1. INDLEDNING SAMMENFATNING... 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 6"

Transkript

1

2 KREVI Side i 1. INDLEDNING SAMMENFATNING OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN OG TYPOLOGIER VEDRØRENDE KOMMUNESTØRRELSE, URBANISERINGSGRAD OG SAMMENLÆGNINGSSTATUS Typologi for kommunestørrelse og sammenlægningsstatus Typologi for kommunestørrelse og urbaniseringsgrad Forklaringsfaktorer og analysemodeller DELANALYSE 1: DRIFTSRESULTAT Driftsresultatet som indikator på økonomistyring Teoretiske overvejelser og tidligere undersøgelser Budgetteret og realiseret driftsresultat for de gamle kommuner Budgetteret og realiseret driftsresultat for de nye kommuner Strukturelle forklaringer på forskelle i kommunernes driftsresultat Strukturelle forklaringer på forskelle i kommunernes driftsrealiseringsgrad Decentrale institutioners adgang til at overføre midler som forklaring på problemer med at realisere det budgetterede driftsresultat DELOPGAVE 2: LIKVIDITET, LANGFRISTET GÆLD OG SAMLET FINANSIEL EGENKAPITAL Likviditet, gæld og finansiel egenkapital som indikatorer på økonomistyring Teoretiske overvejelser Udviklingen i likvide aktiver, langfristet gæld og finansiel egenkapital Strukturelle forklaringer på udviklingen i likvide aktiver, langfristet gæld og finansiel egenkapital OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING LITTERATUR BILAG 1: TEKNISK APPENDIKS Delanalyse 1: Driftsresultat... 81

3 KREVI Side ii Korrektion for ændrede opgaver og opgaveforudsætninger i løbet af budgetåret Delanalyse 2: Finansiel egenkapital Regressionsanalyser og analysemodeller BILAG 2: BIVARIAT ANALYSE AF FORSKELLE MELLEM SAMMENLAGTE OG FORTSÆTTENDE KOMMUNER BILAG 3: KORRELATIONSANALYSE AF DRIFTSRESULTAT OG DRIFTSREALISERINGSGRAD TIL DELOPGAVE BILAG 4: SUPPLERENDE ANALYSER TIL DELOPGAVE BILAG 5: KORRELATIONSANALYSE SAMT SUPPLERENDE ANALYSER TIL DELOPGAVE

4 KREVI Side 3 1. INDLEDNING De første kommunale regnskaber efter kommunalreformen er nu tilgængelige og hidkalder sig naturligvis en særlig interesse, idet det er de første regnskabsmæssige vidnesbyrd om, hvad kommunalreformen har betydet for kommunernes økonomi. Kommunalreformen reducerede de 270 kommuner til 98 kommuner, de 14 amtskommuner blev nedlagt og erstattet af 5 regioner, og kommunerne overtog en lang række af de tidligere amtskommunale opgaver, medarbejdere og institutioner på f.eks. vejområdet, sundhedsområdet, socialområdet, specialundervisningsområdet samt natur- og miljøområdet. Efter et år med turbulens, sammenlægninger, overtagelse af nye opgaver osv. har vi nu de første regnskaber for de nye kommuner og har mulighed for en første undersøgelse af, hvordan status er for de nye kommuners økonomi, og hvordan økonomien har ændret sig i forbindelse med kommunalreformen. I Strukturkommissionens betænkning fra 2004 (Strukturkommissionen 2004) blev der påpeget en række svagheder ved den daværende kommunale og amtslige struktur og de væsentligste svagheder relateret til faglig bæredygtighed, manglende sammenhæng i opgaveløsningen, økonomisk sårbarhed og manglende udnyttelse af stordriftsfordele. Strukturkommissionen anbefalede at lave nye større kommuner og forudså, at reformen på økonomisiden ville føre til indhøstning af stordriftsfordele, give kommunerne større økonomisk kapacitet og mindske den økonomiske sårbarhed. Fra forskellig side blev opmærksomheden henledt på, at der op til reformen ville være en risiko for, at kommunerne hamstrede og tømte deres kassebeholdninger, og der blev fra nationalt hold gennemført en række tiltag for at modvirke dette (Blom-Hansen 2007a). Der blev sat fokus på den politiske logik, der i sammenlægningsprocessen ville presse kommunerne i retning af at harmonisere servicen efter højeste fællesnævner (Blom-Hansen og Houlberg 2004), og der blev påpeget en risiko for, at en større kommunal ensartethed ville føre til en reduceret allokativ efficiens (Kristensen 2002), og at der ved kommunernes overtagelse af specialiserede amtskommunale opgaver potentielt ville være stordriftsulemper (Houlberg 2004).

5 KREVI Side 4 Samtidig viste en analyse af kommunernes driftsresultater og budgetoverholdelse, at overskuddet på den ordinære drift fra 1999 til 2005 faldt betydeligt, og at det i stigende grad var svært for kommunerne at overholde det budget, der var lagt for overskuddet på den ordinære drift (Houlberg & Jeppesen 2006). En situation, der ud fra et økonomisk perspektiv ikke kan siges at være langtidsholdbar. I forlængelse af dette er det formålet i indeværende projekt at analysere kommunernes økonomiske situation og økonomiske dispositioner i regnskab 2007 samt analysere centrale udviklingstræk i kommunernes økonomi fra tiden før til efter kommunalreformen. Projektet skal samlet set bidrage til øget information og gennemsigtighed om kommunernes økonomi samt medvirke til at etablere et analytisk udgangspunkt for fremadrettede vurderinger af udviklingen i de nye kommuners økonomi i fht. situationen i den nye strukturs første turbulente år. Indeværende rapport afrapporterer følgende to delanalyser: 1. Realiseret driftsresultat 2. Likviditet, langfristet gæld og samlet finansiel egenkapital De to analyser vedrører to forskellige, men delvist forbundne aspekter af kommunernes økonomistyring. For det første kommunens evne til at skabe et driftsresultat, der giver plads til afdrag på lån, investeringer og opsparing, og for det andet niveauet for og udviklingen i kommunens finansielle status i form af likvide aktiver, langfristet gæld og samlet finansiel egenkapital. Et utilstrækkeligt driftsresultat vil før eller siden sætte sig spor i form af faldende likviditet og/eller øget gældssætning, og på denne måde er der en kobling mellem analysen af driftsresultatet og analysen af kommunens finansielle status. Udviklingen i likviditet og gæld hænger dog ikke bare sammen med driftsresultatet, men i lige så høj grad med nye anlægsinvesteringer, låneoptagelser, afdrag på lån mv., og derfor er der ikke nødvendigvis sammenfald mellem de to typer af indikatorer. Udviklingen i den finansielle egenkapital afspejler også de anlægs- og finansieringsmæssige dispositioner. I begge analyser indgår data fra 2000 til 2007, og situationen efter kommunalreformen pr. 1. januar 2007 sammenlignes med situationen før kommunalreformen. Ud over at analysere udviklingen fra 2000 til 2007 er der i første delanalyse fokus på at analysere og forklare variationerne i kommunernes driftsresultat i 2007, mens der i analysen af den finansielle egenkapital er særskilt fokus på at analysere, hvad der havde betydning for udviklingen i den finansielle egenkapital i forbindelse med kommunalreformen, dvs. udviklingen fra den finansielle status 2005 til den finansielle status 2007.

6 KREVI Side 5 Det skal understreges, at budgetlægningen i 2007 har været usikker og yderst vanskelig på grund af nye kommuner, nye opgaver og finansierings- og udligningsreform, ligesom 2007 har været et turbulent år med sammenlægninger, serviceharmoniseringer, indkøring af ny it, ny organisation, ledelse, arbejdsgange, procedurer osv. Det er derfor alt for tidligt at udtale sig endeligt og kategorisk om kommunernes økonomi efter kommunalreformen, idet 2007 må betragtes som et atypisk indkøringsår. Men resultaterne kan give et fingerpeg om, i hvilken retning kommunernes økonomi bevæger sig, samt pege på en række af de udfordringer, kommunerne står over for, hvis intentionerne i kommunalreformen skal indfries i de kommende år Indledningsvist præsenteres en sammenfatning af analysens hovedresultater. Et overblik over indholdet i de konkrete analyser kan fås i kapitel 6: Opsummering og perspektivering.

7 KREVI Side 6 2. SAMMENFATNING Den kommunale økonomistyring undersøges i denne rapport med afsæt i kommunernes driftsresultater samt udviklingen i likvide aktiver, langfristet gæld og finansiel egenkapital. Overordnet viser analyserne, at kommunernes økonomistyring blev markant forringet fra 2000 til 2006, men at kommunerne i det første år efter kommunalreformen har sat økonomistyring højt på dagsordenen og har taget vigtige skridt i retning af at få bedre styr på økonomien. Analysen viser dog også, at de sammenlagte kommuner fortsat står over for store økonomistyringsudfordringer og problemer med at styre udgifterne, samtidig med at kommuner med tradition for en mindre stram økonomistyring har taget disse traditioner med ind i de nye kommuner. I årene op til kommunalreformen var kommunerne i mindre og mindre grad i stand til at realisere et overskud på den ordinære drift og blev dårligere og dårligere til at realisere det driftsresultat, de havde budgetteret med. De to sidste år inden sammenlægningen nåede driftsresultaterne et historisk lavpunkt, og de likvide aktiver blev reduceret. Kommunerne stod derfor i en meget vanskelig økonomisk og styringsmæssig position inden den nye strukturs dåb pr. 1. januar Resultatmæssigt er der på den ene side sket en betydelig genopretning i 2007 i forhold til de sidste år før reformen. På den anden side er der vidnesbyrd om, at kommunalreformens første år med sammenlægning, harmonisering af serviceniveauer, nye opgaver, ny organisation og ledelse osv. har været en politiskadministrativt krævende proces og særligt udfordret økonomistyringen i de sammenlagte kommuner. I 2007 var de sammenlagte kommuner i modsætning til de fortsættende kommuner således ikke i stand til at realisere de budgetterede driftsambitioner, og de sammenlagte kommuner står med hensyn til realisering af driftsresultat over for en fortsat stor økonomistyringsudfordring. Med udsigten til fortsat skattestop og stram økonomisk styring fra statens side er kommunernes muligheder for at forbedre driftsresultatet ved at ændre på indtægtssiden også i den nye struktur yderst begrænsede. Økonomistyring rettet mod driftsresultatet er derfor i praksis stort set synonymt med udgiftsstyring. Analyserne viser da også, at det såvel nu som før kommunalreformen er styringen af udgifterne, der volder kommunerne problemer, når de ikke er i stand til at realisere de budgetterede driftsresultater. Også fremadrettet vil det derfor være

8 KREVI Side 7 vigtigt for de enkelte kommuner at sætte kompenserende udgiftstilpasninger på dagsordenen, hver gang der er forslag om tillægsbevillinger. For kommunerne under ét kan 44 procent af variationerne i driftsresultaterne i 2007 forklares ved strukturelle forhold i de nye kommuner og driftsresultaterne i de gamle kommuner. Det er især kommuner, der er blevet økonomisk dårligere stillet i forbindelse med reformen, kommuner med vanskelige økonomiske vilkår, kommuner med spredt bosætning og kommuner med et stigende antal sygedagpengemodtagere, der er kommet ud af 2007 med et utilstrækkeligt driftsresultat. Hertil kommer, at kommuner, der heller ikke før reformen realiserede gode driftsresultater, har taget denne driftsresultatnorm med sig ind i den nye struktur. Dette gælder særligt i de sammenlagte kommuner. Manglende tilpasning til de nye arealmæssige realiteter, de økonomiske vilkår og ikke mindst ændrede økonomiske vilkår udgør således en styringsmæssig udfordring, som kommunerne må tage op. Men ud over disse strukturelle udfordringer står de nye kommuner over for en fortsat kulturel udfordring, idet der er behov for at få sat økonomistyring mere systematisk og eksplicit på dagsordenen. Dette gælder ikke mindst i de sammenlægningskommuner, der under de turbulente og vanskelige vilkår i 2007 i særlig grad har videreført de gamle kommuners traditioner for at operere med små eller moderate driftsresultater. De sammenlagte kommuner står over for et kompleks af økonomistyringsudfordringer, med budgetoverholdelse som en af de grundpiller, der skal have et mere stabilt fundament. Men hertil kommer, at de sammenlagte kommuner i særlig grad står over for den strukturelle udfordring fra en spredt bosætning og den kulturelle udfordring fra de gamle kommuners normer om beskedne driftsresultater. Omvendt er tilpasningen til de økonomiske vilkår i form af kommunens velstand en særlig stor udfordring i de fortsættende kommuner. Dette gælder ikke mindst kommuner, der har fået forringet deres økonomiske vilkår i forbindelse med kommunal- og udligningsreformen. Hverken borgmesterens partifarve eller kommunalbestyrelsens partipolitiske sammensætning har spillet nogen rolle for kommunernes økonomistyring i den nye strukturs første år. Det har kommunestørrelsen heller ikke. De store kommuner har hverken været bedre eller dårligere til at styre økonomien i 2007 end de små kommuner. For både sammenlagte og fortsættende kommuner gælder, at de decentrale institutioners adgang til at overføre midler fra et budgetår til et andet altid vil kunne styrke eller underminere kommunens mulighed for at realisere det budgetterede

9 KREVI Side 8 driftsresultat. Hvis institutionerne sparer op, bliver driftsresultatet alt andet lige bedre end budgetteret, hvorimod det bliver dårligere end budgetteret, hvis institutionerne vælger at bruge af deres opsparing eller låne midler fra det efterfølgende budgetår. Surveydata for 74 kommuner indikerer, at det i 2007 har været daginstitutionernes adgang til at overføre midler fra år til år, der har påvirket kommunernes realisering af det budgetterede driftsresultat, mens skole- og ældreområdets overførselsadgang i 2007 ikke har skabt forskelle imellem kommunerne. Kommuner, der har realiseret et godt driftsresultat i 2007, har ikke overraskende kunnet omsætte dette til en forbedring af kassebeholdningen i Jo bedre driftsresultat i 2007, jo mere er de likvide aktiver og den samlede finansielle egenkapital øget fra 2005 til Ændringerne fra 2006 til 2007 afspejler i væsentlig grad de finansielle aktiver og passiver, som kommunerne overtog fra amterne i forbindelse med amternes nedlæggelse. Udviklingen fra 2006 til 2007 er for den enkelte kommune derfor ikke bare et produkt af kommunens eget finansielle virke, men er også en afspejling af variationerne i, hvor meget likviditet, gæld og andre finansielle tilgodehavender og forpligtelser den enkelte kommune har overtaget fra amterne. Perioden fra 2002 til 2007 er i øvrigt præget af, at en række kommuner har solgt forsyningsvirksomheder og kommunale ejendomme og derigennem styrket deres finansielle egenkapital i en sådan grad, at landsgennemsnittet påvirkes markant, og de pågældende kommuner grundlæggende er usammenlignelige med andre kommuner. Om end dele af analyserne er gennemført uden de mest usammenlignelige kommuner, så er den overordnede konklusion i lyset af de beskedne og faldende driftsresultater fra 2002 til 2006 at kommunernes styrkelse af egenkapitalen igennem de seneste seks år primært er sket gennem låneomlægninger samt salg af forsyningsvirksomheder og kommunale ejendomme og kun i mindre grad gennem bevidst og systematisk fokus på økonomistyring på driftssiden. Det gennemsnitlige driftsresultat blev i 2007 på 760 kr. pr. indbygger. Dette dækker akkurat de gennemsnitlige afdragsforpligtelser, men levner isoleret set ikke plads til investeringer og styrkelse af kassebeholdningerne. De gamle kommuner var præget af en kommunalpolitisk valgcyklus, hvor der systematisk var større driftsresultater mellem valgene end i valgårene, i særdeleshed i året to år før et valg. Vi ved ikke, om de nye kommuner bliver præget af valgcykler, men med størrelsen af driftsresultatet i 2007, så kan det konstateres, at de nye kommuner ikke i 2007 har sparet resultatmæssigt op til valget i Det gennemsnitlige driftsresultat i 2007 dækker samtidig over, at de fortsættende kommuner har realiseret et driftsresultat på kr. pr. indbygger, mens det i de sammenlagte kommuner er under halvt så stort. De fortsættende og sammenlagte kommuner havde i 2007 budgetteret med lige store driftsresultater,

10 KREVI Side 9 men hvor resultatet blev bedre end forventet i de fortsættende kommuner, blev det kun lidt over halvdelen af det budgetterede i de sammenlagte kommuner. I 2008 har de sammenlagte kommuner igen budgetteret med samme store resultatambitioner som de fortsættende kommuner. Om de i 2008 er i stand til at realisere det, ved vi endnu ikke. De sammenlagte kommuners mangelfulde realisering af de budgetterede driftsresultater i 2007 skal ses i lyset af, at der har været tale om en meget krævende reform- og sammenlægningsproces og en budgetlægning præget af stor usikkerhed har været et turbulent år og det er for tidligt at udtale sig endegyldigt og kategorisk om de nye kommuners økonomi og økonomistyring. Resultatmæssigt må 2008 og 2009-regnskaberne for de sammenlagte kommuner afventes med spænding, idet disse vil give et klarere svar på, i hvilken udstrækning 2007 var et atypisk indkøringsår, og om der fremadrettet i højere grad kan være forventning om, at de sammenlagte kommuner formår at realisere det budgetterede driftsresultat og realisere et resultat af en størrelse, der giver plads til de investeringer, der skal sikre den fremtidige kommunale velfærdsservice. Dette er en meget stor udfordring, da der må forventes fortsat stram statslig styring, borgere og Folketing forventer mere service og kvalitet, og befolkningsudviklingen underlægger kommunerne et stigende demografisk udgiftspres samtidig med at der er stigende krav og udfordringer knyttet til aktivitetsbaseret økonomistyring, ledelsesinformation, dokumentation og evaluering mv. I kommunalreformens første år er der sat fokus på økonomistyring i forhold til driftsresultatet, og kommunerne har taget de første vigtige skridt til at få rettet op på de betydelige ubalancer fra den gamle strukturs sidste leveår. Kommunerne har dog behov for at tage flere skridt i takt med at hverdagen i de nye kommuner indfinder sig og det på en vej, der er ujævn, har usikre og ustabile konturer og er brolagt med både strukturelle og kulturelle økonomistyringsudfordringer.

11 KREVI Side OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN OG TYPOLO- GIER VEDRØRENDE KOMMUNESTØRRELSE, URBANI- SERINGSGRAD OG SAMMENLÆGNINGSSTATUS Projektets datagrundlag er registerbaserede data fra Danmarks Statistik om kommunernes økonomi, demografi og socioøkonomiske forhold kombineret med ministerielle data for kriterierne i udligningsordningen såvel før som efter udligningsreformen pr. 1. januar Kommunalreformen giver grundlag for et unikt undersøgelsesdesign, idet alle kommuner har fået nye opgaver, men ikke alle kommuner har været igennem en sammenlægningsproces. Efter reformen er der 32 kommuner, der ikke er sammenlagt, mens 66 kommuner er opstået efter en sammenlægning af 2-7 gamle kommuner. At der både er fortsættende og sammenlagte kommuner giver mulighed for en systematisk undersøgelse af, om der er forskelle mellem de sammenlagte og de fortsættende kommuner, både med hensyn til situationen i 2007 og udviklingen fra før til efter kommunalreformen. Hvis der er fordele eller ulemper knyttet til selve sammenlægningen af kommuner, vil disse forventes at komme til udtryk i de sammenlagte kommuner, men ikke i de fortsættende kommuner. Selv på områder, hvor det på grund af databrud ikke er meningsfuldt at sammenligne udviklingen fra før til efter kommunalreformen, er der værdifuld viden gemt i en sammenligning af udviklingen i de sammenlagte kommuner i forhold til de fortsættende kommuner. I analyserne vil der for 2007 indgå data for alle 98 nye kommuner. I perioden fra 2000 til 2006 vil data for de gamle kommuner blive aggregeret op på de nye kommuner. Kommuner, der er delt mellem flere nye kommuner i forbindelse med kommunalreformen, vil i aggregeringen blive fordelt på grundlag af indbyggertallet i de delte kommuner 1. januar Alle analyser af udviklingen vil blive gennemført eksklusive København, Frederiksberg og Bornholm, der alle havde amtskommunale opgaver i den gamle struktur og derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige kommuner.

12 KREVI Side Typologi for kommunestørrelse og sammenlægningsstatus I analyserne vil der være to gennemgående analysedimensioner, relateret til centrale elementer i kommunalreformen. Som nævnt ovenfor undersøges for det første, om sammenlægningsprocessen har haft en effekt, der kommer til udtryk ved systematiske forskelle mellem sammenlagte og fortsættende kommuner. I tillæg hertil undersøges det, hvilken betydning kommunestørrelsen har for driftsresultatet og udviklingen i den finansielle egenkapital, og om der er tale om en eventuel interaktionseffekt. Det vil sige, om det specielt er for store eller små kommuner, at en sammenlægning har haft betydning. De mellemstore kommuner svarer til den kommunestørrelse, der før kommunalreformen blev identificeret til at være den optimale kommunestørrelse. Kommunerne er i analyserne inddelt i seks grupper efter indbyggertal og sammenlægningsstatus: De seks grupper er markeret med fed i Tabel 3-1. F.eks. fremgår det, at der er 14 kommuner i kategorien små fortsættende kommuner. Tabel 3-1: Typologi for kommunestørrelse og sammenlægningsstatus Sammenlægningsstatus Fortsættende Sammenlagt Alle kommuner Kommunestørrelse Små ø-kommuner (inkl. Langeland) indbyggere Små kommuner i alt indbyggere indbyggere Mellemstore kommuner i alt indbyggere indbyggere Over indbyggere Store kommuner i alt I alt

13 KREVI Side 12 Forventningerne til forskellen mellem sammenlagte og fortsættende kommuner er dobbeltrettede. På den ene side er de sammenlagte kommuner blevet større og har fået mulighed for en højere grad af professionalisme og dermed større kompetencer også med hensyn til økonomistyring. På den anden side har de sammenlagte kommuner været igennem en politisk og administrativt krævende harmoniserings- og sammenlægningsproces, der ikke bare har beslaglagt ressourcer, men også i sig selv har kunnet give anledning til, at det har været vanskeligere at sikre en overordnet styring. Det er således kun de sammenlagte kommuner, der har stået over for den udfordring at formulere, understøtte og håndhæve procedurer, der skulle modvirke, at de gamle kommuner hamstrede før sammenlægningen. Samtidig har harmoniseringen af serviceniveauer beslaglagt politiske og administrative ressourcer både før og efter sammenlægningen og levnet mindre tid end i de fortsættende kommuner til at kvalificere budgetlægningen af de nye opgaver, som kommunerne fik i forbindelse med kommunalreformen. Om den ene eller den anden af disse tendenser har været stærkest er et empirisk spørgsmål, men som udgangspunkt forventes det, at de sammenlagte kommuners vanskeligere betingelser for økonomistyring i det første år efter sammenlægningen har spillet en større rolle end den større professionalisering, der med tiden følger med de større kommuner. Det bemærkes i øvrigt, at de fortsættende kommuner omfatter såvel landets største kommuner som de mindste ø-kommuner og derfor en betydeligt mere heterogen gruppe mht. størrelse end de sammenlagte kommuner. De fortsættende kommuner har desuden mindre areal og større befolkningstæthed end de sammenlagte kommuner og har større sociale udgiftsbehov, men mindre aldersbestemte udgiftsbehov 1. Derfor skal man være varsom med at fortolke noget om betydningen af sammenlægning/ikke-sammenlægning alene på grundlag af bivariate analyser. 3.2 Typologi for kommunestørrelse og urbaniseringsgrad I den gamle kommunestruktur var det en stor metodisk udfordring at adskille den størrelseseffekt, der er knyttet til kommunestørrelse, fra den størrelseseffekt, der er knyttet til bystørrelse, da de indbyggermæssigt store kommuner i den gamle struktur typisk også var store byer. Når store kommuner f.eks. havde lavere udgifter til folkeskolen end små kommuner, var det vanskeligt endegyldigt at sige noget om, hvorvidt dette hang sammen med, at det var store kommuner, eller om det snarere var på grund af, at befolkningen boede i store byer (Houlberg 2000). 1 Se bilag 2 for en mere systematisk sammenligning af fortsættende og sammenlagte kommuner på en række baggrundsvariable.

14 KREVI Side 13 Metodisk set er der den gevinst ved den nye struktur, at der nu ikke længere er fuld parallellitet mellem kommunestørrelse og bystørrelse. I dag findes der indbyggermæssigt store kommuner, der ikke samtidig er store bykommuner. Den nye struktur giver dermed muligheder for mere systematisk at studere, om det er kommunestørrelsen eller urbaniseringsgraden, der er den primære drivkraft bag eventuelle størrelseseffekter. Dette er der søgt taget højde for ved i de forklarende analyser at inddrage en typologi for kommunestørrelse og urbaniseringsgrad, med seks kategorier af kommunetyper. Inddelingen efter kommunestørrelse svarer til inddelingen ovenfor i Tabel 3-1, mens vurderingen af urbaniseringsgrad er baseret på, hvor stor en andel der bor i byer med over indbyggere. Denne bystørrelse viste sig i den gamle kommunestruktur at være den størrelse, der mest signifikant kunne bidrage til at forklare variationer i kommunernes udgifter (Houlberg 2000: 19), og med en gennemsnitlig andel 6-16-årige på ca. 15 procent svarer en bystørrelse på indbyggere også i den nye struktur til en mellemstor skole med 450 elever. Kommuner, der ligger over medianen af urbaniseringsgraden, er karakteriseret ved at have en høj urbaniseringsgrad, mens den anden halvdel af kommunerne har fået betegnelsen lav urbaniseringsgrad. Tabel 3-2: Typologi for kommunestørrelse og urbaniseringsgrad Kommunestørrelse Urbaniseringsgrad Høj Lav Alle kommuner Små kommuner (< indbyggere) Mellemstore kommuner ( indbyggere) Store kommuner (over indbyggere) I alt Teorien om stordriftsfordele tilsiger, at de urbaniserede store kommuner har større stordriftspotentialer end de mindre urbaniserede store kommuner, og dette gælder mht. drift af såvel skoler som dagtilbud, hjemmepleje og administration. Om dette holder empirisk i de nye kommuner er indtil videre et åbent spørgsmål, ligesom det er uklart, om en eventuel stordriftsfordel bliver omsat i en bedre økonomistyring. Det sidste undersøges som en del af de forklarende analyser

15 KREVI Side 14 af henholdsvis driftsresultatet i 2007 og udviklingen i likviditet og gæld fra 2005 til For de sammenlagte kommuner gennemføres desuden en analyse af, om antallet af kommuner i sammenlægningen har betydning for økonomistyringen, ligesom det undersøges, om det betyder noget, hvis der har været store forskelle på størrelsen af de kommuner, der er blevet lagt sammen. Det er hypotesen, at det i kommuner sammenlagt af mange kommuner og med høj grad af heterogenitet i de indgåede kommuners størrelse (f.eks. én stor og mange små kommuner) har givet større udfordringer for økonomistyringen og her i særdeleshed omkring udfordringerne mht. at modvirke enkeltkommuners for helheden uhensigtsmæssige brug af likvide aktiver. 3.3 Forklaringsfaktorer og analysemodeller I de forklarende analyser antages det med afsæt i den økologiske analysetradition, at en række forhold i kommunernes omgivelser ikke bare har betydning for kommunernes udgiftspolitik og udviklingen heri (Mouritzen 1991: 75pp), men også for kommunernes driftsresultat (KREVI 2008b) og kommunernes budgetoverholdelse (Houlberg 1999, Serritslew 2005, Blom-Hansen 2008). Disse omgivelsesbetingelser, som kommunerne ikke har mulighed for at påvirke på kort sigt, kan begrebsligt opdeles i fire typer af forklaringsfaktorer: Strukturelle forhold vedrørende kommunestørrelse, urbaniseringsgrad, areal, befolkningstæthed og sammenlagt/ikke-sammenlagt kommune. Udgiftsbehov betinget af demografiske og socioøkonomiske forhold Finansielle muligheder Politiske faktorer Disse forklaringsfaktorer udfoldes og beskrives nærmere for de enkelte analyser i de respektive kapitler. De forklarende analyser vil samlet set indeholde fem forskellige analysemodeller. Den første model er den primære analysemodel, men i tilgift til denne gennemføres fire parallelle analyser: 1. En model, hvor kommunestørrelse indgår som kontinuert variabel (målt logaritmisk) som potentielt forklarende variabel sammen med en række variable for strukturelle forhold knyttet til befolkningens bosætning, demografisk og socioøkonomisk betingede udgiftsbehov samt ressource- og politiske variable

16 KREVI Side En model, hvor indbyggertallet er grupperet i syv størrelsesgrupper for at teste for eventuelle U-formede sammenhænge 3. En model, hvor de seks kategorier af kommunestørrelse og sammenlægning/ ikke-sammenlægning fra Tabel 3-1 indgår for at teste, om det særligt er for nogle kommunestørrelser, at det har betydning, om kommunen er sammenlagt eller ej 4. En model, hvor de seks kategorier af kommunestørrelse og urbaniseringsgrad fra Tabel 3-2 inddrages for at teste, om det særligt er store urbaniserede kommuner, der adskiller sig mht. økonomistyringsresultater 5. En model, hvor antallet af kommuner i sammenlægningen og den interne heterogenitet i de sammenlagte kommuners inddrages i regressionen. Denne model omfatter kun de 66 sammenlagte kommuner De enkelte modeller præsenteres mere fyldigt i bilag 1 (side 91) sammen med en uddybning af de anvendte regressionsteknikker. I analyserne afrapporteres alene de elementer fra model 2-5, der substantielt og signifikant bidrager til at kvalificere resultaterne i model 1. For alle analyser bringes resultaterne for de fem modeller i sin helhed i bilagene. Alle analyser i rapporten er baseret på data for de enkelte kommuner og beregninger på grundlag af disse. Det gennemsnitlige driftsresultat og den gennemsnitlige likviditet pr. indbygger for de 98 nye kommuner er således et uvægtet gennemsnit af de 98 kommuner, ikke et samlet landstal fremkommet ved at lægge driftsresultatet og likviditeten for alle kommunerne sammen og dividere med det samlede indbyggertal i Danmark.

17 KREVI Side DELANALYSE 1: DRIFTSRESULTAT 4.1 Driftsresultatet som indikator på økonomistyring I overensstemmelse med KREVIs (2008b) analyse af udviklingen frem til 2005 opstilles i denne analyse to indikatorer for økonomistyring: 1. Driftsresultat pr. indbygger 2. Driftsrealiseringsgrad pr. indbygger 2 Driftsresultatet er en indikator for kommunens evne til at skabe balance på driften, dvs. balancere de løbende driftsindtægter med de løbende skattefinansierede udgifter. Størrelsen på driftsresultatet er dermed afgørende for, hvor meget en kommune har til rådighed til afdrag på lån og nye investeringer og til at styrke likviditeten. Hvis driftsresultatet vedvarende er for lavt i forhold til kommunens afdragsforpligtelser og anlægsambitioner, vil kommunen ende i en økonomisk set uholdbar situation, hvor der vedvarende trækkes på de likvide beholdninger, og/eller gældsbyrden forøges. Økonomistyring vedrører i bredere forstand de processer og metoder, som kommunen anvender til at fastlægge, udvikle og følge op på serviceniveau, aktiviteter, økonomi og resultater (Elm-Larsen 2007, KL 2007, KREVI 2008b, KREVI 2008c). Driftsresultatet som indikator på økonomistyring er derfor ikke en indikator, der er dækkende for den samlede økonomistyring, men siger alene noget om, i hvilken udstrækning kommunen er i stand til at skabe overskud på driften. Indikatoren er blot en mulig indikator på økonomistyring og siger f.eks. intet om, hvorvidt kommunen overholder de økonomiske aftaler om vækst i serviceudgifterne, om kommunen har en god eller dårlig likviditetsstyring, hvor meget service og hvilke aktiviteter, kommunen får for pengene, eller om kommunens evne til at realisere servicemålsætninger og levere service og resultater, der er i overensstemmelse med borgernes forventninger og intentionerne i lov- 2 Dette kaldes i KREVIs analyse for regnskabsafvigelse, men er defineret på samme måde som i indeværende analyse og udtrykker forskellen mellem det realiserede og det budgetterede driftsresultat. I betegnelsen driftsrealiseringsgrad er der i modsætning til regnskabsafvigelse en sproglig retning, hvor en positiv driftsrealiseringsgrad betyder, at kommunen har realiseret et driftsresultat, der var større end det budgetterede

18 KREVI Side 17 givningen. Driftsresultatet vurderes dog at være den mest centrale indikator til vurdering af den grundlæggende balance i kommunens husholdning, nemlig balancen mellem driftsindtægter på den ene side og driftsudgifter på den anden. Evnen til at skabe overskud på driften har dermed ikke bare betydning for de kortsigtede muligheder for at finansiere afdrag på lån og nye investeringer, men har hvis der er tale om en flerårig ubalance afgørende betydning for kommunens muligheder for fortsat eksistens. Driftsresultatet siger hermed noget om, hvor sund kommunens økonomi er (Houlberg og Jeppesen 2006). Kommunerne kan have forskellige strukturelle betingelser for at skabe et overskud på driften. Der er sværere betingelser i en fattig kommune med store udgiftsbehov end i en rig kommune med små udgiftsbehov. Vanskelige vilkår kan derfor være en forklaring på, at en kommune ikke er i stand til at balancere økonomien i et givet år. Vanskelige vilkår kan omvendt ikke legitimere en vedvarende ubalance. For uanset hvor vanskelige vilkårene er, er den enkelte kommune forpligtet til over en årrække at skabe et balanceret resultat (Baldersheim 2003), der giver kommunen et handlingsrum til fortsat eksistens. KREVIs analyse (2008b) frem til 2005 viser da også, at kommunernes driftsresultat kun i beskedent omfang er en afspejling af forskelle i strukturelle betingelser (KREVI 2008b). Driftsresultatet afhænger også af faktorer, der ikke er bestemt af omgivelserne, herunder den lokale ledelse og organisering. Den primære indikator på økonomistyring i analysen er det realiserede driftsresultat pr. indbygger. I tilgift hertil undersøges også driftsrealiseringsgraden, dvs. forskellen mellem det realiserede og det budgetterede driftsresultat pr. indbygger. Jo større driftsrealiseringsgraden er, jo større er det realiserede driftsresultat blevet i forhold til det budgetterede. Som indikatoren måles, bliver der en implicit norm om, at det er bedre, at resultatet bliver bedre end budgetteret, men dels kan det være en bevidst strategi at lægge budgettet lavt (KREVI 2008b: 10), dels kan det diskuteres, om det er udtryk for bedre økonomistyring at ende med et resultat, der er 500 kr. bedre pr. indbygger end budgetteret, end et resultat, der er 500 kr. ringere end budgetteret (KREVI 2008b:10). Begge dele er udtryk for lige dårlig økonomisk styring, og begge dele bidrager til at underminere informationsværdien i de kommunale budgetter. Økonomisk set er det i forhold til kommunens fremtidige eksistens dog mere problematisk, hvis driftsresultatet bliver mindre end budgetteret ikke mindst, hvis det er tilfældet igennem en flerårig periode. Driftsrealiseringsgraden skal ses og fortolkes i dette lys.

19 KREVI Side 18 Driftsresultatet defineres som indtægter fra skatter og udligning skattefinansierede nettodriftsudgifter nettorenteudgifter. Driftsresultatet opgøres i kr. pr. indbygger. Driftsrealiseringsgraden defineres som forskellem mellem det realiserede driftsresulat i regnskabet og det budgettede driftsresulat (i kr. pr. indbygger) De to indikatorer betyder, at økonomistyring i indeværende analyse både opfattes som et spørgsmål om at sikre en sund økonomi i kraft af driftsresultatet og som økonomistyring i form af evnen til at styre udgifterne i forhold til budgettet. Økonomistyringen vurderes på begge indikatorer, men det er det realiserede driftsresultat pr. indbygger, der bruges som den primære indikator. At lægge et budget med et driftsresultat på 0 og holde budgettet kvalificerer dermed ikke til prædikatet god økonomistyring. Beregningen af driftsresultatet er illustreret i Tabel 4-1. Tabel 4-1: Driftsresultat pr. indbygger regnskab 2007 (98 kommuner) Udgiftsbaseret resultatopgørelse R2007 kr. pr. indbygger Gennemsnit 98 kommuner Standardafvigelse Variationskoefficient* Skattefinansieret område Indtægter: Skatter ,18 Tilskud og udligning ,96 Indtægter i alt ,10 Skattefinansierede nettodriftsudgifter (ekskl. ældreboliger) ,09 Renter** ,07 Driftsresultat ,44 Anlægsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område, ældreboliger og jordforsyning) ,75 Jordforsyning, anlæg ,57 Resultat skattefinansieret område ,53 Driftsresultatgrad 1,65 2,34 1,42 *Variationskoefficienten beregnes som standardafvigelsen divideret med gennemsnittet og siger dermed noget om hvor stor spredning, der er mellem kommunerne. Variationskoefficienten er opgjort numerisk **Ved beregning af renter indgår København i 2007 med budgettal

20 KREVI Side 19 Det bemærkes, at der er tale om en udgiftsbaseret resultatopgørelse. Opgørelsen er baseret på principperne i det udgiftsbaserede regnskab og indeholder ikke som i det omkostningsbaserede regnskab forretning og afskrivninger på fysiske aktiver. I den udgiftsbaserede resultatopgørelse er der fokus på de driftsindtægter og -udgifter, der afholdes i det enkelte år og balancen imellem disse 3. Det gennemsnitlige driftsresultat for de nye kommuner blev i 2007 på 763 kr. pr. indbygger, men som det fremgår af variationskoefficienten, er der tale om ganske store variationer i kommunernes driftsresultater. Disse forskelle undersøges mere systematisk nedenfor, ikke mindst med hensyn til, om der er forskelle mellem de fortsættende og de sammenlagte kommuner. Tabel 4-1 viser desuden beregningen af resultatet for det skattefinansierede område. Dette tjener alene til illustration og indgår ikke i de videre analyser. Endelig er i tabellen beregnet en driftsresultatgrad 4, idet der kan argumenteres for, at de nye kommuner har en større opgaveportefølje end de gamle kommuner og dermed også et større likviditets- og investeringsbehov, og at driftsresultatet pr. indbygger derfor bør være større i de nye end i de gamle kommuner. En sammenligning af driftsresultatgrader vil derfor give et mere kvalificeret grundlag for at vurdere, om de nye kommuner realiserer et bedre driftsresultat, end de gamle kommuner gjorde. Imidlertid foreligger der kun regnskabsdata for et enkelt år for de nye kommuner, og af hensyn til sammenligneligheden med tidligere undersøgelser gennemføres analyserne nedenfor primært som analyser af driftsresultatet pr. indbygger. Det skal understreges, at der ikke er noget alarmerende i, at en kommune i et enkelt år har et relativt dårligt driftsresultat. Da der kun foreligger regnskabstal for et enkelt år efter kommunalreformen, er der således ikke fokus på enkeltkommuner, men alene fokus på udviklingen fra før til efter kommunalreformen og på, om der efter kommunalreformen er systematiske forskelle mellem kommuner med forskellige strukturelle forudsætninger, herunder om de er sammenlagt eller ej. 3 Den udgiftsbaserede resultatopgørelse svarer til det, der i det kommunale budget- og regnskabssystem kaldes regnskabsopgørelse (Velfærdsministeriet 2009b: kapitel 7). Fra 2001 og frem er budget- og regnskabssystemet gradvist blevet omlagt til også at indeholde omkostningsbaserede regnskaber, og i dag bygger budget- og regnskabssystemet både på et udgiftsbaseret system og et omkostningsbaseret system. I forlængelse heraf skal årsregnskabet både indeholde en regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) og en resultatopgørelse (omkostningsbaseret). De omkostningsbaserede resultatopgørelser indgår ikke i analysen. 4 Driftsresultatgraden er beregnet som driftsresultatet i procent af indtægter i alt.

21 KREVI Side Teoretiske overvejelser og tidligere undersøgelser Der er i de seneste år gennemført en række analyser af danske og norske kommuners driftsresultater og budgetoverholdelse. Houlberg (1999) har undersøgt de danske kommuners driftsresultat og budgetoverholdelse i og finder, at såvel driftsresultatet som budgetoverholdelsen følger valgcykliske mønstre. Driftsresultatet er mindst i valgårene og budgetoverskridelserne på udgiftssiden omvendt størst. En del af budgetoverskridelserne kan forklares ved budgettets størrelse, ændringer i budgettet og ændringer i indtægter eller ændrede udgiftsbehov i form af antallet af kontanthjælpsmodtagere og anbringelser af børn og unge, men den altoverskyggende forklaring på forskelle i budgetoverskridelser er, om der i kommunen er tradition for budgetoverskridelser, og hvor i valgcyklen vi befinder os. Baldersheim (2003) har undersøgt det gennemsnitlige netto driftsresultat i de norske kommuner i Baldersheim finder, at kommunestørrelsen ingen rolle spiller for driftsresultatets størrelse, men at det er andre strukturelle forhold, der har betydning. Alt andet lige er driftsresultatet større i kommuner med tæt bosætning og i kommuner, der ligger i regioner med mange kommuner. Det sidste tolkes som udtryk for normdannelse og samarbejde på tværs af kommunerne eller konkurrence om at være den mest attraktive bosætningskommune. Analysen viser videre, at den kommunale organisering af budgetlægningen og budgetopfølgningen har signifikant betydning for økonomistyringen, idet kommuner med en administrativ og/eller politisk centraliseret budgetmodel realiserer et bedre driftsresultat end kommuner med mere fragmenterede budgetmodeller. Det afgørende er, om den administrative ledelse og i særdeleshed politikerne tager ansvar for og ejerskab til økonomistyringen. Serritslew (2005) har undersøgt de danske kommuners budgetoverskridelser i og finder, at en række omgivelsesbetingelser og institutionelle forhold har betydning for budgetoverskridelsernes størrelse og ikke mindst, hvilke udgiftsområder, der er størst budgetoverskridelser på. Udgiftsområdets medgørlighed (tractability) har afgørende betydning. På tværs af udgiftsområder viser det sig, at store budgetter er mere styrbare end små, men også, at udgiftsområder med stærke interessekonstellationer af brugere og medarbejdere er mindre budgetmæssigt medgørlige og styrbare. Budgetoverskridelser er således størst for skole-, børnepasnings- og ældreområdet, hvor fordelene ved servicen er koncentreret på en begrænset målgruppe, målgruppen er let at organisere og der er stærke organiserede fagforeninger. Omvendt er budgetoverskridelsen mindst for vejvæsen og biblioteker. Serritslew finder desuden, at partipolitiske forhold ingen rolle spiller, men at borgmesterafhængighed af koalitioner øger sandsynligheden for budgetoverskridelser, og i lighed med Houlberg (1999), at budgetoverskridelserne er signifikant højere i valgår.

22 KREVI Side 21 Houlberg og Jeppesen (2006) har undersøgt de danske kommuners driftsresultat i 1988 til 2005 og finder, at kommunerne fra 1999 til 2005 er blevet dårligere til at realisere et tilfredsstillende driftsresultat samtidig med, at de i ringere grad end tidligere er i stand til at leve op til det resultat, de har budgetteret med. De realiserede driftsresultater bliver med andre ord dårligere og dårligere og mindre og mindre i overensstemmelse med det budgetterede. Derfor er udfordringen ikke bare at lave mere realistiske budgetter, men der er i mindst lige så høj grad en økonomistyringsudfordring i at overholde budgetterne. I den undersøgte periode skaber de store kommuner et bedre driftsresultat end de små kommuner, uden dog at være bedre til at overholde budgettet. Senest har KREVI gennem paneldataanalyser af de danske kommuner i 1996 til 2005 mere systematisk undersøgt strukturelt betingede forklaringer på kommunernes driftsresultater og evnen til at realisere de budgetterede driftsresultater. I overensstemmelse med Houlberg og Jeppesen (2006) finder KREVI 5, at evnen til at realisere overskud på den ordinære drift er faldende, ligesom evnen til at overholde budgetterne er det. KREVI finder igen, at valgcykler har stor betydning, men finder desuden, at stigende overførselsudgifter, befolkningstilvækst samt vækst i andel børn og unge anbragt uden for eget hjem, andel børn af enlige forsørgere, andel 0-6-årige og andel 67+-årige fører til et dårligere driftsresultat. Disse strukturelle faktorer kan forklare procent af variationerne mellem kommunerne og årene, og det konkluderes omvendt, at procent af variationerne i kommunernes driftsresultater må tilskrives lokale forhold, herunder økonomistyringen og dens forankring i den kommunale organisation. I indeværende analyse undersøges, om de tendenser til dårligere driftsresultater og ringere evne til at realisere de budgetterede driftsresultater, der var kendetegnende for kommunerne i den gamle kommunale struktur frem til 2005 (Houlberg og Jeppesen 2006, KREVI 2008b), blev videreført i de gamle kommuners sidste leveår (2006) og taget med ind i de nye kommuners første leveår (2007). I første omgang er der således tale om en opfølgning på KREVIs deskriptive analyse. For de nye kommuners vedkommende undersøges det tillige, hvilke strukturelle forhold der har haft betydning for driftsresultatets størrelse i det første år efter kommunalreformen, herunder ikke mindst om de sammenlagte kommuner har haft sværere eller lettere end de fortsættende ved at budgettere og realisere et tilfredsstillende driftsresultat. Den overordnede analyseramme for de multivariate analyser af driftsresultatet er skitseret i Figur Der er grundlæggende tale om de samme data bortset fra, at renteudgifter vedrørende det brugerfinansierede område og den driftsmæssige betydning af Sælg-og-lej-tilbage ikke er inkluderet i beregningen af driftsresultatet i KREVIs analyse.

23 KREVI Side 22 Figur 4-1: Overordnet analysemodel for situationen i 2007 Velstand Niveau og ændring Gns. driftsresultat og gns. driftsrealiseringsgrad Udgiftsbehov Niveau og ændring Stordrift -Kommunestørrelse -Bystørrelse Driftsresultat og driftsrealiseringsgrad pr. indbygger 2007 Sammenlægningskommune - Sammenlagt/ikke sammenlagt - Antal kommuner i sammenlægningen - Heterogenitet i de sammenlagte kommuners størrelse Partipolitiske holdninger -Arbejderpartiers mandatandel -Borgmesterens partifarve Den teoretiske forventning er, at kommunerne uafhængigt af, om de er lagt sammen eller ej, har videreført deres traditioner fra den gamle struktur mht. at realisere et stort eller lille driftsresultat og evnen til at realisere det budgetterede resultat. Den nye kommune forventes med andre ord at have arvet en bestemt budget- og økonomistyringskultur fra de gamle kommuner, idet der også blandt de gamle kommuner var forskelle i budgetoverholdelseskulturen (Houlberg 1999). I analysen inddrages derfor en variabel, der måler det gennemsnitlige driftsresultat (og den gennemsnitlige driftsrealiseringsgrad) i årene 2002 til Det kan diskuteres, om denne variabel er udtryk for en strukturel eller en kulturel forklaring, dvs. om der er videreført nogle økonomisk-strukturelle betingelser, eller om det snarere er normer, der er videreført. Resultaterne i kan naturligvis afspejle, at kommunerne har haft forskellige anlægsbehov og ambitioner, ligesom det er forventningen, at de økonomisk-strukturelle betingelser også i har haft betydning for driftsresultatets størrelse. Afsættet for analysen er imidlertid, at alle kommuner har behov for at generere et driftsoverskud af en størrelse, som principielt er uafhængig af, om kommunen har ugunstige vilkår eller ej. Det kan være vanskeligere i en kommune med ugunstige vilkår, men kommunen er lige så forpligtet til at balancere økonomien som andre kommuner (Baldersheim 2003). Hvis den enkelte kommune over en flerårig periode ikke tilpasser sin aktivitet til de økonomisk-strukturelle betingelser implicerer dette, at der lokalt eksisterer nogle normer, der adskiller sig fra normerne i andre kommuner. Variablen gennemsnitligt driftsresultat 2002-

24 KREVI Side tolkes derfor primært som udtryk for en kulturel forklaringsfaktor, som udtryk for økonomistyrings- og budgetkultur, og i mindre grad som udtryk for en strukturel betingelse. Samtidig forventes det dog, at rige kommuner har nemmere ved at realisere et godt driftsresultat, ligesom det forventes, at kommuner, der har oplevet et fald i velstanden, har sværere ved at få budgettet til at hænge sammen og få økonomien tilpasset de ændrede finansielle muligheder. KREVIs analyse (2008c: 27-29) af kommunernes økonomiske basisbalancer i 2007 viser, at kommunesammenlægningerne i sig selv kun har ydet et beskedent bidrag til at mindske forskellene imellem kommunerne, men at ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet sammen med en række andre potentielle faktorer har bidraget til at mindske forskellene i kommunernes økonomiske basisbalancer i forhold til situationen før De forventede problemer med at tilpasse sig en faldende velstand, gælder derfor ikke mindst de kommuner, der relativt set har tabt på udligningsreformen. Velstanden og ændringen i velstanden måles på grundlag af kommunernes ressourcegrundlag, der er et mål for kommunens beskatningsgrundlag korrigeret for udligning og generelle tilskud, øvrige skatter samt nettorente og -afdragsudgifter 6. Parallelt hermed er det forventningen, at kommuner med store udgiftsbehov og kommuner med stigende udgiftsbehov (Houlberg 1999, KREVI 2008b) har sværere ved at skabe et godt driftsresultat. Teoretisk kan det diskuteres, om ændringsmål eller niveaumål er de mest relevante mål for udgiftsbehov (KREVI 2008b). Umiddelbart vil man forvente, at forskelle i udgiftsbehovenes niveau vil kunne give sig udslag i forskelle i realiseret driftsresultat, mens et mål for ændringer i udgiftsbehov vil være mere relevant som forklaring på forskelle i driftsrealiseringsgrad. Men dels afhænger det realiserede driftsresultat af driftsrealiseringsgraden og kan som sådan også forventes at være påvirket af ændringer i udgiftsbehov (KREVI 2008b), dels vil en række udgiftsbehov også kunne påvirke driftsrealiseringsgraden, selvom der ikke sker ændringer i brugergruppens størrelse for eksempel i kraft af, at det kan være vanskeligt at budgettere, hvor meget hver enkelt modtager vil påvirke kommunens økonomi. Budgettet kan med andre ord godt vælte, selvom der ikke kommer flere sager, men ved, at de sager, der er, bliver dyrere end forventet. Det gælder for eksempel sager vedrørende sygedagpenge og sager vedrørende udsatte børn og unge, som begge er typer af sager, det har været vanskeligt at styre økonomisk for de nye kommuner. I den sidste ende er det et empirisk spørgsmål, om det er ændringsmål eller niveaumål, der bidrager mest til at forklare forskelle i kommunernes driftsresul- 6 Jf. det tekniske appendiks for den præcise operationalisering.

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5. 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10

1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5. 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10 KREVI Side i 1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10 4. KOMMUNERNES OPGAVER EFTER KOMMUNALREFORMEN... 13 5. DELANALYSE

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Struktur i styringen?

Struktur i styringen? Struktur i styringen? - strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring 1996-2005 KREVI Denne rapport indeholder en analyse af kommunernes økonomistyring 1996-2005. Her undersøges en række strukturelle

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2014

Kommunernes regnskaber 2014 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen Kommunernes regnskaber 214 Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater Kommunernes regnskaber 214 - Overskud

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf , NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Struktur i styringen?

Struktur i styringen? Struktur i styringen? Strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring 19962005 Af Camilla Dalsgaard og Søren Rud Kristensen * I artiklen undersøger vi de danske kommuners økonomistyring, og hvordan

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

De kommunale regnskaber 2016

De kommunale regnskaber 2016 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale regnskaber 2016 Gennemsnitskommunen har overskud, men udfordringer på det specialiserede socialområde De kommunale regnskaber 2016 Gennemsnitskommunen har

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi. Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Kurt Houlberg og Kræn Blume Jensen. Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer

Kurt Houlberg og Kræn Blume Jensen. Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer Kurt Houlberg og Kræn Blume Jensen Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer Publikationen Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer kan downloades fra

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2015-2018 1.1 Indledning Der er en forventning om, at Midtjylland ved indgangen til 2015 vil have en almindelig langfristet gæld på 4,3 mia.

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord Budgetorientering 2016 7. oktober 2015 v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard Kulturcenter Limfjord 1 Dagsorden Aftale mellem regeringen og KL Økonomisk politik Udfordringer/gode resultater Bred politisk

Læs mere

Finansieringsudvalgets seminar

Finansieringsudvalgets seminar Finansieringsudvalgets seminar Mandag d. 26. april 2010 Tak fordi vi måtte komme. 1 Mariagerfjord Kommunes analyser: Der er en sammenhæng mellem Geografisk struktur (rejsetid) Økonomiske vilkår (Krevi)

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

2.1 Indledende betragtninger - generelle forudsætninger 2.2 Den demografiske udvikling i Århus Kommune 2.3 Det økonomiske råderum 2.

2.1 Indledende betragtninger - generelle forudsætninger 2.2 Den demografiske udvikling i Århus Kommune 2.3 Det økonomiske råderum 2. Indhold Resumé 1. Indledning 3 2. Udviklingen i det økonomiske råderum 2.1 Indledende betragtninger - generelle forudsætninger 2.2 Den demografiske udvikling i Århus Kommune 2.3 Det økonomiske råderum

Læs mere

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Økonomisk Politik 2008-11

Økonomisk Politik 2008-11 DRAGØR KOMMUNE ØKONOMI December 2007 Økonomisk Politik 2008-11 Godkendt udgave Forord Denne politik afløser Økonomisk Politik 2006-09. Kommunalbestyrelsens formål med politikken er at 1. Fastlægge principperne

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2017-2020 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter,

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring. Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Nøgletalsrapport. Analyse af den økonomiske situation for Furesø Kommune

Nøgletalsrapport. Analyse af den økonomiske situation for Furesø Kommune NIRAS Konsulenterne A/S Rosenvænget 10B DK-5250 Odense SV Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niraskon@niraskon.dk Direkte: Telefon 6614 2050 Fax 6614 9070 E-mail kho@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Nøgletalsrapport

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... Bilag 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 4 REGNSKABSOPGØRELSE... 4 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere