne viste sig at være mere komplekse unge ml. 16 og 18 blev analyseret gennem en 2-årig periode. Ved at sætte data sammen fra forskellige systemer opnåede man et langt bedre billede, selv om Manchester data er meget forskellige fra nationale data. 32 rene NEET kvinder og 9 mænd blev fundet. Resten var kun on-off arbejdsløse ( revolving doors ). Billedet var derfor ikke så slemt som frygtet, og nye erkendelser blev opnået. Eksempelvis er GCSC standard kvalifikationer (et nødvendigt karakterniveau i 5-6 fag i skolen) nødvendige for at komme videre i 3

4 uddannelsessystemet. Gode GCSC karakterer viste sig mod forventning ikke at være en garanti for at undgå NEET, da andre forhold gør sig gældende. 4 hovedårsager til NEET: - kriminalitet - anbragt uden for hjemmet - skal tage sig af mindre søskende eller forældre - sygdom - teenage graviditet (41 mødre i alderen år koncentreret i 4 wards (distrikter) Disse unge er vanskelige at mobilisere til uddannelse og deltagelse i samfundet. Videre stødte projektet på et generationsfænomen: i visse familier har 3-4 generationer bagud levet af sociale ydelser, så et almindeligt arbejdsliv er ukendt for de unge. Misbrug er tilsyneladende ikke en væsentlig barriere, selv om det spilleren rolle. Manchester er inddelt i 32 wards (distrikter). I forbindelse med projektet valgte man særligt at fokusere på de 18 distrikter, hvor koncentrationen af målgruppen var høj. Der er dedikeret 3 kommunale medarbejdere til hver af de 18 distrikter. Videre er der etableret et tæt samarbejde mellem kommunen, Jobcenter Plus, uddannelsesinstitutioner og politi. En særlig styrke ved projektet er samarbejdet om problemløsning på tværs af fagrupper og institutioner og uden så meget fokus på fordeling af ressourceforbruget. Herved er det i højere grad blevet en fælles løsning, som desuden er blevet mere holdbar takket være koordinering og vidensdeling. Projektet anerkender, at de unge er i NEET gruppen med dertil hørende problemstillinger, men tilgangen er en no NEET tolerance. Ingen bør være i gruppen. Multi agency approach : Partnerskabet ml. de professionelle holder stadig børnesygdommene er overstået. Der udvikles i fællesskab en strategisk plan Medlem af City Council delegationen 4

5 og en ramme for samarbejdet ( performance management framework ). For bedste resultat anlægges en partnership approach. Samarbejde ml. alle aktører med en effekt på de unges liv reducerer risikoen for fejl ( delivery risk ). Ikke alle samarbejder i de enkelte distrikter er ubetinget lige stærke, men projektkoordinatorens opfattelse er, at de samarbejder, der har opnået størst styrke, er de der ikke har baseret samarbejdet på puljemidler, men på de eksisterende ressourcer, der til gengæld bruges bedre. I de 18 udvalgte distrikter holder samarbejdspartnerne fælles tværfaglige indsatsmøder med hver enkelt ung der er omfattet af projektet. På indsatsmøderne sker en målrettet planlægning og koordinering der tager sigte på at hjælpe den unge i stand til at gå i gang med uddannelse eller arbejde. Der bliver desuden aftalt en arbejdsfordeling, hvor samarbejdspartnerne er fleksible overfor at påtage sig opgaver, selvom disse overlapper andres arbejdsområder. Kan det medvirke til at effektivisere indsatsen eller begrænse antallet at professionelle, der er i kontakt med den unge, er det sådan der samarbejdes. Der anlægges et helhedssyn på familien skal indsatsen have nogen varig effekt, må man se på hele familiens situation. Projektet skal medvirke til at øge de unges tro på muligheder og styrke deres kompetencer. Koordinatoren oplever, at det i mindre grad er et spørgsmål om at inspirere de unge til at træffe valg, og i højere grad handler om at fastholde den unge i de forløb, de vælger. Svingdørsproblemer og frafald er et udbredt problem. Særlige gader eller boligområder har mange NEET unge. Gennem prioritering af indsatsen i de områder hvor koncentrationen af NEET unge er høj, er det med fokus på skole, lokal styring mm. lykkedes at reducere disse NEET wards fra 17 i 2007, til 8 i Projektet fandt frem til Top 5 NEET skoler med en stor andel af unge der forlader skolen uden ordentlige kvalifikationer. Antallet af NEET kandidater er nu faldende på disse skoler. Medlem af City Council delegationen Ligeledes er antallet af anbragte børn faldet (17,1% i 2007 til 3% 2009) 5

6 Forsøg på at få de unge i gang med uddannelse: succesrate 90%. Ofte må de starte op i et job først, og når de finder ud af, at for at fortsætte ad den vej må de gøre skolen færdig eller fortsætte videre i uddannelsessystemet, bliver de motiverede for at gå i skole igen. Plettet straffeattest skal ikke være en hindring for at komme i uddannelse eller job. Det gode resultat af projektet er, at NEET gruppen i 2003 blev opgjort til 30%, i 2010 mindre end 10%. Opsummerende kan nævnes, at NEET projektet virker ambitiøst og kan inspirere til dels at lade en grundig analyse lægge til grund for indsatsen, dels at praktisere et mere omfattende helhedssyn på den unge. At forholde sig til hele familiens situation giver god mening, da det ofte vil være vanskeligt at intervenere med gode resultater til fordel for den unge hvis hele familien er truet. Samarbejdsformen, hvor alle interessenter sidder med om bordet, placerer den unge i centrum og sammen bliver enige om en strategi for indsatsen, synes at være en frugtbar organisering. Videre er tanken om at intervenere på en måde så den unge er direkte tilknyttet så få professionelle som muligt bl.a. ved at de involverede aktører gerne overlapper hinanden i et smidigt samarbejde - interessant. Alt andet lige må en sådan organisering betyde et mindre ressourceforbrug, hvad projektlederen da også gav udtryk for. NEET målgruppen har træk til fælles med de unge Roskilde Kommune arbejder med, og som typisk er kendt af både det sociale område og beskæftigelsesområdet. Det er værd at tænke i et øget tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde ift. disse områder. Det der adskiller Manchester og Roskilde er først og fremmest antallet af unge arbejdsløse, der i et eller andet omfang har NEET karakteristika, men også omfanget af de sociale problemstillinger der følger med et samfund, der er ramt af lavkonjunktur og lavere politisk prioritering af socialpolitik. Fredag d. 30 september Jobcenter Plus, Oldham Oldham i udkanten af Manchester er befolkningsmæssigt så stort et område, at områdets Jobcenter Plus (der er 14 Jobcentre i hele Manchester) kun dækker selve Oldham distriktet, der har indbyggere. Unge under 18 år har ingen ret til sociale ydelser. Fra den unge fylder 16 år 6

7 modtager forældrene ingen børnepenge, hvis ikke den unge går i skole. En del unge bliver derfor bedt om at forlade hjemmet, da de i så fald er en økonomisk belastning. De årige der søger om økonomisk hjælp gennemgår et dianogstic interview og gøres bekendt med betingelserne for at modtage støtte. Unge der søger økonomisk hjælp, kan i 8 uger få overlevelseshjælp ( severe hardship ) på 53 om ugen. De skal møde i Jobcentret hver 2. uge. Income support er en mere stabil indkomst, men der er flere krav bundet op på ydelsen. Nogle virksomheder har etableret en mentorordning. Vil man ikke i arbejde pålægges man 4 ugers mandatory work, som betales af kommunen. Flexible Support Fund: der kan ydes hjælp til f.eks. transport til jobsamtale, den første måneds transport eller et sæt tøj til ansættelsessamtalen. Éngangsbeløb eller en kort periode. Jobcentret samarbejder med forskellige organisationer, der bidrager på forskellige vis. Bl.a. Connections, der består af 8 rådgivere, der yder hjælp og rådgivning. Dette forum finansieres af stat, kommune og politiet samt den frivillige sektor, der bidrager lidt. Videre samarbejdes med: sundhedssystemet, handicaporganisationer og misbrugsorganisationer. Work program er en 2 årigt, forholdsvist ny måde at samarbejde med private, kontraktstyrede aktører på. Jo mere vanskelige de unge er, jo bedre betaling hvis det lykkes at få dem i uddannelse eller arbejde. Mandy Ellis, Jobcentre Plus, Oldham Virksomhedskonsulenter og rådgivere befinder sig midlertidigt i en anden bygning. Her arbejdes bl.a. med programmet Work Experience, hvor 4 virksomhedskonsulenter (som ikke har direkte borgerkontakt, men rådgiver rådgiverne) finder praktikker, også i Jobcentret. Der er ingen jobgaranti, men for 7

8 virksomhederne er det god branding at påtage sig et socialt ansvar ved at hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet (nævnes i nyhedsbreve f.eks.). Et andet program er Work together ; en opfordring til frivilligt arbejde og networking. Godt at have på CV et og en vej til arbejdsmarkedet. Videre Work Clubs ; frivilligt arbejde for organisationerne. New Enterprise Allowance er et nyt initiativ for iværksættere. Der kan ydes økonomisk støtte i 26 uger samt mindre opstarts lån. Enterprice Clubs er et forum for udvikling af idéer. Alle disse programmer og initiativer er det frivilligt at deltage i selv om rådgivere og virksomhedskonsulenter gør deres til at overtale de unge til at deltage i så meget opkvalificerende og netværksdannende som muligt. Jobcentret har tætte forbindelser til forsvaret, da der her er mange jobmuligheder (som f.eks. håndværker) ud over at være soldat, hvad ikke mange unge ved. Deltagelse i Skills Conditionality betyder at den unge kan opnå manglende færdigheder, f.eks. forbedre sine sprogkundskaber. Jobcentre Manager John Fountain og Samantha Durr Opsummerende: Jobcentre Plus i Oldham betjener et langt større befolkningsgrundlag end jobcentre i Danmark. Jobcentre Plus har færre muligheder for at yde økonomisk støtte; den er lavere end i Danmark og kan ydes i kortere tid. Jobcentrene i England opererer blandt mange forskellige aktører, der alle varetager en snæver del af indsatsen. F.eks. samarbejdes der til forskel fra Danmark tæt med den frivillige sektor, hvor de frivillige organisationer kan tilbyde aktiviteter i et afgrænset felt og en forholdsvis kort periode. Ligeledes er der på et tidligt stade tilbud om hjælp til at blive selvstændig, hvilket typisk ikke er en del af de danske jobcentres faste tilbud. En anden forskel er, at der i 8

9 Ficssag BrevID Danmark i højere grad er tilbud om at deltage i længerevarende, opkvalificerende forløb, der både favner en socialpædagogisk og en arbejdsmarkedsrettet indsats. Alt i alt virker indsatsen i de engelske jobcentre mere fragmenteret, og at der i højere grad er lagt op til hjælp til selvhjælp. Greater Manchester Police, Bury Division. Police Cadet Scheme Besøget indeholdt oplæg fra Martin Coyne om politikadetprojektet samt efterfølgende snak med de politifolk, der er tilknyttet projektet, samt nye og tidligere politikadetter. Besøget blev afsluttet med en rundvisning på politistationen, der er den nyeste og største i Greater Manchester. Projektidéen blev udviklet for godt 8 år siden. Man genoptog titlen kadetter der ellers var blevet afskaffet samtidig med politiassistent lærlingeuddannelsen for de 16- årige. Projektet finansieres gennem puljer og ved at politiet stiller faciliteter og mandetimer til rådighed. Udsnit af de unge kadetter Unge mellem 16 og 18 år rekrutteres en gang årligt gennem annoncering på high scools og biblioteket. Der er stor søgning på politikadetuddannelsen og holdstørrelsen er vokset fra ca. 15 til i dag 30. For at blive optaget skal den unge bo eller opholde sig fuld tid (pga. arbejde eller uddannelse) i Bury området. For at blive udvalgt skal den unge udfylde en ansøgning. Optagelse som politikadet kræver som udgangspunkt en ren straffeattest, men en lille forseelse kan accepteres. Nogle af de tidligere politikadetter er efterfølgende blevet frivillige indenfor politiet, og deltager bl.a. i dette projekt som assistenter. F.eks. har en af de allerførste deltagere i kadetuddannelsen efterfølgende arbejdet som frivillig i en periode inden han gennemførte en egentlig politiuddannelse. Han er i dag ansat ved politiet. Politikadetuddannelsen er et etårigt forløb. De unge møder 2-3 timer en aften om ugen, hvor de bliver præsenteret for alle aspekter af politiarbejdet. Det sker 9

10 gennem oplæg og praktisk undervisning, hvor politiet inddrager andre samarbejdspartnere - f.eks. brandvæsenet og redningstjenesten - til at fortælle om deres arbejdsområde. Derudover bliver kadetterne opmuntret til at prøve kræfter med så mange aktiviteter som muligt inden for politiet. De bliver dog aldrig tvunget til at deltage i aktiviteter de ikke ønsker. Kadetterne får således mulighed for at deltage i en række praktiske og konkrete opgaver, enten som føl eller som tilskuere. Bl.a. i alarmcentralen, hvor de overhører indgående opkald. Et andet arbejde er hundetræning, hvor kadetterne kan få lov til at agere flugtperson for politihundene. De unge besøger også hestestaldene og får mulighed for at overvære politiets træningsøvelser; løb gennem ild, håndtering af ekstreme situationer, skjoldøvelser hvor de i træningsøjemed smider sten efter politiet etc. Håndtering af konfrontationer, lederkurser og førstehjælpskurser er andre elementer i uddannelsen. Frivilligt arbejde udgør en fast bestanddel af kadetforløbet. F.eks. forklarer Martin Coyne, at politikadettererne netop har ryddet og ordnet en tilgroet have i et hospice i lokalområdet. Formålet med det frivillige arbejde er, at de unge skal være positivt synlige i Projektkoordinator Martin Coyne samfundet og særligt i lokalområdet. Aktuelt forbereder politiet en større begivenhed i Bury, hvor de unge kadetter skal repræsentere Burys ungdom. I forbindelse med større begivenheder (beboerfester, koncerter, fodboldkampe etc.) går kadetterne rundt i området i uniform under tæt observation og i følgeskab af uddannede politifolk. De bliver politiets ekstra øjne og medvirker til at skabe ro ved at være synlige i området. I færdselspolitiet får kadetterne f.eks. til opgave at kontrollere kørekort digitalt. Deres opgaver foregår dog altid inde i bilen, så de ikke kommer i kontakt med borgerne. I det hele taget er der i politiet stor opmærksomhed på at de unge politikadetter ikke må blive involveret i farlige eller ubehagelige situationer selv om de bruges aktivt. 10

11 I den efterfølgende snak med politikadetterne oplyser en stor del af de unge, at de melder sig til kadetuddannelsen fordi de ønsker at komme indenfor politiet som voksne. Det egentlige formål med projektet er dog ikke at de skal ansættes hos politiet, men i højere grad, at de unge skal blive gode samfundsborgere. Andre unge lægger vægt på, at forløbet er spændende og noget som de kan skrive på deres CV. Videre er det en fordel, at deltagelse i projektet kan hjælpe dem til at kvalificere sig til College (gymnasiet). De nye unge rekrutter tilkendegiver en meget positiv forventning til uddannelsen og meddeler da også, at de er indstillet på at yde en indsats i det frivillige arbejde, som de betragter som er en naturlig del af kadetforløbet. Frivillige, tidligere kadetter For politiet er der ligeledes flere fordele ved at køre dette program. Dels er kadetterne levende reklamesøjler for politiarbejdet (rekruttering til politiet); dels er de unge rollemodeller for andre unge (goodwill blandt unge til politiet), og endeligt opnår de unge indsigt i og forståelse for politiarbejde og samfundsnyttigt arbejde, og bliver i bedste fald gode samfundsborgere. De unge kadetter er entusiastiske unge, der går i skole, og som er interesserede i at gøre noget godt for samfundet. De er også interesserede i at komme frem i verden og i at få et interessant og fast job i et samfund med høj ungdomsarbejdsløshed. De tilhører fortrinsvis middelklassen og har ikke selv erfaringer med politisk arbejde eller protester. De er ikke nødvendigvis bogligt mindede, men har lyst til fysiske udfordringer. 11

12 Lørdag d. 1. oktober Kickz projektet Fodboldklubben Manchester City har på linie med andre fodboldklubber herunder byens anden store klub Manchester United involveret sig i socialt arbejde. I Manchester City sker dette under overskriften City in the Community, som det prisbelønnede Kickz projekt er en del af. Kickz er for unge mellem 12 og 19 år, og formålet beskrives som: Få de unge i gang med konstruktive aktiviteter Nedbryde barrierer mellem politiet og de unge Reducere kriminalitet og anti-social opførsel (gadeuorden, hærværk) Forøge de unges muligheder for at indgå i fodbold, læring og officialopgaver Skabe veje for dem til uddannelse, oplæring og arbejde Opmuntre dem til frivilligt arbejde og forøge deres interesse for professionel fodbold Grundlæggende er projektet kriminalitetsforebyggende, da fornuftige aktiviteter og et opbyggeligt socialt tilhørsforhold mindsker risikoen for, at de unge får problemer med politiet. 3 aftener om ugen (torsdag-fredag-lørdag) er der aktiviteter for de unge. Projektleder Dave Coppin og en stab af medarbejdere står for aktiviteterne, som bl.a. omfatter, at de unge kan lave musik og musikvideoer i Kickz eget studie, tage på ture, sportsaktiviteter etc. Projektet har tilknyttet 15 medarbejdere lokalt, bl.a. lærere, der yder undervisning i f.eks. emnet sundhed. Kickz finansieres med årligt, skaffet gennem donationer fra Princes Trust, kommunen (Manchester), boligforeninger, vagtfirmaet G4S m.fl. Projektlederen skal søge om midler hvert år, og trækker en lille løn til sig selv ud 12

13 af donationerne. Projektet støttes ikke direkte af fodboldklubben Manchester City, men de unge nyder godt af adgangen til klubbens lokaler, merchandise, T- shirts, fribilletter ind imellem og andre privilegier. Signalet om tilhørsforhold til den kendte klub er et kraftigt lokkemiddel. De unge deltagere kan i bedste fald blive rollemodeller for andre ubemidlede og rodløse unge. En enkelt tidligere Kickz deltager har nu startet et andet lignende projekt for unge op andetsteds, hvor han hjælper unge, der er i samme situation som han selv var. Der er ingen visitation til projektet. De lokale unge kommer selv til Kickz, som tager sig af unge i alderen år. Man kan blive bortvist, hvis man ikke opfører sig ordentligt og skaber problemer for sig selv eller andre. Der er en vis selvjustits, hvor de ældre unge irettesætter de yngre unge. Er der for meget bøvl i en aktivitet, lukker lederen den ned i f.eks. en uge. Det er en slem straf, for de unge keder sig og savner aktivitetsmuligheden. Kickz giver de unge et alternativ til det, de ikke ønsker, men som bliver deres mulighed for at klare sig: bandekriminalitet, som er et stort problem i området. Samarbejdet med politiet i de belastede kvarterer er dårligt projektets medarbejdere og politiet taler ikke på samme bølgelængde. Dave Coppin ønsker sig et bedre samarbejde med politiet, da det ville mindske spændingerne i kvarteret. Arbejdsløsheden er høj og de unge har ikke råd til at tage en uddannelse. En SUlignende ydelse for årige (E.M.A.) er netop blevet afskaffet hvilket forværrer situationen. En del af de unge har ikke engang råd til transporten til uddannelsesinstitutionen og må frafalde uddannelsen af samme årsag. Kickz kan i et vist omfang matche unge med arbejdsgivere, idet lederen og medarbejderne har et netværk. Der er dog ikke tale om at firmaer der støtter Manchester City, også pr automatik støtter Kickz-unge ved at stille f.eks. praktikeller elevpladser til rådighed. For klubben og sponsorerne betyder det sociale arbejde med Kickz som et ud af flere programmer (klubben har f.eks. også initiativer for seniorer), at de kan opnå et CSR image i en by med mange fattige unge uden udsigt til uddannelse eller arbejde. 13

14 Kickz projektleder Dave Coppin Udvikling af projektet og dets aktiviteter sker gennem kvartårlige møder mellem lederen og de bedst formulerede af de unge. Sammen får de idéer til hvad der kan være nye gode aktiviteter. For Dave Coppin er succeskriteriet bæredygtighed, dvs. at der årligt opnås tilstrækkelig finansiering til at vedligeholde og gerne udbygge eksisterende aktiviteter for de unge. De seneste uroligheder har gjort det lettere at skaffe midler til projektet, da gadeoptøjerne har øget bevidstheden om, at der er en stor gruppe unge det har behov for hjælp. Opsummerende: Projektet er specielt relevant i Manchester-sammenhæng, hvor kriminaliteten er høj og udsigtsløsheden for de unge manifest tilstede. I Danmark dækkes behovet for ungeaktiviteter i højere grad af ungdomsklubber, sportsklubber, foreninger, uddannelsesinstitutioner som VUC samt diverse projekter og initiativer for unge. Afrejse lørdag eftermiddag. 14

15 Forslag til fremtidige initiativer i Roskilde Kommune Ny model for et tværsektorielt samarbejde omkring unge (samarbejdspartnere: Børn og Unge, Skole, UU, Beskæftigelsesområdet, eksterne aktører) Formålet med ideen er at sikre, at i princippet alle unge kommer i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Idéen er inspireret af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget studietur til Manchester, hvor de er udviklet er særligt projekt: NEET (Not in Employment, Education or Training). NEET målgruppen er årige som er omfattet af definitionen, eller 'ukendte' i den forstand, at kommunen ikke ved om de er i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Typiske problemer hos de unge der er omfattet af NEET definitionen, er tidligt forældreskab, kriminalitet, anbragt uden for hjemmet, unge med voksenansvar eller hjemløshed. Tiltaget har ført til, at andelen af unge i Manchester City, der ikke er igang med uddannelse eller job er blevet reduceret fra 30% i november 2003, hvor projektet blev startet, til 10% i Det skal siges, at resultatet nok afspejler, at udgangspunktet i Manchester er noget ganske andet end Roskildes, idet de sociale og økonomiske forhold i England er af en anden karakter end i DK. I et Roskilde projekt vil målgruppen være en anden, evt. rettet mod en udvidet aldersgruppe. Det giver dog mening at tænke i forebyggelse på dette tidlige tidspunkt i de unges liv. Ikke mindst på beskæftigelsesområdet, idet det vil forebygge, at de unge bliver kontanthjælpsmodtagere en stor del af deres liv. Selvom de sociale problemer er tungere og koncentrationen større end vi kender til i Roskilde Kommune, kan projektidéen overføres til vores egne 'mindre tunge' målgrupper. I hovedtræk er idéen at udvikle en ny tværfaglig samarbejdsmodel, hvor de enkelte sektorer dedikerer ressoucer til en fokuseret indsats, som skal bringe den enkelte unge igang med uddannelse eller arbejde - og fastholde dem i forløbet. I Manchester udvalgte man de distrikter, hvor målgruppekoncentrationen er særlig høj. I Roskilde kan man vælge en tilsvarende fokusering på områder i kommunen, hvor andelen af unge uden uddannelse eller arbejde er forholdsvis høj. I NEET projektet har man etableret et tæt samarbejde mellem ungesagsbehandlere i kommunen, Jobcenter Plus (som er en statslig institution), uddannelsesinstitutioner og politi. Gruppen af samarbejdspartnerne holder fælles indsatsmøder med hver enkelt ung hvor der sker en målrettet 15

16 planlægning, som tager sigte på at hjælpe vedkommende i stand til at gå igang med uddannelse eller arbejde. Samarbejdspartnerne aftaler en arbejdsfordeling omkring den unge med fleksibilitet ift. at påtage sig opgaver, selvom disse lapper ind over andres arbejdsområder. Formålet er at effektivisere indsatsen, udnytte ressourcerne bedre og begrænse antallet at professionelle, der er i kontakt med den unge. De tværfaglige grupper holder jævnligt opfølgningsmøder, hvor den unge selv deltager mhp. at sikre, at indsatsen virker efter hensigten. En lignende model kan udvikles mellem kommunens områder, sektorer, UU etc. Udfordringer: Tavshedspligt kan være et issue, evt. kunne man bruge udfordringsretten? Frivilligt arbejde som element i beskæftigelsesindsatsen (samarbejdspartnere: beskæftigelsesområdet, Kultur og Fritid, eksterne aktører) Formålet med idéen er at udvide de lediges valgmuligheder mht. aktivering, styrke deres CV og selvværd samt holde dem i gang med en meningsfyldt aktivitet. Det øger andelen af borgere der løfter samfundsmæssige opgaver ved at påtage sig frivilligt arbejde. Idéen er inspireret af BIU s studietur til Manchester, hvor frivilligt arbejde er en stor del af samfundsbevidstheden og ledige opfordres til at søge ind i frivillige organisationer. I Manchester udfoldes ikke den model der er beskrevet her: Frivilligt arbejde kan udgøre et helt nyt integreret element i kommunens beskæftigelsesindsats. Konkret vil borgere, der ikke har problemer ud over ledighed, kunne inspireres til at involvere sig i frivilligt arbejde som alternativ til traditionel aktivering. De vil dermed kunne indgå i en form for social borgerpligt, f.eks i institutioner, virksomheder eller frivillige foreninger. For borgere med problemer ud over ledighed kunne frivilligt arbejde udgøre et element i deres målrettede aktivering i det omfang, det ville være foreneligt med beskæftigelsesindsatsen. I samtaler med de ledige og på kommunens hjemmeside kan borgerne inspireres til på denne måde at styrke CV et, øge selvtilliden og samtidig danne sig en forestilling om hvilken uddannelse eller branche, det kunne være ønskeligt at bevæge sig ind på. Her vil de ledige også kunne guides til hvordan de kommer i forbindelse med de lokale organisationer, institutioner, foreninger og virksomheder, der efterspørger frivillige ressourcer og til hvilke opgaver. Der kan etableres et netværk for frivillighedsorganisationer, offentlige institutioner og private virksomheder, som ønsker at benytte denne frivillige ressource - på samme vis som vi i dag har 'VirksomhedsNetværk Roskilde'. Et sådant netværk ville ligeledes henvende sig til de borgere der er i arbejde, men som har overskud til at bidrage med frivilligt arbejde i større eller mindre 16

17 omfang. Gennem netværket kan der annonceres efter frivillige kræfter både til løbende opgaver og til lejlighedsvise begivenheder. Inddragelse af organisationer som f.eks. Beredskabsstationen og politiet i arbejde med at styrke og aktivere de unge meningsfyldt Visse af Manchester Citys Kickz aktiviteter kan tænkes at inspirere f.eks. Projekt LUP (Lokale Unge Partnerskaber) til lignende initiativer (lave musik, f.eks.). Konceptet kan dog ikke kopieres direkte. Tilknytningen til en sportsklub er i Danmark ikke lige så tillokkende som det er at opnå tilknytning til en stor og kendt klub som Manchester City. Det giver derfor ikke tilsvarende mening for danske unge at signalere tilhørsforhold og låne en sportsklubs autoritet. Idéen om at lade virksomheder og idrætsklubber løfte et mere formaliseret socialt arbejde for unge, er dog afgjort værd at arbejde videre med. I Roskilde arbejder VirksomhedsNetværk Roskilde allerede nu på kontakten til FC Roskilde v. direktør Kim Milton, der støtter tanken om at lade sponsorvirkomhederne give et aktivitetstilbud til unge med behov for et alternativ til gadeliv og kriminalitet. Konceptet i Manchesters Police Cadet Scheme kan være bæredygtigt i Danmark, men i lidt anden form. Først og fremmest skal det målrettes vanskeligt stillede unge med behov for statusløft og for konstruktive udfordringer: dvs. unge, med ringe forældreopbakning, problematisk skolegang, begyndende kriminel løbebane og vanskeligheder med at få tag i voksentilværelsen. Mao. skal målgruppen være mere problematisk end de forholdsvis velfungerende unge, der deltager i Manchesters Police Cadet Scheme. Dernæst skal politiet selv løfte opgaven og både finansiere, designe og gennemføre forløbet med et minimum af kommunale ressourcer. I Roskilde er der som et pilotprojekt iværksat projekt Brandkadetter, hvor unge ml. 13 og 15 år gennemgår en kadetuddannelse på Beredskabsstationen. Det er endnu for tidligt at evaluere på forløbet, men hidtidige meldinger er, at de unge finder det spændende at deltage. Dette projekt er et tværorganisatorisk samarbejde, der finansieres med statslige puljemidler og kommunens egne ressourcer. Målgruppen tænkes i fase 2 udvidet til også at omfatte de årige. Desuden indgår i konceptet, at de unge skal tilbydes et fritidsjob i forlængelse af kadetuddannelsen. Andre organisationer der kan tænkes at tilbyde spændende og udfordrende aktiviteter for specielt unge mænd, er f.eks. Civilforsvaret og Hjemmeværnet. Udfordringer: Der kan være risiko for refusionstab som følge af denne aktiveringsform. Evt. kunne man bruge udfordringsretten? Videre en risiko for fastholdelse af 'hyggefrivillige' som mister incitamentet til at søge ordinær beskæftigelse, hvorved forsørgelsesudgifterne øges. 17

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park

Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park Indledning En af de fire målsætninger for Social balance i Værebro Park er, at alle unge skal være i job eller ALLE. Dette er en ambitiøs målsætning,

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Projektet KLAP i Danmark

Projektet KLAP i Danmark Projektet KLAP i Danmark Specialkonsulent for beskæftigelse og uddannelse Dan Schimmel, Landsforeningen LEV, Danmark e-post: drs@lev.dk Fra ønsket om tilknytning til arbejdsmarkedet til faktisk beskæftigelse.

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Temadrøftelsens formål og indhold

Temadrøftelsens formål og indhold Temadrøftelsens formål og indhold Formål: At informere udvalget om forvaltningens brug af mentorer i beskæftigelsesindsatsen set i lyset af kontanthjælpsreformen 2 oplæg med efterfølgende drøftelse 1)

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK

UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK FORORD Vi har nu sat det sidste pennestrøg på beskæftigelsespolitikken for Odense Kommune. Politikken skal sætte én tydelig

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Velkommen til CASA Arena Horsens. Fokus på AC Horsens fans

Velkommen til CASA Arena Horsens. Fokus på AC Horsens fans Velkommen til CASA Arena Horsens Fokus på AC Horsens fans AC Horsens har i dag 3 kerneprodukter: 1.Hospitality (VIP, billetter, events og rejser) 2.Eksponering (Bandereklamer, annoncer, bannere m.v) 3.Netværk

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

CSRagenter i Hotspotområder - opsamling, erfaring og læring fra Skanderborg, Kolding og Brøndby Strand

CSRagenter i Hotspotområder - opsamling, erfaring og læring fra Skanderborg, Kolding og Brøndby Strand CSRagenter i Hotspotområder - opsamling, erfaring og læring fra Skanderborg, Kolding og Brøndby Strand FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Agenda - CSRagenter Generelt om formål, forløb,

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Indsatsplan for erhvervsrettede initiativer på Beskæftigelsesområdet.

Indsatsplan for erhvervsrettede initiativer på Beskæftigelsesområdet. BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: April 2014 Kontakt: Ole Christiansen Indsatsplan for erhvervsrettede initiativer på Beskæftigelsesområdet. 1. og formål Sammenhængen mellem Beskæftigelses- og Erhvervsområdet

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere