Høring om budget

Transkript

1 Høring om budget

2 Foto: Kenneth Jensen. Første spadestik i Vinge 26. maj Det var ikke kun de voksne, der havde gang i spaderne. Øvrige billeder i publikationen er ligeledes taget af Kenneth Jensen. 2/34

3 Indholdsfortegnelse Indtægter og udgifter Hvor kommer pengene fra?... 6 Hvad bruges pengene til?... 6 Oversigt over totalbudget... 7 Fremadrettet råderum... 9 Børne- og skoleområdet Budgetmæssig status Fremtidige tiltag Fritidsområdet Budgetmæssig status Fremtidige tiltag Sundheds- og socialområdet Budgetmæssig status Fremtidige tiltag Ældreområdet Budgetmæssig status Fremtidige tiltag Beskæftigelse, Erhverv og Vækst Budgetmæssig status Fremtidige tiltag Teknik- og Miljøområdet Fremtidige tiltag Administrationsområdet Budgetmæssig status /34

4 Fremtidige tiltag Anlægsprogram /34

5 Høring Høringsperiode 7. september 23. september 2015 kl Høringssvar kan sendes til: eller Frederikssund Kommune Att.: Økonomi Torvet Frederikssund Borgermøde om budgetforslag Kom til borgermøde om budgetforslag for 2016 og hør om de væsentligste tiltag for de kommende år. På mødet gives en introduktion til forslaget endvidere vil der være mulighed for spørgsmål og dialog med medlemmer af byrådet. Mødet afholdes tirsdag den 15. september 2015 kl i: Frederikssund Hallerne (Dansesalen) Kalvøvej Frederikssund Tilmeld dig via senest mandag den 14. september. Alternativt kan tilmeldingen ske til byrådssekretariatet på tlf /34

6 Indtægter og udgifter 2016 Hvor kommer pengene fra? Den klart største del af Frederikssunds indtægter kommer fra skatter svarende til 70 pct. Skatteindtægterne består af indkomstskatter, selskabsskatter, grundskyld og anden skat på fast ejendom. Frederikssund er nettomodtager i forhold til tilskud og udligning, der udgør 15 pct. af indtægterne. Indtægter via refusioner fra staten vedrørende eksempelvis sygedagpenge og kontanthjælp udgør 6 pct. af indtægterne, mens salg af grunde primært i forbindelse med byudviklingsprojektet i Vinge udgør 4 pct. De resterende indtægter kommer fra brugerbetaling på daginstitutionsområdet mv. samt låneoptagelse. Endelig budgetteres med et træk på kassebeholdningen i gfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfg fgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgf gfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfg fgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgf Hvad bruges pengene til? Indtægterne anvendes på en lang række forskellige ydelser og typer af service. En stor del af udgifterne anvendes på de store kernevelfærdsområder såsom skole- og klubområdet (16 pct.), socialområdet (17 pct.), dagtilbudsområdet (7 pct.), sundhedsog forebyggelsesområdet (7 pct.) samt ældreområdet (11 pct.). Men også arbejdsmarkedsområdet herunder kontanthjælp og sygedagpenge lægger beslag på en betydelig del af indtægterne (16 pct.). Endelig skal det nævnes, at der budgetteres med et overskud i Bruttoudgifter mio. kr. Indtægter mio. kr Skatter Tilskud og udligning -481 Låneoptagelse Refusionsindtægter fra staten Anlæg - salg af grunde Brugerbetalinger Administration, myndighedsopgaver Administration - Byråd, IKT, øvrig adm. Bygninger, udenomsarealer m.v. Skole og klub Dagtilbud Socialområdet Kultur, Fritid og Idræt Ældre Sundhed og forebyggelse Arbejdsmarkedsområdet Veje og grønne områder Kollektiv trafik Forsyning Anlæg Renter, afdrag og udlån Opsparing gfggggggfggfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgf gfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfg fgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgfgf 6/34

7 Oversigt over totalbudget Totalbudgettet er Frederikssunds samlede husholdningsbudget. Her opgøres samtlige kommunens indtægter og udgifter i de enkelte budgetår. I perioden forbruger vi i alt 259 mio. kr. af de opsparede midler. Der er altså ikke balance i Frederikssunds økonomi i de kommende år, hvilket bl.a. skyldes øgede udgifter til ældreområdet. Der er således behov for effektiviseringer og optimeringer af driften i de kommende år for at genetablere den nødvendige balance. Heldigvis har vi et rigtigt godt udgangspunkt med en kassebeholdning på 318 mio. kr. i 2015 således, at vi har den fornødne tid til de nødvendige processer for at gennemføre effektiviseringerne på den bedst mulige måde og på de rigtige steder. I 2016 udgør Frederikssunds samlede driftsindtægter mio. kr. Heraf udgøres de mio. kr. af skatteindtægter i form af personskatter og grundskyld. Derudover modtager vi 481 mio. kr. i tilskud og udligning. I budgetforslaget er der forudsat en personskatteprocent på 25,4 en grundskyldspromille på 32,5 samt en dækningsafgift på erhvervsejendomme på 2,5 promille. likviditetsmæssige forskydninger mellem årerne. Der forudsættes således nettoindtægter på 83 mio. kr. i 2016, mens der i perioden samlet set budgetteres med nettoudgifter på 17 mio. kr. Disse likviditetsmæssige forskydninger er i sagens natur en medvirkende årsag til de store forskelle i det samlede resultat i de enkelte år. For at kunne opgøre det endelige resultat skal de årlige finansielle forpligtelser også medregnes. Det betyder blandt andet, at de årlige renter og afdrag på gælden samt mulighed for optagelse af nye lån skal indgå i resultatet. Alt i alt betyder det, at Frederikssunds budgetforslag ikke er i balance set over hele perioden , men at der forbruges af opsparede midler, hvilket tydeligt fremgår af nedenstående graf over udviklingen i vores likviditet. For at opnå balance er der således behov for yderligere effektiviseringer i størrelsesorden 50 mio. kr. I 2016 udgør Frederikssunds udgifter til driften mio. kr. I budgetforslaget er der indarbejdet forslag til effektiviseringer på 23 mio. kr. og udvidelser for 6 mio. kr. svarende til en budgetoptimering på 17 mio. kr. En budgetoptimering som øges til 55 mio. kr. i Der er indarbejdet anlægsinvesteringer i 2016 på 204 mio. kr. En stor del af disse anlægsinvesteringer vedrører udviklingen af den nye bydel Vinge. På lang sigt balancerer økonomien hertil, men der er betydelige 7/34

8 Totalbudget Alle beløb i mio. kr. Budgetforslag Overslag Overslag Overslag (- = indtægt + = udgift) Skatter, tilskud og udligning Driftsudgifter A. Strukturel driftsbalance ( - = overskud) Netto renteudgifter Optagne lån Afdrag på lån Finansforskydninger, deponeringer Mellemværende forsyningsområdet B. Råderum til anlægsarbejder (- = overskud) Anlægsarbejder Salg af bygninger og grunde C. Balance (- = opsparing) Likviditetsprognose Løbende likviditet Gns. likviditet Minimum ifølge øk. politik dec-14 mar-15 jun-15 sep-15 dec-15 mar-16 jun-16 sep-16 dec-16 mar-17 jun-17 sep-17 dec-17 mar-18 jun-18 sep-18 dec-18 mar-19 jun-19 sep-19 dec /34

9 Fremadrettet råderum I forbindelse med budgetarbejdet for 2016 er det besluttet, at kommunens økonomi skal styrkes således, at der opnås overskud på driften til finansiering af anlægsinvesteringer og afdrag på lån. Samtidig er det i forbindelse med regeringens aftale med kommunerne nationalt besluttet, at kommunerne i de kommende år skal frigive mindst 1 procent af den samlede ramme. Midlerne kan efterfølgende - via de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner - omprioriteres til eksempelvis sundhed, borgernære områder som ældre, børn, folkeskole m.v. Mange initiativer er iværksat for at styrke kommunens økonomi med effektiviseringer og arbejdet videreføres i forbindelse med næste års budgetlægning. Klik her for en nærmere beskrivelse af forslagene. Borgere og medarbejdere er blevet inddraget i overvejelserne om, hvilke områder, der kan effektiviseres og hvilke, der skal friholdes. Det har givet et godt input tidligt i processen. Vi vil derfor i de kommende år fortsat arbejde med, hvordan borgerne og medarbejderne bedst muligt kan inddrages i budgetarbejdet. Ikke alene hensynet til Frederikssunds bundlinje kræver store omstillinger. Det skyldes også alderssammensætningen i kommunen. De seneste års fald blandt 0-5 årige slår i gennem på skoleområdet, som reduceres med årige i perioden Med uændret serviceniveau betyder det faldende børnetal en reduktion på -29,0 mio. kr. i 2019, hvoraf -17,4 mio. kr. omhandler skoleområdet. Modsat betyder uændret serviceniveau til hjemmepleje og hjælpemiddelområdet samtidig med et stigende antal ældre borgere en samlet merudgift på 18,6 mio. kr. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% Befolkningsudvikling i procent 0-5 årig 6-16 årig årig årig 80 år Endelig betyder den vedtagne refusionsreform, at kommunerne gradvist overtager et større økonomisk ansvar for en række overførselsudgifter som f.eks. sygedagpenge og førtidspensioner. Det påvirker budgetterne ganske voldsomt med stigende udgifter på over 30 mio. kr. årligt i de kommende år hvilket kommunerne dog kompenseres for under ét. Det er vigtigt, at den positive udvikling fastholdes i Frederikssund, så der sikres et fortsat godt serviceniveau, ro om økonomien og budgetter, der holder også i årene fremover. 9/34

10 Effektiviserings- og udvidelsesforslag. Alle beløb i kr. (- = effektiviseringer + = udvidelser) Nr. Navn på forslag Samlede DRIFTS forslag Forslag til optimeringer Forøget belastningsgrad i skolefritidsordningerne (SFO) Lørdagsklub for årige med nedsat funktionsevne Rådighedsvagt som alternativ til nattevagt Specialundervisning - central pulje Ændret organisering på plejeområdet Reduktion i tilskuddet til brugerstyrede centre Ændret organisering af Hjemme- og sygeplejen Reduktion i den praktiske hjælp Fjerne tilskud til vikingebopladsen Politiske organisering - reduktion i antal samt vederlag Kollektiv trafik Kommunens køretøjer Energibesparelser Samling af beredskaber Nedlæggelse af Cafe Danner som beskæftigelsestilbud Øget virksomhedsindsats - rekruttering af medarbejdere Øget virksomhedsindsats - indsats for sygemeldte Fastholde virksomhedsindsats i virksomhedscentre - målrettet borgere på kanten af Cafe Danner integreres som en del af Højagergaards tilbud for beskyttet beskæftigelse Omorganisering af Job- og borgercentret Fortsættes på næste side. 10/34

11 Fortsat fra forrige side 021 Vederlagsfri fysioterapi og rideterapi Øget indsats - forebyggelse af hospitalsindlæggelser Ældrepuljen Kontorelever Justering af visse personalegoder Arbejdstidsændringer for administrativt personale Vikarbudgetter Tilpasning af administrationens uddannelsesbudgetter Space Management Ungdomsboliger til færdigbehandlede unge Flytning af Fasangården Afhænd kommunens spejderhytte Afhænd et antal fodboldbaner Nedlæg Græse Gamle Skole og Indvandrerhuset Bakkestrædet 1A Nedlæg Rytterskolen St. Rørbæk Samling af træningsenheden på Solgården og Nordhøj* Indkøb og konkurrence Hjemmepleje - udbud af fritvalgsleverandører Tøjvask på plejecentrene Madproduktion, kantinemad, mad til medarbejdere og borgere Teknologi Læringscentre i samdrift med folkebiblioteker Øget undervisningsandel for lærere SBSYS Børne og ungemodul Digitalisering af helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg *Forslag 036: Forudsætter en anlægsudgift i 2016 på 1,550 mio. kr., som er oplistet under forslag til nye anlæg. Fortsættes på næste side. 11/34

12 Fortsat fra forrige side Forslag til udvidelser Digital infrastruktur Etablering af digitale infostandere * Etablering af city-wifi til turister * Inventar Pedershave/ombygning/beklædning personale Etablering af tilbud og cykelture Etablering af tilbud om cykelture for beboere på handicapområdet Medlemskab af Fishing Zealand Etablering af akuttelefon i Social Service Udvikling af 85 støtten - pilotprojekt vedr. virtuel bostøtte Klubtilbud på specialområdet, Skolen ved Kæret Strategi for socialøkonomiske virksomheder Ansøgning om 2-årig fortsættelse af projekt Muserum (ROMU) * Etablering af nye plejeboliger på Tolleruphøj * Skadeforebyggelse - sikringstiltag Forhøjelse af tilskud til formidling J.F. Willumsens Museum * Klimatilpasningsplanen - diger (og anden kystsikring) Indsats mod brand hos bevægelseshæmmede borgere i eget hjem 145 De med *markerede forslag har en afledt anlægsudgift, som er oplistet under forslag til nye anlæg. 12/34

13 Børne- og skoleområdet Uddannelsesudvalget har det politiske ansvar for området, der dækker skole- og fritidstilbud, dagtilbud samt udsatte børn og unge. landsgennemsnittet. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at vi i Frederikssund har igangsat et projekt med det formål at forebygge anbringelser via en øget fokus på forebyggelse. Et projekt der på sigt forventes at medføre besparelser. Hovedposter på børne- og skoleområdet Samlet budget i mio. kr. Budgetmæssig status På skole- og fritidsområdet ligger udgifterne i Frederikssund på niveau med Region Hovedstaden, men over landsgennemsnittet. Den primære årsag til, at Frederikssund har et højere udgiftsniveau end landsgennemsnittet er højere udgifter til elever på specialskoler. Derfor indførte vi fra og med skoleåret en ny budgetmodel med det formål at skabe en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur, idet den nye budgetmodel medfører en mere tydelig sammenhæng mellem beslutning om specialundervisningstilbud og økonomisk ansvar Skole- og klubområdet Dagtilbud Familieområdet Udgifterne til dagtilbud i Frederikssund ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens Region Hovedstaden ligger på et noget højere niveau. Årsagen til den store forventede stigning i udgifterne i Frederikssund fra 2014 til 2015 er en kombination af nogle ændrede forudsætninger i befolkningsfremskrivningen og afskaffelse af den resterende lukkeuge. Regnskabsresultatet for 2015 forventes således at ligge nogenlunde på niveau med resultatet for I de senere år er der sket et betydeligt fald i antallet af 0-5 årige. De faldende udgifter frem mod 2012 vidner således om, at vi løbende har evnet at tilpasse kapaciteten til antallet af børn, snarere end det er udtryk for et fald i serviceniveauet. Derimod er der rent faktisk sket en stigning i serviceniveauet i 2014 og 2015, idet en af to lukkeuger blev afskaffet i 2014, mens den resterende lukkeuge afskaffes i I forhold til udsatte børn og unge ligger Frederikssund på et højere udgiftsniveau end både Region Hovedstaden og Skole- og fritidsområdet Udgifter opgjort pr årig B2015 Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit 13/34

14 Dagtilbud Udgifter opgjort pr. 0-5 årig B2015 Udsatte børn og unge Udgifter opgjort pr årig Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit sociale kompetencer og karakterdannelse samtidig med at alle børn trives uanset de forudsætninger børnene har med hjemmefra, etnicitet, alder og køn. Næsten alt, hvad en lærer eller pædagog laver med børn giver læring i et eller andet omfang. Men det er naturligvis afgørende at benytte de værktøjer og metoder, der virker mest effektivt. Der findes i dag en stor mængde forskning, som netop viser, hvad der virker mest effektivt. I Frederikssund tager vi udgangspunkt i denne forskning i forbindelse med planlægningen af undervisning mv. Sammen med Aalborg Universitet og 12 andre kommuner deltager Frederikssund i projektet Program for LæringsLedelse. Projektet er finansieret af A.P. Møller Fonden. Der er tale om et fire årigt udviklingsprojekt, hvor skolerne lærer at arbejde målstyret med indsatser indsatser der har virket i andre lande eksempelvis Canada og New Zealand. En af erfaringerne fra projektet er, at der er behov for ledelse tæt på undervisningen, idet man ved, at en effektiv vejledning fra ledelsen til lærere og pædagoger har en positiv effekt. På den baggrund har vi via en ledelsesreform på skoleområdet ansat en række pædagogiske ledere, der bl.a. kan varetage arbejdet med en sådan vejledning B2015 Fremtidige tiltag Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit I Frederikssund ønsker vi at skabe en skole, hvor alle arbejder fokuseret med at hæve såvel det faglige niveau som børnenes Endvidere deltager vi sammen med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik & Idrætsforeninger (DGI) i projektet Krop og Kompetencer, der ligeledes er finansieret af A.P. Møller Fonden. Projektet har fokus på, hvordan man på en kvalificeret måde arbejder med bevægelse i skolen både i idrætsundervisningen og som en integreret del af den øvrige undervisning. Medarbejderne på skolerne i Frederikssund har det seneste år været på såkaldte True North kurser, der bygger på den nyeste hjerneforskning, og hvor der arbejdes med pædagogiske redskaber til at gøre undervisningen mere varieret og mere målrettet. Samtidig arbejdes der i faglige teams, da vidensdeling og sparring er vigtigt for at skabe gode læringsmiljøer og undervisning af god faglig kvalitet. 14/34

15 Et af de absolut vigtigste parametre til øget læring er børnenes egne forventninger. Et af formålene med True North kurserne er netop at give personalet redskaber til at arbejde med børnenes ønske om og tro på at de kan tilegne sig den ønskede viden. Endelig har vi hele tiden fokus på i det omfang de tidsmæssige ressourcer er til stede at øge graden af linjefagsdækning. Som det fremgår af ovenstående er fokus på skoleområdet i disse år i høj grad på at øge kompetencerne hos personalet. Det er en omfattende proces, der også kræver en kulturændring, hvor gamle vaner lægges på hylden. Men formålet er helt klart nemlig at skabe de bedst mulige sociale, uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger for vores børns fremtid. Med de senere års betydelige fald i antallet af 0-5 årige arbejder vi på fortløbende at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen på dagtilbudsområdet. Siden 2007 er der således nedlagt 23 daginstitutioner eller afdelinger og nedlagt ca. 100 dagplejestillinger som følge af det faldende børnetal. I de kommende år vil antallet af 0-5 årige fortsat være svagt faldende, hvorfor der i 2016 forventes en yderligere reduktion i kapaciteten og eventuelt lukning af 1-2 børnehuse og et antal dagplejepladser. Når vi kigger lidt længere frem vil der omvendt være en stigning i antallet af 0-5 årige primært på grund af planerne om en ny by i Vinge. Det indgår naturligvis også i de løbende kapacitetsovervejelser. Ud over den løbende kapacitetstilpasning arbejder vi målrettet på at etablere større og mere bæredygtige børnehuse med gode faglige miljøer og legerelationer. I efteråret 2015 påbegyndes arbejdet med at etablere to nye børnehuse i Skibby som erstatning for de fire nedslidte og små børnehuse i Skibby. Det forventes, at det første børnehus kan stå færdigt i foråret forskellige hjælpetiltag med henblik på at fastholde udsatte børn og unge i deres nærmiljø hos deres forældre, i deres skole og blandt deres venner. En omstilling, der allerede har medført en ganske betydelig reduktion i antallet af børn, som er anbragt uden for eget hjem. Samtidig er der sket en markant ændring i den valgte placeringsforanstaltning. For to år siden var halvdelen af de omfattede børn og unge anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted. I dag er det kun hver tredje. I stedet anvendes der i højere grad plejefamilier, eget værelse med pædagogisk tilsyn og anbringelse i barnets eget netværk. I det hele taget har vi fokus på forebyggelse. Siden 2012 har der således været placeret forebyggelseskonsulenter på overbygningsskolerne, hvilket har medført gode resultater. Derfor udvides løsningen, så der nu også er placeret sagsbehandlere i skoledistrikterne for de 0-12 årig. I den forbindelse udestår der fortsat et arbejde med at etablere velfungerende tværfaglig rådgivning til lærer og pædagoger. Dette vil ske i et samarbejde mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, sundhedsplejen, Udviklingscenter for Børn og Børnekultur samt skoler og dagtilbud. Endvidere arbejder vi løbende på at gøre de forebyggende hjælpeforanstaltninger så effektive som muligt. Som noget nyt vil vi med inspiration fra bl.a. Gladsaxe Kommune indføre en særlig feedbackmetode, hvor forældrene og barnet/den unge efter hver session bliver spurgt ind til deres udbytte med henblik på optimering af indsatsen. På området for udsatte børn og unge fortsætter omstillingen fra anbringelser uden for eget hjem og kommune til etablering af 15/34

16 Fritidsområdet Fritidsudvalget har det politiske ansvar for området, der dækker folkebiblioteker, idrætsfaciliteter for børn og unge, museer, folkeoplysning mv Fritidsområdet Udgifter opgjort pr. indbygger Budgetmæssig status Fritidsområdet er et område, hvor frivillig arbejdskraft spiller en væsentlig rolle, hvorfor udgiftsniveauet kun i begrænset omfang er udtryk for det tilbudte serviceniveau. Udgifterne til fritidsområdet i Frederikssund ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens Region Hovedstaden har højere udgifter. Udgiftsniveauet i Frederikssund skal ses i lyset af, at vi har en betydelig frivilligindsats, som vi hele tiden søger at understøtte ved at skabe så gode forhold for det frivillige arbejde som muligt. 7 6 Hovedposter på fritidsområdet Samlet budget i mio. kr Folkebiblioteker Idrætsfaciliteter for børn og unge Øvrige kulturelle opgaver Museer Folkeoplysning B2015 Fremtidige tiltag Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit I 2014 satte vi gang i en proces, der skulle lede frem mod en ny fritidspolitik i Frederikssund. I løbet af processen har der bl.a. været afholdt dialogmøder med interesserede borgere samt dialogmøder med de tre samarbejdsorganisationer på fritidsområdet Frederikssund Idrætsråd, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd og Kulturrådet i Frederikssund. Af drøftelserne stod fem centrale temaer klart frem: Byens rum, faciliteter, foreningslivet, selvorganisering og talentudvikling. På den baggrund er der sat gang i et konkret arbejde med at formulere en fritidspolitik. Det er forventningen, at politikken vil blive sendt i høring i oktober måned 2015 og endelig vedtaget i december. Efter endelig vedtagelse skal der formuleres handleplaner med henblik på konkret implementering. Der gennemføres i øjeblikket en række analyser, der sigter mod at afklare, om de bygninger, udearealer og faciliteter, som er til rådighed udnyttes optimalt. Idrættens Analyseinstitut bistår 16/34

17 Frederikssund i arbejdet, og de første analyseresultater forventes primo /34

18 Sundheds- og socialområdet Sundhedsudvalget har det politiske ansvar for området, der dækker kommunens sundhedsfremmende indsatser, aktivitetsbestemt medfinansiering samt voksne med særlige behov herunder psykisk syge og misbrugsområdet. Hovedposter på sundheds- og socialområdet Samlet budget i mio. kr. Budgetmæssig status På sundheds- og forebyggelsesområdet ligger Frederikssund på samme udgiftsniveau som Region Hovedstaden, mens landsgennemsnittet ligger lavere Social service Sundhed og forebyggelse Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering som er det beløb, Frederikssund afregner over for Region Hovedstaden i forhold til vores brug af regionale sundhedsydelser udgør langt den største del af kommunernes samlede udgifter til sundhed og forebyggelse (ca. 78 pct. i Frederikssund i 2014). Derfor ses også samme billede som under de samlede udgifter til sundhed og forebyggelse nemlig at Frederikssunds udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering ligger på niveau med Region Hovedstaden, mens landsgennemsnittet ligger lavere. I forhold til voksne med særlige behov har Frederikssund et højere udgiftsniveau end både Region Hovedstaden og landsgennemsnittet, hvilket primært skyldes en høj tilgang og aktivitetsniveau dvs. mange borgere får et eller flere tilbud inden for området Sundhed og forebyggelse i alt Udgifter opgjort pr. indbygger Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemnit B /34

19 Aktivitetsbestemt medfinansiering Udgifter opgjort pr. indbygger B2015 Voksne med særlige behov Udgifter opgjort pr. 18+ årig B2015 Frederiksund Region Hovedstaden Landsgennemsnit Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit Fremtidige tiltag Som det fremgår ovenfor har der i de senere været en stigning i udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering i såvel Frederikssund som i resten af Region Hovedstaden og landet. I Frederikssund kan det høje udgiftsniveau bl.a. forklares ved relativt mange genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser. Dette skal vi blive bedre til at håndtere. Ikke mindst set i lyset af ændringen i hospitalsstrukturen i de kommende år med etableringen af de nye supersygehuse. Nordsjællands Hospital i Hillerød forventes således at stå færdigt i Kapaciteten på hospitalet vil være mindre end den nuværende, hvorfor der kan være færre borgere indlagt. Hospitalerne arbejder allerede nu på at ændre behandlingsmetoder og arbejdsgange med henblik på at være klar i Det betyder, at flere og flere opgaver vil blive lagt ud til kommunerne i de kommende år, og at opgaverne i kommunerne bliver mere og mere komplekse. I Frederikssund kan vi allerede nu mærke et øget pres. Antallet af borgere, der får et genoptræningsforløb efter indlæggelse, har således været støt stigende. I løbet af de seneste år har Frederikssund således modtaget 8 pct. flere genoptræningsplaner fra hospitalet pr. år. På den baggrund har vi ændret organisationen på træningsområdet, herunder sammenlagt træningsfaciliteterne på færre matrikler. Det har været med til at effektivisere træningsområdet, samtidig med at opgaveløsningen fastholdes på et højt fagligt og specialiseret niveau. Endvidere er det væsentligt, at det gode samarbejde med Nordsjællands Hospital fastholdes og udvikles yderligere. Det unikke samarbejde med hospitalet, hvor Frederikssund fik mulighed for at etablere Rehabiliteringsafdelingen på hospitalet, har allerede vist sig at have en stor betydning i det daglige samarbejde. Der udvikles således initiativer på akutområdet, der 19/34

20 forventes at medføre reduktioner i antallet af særlige forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser De praktiserende læger er også en vigtig samarbejdspartner, og samarbejdet med dem skal ligeledes styrkes og udvikles yderligere. Blandt andet fordi de med deres gate-keeper rolle er afgørende for hvor mange borgere, der indlægges. Det kommunalt-lægelige udvalg mødes fire gange årligt. På disse mødes sikres informationsudveksling mellem parterne, ligesom nye opgaver og indsatser samt ny lovgivning drøftes. Frederikssund har i august 2015 ansat en praksiskonsulent. En praksiskonsulent er en praktiserende læge, der frikøbes et antal timer om ugen til at varetage den løbende koordinering og samarbejde mellem de praktiserende læger og kommunen. Det er vigtigt, at de praktiserende læger har kendskab til Frederikssunds tilbud på sundhedsområdet bl.a. med det formål at undgå indlæggelser, der kan håndteres kommunalt. Endelig skal det nævnes, at Frederikssund i foråret 2015 vedtog en sundhedspolitik. Politikken skal være med til at sikre et øget fokus på det borgerrettede forebyggelsesarbejde, herunder implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. På baggrund af det relativt høje udgiftsniveau på det sociale område i Frederikssund har vi i de senere år arbejdet med en omstilling af det sociale område for at nedbringe udgifterne samtidig med at der sikres en udvikling i tilbuddene til glæde for borgerne. Der er blevet sat fokus på, hvordan et tættere samarbejde mellem myndighedsfunktionen og driftsdelen kan opnås, og hvordan Frederikssund kan arbejde med en hjemtagningsstrategi så de borgere, der har et ønske om at blive i Frederikssund eller vende hjem til Frederikssund i et kommunalt tilbud får mulighed for det. Strategien medfører en dobbeltgevinst fordi borgerne får det bedste tilbud samtidig med, at vores egne tilbud anvendes optimalt. Der er endvidere arbejdet med en udvikling af tilbudsviften på det sociale område, hvilket bl.a. betyder, at socialpsykiatriens aktivitets- og samværstilbud samles på én adresse med en udvidet åbningstid for borgerne. Der indføres i større omfang end i dag gruppeforløb i socialpsykiatrien. Dette giver mulighed for at tilbyde en indsats til flere borgere ad gangen og samtidig styrke netværksdannelsen blandt borgerne. Ungeindsatsen styrkes gennem udvikling af tættere samarbejde med familiekonsulenterne og ved at flytte Spiren til Thorstedlund. Desuden foreslås det, at der overflyttes pladser vedrørende beskyttet beskæftigelse fra Skibbyhøj til Højagergaard, og at Cafe Danner overføres fra beskæftigelsesområdet til den beskyttede beskæftigelse. Denne omorganisering giver mulighed for tilbud om mere dynamiske forløb med flere valgmuligheder for den enkelte borger. Der lægges således op til en lang række initiativer på det sociale område, hvor der bl.a. er fokus på nye arbejdsmetoder også på tværs af fagområder højere grad af systematik og øget opfølgning. Kombineret med den nye organisationsform, der træder i kraft pr. 1. januar 2016, er der reelt tale om en betydelig kulturændring. Alt sammen med det formål at skabe en bedre og mere effektiv indsats på det sociale område i Frederikssund. Det bemærkes, at de konkrete forslag har været i selvstændig høring fra 3. juli til 20. august 2015 bortset fra forslaget om Cafe Danner og er således ikke en del af den generelle høringsproces i forhold til budgettet for /34

21 Ældreområdet Velfærdsudvalget har det politiske ansvar for området, der primært dækker ældreområdet (pleje og omsorg, hjælpemidler mv.), men også personlige tillæg samt boligydelse til pensionister. Budgetmæssig status Frederikssunds udgifter på ældreområdet ligger på et lavere niveau end i såvel Region Hovedstaden som landsgennemsnittet Ældreområdet Udgifter opgjort pr. 65+ årig Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit En af forklaringerne på de relativt lave udgifter på ældreområdet er, at vi har relativt mange yngre ældre (65-75 årig). Yngre ældre vil alt andet lige have et mindre plejebehov og vil derfor være mindre udgiftskrævende. Samtidig vil der imidlertid inden for en relativ kort årrække opstå et betydeligt udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. En fastholdelse af det nuværende serviceniveau i hjemmeplejen vil således betyde årlige merudgifter på ca. 41 mio. kr. i 2026 med den forventede befolkningsudvikling. Hovedposter på ældreområdet Samlet budget i mio. kr B2015 Fremtidige tiltag På ældreområdet har vi i Frederikssund løbende arbejdet med effektiviseringer af driften, hvor indførelse af velfærdsteknologi, nye arbejdsgange og omorganiseringer har været i fokus. Dette arbejde har sammen med de relativt mange yngre ældre været med til at sikre et lavt udgiftsniveau på området. Men som nævnt vil vi i de kommende år opleve en øget efterspørgsel på hjemmepleje mv. i takt med befolkningsudviklingen. 342 Andre serviceudgifter Personlige tillæg og boligstøtte Ældreområdet Desuden betyder udviklingen i hospitalsstrukturen, nye behandlingsformer og korte patientforløb på hospitalerne, at kommunerne allerede på nuværende tidspunkt har fået flere opgaver. En udvikling der vil fortsætte i de kommende år. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for ældre medicinske patienter er således reduceret fra 5,8 dage til 4,7 dage i perioden Det betyder, at flere borgere har behov for kommunale rehabiliteringsforløb, sygepleje og hjemmepleje efter sygehusbehandling. 21/34

22 tværfaglige teams i tæt samspil med borgeren og de pårørende. Samtidig er rehabiliteringsperspektivet nu integreret i alle opgaver således, at Frederikssund lever op til lovkravet om, at der skal tilbydes et kortere rehabiliteringsforløb forud for vurderingen af behovet for personlig og praktisk hjælp. Sideløbende er der etableret et område med sygepleje herunder akutteamet hvor de mere specialiserede opgaver kan løses. Det drejer sig om opgaver, hvor det er hensigtsmæssigt, at de varetages af få personer eksempelvis sårpleje, palliation og akutte opgaver. Akutteamet har særligt fokus på målgrupper med særlige behov, og som er i fare for at blive indlagt og genindlagt. Det kan for eksempel være borgere, som udskrives fra hospitalet med akut behov for intensiv sygeplejefaglig indsats eller borgere, hvor hjemmeplejen vurderer, at der er behov for en anden særlig indsats, end den der typisk vil blive tilbudt. Det er vigtigt, at ældre fastholder et højt funktionsniveau i det omfang det er muligt dels for deres egen skyld men også for at mindske presset på de kommunale ydelser. Derfor tilbyder vi blandt andet på de brugerstyrede centre mange aktiviteter med mulighed for at bevæge sig og have socialt samvær, med det formål at de ældre kan fastholde et højt funktionsniveau så længe som muligt. På den baggrund vil der i de kommende år blive arbejdet med at øge antallet af social- og sundhedsassistenter samt kompetenceudvikling til social- og sundhedshjælperne. Desuden har vi omorganiseret hjemmeplejen i syv distrikter, så sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere arbejder sammen med terapeuter i Udbygningen af plejecentret Pedershave forløber som planlagt, og de 36 nye pladser forventes taget i brug med udgangen af Samtidig planlægges 19 nye plejeboliger på centret Tolleruphøj til ibrugtagning i Borgere, der får en plejebolig, har behov for pleje og omsorg. Men der ses en stigende tendens til, at disse borgere også har behov for andre indsatser i forhold til eksempelvis kognitive funktionsnedsættelser, udadreagerende adfærd eller psykiatriske problemer. Derfor har vi etableret en specialiseret afdeling på De Tre Ege til midlertidigt ophold for borgere med behov for en særlig indsats. Det næste skridt bliver udvikling af permanente pladser til borgere med komplekse problemstillinger. 22/34

23 Beskæftigelse, Erhverv og Vækst Vækstudvalget har det politiske ansvar for området, der dækker kommunens beskæftigelsesindsats herunder forsørgelsesydelser og aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere og flygtninge samt erhvervs- og turismeindsatsen. Endvidere medtages førtidspensionsområdet, hvor det politiske ansvar for budgettet ligger i Velfærdsudvalget. Hovedposter på beskæftigelse, erhverv og vækst Samlet budget i mio. kr Ungdommens uddannelsesvejl. Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering og løntilskud Førtidspensioner Budgetmæssig status 59 Beskæftigelsesordninger Forsikrede ledige Udgifterne til kontanthjælp i Frederikssund ligger på et lavere niveau end både Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Stigningen i udgifterne frem mod 2013 og det efterfølgende fald afspejler de generelle økonomiske konjunkturer Erhverv og turisme I forhold til sygedagpenge har Frederikssund højere udgifter end såvel Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Det højere niveau skal imidlertid ses i lyset af, at udgifterne til førtidspension er lavere i Frederikssund end Region Hovedstaden og landsgennemsnittet, fordi vi er blandt de kommuner, der tilkender færrest førtidspensioner. Det har i sagens natur den konsekvens, at flere borgere forbliver på sygedagpenge og kontanthjælp under en længerevarende indsats med henblik på at sikre en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ses der på de samlede udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension fremgår det, at Frederikssund har det laveste udgiftsniveau Kontanthjælp Udgifter opgjort pr årig B2015 Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit 23/34

24 Førtidspension Udgifter opgjort pr årig Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit Samlet udgift til kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge Udgifter opgjort pr årig Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit B B Sygedagpenge Udgifter opgjort pr årig Fremtidige tiltag Den begyndende positive udvikling i beskæftigelsen og fald i ledigheden, der ses i 2015, forventes at fortsætte i B2015 Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit Det er vigtigt, at Frederikssund understøtter denne udvikling via en hurtig og effektiv hjælp til rekruttering af arbejdskraft til virksomhederne herunder målrettet opkvalificering af ledige til jobåbninger så virksomhedernes udvikling og vækst får de bedst mulige vilkår. Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet skal også bruges til en mere virksomhedsnær indsats til borgere, der er længere væk fra ordinær beskæftigelse på grund af andre udfordringer end ledighed i overensstemmelse med de beskæftigelsesreformer, der er gennemført i løbet af de seneste år. I reformerne lægges der således op til en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats overfor bl.a. kontanthjælpsmodtagere med vanskeligheder udover ledighed 24/34

25 og borgere i de såkaldte ressourceforløb, der har behov for en helhedsorienteret indsats. Ligeledes vil indsatsen til sygemeldte borgere blive endnu mere direkte rettet mod at hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdspladsen, muligvis som delvist raskmeldt i en periode. At have tilknytning til sin arbejdsplads, mens man er syg, giver de bedste muligheder for at vende tilbage til jobbet og det viser sig ofte, at sygeperioden forkortes. I Frederikssund ønsker vi at styrke den tidligt opsøgende vejledning til arbejdspladserne. En effektiv fastholdelsesindsats er også til gavn for virksomhederne. I det hele taget vil øget service og samarbejde med virksomhederne være et væsentligt indsatsområde i I løbet af efteråret 2015 etableres ungekontakten på Campus således, at den forstærkede indsats for at sikre, at flere unge får en uddannelse får et konkret fysisk udtryk og en geografisk sammenhæng til de lokale uddannelsesinstitutioner. Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner og de forskellige fagområder, der arbejder med unge, samles i Ungekontakten og kommunens unge modtager en hurtig og koordineret indsats. Målet er, at alle unge i Frederikssund påbegynder og gennemfører en uddannelse. Frederikssund kan i 2016 ligesom i 2015 forvente at modtage op mod 130 flygtninge og deraf følgende familiesammenføringer, hvorfor integrationsindsatsen er af afgørende betydning. Integrationsindsatsen blev i 2015 samlet i Job & Borgercentret for at sikre, at den helhedsorienterede og koordinerede indsats for hele familien har selvforsørgelse som mål. En aktiv beskæftigelsesfremmende indsats skal fra et tidligt tidspunkt sikre, at de nye borgere i Frederikssund hurtigt får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Erfaringen viser, at en tilknytning til en arbejdsplads er den bedste måde at skabe et godt integrationsforløb for den enkelte voksne og dermed for hele familien. Fastholdelse af eksisterende arbejdspladser og etablering af nye er en fundamental forudsætning for vækst i Frederikssund. Derfor arbejder vi målrettet på at forbedre vilkårene for erhvervslivet. Frederikssund skal være stedet, som erhvervslivet naturligt vælger. Det kræver, at vi hele tiden udvikler vores ErhvervPlus-koncept, der aktuelt indeholder: At sikre hurtig, koordineret sagsbehandling i byggesager, der vedrører erhvervsbyggeri En tæt og fortrolig dialog på alle niveauer af en given sag En løbende justering af erhvervslivets rammebetingelser Identificering af mulige symbiose-projekter 25/34

26 Afholdelse af en årlig erhvervskonference, hvor kommunen er vært Løbende besøg og områdemøder i kommunens erhvervsområder Den foreløbige indsats har resulteret i, at Frederikssund senest har bevæget sig fra nr. 49 til nr. 14 i Dansk Byggeris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. I Frederikssund ønsker vi ikke bare at fastholde denne position, men at forbedre den. Arbejdet med dette understøttes af den vedtagne Strategi for Tværfaglig Erhvervsservice, der kan udvikle ErhvervPlus-konceptet samt det tværgående samarbejde i den kommunale administration omkring alle aspekter af erhvervsservicen. etableringen af et egentligt turistsekretariat, der drives af Frederikssund Erhverv. Sekretariatet arbejder målrettet på at udmønte turismestrategiens indsatsområder herunder udvikling af detailhandlen. Konkret har vi sat forundersøgelser i gang af mulighederne for etablering af et kultur- og havnebad i Frederikssund Havn. I løbet af efteråret 2015 forventer vi at tage stilling til eventuelt videre tiltag i den forbindelse. Endvidere har vi med afsæt i tidligere vedtagne erhvervspolitiske pejlemærker udarbejdet vision, temaer og mål for vækst- og erhvervspolitikken. Temaerne indgår i kommunes Plan- og Agenda 21-strategi, der sendes i offentlig høring i løbet af efteråret Med afsæt i disse temaer arbejder vi videre med en præcis definering af, hvordan målene i praksis skal nås. Derudover har vi taget initiativ til at nedsætte et Vækstråd, som afløser for det nu nedlagte Lokale Beskæftigelsesråd. Vækstrådet er sammensat med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, Frederikssund Erhverv samt Byrådet og den kommunale administration. Rådet kan anbefale tiltag overfor kommunen samt udtale sig om givne emner på kommunens anmodning. Aktuelt arbejder Vækstrådet på mulige scenarier til forstærkning af uddannelsestilbuddene i kommunen samt branding af erhvervsmulighederne. Frederikssund indeholder mange kulturelle og rekreative værdier, som forventes at kunne understøtte væksten. Vores langsigtede mål og indsatsområder er beskrevet i Turismestrategi for perioden Indsatsen på turistområdet er desuden blevet forstærket i form af 26/34

27 Teknik- og Miljøområdet Teknisk udvalg har det politiske ansvar for området, der bl.a. dækker byudviklingsprojekter, kollektiv transport, natur og miljø, kommunale bygninger, affald, energi og infrastruktur. Hovedposter på teknik- og miljøområdet Samlet budget i mio. kr. De første etagemeter i Vinge Centrum kommer til at bestå af boliger private såvel som almene erhverv, detailhandel og en række offentlige funktioner såsom børnehus, konferencecenter, kampsportcenter, bibliotek samt erhvervs- og udstillingscenter. Fra den nye fjordforbindelse, som står færdig i 2019, vil det blive let at komme med bil til Vinge Station, hvor der vil blive etableret pendlerparkeringspladser Kommunale bygninger Hovedvedligeholdelse Servicekorps Udenomsarealer Energi Veje og grønne områder Færgedrift Natur og Miljø Kollektiv trafik I Vinge vil der være fokus på, hvordan en C0 2 -neutral by kan realiseres, og hvordan en miljømæssig bæredygtig tilværelse kan integreres i hverdagen uden at gå på kompromis med funktionalitet og livskvalitet. Det kommende år vil give de første konkrete bud på, hvordan dette kan realiseres og vil være med til at sætte Vinge på dagsordenen både nationalt og internationalt. Driften af de omkring m 2 kommunale bygninger er en vigtig og ressourcekrævende opgave. Derfor er der i de kommende år fokus på, hvordan vi kan optimere anvendelsen og driften. Det handler ikke kun om besparelser, men i lige så høj grad om at tilbyde bedre service og faciliteter til de mange brugere. Det vil bl.a. ske via: Fremtidige tiltag Udviklingen af den nye bydel i Vinge tager for alvor fart i 2016, hvor byggeriet af de første boliger i Deltakvarteret forventes igangsat. Etableringen af Vinge Centrum herunder Vinge Station udbydes til et privat udviklingsselskab. Udbuddet forventes gennemført primo 2016, hvorefter realiseringen af etape 1, der består af etagemeter går i gang. Byggestart forventes at finde sted ultimo Optimering af anvendelsen gennem øget fælles benyttelse Fokus på optimering af de samlede driftsomkostninger som for eksempel rengøring, vedligeholdelse, vand-, energi- og varmeforbrug mv. Udfasning af bygninger, der ikke er tidssvarende Et andet vigtigt indsatsområde er den kollektive transport. Her samarbejder vi med Movia og nabokommunerne om at tilrettelægge den kollektive bustrafik så optimalt som muligt. Der er tradition for at inddrage borgerne, når der planlægges større ændringer i busdriften. Dette sker gennem borgermøder samt en løbende dialog med foreninger, erhvervsliv og 27/34

28 interesseorganisationer. I de kommende trafikbestillinger vil Frederikssund have fokus på: Flest mulige skoleelever med kollektiv trafik Med kollektiv transport til arbejde og uddannelse Bedre busbetjening af landsbyerne. Et nyt initiativ er Flextur. En Flextur er ikke som en almindelig bustur. Her er der mulighed for at blive hentet hjemme, i svømmehallen, i biografen eller hvor som helst. En Flextur har ingen fast køreplan og kan bestilles til det tidspunkt, man ønsker. Ordningen vil løbende blive evalueret. 28/34

29 Administrationsområdet Økonomiudvalget varetager hele Frederikssunds økonomistyring, men har samtidig det direkte politiske ansvar for administrationsområdet, der dækker beredskab, den politiske organisation, løn og øvrige udgifter til administrativt personale, tjenestemandspensioner, rengøring mv. Budgetmæssig status Frederikssunds udgifter til administration ligger over landsgennemsnittet, men under Region Hovedstaden. Antallet af administrative årsværk i Frederikssund har ligget relativt stabilt på knap 400 i de senere år dog med en svag stigende tendens. Den svage stigende tendens er bl.a. udtryk for, at vi i de senere år har foretaget en række investeringer i administrativt personale med henblik på styrkelse af sagsbehandlingen på nogle af de helt centrale kommunale kerneområder for at realisere besparelser på fagområderne. Endvidere dækker det relativt stabile antal af administrative årsværk over forskydninger mellem, hvor mange ressourcer der anvendes på de forskellige områder således, at ressourcerne anvendes så optimalt som muligt Hovedposter på administrationsområdet Samlet budget mio. kr Administration Udgifter opgjort pr. indbygger Beredskab Politisk organisation Løn til myndigheds personale Løn til administrativt personale Øvrig administration IT og telefoni Tjenestemandspens., Barsels- og Lønpuljer Rengøring Forsikringer Frederikssund Region Hovedstaden Landsgennemsnit B /34

30 Fremtidige tiltag På beredskabsområdet sker der store forandringer i Efter anvisning fra staten er kommunerne blevet pålagt at gå sammen i større enheder bl.a. med det formål at drive beredskaberne økonomi. Et konkret eksempel på dette er den sammenlægning af Borgerservice og Jobcentret, som vi har gennemført her i Sammenlægningen betyder bl.a., at der fremadrettet skal etableres én samlet modtagelse af borgeren uanset dennes ærinde. Samtidig med denne professionalisering medfører sammenlægningen, at der kan nedlægges syv stillinger. Digitaliseringen fortsætter i de kommende år, og det kan konstateres, at en stadigt stigende gruppe af borgere nu efterspørger selvbetjeningsløsninger på områder, hvor de ikke er udviklet endnu. Det er særdeles positivt, fordi nye digitale løsninger i mange tilfælde er mere omkostningseffektive samtidig med at de hæver kvaliteten i ydelserne. På den baggrund vil der i de kommende år blive indført stadigt flere digitale løsninger, og på de store velfærdsområder som sundhed og læremidler i folkeskolen sker der i disse år en rivende udvikling, der er med til at understrege, at digitalisering er meget mere end strøm på traditionelle blanketter billigere end i dag. For Frederikssund betyder det konkret, at der som minimum skal spares 1,4 mio. kr. på området fra For at imødekomme dette krav med mindst mulige servicereduktioner for borgerne er vi gået sammen med Hillerød, Gribskov, Egedal og Furesø om at danne et nyt fælles beredskabsselskab. Det nuværende beredskab i Frederikssund drives allerede i dag i et fælles selskab med Halsnæs, der også vil blive en del af det nye selskab. Administrationen af det nye selskab forventes placeret i Frederikssund. I Frederikssund arbejder vi hele tiden på, at opgaverne skal løses så effektivt som muligt både i forhold til kvalitet og Frederikssund har i mange år arbejdet målrettet og fokuseret på at optimere alle indkøb. Vores erfaring er, at der kan spares mange penge ved at sikre et professionelt setup omkring indkøbsopgaven, og der vil ofte være store fordele ved at gå sammen med andre kommuner, eller ved at købe ind via de fælles nationale aftaler, der indgås via Statens og Kommunernes Indkøbsservice. For at lette indkøbsopgaven i dagligdagen, er der indført et nyt elektronisk indkøbssystem, der både sikrer, at det er de rette varer der bestilles, og at de købes til den rette pris. Konkurrenceudsættelse af udvalgte opgaveløsninger er et redskab, der med fordel kan benyttes på de områder, hvor der er et veludviklet marked med tilstrækkelig konkurrence. Et alternativ kan være at søge flere tværkommunale samarbejder med vores nabokommuner, på de områder hvor volumen hos os selv er begrænset, eller hvor der fordres specialist kompetencer, som det kan være svært for den enkelte kommune at råde over. 30/34