STOR SKEPSIS MEN LILLE MODSTAND MOD UDLICITERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STOR SKEPSIS MEN LILLE MODSTAND MOD UDLICITERING"

Transkript

1 BREV NR. 1/2006 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri STOR SKEPSIS MEN LILLE MODSTAND MOD UDLICITERING Udliciteringen er gået i stå. Samtidig har halvdelen af de offentligt ansatte en negativ holdning til udlicitering. De frygter blandt andet for deres jobsikkerhed, øget stress og dårligere arbejdstider - En kommune er ofte en stor arbejdsplads i et lokalområde. Hvis der blandt de kommunalt ansatte er modvilje mod udlicitering og frygt for at blive virksomhedsoverdraget til en privat arbejdsgiver, kan mange kommunalpolitikere have svært ved at træffe beslutning om dette. Det hele vanskeliggøres af, at politikere og kommunalt ansatte er så tæt på hinanden. De mødes så at sige over køledisken i supermarkedet lørdag formiddag. Samtidig er en del tillidsfolk ikke bange for at gå i lokalpressen med kritik af udlicitering, hvilket kan få kommunalpolitikere, der har disse grupper som bagland, til at vakle, siger konsulent Lars Høier, Dansk Byggeri. Påstanden er altså, at den lave udliciteringsgrad i Danmark blandt andet skyldes mentale og politiske barrierer i form af hensyn til de ansatte i kommunerne, som vil blive berørt af udlicitering. Det er en ting, som vejer tungt, når politikerne skal tage stilling til spørgsmålet. Men hvad mener de ansatte egentlig om udlicitering, når det kommer til stykket? Har beslutningstagerne overhovedet noget at frygte fra den kant? Det har Dansk Byggeri efterprøvet i en omfattende interviewundersøgelse, som afdækker holdningen blandt offentligt ansatte, der typisk vil blive berørt af udlicitering altså frontmedarbejdere som rengøringsfolk, plejepersonale, vejarbejdere, chauffører mm. Basis for mere opbakning Undersøgelsen viser en negativ holdning til udlicitering hos Generel holdning til udlicitering: Hvad er din generelle holdning til udlicitering? (Base 1018) 100% 90% 80% Gennemsnit (1-5): 2,72 70% 60% 50% 40% 30% Negativ holdning (Net): 50% 41% Positiv holdning (Net): 30% 27% 20% 10% 9% 16% 3% 4% 0% Stærk modstander af udlicitering (1) Lidt betænkelig ved udlicitering (2) Hverken modstander eller tilhænger af udlicitering (3) Åben over for udlicitering (4) Stærk tilhænger af udlicitering (5) Ved ikke BYGGERIETS MEDARBEJDERE I HØJ KURS Byggeriet uddanner hver fjerde lærling med en erhvervsuddannelse. Hveranden finder dog beskæftigelse i andre brancher. Det er en god forretning for samfundet, for det er billigt at uddanne håndværkere. Side 7 HVEM SAMLER ENERGIMILLIARDER OP? Danmark brænder hvert år energi af for ca. 100 mia. kr. Potentialet for energibesparelser er kolossalt, men energibesparelser prioriteres ikke højt blandt forbrugerne. Nu bliver det et marked, og spørgsmålet er, hvem der kommer til at sætte sig på og styre energisparemarkedet. Side 10

2 barrierer for udlicitering hver anden offentlig ansatte. 41 pct. er lidt betænkelige ved udlicitering, mens 9 pct. er stærk modstander af udlicitering. 27 pct. af de offentligt ansatte er imidlertid åbne overfor udlicitering. Konsulent Lars Høier lægger vægt på, at det ikke er radikale holdninger og lodret afvisning af udlicitering, der dominerer offentligt ansattes holdning til udlicitering. Kommunernes brug af udlicitering ligger i gennemsnit på cirka 11 pct. og har ligget på det niveau i mange år. Til sammenligning er udliciteringsgraden i staten cirka dobbelt så stor. Der er stor forskel på graden af udlicitering mellem de enkelte kommuner varierende fra 6 til 38 pct. Desuden er der stor forskel på graden af udlicitering mellem de enkelte kommunale områder, idet udliciteringsgraden er større på de tekniske områder end på de bløde velfærdsområder (Udliciteringsrådet, Drivkræfter og barrierer for udlicitering i kommunerne, juni 2005). UDLICITERINGSGRADEN BARRIERER FOR UDLICITERING Udliciteringsrådet opererer med følgende barrierer for udlicitering: Mentale barrierer Politisk barrierer Økonomiske barrierer Organisatoriske og styringsmæssige barrierer Markedsmæssige barrierer Mentale barrierer dækker over almindelig skepsis. Politiske barrierer handler om uenighed i byrådet, modstand hos personale og faglige organisationer. Økonomiske barrierer dækker over udgifter til selve udbudsprocessen, manglende dokumentation for effektiviseringsgevinst. Organisatoriske og styringsmæssige barrierer handler bl.a. om, at en meget decentral struktur kan gøre det vanskeligt at komme i gang med udlicitering. Og markedsmæssige barrierer dækker over, at der kan være for få kvalificerede leverandører til at der kan sikres en tilstrækkelig konkurrence om opgaven (Udliciteringsrådet, Drivkræfter og barrierer for udlicitering i kommunerne, juni 2005). - Faktisk giver tallene en vis basis for at vinde mere opbakning til udlicitering blandt offentligt ansatte. Op mod en tredjedel er åbne overfor udlicitering, understreger Lars Høier, der står bag undersøgelsen. Han har derfor også spurgt, hvad der gemmer sig bag de negative holdninger til udlicitering. Her viser undersøgelsen, at mange frygter, at udlicitering betyder øget fokus på profit (12 pct.), dårligere service og kvalitet (33 pct.) og ringere arbejdsvilkår (10 pct.). - Tallene viser, at der skal sættes ind overfor den holdning, at udlicitering medfører dårligere kvalitet, fordi profit er i fokus hos private leverandører. Og at der skal punkteres en forestilling om dårligere arbejdsvilkår, hvis jobbet bliver udliciteret til en privat virksomhed. Frygten for dårligere arbejdsvilkår handler ikke om lønnen, der er sikret i henhold til lov om virksomhedsoverdragelse. Dertil kommer, at 44 pct. af de adspurgte mener, at de på længere sigt vil få en mindre eller større lønstigning i en privat virksomhed. Andre faktorer har større indflydelse på de offentligt ansattes bekymring for, at de i forbindelse med udlicitering vil få dårligere arbejdsvilkår. 47 pct. svarer, at de vil få en ringere sikkerhed i ansættelsen, hvis de blev overført til en privat virksomhed. Og 38 pct. vurderer, at stressniveauet vil stige, hvis de bliver overflyttet til en privat virksomhed. 32 pct. vurderer, at arbejdstiderne vil blive dårligere. På en række andre områder mener respondenterne, at der ikke er nogen særlig forskel på, om de er ansat i det offentlige eller i en privat virksomhed. Således mener hele 73 pct., at deres evne til at klare arbejdsopgaverne vil være lige så god i en privat virksomhed. Der er således ikke mangel på faglig selvtillid. Ligeledes mener de fleste, at sociale forhold, herunder forholdet til kollegaer og nærmeste chef, vil blive upåvirket af udlicitering. 43 pct. mener, at arbejdsmiljø vil være uændret ved udlicitering og overflytning fra det offentlige til det private, og 51 pct. vurderer, at deres arbejdsopgaver hverken vil blive bedre eller dårligere. OM UNDERSØGELSEN Zapera har for Dansk Byggeri undersøgt holdningen til udlicitering blandt offentlig ansatte med en årsindkomst på under kr. Undersøgelsen er gennemført i december 2005 via internettet. Der er udsendt invitationer til tilfældigt udvalgte personer i målgruppen og gennemført interviews. Læs Zapera-analysen på 2 barometer 1/2006

3 DANSK BYGGERI BREV 1/2006 Begrundelse for holdning til udlicitering Negativ holdning: Hvorfor er du negativ overfor udlicitering? (Base: Personer som har en negativ holdning til udlicitering n=50) Dårligere service/kvalitet Økonomien bliver altafgørende/profit fokus Dårligere arbejdsvilkår Bliver dyrere/er ikke billigere i privatregi Fyringer/bange for at miste job Privat virksomhed bør ikke tjene på offentlige ydelser Manglende kontrol med ydelse Har hørt dårligt om/dårlig erfaring med Skaber ulighed i samfundet Usikker på det ukendte/mangler viden om Ingen fordel ved det Jeg har det godt som det er nu/man ved hvad man har Ikke relevant for mit job/afhænger af job Andet Ved ikke 6% 6% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 2% 12% 10% 9% 9% 13% 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Dennis Kristensen, formand for FOA, er ikke overrasket over, at det angiveligt er skepsis over for hverdagen i en privat virksomhed, som nærer modstanden mod udlicitering. - Erfaringerne fra offentligt ansattes overgang til privat ansættelse er meget brogede. Det spænder fra forringelse af løn- og ansættelsesvilkårene og dårligere arbejdsmiljø til kortere vej fra medarbejdere til ledelse og større indflydelse på egen arbejdssituation. Ifølge de offentligt ansattes formand skal den offentlige sektor naturligvis være konkurrencedygtig. Til gengæld mener han ikke, at udlicitering og privatisering er columbusægget i enhver sammenhæng. - Det er udfordringerne til fremtidens velfærd i mine øjne for store til. Vi skal naturligvis få så megen velfærd og service i så god en kvalitet som muligt ud af de skattekroner, som vi får stillet til rådighed i den offentlige sektor. Det offentlige kan lære af det private på en lang række områder, ligesom det private såmænd også kan lære af det offentlige, hvis vi vel at mærke kan lægge de ideologisk betingede mantraer om markedsgørelse og konkurrenceudsættelse af den danske velfærd lidt til siden, mener Dennis Kristensen. -moh Ændring af job ved udlicitering: Hvis dit job blev udliciteret, og du blev overflyttet til en privat virksomhed, hvordan tror du så at dit job ville ændre sig på følgende områder (Base: Personer hvis job kan udliciteres n=904) Jobsikkerhed Forholdet til dine kollegaer Forholdet til din nærmeste chef Evner til at klare dine arbejdsopgaver - hvordan vil dine faglige kvalifikatoner vurderes Stressniveauet Arbejdstider - eksempelvis mulighed for fleksible mødetider og pauser Det fysiske arbejdsmiljø - eksempelvis korrekt sikkerhedsudstyr og hjælpemidler Arbejdsopgaver Meget dårligere (1) Dårligere (2) Uændret (3) Bedre (4) Meget bedre (5) Ved ikke barometer 1/2006 3

4 og virksomhedsoverdragelse. De respondenter, som er kritisk indstillet overfor udlicitering, hælder mod de opfattelser, som er opstillet i nederste venstre og øverste højre hjørne. Og omvendt hælder de respondenter, der er mere positivt indstillet overfor udlicitering og virksomhedsoverdragelse, mod de opfattelser der er opstillet i øverste venstre og nederste højre hjørne. Det skal bemærkes, at de forskellige opfattelser ikke er gensidigt udelukkende - den enkelte respondent kan have en blanding af alle opfattelserne. De fleste respondenter foretrækker at arbejde i det offentlige, hvis de i dag selv kunne vælge. Nogle har dog også en klar holdning om, at de under ingen omstændighepotentiale for udlicitering PRIVATE JOBS PÅ VEJ- OG PARKOMRÅDET DE 20 KOMMUNER MED FLEST JOB VED VEJ, PARK OG SNE- RYDNING I NOVEMBER 2003 Kommune Antal Kommune Antal København 584 Lyngby-Tårbæk 142 Århus 486 Randers 141 Odense 408 Frederiksberg 138 Køge 266 Kolding 138 Esbjerg 230 Fredericia 117 Bornholm 213 Horsens 117 Ballerup 200 Ålborg 117 Frederikshavn 170 Gladsakse 116 Høje Tåstrup 157 Hillerød 110 Helsingør 152 Hvidovre 104 I alt Hvis kommunalpolitikerne vil udlicitere de kommunaltekniske driftsopgaver i konkurrence blandt private anlægsvirksomheder, så vil der kunne overflyttes skønsmæssigt arbejdspladser fra primærkommunernes vej- og parkfor valtninger til de private virksomheder. Der er ca ansatte ved primærkommunernes vejvæsener. De sidste ansatte i primærkommunernes vejforvaltninger skal fremover udføre myn dig heds opgaver og udarbejde udbud, holde licitationer og føre tilsyn. Dansk Byggeri har analyseret antallet af arbejdspladser på vej- og parkområdet fordelt på alle landets kommuner. Det fremgår af tabellen, at de 20 kom muner, som har flest job ved renovation og snerydning, havde tilsammen job i novem ber Hvis de pågældende kommuner udliciterer vejserviceopgaverne i konkurrence til de private virksomheder, så vil der kunne overføres skønsmæssigt arbejdspladser fra de kommunale vejforvaltninger til de private virksomheder. De 20 kommuner tegner sig således for 35% af det samlede potentiale på arbejdspladser. Men ifølge specialkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, vil de nye, store kommuner måske vil ende med at få vej- og parkafdelinger, som er endnu større end i dag. - Forvaltnin ger ne vil kunne udvide aktiviteterne, og ikke blot udfø re drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg, men også større renoveringer eller anlægsar bejder som f.eks. bygge modning. Tiltag til større håndværks- og entreprenørafdelinger er allerede begyndt at se dagens lys nogle steder. Det er en alarmerende udvikling, fordi offentlig produktion ofte vil med føre ringere effektivitet end privat produktion, og ringere effektivitet indebærer højere priser, siger Finn Bo Frandsen. Hvorvidt der er grund til bekymring må de kommende måneder og år vise. I al fald forventer 62 pct. af kommunaldirektørerne ifølge en undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandagmorgen, at den samlede udliciteringsgrad i deres kommune vil været steget inden for fire år, mens hver fjerde forventer en uændret udliciteringsgrad. -moh LINKS Læs mere om udlicitering på Læs blandt andet artiklerne Potentialet for udlicitering af kommunernes vej og park, Finn Bo Frandsen, febr Udlicitering gennem specialisering og arbejdsdeling vil fremme væksten, Finn Bo Frandsen, okt VI VAR BANGE FOR AT VÆRE TIL OVERS Kun meget få offentligt ansatte har prøvet at få deres job udliciteret og at blive virksomhedsoverdraget til en privat virksomhed. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som er omtalt andetsteds i Barometer, har kun 3 pct. prøvet det. Tilsvarende har de færreste kendskab til de gældende regler på området. Der skaber myter om, hvordan det er at blive overflyttet til en privat erhvervsvirksomhed. Dansk Byggeri har spurgt sandhedsvidnerne, nemlig dem, der selv har prøvet det, hvordan udlicitering og virksomhedsoverdragelse opleves. Skemaet nederst side 5 viser dette panels opfattelse af offentlig versus privat virksomhed. Disse opfattelser præger samtidig deres syn på udlicitering 4 barometer 1/2006

5 DANSK BYGGERI BREV 1/2006 VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE Mange udliciteringer indeholder også virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere indebærer, at udbyderen af en opgave, f.eks. en kommune, ikke blot overdrager selve opgaven men også de medarbejdere, som kommunen hidtil har haft til at løse opgaven, til en ekstern leverandør. Det formelle grundlag for virksomhedsoverdragelse er Lov om lønmodtagerens retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, gældende overenskomster mm. der vil tilbage til det offentlige. De respondenter, som foretrækker en offentlig arbejdsplads, motiveres af et behov for tryghed, empati og lignende jf. oversigten ovenfor. Således lader det til, at for eksempel en kommune, som står overfor at skulle sende en opgave i udbud, i høj grad bør forholde sig til og arbejde med disse opfattelser hos medarbejderne. Og tilsvarende at en privat virksomhed, som står overfor at skulle modtage et antal medarbejdere fra det offentlige, bør være opmærksom på det. Usikkerhed og behov for information Panelet af medarbejdere med personlig erfaring med udlicitering og virksomhedsoverdragelse viser tydeligt, at udsigten til at få sit job udliciteret og at blive overført til en privat virksomhed, medfører stor usikkerhed og frustration for de berørte medarbejdere. En af respondenterne udtrykker det på følgende måde: Vi var bange for at være til overs eller være genstand for en økonomisk besparelse i stedet for at blive set som gode medarbejdere. Bange for at blive vejet og fundet for let, bange for at det med den nye arbejdsgiver så ville ende med fyringer og kede af ikke at modtage nogen belønning for alt det hårde arbejde vi havde givet til den gamle arbejdsplads (Kvinde, 30, København). Respondenterne nævner, at god information og dialog med ledelsen har stor betydning for, hvor meget usikkerhed man oplever. Der er brug for information fra såvel den gamle som den nye arbejdsgiver. Informationen sker oftest gennem personalemøder og breve og i visse tilfælde gennem personaleblade og mails. Hvis man får information gennem pressen, før man har hørt det fra egen arbejdsgiver, bidrager det blot yderligere til usikkerheden. I mit forløb var selve beslutningen om at sende os brev og holde møder selvfølgelig positivt, fordi det hjalp på uvisheden. Til mødet var opstillet tidslinie for overdragelsen, og vi blev hurtigt introduceret for den nye ledelse. Det gjorde også at vi hurtigt fik begreb om, hvem det var vi skulle arbejde for (Mand, 20, Storkøbenhavn). HVAD KENDETEGNER DEN PRIVATE VIRKSOMHED IFØLGE RESPONDENTERNE Positivt Stor virksomhed - stordrift Effektivitet Kvalitet Professionalisme Dialog Indflydelse på eget arbejde Effektiv brug af medarbejdernes ressourcer God løn og gode personalegoder Godt sammenhold blandt medarbejderne Valgfrihed for borgerne Negativt Mange regler Megen kontrol Travlhed Manglende tillid til medarbejderne Ringe strategisk medindflydelse Fyringer af medarbejdere Ringere borgerservice HVAD KENDETEGNER DEN OFFENTLIGE VIRKSOMHED IFØLGE RESPONDENTERNE Positivt Mindre virksomhed Ikke nødvendigt at generere et overskud Empati Social Human Tryghed Dialog Dyberegående indsigt i medarbejderne Frie rammer Negativt Ineffektive medarbejdere Fordomme om offentlige ansatte barometer 1/2006 5

6 virksomhedsoverdragelse OM N Analysevirksomheden Zapera har via internettet i januar 2006 interviewet et webpanel, en mindre gruppe erfaringspersoner, som har fået en række dybtgående spørgsmål. Webpanelet handler om udlicitering og virksomhedsoverdragelse generelt set. Således kommer de 8 personer i webpanelet fra forskellige områder fra rengøring til IT. Det skal understreges, at webpanelet ikke er statistik. Formålet er derimod at få en række kvalitative overvejelser, billeder og eksempler på bordet, som kan give stof til eftertanke. I webpanelet afdækkes respondenternes generelle indstilling til udlicitering og virksomhedsoverdragelse, og deres vurdering af forskellene mellem deres gamle og nye arbejdsplads. Desuden afdækkes deres oplevelse af selve processen, herunder hvordan deres gamle og nye arbejdsgiver håndterede virksomhedsoverdragelsen. Ændringer i arbejdsvilkårene Udover spørgsmål om selve overgangsfasen er respondenterne i panelet blevet stillet spørgsmål om, hvordan deres arbejdsvilkår eventuelt har ændret sig. Næsten alle oplever, at der er mere kontrol på den private arbejdsplads, end de har været vant til tidligere. Der bliver i højere grad holdt øje med, hvad de laver. Det opleves af nogen som manglende tillid, men kan også ses som udtryk for, at den nye arbejdsgiver er mere interesseret i at udnytte ressourcerne optimalt. Således oplever de fleste, at deres ressourcer udnyttes meget bedre på deres nye arbejdsplads i det private erhvervsliv, og at arbejdsrutinerne er blevet udviklet. Kvalifikationerne er tilstrækkelige til at udføre opgaverne på den nye arbejdsplads er der bare mere fokus på de kvalifikationer, man som medarbejder har. Dermed kan de også udnyttes bedre (Mand, 35, Midtjylland) Imidlertid er der også enkelte, der har en opfattelse af, at effektiviseringen går ud over kvaliteten af arbejdet. Respondenterne giver udtryk for, at løn og personalegoder er bedre i det private end i det offentlige, men at det ikke er det vigtigste. For eksempel siger en 20-årig mand: For mig er lønnen et redskab til større arbejdsglæde hos medarbejderen, men det er slet ikke det vigtigste for mig. Det er arbejdsglæden og det at føle, at du er værdsat (mand, 20, Storkøbenhavn) Det nævnes også, at sammenholdet og stemningen på arbejdspladsen er blevet bedre efter skiftet på grund af medarbejdernes fælles oplevelser igennem skiftet af arbejdsplads, og fordi utilfredse eller fejlplacerede medarbejdere har skiftet arbejde. Endelig vurderes det, at den nye ledelse har været velorienteret og haft et godt kendskab til de nye medarbejdere og deres grundlæggende kvalifikationer og kompetencer, men at ledelsen dog har manglet indsigt i medarbejdernes personlige præferencer. -moh KOMMENTAR Udlicitering handler om mennesker Af Lars Høier, konsulent i Dansk Byggeri Udlicitering og virksomhedsoverdragelse handler om mennesker. Hvis mennesker ufrivilligt bliver bragt i en situation, hvor kompasset står på forandring, reagerer de med usikkerhed og frustration. Det er vilkår, som gør sig gældende, når f.eks. en kommune træffer beslutning om at udlicitere et driftsområde og overflytte medarbejderne på området til den private leverandør. Loven om virksomhedsoverdragelse og andre gældende regler skal selvfølgelig overholdes, men derudover bør man være opmærksom på medarbejdernes subjektive oplevelse af situationen. Ingen medarbejder kan være tjent med usikkerhed om deres fremtidige arbejdsvilkår. Desuden kan usikkerhed og frustration skade medarbejdernes motivation og gøre dem sværere at integrere hos en ny arbejdsgiver og dermed mindre produktive. Derfor er information og dialog afgørende for en vellykket virksomhedsoverdragelse. Det er vigtigt, at der tidligt i processen fastlægges en informationsstrategi, der sikrer, at medarbejderne løbende informeres om alle relevante forhold. Og det er vigtigt, at både den gamle og nye arbejdsgiver kommer på banen efter udbuddet, f.eks. på personalemøder hvor begge arbejdsgivere deltager og orienterer om de forestående ændringer. Rammerne for virksomhedsoverdragelsen skal være i orden. Ikke mindst skal det understreges, at der skal være fuld klarhed om alle forhold vedrørende de medarbejdere, der skal virksomhedsoverdrages. Udbudsmaterialet skal indeholde præcise oplysninger om overenskomst, lønsum, sædvaner/kutymer, personalepolitik, o.m.a. Uden en sådan afklaring kan der opstå konflikter og forsinkelser, når virksomheden skal til at levere varen, hvilken kan skade både udbyderen, medarbejderne og virksomheden. 6 barometer 1/2006

7 DANSK BYGGERI BREV 1/2006 BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNELSERNE I HØJ KURS En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge- og anlægsområdet, men over halvdelen af dem får senere job i andre brancher. Det viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri Godt unge er lige nu i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse. Heraf har unge valgt en byggeog anlægsuddannelse. Bygge- og anlægsvirksomhederne ansætter og uddanner således stadig flere lærlinge. Alene det seneste år fra november 2004 til november steg antallet af praktikaftaler i bygge- og anlægsfagene med 24 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik. - Til trods for at bygge- og anlægsbranchen kun tæller 7 pct. af de beskæftigede i Danmark, så uddannes over en fjerdedel af alle elever på erhvervsuddannelserne i dag i bygge- og anlægsbranchen, konstaterer chefkonsulent Louise Pihl, Dansk Byggeri. Og det nyder andre brancher godt af. En specialkørsel, som Danmarks Statistik har gennemført for Dansk Byggeri, viser, at halvdelen af de beskæftigede faglærte med en uddannelse inden for byggeri og anlæg arbejder i andre brancher. - Faglærte med en erhvervsuddannelse inden for byggeri og anlæg er populære på hele arbejdsmarkedet. Udover at uddanne til sig selv, uddanner bygge- og anlægsbranchen i høj grad også til andre brancher. Godt 15 pct. arbejder i industrien, 12 pct. har fundet arbejde i det offentlige, og de resterende arbejder jævnt fordelt i de øvrige brancher. Der er med andre ord efterspørgsel på de kompetencer, som man får via uddannelse og erfaring fra byggeri og anlæg, fortæller Louise Pihl. Mens der er en stor eksport af faglært arbejdskraft fra bygge- og anlægsbranchen, er importen af faglærte fra andre brancher noget mindre. Blandt de knap faglærte, der er beskæftiget i byggeri- og anlægsbranchen, har over 70 pct. en faglig bygge- og anlægsuddannelse. Blandt de resterende knap 30 pct. udgør faglærte inden for jern og metalområdet og kontorområdet de største grupper. Lavkonjunkturer og ledighed Ifølge professor Jesper Due, centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), kan lavkonjunkturer og sæsonbetonet ledighed være mulige forklaringer på, at håndværkerne forlader branchen. - Bygge- og anlægsbranchen er meget konjunkturfølsom. I perioder med lavkonjunktur, som for eksempel i 1993, søger endnu flere faglærte håndværkere over i andre brancher og vender derefter ikke tilbage til branchen. Det samme vil i mindre skala forekomme hvert år i forbindelse med sæsonbetonede udsving i beskæftigelsen i branchen. Fordi mængden af bygge- og anlægsopgaver typisk falder markant i vintermånederne, må mange bygningsarbejdere således gå ledige i vinterhalvåret. Flere ældre håndværkere i andre brancher Tendensen til at forlade branchen stiger i takt med, at medarbejderne bliver ældre. Mens knap 75 pct. af de årige faglærte inden for byggeri og anlæg arbejder i branchen, så er det kun 40 pct. af de årige, der stadig er beskæftigede i branchen. Knap 40 pct. arbejder stadig som håndværkere, selvom de har skiftet branche. Omkring 15 pct. forlader byggeog anlægsbranchen til fordel for ufaglært arbejde, mens omkring 25 pct. skifter til et job som funktionær eller leder i en anden branche. Det er især de unge, der trods et brancheskift - fortsat udfører håndværkspræget arbejde, mens det især er personer over 40 år, der foretager springet til et job som funktionær eller leder i en anden branche. Over halvdelen arbejder i andre brancher Andel af *EUD beskæftigede, % Bygge & Anlæg Industri Off. & pers. tjen. ydelser *Erhvervsuddannelserne Handel, hotel mv. Finansieringsvirks. Transportvirks. Landbrug, fiskeri mv. Energi- & vandf. Uoplyst erhverv Brancheskift med alderen Andel i 2004 med EUD inden for Bygge & Anlæg, % År Beskæftiget i Bygge & Anlæg Ikke beskæftiget i Bygge & Anlæg barometer 1/2006 7

8 populære byggeuddannelser OM N Analysen bygger på en specialkørsel fra Danmarks Statistik. Specialkørselen omfatter alle personer hvis højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfagliguddannelse inden for bygge og anlæg. Samt alle personer som er i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg. Se mere om analysen af byggeriets uddannelse på Bredt felt af arbejdsfunktioner Andel i 2004 af EUD'ers arbejdsfunktion i andre brancher, % Håndværkspræget arbejde Funktionærarbejde og ledelse Andre funktioner Andet ufaglært arbejde - Brancheskiftet kan således skyldes et ønske om nye udfordringer og karrieremuligheder. Mange er startet i lære allerede som årige. Derfor kan de allerede som 40- årige have 20 års erfaring fra branchen, forklarer Louise Pihl. Jesper Due uddyber: - Når man tager i betragtning, at under 5 pct. af de faglærte håndværkere, som arbejder i bygge- og anlægsbranchen, arbejder som funktionærer, kan brancheskiftet derfor være et naturligt led i karriereudviklingen. Han understreger dog samtidig, at der i statistikken ikke er taget højde for dem, der f.eks. videreuddanner sig til ingeniører, arkitekter eller bygningskonstruktører -msc TRADITIONELLE FAG ER MODERNE Det er de traditionelle fag, der står højst på ønskesedlen, når de unge søger ind på en erhvervsuddannelse i byggeog anlægsbranchen. Særligt tømrer- og murerfagene er populære blandt de unge. Lærlinge-nøglen Antal lærlinge pr. 10 faglærte ansatte ,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Struktør Snedker Murer Maler Tømrer I alt EUD Det betyder, at tømrer- og murervirksomhederne har fået større uddannelsesansvar, end de havde i starten af 1990 erne. For hver 10 faglærte tømrere, der er ansat i bygge- og anlægsbranchen, er der ifølge Danmarks Statistik 2,3 tømrerlærlinge under oplæring. I 1993 blev der oplært 1,4 tømrerlærlinge pr. 10 faglærte tømre. På samme måde ansætter murermestrene flere lærlinge. I 1993 uddannede de 0,9 murerlærlinge pr. 10 murersvende, mens der i 2004 blev uddannet 1,5 murerlærlinge pr. 10 faglærte murere. - Til sammenligning er forholdet mellem beskæftigede faglærte og lærlinge på hele arbejdsmarkedet således, at hver gang, der er 10 faglærte ansat så bliver der uddannet 0,8 lærlinge, forklarer Louise Pihl. Mens uddannelsesdækningen er god på de traditionelle fag inden for bygge og anlæg, så kniber det med interessen for at blive uddannet som struktør, som typisk arbejder inden for betonområdet. Selv om struktørfaget siden 1993 har haft en faglært uddannelse, er det stadig hovedsagligt et ufaglært område. Omkring personer arbejder i dag indenfor struktørfaget, langt hovedparten af dem er ufaglærte. - Det paradoksale er, at der er ledige praktikpladser inden for struktørfaget, og at faglærte struktører er meget efterspurgte. Men de unge kender enten ikke uddannelsen eller er ikke interesserede, fordi det ikke er et modefag. Men de er nødt til at acceptere, at det ikke altid er muligt at få en praktikplads som tømrer, møbelsnedker eller murer, slutter Louise Pihl. -msc 8 barometer 1/2006

9 DANSK BYGGERI BREV 1/2006 BILLIGT FOR DET OFFENTLIGE AT UDDANNE HÅNDVÆRKERE Det koster det offentlige knap kr. at uddanne en tømrer, mens prisen på en murer eller struktør er ca kr. Til sammenligning må det offentlige betale omkring 1/2 mio. kr. hver gang, der bliver uddannet en bygningskonstruktør eller for eksempel en folkeskolelærer. uddannelsen af en fjerdedel af alle elever på erhvervsuddannelserne. - Virksomhederne vil gerne være med til at uddanne de unge. Det er et fælles ansvar at sikre, at der er tilstrækkelig arbejdskraft i fremtiden, og vi kan se, at der i de kommende år bliver brug Fag Uddannelse SU I alt kr. Uddannelsesniveau Murer/ struktør Beskæftigede i alt, 2004 Beskæftigede i Bygge og anlægsbranchen, 2004 Snedker tømrer Maler Folkeskolelærer Bygningskonstruktør % 37% 37% 10% 58% 32% Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelse Uddannelserne til murer, tømrer, bygningskonstruktør og folkeskolelærer varer alle 3-4 år. Når prisen på en håndværker er så relativt lav for det offentlige skyldes det, at en stor del af uddannelsen foregår ude i virksomheden. Desuden modtager lærlinge løn fra deres mester under uddannelsen - også når de er på skole. De unge, der ikke har en kontrakt med en arbejdsgiver, når de starter på grundforløbet på uddannelsen, modtager dog SU i de typisk 20 uger grundforløbet varer. Lærlinge er en investering i fremtiden Bygge- og anlægsvirksomhederne er med til at betale for Kilde: Danmarks Statistik for mange flere hænder i byggeriet. En anden drivkraft er den faglige stolthed, for som mester vil man gerne give faget videre til de unge, siger snedkermester Niels Roth Andersen, der er medlem af Dansk Byggeris uddannelsesudvalg. Faglærte medarbejdere udgør kernearbejdskraften i byggeog anlægsbranchen, idet 60 pct. af alle beskæftigede har en erhvervsuddannelse. Det skal sammenlignes med, at der på arbejdsmarkedet generelt er 40 pct. med en erhvervsuddannelse. -abi KOMMENTAR Byggeriet skal lære at holde fast i arbejdeskraften Kommentar af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Det er et faktum, at byggeriet er storleverandør af faglært arbejdskraft til en lang række brancheområder, som ikke har meget med byggeri at gøre. Her sætter man pris på en type arbejdskraft, der har lært at tage fat på arbejdsmarkedet fra en ung alder. Det handler også om, at der blandt håndværkere er nogle populære personlige kompetencer, som byggeriets kultur er med til at udvikle. Sammen med medarbejdernes færdigheder opnået i de faglige uddannelser, har byggeriet en stor del af æren for, at vi i Danmark har et arbejdsmarked præget af høj fleksibilitet. Arbejdsstyrken i byggeriet er for 60 pct. vedkommende faglærte. De har med andre ord en faglig ballast og en vigtig videnressource, som bidrager til løbende at udvikle branchen. Derfor er den store udfordring for byggeriet og samfundet ikke alene at få gelejdet så mange som muligt ind i en erhvervsuddannelser med perspektiv, men nok så meget at holde fast i de gode folk og kompetencer, som står på spring væk fra byggeriet. Vi er smigret over, at andre brancher sætter pris på vores arbejdskraft, men byggeriets fokus må naturligvis være låst fast på de vilkår, der skal til, for at vi selv bliver bedre til at holde på de erfarne, faglærte medarbejdere. Der må derfor i de kommende år satses massivt i virksomhederne på i højere grad, at kunne tilbyde medarbejderne seniorordninger, efter- og videreuddannelse, nye jobprofiler og flere karrieremuligheder. barometer 1/2006 9

10 energimilliarder BAGGRUND HVEM SAMLER ENERGIMILLIARDERNE OP? Danmark brænder hvert år energi af for ca. 100 mia. kr. Potentialet for energibesparelser er kolossalt, men energibesparelser prioriteres ikke højt blandt forbrugerne. Nu bliver det et marked, og spørgsmålet er, hvem der kommer til at sætte sig på og styre energisparemarkedet Næsten hver anden krone, som vi bruger på energi anvendes i tilknytning til bygninger. Det store besparelsespotentiale findes især i den eksisterende bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger er opført, før isolering for alvor blev moderne. Det vil sige før 1979, hvor isoleringskravene blev skærpet første gang. Af det samlede danske energiforbrug på 100 milliarder kroner er de 40 milliarder knyttet til brug af bygninger. Og det er også her, at såvel EU som den danske regering i de kommende år ønsker massive energibesparelser gennemført. Uden store politiske sværdslag er der nemlig truffet forberedelser til en særdeles ambitiøs reform af energispareindsatsen i Danmark. Reformen består af en række nationale og fælleseuropæiske tiltag, der gensidigt understøtter hinanden. Skal målene nås, er der alene på bygningsområdet et marked på mange milliarder Enormt potentiale Energisparepotentialet er nemlig fortsat meget stort, og det offentlige skal med sine egne bygninger gå forrest i indsatsen. På sidelinjen står net- og distributionsselskaberne klar til i samarbejde med byggeerhvervet at udvikle et marked for en helt ny type ydelser, kaldet energitjenester. Baggrunden for den fornyede fokus på energiområdet er en dansk handlingsplan og et EU-direktiv. Tilsammen initiativer af historiske dimensioner. Folketinget vedtog den 10. juni 2005 Handlingsplan for en fornyet energispareindsats, som fastsætter, at der skal ske årlige energibesparelser på 1,5 pct. i perioden med fokus på en omkostningseffektiv og markedsorienteret besparelser på et energiforbrug på i alt ca. 100 mia. kroner årligt. Skal vi spare minimum 1,5 pct. om året på den dansk bygningsmasse, skal den årlige energiregning være ca. 5 mia. kroner eller 12 pct., når den første milepæl rammes i år Der satses især på at spare på energien på bygningsområdet, mens et forbrug på 30 mia. kr. på transportområdet mere eller mindre friholdes. Det betyder, at den danske bygningsbestands energiforbrug på ca. 40 mia. kroner i 2004 priser skal reduceres betydeligt allerede over de kommende otte år, og målet kan kun nås via en betydelig og mere målrettet energirenoveringsindsats på den eksisterende bygningsmasse. Dansk inspiration På EU-niveau trådte direktivet om Bygningers energimæssige ydeevne i kraft den 1. januar EUs begrundelse for den intensiverede indsats er først og fremmest et ønske om at blive mere uafhængig af fossile brændstoffer, hvoraf over halvdelen importeres fra områder uden for EU. Direktivets formål er især at synliggøre det energiforbrug, der er forbundet med de enkelte bygningers udformning og benyttelse. Desuden skal direktivet sikre, at ejere og brugere tilskyndes til at forbedre den enkelte bygnings energimæssige ydeevne. Direktivet er i mange henseender inspireret af den danske energimærkningsordning fra 1997, men er mere vidtgående end denne. Hertil kommer, at der kort før jul blev opnået enighed mellem Europaparlamentet og de europæiske energiministre om et nyt Energitjeneste-direktiv, der skal fremme udviklingen af et marked for energibesparelser. Det forventes at træde i kraft tidligst i Direktivet vil fjerne eksisterende hindringer for, at markedet for energitjenester kan udvikle sig. Markedet for energitjenester betegnes som et hovedindsatsområde i de kommende års energispareindsats. Skrappe krav til nybyggeri Som konsekvens af direktivet om bygningers energieffektivitet har Danmark med virkning fra 1. januar i år gennemført en række skærpelser af Bygningsreglementet. Blandt andet et krav om en reduktion af energiforbruget i nybyggeri på 25 pct. samt krav til eksisterende bygninger ved større renoveringer. Desuden er energimærkningsordningen for bygninger blevet strammet op med virkning fra årsskiftet. Reformen er omfattende, og implementeringen kan forventes at rejse en lang række problemer og uafklarede spørgsmål. Det betyder, at både myndigheder og energileverandører får travlt med at finde løsninger, hvis reformen skal leve op til sine egne målsætninger. På såvel det offentlige som det private område lægger regeringen imidlertid op til, at de nødvendige bygningsinvestering kan skaffes på markedsvilkår det betyder på såvel EU som nationalt niveau at nå målet ved brug af gulerod frem for pisk. Rentable investeringer - I første omgang ønsker politikerne at synliggøre det rentable i energibesparende investeringer og skabe et synligt og egentligt marked for energirenoveringer. Selvom både forskningsinstitutioner, ministerier og diverse hjemmesider faktisk allerede i stort omfang tilbyder materiale, der viser det rentable i energibesparende investeringer i boliger og offentlige bygninger, trænger informationssiden til et gevaldigt løft, mener specialkonsulent i Dansk Byggeri, Jonas Møller. Han peger også på, at de gunstige økonomiske forhold bør give energirenoveringer et gunstigt afsæt. - I takt med at renten er faldet, og energipriserne er steget, er der i de senere år kommet stadig mere optimistiske bud på størrelsen af det samlede rentable energibesparelsespotentiale i bygningsmassen. Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Statens Byggeforsningsinstitut, SBi, skønner, at der er mulighed for at reducere forbruget med pct. over en 20-årig periode ved at gennemføre energirenoveringer, der 10 barometer 1/2006

11 DANSK BYGGERI BREV 1/2006 BAGGRUND er rentable for forbrugerne, dvs. bygningsinvesteringer, der tjener sig selv hjem inden for en kortere årrække. - Holder DTUs og SBis undersøgelsesresultater stik, kan der laves rentable energibesparende foranstaltninger for mange milliarder. Er en halvering af det nuværende forbrug på ca. 40 mia. kr. muligt - sådan som DTU og SBI skønner vil det betyde en besparelse på 20 mia. kr. årligt på energiforbruget i bygningsmassen. Det vil i hvert fald teoretisk - gøre investeringer for flere hundrede mia. kr. rentable, pointerer Jonas Møller. Et marked for energitjenester Den dansk regering er i enighed med EU indstillet på, at energieffektiviseringerne skal hentes på markedets præmisser. Derfor søger EU at fremme et marked for energitjenester i de kommende år. Et direktiv pålægger medlemsstaterne at løfte denne opgave - økonomisk og juridisk og om nødvendigt ophæve de nuværende barrierer for et egentlig marked for energitjenester. Der skal også skabes mulighed for STORE VARMETAB Det store sparepotentiale ligger i den eksisterende bygningsbestand. En undersøgelse udført af Birch og Krogboe viser, at der i store dele af den eksisterende bygningsmasse er et varmetab på 16 pct. fra vinduer, knap 10 pct. fra tage og omkring 25 pct. fra ydervægge. 75 pct. af alle bygninger er opført før 1979, hvor den første skærpelse af bygningsreglementets isoleringskrav trådte i kraft. Erfaringer fra den hidtidige energimærkningsordning viser, at der i 75 pct. af de energimærkede bygninger er fundet oplagte besparelsesmuligheder med tilbagebeta lingstider på 8 år eller mindre uden at ret mange af disse besparelser dog er blevet realiseret. I Folketingets handlingsplan fra juni 2005 anslås det samfundsøkonomiske potentiale frem til 2015 at være 24 pct. af det nuværende forbrug, mens det privatøkonomiske potentiale i samme periode anslås at være 16 pct. Ifølge det nye bygningsreglement er foranstaltninger rentable, når besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33. På danskbyggeri.dk/barometer og på findes bergningsmodeller for energibesparelser i parcelhuse. Læs Birch og Krogboes Potentialevurdering på tredjepartsfinansiering, præstationskontrakter og lignende, og medlemsstaterne kan etablere fonde, der yder tilskud til tiltag, der fremmer markedet for energitjenester. Energitjenester introduceres i Folketingets handlingsplan som pakke- og standardløsninger. Pakkebetegnelsen indebærer, at ydelsen både kan omfatte energirådgivning, bygningsændringer og finansieringen heraf. Energitjenester overskrider altså den traditionelle adskillelse mellem anlægsog driftsudgifter i byggeriet, ligesom de lægger op til helt nye alliancer og samarbejdsformer mellem forskellige aktører. Ingen status i at spare på energi Der går dog ikke gnidningsløst. Både på kunde- og leverandørside findes en række barrierer, som gør, at pakkeløsninger ikke allerede findes på markedet i nødvendigt omfang. Ellers var energihandlingsplanen i princippet ikke nødvendig. For at pakkeløsninger kan blive udbredt, skal kunderne tilbydes bedre eller billigere løsninger end ydelser, der i dag udbydes. Samtidig må de være profitable for virksomhederne. Der er givet mange og gode forklaringer på, at bolig- og ejendomsejere ikke allerede i dag gennemfører energirenoveringer, der har en høj rentabilitet. - Energirenoveringer adskiller sig fra andre renoveringer ved at være rent økonomisk betingede. Mens funktionelle og æstetiske renoveringer betyder øget brugsværdi, medfører energirenoveringer ofte kun, at måleren løber langsommere. Da købekraften i dag er stor, er der ikke status i at spare penge på sin energiregning. Folk foretrækker synlige forbedringer i form af nye køkkener, badeværelser - frem for lavere energiregninger, siger specialkonsulent Jonas Møller, Dansk Byggeri. Energimærkning Den manglende fokus på energieffektivisering afspejler sig også i holdningen til energimærkning. Der er kun er 25 pct. af alle enfamiliehuse, der er energimærkede, selvom loven fra 1997 gjorde ordningen obligatorisk. Da ordningen i 2001 blev evalueret, var det kun 60 pct. af alle solgte enfamiliehuse, der rent faktisk var blevet energimærket. ENERGITJENESTER Et nyt energimarked vil komme til at bygge på nye kommercielle konstruktioner. I den forbindelse er man begyndt at rette opmærksomheden mod den såkaldte ESCO-model (Energy Service Company), som kendes i udlandet. Det er virksomheder, der lever af de besparelser, som kunden opnår ESCO kan stille garanti som grundlag for et lån, selv finansiere indsatsen eller få en tredjepart til at betale. ESCO er blevet aktualiseret af de senere års stigende energipriser. En aftale med en ESCO indebærer, at ESCO en identificerer og evaluerer energibesparelsesmuligheder og anbefaler kunden en pakke af besparelsesmuligheder, som finansieres af de opnåede besparelser. ESCO en garanterer, at besparelserne modsvarer eller overstiger investeringerne i besparelserne. Efter kontraktperioden tilfalder besparelsen kunden. barometer 1/

12 energimilliarder BAGGRUND Ifølge en analyse Energimærkning af enfamiliehuse af Kirsten Gram-Hansen og Ole Michael Jensen, SBi, om netop energimærkning, tillægger mange købere ikke mærket værdi eller bruger mærkningens anbefalinger til rentable besparelser i nævneværdigt omfang. - Ordningen anses for at være en god ide, som folk bare ikke selv har brugt. De laver energibesparelser i det omfang de alligevel skal renovere huset, opsummere Ole Michael Jensen den almindelige holdning til energibesparelser. Økonomiske barrierer En række økonomiske barrierer gør sig også gældende. For det første er det for boligejere forbundet med betydelige transaktionsomkostninger at finansiere og gennemføre energirenoveringer. For det andet har ejerne i udlejningsejendomme kun delvist et incitament, idet de ikke kan opkræve betaling for ikke-forbrugt energi. For det tredje er det kun de færreste i kommunerne, der er bevidste om den automatiske låneadgang til energibesparende tiltag. - Vejen frem må være en stramning af energimærkningsordningen og krav om en mere udbygget og detaljeret information fra energiselskaberne til kunderne. Det må forventes, at man ad den vej kan øge bygningsejernes motivation for at investere i energibesparelser, mener Jonas Møller. -moh DET OFFENTLIGE SKAL VISE VEJ Ifølge EU-direktivet om energitjenester skal det offentlige selv gå foran som et godt eksempel og fastsætte et sparemål for den offentlige sektors bygninger på mindst være 1,5 pct. Allerede før direktivet trådte i kraft, tog Danmark de første skridt til at leve op til disse krav. I foråret 2005 udsendte Transport- og energiministeren et cirkulære om energieffektivitet i de bygninger, som benyttes af staten uanset om de er ejede eller lejede. Dels skal det faktiske forbrug, samt den gennemførte energimærkning med ledsagende rådgiverrapport om rentable energirenoveringer, offentliggøres på institutionens hjemmeside, og dels bliver hver enkelt institution forpligtet til at realisere besparelsespotentialer med tilbagebetalingstider på 5 år eller derunder. For at sikre at sagen ikke syltes, skal der skal udpeges en energiansvarlig person i hver institution. Kommunal driftsgevinst Som et led i Folketinget handlingsplan er cirkulæret for statens bygninger blevet udstrakt til også at omfatte kommuner og regioner. I den sammenhæng har kommunerne i henhold til en særlig bestemmelse i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse fået en automatisk adgang til at optage lån, hvis formålet er at realisere energibesparelser, som er anbefalet i mærkningen. Med energimærket i den ene hånd og låneadgangen i den anden kan kommunerne dermed opnå gevinster på deres driftsbudgetter. Offentlige institutioner udgør ca. 8 % af den samlede bygningsbestand. Endnu er den offentlige indsats beskeden. Som et konstruktivt eksempel på synliggørelse af energiforbruget er der i Århus Kommune blevet sat fokus på de kommunale skolers forbrug. Energirådgiver Ole Søgaard har udviklet et benchmarkingsystem, som gennem et samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, er blevet gjort landsdækkende. Tjekskoleforbrug.dk Systemet er internetbaseret og gør det muligt for alle at gå ind på den offentlig hjemmeside, dk og følge, om en skolen forbrug af el og varme har været faldende eller stigende, se skolens energimærke - og se hvordan skolen ligger i feltet sammenlignet med andre skoler pr. elev og pr. kvm. Det er også muligt at få konsekvenser af forskellige energiløsninger tjekket på hjemmesiden og se, hvad der kan spares på en given skole ved for eksempel at skifte til energiglas i vinduerne. Ole Michael Jensen, seniorforsker på SBi, har været med til at tilrettelægge systemet og ser mange muligheder i systemet, som det umiddelbart er muligt at overføre til mange andre områder. - Ikke blot den offentlige sektor kan få nytte af en sådan offentlig karakterbog på energiforbruget. Princippet kan overføres til brancher som hoteller og butikskæder. Man kan også forestille sig en benchmarking af sammenlignelige parcelhuse direkte på nettet, siger Ole Michael Jensen. -moh barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktører: Mogens Hjelm og Henrik Stig Sørensen Temabidrag: Lars Høier, Finn Bo Frandsen, Louise Phil og Jonas Møller Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Anja Binderup Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISBN

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Nu skal danske bygninger gøres energieffektive

Nu skal danske bygninger gøres energieffektive Nu skal danske bygninger gøres energieffektive Af specialkonsulent Jonas Møller, Dansk Byggeri En omfattende reform af energispareindsatsen i bygningsbestanden er i al stilfærdighed blevet vedtaget og

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Dansk Byggeri. Udlicitering og virksomhedsoverdragelse. Zapera Internetbaseret fokusgruppe Januar 2006. Side 1

Dansk Byggeri. Udlicitering og virksomhedsoverdragelse. Zapera Internetbaseret fokusgruppe Januar 2006. Side 1 Dansk Byggeri Udlicitering og virksomhedsoverdragelse Zapera Internetbaseret fokusgruppe Januar 2006 Side 1 Baggrund og formål med undersøgelsen Følgende afdækkes i undersøgelsen: Medarbejdernes generelle

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23.

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23. Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet 23. november 2015 Hovedbudskaber Højere energistandard giver højere boligpriser o Folk der energirenoverer får

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Træningsmodul 4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul 4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul 4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Alle 98 kommuner har gennemført spørgeskemaundersøgelsen.

Alle 98 kommuner har gennemført spørgeskemaundersøgelsen. N OTAT Opsamling på spørgeskemaundersøgelse om kommunernes brug af arbejdsklausuler og sociale klausuler i udbud KL har som opfølgning på økonomiaftalen for 2014, og på anmodning fra Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Ejendomsforeningen Danmark 15. september 2008 Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Den globale opvarmning er på dagsordenen. Forbruget af fossile brændsler på verdensplan er fortsat stigende.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere