Revision af FDFs grundlov og forbundsvedtægter HB bilag - Januar 2012 (version )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revision af FDFs grundlov og forbundsvedtægter HB bilag - Januar 2012 (version 2012.01.06)"

Transkript

1 1 Navn Landsforbundets navn er: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Landsforbundet har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Formål Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Landsforbundets navn er: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Landsforbundet har hjemsted i Københavns Kommune. Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Landsforbundets navn er: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Landsforbundet har hjemsted i Københavns Kommune. Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. 3 Værdigrundlag 1. Det kristne menneskesyn Vi tror på, at mennesker har brug for et udgangspunkt for deres pejling i livet, og vi er ikke i tvivl om, at kristendommen er udgangspunktet. Kristendommen sætter os i sammenhæng med andre mennesker og den verden, vi lever i. FDF skal møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus og samtidig pege på folkekirken som FDFs kirkelige tilhørssted. 1. Kristent livs- og menneskesyn tilværelsen skyldes ikke os selv mennesket er en guddommelig skabning tilværelsen er større end os selv mennesket er underlagt ligeværdighedens vilkår mennesket er sat i sammenhæng med andre mennesker mennesket er sat i frihed i verden Nyt forslag afventer nærmere drøftelse i HB. Nyt forslag afventer nærmere drøftelse i HB. 2. Leg og fantasi Vi tror på, at de egenskaber, som vi har brug for i legen, er vigtige egenskaber i et menneskeliv. Egenskaber som mod, selvtillid, kreativitet, ansvar, nysgerrighed, respekt, glæde og spontanitet. FDFs arbejdsformer skal have legen og fantasien som kendemærke. 3. Høre til i et fællesskab Vi tror på, at et menneskes personlighed udvikles bedst i samspil med andre. I FDF har den enkelte stor værdi, og vi skal fremelske det bedste i alle børn på tværs af alder og evner. I FDF hører børn, unge og voksne til i det samme fællesskab. 4. Ansvar for den verden, vi lever i Fælles forpligtelse Vi tror på, at samfundet har brug for mennesker, der vil tage ansvar, socialt og økologisk. FDF skal i sit arbejdsstof og samværsform bygge på ansvarlighed. 2. Værdier og mål for det enkelte medlem Møde evangeliet og det kristne livssyn Give mod, håb og tro på fremtiden Gennem leg og fantasi at styrke selvtillid, kreativitet, nysgerrighed, glæde og spontanitet Styrke selvstændighed og modenhed gennem medansvar og medindflydelse Styrke udholdenhed og robusthed gennem forskelligartede aktiviteter Opdrage til at værne skaberværket gennem naturoplevelser og menneskelige relationer Opdrage til demokrati, åndsfrihed og ansvarlighed Møde varierede oplevelser som enkeltperson og i fællesskab med andre Opnå brugbare færdigheder 5. Udholdenhed og robusthed Vi tror på, at verden har brug for mennesker, der er i stand til at holde ud og følge opgaver helt til dørs, og at børn og unge har brug for at være robuste i en hurtigt omskiftelig verden. FDF skal udvikle børns og unges robusthed og udholdenhed gennem leg og ansvar, så de erfarer glæden ved at holde ud, og samtidig erfarer, at modgang kan overvindes. 6. Visioner og drømme Vi tror på, at forudsætningen for at kunne have indflydelse på egen tilværelse og mulighed for forandring af denne verden er, at man er i stand til at drømme og få visioner. FDF skal give håb om, at verden lader sig forandre. 7. Selvstændighed Vi tror på, at mennesker udvikler selvstændighed Side 1 af 29

2 gennem medansvar og medindflydelse. I FDF skal børn og unge have mulighed for at tage stilling, tage medansvar, tale for sig og deltage i demokratiske processer. 8. Brugbare færdigheder Vi tror på, at børns og unges personlighed også skabes gennem en række brugbare færdigheder, som er til gavn for dem selv og andre. FDF skal via enkel levevis på lejre og ture samt gennem aktiviteter give børn brugbare færdigheder. Børn og unge skal i FDF mærke, at der er noget de er gode til, og at deres færdigheder kan bruges. 4 Motto Landsforbundets motto er: For den danske ungdom - Gud til ære. Denne paragraf udgår. 5 Logo Forbundsmærket består af et skjold med det danske flags farver og med korstegn. I skjoldet er indsat bogstaverne FDF i korsets vandrette arm. Forbundsmærket består af et skjold med korstegn i det danske flags farver. I skjoldet er indsat bogstaverne FDF i korsets vandrette arm. Landsforbundets logo består af et skjold med korstegn i det danske flags farver. I skjoldet er indsat bogstaverne FDF i korsets vandrette arm. Begrebet forbundsmærke bliver erstattet af det mere tidssvarende ord logo. 6 Arbejdsmidler 1. Landsforbundets arbejde skal drives planmæssigt og i overensstemmelse med Landsforbundets arbejde skal udføres i overensstemmelse med 2. Punktet flyttes til 9 2. Arbejdsstof- og form vælges, så medlemmernes interesser, evner og behov for aktivitet og engagement imødekommes. 2. Arbejdsform og stof vælges så medlemmernes interesser, evner og behov for aktivitet og engagement tilgodeses. Punktet udgår 3. Arbejdsstoffet skal omfatte kristendoms-, forbunds- og samfundsstof samt valgfrit interessestof. 3. Arbejdsstoffet skal omfatte kristendomsstof samt valgfrit arbejdsstof i tråd med tiden. Punktet udgår 4.Samværsformen vælges, så FDFs formål virkeliggøres gennem et udviklende og forpligtende fællesskab. 4. Samværsformen vælges så det understøtter og virkeliggøres gennem et udviklende og forpligtende fællesskab. Punktet udgår 7 Medlemmer 1. Ethvert barn, der har udfyldt Landsforbundets indmeldelsesblanket, kan blive medlem af FDF. Indmeldelsesblanketten skal være forsynet med underskrift af forældre eller værge. 1. Enhver, der har udfyldt og underskrevet Landsforbundets indmeldelsesblanket, kan blive medlem af FDF. Indmeldelsesblanketten skal for børn være forsynet med underskrift af forældre eller værge. 1. Enhver, der har betalt kontingent til en kreds i FDF, er medlem af Landsforbundet FDF. Justeret jf. embeds. 2. Udmeldelse sker ved personlig eller skriftlig henvendelse til kredsens ledelse. Barnets udmeldelse skal bekræftes af forældre eller værge. 2. Udmeldelse sker ved personlig eller skriftlig henvendelse til kredsens ledelse. Barnets udmeldelse skal bekræftes af forældre eller værge. 2. Udmeldelse sker ved personlig skriftlig henvendelse til kredsens ledelse. Børns udmeldelse skal bekræftes af forældre eller værge. Undlader et medlem at betale kontingent efter påkrav, kan det betragtes som en udmeldelse. Teksten er justeret jf. HB. Punktet udvides jf. advokatens kommentar omkring kontingent. Sproglig rettelse 3. Hovedbestyrelsen kan afvise ansøgning om medlemskab og kan ekskludere et medlem af FDF. Nyt pkt. jf. advokatens. Sprogligt ændret. 4. Medlemmer af FDF betaler kontingent. 4. Medlemmer af FDF betaler kontingent fastsat af den enkelte kreds. Landsmødet fastsætter, af hensyn til eksterne tilskudsregler, kredsens minimumskontingent. Punktet udvides jf. advokatens. Rettet jf. embeds. Side 2 af 29

3 5. Landsforbundet er dataansvarlig, i henhold til bestemmelserne i lov om behandling af personoplysninger, for oplysninger om alle medlemmer i Landsforbundet FDF. Punktet udvides jf. advokatens og ændres jf. HBs og emb. A. Medlemmer (Grundlovens 7) 1. Når et barn har afleveret indmeldelsesblanketten og modtaget et medlemskort underskrevet af kredslederen/en af kredsledelsen, er det medlem af landsforbundet og har ret til at bære forbundsdragten. 1. Enhver, der har afleveret en indmeldelsesblanket, med forældres eller værges underskrift og kredsen har indberettet dette til landsforbundet, er medlem af FDF. Konsekvensrettet jf. 7, stk. 1 Punktet udgår 2. Væbnerløfterne, der kan aflægges, når medlemmer og ledere er enige om det, lyder: Som væbner vil jeg kæmpe for altid at være ren og sand. Som væbner vil jeg fri og villig gøre min pligt i mit hjem og min gerning i FDF og vort land. Som væbner vil jeg stræbe efter altid at have en god samvittighed over for mennesker og over for Gud. Denne vedtægt udgår. 1. Hovedbestyrelsen kan godkende, at indmeldelse sker digitalt. Nyt pkt. jf. advokatens. 3. Forbundsdragten skal være i overensstemmelse med landsforbundets reglement; og når forbundsdragten bæres, er medlemmerne af FDF ansvarlige for al deres færd. Medlemmerne møder i forbundsdragt i henhold til kredsens instruktioner. 2. FDF har profilbeklædning (forbundsskjorte mm), som alle medlemmer af FDF har ret til at bære i, og uden for FDF-sammenhænge. 2. Nye medlemmer optages i en kreds. Et medlem kan have tilknytning til flere kredse. Medlemmer betaler kun et kontingent til landsforbundet uanset tilknytning til flere kredse. 3. FDF har profilbeklædning som alle medlemmer af FDF har ret til at bære. Nyt pkt. jf. advokatens. Rettet jf. embeds Sproglig rettelse Ændret jf. HB-kommentar. HB har tidligere stillet spørgsmål om hvorvidt der betales kontingent alle steder man er medlem. Dette løses fremadrettet når det såkaldte B- medlemskab indføres. B. Seniorer (Grundlovens 7) 4. Der er mødepligt til de regelmæssige møder, medmindre gyldigt afbud foreligger. Medlemmer skal møde til den aftalte tid, ligesom alle øvrige aftaler skal overholdes. 1. Formålet med seniorarbejdet er at skabe et miljø, hvor de årige kan opbygge et kristent fællesskab, hvor den enkelte accepteres, finder sin plads og engagerer sig i opgaver efter mulighed og behov. 3. De enkelte kredses, gruppers eller landsforbundets samværsregler er gældende for alle medlemmer af FDF. 1. Seniorer deltager i seniorarbejde, der er afpasset den enkelte kreds. Seniorer kan også foruden kredstilknytning have tilknytning til grupper i netværk og landsdel. 4. Landsforbundets og de enkelte kredses samværsregler er gældende for alle medlemmer af FDF. Denne vedtægt udgår. Ordet grupper er fjernet. Denne vedtægt udgår. De særlige forhold omkring seniorer optages i stedet i vedtægtens stk. D Kredsen. 2. Seniorklassen/-klubbens arrangementer skal fremme et positivt, engageret forhold til kristendommen, til samfunds- og menighedsliv. 2. Seniorer, der er aktive i kredsens øvrige arbejde, deltager på kredsens ledermøder. Denne vedtægt udgår. De særlige forhold omkring seniorer optages i stedet i vedtægtens stk. D Kredsen. 3. Seniorerne deltager i den af landsforbundet udarbejdede grunduddan-nelse for ledere. 3. Seniorer har mulighed for at deltage i landsforbundets og landsdelens særlige uddannelsestilbud for seniorer. Denne vedtægt udgår. De særlige forhold omkring seniorer optages i stedet i vedtægtens stk. D Kredsen. Side 3 af 29

4 4. En seniorklasse/-klub bør være ledet af de unge selv (klubråd) med bistand af en voksen leder, hvis opgave er at være inspirerende rådgiver. 5. Seniorklassen/-klubben kan være åben for andre unge, se D 6-7, ligesom seniorerne kan deltage i samarbejdet med sognets øvrige ungdomsorganisationer. 4. Der kan dannes særlige seniorgrupper med tilknytning til en landsdel, hvor den enkelte senior kun er tilknyttet landsdelsgruppen. 5. Seniorgruppen kan være åben for andre unge, ligesom seniorerne kan deltage i samarbejdet med sognets øvrige ungdomsorganisationer. Denne vedtægt udgår. De særlige forhold omkring seniorer optages i stedet i vedtægtens stk. D Kredsen. Denne vedtægt udgår. De særlige forhold omkring seniorer optages i stedet i vedtægtens stk. D Kredsen. 8 Ledere Landsforbundets ledere skal have personlig tilknytning til den danske folkekirke. Hovedbestyrelsen kan dog dispensere fra denne bestemmelse. Landsforbundets ledere skal have tilknytning til den danske folkekirke. Hovedbestyrelsen kan dispensere fra denne bestemmelse Landsforbundets ledere skal være medlemmer af den danske folkekirke. Hovedbestyrelsen kan dog dispensere fra denne bestemmelse. Ændret jf. HB-. C. Ledere (Grundlovens 8) 1. For at blive udnævnt til leder skal man være fyldt 18 år, være i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer og have underskrevet landsforbundets ledererklæring. Efter nøje at have gjort mig bekendt med FDFs formål, værdigrundlag og lederideal samt være blevet orienteret om FDFs grundlov og forbundsvedtægter erklærer jeg hermed, at jeg har lyst og vilje til at påtage mig et lederansvar og vil arbejde for, at FDFs formål føres ud i livet. 1. For at blive udnævnt til leder skal man være fyldt 18 år og være villig til at arbejde for FDFs formål. 1. For at blive udnævnt til leder skal man være fyldt 18 år, have gennemgået landsforbundets grundlæggende lederuddannelse og være villig til at arbejde for FDFs formål. Ændret jf. HB-. Her er en opgave med at beskrive den grundlæggende lederuddannelse. 2. Kredsleder/kredsledelse eller bestyrelse tager initiativet til udnævnelsen ved gennem en personlig samtale at forelægge ovennævnte for vedkommende medlem. Den underskrevne ledererklæring videresendes til hovedbestyrelsen, der godkender og fremsender en lederudnævnelse. 2. Kredsleder/kredsledelse eller bestyrelse tager initiativet til udnævnelsen ved, gennem en personlig samtale, at præsentere vedkommende for FDFs og kredsens forventninger til en leder i et kristent børne- og ungdomsarbejde. Efter samtalen indsender kredsbestyrelsen anmodning om at vedkommende udnævnes til leder, til Hovedbestyrelsen, der godkender og fremsender en lederudnævnelse. Punktet udgår. Det er ikke nødvendigt at have proceduren beskrevet i vedtægterne. I stedet laves en vejledning. Vi skal have lavet en beskrivelse af hvordan lederudnævnelse skal foregå fremover. Det skal decentraliseres mere end det er i dag. 3. Lederen forpligtes til at dygtiggøre sig gennem FDFs lederuddannelse, der omfatter: a. Praktisk arbejde med børnene og drøftelse i lederrådet. b. Deltagelse i den af landsforbundet udarbejdede teoretiske og praktiske lederuddannelse. 3. Lederen opfordres til at dygtiggøre sig gennem FDFs lederuddannelse. 2. Lederen er forpligtet til at dygtiggøre sig gennem FDFs lederuddannelse. Rettet jf. HB-. 4. Lederuddannelsens målsætning er at fastholde FDFs formål overfor lederne, at dygtiggøre i det praktiske arbejde, at træne i arbejdsmetoder - herunder ledelsesformer - til formidling af FDFs formål gennem samvær og samarbejde med børn og unge. 4. Lederuddannelsens målsætning er: at inspirere til fastholde FDFs formål at dygtiggøre til det daglige arbejde i kredsen, herunder at formidle metoder og ledelsesformer, som gennem samværet og samarbejdet med børnene og de unge, kan virkeliggøre FDFs formål 3. Lederuddannelsens målsætning er: at inspirere til fastholdelse af FDFs formål at dygtiggøre til det daglige arbejde i kredsen, herunder at formidle metoder og ledelsesformer, som gennem samværet og samarbejdet med børnene og de unge kan virkeliggøre FDFs formål 5. Lederen arbejder selvstændigt under ansvar overfor kredslederen/kredsledelsen og lederrådet inden for det fastsatte arbejdsområde. 5. Lederen arbejder selvstændigt eller i relevante grupper under ansvar overfor kredslederen/kredsledelsen og ledermødet inden for det fastsatte arbejdsområde. 4. Lederen arbejder selvstændigt eller i relevante grupper under ansvar for kredslederen/kredsledelsen og ledermødet inden for det fastsatte arbejdsområde. Side 4 af 29

5 6. Ledere er pligtige at holde landsforbundets officielle lederblad og gøre sig bekendt med alle meddelelser og bekendtgørelser, som fremkommer her. Abonnementet opkræves gennem kredsen. 6. Ledere er pligtige at holde landsforbundets officielle lederblad og holde sig informeret om de meddelelser der udsendes fra landsforbundet, f.eks. gennem digitale medier. Abonnementet opkræves gennem kredsen/gruppen. 5. Lederen er forpligtet til at abonnere på landsforbundets officielle informationskanaler og holde sig informeret om de meddelelser, der udsendes fra landsforbundet. Mediekontingent opkræves gennem kredsen. Rettet jf. beslutning om det nye mediekontingent. 7. Almindelig instruktion. a. Lederen holder til stadighed kontakt med børnenes hjem for at skabe et godt samarbejde mellem FDF og hjemmene. b. Lederen fører skema over, hvorledes børnene møder til kredsens arrangementer. c. Lederen tilrettelægger almindeligvis samværet sammen med børnene, så disse får størst muligt medansvar i forhold til deres modenhed, og således at samværet til enhver tid er i overensstemmelse med FDFs formål. d. Dersom et barn ikke kan finde sig til rette i FDF, skal lederen i samarbejde med hjem og andre ledere prøve at hjælpe vedkommende. Hvis barnets adfærd er ødelæggende for andre i FDF, kan barnet bortvises efter meddelelse til hjemmet. Beslutningen skal tages af kredslederen efter indstilling af lederrådet. e. Det forbydes ledere at beruse sig, når de er sammen med børn og unge i FDF. 7. Almindelig vejledning. a. Lederen bør være i kontakt med børnenes hjem for at skabe et godt samarbejde mellem FDF og hjemmene. b. Lederen bør være opmærksom på, hvordan børnene møder til kredsens arrangementer og bør kontakte forældrene, hvis børnene udebliver. c. Lederen tilrettelægger almindeligvis samværet med børnene, så disse får størst muligt medansvar i forhold til deres modenhed, og således at samværet til enhver tid er i overensstemmelse med FDFs formål og samværsregler. d. Dersom et barn ikke kan finde sig til rette i FDF, bør lederen i samarbejde med hjemmet og evt. andre ledere prøve at hjælpe barnet. Hvis barnets adfærd er ødelæggende for samværet i FDF, kan barnet bortvises efter meddelelse til hjemmet. Beslutningen skal tages af kredslederen/kredsledelsen efter indstilling fra lederrådet. Vedtægten udgår. Denne vejledning indgår naturligt i kredses samværsregler. 8. Ledere, der er trådt ud af aktivt arbejde, eller medarbejdere, der ikke har tilknytning til en kreds eller en landsdel, kan af hovedbestyrelsen optages som medlemmer under landsforbundet. 8. Ledere, der ikke længere har tilknytning til en kreds eller en landsdel, kan optages som medlemmer under landsforbundet. 6. Ledere, der ikke længere har tilknytning til en kreds, kan optages som medlemmer under landsforbundet i landskredsen Tilføjet i landskredsen. Der pågår en afklaring af formalia om en landskreds enhed. Et tilskudsbegrundet demokratisk forum for de nuværende medlemmer under landsforbundet. Vi skal huske at lave en beskrivelse af landskredsen. 9. Der skal indhentes børneattest fra Det Centrale Kriminalregister og reglen omfatter ledere, hjælpere, lønnede medarbejdere og andre personer, der som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år. Børneattest skal indhentes: - senest 3 uger efter at en leder, hjælper eller en anden person har været tilknyttet FDFs arbejde i mere end 3 gange på 3 måneder - straks hvis en person har direkte kontakt med børn under 15 år, i en sammenhængen-de periode af mere end 4 dages varighed. Alle kredse skal mindst hvert 3. år genindsende børneattest for alle ledere og andre fast tilknyttede medhjælpere. Ved skift til en ny FDF kreds, skal personer, der har direkte kontakt med børn under 15 år, tjekkes i Det Centrale Kriminalregister (børneattester) Personer, som er dømt efter straffelovens 210, 222, 224, 225, 232 og 235, kan ikke være medlem af FDF. 9. Der skal indhentes børneattest fra Det Centrale Kriminalregister og reglen omfatter ledere, hjælpere, lønnede medarbejdere og andre personer, der som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år. Der kan kun indhentes attest på personer over den kriminelle lavalder. Børneattest skal indhentes: senest 3 uger efter at en leder, hjælper eller en anden person har været tilknyttet FDFs arbejde i mere end 3 gange på 3 måneder straks hvis en person har direkte kontakt med børn under 15 år, i en sammenhængende periode af mere end 4 dages varighed. Alle kredse skal mindst hvert 3. år genindsende børneattest for alle ledere og andre fast tilknyttede medhjælpere. (sprogligt ændret fra første gennemskrivning) 7. Der skal indhentes børneattest for alle ledere. Oprindeligt punkt flyttet til Kredsen. Side 5 af 29

6 Landsforbundet står for selve undersøgel-sen. For at beskytte børn og unge mest muligt skal ledere, der sigtes efter en af de ovenstående paragraffer, straks suspenderes. Suspensionen kan afsluttes, hvis sigtelsen frafaldes eller sigtede frifindes. Ved skift til en anden FDF kreds, skal personer, der har direkte kontakt med børn under 15 år, tjekkes i Det Centrale Kriminalregister (børneattester) Personer, som er dømt efter straffelovens 210, 222, 224, 225, 232 og 235, kan ikke være medlem af FDF. Landsforbundet står for selve undersøgelsen. For at beskytte børn og unge mest muligt skal ledere, der sigtes efter en af de ovenstående paragraffer, straks suspenderes. Suspensionen kan afsluttes, hvis sigtelsen frafaldes eller sigtede frifindes. 9 Organisation 1. Landsforbundet består af selvstændigt arbejdende kredse, der er samlet i netværk og landsdele. Landsforbundet består af selvstændigt arbejdende kredse, aktivitetsgrupper og netværk, der er samlet i landsdele. 1. Landsforbundet består af selvstændigt arbejdende kredse, der er samlet i landsdele. 2. Kredsene er selvstændige, juridiske enheder med egen, selvstændig økonomi. Ændret jf. HBs Nyt pkt. jf. advokatens. 10 Kredsen 1. Kredsen skal stå i tilslutning til og samarbejde med den eller de stedlige menigheder. 1. Kredsen skal stå i tilslutning til og samarbejde med den eller de stedlige menigheder. 3. Landsforbundets arbejde skal udføres i overensstemmelse med landsforbundets formål. 1. Kredsen er hjemmehørende i et lokalt sogn. Kredsen skal søge samarbejde med den eller de lokale kirker. Ændret af red. Ændret af red. 2. Kredsens daglige ledelse varetages af en kredsleder, eller en kredsledelse på op til 3 medlemmer, der i samarbejde med lederrådet arbejder selvstændigt under ansvar over for kredsens bestyrelse. Kredsledelsens medlemmer skal have underskrevet ledererklæringen og have den officielle myndighedsalder. Kredsledelsen vælges for 2 år ad gangen. Lederrådet indstiller, kredsbestyrelsen vælger, og hovedbestyrelsen godkender. 2. Kredsens daglige ledelse varetages af en kredsleder, eller en kredsledelse på op til 3 medlemmer, der i samarbejde med ledermødet arbejder selvstændigt under ansvar over for kredsens bestyrelse. Kredsledelsens medlemmer skal have den officielle myndighedsalder. Kredsledelsen vælges for 2 år ad gangen. Ledermødet indstiller, kredsbestyrelsen vælger, og hovedbestyrelsen godkender. 2. Kredsens daglige ledelse varetages af en kredsleder eller en kredsledelse på op til 3 medlemmer, der i samarbejde med ledermødet arbejder selvstændigt under ansvar over for kredsens bestyrelse. Kredsledelsens medlemmer skal være udnævnte ledere og have den officielle myndighedsalder. Kredsledelsen vælges for 2 år ad gangen. Ledermødet indstiller, kredsbestyrelsen vælger, og hovedbestyrelsen godkender kredsledelsen. 3. Inden kredsens optagelse i landsforbundet underskriver kredsbestyrelsen den af hovedbestyrelsen fastsatte overenskomst. 3. Inden kredsens optagelse i landsforbundet underskriver kredsbestyrelsen den af hovedbestyrelsen fastsatte overenskomst. 3. Inden kredsen optages i landsforbundet, underskriver kredsbestyrelsen overenskomsten udarbejdet af hovedbestyrelsen. Sproglig rettelse. 4. Kredsen kan etablere et arbejde, der sigter på hele familien. Paragraffen udgår. 5. Kredsen yder til landsforbundet et årligt kontingent baseret på medlemstallet pr. 1.januar. Kontingentets størrelse fastsættes af landsmødet. 4. Kredse/aktivitetsgrupper yder til landsforbundet et kontingent baseret på medlemstallet. Kontingentets størrelse fastsættes af landsmødet. 4. Kredse yder til landsforbundet et kontingent baseret på medlemstallet. Kontingentets størrelse fastsættes af landsmødet. Begrebet aktivitetsgrupper fjernes. 6. Kredsen yder til landsdelen et årligt kontingent, baseret på medlemstallet pr. 1. januar. Kontingentets størrelse fastsættes på landsdelens årsmøde. 5. Kredsene i en landsdel afgør, hvorvidt landsdelens kredse skal yde et kontingent til landsdelen. Kontingentets størrelse fastsættes på landsdelsmødet. Pkt. indføjet jf. HB-kommentar. Side 6 af 29

7 7. Kredsene i et netværk afgør, hvorvidt netværkets kredse skal yde et kontingent. Kontingentets størrelse fastsættes af netværket. 5. Kredsene i et netværk afgør, hvorvidt netværkets kredse skal yde et kontingent. Kontingentets størrelse fastsættes af netværket. Paragraffen udgår. 8. Kredsene kan etablere/deltage i interessenetværk sammen med andre af landsforbundets kredse. 6. Kredsene kan etablere/deltage i interessenetværk sammen med andre af landsforbundets kredse. 6. Kredsen skal sikre at der indhentes børneatteste for ledere, hjælpere, lønnede medarbejdere og andre personer, der som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år. Der kan kun indhentes attest på personer over den kriminelle lavalder. Paragraffen udgår. Nyt punkt. Flyttet fra Ledere. Børneattest skal indhentes: senest 3 uger efter at en leder, hjælper eller en anden person har været tilknyttet FDFs arbejde i mere end 3 gange på 3 måneder straks hvis en person har direkte kontakt med børn under 15 år, i en sammenhængende periode af mere end 4 dages varighed. Kredsen skal sikre, at der indhentes børneattester. Alle kredse skal sikre, at der mindst hvert 3. år på ny indhentes børneattest for alle ledere og andre fast tilknyttede medhjælpere. Ved skift til en anden kreds skal den nye kreds sikre, at der indhentes børneattest på personer, der har direkte kontakt med børn under 15 år. Personer, som har noteret domme på børneattesten, kan ikke være medlem af FDF. For at beskytte børn og unge mest muligt skal ledere, der sigtes for sexuelle overgreb mod børn under 15 år, straks suspenderes. Suspensionen kan afsluttes, hvis sigtelsen frafaldes eller sigtede frifindes. 7. Enhver kreds skal have egne vedtægter. Standardvedtægten for kredse er vedtaget af landsmødet og er gældende, med mindre andet er bestemt i den enkelte kreds. Vedtægter, der afviger fra den som bilag 1 til forbundsvedtægterne vedhæftede standardvedtægt for kredsene, skal godkendes af hovedbestyrelsen, før de kan træde i kraft. Nyt pkt. jf. advokatens. Der skal udarbejdes et bilag med et kreds standard vedtægts sæt. D. Kredsen (Grundlovens 10) 1. Kredsen kan inddeles efter følgende retningslinjer: Puslinge: medlemmer i børnehaveklasse-alderen (5-7 år) Tumlinge: medlemmer i 1. og 2. klasse (7-9 år) Pilte: medlemmer i 3. og 4. klasse (9-11 år) Væbnere: medlemmer i 5. og 6. klasse (11-13 år) 1. Kredsen kan inddele børne- og ungdomsarbejdet efter interesse, alder eller andet, som kredsen finder anvendeligt i det daglige børne- og ungdomsarbejde. En aldersopdeling kan være følgende: Puslinge (5-7 år) Tumlinge (7-9 år) Pilte (9-11 år) Væbnere (11-13 år) Seniorvæbnere (13-14 år) 1. Kredsen kan inddele børne- og ungdomsarbejdet efter interesse, alder eller andet, som kredsen finder anvendeligt i det daglige børne- og ungdomsarbejde. En aldersopdeling kan være følgende: Numlinge (0-5 år) Puslinge (5-7 år) Tumlinge (7-9 år) Pilte (9-11 år) Væbnere (11-13 år) Ændret jf. HB-. Der skal findes et nyt navn til erstatning for henholdsvis seniorvæbnere og seniorer. Side 7 af 29

8 Seniorvæbnere: medlemmer i 7. og 8. klasse (13-15 år) Seniorer: medlemmer i 9. klasse og opefter til og med 18 år. Den enkelte kreds afgør, om den vil drive drengearbejde, pigearbejde eller både drenge- og pigearbejde (fællesarbejde). Kredse med fællesarbejde afgør selv, i hvilket omfang drenge og piger skal være sammen i det daglige arbejde. I et sogn, hvor der både er en drengekreds og en pigekreds, kan den ene kreds ikke omdannes til fælleskreds, uden at der forinden er ført en forhandling med den anden kreds. Hvis enighed ikke opnås, inddrages hovedbestyrelsen og landsdelen i forhandlingerne og træffer den endelige afgørelse. Seniorer (15-18 år) Seniorvæbnere (13-14 år) Seniorer (15-18 år) 2. Såfremt kredsen udvikler sig til så stor en enhed, at det ikke længere er muligt at samle alle ledere i et fællesskab, bør kredsen deles op. 2. Seniorer deltager i seniorarbejdet, der er afpasset den enkelte kreds. Kredsen inddrager seniorerne i kredsens demokratiske processer. Seniorer er valgbare som ungdomsrepræsentanter i den landsdel man er hjemmehørende. Ligeledes af seniorer stemmeret til valg af ungdomsrepræsentanter. Nyt pkt. der skal beskrive seniorernes særlige status i kredsen. Ændret jf. HB-. (ændret fra første gennemskrivning) Vedtægten udgår. 3. Hver kreds udarbejder sin organisations- og arbejdsplan, der tager hensyn til de lokale forhold. 2. Hver kreds eller gruppe udarbejder sin organisations- og arbejdsplan, der tager hensyn til de lokale forhold. 3. Hver kreds udarbejder sin organisations- og arbejdsplan, der tager hensyn til de lokale forhold. Begrebet gruppe fjernes. 4. En ungdomsklub kan, hvor der ikke i forvejen findes FDF, etablere sig som kreds ved oprettelse af særlig overenskomst. 3. En klub/konfirmandklub/efterskole, kan etablere sig som kreds ved oprettelse af særlig overenskomst med landsforbundet. Vedtægten udgår. 5. En ungdomsklub, som er etableret i overensstemmelse med undervisningsministeriets regler, kan efter oprettelse af særlig overenskomst for kollektivt medlemskab tilmeldes landsforbundet. Vedtægten udgår. 6. a. Forældrearbejdets formål er at styrke samarbejdet mellem ledere og forældre om børn og unge til gavn for hjemmene og kredsens arbejde. b. Forældrearbejdet bør organiseres som gruppearbejde omkring forskellige arbejdsopgaver og tilbud, f.eks. økonomi, hytte, sekretariat, studiekredse m. v. Vedtægten udgår. 7.a. Alle kredse skal udarbejde samværsregler, der sikrer, at børn og unge ikke udsættes for seksuelle eller andre krænkende handlinger i FDF. Disse samværsregler skal også omfatte retningslinjer for lederes kontakt med børn og unge, der er medlemmer af FDF, på internettet. 4. Alle kredse som er medlem af landsforbundet, skal udfærdige samværsregler, som løbende diskuteres og justeres. Disse samværsregler skal også omfatte retningslinjer for lederes kontakt med børn og unge, der er medlemmer af FDF, på internettet. 4. Kredsen skal udfærdige samværsregler for lederes kontakt med børn og unge i FDF. Disse samværsregler skal også omfatte retningslinjer for lederes kontakt med børn og unge i FDF via sociale og elektroniske medier. Underforståede ord er fjernet. Sproglig rettelse Side 8 af 29

9 b. Kredsens samværsregler skal være alle ledere bekendt og være let tilgængelige for kredsens medlemmer, forældre og andre relevante. Kredsens samværsregler skal være alle ledere bekendt og være let tilgængelige for kredsens medlemmer, forældre og andre relevante. Samværsreglerne godkendes på ledermødet én gang årligt. Kredsens samværsregler skal være alle ledere bekendt og være let tilgængelige for kredsens medlemmer, forældre og andre relevante. Samværsreglerne godkendes på ledermødet én gang årligt. E. Kredslederen (Grundlovens 10) Kredslederen er ansvarlig for: 1. at de enkelte klasser/klubber besættes med kvalificerede ledere, Kredslederen/kredsledelsens ansvar: 1. at de enkelte klasser/grupper besættes med kvalificerede ledere 5. Kredsen kan indgå i netværk med andre kredse. Netværkets opgave er at understøtte og styrke kredsens arbejde. Kredslederen/kredsledelsens ansvar: 1. at de enkelte klasser/aldersgrupper besættes med kvalificerede ledere Nyt punkt (til erstatning for nuværende 14). 2. at den enkelte leder hjælpes med råd og vejledning, så arbejdet med børnene og de unge foregår i overensstemmelse med grundlov og forbundsvedtægter og under betryggende former, 2. at den enkelte leder hjælpes med råd og vejledning, så arbejdet med børnene og de unge foregår i overensstemmelse med grundlov og forbundsvedtægter, kredsens samværsregler og under betryggende former. 2. at den enkelte leder hjælpes med råd og vejledning, så arbejdet med børn og unge i FDF foregår i overensstemmelse med grundlov og forbundsvedtægter, kredsens samværsregler og under betryggende former. 3. at der foregår en effektiv lederuddannelse i kredsen, 3. at der i kredsen tilbydes en effektiv lederuddannelse gennem oplæring og tilbud om kurser. 3. at der i kredsen tilbydes en effektiv lederuddannelse gennem oplæring og tilbud om kurser. 4. at der forelægges budget og regnskab forlederrådet og kredsbestyrelsen, samt at der holdes fornødent opsyn med kredsens økonomi 4. at der én gang årligt forelægges budget og regnskab for ledermødet. Lederne har mulighed for én gang årligt, ved kredsens langtidsplanlægning, at fremsætte ønsker til budgettet. 4. at der én gang årligt forelægges budget og regnskab for ledermødet. Ændres således kredsen ikke pålægges en bestemt arbejdsform. 5. at der etableres den fornødne stabsorganisation (sekretær, materielforvalter m.v.), der skal stå til ledernes disposition i det daglige arbejde, 5. at kredsens opgaver varetages på en hensigtsmæssig måde. 5. at kredsens opgaver varetages på en hensigtsmæssig måde. 6. at kredsens bestyrelse holdes behørigt informeret om alle forhold, der øver væsentlig indflydelse på kredsens daglige arbejde, 6. at kredsens bestyrelse holdes informeret om alle forhold, vedr. kredsens daglige arbejde. 6. at kredsens bestyrelse holdes informeret om alle forhold vedr. kredsens daglige arbejde. 7. at der skabes et lederfællesskab, 7. at der skabes et lederfællesskab 7. at der skabes rammerne for et lederfællesskab Sproglig rettelse 8. at der tages initiativ til nedsættelse af udvalg og komiteer samt udarbejdelse af langtidsplaner, 9. at kredsens fane er reglementeret og med bogstaverne FDF og kredsbetegnelse i øverste inderfelt, og at den opbevares på forsvarlig måde, Vedtægten udgår. Vedtægten udgår. 10. at kredsens medlemsfortegnelse er ført ajour, 8. at kredsens medlemmer er registreret og ajourført i landsforbundets medlemssystem 8. at kredsens medlemmer er registreret og ajourført i FDFs medlemssystem, der administreres af landsforbundet som dataansvarlig. 11. at kredsens orkester ikke modtager betaling for medvirken i konkurrence med professionelle musikere. Vedtægten udgår. Side 9 af 29

10 11 Kredsbestyrelsen 1. Kredsbestyrelsens medlemmer skal have personlig tilknytning til den danske folkekirke. Hovedbestyrelsen kan dog dispensere fra denne bestemmelse. Kredsbestyrelsens medlemmer skal have den officielle myndighedsalder, bortset fra en evt. seniorrepræsentant. 1. Kredsbestyrelsens medlemmer skal have tilknytning til den danske folkekirke. Hovedbestyrelsen kan dispensere fra denne bestemmelse. Kredsbestyrelsens medlemmer skal have den officielle myndighedsalder, bortset fra seniorrepræsentanten. 1. Kredsbestyrelsens medlemmer skal være medlemmer af den danske folkekirke. Hovedbestyrelsen kan dispensere fra denne bestemmelse. Kredsbestyrelsens medlemmer skal have den officielle myndighedsalder, bortset fra seniorrepræsentanten. Ændret jf. HB 2. Kredsbestyrelsens medlemmer skal vedkende sig landsforbundets formål og medvirke til, at det realiseres i et udviklende fællesskab mellem børn, unge og voksne. 2. Kredsbestyrelsens medlemmer skal vedkende sig FDFs formål og medvirke til, at det realiseres i et udviklende fællesskab mellem børn, unge og voksne. 2. Kredsbestyrelsens medlemmer skal vedkende sig FDFs formål og medvirke til, at det realiseres i et udviklende fællesskab mellem børn, unge og voksne. 3. Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at kredsens arbejde drives i overensstemmelse med grundlov og forbundsvedtægter og på økonomisk forsvarlig vis. Kredsbestyrelsen skal bestå af mindst 6 medlemmer: Kredslederen eller en repræsentant fra kredsledelsen, en leder valgt af og blandt lederrådet, en repræsentant for den eller de menigheder, kredsen er tilsluttet, fortrinsvis valgt af og blandt menighedsrådets medlemmer, 2 forældre valgt af forældre-kredsen samt en senior valgt af seniorgruppen. Seniorrepræsentanten deltager ikke i juridisk bindende spørgsmål, såfremt vedkommende ikke er myndig. Valgene kan foregå samlet på et møde hvert andet år, eller de forskellige valggrupper kan hver for sig på et møde hvert andet år vælge deres repræsentant(er) til bestyrelsen. Bestyrelsen kan supplere sig med indtil to stemmeberettigede medlemmer med stemmeret. Valg og suppleringer gælder for 2 år. Repræsentanter for menighed og forældre-kreds kan ikke være aktive ledere. Dette gælder ligeledes supplerede mandater. Bestyrelsen skal godkendes af hovedbesty-relsen. 3. Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at kredsens arbejde drives i overensstemmelse med FDFs grundlov og forbundsvedtægter og på økonomisk forsvarlig vis. Kredsbestyrelsen skal bestå af mindst 6 medlemmer: Kredslederen eller en repræsentant fra kredsledelsen En leder valgt af og blandt ledermødets deltagere. En repræsentant for den eller de menigheder, kredsen er tilsluttet, fortrinsvis valgt af og blandt menighedsrådets medlemmer To forældre valgt af forældre-kredsen En senior valgt af seniorgruppen. Seniorrepræsentanten deltager ikke i juridisk bindende spørgsmål, såfremt vedkommende ikke er myndig. Valgene kan foregå samlet på ét møde eller de forskellige valggrupper kan hver for sig på et møde vælge deres repræsentant(er) til bestyrelsen. Valgene skal finde sted i et landsmødeår. Dagsorden til generalforsamlingen bør indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Kredsens beretning 3. Godkendelse af regnskab og fremlæggelse af budget. 4. Indkomne forslag 5. Valg til bestyrelsen. 6. Valg af suppleanter 7. Eventuelt. Bestyrelsen kan supplere sig med indtil to stemmeberettigede medlemmer med stemmeret. Valg gælder for 2 år. Suppleringer gælder valgperioden ud. Repræsentanter for menighed og forældrekreds kan 3. Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at kredsens arbejde drives i overensstemmelse med FDFs grundlov og forbundsvedtægter og på økonomisk forsvarlig vis. Kredsbestyrelsen skal bestå af mindst 6 medlemmer og eventuelle suppleanter herfor: Kredslederen eller et medlem af kredsledelsen En leder valgt af og blandt ledermødets deltagere. En repræsentant for den eller de lokale menigheder To forældre valgt blandt medlemmernes forældre En seniorrepræsentant valgt af seniorgruppen Seniorrepræsentanter under myndighedsalderen deltager ikke i juridisk bindende spørgsmål. Valgene til kredsbestyrelsen kan foregå samlet på generalforsamlingen i kredsen, eller de forskellige valggrupper kan hver for sig på et møde vælge deres repræsentant(er) til bestyrelsen, der så bekræftes på generalforsamlingen, der skal afholdes af kredsen hvert andet år, før landsmødet. Dagsorden til generalforsamlingen skal som minimum indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Kredsens beretning 3. Godkendelse af regnskab og fremlæggelse af budget. 4. Indkomne forslag 5. Valg til kredsbestyrelsen 6. Valg af suppleanter 7. Eventuelt. Kredsbestyrelsen kan supplere sig med indtil 2 stemmeberettigede medlemmer. Valg gælder for 2 år. Suppleringer gælder valgperioden ud. Rettet jf. HBs og advokatens. Side 10 af 29

11 ikke være aktive ledere. Dette gælder ligeledes supplerede mandater. Bestyrelsen skal godkendes af hovedbestyrelsen. Repræsentanter for menighed og forældrekreds kan ikke være aktive ledere. Det gælder også for supplerede mandater. Bestyrelsen skal godkendes af hovedbestyrelsen. F. Kredsbestyrelsen (Grundlovens 11) 4. Kredsbestyrelsen konstituerer sig efter hvert ordinært valg og vælger selv sin formand, kasserer og andre tillidsmænd. Kredslederen eller repræsentanten for kredsledelsen samt lederrepræsentanten og seniorrepræsentanten kan ikke vælges til formand eller kasserer. Desuden vælges 2 revisorer. 1. Kredsbestyrelsen skal føre en beslutningsprotokol, hvoraf det fremgår, hvem der er medlemmer af bestyrelsen, og hvordan den har konstitueret sig. Konstitueringen meddeles landsforbundet på en bestyrelseserklæring: Underskrevne medlemmer af bestyrelsen i (kredsens navn) er gjort bekendt med landsforbundets grundlov og forbundsved-tægter samt kredsens overenskomst med landsforbundet. Bestyrelsen har konstitueret sig således: Kredsbestyrelsen konstituerer sig efter hvert ordinært valg og vælger selv sin formand, kasserer og andre tillidsmænd. Kredslederen eller repræsentanten for kredsledelsen samt lederrepræsentanten og seniorrepræsentanten kan ikke vælges til formand eller kasserer. Formand og kasserer må ikke bo på samme adresse. Desuden vælges 2 revisorer. 1. Kredsbestyrelsen skal føre en beslutningsprotokol, hvoraf det fremgår, hvem der er medlemmer af bestyrelsen, og hvordan den har konstitueret sig. Konstitueringen meddeles landsforbundet på en bestyrelseserklæring: Underskrevne medlemmer af bestyrelsen i (kredsens navn) er gjort bekendt med landsforbundets grundlov og forbundsvedtægter samt kredsens overenskomst med landsforbundet. Bestyrelsen har konstitueret sig således: Kredsbestyrelsen konstituerer sig efter hvert ordinært valg og vælger selv sin formand, kasserer og andre tillidsmænd. Kredslederen eller medlemmer af kredsledelsen samt lederrepræsentanten og seniorrepræsentanten kan ikke vælges til formand eller kasserer. Formand og kasserer må ikke bo på samme adresse. Desuden vælges 2 revisorer, der skal være myndige. 1. Kredsbestyrelsen skal føre en beslutningsprotokol, hvoraf det fremgår, hvem der er medlemmer af bestyrelsen, og hvordan den har konstitueret sig. Konstitueringen meddeles landsforbundet på en bestyrelseserklæring: Underskrevne medlemmer af bestyrelsen i (kredsens navn) er gjort bekendt med landsforbundets grundlov og forbundsvedtægter samt kredsens overenskomst med landsforbundet. Bestyrelsen har konstitueret sig således:... Rettet jf. advokatens. Embedsapparatet vil gerne gøre denne arbejdsgang papirfri. Informationsdelen og arbejdsgangen kan indarbejdes i medlemsystemet. Nyt punkt jf. emb.. 2. Kredsbestyrelsens medlemmer skal være medlemmer af FDF. Punktet udgår, men tages op igen i forbindelse med drøftelse af medlemskab til landsmødet i Kredsbestyrelsen holder møde så ofte, som det anser det for nødvendigt, dog mindst 2 gange om året. Medlemmerne tilsiges ved en af formanden udarbejdet dagsorden, som ordentligvis skal være udsendt 8 dage før mødet. Dette ledes af formanden. 2. Kredsbestyrelsen holder møde så ofte, som det anser det for nødvendigt, dog mindst 4 gange om året. Medlemmerne indkaldes ved en af formanden udarbejdet dagsorden, som ordentligvis skal være udsendt 8 dage før mødet. Dette ledes af formanden. 3. Kredsbestyrelsen holder møde så ofte, som det anses for nødvendigt. Formanden indkalder til møderne med en dagsorden, der udsendes 8 dage før mødet. Mødet ledes af formanden. (punktet udgår, ændret fra første gennemskrivning) Sproglig rettelse, mfv rettelse. Ændret jf. HBs 3. Kredsbestyrelsen har det endelige ansvar ved antagelse og afskedigelse af ledere. Ved en leders bortrejse til en anden by skal landsforbundet underrettes om lederens bopæl. Afskedigelse af ledere meddeles hovedbestyrelsen og landsdelslederen. 3. Kredsbestyrelsen har det endelige ansvar ved antagelse og afskedigelse af ledere. Ved en leders bortrejse til en anden by skal landsforbundet underrettes om lederens bopæl. Afskedigelse af ledere meddeles hovedbestyrelsen og landsdelslederen. 4. Kredsbestyrelsen har det endelige ansvar ved antagelse og afskedigelse af ledere. Ved en leders bortrejse til en anden by skal adresseoplysninger opdateres i det centrale medlemssystem. Afskedigelse af ledere meddeles forbundskontoret. Rettet jf. emb.. Rettet jf. HBs 4. Kredsbestyrelsen skal arbejde på, at kredsens virksomhed bliver en del af menighedens. Kredsbestyrelsen har ansvaret for kredsens kontakter til menigheden, forældregruppen, offentligheden samt andre foreninger og organisationer. Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at der etableres aktiviteter for forældregruppen, samt at denne engageres i diverse arbejdsopgaver, alt 4. Kredsbestyrelsen skal arbejde på, at kredsens virksomhed bliver en del af menighedens. Kredsbestyrelsen har ansvaret for kredsens kontakter til menigheden, forældregruppen, offentligheden samt andre foreninger og organisationer. Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at der etableres aktiviteter for forældregruppen, samt at denne engageres i diverse arbejdsopgaver, alt 5. Kredsbestyrelsen skal arbejde på, at kredsens virke bliver en del af menighedens. Kredsbestyrelsen har ansvaret for kredsens kontakter til menigheden, forældregruppen, offentligheden samt andre foreninger og organisationer. Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at der etableres aktiviteter for forældregruppen, og at forældre engageres i arbejdsopgaver under hensyn Side 11 af 29

12 under hensyn til kredsens behov og muligheder. under hensyn til kredsens behov og muligheder. til kredsens behov og muligheder. 5. Blandt kredsbestyrelsens medlemmer skal nogle være så regnskabskyndige, at de kan vejlede til opstilling af budget og regnskab, og således at bestyrelsen og lederne føler sig ansvarlige og engagerede i de økonomiske dispositioner. De af kredsbestyrelsen valgte revisorer kan ud over den økonomiske kontrol udføre denne vejledning. 5. Blandt kredsbestyrelsens medlemmer skal nogle være så regnskabskyndige, at de kan vejlede til opstilling af budget og regnskab, og således at bestyrelsen og lederne føler sig ansvarlige og engagerede i de økonomiske dispositioner. De af kredsbestyrelsen valgte revisorer kan ud over den økonomiske kontrol udføre denne vejledning. Punktet udgår 6. Kredsbestyrelsen har overfor landsforbundet ansvar for kredsens økonomi og er pligtig for hvert regnskabsår at føre et fuldstændigt regnskab, der revideres af 2 af kredsbestyrelsen valgte revisorer, hvoraf den ene ikke må være bestyrelsesmedlem eller leder. Regnskabet skal indsendes til landsforbundet. Dersom kredsen offentliggør beretning om arbejdet, kan denne indeholde revideret regnskab. Alle kredsens medlemmer betaler til kredsen hvert år et kontingent, fastsat af bestyrelsen, men som minimum skal udgøre det fastsatte beløb, som hvert medlem skal betale for at Landsforbundet kan opnå tilskud fra Tipsmidlerne. 6. Kredsbestyrelsen har overfor landsforbundet ansvar for kredsens økonomi og er pligtig for hvert regnskabsår at føre et fuldstændigt regnskab, der revideres af 2 af kredsbestyrelsen valgte revisorer, hvoraf den ene ikke må være bestyrelsesmedlem eller leder. Regnskabet skal indsendes til landsforbundet. Dersom kredsen offentliggør beretning om arbejdet, kan denne indeholde revideret regnskab. Alle kredsens medlemmer betaler til kredsen hvert år et kontingent, fastsat af bestyrelsen, men som minimum skal udgøre det fastsatte beløb, som hvert medlem skal betale for at Landsforbundet kan opnå tilskud fra Tipsmidlerne. 6. Kredsbestyrelsen har overfor landsforbundet ansvar for kredsens økonomi og er pligtig for hvert regnskabsår (kalenderår) at føre et fuldstændigt regnskab, der revideres af 2 af generalforsamlingen valgte revisorer, hvoraf den ene ikke må være bestyrelsesmedlem eller leder. Regnskabet skal indsendes til landsforbundet. Hvis kredsen offentliggør beretning om arbejdet, kan den indeholde revideret regnskab. Alle kredsens medlemmer betaler hvert år et kontingent til kredsen. Kontingentet størrelse fastsættes af kredsbestyrelsen. Rettet jf. embeds og HB-. 7. Indberetning af medlemstal fra kredsen til hovedbestyrelsen og landsdelen skal ske hvert år inden den af kontoret fastsatte dato. Indberetningen skal ske på grundlag af kredsens kartotek pr. 31. december. Bevis for indberetningen i form af medlemslister, indmeldelsesblanketter og kontingentbetaling opbevares i minimum 5 år for eventuel offentlig medlemskontrol. Inden den 15. marts sender kredsen til hovedbestyrelsen revideret regnskab for det forløbne regnskabsår. Det af landsmødet fastsatte kontingent indbetales i fire rater, 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. En nystartet kreds er fritaget for kontingent de første 8 hele kvartaler efter underskrivning af overenskomst. 7. Indberetning af medlemstal fra kredsen til hovedbestyrelsen og landsdelen skal ske hvert år inden den af kontoret fastsatte dato. Indberetningen skal ske på grundlag af kredsens kartotek pr. 31. december. Bevis for indberetningen i form af medlemslister, indmeldelsesblanketter og kontingentbetaling opbevares i minimum 5 år for eventuel offentlig medlems-kontrol. Inden den 15. marts sender kredsen til hovedbestyrelsen revideret regnskab for det forløbne regnskabsår. Det af landsmødet fastsatte kontingent indbetales i fire rater, 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. En nystartet kreds er fritaget for kontingent de første 8 hele kvartaler efter underskrivning af overenskomst. 7. Indberetning af medlemstal fra kredsen til forbundskontoret og landsdelen skal ske hvert år inden den dato, der er fastsat af forbundskontoret. Indberetningen skal ske på grundlag af kredsens kartotek pr. 31. december. Dokumentation for det indberettede i form af blanketter og kontingentbetalinger opbevares i minimum 5 år for eventuel offentlig medlemskontrol. Inden den 15. marts sender kredsen et revideret regnskab for det forløbne regnskabsår til forbundskontoret. Det af landsmødet fastsatte kontingent indbetales i fire rater, 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. En nystartet kreds er fritaget for kontingent de første 8 hele kvartaler efter overenskomsten er underskrevet. Sproglig rettelse. Ændret jf. HBs Dette punkt afventer fortsat en større afklaring af hhv. Carla og de nye medlemsbegreber og herunder hvordan fremtidig indberetning kommer til at foregå. 8. Kredsbestyrelsesvalgene gælder for 2 år ad gangen og skal afholdes inden udgangen af landsmødeåret. Når kredsbestyrelsen har konstitueret sig, gives der meddelelse til hovedbestyrelsen om bestyrelsens sammensætning. 8. Kredsbestyrelsesvalgene gælder for 2 år ad gangen og skal afholdes inden udgangen af landsmødeåret. Når kredsbestyrelsen har konstitueret sig, gives der meddelelse til hovedbestyrelsen om bestyrelsens sammensætning. 8. Kredsbestyrelsesvalgene gælder for 2 år ad gangen og skal afholdes inden udgangen af landsmødeåret. Når kredsbestyrelsen har konstitueret sig, gives der meddelelse til forbundskontoret om bestyrelsens sammensætning. Ændret jf. HBs Embedsapparatet vil gerne gøre denne arbejdsgang papirfri. Informationsdelen og arbejdsgangen kan indarbejdes i medlemsystemet. Side 12 af 29

13 9. Kredsbestyrelsen skal opfylde de forpligtelser, som den ved kredsens optagelse i landsforbundet har påtaget sig i henhold til overenskomsten, og efterkomme de beslutninger, som tages af landsmødet og hovedbestyrelsen. 9. Kredsbestyrelsen skal opfylde de forpligtelser, som den ved kredsens optagelse i landsforbundet har påtaget sig i henhold til overenskomsten, og efterkomme de beslutninger, som tages af landsmødet og hovedbestyrelsen. 9. Kredsbestyrelsen skal opfylde de forpligtelser, som den har påtaget sig ved kredsens optagelse i landsforbundet i henhold til overenskomsten, og efterkomme de beslutninger, som træffes af landsmødet og hovedbestyrelsen. Sproglig rettelse 10. Køb og afhændelse af faste ejendomme, pantsætning af faste ejendomme og ejendomme, der er opført på lejet grund, samt disposition over legater og fonde, der medfører ændringer i fundatser, er kun retsgyldige, når de på et bestyrelsesmøde er vedtaget med mindst 2/3 majoritet og i øvrigt ikke strider mod den med landsforbundet indgåede overenskomst. 10. Køb og afhændelse af faste ejendomme, pantsætning af faste ejendomme og ejendomme, der er opført på lejet grund, samt disposition over legater og fonde, der medfører ændringer i fundatser, er kun retsgyldige, når de på et bestyrelsesmøde er vedtaget med mindst 2/3 majoritet og i øvrigt ikke strider mod den med landsforbundet indgåede overenskomst. 10. Køb og afhændelse af faste ejendomme, pantsætning af faste ejendomme og ejendomme, der er opført på lejet grund, samt disposition over legater og fonde, der medfører ændringer i fundatser, er kun retsgyldige, når de på et kredsbestyrelsesmøde er vedtaget med mindst 2/3 majoritet og i øvrigt ikke strider mod den overenskomst, der er indgået med landsforbundet. Etablering af kreditfaciliteter for en kreds i form af optagelse af lån, etablering af kassekredit med pengeinstitutter og lignende skal ligeledes vedtages af et kredsbestyrelsesmøde med mindst 2/3 majoritet. 11. Kredsbestyrelsens medlemmer er pligtige at holde landsforbundets officielle lederblad og gøre sig bekendt med alle meddelelser og bekendtgørelser, som fremkommer her. 11. Kredsbestyrelsens medlemmer er pligtige at holde landsforbundets officielle lederblad og holde sig informeret om de meddelelser der udsendes fra landsforbundet, f.eks. gennem digitale medier. Abonnementet opkræves gennem kredsen. 11. Kredsbestyrelsens medlemmer er forpligtet til at abonnere på landsforbundets officielle informationskanaler og holde sig informeret om de meddelelser, der udsendes fra landsforbundet. Mediekontingent opkræves gennem kredsen. Rettet jf. HBs. 12. Ændringer af kredsens tilslutningsforhold kan kun ske efter kredsbestyrelsens indstilling til hovedbestyrelsen og dennes godkendelse deraf. 12. Ændringer af kredsens tilslutnings-forhold til sognet kan kun ske efter kredsbestyrelsens indstilling til hoved-bestyrelsen og dennes godkendelse deraf. 12. Ændringer af kredsens tilhørsforhold til sognet kan kun ske efter kredsbestyrelsens indstilling til og godkendelse af hovedbestyrelsen. 13. Kredsbestyrelsen kan tildele landsforbundets æresnål i sølv til mænd og kvinder, der har ydet en særlig indsats i kredsen. 13. Kredsbestyrelsen kan tildele landsforbundets æresnål i sølv til mænd og kvinder, der har ydet en særlig indsats i kredsen. 13. Kredsbestyrelsen kan tildele landsforbundets æresnål i sølv til personer, der har ydet en særlig indsats i kredsen. 14. Hvor det ved stiftelsen af en kreds ikke straks er muligt at etablere ordinær kredsbestyrelse, kan en af hovedbestyrelsen eller landsdelsledelsen godkendt midlertidig komité varetage de funktioner, der normalt falder ind under kredsens bestyrelse. 14. Hvor det ved stiftelsen af en kreds ikke straks er muligt at etablere ordinær kredsbestyrelse, kan en af hovedbestyrelsen eller landsdelsledelsen godkendt midlertidig komité varetage de funktioner, der normalt falder ind under kredsens bestyrelse. 14. Hvor det ved stiftelsen af en kreds ikke straks er muligt at etablere en ordinær kredsbestyrelse, kan en midlertidig komité, godkendt af hovedbestyrelsen eller landsdelsledelsen, varetage de funktioner, der normalt falder ind under kredsens bestyrelse. 15. Kredsens udmeldelse af landsforbundet kan finde sted, når det på 2 bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum er besluttet af mindst 2/3 af samtlige medlemmer af bestyrelsen og godkendt af hovedbestyrelsen, hvorefter forholdet til landsforbundet ordnes i henhold til overenskomsten. 15. Kredsens udmeldelse af landsforbundet kan finde sted, når det på 2 bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum er besluttet af mindst 2/3 af samtlige medlemmer af bestyrelsen og godkendt af hovedbestyrelsen, hvorefter forholdet til landsforbundet ordnes i henhold til overenskomsten. 15. Kredsens udmeldelse af landsforbundet kan finde sted, når det på 2 bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum er besluttet af mindst 2/3 af samtlige medlemmer af kredsbestyrelsen og herefter er godkendt af hovedbestyrelsen, hvorefter forholdet til landsforbundet ordnes i henhold til overenskomsten. Side 13 af 29

14 16. Ved indstilling af kredsens arbejde skal bestyrelsen udfylde en statusopgørelse i samarbejde med landsdelsledelse/forbundssekretær. I en 2-årig indstillingsperiode varetages kredsens aktiver af kredsbestyrelsen under ansvar overfor hovedbestyrelsen. Ved endelig lukning af kredsen tager hovedbestyrelsen stilling til evt. aktivers anvendelse i henhold til kredsens overenskomst. 16. Ved indstilling af kredsens arbejde skal bestyrelsen udfylde en statusopgørelse i samarbejde med landsdelsledelse/forbundssekretær. I en 2-årig indstillingsperiode varetages kredsens aktiver af kredsbestyrelsen under ansvar overfor hovedbestyrelsen. Ved endelig lukning af kredsen tager hovedbestyrelsen stilling til evt. aktivers anvendelse i henhold til kredsens overenskomst. 16. Ved indstilling af kredsens arbejde skal kredsbestyrelsen udfylde en statusopgørelse i samarbejde med forbundssekretær. Hvis statusopgørelsen viser underbalance eller utilstrækkelig likviditet til at betale al gæld, tager hovedbestyrelsen straks initiativ til at orientere kredsens kreditorer herom. I en indstillingsperiode på op til 2 år, varetages kredsens aktiver og gæld af kredsbestyrelsen under ansvar for hovedbestyrelsen. Ved endelig lukning af kredsen tager hovedbestyrelsen stilling til evt. aktivers anvendelse i henhold til kredsens overenskomst. 17. Ved samarbejde med andre kredse/organisationer om f.eks. musikarbejde, husfællesskab - skal der udarbejdes en samarbejdsaftale, der indeholder en bestemmelse om regnskabspligt, værdiernes fordeling ved opløsning, medlemsskab m.v. 17. Ved samarbejde med andre kredse/organisationer om f.eks. musikarbejde, husfællesskab - skal der udarbejdes en samarbejdsaftale, der indeholder en bestemmelse om regnskabspligt, værdiernes fordeling ved opløsning, medlemsskab m.v. 17. Ved juridisk eller praktisk samarbejde med andre kredse/organisationer skal der udarbejdes en samarbejdsaftale, der indeholder en bestemmelse om regnskabspligt, værdiernes fordeling ved opløsning, medlemsskab m.v. Ændret af red. 18. Kredsbestyrelsen er pligtig til at indsende materiale til Landsforbundet når der anmodes om dette, til brug for revision af regnskaber og medlemstal. 18. Kredsbestyrelsen er pligtig til at indsende materiale til Landsforbundet når der anmodes om dette, til brug for revision af regnskaber og medlemstal. 18. Kredsbestyrelsen er pligtig til at indsende materiale til landsforbundet, når der anmodes om dette, til brug for revision af regnskaber og medlemstal. 19. Det er kredsbestyrelsens ansvar i samarbejde med kredslederen at sikre, at samværsregler udarbejdes og indgår som en integreret del af kredsens liv. Det er kredsens bestyrelse, der er ansvarlig for at tjekket i Det Centrale Kriminalregister foregår. 19. Det er kredsbestyrelsens ansvar i samarbejde med kredslederen at sikre, at samværsregler udarbejdes og indgår som en integreret del af kredsens liv. Det er kredsens bestyrelse, der er ansvarlig for at tjekket i Det Centrale Kriminalregister foregår. Punktet udgår. Dette er beskrevet i afsnit C, stk Ledermødet 1. Kredsens aktive ledere udgør lederrådet. Lederrådets medlemmer skal normalt være fyldt 18 år. Mindst een af seniorerne valgt repræsentant kan deltage med samme rettigheder og pligter som de aktive ledere. 1. Kredsens aktive ledere og seniorer udgør ledermødet. 1. Kredsens ledere udgør ledermødet. Seniorer, der virker som ledere, kan deltage i ledermødet. Dog skal mindst én af seniorerne valgt repræsentant deltage med samme rettigheder og pligter som de aktive ledere. Ændret jf. HB og emb.. 2. Lederrådet har til opgave dels at opbygge og udvikle et arbejdsfællesskab, hvor lederne modtager inspiration og hjælp til at leve et kristent liv, og dels at planlægge kredsens arbejde under ansvar overfor kredsbestyrelsen. 2. Ledermødet har til opgave at planlægge og gennemføre kredsens arbejde for børn og unge. 2. Ledermødet har til opgave at planlægge og gennemføre kredsens arbejde for børn og unge. Side 14 af 29

15 3. Ledermødet har til opgave at skabe et miljø, der er præget af arbejdsfællesskab, inspiration og plads til at beskæftige sig med FDFs formål. Ledermødet arbejder under ansvar over for kredsbestyrelsen. 3. Ledermødet har til opgave at skabe et miljø, der er præget af arbejdsfællesskab, inspiration og plads til at beskæftige sig med FDFs formål. Ledermødet arbejder under ansvar for kredsbestyrelsen. G. Ledermødet (Grundlovens 12) 1. Kredslederen/kredsledelsen er pligtig at indkalde til lederrådsmøde med mindst 8 dages varsel. Til mødet skal kredslede-ren/kredsledelsen have darbejdet en dagsorden. 1. Kredslederen/kredsledelsen udsender indkaldelse, med dagsorden, til ledermøde med mindst 8 dages varsel. 1. Kredslederen/kredsledelsen indkalder til ledermødet med en dagsorden, der udsendes med mindst 8 dages varsel. 2. Lederrådet samles normalt en gang om måneden. Lederrådet ledes af en valgt dirigent, hvis ansvar er, at lederrådet arbejder forsvarligt og gennemarbejder de forskellige sager, som er opført på dagsordenen. 2. Ledermødet samles normalt en gang om måneden. Ledermødet ledes af en valgt dirigent, som sikrer at ledermødet gennemarbejder de emner, som er opført på dagsordenen. 2. Ledermødet samles normalt en gang om måneden. Ledermødet ledes af en valgt dirigent, som sikrer at ledermødet gennemarbejder de emner, som er opført på dagsordenen. 3. Over lederrådets forhandlinger og beslutninger føres referat, der forelægges kredsbestyrelsen. 3. Der udarbejdes referat over ledermødets beslutninger. Referatet tilsendes efterfølgende ledermøde-deltagerne og kredsbestyrelsen. 3. Der udarbejdes referat over ledermødets beslutninger. Referatet tilsendes efterfølgende lederne og kredsbestyrelsen. 4. Lederrådet kan ikke forpligte kredsen uden i de tilfælde, hvor kredsbestyrelsen har bemyndiget rådet dertil. 4. Ledermødet kan ikke forpligte kredsen juridisk. 4. Ledermødet kan ikke forpligte kredsen juridisk. 5. Lederrådet samles til: a. Lederrådsmøder, hvor udført arbejde vurderes og nyt planlægges. b. Sammenkomster, hvor børn og unge, mål og midler er samtaleemner. c. Bibeltimer, hvor den enkelte leder kan dygtiggøre sig og opnå et personligt forhold til det kristne evangelium. d. Gudstjenester og samvær med medlemmer af andet børne- og ungdomsarbejde og medarbejdere indenfor netværk, landsdel og landsforbund. 5. Ud over ledermøderne kan lederne samles til arrangementet hvor FDF relevante emner er på dagsordenen. Disse kunne eksempelvis være: Børn og unge, FDFs formål, gudstjenester og samvær med ledere fra Netværk, Landsdel og Landsforbund, samt evt. medlemmer af andet børne- og ungdomsarbejde. Vedtægten udgår. Side 15 af 29

16 13 Landsdele 1. I samarbejde med kredsene inddeler hovedbestyrelsen landet i landsdele. Landsdelen ledes af en landsdelsledelse, der består af: 3 medlemmer, valgt af landsdelsmødet. Landsdelsledelsen konstituerer sig med landsdelsleder og fastsætter selv sin forretningsorden. Landsdelsledelsen vælger det nødvendige antal landsdelsmedarbejdere. De 3 medlemmer vælges for en periode på 2 år, således at alle 3 medlemmer afgår ved hvert landsdelsmøde. De kandidater, der ikke opnår valg til landsdelsledelsen, er indtil næste landsdelsmøde suppleanter i den rækkefølge, som stemmetallene viser. 1. I samarbejde med kredsene inddeler hovedbestyrelsen landet i landsdele. Landsdelen ledes af en landsdelsledelse, der består af 3-5 medlemmer der er valgt af landsdelsmødet. Landsdelsledelsen konstituerer sig med landsdelsleder og fastsætter selv sin forretningsorden. Landsdelsledelsen vælger det nødvendige antal landsdelsmedarbejdere. De 3-5 medlemmerne vælges for en periode på 2 år, således at alle medlemmer afgår ved hvert landsdelsmøde. Kandidater, der ikke opnår valg til landsdelsledelsen er suppleanter i den rækkefølge, som stemmetallene viser. 1. I samarbejde med kredsene inddeler hovedbestyrelsen landet i landsdele. Landsdelen ledes af en landsdelsledelse, der består af 3-5 medlemmer valgt af landsdelsmødet. Landsdelsledelsen konstituerer sig med landsdelsleder og fastsætter selv sin forretningsorden. Landsdelsledelsen vælger det nødvendige antal landsdelsmedarbejdere. De 3-5 medlemmerne vælges for en periode på 2 år, således at alle medlemmer afgår ved hvert landsdelsmøde. Kandidater, der ikke opnår valg til landsdelsledelsen, er suppleanter i den rækkefølge, som stemmetallene viser.. Skal forbundssekretær hedde noget andet? Landsdelsmødet vælger 2 revisorer. Landsdelsledelsen og landsdelsmedarbej-derne, der skal have underskrevet ledererklæringen, godkendes af Hovedbestyrelsen. 2. Der afholdes landsdelsmøde hvert andet år, i året efter landsmødet, inden udgangen af marts. På landsdelsmødet deltager med stemmeret: Landsdelsledelsen Stemmeberettigede repræsentationer for kredsene, efter samme regler som ved landsmøder Landsdelsmødet skal indkaldes skriftligt med mindst 12 ugers varsel, med angivelse af dato og sted for afholdelse. Samtidig opfordres til indsendelse af kandida-ter til landsdelsledelsen og forslag til dagsorden. Dette skal være landsdelsledelsen i hænde senest 5 uger før afholdelse af landsdelsmødet. Senest 4 uger før landsdelsmødets afholdelse udsender landsdelsledelsen dagsorden med bilag og kandidatliste. Dagsorden skal som minimum omfatte: Valg af dirigent eller dirigenter Beretning og regnskab fra landsdelsledelsen til godkendelse Forslag fra kredsene og landsdelsledelsen om landsdelens plan for de kommende to år, som skal danne udgangspunkt for samarbejds-aftalen Bindende vedtagelser på landsdelsniveau, herunder fastlæggelse af budget for de følgende to år. Valg til landsdelsledelsen Valg af to revisorer Landsdelsmødet ledes af en eller flere dirigenter valgt på mødet. Forbundssekretær, landsdelsmedarbejdere og kandidater til landsdelsledelsen samt to medlemmer af Hovedbestyrelsen deltager på landsdelsmødet med taleret, men uden stemmeret. 2. Der afholdes landsdelsmøde hvert andet år, i året efter landsmødet, inden udgangen af marts. På landsdelsmødet deltager med stemmeret: Landsdelsledelsen Stemmeberettigede repræsentanter for kredsene, efter samme regler som ved landsmøder. Forbundssekretær, landsdelsmedarbejdere, kandidater til landsdelsledelsen, netværksledere, 3-5 seniorrepræsentanter samt en eller to medlemmer af hovedbestyrelsen, deltager på landsdelsmødet med taleret, men uden stemmeret. Her ud over kan landsdelen i sin forretningsorden fastlægge, hvem der kan deltage på landsdelsmøderne som observatører. 2. Der afholdes landsdelsmøde hvert andet år, i året efter landsmødet, inden udgangen af marts. På landsdelsmødet deltager med stemmeret: Landsdelsledelsen Stemmeberettigede repræsentanter for kredsene, efter samme regler som ved landsmøder. Forbundssekretær, landsdelsmedarbejdere, kandidater til landsdelsledelsen og ungdomsrepræsentanter deltager på landsdelsmødet med taleret, men uden stemmeret. Et eller to medlemmer af hovedbestyrelsen kan deltage på landsdelsmødet med taleret, men uden stemmeret. Her ud over kan landsdelen i sin forretningsorden fastlægge, hvem der kan deltage på landsdelsmøderne som observatører uden tale- og stemmeret. Ændret jf. advokat og HB. Side 16 af 29

17 Her ud over kan landsdelen i sin forretningsorden fastlægge, hvem der kan deltage på landsdelsmøderne som observatører. 3. Mindst 12 uger før landsdelsmødet opfordrer landsdelsledelsen skriftligt kredse og Hovedbestyrelse til senest 5 uger før landsdelsmødet at foreslå kandidater til landsdelsledelsen, idet det samtidig oplyses, om de afgående medlem(mer) af landsdelsledelsen er villige til at modtage genvalg. Senest 4 uger før landsdelsmødet udsender landsdelsledelsen til alle kredse, Hovedbestyrelse, forbundssekretær og landsdelsmedlemmer en liste, der i alfabetisk orden indeholder navnene på de af kredse og Hovedbestyrelse foreslåede kandidater. Af den udsendte kandidatliste skal fremgå, hvor og på hvilket tidspunkt kandidaterne er eller har været tilknyttet FDF. Det påhviler landsdelsledelsen inden kandidatlistens udsendelse, at fastslå, at de foreslåede kandidater allerede er udnævnte ledere i FDF, eller opfylder kravene til at blive udnævnte ledere i FDF. 3. Landsdelsmødet skal indkaldes skriftligt med mindst 12 ugers varsel, med angivelse af dato og sted for afholdelse. Samtidig opfordres til indsendelse af kandidater til landsdelsledelsen og forslag til dagsorden. Dette skal være landsdelsledelsen i hænde senest 5 uger før afholdelse af landsdelsmødet. Fristen på 5 uger før landsdelsmødet om indsendelse af kandidater og forslag kan fraviges på selve landsdelsmødet, hvis der er flertal for at fravige reglen Senest 4 uger før landsdelsmødets afholdelse udsender landsdelsledelsen dagsorden med bilag og kandidatliste. Dagsorden skal som minimum omfatte: Valg af dirigent eller dirigenter Beretning og regnskab fra landsdelsledelsen til godkendelse Forslag fra kredsene og landsdelsledelsen om landsdelens plan for de kommende to år, som skal danne udgangspunkt for samarbejds-aftalen Bindende vedtagelser på landsdelsniveau, herunder fastlæggelse af budget for de følgende to år. Valg til landsdelsledelsen Valg af to revisorer Landsdelsmødet ledes af en eller flere dirigenter valgt på mødet. 3. Landsdelsmødet skal indkaldes skriftligt med mindst 12 ugers varsel, med angivelse af dato og sted for afholdelse. Samtidig opfordres kredse og hovedbestyrelse til at indsende kandidater til landsdelsledelsen og forslag til dagsorden. Dette skal være landsdelsledelsen i hænde senest 5 uger før afholdelse af landsdelsmødet. Fristen på 5 uger kan fraviges på selve landsdelsmødet, hvis der er flertal for at fravige reglen Senest 4 uger før landsdelsmødets afholdes, udsender landsdelsledelsen dagsorden med bilag og kandidatliste. Dagsorden skal som minimum omfatte: Valg af dirigent eller dirigenter Beretning og regnskab fra landsdelsledelsen til godkendelse Forslag fra kredsene og landsdelsledelsen om landsdelens plan for de kommende to år, som skal danne udgangspunkt for samarbejds-aftalen med hovedbestyrelsen. Bindende vedtagelser på landsdelsniveau, herunder fastlæggelse af budget for de følgende to år. Valg til landsdelsledelsen Valg af to revisorer Landsdelsmødet ledes af en eller flere dirigenter valgt på mødet. 4. Der udarbejdes referat af landsdelsmødet. Det underskrives af dirigenten og udsendes til kredse og hovedbestyrelse senest 4 uger efter landsdelsmødet. 4. Der udarbejdes referat af landsdelsmødet. Det underskrives af dirigenten og udsendes til kredse og hovedbestyrelse senest 4 uger efter landsdelsmødet. 4. Der udarbejdes referat af landsdelsmødet. Det underskrives af dirigenten og udsendes til kredse og hovedbestyrelse senest 4 uger efter landsdelsmødet. 5. Landsdelsledelsen udarbejder i samarbejde med Hovedbestyrelsen og landsdelens kredse en samarbejdsaftale med Hovedbestyrelsen. Samarbejdsaftalen fornyes hvert andet år, og her ud over ved ansættelse af forbundssekretær. Forbundssekretæren arbejder i landsdelen, på grundlag af samarbejdsaftalen mellem landsdelen og Hovedbestyrelsen. 5. Landsdelsledelsen udarbejder i samarbejde med Hovedbestyrelsen og landsdelens kredse en samarbejdsaftale med Hovedbestyrelsen. Samarbejdsaftalen fornyes hvert andet år, og her ud over ved ansættelse af forbundssekretær. Forbundssekretæren arbejder i landsdelen, på grundlag af samarbejdsaftalen mellem landsdelen og Hovedbestyrelsen. 5. Landsdelsledelsen udarbejder i samarbejde med Hovedbestyrelsen og landsdelens kredse en samarbejdsaftale med Hovedbestyrelsen. Samarbejdsaftalen fornyes hvert andet år. Landsforbundets ansatte arbejder i landsdelen, på grundlag af samarbejdsaftalen mellem landsdelen og Hovedbestyrelsen. Ændret jf. HB-. 6. Landsdelsledelsen fungerer som bindeled mellem hovedbestyrelsen og landsdelen og mellem landsdelens netværk og kredse. Landsdelsledelsen arbejder selvstændigt under ansvar overfor kredsene. 6. Landsdelsledelsen fungerer som bindeled mellem hovedbestyrelsen og landsdelen og mellem landsdelens netværk og kredse. Landsdelsledelsen arbejder selvstændigt under ansvar overfor kredsene. 6. Landsdelsledelsen fungerer som bindeled mellem hovedbestyrelsen og landsdelen og mellem landsdelens kredse. Landsdelsledelsen arbejder selvstændigt under ansvar overfor kredsene. Kredse tilføjet Side 17 af 29

18 7. Landsdelen yder til landsforbundet et årligt kontingent for medlemmer af landsdelsledelsen og landsdelsmedarbejdere, der ikke er medlem af en kreds. Kontingentet svarer til det, som landsmødet har fastsat. 7. Landsdelen yder til landsforbundet et årligt kontingent for medlemmer af landsdelsledelsen og landsdelsmedarbejdere, der ikke er medlem af en kreds. Kontingentet svarer til det, som landsmødet har fastsat. Punktet udgår. 8. Landsdelen kan ikke forpligte landsdelens kredse i økonomisk henseende ved køb af fast ejendom, skibe og lignende, med mindre kredsene hver for sig i hvert enkelt tilfælde erklærer sig indforstået hermed. 8. Landsdelen kan ikke forpligte landsdelens kredse i økonomisk henseende ved køb af fast ejendom, skibe og lignende, med mindre kredsene hver for sig i hvert enkelt tilfælde erklærer sig indforstået hermed. 7. Landsdelen kan ikke forpligte landsdelens kredse i økonomisk henseende ved køb af fast ejendom, skibe og lignende, med mindre kredsene hver for sig i hvert enkelt tilfælde erklærer sig indforstået hermed. H. Landsdele (Grundlovens 13) 1. Det er landsdelsledelsens opgave i samarbejde med forbundssekretæren at rådgive og støtte kredsene, herunder være opsøgende i forhold til kredse med særlige behov at rådgive og støtte netværk, herunder være opsøgende i forhold til netværk med særlige behov at hjælpe kredsene til egen udvikling at starte nyt FDF-arbejde gennem etablering af nye kredse eller anden form for nyt FDFarbejde at gennemføre landsdelens lederuddan-nelse at tage initiativer til pædagogisk udvikling og eksperimenter at viden og erfaringer overføres mellem de enkelte netværk indbyrdes og de enkelte netværk og landsforbundet at lave PR-virksomhed rettet mod alle medier i landsdelens ansvarsområde, og initiativer til fælles agitation at landsmødedagsorden bliver drøftet blandt kredsledere, bestyrelser og andre at lave arrangementer og have konsulenter, der understøtter og udvikler kerneaktiviteter at yde økonomisk rådgivning, herunder introduktion til nye kredskasserer at afholde et arrangement for landsdelens ledere, hvert 2. år i foråret de år, hvor der ikke afholdes landsdelsmøde. 1. Det er landsdelslederens opgave i samarbejde med forbundssekretæren at rådgive, støtte og inspirere netværk. at gennemføre varieret lederuddannelse i landsdelene at gennemføre arrangementer som naturligt som naturligt kan arrangeres på landsdelsniveau at afholde et arrangement for landsdelens ledere hvor der ikke holdes landsdelsmøder at inspirere til løbende debat af arbejdet i FDF, og herunder debatsætte dagsorden til landsmøde og landsdelsmøder at sikre FDF størst mulig synlighed 1. Det er landsdelsledelsens opgave i samarbejde med landsforbundets ansatte. at gennemføre varieret lederuddannelse i landsdelene at gennemføre arrangementer som naturligt kan arrangeres på landsdelsniveau at inspirere til løbende debat af arbejdet i FDF, og herunder debatsætte dagsorden til landsmøde og landsdelsmøder at sikre FDF størst mulig synlighed Ændret jf. emb. 2. Det påhviler landsdelsledelsen: at fordele kontakten til de enkelte netværk mellem sig og holde kontakten ved lige gennem deltagelse i netværkenes kredsledermøder at afholde landsdelsledelsesmøde senest 14 dage efter hvert ordinært Hovedbe- styrelsesmøde at have medarbejdere til at løse landsdelens opgaver 2. Det påhviler landsdelsledelsen: at fordele kontakten til de enkelte netværk mellem sig og holde kontakten ved lige gennem deltagelse i netværkenes kredsledermøder at afholde landsdelsledelsesmøde mindst 6 gange årligt at have medarbejdere til at løse landsdelens opgaver Vedtægten udgår 3. Landsdelsledelsen skal: årligt inden 15. januar til landsforbundet indsende et indberetningsskema omfattende landsdelsledelsen og landsdelsmedar-bejderne, føre landsdelens regnskab og indsende det til landsforbundet inden 15. marts. Regnskabet skal være revideret af 2 valgte revisorer. 3. Landsdelsledelsen skal: årligt inden 15. januar til landsforbundet indsende et indberetningsskema omfattende landsdelsledelsen og landsdelsmedar-bejderne, føre landsdelens regnskab og indsende det til landsforbundet inden 15. marts. Regnskabet skal være revideret af 2 2. Landsdelsledelsen skal føre landsdelens regnskab, der følger kalenderåret, og indsende det til landsforbundet inden den frist, der er fastsat af forbundskontoret. Regnskabet skal være revideret af 2 valgte revisorer. Ændret jf. HB Side 18 af 29

19 valgte revisorer. 4. Landsdelsledelsen og landsdelsmedar-bejdere er pligtige at holde landsforbundets officielle lederblad. Abonnement opkræves gennem landsdelen. 4. Landsdelsledelsen og landsdelsmedar-bejdere er pligtige at holde landsforbundets officielle lederblad og holde sig informeret om de meddelelser der udsendes fra landsforbundet, f.eks. gennem digitale medier. Abonnementet opkræves gennem landsdelen. 3. Landsdelsledelsen er forpligtet til at abonnere på landsforbundets officielle informationskanaler og holde sig informeret om de meddelelser, der udsendes fra landsforbundet. Mediekontingent opkræves gennem den kreds, hvor medlemmet er registreret. Ændret jf. HBs 5. Landsdelsledelsen kan tildele landsforbundets æresnål i sølv til personer, der har ydet en særlig indsats i landsdelen. 5. Landsdelsledelsen kan tildele landsforbundets æresnål i sølv til personer, der har ydet en særlig indsats i landsdelen. 4. Landsdelsledelsen kan tildele landsforbundets æresnål i sølv til personer, der har ydet en særlig indsats i landsdelen. 6. Det er landsdelsledelsens opgave til stadighed at skabe mulighed for at kredslederne sammen kan drøfte samværsregler, samt støtte og inspirere hinanden. 6. Landsdelsledelsen kan indgå samarbejdsaftale med en eller flere efterskoler med tilknytning til FDF. 5. Landsdelsledelsen kan indgå samarbejdsaftale med en eller flere skoler med tilknytning til FDF. Ændret jf. HBs 6. Seniorerne i de enkelte landsdele skal i år efter ordinært landsmøde afholde valg til ungdomsrepræsentanter. Der skal vælges 2 ungdomsrepræsentanter samt 2 suppleanter. Det påhviler landsdelsledelsen at afholde valg til landsdelens ungdomsrepræsentanter samt at støtte disse forud for landsmødet og under dette i det nødvendige omfang. Ændret jf. HBs 14 Netværk 1. Kredse og landsdele inddeler i samarbejde landsdelen i netværk og orienterer Hovedbestyrelsen om inddelingen. Et netværk består typisk af 4-8 kredse, der ligger i sådan afstand, at jævnlig kontakt kan opretholdes. Hvis en kreds ønsker at skifte netværk, tages kontakt til det nye netværk og kredsen orienterer det gamle netværk og landsdel om skift af netværk. Landsdelen orienterer herefter Hovedbesty-relsen. I tilfælde af at én kreds ikke er tilknyttet et netværk, kan landsdelsledelsen træffe beslutning om netværkstilknytning. 2. Et netværk består af kredsledere / kredsledelsen fra de deltagende kredse. Disse udpeger en netværksleder/ledelse for en aftalt periode. Netværkslederen skal være medlem af en af de deltagende kredse. Netværket fastlægger selv sin forretningsorden og beslutter om der skal etableres et økonomisk grundlag. Netværket holder 3-4 møder om året. 1. Kredse og landsdele inddeler i samarbejde landsdelen i netværk og orienterer Hovedbestyrelsen om inddelingen. Et netværk består typisk af kredse, der ligger i sådan afstand, at jævnlig kontakt kan opretholdes. Hvis en kreds ønsker at skifte netværk, tages kontakt til det nye netværk og kredsen orienterer det gamle netværk og landsdel om skift af netværk. Landsdelen orienterer herefter Hovedbestyrelsen. 2. Et netværk består af kredsledere / en repræsentant fra kredsledelsen fra de deltagende kredse. Disse vælger en netværksleder/ledelse, der sidder i en to-årig periode, som udløber ved sidste netværksmøde op til et landsmøde. Netværket fastlægger selv sin forretningsorden og beslutter om der skal etableres et økonomisk grundlag. Såfremt dette ønskes, skal der på årlig basis udarbejdes og fremlægges regnskab for netværkets økonomi. Netværket holder sædvanligvis 2-4 møder om året. Netværkets opgave er at understøtte kredsenes Paragraffen udgår. I stedet beskrives netværk noget løsere i afsnit D, stk. 5. Side 19 af 29

20 3. Netværket er ansvarlig for at kredsene understøtter hinandens daglige arbejde gennem: erfaringsudveksling og gensidig støtte fælles arrangementer og møder for børn, unge og ledere ungdomsarbejde for seniorer, seniorvæbnere og konfirmander oprettelse af materialebank ejerfællesskab og ansvarsfællesskab for eventuelle hytter og lejre kontakt til kommunerne, Folkeoplysningsudvalgene og samrådene, så FDF står som en stærk og troværdig samarbejdspartner kontakt til landsdelen, gennem løbende dialog med landsdelsledelsen arbejde. 15 Faste ejendomme 1. På fast ejendom, herunder grundarealer, der ejes eller erhverves af kredse under landsforbundet, enkeltvis eller i fællesskab, skal der tinglyses en deklaration, der giver landsforbundet forkøbsret til samme pris og på samme vilkår, som kunne opnås ved salg til anden side. Deklarationen skal ikke være til hinder for nogen pantsætning. 1. På fast ejendom, herunder grundarealer, der ejes eller erhverves af kredse under landsforbundet, enkeltvis eller i fællesskab, skal der tinglyses en deklaration, der giver landsforbundet forkøbsret til samme pris og på samme vilkår, som kunne opnås ved salg til anden side. Deklarationen skal ikke være til hinder for nogen pantsætning. 1. På fast ejendom, herunder grundarealer, der ejes eller erhverves af kredse under landsforbundet, enkeltvis eller i fællesskab, skal der tinglyses en deklaration, der giver landsforbundet forkøbsret til samme pris og på samme vilkår, som kunne opnås ved salg til anden side. Deklarationen skal ikke være til hinder for nogen pantsætning. 2. Hvor fast ejendom eller bygninger på lejet grund erhvervet i fællesskab af kredse under landsforbundet, skal der mellem ejerkredsene oprettes overenskomst, der skal godkendes af hovedbestyrelsen. Sker erhvervelsen ved køb, skal godkendelse af overenskomsten indhentes inden købet. Ved erhvervelse på anden måde skal godkendelsen indhentes inden et år efter erhvervelsen. Overenskomsten skal - foruden bestemmelserne i stk. 1 i nærværende paragraf - indeholde bestemmelse om, i hvilket forhold de enkelte ejerkredse er ejendomsberettigede, hvorledes forpligtelserne indbyrdes fordeles samt om ejendommens administration og fællesskabets udvidelse, indskrænkning og opløsning. Til administrationen af ejendommen skal nedsættes et udvalg, hvis sammensætning skal anmeldes til hovedbestyrelsen. 2. Hvor fast ejendom eller bygninger på lejet grund erhvervet i fællesskab af kredse under landsforbundet, skal der mellem ejerkredsene oprettes overenskomst, der skal godkendes af hovedbestyrelsen. Sker erhvervelsen ved køb, skal godkendelse af overenskomsten indhentes inden købet. Ved erhvervelse på anden måde skal godkendelsen indhentes inden et år efter erhvervelsen. Overenskomsten skal - foruden bestemmelserne i stk. 1 i nærværende paragraf - indeholde bestemmelse om, i hvilket forhold de enkelte ejerkredse er ejendomsberettigede, hvorledes forpligtelserne indbyrdes fordeles samt om ejendommens administration og fællesskabets udvidelse, indskrænkning og opløsning. 2. Hvor fast ejendom eller bygninger på lejet grund erhverves i fællesskab af kredse under landsforbundet, skal der mellem ejerkredsene oprettes overenskomst, der skal godkendes af hovedbestyrelsen. 3. En kreds, der ønsker at overdrage fast ejendom til selvejende institution, skal forinden med forelæggelse af vedtægtsudkast indhente hovedbestyrelsens godkendelse. Vedtægterne skal indeholde: a. regler for tilbagefald af indskudte midler i tilfælde af institutionens ophør, b. regler for overdragelse af kredsens mandat i tilfælde af kredsens ophør, c. bestemmelse svarende til stk. 1 i nærværende paragraf. 3. En kreds, der ønsker at overdrage fast ejendom til selvejende institution, skal forinden med forelæggelse af vedtægtsudkast indhente hovedbestyrelsens godkendelse. Vedtægterne skal indeholde: a. regler for tilbagefald af indskudte midler i tilfælde af institutionens ophør, b. regler for overdragelse af kredsens mandat i tilfælde af kredsens ophør, c. bestemmelse svarende til stk. 1 i nærværende paragraf. 3. En kreds, der ønsker at overdrage fast ejendom til selvejende institution, skal forinden med forelæggelse af vedtægtsudkast indhente hovedbestyrelsens godkendelse. Vedtægterne for den selvejende institution skal indeholde: a. regler for tilbagefald af indskudte midler i tilfælde af institutionens ophør, b. regler for overdragelse af kredsens mandat i tilfælde af kredsens ophør, Side 20 af 29

Landsmøde 2012. Vedtægter

Landsmøde 2012. Vedtægter Landsmøde 2012 Vedtægter Landsmøde 2012 Nyt forslag til vedtægter Hovedbestyrelsen har nu fremlagt et revideret forslag til nye vedtægter, der skal drøftes på landsmødet til november. Dokumentet har ændret

Læs mere

Grundlov og forbundsvedtægter

Grundlov og forbundsvedtægter Grundlov og forbundsvedtægter Revideret december 2006 Vedtaget på ekstraordinært landsmøde på Nyborg Strand 8. - 9. december 1973. Rettelser foretaget på landsmøde på Nyborg Strand 2. - 4. april 1976,

Læs mere

Vedtægter for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF

Vedtægter for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Vedtægter for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF 1 Navn Landsforbundets navn er: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Landsforbundet har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Formål Landsforbundets

Læs mere

Vedtægterne er vedtaget på FDFs landsmøde 14.-16. november 2014 på Hotel Nyborg Strand

Vedtægterne er vedtaget på FDFs landsmøde 14.-16. november 2014 på Hotel Nyborg Strand FDFs Vedtægter Vedtægterne er vedtaget på FDFs landsmøde 14.-16. november 2014 på Hotel Nyborg Strand 1 Navn Landsforbundets navn er: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Landsforbundet har hjemsted

Læs mere

For FDF Klovborg Hjemmehørende i Ikast-Brande kommune

For FDF Klovborg Hjemmehørende i Ikast-Brande kommune KREDS-VEDTÆGTER For FDF Klovborg Hjemmehørende i Ikast-Brande kommune FDF kredsen har tegnet overenskomst med Landsforbundet Frivilligt Drenge- og Pige Forbund, FDF. Foruden dette dokument har alle FDFs

Læs mere

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Kompendie Seniorvæbnergruppen, 2012 Tak for 2 dejlige weekender Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Indholdsfortegnelse Spørgsmål til Speed dating... 3 Teambuilding-aktivitet... 4 Bytte ting aktivitet Randi...

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC 1 Navn og Hjemsted Stk. 1. Foreningens navn Copenhagen Tomahawks AFC. Stk. 2. Foreningen er stiftet den 30. oktober 2002. Stk. 3. Foreningens hjemsted er Københavns

Læs mere

Vedtægter for foreningen "BumbleBees"

Vedtægter for foreningen BumbleBees Vedtægter for foreningen "BumbleBees" 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn: BumbleBees (underafdelinger Mini og Biografklub) Stk. 2. Foreningen er stiftet den 24. januar 2014. Stk. 3. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006 Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006 1 Navn og hjemsted Foreningen Sejs-Svejbæk Idrætsforening (SSIF), der har hjemsted i Silkeborg Kommune, er stiftet

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005.

Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005. Vedtægter for RAA billardklub pr. 23. april 2013. 1 Navn og hjemsted. Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005. Foreningen er tilsluttet Den Danske

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Vedtægter for Skanderborg Rideklub Vedtægter for Skanderborg Rideklub 1 Navn og Hjemsted Skanderborg Rideklub er stiftet den. 15. november 1966, og har hjemsted i Skanderborg kommune, på adressen Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6 Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Vedtaget på stiftende generalforsamling 29. juni 2006 Ændret på ordinær generalforsamling 28. marts 2007

Læs mere

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK).

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) Formatted: Font: Verdana 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Klubben, der har hjemsted i Birkerød Rudersdal Kommune og er stiftet

Læs mere

Vedtægter for Skibet Idrætsforening

Vedtægter for Skibet Idrætsforening Vedtægter for Skibet Idrætsforening 1. Foreningens navn er Skibet Idrætsforening, og foreningen er hjemmehørende i Vejle Kommune. Foreningen er stiftet i 1892. 2. Formål. Foreningens formål er ved idræt

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

Klubbens navn er Vejle Aikido og har hjemsted i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 22.06.2010

Klubbens navn er Vejle Aikido og har hjemsted i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 22.06.2010 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Vejle Aikido og har hjemsted i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 22.06.2010 2 Formål Klubbens formål er at dyrke Tendoryu Aikido, som er den stilart af Aikido, der

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Klubbens navn er Hedeland Golfklub. Stk. 2. Dens hjemmested er Hedehusene, Høje-Taastrup kommune. Stk. 3. Klubben er stiftet den 27. maj 1980.

Læs mere

Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse eller ledelse om man vil der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil.

Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse eller ledelse om man vil der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil. Fritids- og idrætsafdelingen Dr. Margrethesvej 28 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 50 13 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 40 44 kimjp@roskilde.dk

Læs mere

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub 1Navn og hjemsted Foreningen Hillerød Håndboldklub er stiftet den 27. juli 1983 og har hjemsted i Hillerød kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Håndboldforbund (DHF)/Sjællands Håndboldforbund under

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

Vedtægter Hedeland Golfklub

Vedtægter Hedeland Golfklub Vedtægter Hedeland Golfklub 1. Navn og hjemsted Klubbens navn er Hedeland Golfklub. Dens hjemmested er Hedehusene, Høje-Taastrup kommune. Klubben er stiftet den 27. maj 1980. 2. Formål Det er klubbens

Læs mere

Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold)

Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold) Vedtægter, Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold) Stiftet 6. september 1916 Eksisterende vedtægter Ændringsforslag ved GF 11. marts 2014 1. Navn Foreningens navn er: Borup Idrætsforening

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse:

Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse: Vedtægter for Christiansbjerg Idrætsforening Indholdsfortegnelse: 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskab 4 Indmeldelse 5 Udmeldelse 6 Kontingent 7 Restance 8 Udelukkelse og eksklusion 9 Ordinær generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING 1 Navn Hjemsted Foreningens navn er "Virring-Vitved Ungdoms- og Idrætsforening", hvilket navn fuldt ud skal benyttes i juridiske forhold, mens forkortelsen

Læs mere

Vedtægter for Varde Svømmeklub

Vedtægter for Varde Svømmeklub Vedtægter for Varde Svømmeklub 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Varde Svømmeklub. Foreningen er stiftet den 31. august 2005, og har hjemsted i Varde Kommune. Foreningen er medlem af DGI og Dansk

Læs mere

Bueskyttelauget VIKING

Bueskyttelauget VIKING Vedtægter Bueskyttelauget VIKING 1. Bueskyttelauget VIKING, Esbjerg Bueskyttelauget Viking, Esbjerg har hjemsted i Esbjerg kommune, er stiftet den 16. maj 1984. Foreningen Bueskyttelauget Viking, Esbjerg

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus 1 Foreningens navn, adresse & hjemsted: Foreningens navn: Foreningens adresse: Foreningens hjemsted: Taekwondo Klub Do, Aarhus. Taekwondo Klub Do, Aarhus Bymosevej 20 8210 Århus V Aarhus Kommune Foreningens

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole.

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole. Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk 1. Kongeådalens Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB Vedtægter for SKAGEN HAVKAJAKKLUB 1. Navn, hjemsted og formål. Klubbens navn er Skagen Havkajkklub. Hjemsted er Skagen by, Frederikshavn Kommune. Klubben er stiftet den 12. september 2009 og har til formål

Læs mere

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse.

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse. Vedtægter for foreningen Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne (CVR 34 79 68 90) som vedtaget på det stiftende landsmøde den 15. april. 2013, ændret på ekstraordinært møde den 1. Marts 2014. 1. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Ry Cycle Club

Vedtægter for Ry Cycle Club Vedtægter for Ry Cycle Club 1 Navn og hjemsted Foreningen Ry Cycle Club. (RyCC), der har hjemsted i Skanderborg kommune, er stiftet den 14. oktober 2010. Foreningen er tilsluttet Danmarks Cykelunion (DCU-

Læs mere

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening 1 Foreningen Gadstrup Gymnastik Forening (GIFG) er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde Kommune. Gadstrup IF er tilsluttet

Læs mere

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Cykle Clubben Hjørring, klubben har hjemsted i Hjørring Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er at virke for

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside www.rideklubbenhammelev.dk Mail rho@rideklubbenhammelev.

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside www.rideklubbenhammelev.dk Mail rho@rideklubbenhammelev. Vedtægter for Rideklubben Hammelev og Omegn, vedtaget den 23/2-2011 1. Rideklubben Hammelev og Omegn, RHO, stiftet den 1.november 1978, har til formål at fremme interessen for ridesporten i Hammelev og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB. Navn og formål. Værdier og holdninger. Medlemmer

VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB. Navn og formål. Værdier og holdninger. Medlemmer VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB Forslag/2015 Navn og formål Foreningens navn er Ribe Boldklub. Foreningen er hjemmehørende i Esbjerg kommune. 1. 2. Foreningens hovedformål er at fremme fodbolden i lokalområdet

Læs mere

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD Vedtægter for Svømmeklubben SYD Stiftet den 1. januar 2007 af Svømmeklubben Nykøbing F. Sakskøbing og Omegns Svømmeklub Svømmeklubben START Stubbekøbing og Nordfalster SVØM Side 1 af 6 1 Navn og hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Nivå Kajakklub

Vedtægter for Nivå Kajakklub Vedtægter for Nivå Kajakklub Nuværende 1 Navn og hjemsted. Nivå Kajakklub, der har hjemsted i Karlebo Kommune, er stiftet d. 27. Maj 2002. 2 Formål. Foreningens formål er at dyrke kajakroning, og med udgangspunkt

Læs mere

1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området.

1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området. Vedtægter for Værløse Svømmeklub 1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området. 2 Formål Foreningens formål er under inspirerende

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé 1 Navn og hjemsted 1. Foreningen Jordnær Gadevang Købmandscafé har hjemsted i Hillerød Kommune, er stiftet den xxx. 2 Formål 1. Foreningens formål

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1. VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENING HOVEDAFDELINGEN 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved Kommune. 2,

Læs mere

ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER

ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER 1. 1 Klubbens navn 1.1 Klubbens navn er Roskilde Flyveklub (RFK). Dens hjemsted er Roskilde lufthavn. 2 Klubbens formål 2. 2.1 Klubben, som er upolitisk, har til formål at

Læs mere

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 VEDTÆGTER For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 1 1. NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED, MEDLEMSKAB. 1.1 NAVN: Aalborg Tegnsprogsforening (skiftet navn fra Aalborg Døveforening d. 18.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold.

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold. 1. Navn og hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn: KIF-Support Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune. Stk. 3: Foreningen er stiftet d. 20. september 2014. Stk. 4: Foreningen er ikke organisatorisk

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing og Omegns Rideklub - ROK

Vedtægter for Ringkøbing og Omegns Rideklub - ROK Vedtægter for Ringkøbing og Omegns Rideklub - ROK 2015 1 Klubbens navn er Ringkøbing og Omegns Rideklub, forkortet ROK. Klubbens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune. Klubben er stiftet 1965 og fusioneret

Læs mere

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D Vedtægter for foreningen Multisal i 1 Navn 1.1 Foreningens navn er Multisal i 1.2 Foreningen er stiftet den 19. august 2011 1.3 Foreningens hjemsted er, 1.4 Foreningen er ikke medlem af landsdækkende organisationer

Læs mere

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Vedtægter for Team Haderslev KFUM Vedtægter for Team Haderslev KFUM Foreningen er fremkommet ved en fusion pr. 1. juli 2003 af foreningerne Haderslev KFUM s Idræt og Haderslev Håndbold Klub. Disse foreninger er stiftet henholdsvis 7. april

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion Opbygget efter vejledning fra om idrætsforeningers vedtægter. 1 Foreningen Gadstrup Motion, er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

Vejledning. Alle, der ønsker at blive godkendt som folkeoplysende forening i Næstved Kommune, skal indsende:

Vejledning. Alle, der ønsker at blive godkendt som folkeoplysende forening i Næstved Kommune, skal indsende: Center for Kultur og Borgerservice 2014 Vejledning Godkendelse som forening For at blive godkendt som forening i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning skal foreningen tilbyde folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

Vedtægter for SSF-1910

Vedtægter for SSF-1910 Vedtægter for SSF-1910 1 Navn og hjemsted Foreningen Søllerød Skytteforening der har hjemsted i Rudersdal kommune, er stiftet den 6. maj 1910 under navnet Vedbæk Skytteforening. Foreningens adresse er

Læs mere

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB.

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1.1 Foreningens navn er: Aarhus Døveforening (i periode marts 2006 marts 2009 hed foreningen Århus Tegnsprogforening) 1.2 Foreningen er stiftet den 18. september

Læs mere

samværsregler. På Facebook anbefales at oprette en FDF gruppe pr. klasse i stedet for at tilføje barnet som ven.

samværsregler. På Facebook anbefales at oprette en FDF gruppe pr. klasse i stedet for at tilføje barnet som ven. FDF Dronninglund På ganske kort tid er teknologi, der for blot få år siden virkede avanceret, blevet hvermandseje, og både voksne og børn kan med en smartphone tilgå hele verden. For FDF giver det mulighed

Læs mere

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Kolding Dame Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Vedtægter: 1 Navn og formål Klubbens navn er Kolding Dame- Roklub med hjemsted i Kolding Kommune. Klubbens stander

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles

Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS). Stiftet den 08.05.2013.

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus 1 Foreningens navn, adresse & hjemsted: Foreningens navn: Foreningens adresse: Foreningens hjemsted: Taekwondo Klub Do, Aarhus. Taekwondo Klub Do, Aarhus Randersvej115 8200 Aarhus N Aarhus Kommune Foreningens

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

VEDTÆGTER For FODBOLDKLUBBEN Vallensbæk Idrætsforening af 1939

VEDTÆGTER For FODBOLDKLUBBEN Vallensbæk Idrætsforening af 1939 VEDTÆGTER For FODBOLDKLUBBEN Vallensbæk Idrætsforening af 1939 1. NAVN OG HJEMSTED. Foreningens navn er Vallensbæk Idrætsforening af 1939 Fodbold, i forkortelse: Vallensbæk IF Fodbold eller VI 39 Fodbold,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK

VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK 1. NAVN Foreningens navn er Make-A-Wish Ønskefonden Danmark. 2. HJEMSTED Foreningens hjemsted er i Danmark. 3. FORMÅL 3.1 Foreningen har til formål at opfylde

Læs mere

Venstres Vedtægter. - med vejledning December 2012. Særudgave 1 Standardvedtægt for en vælgerforening. Foreningens navn er Venstre Odense City

Venstres Vedtægter. - med vejledning December 2012. Særudgave 1 Standardvedtægt for en vælgerforening. Foreningens navn er Venstre Odense City Særudgave 1 Standardvedtægt for en vælgerforening Venstres Vedtægter - med vejledning December 2012 Foreningens navn er Venstre Odense City 1. Formål Venstres mål er et liberalt samfund, der bygger på

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub 1 Navn og hjemsted 2. reviderede udgave Klubbens navn er: Svendborg Nunchaku-Do klub. Hjemstedet er Svendborg Kommune. Svendborg Nunchaku-Do Klub er medlem af DGI

Læs mere

Vedtægter for FOF Horsens-Hedensted-Vejle. Folkeligt Oplysnings Forbunds forening i kommunerne Horsens, Hedensted og Vejle

Vedtægter for FOF Horsens-Hedensted-Vejle. Folkeligt Oplysnings Forbunds forening i kommunerne Horsens, Hedensted og Vejle UDKAST Vedtægter for FOF Horsens-Hedensted-Vejle Folkeligt Oplysnings Forbunds forening i kommunerne Horsens, Hedensted og Vejle 1. Navn, formål og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er FOF Horsens-Hedensted-Vejle.

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Cvr. Nr. 27537715 Navn, hjemsted og formål. 1 Klubbens navn er Birkerød Tennis Klub forkortet til og i det følgende kaldet Birkerød TK. Klubbens hjemsted er Topstykket

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub Vedtægter for Møllebakkens Rideklub 1 Klubbens navn er Møllebakkens Rideklub forkortet MBRK Klubbens hjemsted er Slagelse Kommune 2 Det er klubbens formål: - At iværksætte ridesportslige aktiviteter på

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN 1 Navn Foreningens navn er, stiftet den 5. januar 2010. Foreningen har hjemsted i Greve Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at fremme interessen for faget brandmand, til børn og unge, på en sikker,

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

Vedtægter Vedtaget 3. oktober 2015

Vedtægter Vedtaget 3. oktober 2015 Vedtægter Vedtaget 3. oktober 2015 1. Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Gb-foreningen, og dens hjemsted er på den til enhver tid siddende formands adresse. 2. Foreningens formål: Foreningens

Læs mere

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. Vedtægter Vedtægter for Dansk Medicinsk Cannabis Forening 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Medicinsk Cannabis Forening. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2. Formål

Læs mere

Vedtægt for Borup Kino

Vedtægt for Borup Kino Vedtægt for Borup Kino Side 1 af 11 8. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side: 1 Navn og hjemsted 3 2 Formål 3 3 Medlemskab 4 4 Hæftelse 5 5 Foreningens ledelse 5 6 Bestyrelsen 6 7 Arbejdsgrupper 7 8 Administration

Læs mere

Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde

Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde Stiftet den 7. oktober 1964 Revideret og vedtaget på den ordinære generalforsamling 6. marts 1994, 28. marts 2009 og 26. februar 2011 Motto: At tjene

Læs mere

Foreningsvedtægter for Svebølle Motocross klub SMCK

Foreningsvedtægter for Svebølle Motocross klub SMCK 1 Navn og hjemsted Foreningen SVEBØLLE MOTOCROSS KLUB, SMCK er stiftet d. 29-06-1984 Foreningens hejmsted er Svebølle Motocrossbane, Frederiksholm 2, 4470 Svebølle som har hjemsted i Kalundborg kommune.

Læs mere

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker 1 Foreningens navn Foreningens navn er Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. 2 Formål Foreningens formål er at sikre, at

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtaget 1957 Revideret december 1964 Revideret november 1980 Revideret november 1981 Revideret november 1984 Revideret januar 1989 Revideret april 2001 Revideret

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere