Årsplan Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsplan 2007 - Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007"

Transkript

1 Årsplan Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007 Klubben Søborg -

2 Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 180 medlemmer i fritidsklubben og 100 medlemmer i ungdomsklubben. Det ugentlige timetal er på 386 timer, som er fordelt på følgende måde: 7 medarbejdere på fuld tid, 2 medarbejdere på deltid, 5 timelønnede dag- og aftenmedarbejdere og en studerende i lønnet praktik. Derudover styres rengøringen af GKR, der har 1 rengøringsassistent på fuldtid. Fritidsklubben er åben mandag til fredag kl På skolefridage og i ferier er der åbent fra klokken Åbningstiden søges tilpasset medlemmernes skolesluttid. Ungdomsklubben er åben mandag til torsdag kl og søndag kl (i skolernes sommerferie lukket om søndagen) Tiden mellem kl og anvendes til aktiviteter for juniorklubbens medlemmer. Klubben skal holde 6 faste lukkedage, der normalt placeres før påske, i forbindelse med Store Bededag og mellem jul og nytår. Medarbejdergruppen består af faguddannede og ikke uddannede. Den er en meget bredt sammensat skare med meget forskellige ekspertiser og deraf følgende meget varierede arbejdsfelter. Den samlede medarbejdergruppe favner udover de almindelige klubaktiviteter også viden om teater, musik, computer, sport og natur. Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr) Klubbens fysiske rammer består udover den gamle lægebolig af en ny tilbygning, der rummer husets indgang, samt garderobe og depotfunktioner. Udbygningen indeholder musikværksted i kælderen, alværksted og syværksted i stueplan samt et multirum på 1. sal. I det gamle hus er indrettet et nyt café og modtagerum, samt hyggerum for de yngste årgange. Desuden indeholder huset køkken og pejsestue i stueetagen. På første sal er der computercafé og bordtennis. Personale og administration har også til huse her. Klubben disponerer ved hjælp af Støtteforeningen over minibusser, der bruges til ture og udflugter og derved giver en god mulighed for at tilbyde aktiviteter og arrangementer væk fra lokalområdet. Vi deltager i Sejlklubben, der giver mulighed for sejlads på Bagsværd sø samt lån af kanoer. Gladsaxe Kommune, Børne- og kulturafdelingen, Daginstitutionsafdelingen Årsplan 2007

3 Indhold Forord...5 Hvem har udarbejdet planen...5 Fritidsklubben...5 Juniorklubben...5 Ungdomsklubben...5 Hvem er målgruppen...5 Formålet med planen...5 Fakta om klubben...6 Historie...6 Samfundsmæssige forudsætninger...7 Lovgrundlag...7 Klubben som arbejdsform...7 Det kommunale værdigrundlag...7 Lokalområdet...7 Det pædagogiske arbejde...8 Klubbens værdigrundlag...8 Tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer...8 Give mulighed for indflydelse i hverdagen...8 Skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling...8 Kompetenceudvikling i den enkelte afdeling...9 Fritidsklubben...9 Juniorklubben...11 Ungdomsklubben...13 Indholdstemaer i den enkelte aktivitet...15 Det voksenpædagogiske arbejde...16 Medarbejdernes kompetencer...16 Profil...16 Ansvar...16 Kommunikative færdigheder...16 Principper for personaleudvikling...16 Ledelses- og personalesamarbejde...18 Ledelsens sammensætning og opgave / ansvarsfordeling...18 Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence)...18 Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen...18 Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement...19 Teamopdeling...19 Beslutningsstruktur...20 Forældresamarbejdet og bestyrelse...21 Bestyrelsens opgaver...21 Forældrearbejdet...21 Principper for samarbejdet, hvad bygger det på...21 Struktur og indhold for den enkelte afdeling...21 Hvordan vil vi informere om arbejdet?...21 Samarbejdet med eksterne partnere...22 SSP-samarbejdet...22 Fagligt samarbejde...22 Hvorledes årsplanen evalueres...22 Årsplan

4 Udviklingsplan Udviklingsplan for fritidsklubben årgang - 4. klasserne årgang 5. klasserne...24 De nære omgivelser Klubbens hverdagsliv Samværet med andre unge, venskab og kammerater...25 Demokratiske processer...26 Det praktiske liv at kunne selv...26 Udviklingsplan for juniorklubben udviklingsmål - relationer udviklingsmål - netværkssamfundet udviklingsmål - nærvær...30 Udviklingsplan for ungdomsklubben...31 Plan for udvikling af det ungdoms-pædagogiske arbejde...31 Plan for udvikling af det voksen-pædagogiske arbejde...33 Plan for udvikling af forældresamarbejdet...34 Klubbens samlede udviklingsplan...35 Voksenpædagogisk...35 Ledelse og Samarbejde...35 Forældrearbejdet...35 Bilags oversigt...36 Aktuelle bilag...36 Faste bilag...36 Bilagssamling Årsplan 2007

5 Forord Hvem har udarbejdet planen Årsplanen er udarbejdet af klubbens ledelse på baggrund af temadage i hver aldersafdeling. Debatten har taget afsæt i et personaleseminar, der med udgangspunkt i en fælles kritikfase afdækkede mangler og udviklingsområder i forhold til det hverdags praktiske liv. Arbejdet i den enkelte afdeling har taget udgangspunkt i vores tidligere årsplan og denne fælles kritikfase sammenholdt med den kommunale målsætnings overordnede værdigrundlag, grundlæggende kompetencer og overordnede indholdsplan. Fritidsklubben Den fælles kritikfase er afstemt med vores egen opfattelse. På to temadage har vi debatteret dette, samt allerede eksisterende mangler i vores arbejde med FK. Materialet er samskrevet med den allerede eksisterende årsplan og følgende temaer fra den overordnede indholdsplan er indarbejdet: Juniorklubben Afdelingen har - selv om den har eksisteret i flere år - aldrig rigtig fundet grobund, hverken blandt medlemmer eller medarbejdere. Vi følte derfor et behov for at starte fra bunden, ved at beskrive de aldersspecifikke behov og den aldersspecifikke udvikling. Dette har vi brugt i vores arbejde med at indarbejde de politisk besluttede Grundlæggende kompetencer i juniorklubarbejdet. Ungdomsklubben For at gøre status over de nuværende arbejdsformer i klubben, har afdelingen først sammenholdt den kommunale målsætnings grundlæggende kompetencer med klubbens gamle årsplan og praksis. Hvor praksis ikke stemte overens med årsplan og målsætningen ikke med praksis, er hullerne søgt udfyldt på baggrund af den fælles kritikfase og to konference-dage for afdelingens medarbejdere. Hvem er målgruppen Målgruppen er, udover personale, medlemmer og forældre, klubbens omverden og samarbejdspartnere, herunder naboinstitutionerne, foreninger i området samt forvaltning og politikere. Formålet med planen Årsplanen skal primært anvendes som et internt styrings og udviklingsredskab og samtidig sende klare signaler til forældre, omverden, forvaltning og politikere om klubbens virkelighed og fremtidsplaner, således at der skabes forståelse for det pædagogiske arbejde i klubben Årsplan

6 Fakta om klubben Historie I 1930 blev villaen - på det der dengang hed Bjørnsons Allé - bygget til brug som bolig og praksis for lægen i Søborg. Vejen er senere omdøbt til Frødings Allé. Ved møde i Fritidsnævnet den 13. august 1975 besluttedes det at overtage ejendommen til brug for Ungdomsklubben i Søborg, der indtil da havde haft lokaler i Gladsaxe Tekniske Skole. Ungdomsklubben havde åbent mandag til torsdag aften og da klubben hørte under Skole- og Fritidsforvaltningen, var den lukket i skoleferierne og på skolefridage. I dagtimerne var huset udlånt til brug som ekstra afdeling af Fritidshjemmet på Søborg Torv. Den eneste fastansatte var lederen af ungdomsklubben, der var daglig leder af Fritidshjemmet Søborg Torv. Alle øvrige ansatte var ansat på timelønsbasis, dels som uddannede medarbejder (anden baggrund end pædagoger), og som ungmedarbejdere (under 18 år). I starten af 80-erne besluttede Byrådet, at ungdomsklubberne i Gladsaxe skulle overflyttes til Socialforvaltningen, og at der i klubberne skulle være tilbud til såvel fritidsklub som ungdomsklub. I forsommeren 1984 blev der ansat en ny leder i den nu omdøbte Fritids- og Ungdomsklubben Søborg, der officielt åbnede for børn efter sommerferien i Det første arrangement for de nye medlemmer i fritidsklubben var en tur i dagene 28. til 30. september 1984 til Knudshoved Odde, hvor man lå i bivuak. Siden den første indretning af Fritids- og Ungdomsklubben i 1984, er der vendt op og ned på anvendelsen af huset mange gange. På grund af merindskrivning er et pulterloft inddraget i klubbens areal i 1991, og i 1995 er klubben udvidet med en midlertidig pavillon. I løbet af 2000 startede en større udbygning af klubben, således at arealet er fordoblet samtidig med at garagen og pavillonen er fjernet. Dette har givet en bedre sammenhæng mellem aktivitetsarealerne 6 Årsplan 2007

7 Samfundsmæssige forudsætninger Lovgrundlag Klubben Søborg er en 19-klub (Lov om Social Service 19-22). Dette giver klubben en forpligtelse til bl.a. at medtænke demografien og samtlige årige i distriktet, uanset om de går i klub. Lovens formålsbestemmelse vil fremme den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab og nævner specifikt den forebyggende/opsøgende (SSP) og støttende indsats. Klubben som arbejdsform Byrådet har besluttet at klubben som arbejdsform bestræber sig på at medvirke til udvikling og trivsel for alle distriktets børn og unge. Derfor er klubben forpligtet til at have det nødvendige kendskab til disse samt en bred faglig viden om deres bevægelser, interessefelter og almene livssituation. Klubben som arbejdsform stiller således store krav til klubbens opsøgende funktion og fleksibilitet. Det kommunale værdigrundlag Det alsidige og demokratisk dannede menneske Handler på baggrund af en integration af egen vilje, følelser, viden og færdigheder Er et selvstændigt menneske, der har lært at påvirke egen situation og tænke selvstændigt. Har et nogenlunde billede af hvordan, hvornår og til hvad, det vil anvende sin viden. Har udviklet fællesskabsfølelse og forpligtigelse, som ligger til grund for dets aktive deltagelse i kultur- og samfundslivet. Tilstræber at handle i overensstemmelse med sin viden og følelser samt under hensyntagen til andre.. Lokalområdet Klubbens distrikt er den ældre del af Søborg by i området mellem Vandtårnsvej, Gladsaxevej, Dickens Allé og kommunegrænsen mod København. Medlemmerne er hovedsageligt børn og unge fra Søborg og Marienlyst skoledistrikter, men også privatskoleelever der bor i nærområdet. Området er præget af villaer med mange selverhvervende i alleerne og socialt boligbyggeri omkring torvet. Der er en tendens til at flytte fra Høje Gladsaxe til området omkring Søborg Torv.. Årsplan

8 Det pædagogiske arbejde Klubbens værdigrundlag Det pædagogiske arbejde i klubben er udover det kommunale værdigrundlag baseret på følgende værdier: Tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer det forventes at medarbejderne skaber et trygt miljø, hvor det enkelte medlem tør fremkomme med ideer og ønsker, der danner grundlaget for hverdagen det forventes at medarbejderne er nærværende og engagerede i forhold til medlemmerne, skaber netværk og har kendskab til det enkelte medlem det forventes at medarbejderne styrker dialogen mellem medlemmer og medarbejdere gennem samtale, handling og væremåde. Give mulighed for indflydelse i hverdagen det er et mål for medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler mulighed for indflydelse i dagligdagen opnås ved at børn og unge kan indgå i aktivitetsgrupper, hvor de selv forestår styring og planlægning af aktiviteterne i samarbejde med medarbejderne det forventes at medarbejderne motiverer og understøtter medlemmernes deltagelse og er villige til at afgive den nødvendige kompetence. Skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling det forventes at medarbejderne tager medansvaret for medlemmernes udvikling, således den følger en naturlig aldersudvikling og ikke overlades til dem selv for at sikre medlemmernes udvikling er det medarbejdernes opgave hele tiden, at supplere aktivitetsprogrammet med nye muligheder og oplevelser, således at det enkelte medlem hele tiden befinder sig i et felt af nye valg det er medarbejdernes opgave at tilrettelægge hverdagen således at det ikke er praktiske vanskeligheder, der forhindrer det enkelte medlems muligheder. Det er klubbens mål, at give det enkelte medlem ny motivation, nye oplevelser og erfaringer samt blod på tanden til at prøve noget nyt. Dette gennemføres ved at give nye muligheder til det enkelte medlem / den enkelte gruppering, så der kan opnås rolleskift ved at møde nye udfordringer, regler og medlemssammensætninger, hvor rollefordelingen ikke er fastlagt på forhånd. Det er klubbens mål, at styrke medlemsindflydelsen som en del af dagligdagen i klubben, uanset om det er på forskellige niveauer afhængig af alder og interesser der ønskes indflydelse. Medlemsindflydelse findes på mange niveauer, det er ikke al indflydelse der er synlig. Indflydelse forstås ikke ens af alle, derfor arbejder vi løbende på at informere om og virkeliggøre indflydelsen, både i det daglige samvær, men også i projekter. 8 Årsplan 2007

9 Det er målet med medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler. Klubbens samlede aktivitetstilbud er delt mellem musiske, motoriske og manuelle aktiviteter, hvor der tilgodeses en balance, således at medlemmerne over tid får mulighed for at deltage i alle tre typer af aktiviteter. Aktiviteterne planlægges som tilbud, hvor det enkelte medlem frit kan vælge at deltage. Det tilstræbes, at der hver dag er tilbud som dækker samtlige medlemmers behov, men arbejdsomlægninger som følge af sygdom, afspadsering o. lign kan gøre det nødvendigt enkelte dage, at foretage ændringer i programmet. Kompetenceudvikling i den enkelte afdeling Fritidsklubben For de nye børn virker klubbens form og størrelse på én gang stor, skræmmende og samtidig tillokkende. Børnene indtager klubben og frihedsgraden med en blanding af frydefuld fornøjelse, stolthed og ærefrygt præget af årvågenhed. I fritidsklubben kan børnene boltre sig, få ting til at ske og de fornemmer tydeligt at her er mange muligheder. Begejstringen og glæden bunder i den grundige introduktion børnene har fået til klubben. I løbet af de to år i fritidsklubben går de fra at tænke jeg til en begyndende vi tænkning. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Udvikle personlige og sociale kompetencer: Vi udøver bevidst opmærksomhed som understøtter og er rummelig overfor børnenes individuelle temperament og karakter. Vi ved at børnene for en stund rystes af klubbens flydende form, vi er meget opmærksomme på dette og støtter dem indtil de bliver fortrolige med den. Vi viser dem meget bevidst at vi godt kan lide dem, spørger ind til dem, til deres liv, familie, interesser, kammerater. Via vores interesse for dem og deres fortællen om deres liv til os gror en tillid til sig selv og os frem og børnene bliver trygge i klubben. De lærer at den frie form i klubben, rummer en ramme præget af interesse, bevægelighed og fasthed, hvor de selv har meget at skulle have sagt, og hvor der bliver lyttet til dem med respekt, interesse og indlevelse. Ved de ugentlige medlemsmøder får de nye børn en gryende forståelse for, at deltagelse i fællesskabet er en forudsætning for at være medlem af en klub, samt at det bliver sjovere at være her når man deltager aktivt og får ting til at ske sammen med venner eller på egen hånd. De får en forsmag på begrebet Frihed under ansvar ved selv at tage del i små arrangementer og udvalgsmøder. Årsplan

10 Udvikle sproget og kommunikative færdigheder: Vi forsøger at lære børnene om sammenhængen mellem følelser og fremtoning. Om ansigtsudtryk, kropssprog og følelser. Vi hjælper dem med at få mulighed for at afstemme deres ydre fremtoning med den indre følelse. Denne form kræver tid og andre afbryder tit og får besked om at vente til det er deres tur. Det er vigtigt for os at børnene bliver begyndende bekendte med sig selv. De skriver og dekorerer skilte til information og ophængning og målet er at indlæg i klubbladet i langt højere grad skal skrives af børnene. Vi er ikke en skole og derfor lægges hovedvægten ikke på korrekt stavning, men mere på ønsket om at formulere sig, at folde sig ud i skrift og tale. Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur: Det første år går med at stifte bekendtskab med klubbens kultur, og børnene er meget glade for at tilegne sig viden om klubben og har nok i det. Andet år udvikles en forståelse for hvordan man så benytter sig af den kultur, der er i klubben og som børnene nok har lagt mærke til eksisterer, men som de ikke har haft behov for at deltage i fordi de har haft for travlt med at tilegne sig viden om klubben som form og nyde at lære sig selv og klubben at kende. Udover klubbens egen kultur stifter medlemmerne året igennem bekendtskab med hvordan vi fejrer årstiderne i klubben. Jul, Nytår, Fastelavn, Påske, der pyntes op, fejres og festes hvor der er højtider. Vi er i gang med at få et godt greb om kulturen og er på vej med en Klubben Søborgs Kulturkalender hvor alt fra Klubbens fødselsdag i sommeren til julefest og sommerferiekolonier skrives på. I klubben er også børn fra andre lande. Som noget nyt er vi gået i gang med at have internationale madaftener for alle i klubben. Her lærer man om maden fra en fremmed kultur, som man kender lidt eller intet til måske, på den måde bliver man også klar over egen kultur. Udvikle tilværelseskompetence at mestre hverdagslivet: Børnene lærer at rydde op efter sig selv og andre, være med i planlægning af indkøb til værksteder, tilmelding til arrangementer og ture er bindende og andre glæder sig sammen med en, så kan man ikke lige hoppe af en tur, fordi man har glemt at checke om man skulle til håndbold den dag. Der evalueres, og øves at tage et ansvar for egne handlinger og stå ved dem. Dét at være en del af, og tage del i et fællesskab, ser vi er meget svært for de fleste børn som er meget optaget af egne behov og ude af stand til at se at fællesskabet er det der løfter dem samt at planlægning af og til nødvendigt for at kunne deltage og få ting til at ske. Børnene virker konstant på vej og vi forsøger at vise dem at fællesskab forpligter, at de roligt kan ankomme og gå i garderoben med taske og jakke så de på den måde ikke virker på vej ud af døren. 10 Årsplan 2007

11 Tilegne sig viden om natur/miljø og sundhed: Vi udfordrer børnenes viden om natur, miljø og sundhed ved at tale med dem, stille undrende spørgsmål til hvorfor de gør som de gør, eller ikke gør, hvad de synes og mener om natur og miljø. I klubbens bar har børnene rig mulighed for at være med til at påvirke f.eks. sunde madvaner direkte. Vi tager børnene med på koloni og nyder naturen med dem, bader og hygger os. De får mulighed for at deltage i kanoture, klatring, samt cykel/teltferie og her lære om hvordan man opfører og opholder sig i naturen, og specielt hvordan man IKKE opfører sig. Udvikle refleksionskompetence: Via dialog om dét børnene fortæller de har set, hørt, læst eller oplevet, deres opdragelse, læring og erfaring taler vi med dem om, hvordan de oplever det de nu er i færd med at tænke over. Børnene får mulighed for at tale om alt hvad de har lyst til og i særdeleshed i mindre spontant opståede grupper er der gang i værdisamtalerne. Vi benytter os meget af at gå tilbage til børnene og tale om det der skete i går, i sidste uge eller for et stykke tid siden, således at vi lærer børnene at det aldrig er for sent at tale om tingene og få et fornyet syn på sig selv og en situation, på denne måde understøtter vi børnenes naturlige eftertænksomhed som de har i alderen år. Juniorklubben Lige som ungdommen historisk blev skilt fra barndommen, ser vi endnu en periode mellem barndom og ungdom juniorklub (pre-ungdom)(12-14 år). I juniorklubben arbejdes der med en progressiv udvikling, der tilgodeser de aldersspecifikke behov, der er kendetegnet ved udviklingsmæssigt at bevæge sig fra barn til voksen med stadig større krav til videre rammer. I løbet af juniorklubtiden skal medlemmet bevæge sig fra at bruge et dagtilbud til at bruge et aftentilbud hvilket godt kan være en stor omvæltning som kræver støtte, forståelse og planlægning. Arbejdet er koncentreret omkring at skabe plads og forståelse for den følelsesmæssige udvikling i puberteten at skabe plads til at være junior. Der skal skabes sammenhæng mellem dag og aften og selvfølgelig tilbydes alderssvarende udfordringer. Det forventes at medlemmerne i stadig stigende grad søger indflydelse på klubbens hverdag. Vi involverer dem i beslutningsprocessen, bl.a. via medlemsmøder og udvalg hvor vi forventer en stadig støre grad af selvstændighed. Rent praktisk har de tre juniorklubårgange forskellige vilkår for benyttelse af klubben: 6. klasse skal have et dagtilbud med mulighed for at snuse til aftenaktiviteter 7. klasse skal være et overgangs år hvor medlemmerne i slutningen af skoleåret skal tippe over til fortrinsvist at benytte aftentilbudet. 8. klasse skal have et aftentilbud med mulighed for at søge tryghed ved at træde at skridt tilbage og deltage i dagaktiviteter. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Personlige og sociale kompetencer: Årsplan

12 Juniorklubmedlemmer er tæt knyttet til deres gruppe. De er gruppen dilemmaet er, at de gerne vil være individuelle, men samtidig ikke stå alene. Derfor arbejder vi med at skabe aktiviteter, der fletter dem på kryds og tværs af aldre og klasser, for derigennem at udvikle deres sociale og personlige kompetencer, således at de igennem aktiviteter danner nye relationer. Sprog og kommunikative færdigheder: Medierne er en stor del af juniorklubmedlemmernes liv, det er nogle konkrete og symbolske redskaber de bruger til at forstå sig selv, andre og omverdenen. Vi er opmærksomme på at de på godt og ondt tager mediernes kommunikation til sig. Vi involverer os i deres kommunikations former og prøver derved, at påvirke dem til at bruge positiv kommunikation frem for negativ kommunikation. Viden om kultur: Ved at bruge deres interesser inden for kreative værksteder, teater, sport osv. skal juniorklubmedlemmerne erhverve sig viden om og blive fortrolig med kulturelle begivenheder det gør vi ved eksempelvis at gå på en relevant udstilling for den givne interesse. For derigennem at give dem en forståelse for den danske kultur, historie og traditioner. Herved vil de endvidere tilegne sig en sund forståelse for fremmede kulturer, deres traditioner og levemåde. Tilværelseskompetencer: Juniorklubmedlemmer lever meget i nuet, de er usikre på deres egne meninger og holdninger. Vi støtter dem i at stå fast på deres meninger, gennem meningsfulde dialoger og samtaler på medlemsmøder og i den nære lille snak. Juniorklubmedlemmer har svært ved at forpligte sig over for klubben og den enkelte aktivitet et tilvalg kan betyde fravalg. Vi arbejder med medlemsdemokrati i form af medlemsmøder, udvalg og klubråd for derigennem at give medlemmerne en ansvarsfølelse og et ejerskab for klubben og aktiviteter. Det er vigtigt at de i hverdagen føler sig som en vigtig og betydningsfuld del af klubben. Viden om natur/miljø og sundhed: Viden om miljø, natur og sundhed får juniormedlemmerne gennem vores forskellige aktiviteter som sport, friluftsture, sejlklub, og det kulturelt varierede udbud af mad fra vores café. Vi lægger vægt på et aktivt, sundt og alsidigt liv. Juniormedlemmer stifter i større og større grad kendskab med stoffer, misbrug og seksualitet som en naturlig del af deres udvikling. Ved brug af klubbens netværk - SSP, ung til ung dialog, relevante videnspersoner etc. vil vi sørge for at medlemmerne få den nødvendige vejledning og rådgivning til hvordan de skal forholde sig til disse emner og problemstillinger. Refleksionskompetence: Vi er klar over at juniorklub tiden er en tid, hvor der sker en enorm udvikling. Det er en følsom periode, hvor medlemmerne møder puberteten i fuldt flor, her bliver ideer eksperimenteret med og grænser afprøvet. Gennem dialog og samtaler hjælper vi dem med de problemstillinger der opstår og giver dem råd og vejledning til at håndtere dem bedst muligt. Til medlemsmøder reflekterer og evaluerer vi i fællesskab over relevante temaer, aktiviteter og emner, som eksempelvis mobning. 12 Årsplan 2007

13 Ungdomsklubben Moderne ungdom er i højere grad end før individualiseret og stedubunden. Dette skal mere ses som en arbejdsopgave der kalder på helt nye metoder, end som et problem, der skal søges løst. Imidlertid afføder moderne ungdomsadfærd et sæt nye problemstillinger - hvordan inkluderes de marginaliserede unge i den bestående sværm? - hvorledes gør vi klubben attraktiv for samme sværm? For at imødekomme de unges behov, må aftenklubben bestå af tre hovedmoduler: Base. Væren i klubbens rammer med henblik på socialt og uforpligtende samvær, fri for forældreroller og andre rutiner påduttet af andre. Foregåre som regel ved at de unge hygger sig foran fjernsynet, tager et slag billard, pjatter, sidder i baren. Faste aktiviteter. De stående aktiviteter, som medlemmet kan være sikker på at kunne deltage i, én eller flere hverdage i ugen. Aktiviteterne skal bl.a. have karakter af kontinuitet, således, at der foregår et planlagt forløb over f.eks. en sæson, ligesom de dækker basale almene kundskaber. Satellitten. Klubben skal have et element af uforudsigelighed, så aftenerne kommer til at adskille sig fra hinanden og medlemmerne samtidig får en fornemmelse af, at de selv øver direkte indflydelse på eget klubliv. Bussen kører, når medlemmerne opnår enighed eller forlig om destinationen. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Personlige og sociale kompetencer: Vi prioriterer i det daglige det gode miljø, respekt for individuelle forskelle, nærvær og det at gå ud med en konstruktiv, nuanceret og kritisk indstilling til omverden og sig selv. Vi forsøger at respektere, lytte til og vejlede. Med vægten lagt på selvforståelse og medfølelse, forsøger vi at udfordre og træne de unges sociale kompetencer, således at de bliver i stand til at indgå i forpligtende fællesskaber og følelsesmæssige relationer, der måske kan pege langt ind i et voksenliv. Den unges identitetsdannelse sker gennem refleksion med omgivelserne og nogle gange på et niveau som ikke kan dekodes af (og derfor er usynligt for) den voksne, hvilket gør emnet til genstand for konstant bevægelse i den måde, vi pædagogisk forholder os til den unge på. Sprog og kommunikative færdigheder: Med Internet, sms, etc., er ungdommen i dag genstand for et udbud af kommunikationsmuligheder, der var aldeles uhørt for bare få år siden og globaliseringen er med til at nedbryde sprogbarrierer i hastig fart, således at unge nu kommunikerer vidt og bredt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Det gør det nødvendigt at formulere etikker på området, ligesom det stiller store krav til den unge om en udpræget kritisk stillingtagen Årsplan

14 overfor den informationsmængde, han/hun dagligt modtager. Samtidig må vi erkende, at øget kommunikation er en del af fremtiden og den verden, den unge skal kunne mestre for ikke at begrænse sine senere muligheder. Vi stiller brede rammer til rådighed på IT-området for at tilegnelsen af færdigheder indenfor informationsteknologien skal være en naturlig del af klublivet. På det kunstneriske plan (poesi, sangskrivning) og formelle plan (klubråd, artikelskrivning) har vi søgt at styrke et mere forfinet sprog, ligesom beherskelsen af det talte ord er af stor betydning for den unges placering i en social sammenhæng. Viden om kultur: Det er vigtigt for identitetsskabelsen og selvforståelsen, at man har en viden om egen kultur, historie, ophav og berettigelse i en større sammenhæng. I klubben sættes kulturelle mærkedage og begivenheder på display, således er fodboldlandskampe, royale begivenheder, højtider, fastelavn, etc. genstand for små udstillinger i vores café, udflugter på museer og storskærm. Gennem kunsten og læren om skønhed skaber vi sociale sammenhænge, der udfordrer venskaber og gør den enkelte i stand til at indgå forpligtende fællesskaber. Gennem musik og teater styrker vi fortælleteknikken, dynamikken, fantasien samt dygtiggøre os teoretisk. Empati, selvværd og det at bevare sin individualitet i en symbiose med andre er et primært fokus. Som tidligere beskrevet, er Internettets mange muligheder med til at gøre verden betydelig mindre. Den øgede kontaktstrøm mellem mennesker i hele verden og den lethed med hvilken, den foregår, skaber relationer og fællesskaber, der før kun kunne drømmes om. Selve tanken, at vi alle sammen har brug for hinanden, er den, der er indbegrebet af globaliseringen. Vores internationale team arbejder på det kulturelle møde mellem klubbens medlemmer og unge i andre lande. Personalet interesserer sig for at forstå de kulturer og religioner, der måtte indfinde sig blandt vores medlemmer. Der spørges interesseret ind til og respekteres forskelligheder som noget vi kan lære af. Tilværelseskompetencer: Som med de fleste andre forandringsprocesser i livet, er den fra barn til voksen ofte forbundet med mindst lige så megen frustration og angst som det modsatte. Pludselig skal man være i stand til et hav af ting, som man aldrig før har skænket en tanke, fordi de bare blev gjort af de voksne omkring én; gøre rent, tegne en forsikring, lappe en cykel, lave mad, stå op om morgenen, passe sit arbejde/uddannelse, etc. Der er en øget tendens i befolkningen til at basere videregivelsen af kompetencer til sine børn, på intellektuelle færdigheder. Dette sker ind imellem på bekostning af egentlig tilværelses-kompetence. Derfor er det en forudsætning for godt ungdomsklubarbejde, at man kan bakke den unge op i vedkommendes interaktion med forvaltning og myndigheder, hjælpe med at få en læreplads, etc. På ture baserer vi det sociale samvær på solidaritet i form af ansvarlighed overfor gruppen og det at sætte ære i løsningen af en opgave/et stykke arbejde. 14 Årsplan 2007

15 Natur, miljø og sundhed: Sundhed fylder meget i klubben som helhed. Gennem udarbejdelsen af klare politikker, har vi reguleret områder som indtagelse af alkohol, rygning, etc. Gennem naturoplevelser dagligt (sejlklubben) som på kolonier (kanotur, vandretur, klatretur, etc.) forsøger vi at styrke medlemmets forhold til naturen og fornemmelse for egen placering i den store sammenhæng samt at vedkommende opnår en vis miljø-etisk dannelse; respekt for den verden vi er en del af. Gennem fysisk aktivitet og leg udvikles på daglig basis de unges motorik, muskelmasse, sociale egenskaber, selvværd og velvære. Dette gøres ved at skabe gunstige rammer for fysisk udfoldelse, samt gennem konkrete daglige aktiviteter, som f.eks. boldspil og klatring. Refleksionskompetence: Refleksion sker hele tiden og altid i klublivet. Det at afprøve egne værdier og argumenter i en større sammenhæng eller i forbindelse med konkret problemløsning, er med til at træne den unges refleksionskompetence, nuance og indsigt. Konkret bakker vi som personale op om diskussionen og går gerne ind i den uden berøringsangst. For den årige er det ofte kærlighed, politik og etik, der er temaet i den ene eller anden form og nogen gange er det nødvendigt at lade diskussionen resultere i en egentlig debat-aften, foredrag eller lignende. Demokratiske processer: Vi har oprettet Satellitten, der er en rådigheds medarbejder med en klubbus. Han eller hun kører derhen, hvor medlemmerne ønsker og er således en vigtig brik i to sammenhænge: 1. At gøre hver aften til noget helt specielt, som man endelig ikke må gå glip af, samt 2. At give medlemmerne en fornemmelse af autonomi og det at blive taget alvorligt Vi tager gerne politiske diskussioner og gør et stort nummer ud af f.eks. valgaftener, da det signalerer vigtigheden af begivenheden og giver anledning til mange spørgsmål til medarbejderne og konstruktive diskussioner medlemmerne imellem. Vi mener at det er vigtigt at medarbejderen har sin egen holdning, som han giver udtryk for ud fra et nuanceret verdensbillede. Når den unge afprøver sine argumenter og undren over det politiske verdensbillede, styrkes vedkommendes identitetsdannelse og selvforståelse. Indholdstemaer i den enkelte aktivitet Indholdstemaerne fra den kommunale målsætning tilgodeser vi i klubben gennem aktiviteterne. De ansvarlige medarbejdere udarbejder dels en målsætning for deres aktivitet og dels en mere konkret gennemgang af de indholdstemaer der arbejdes med. Målsætningen bruges i det daglige arbejde til at sikre en fortsat udvikling af aktiviteten. I bilagsoversigten er samlet målsætningerne for de enkelte aktiviteter, ligesom der i udviklingsplanen er et afsnit hvor der redegøres konkret for de indholdstemaer som den enkelte aktivitet arbejder med. Årsplan

16 Det voksenpædagogiske arbejde Medarbejdernes kompetencer Profil Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder kan identificere sig med de problemstillinger, der er vigtige for det enkelte medlem, samtidig med at der holdes en professionel distance. Idet der tilstræbes at have et ungdommeligt og dynamisk hus lægges der vægt på, at den enkelte er i de unges idealfelt, fungere som forbillede, har flair for sociale spilleregler og er en ildsjæl på sit felt. Ansvar Alle klubbens medarbejderen er principielt tildelt samme grad af ansvar uagtet vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund. Denne politik er begrundet i, at en ansat i Klubben har en række grundlæggende kompetencer, der tages højde for ved ansættelsen og den efterfølgende prøvetid, f.eks: interesse i at udvikle egen faglighed og personlighed omstillingsparathed og fleksibilitet evnen til at forvalte eget ansvar fornemmelse for at bringe det rigtige pædagogiske værktøj i spil i en given situation, herunder selv anmode om fornøden kollegial støtte. Kommunikative færdigheder Udover dagligdags dialog og almindelige sociale kompetencer, er kommunikative færdigheder en forudsætning for ansættelse i Klubben. Dels stiller klubben som arbejdsform krav til den enkelte medarbejder om større skriftlighed i dagligdagen og dels forpligter lovgrundlaget til interaktion med eksterne samarbejdspartnere, så som erhvervsliv, andre myndigheder, naboer og forældre. Endelig stiller hele den opsøgende del af klubarbejdet krav om konfrontation med en bred vifte af nationaliteter, kulturer og omgangsformer, der alle skal betragtes isoleret ud fra en professionel vinkel. Principper for personaleudvikling Den brede faglighed i medarbejdergruppen giver en stor styrke i den praktiske aktivitetsafvikling, således at medlemmerne får mulighed for professionel støtte, samtidig med en høj pædagogisk standard. Det er et afgørende princip, at personalet udvikler sig sammen i medarbejdergruppen, og er godt rustet til at følge forandringer. Dette kræver et godt socialt og fagligt samarbejde, en fælles pædagogisk holdning og fleksibilitet i det faglige arbejde. Denne kompetenceudvikling foregår på en årlig personale-weekend og temadage for den samlede personalegruppe. 16 Årsplan 2007

17 Personaleudviklingen foregår i et samspil mellem den enkelte medarbejder og ledelsen, således at der dels fastlægges udviklingsmål i forbindelse med medarbejdersamtalerne, der afvikles mindst én gang om året, dels er mulighed for at den enkelte medarbejder selv kan definere uddannelsesønsker. Ved de årlige medarbejdersamtaler fastlægges udover uddannelsesmål også konkrete arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder i forhold til det kommende år. Disse opgaver forsøges fastlagt således at den enkelte medarbejder kan anvende sine personlige kvalifikationer, samtidig med at disse kan udvikles. Som en del af Gladsaxe Kommunes personalepolitik, arbejdes på at skabe et så udviklende miljø for den enkelte medarbejder som muligt. Samtidig er det vigtigt at fastholde den enkelte medarbejders sikkerhed i ansættelsen. Ved nyansættelse sørger ledelsen for at gennemføre et introduktionsforløb, der udover fastlæggelse af arbejdsopgaver og uddannelsesmål indeholder løbende opfølgning som et supplement til arbejdet i den enkelte afdeling som medarbejderen tilknyttes. Årsplan

18 Ledelses- og personalesamarbejde Ledelsens sammensætning og opgave / ansvarsfordeling Klubbens ledelse består af en afdelingsleder for hver aldersgruppe (fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub) og klublederen, der har det samlede ansvar for klubbens drift, herunder det pædagogiske og administrative ansvar. Lederens ansvar omfatter således anvendelsen af de samlede ressourcer, samt fordeling og omfordeling af disse i forhold til de enkelte afdelinger og aktivitetsområder, samt den overordnede personaleadministration, herunder ansættelse af medarbejdere og fordelingen af deres arbejdsindsats. De enkelte afdelingsledere har ansvaret for det konkrete arbejde i afdelingen, herunder teammøder, time- og aktivitetsplanlægning samt kontakten til afdelingens medlemmer og deres forældre. Som et særligt område har afdelingslederen ansvaret for medlemsdemokratiet i afdelingen, herunder afholdelse af medlemsmøder. Udover de generelle ansvarsområder har afdelingslederen for fritidsklubben et særligt ansvar for overgangen mellem SFO og klub (skabe klubbørn af SFO-børn), samt aldersspecifikt, at lære medlemmerne aktivt at tage del i planlægningen og gøre dem trygge ved at foretage valg. På tilsvarende måde har afdelingslederen i juniorklubben et særligt ansvar for klubbens forebyggende aktiviteter, herunder koordinering med øvrige kommunale samarbejdsparter, samt aldersspecifikt at skabe alderssvarende ud fordringer, sammenhæng mellem dag og aften tilbud og give medlemmerne mulighed for at søge stadig større grad af indflydelse på hverdagen. For afdelingslederen i ungdomsklubben er tillagt et særligt ansvar for klubbens opsøgende / udegående arbejde, herunder SSP-medarbejdere, samt aldersspecifikt at fastholde interessegrupper, skabe medlemsfora med indflydelse baseret på medlemsønsker og aktiv medvirken og give medlemmerne indsigt i klubbens aktivitetsmuligheder, ressourcer og arbejdsmetoder. Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence) Klubbens ledelsesarbejde er baseret på princippet om, at ansvar ikke er noget man får, men noget den enkelte medarbejder påtager sig. Det forudsættes at den enkelte medarbejder arbejder ansvarsfuldt med de opgaver som den enkelte påtager sig. Ledelsen er ikke baseret på kontrol, men på at motivere til aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne i klubben. Arbejdet bygger på princippet om den størst mulige ansvarsdelegering, således at den enkelte påtager sig det fulde ansvar for aktiviteterne. Det forventes at den enkelte medarbejder engagerer sig i arbejdet i forhold til intentionerne i klubbens værdigrundlag, som det fremgår af årsplanen, samt at den enkelte er i stand til at holde styr på egne aftaler og sørge for at overholde disse i forhold til den daglige drift, øvrige medarbejdere og medlemmer. Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen I Klubben sondrer vi mellem den formelle og den uformelle medlemsindflydelse. Den formelle indflydelse foregår gennem medlemmernes udvalgsarbejde på aktiviteterne og udvalgsformandens repræsentation i Klubrådet. I Klubrådet sidder endvidere de af medlemmerne valgte 18 Årsplan 2007

19 aldersrepræsentanter, der skal tilgodese den aldersdel de repræsenterer. Den uformelle indflydelse foregår hver dag og hele tiden. Den er det fænomen, der opstår nu og her på aktiviteten, ved henvendelse til en medarbejder eller ved simpelthen at tage initiativ. Redskaber vi anvender, er f.eks. medlemsmøder, Satellitten, forum på hjemmesiden, etc. Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement Teamopdeling Hverdagen med medlemmerne er meget tæt, således at de altid kan føle sig velkommen. Dette giver et trygt miljø, hvor den enkelte skaber tryghed ved at opbygge et tillidsforhold til medlemmerne. Medarbejderne er opdelt i teams, der dels er sammensat i forhold til medlemmernes aldersgruppering (afdelinger) og dels i forhold til konkrete aktivitetsområder. Afdelingerne fungerer som basisteam for samarbejde, udvikling og opfølgning i forhold til det enkelte medlem, disse er under stadig udvikling, men har følgende ansvarsområder: have føling af medlemsfremmøde have fokus på medlemmer der ikke kommer i klubben have fokus på de anonyme medlemmers interesser sikre at der er fokus på medlemmer, som pt. har problemer sikre at planlægning og program tilgodeser aldersgruppen sikre at medlemmerne får indflydelse gennem medlemsmøder og klubråd Der er defineret nøgleområder, hvor den områdeansvarlige er særlig ansvarlig for aktiviteter der er rettet mod alle aldersgrupper. Endvidere skal det sikres, at de enkelte afdelinger bliver orienteret om de medlemmer, der af den ene eller anden grund skal have særlig opmærksomhed. Sammenhæng mellem afdelingen (aldersteam) og aktivitetsteam kan beskrives således: Aktivitetsteams Aldersteams planlægger kommende periodes aktiviteter (i god tid). ansvarlig for, at der er de rigtige aktiviteter til den aktuelle aldersgruppe, samt offentliggørelse i klubbladet. For at sikre en høj grad af parathed overfor følsomme områder er indarbejdet specialteam for sorg og krise, misbrug og seksuelt misbrug, der skal sikre at den samlede personalegruppe hele tiden holdes ajour med konkrete problemstillinger, samtidig med at teamet skal samle viden om Årsplan

20 området. Ansvaret for dette arbejde er placeret individuelt på afdelingslederne i forhold til den enkeltes kompetencer. Klubbens forebyggelsespolitik, der fremgår af bilaget er udarbejdet i samarbejde mellem personalegruppen, klubrådet, ledelsen og klubbens bestyrelse. Beslutningsstruktur I klubben er medarbejdergruppen centralt placeret, udover ugentlige koordineringsmøder blandt dag-personalet afholdes et månedligt personalemøde for alle ansatte. Dette månedlige møde fungerer som MED-møde, hvor der træffes fælles aftaler og beslutninger, samtidig med at mødet danner grundlag for udviklingen af både medarbejdergruppen og klubbens samlede helhed. 20 Årsplan 2007

21 Forældresamarbejdet og bestyrelse Bestyrelsens opgaver Klubbens bestyrelse består af fire forældre, tre medlemmer og to medarbejdere, samt klubbens leder, der fungerer som sekretær. Der afholdes minimum 5 møder om året. Ud over formelle opgaver som løbende budgetopfølgning har bestyrelsen indflydelse på klubbens pædagogiske principper samt dens drift og struktur. Bestyrelsen har delegeret ansættelseskompetensen til klubbens ledelse. Forældrearbejdet Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Forældresamarbejdet i klubben bygger på ønsket om at have forældrene i en fortsat dialog med klubben, således at de kender klubbens hverdag og er trygge ved de aktiviteter, som medlemmerne deltager i. På samme måde som medlemmerne søges involveret i hverdagen knyttes forældrene til klubben gennem forældrearrangementer og forældremøder. Struktur og indhold for den enkelte afdeling Udover de almindelige forældremøder arrangeres særlige introduktionsaftner for forældrene til nye medlemmer i fritidsklubben, samt et ris / ros møde i efteråret når deres børn har været medlemmer af klubben i nogle måneder. Desuden arrangeres særlige temaaftner for juniorklubben der får mulighed for at komme om aftenen og i forbindelse med kolonier og andre særlige arrangementer. Hvordan vil vi informere om arbejdet? Der informeres om forældrearrangementer i klubbens blad, på hjemmesiden og ved opslag i klubben og endelig er jungletrommerne en meget afgørende faktor i forældrearbejdet. Årsplan

22 Samarbejdet med eksterne partnere Klubben ønsker at være en aktiv samarbejdspartner for områdets institutioner og foreninger, sådan at den opfattes som en del af det lokale liv og samtidig kan virke støttende i forhold til de øvriges aktiviteter. Ved at udbygge samarbejdet vil klubben i højere grad blive i stand til at være en aktiv samarbejdspartner for dens naboer. SSP-samarbejdet Klubbens SSP-indsats er delt således at det oplysende og forebyggende arbejde er tilknyttet JKafdelingslederen, mens det opsøgende og afdækkende arbejde er tilknyttet UK-afdelingslederen. Det daglige arbejde inddrager nærpolitiet samt beboere og erhvervsdrivende langs Søborg Hovedgade. Ved at sætte de lokale i spil og betragte dem som aktive samarbejdspartnere, får vi i højere grad den hjælp og de informationer, der er nødvendige for vores arbejde. Vi forsøger målrettet at vende utryghed og frustration i lokalbefolkningen til et konstruktivt samarbejde. Vi deltager aktivt i samarbejdet omkring de kvartårlige Netværksmøder med deltagelse af sagsbehandlere, nærpolitiet, SSP-konsulenten og ledere af klubber og skoler i distriktet. Derudover er Mandagsgruppen med deltagelse af SSP-konsulenten, klubkonsulenten, nærpolitiet og skolechefen en uundværlig samarbejdspartner. Gruppen udarbejder ugentlige notater til brug for myndighederne bl.a. klubberne... SSP-Netværkssamarbejdet består af SSP-konsulenten og klubberne i Gladsaxe. Arbejdet er målrettet kortlægningen af unges bevægelser i kommunen samt generel informations- og erfaringsudveksling. Fagligt samarbejde Klubben samarbejder med BUPL (Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund) og i aktivitetssammenhæng med Landsforeningen Ungdomsringen, hvor især Sexualisterne, det årlige Mini Playback og musikfestivalen i Ålborg er store aktiver. Klubben modtager studerende fra Skovtofte Socialpædagogiske seminarium. De studerende er i klubben enten som øvelsespraktikant i 3 mdr., eller som lønnet praktikant i 6 mdr. Når klubben har en studerende er der tilknyttet en vejleder, der afsætter ugentlig vejledningstid. Den studerende indgår i personalegruppen på lige fod med de øvrige. Hvorledes årsplanen evalueres Årsplanen skal indgå i den almindelige pædagogiske hverdag, således at resultatet af debatter og diskussioner i videst muligt omfang indføres i planens bilag. Selve udarbejdelsen af den nye årsplan foretages i et samarbejde mellem klubbens medarbejdere, ledelse og bestyrelse, således at den endelige godkendelse foretages af bestyrelsen. 22 Årsplan 2007

23 Udviklingsplan 2007 Denne udviklingsplan er baseret på drøftelser af hvilke punkter de enkelte afdelinger især har brug for at udvikle set i lyset af den kommunale målsætning, vores egen basisplan og vores kendskab til medlemsgrupperne. Disse diskussioner har fundet sted på en række møder i afdelingerne og på fælles personalemøder blandt alle tilknyttede medarbejdere. Under den enkelte afdeling er anført udviklingsmål for såvel det medlemspædagogiske, det voksenpædagogiske, det ledelsesmæssige og forældrearbejdet. Samtidig med at der i særskilte afsnit er samlet den overordnede udvikling af det voksenpædagogiske, det ledelsesmæssige og forældrearbejdet. Hvor det er relevant er evalueringsværktøjet beskrevet. Udviklingsplan for fritidsklubben Vi har valgt følgende temaer fra den kommunale målsætning: De nære omgivelser - hovedvægten er forældresamarbejdet. Samværet med andre unge, venskab og kammerater - vægten er på 1. årgang/4. klasse. Demokratiske processer - fokus på 2. årgang/5. klasse samt det voksenpædagogiske arbejde. Det praktiske liv at kunne selv - drejer sig om begge årgange. Afdelingen omfatter de to yngste årgange, alderen år og repræsenterer to klassetrin, fjerde og femte klasse. Vi har pladsgaranti for Søborg skole, men modtager også medlemmer fra andre skoler. Sommeren 2006 modtog vi medlemmer fra fire skoler: Søborg (19) Athena (2) Marielyst skole (12) Lundevang Skole (1). Det er 2. år vi har modtaget medlemmer fra Athena skolen og fra Lundevang skole. Tidligere har vi hovedsagelig modtaget medlemmer fra Søborg og Marielyst skole. Det har tidligere været svært for os at integrere medlemmerne fra de to skoler, hovedvægten er derfor i år lagt på at integrere et klassetrin fra de fire forskellige skoler. Da de to årgange i år adskiller sig væsentligt fra hinanden har vi valgt to fokuspunkter, et for hvert klassetrin. 4. klassetrin Samværet med andre unge, venskab og kammerater. 5. klassetrin - Demokratiske processer. 1. årgang - 4. klasserne Første årgang er normalt integrationsparat og gode til at begå sig som gruppe generelt. De kan lytte, modtage og forstå en kollektiv besked. Den nye årgang på 19 medlemmer, fra Søborg Skole overrasker os, fordi de generelt støjer og er meget ukoncentrerede når de er sammen som gruppe. De har haft mange skiftende voksne i deres SFO periode. Lærerne har desuden svært ved at skabe ro i klassen. Af den grund har vi indledt et udvidet samarbejde med klassen, lærere og forældre. Marielyst skoles medlemmer har på sin side haft startvanskeligheder hos. Disse to problemstillinger: Vanskelig adfærd når de er sammen i en stor gruppe Startvanskeligheder Medfører at vi i år koncentrerer os om samarbejde med medlemmerne, for at få dem til at føle sig som en samlet social gruppe. Årsplan

24 2. årgang 5. klasserne Vi har prioriteret læring om hvad det vil sige at være femte klasse i klubben. Vi vil aktivt undersøge deres færden i klubben, og evaluere deres deltagelse i det formelle demokrati. Vi har erfaret at medlemmerne begynder at kede sig i midten af året og resultatet er at de melder sig ud. Sidste år har vi haft det mål, at: Femte klasse udmelder sig ikke af Klubben Søborg. Vi mener at femte klasse kender klubben og derfor er det vigtigt for os at få dem til at være aktive omkring hvordan deres klubår skal være. Vi har set resultaterne af sidste års fokus og ønsker i år, at dette arbejde nuanceres, udbygges og dokumenteres. Til dette har vi behov for en mere indgående dialog med forældrene. Vi vil måle tilfredsheden iblandt medlemmer og forældre på de tilbagemeldinger vi får. Samt registrere hvor mange der deltager i det formelle demokrati fra 1. januar til 1. juli. De nære omgivelser Klubbens hverdagsliv. Medlemspædagogisk: Medlemmerne har brug for både tryghed og udfordringer for at udvikle sig. Det skal være let for dem at komme til os voksne med glæder og sorger. Medlemmerne skal lære at være i nuet og koncentrere sig om det de foretager sig. De skal have udfordringer der svarer til dem som individer og som gruppe. Medlemmerne skal stifte bekendtskab med uvante situationer og perspektiver der indeholder en vis grad af risiko, så de skal op på tæerne for at klare dem. Vi fortsætter fra sidste år med konsekvenslæring. Handlinger har en konsekvens, negativ som positiv. F.eks. hvis medlemmerne ikke tilmelder sig et arrangement til tiden, aflyses det. Eller, hvis minimum fem medlemmer ønsker en aktivitet har vi en forpligtelse til at gennemføre den! Forældresamarbejdet: Vi har behov for et tæt samarbejde med forældrene, de skal føle sig trygge og velkomne. Vi forventer at forældrene delagtiggør os i de hændelser i deres og medlemmernes liv, der har betydning i medlemets liv. (f.eks. giftermål, nye kærester, skilsmisser, fødsler, død og sygdom) Springet fra SFO en med trygge rammer, til den frihedsgrad medlemmer og forældre oplever i klubben er så stor, at nærhed ikke kan etableres uden aktiv forældredeltagelse. Vi erkender at et tillidsfuldt forældresamarbejde er vejen til et godt liv i familien med medlemmer i teenagealderen. Derfor overvejer vi næste år at afholde samtaler med alle nystartede medlemmers forældre det første efterår. Voksenpædagogik: Vi vil være nærværende voksne der lytter og deltager i familiernes liv. De skal opleve at vi er interesserede i at lære dem at kende. I år har vi indført primærpædagogprincippet af samme årsag. 24 Årsplan 2007

Årsplan 2006 Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk

Årsplan 2006 Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk Årsplan 2006 Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk www.klubben-soborg.dk Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 180 medlemmer i fritidsklubben og 100 medlemmer

Læs mere

soborg@gladsaxe.dk Årsplan 2009 1 Årsplan 2009 - basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk

soborg@gladsaxe.dk Årsplan 2009 1 Årsplan 2009 - basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk soborg@gladsaxe.dk Årsplan 2009 1 Årsplan 2009 - basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg 2 Årsplan 2009 Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 151 medlemmer

Læs mere

Årsplan 2003 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1

Årsplan 2003 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Årsplan 2003 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Årsplan 2002 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1

Årsplan 2002 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Årsplan 2002 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Årsplan 2001 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1

Årsplan 2001 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1 Årsplan 2001 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Årsplan 2004 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1

Årsplan 2004 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1 Årsplan 2004 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende

Uddannelsesplan for studerende Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Fritids - og Ungdoms KLUB Gørløse Fritids og Ungdomsklub Gørløse Fritids- og Ungdomsklub 2013-14 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder Anne -souschef Jannik -

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Gl. Hasseris Skole Dus

Gl. Hasseris Skole Dus Gl. Hasseris Skole Dus Indledning... 2 Overordnet struktur i fritidsdelen... 3 Kontakter... 4 Dokumentation.... 5 Pædagogernes deltagelse i skoledelen... 6 Forældresamarbejdet... 6 Til slut... 7 1 Indledning

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Dus-indholdsplan for Tini-dussen

Dus-indholdsplan for Tini-dussen Dus-indholdsplan for Tini-dussen I Tinidussen vil vi skabe en tryg hverdag, som vi mener, er grundlaget for udvikling af den enkelte. Vi ser det som vores opgave, at være med til at gøre barnet parat til

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Gelsted Børnehus

VELKOMMEN TIL. Gelsted Børnehus VELKOMMEN TIL Gelsted Børnehus Gelsted Børnehus Koldinghave 3 5591 Gelsted Telefon 8888 5456 Gelsted Børnehus er bygget i 2013. Vi bor på en stor grund i tæt forbindelse med skole, SFO og hal. Energien

Læs mere

Velkommen til SFO VADGÅRD

Velkommen til SFO VADGÅRD Velkommen til SFO VADGÅRD 1 Indholdsfortegnelse: Velkommen Side 3 Åbningstider Side 3 Beskeder Side 3 Komme og gå Side 3 Ferier Side 4 Frugtordning Side 4 Børnegrupper Side 4 Lege og aktiviteter Side 4

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere