26. november Eftermiddagsdebat (frivillig) Det gode arbejde. Intro ved Signe Gredal Christensen, IIN.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "26. november Eftermiddagsdebat (frivillig) Det gode arbejde. Intro ved Signe Gredal Christensen, IIN."

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked [Navn 1] [Navn 2] [Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.] Godkendt referat fra stormødet i Ilulissat november november Eftermiddagsdebat (frivillig) Det gode arbejde. Intro ved Signe Gredal Christensen, IIN. Hvornår er dit arbejde godt? Hvorfor? Har du en god historie om hvornår noget lykkedes i forhold til de institutioner du samarbejder med? Hvorfor lykkedes det - var det samarbejde, held eller bare jobbet? Hvordan måler du din succes? Sags nr Dok. nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) Funktionen var at møde hinanden og få sat ansigter på dem man har at gøre med i dagligdagen. Præsentation af navn og stilling Hvordan måler du din succes? (1 ud af flere diskussionsgrupper). Alex Nørskov, Sanilin At blive taget alvorligt, Mette Barslund Fald i frafald Fakta nævnt under diskussioner: Daniel Gottrup (IIN) fortæller om uhensigtsmæssigheden ved adskillelse af AMA- og PKU-midler. Disse retter sig mod grundliggende samme målgruppe og bør samles. Dette er forstået politisk. Mana Noahsen (Imarsiornernik Ilinniarfik) Der har i år været over 50% frafald siden starten i oktober. Eleverne har problemer med hjemmefra. Det kan være svært for læreren at undervise eleverne. Mette Barslund: - Der er i de seneste år konstateret et pludseligt fald i afbrud. Årsagen er endnu ikke fundet. - Der er intet behov for konstant revidering af resultatkontrakter, når de i sparetider som nu oftest kommunikerer Nej og lngen penge til forslagene. PAUSE: Efter pausen var få deltagere, men der var uformel snak om London Minings Impact Benefit Agreement (IBA) proces og om [Selvstyrets] kapacitet til at få denne behandlet på mest fordelagtig vis. 1

2 27. november Departementchef Mikael Kristensen bød velkommen. Signe Gredal Christensen, IIN: Statistik på ungemålgruppen Signe præsenterede tal på studerende der modtager uddannelsesstøtte. Ca. 850 unge om året bliver færdige med folkeskolen med en afgangsprøve. Der bliver færre unge under 18 år der går videre til uddannelsessystemet. Dem der ikke går videre i uddannelse, befinder sig i Piareersarfiit og andre steder. Mange af dem laver ikke noget, og/eller arbejder som timelønnet. Det er ønsket at flere unge under 18 år går videre til uddannelser med en afgangsprøve fra folkeskolen. 1/10 får praktikplads. Praktikpladsproblematikken sætter en stor begrænsning. Det tyder på at jo yngre man er, jo sværere er det at finde en praktikplads. Der var spørgsmål fra salen om man kan se på tallene, hvor de unge kommer fra. Tallene viser ikke geografisk billede af de studerende. Mikael Kristensen tilføjede at der er blevet lavet et gennemførsels-frafaldsmålingsværktøj i Værktøjet viser afbrydelse af en uddannelse, studieskifte, og orlov. Der er en del studieskifte, og der er også nogle der er på orlov. Værktøj vil kunne vise flere tal og statistik så vi får mere viden om de studerende. Halvdelen af de studerende kører et forløb uden stop. GU-elever der stopper, søger til erhvervsuddannelser, og de studerende på erhvervsuddannelser har tendens til mere frafald end GU-eleverne. Det forventes at databasen kan komme ordentligt i brug om et års tid. Der er ca. 100 unge om året der kommer ud af folkeskolen uden en afgangsprøve. GU-elever er yngre end de plejede at være for bare et par år siden. Daniel Gottrup, IIN: ekstraordinær indsats for unge gruppen (15-18-årige udenfor uddannelsessystemet) Der er afsat midler på Finansloven 2013 for ekstraordinær indsats for unge-gruppen. Det er i forlængelse af Skatte og Velfærdskommissionens anbefaling. Overordnet mål er at give flere unge mulighed for at indtræde i uddannelse. Der er afsat 16 mio. kr. og altså mere end de oprindeligt 11 mio. kr. til den ekstraordinære indsats. De 11 mio. kr. er fordelt i samarbejde med KANUKOKA og kommunerne, mens de resterende 5 mio. kr. endnu ikke er øremærket til konkrete initiativer. Der er ligeledes overordnet fokus på vejledningsindsatsen; midler til efteruddannelse, udvikling og afvikling af overbygningsmodul på grunduddannelsen, der skal oprettes flere hold til grunduddannelsen samt støtte til opsøgende vejledning i bygder. Ekstra kvoter til efterskole og højskoleophold i Danmark: Der skal flere på efterskole og højskole. Den unge kan nemt gå i stå pga. forældrenes begrænsede indkomst, som gør at den unge ikke kan komme på efterskole. Der skal gives støtte til lavindkomst familier, og der er afsat en halv million fra januar. Tilbud til unge med personlig udfordringer: Boot Camp + Timi Asimi-lignende forløb. Selvtillid og selvværd er fokusset. Tilbuddet er et dag og muligvis døgnforløb. Der skal 2

3 etableres fire Timi Asimi-lignende forløb i alle kommuner i Målgruppen er unge der har langt til uddannelse. Der skal laves en styrket indsats på den danske vinkel: positivliste/drejebog for den gode efterskole og højskoleophold i Danmark. Hvordan er det at modtage grønlandske studerende? Nogle efterskoler er slet ikke gearet til at modtage grønlandske elever. Der skal laves opsøgende arbejde med at finde de rigtige efterskoler. Der er afsat midler til opsøgende arbejde ift. at udvikle samarbejdet med danske regioner om lærepladser / skabe flere lærepladser for grønlandske studerende. Resterende midler på 5 mio. kr. ekstra til indsatsen: IIN vil gerne have inputs til konkrete initiativer der kan igangsættes i løbet af Forslag og kommentarer fra salen: - Tanja Knudsen, Grønlandske huse i Aalborg. Sabbatår efter folkeskolen og efterskolen er det nye trend. Der bliver man nødt til at gribe ind, for at bryde den trend. - Daniel Gottrup, IIN: elevmapper, alle elever skal have handleplaner for hvad vedkommende skal have. Sekundært: vi vil gerne styrke vejledningsindsatsen i overgange, f.eks. fra folkeskolen til uddannelse. I den nye folkeskolelov, der lige er blevet vedtaget, er vedledningen inddraget. - Torben Hansen, NI Qaqortoq: der er mange der tager sabbatår efter sabbatår. Mit forslag er at afsætte midler til holdningsbearbejdende indsats i de ældste folkeskoleklasser. Bevidstheden er slet ikke i uddannelse, for de unge udtrykker at de gerne vil i Piareersarfiit efter folkeskolen. Vi skal overbevise de unge mennesker om at Piareersarfik ikke er den naturlige næste skrift fra folkeskolen men uddannelse i brancheskoler mv. Kampagne! - Daniel Gottrup, IIN, kommentar: der arbejdes med ungedatabasen. Hvad er den unge der angiver som barriere mv. Det er kun i afdækningsfasen. - Poul H. Jørgensen, Piareersarfik Qaqortoq: der var et initiativ med opsøgende vejledning i bygderne. Piareersarfiit skal lave opsøgende arbejde og det er en ide at der afsættes midler til Piareersarfiit. - Lis Møller, Qaasuitsup kommunia stiller spørgsmålstegn til deltagerlisten. Hvor er afgangselevernes vejledere? Det undrer hende at kun fire folkeskolevejledere er med. Hvor er forældrene og værgerne? De skal være mere på banen for de skal også være med til at vejlede. - Tippu Kristensen, studievejleder GU-Aasiaat: vi taler meget om at styrke de unges sproglige kompetencer. Hvad med den grundlæggende danskundervisning i folkeskolen? Har I dialog med kommunen med undervisning i dansk? Hvordan kan man inddrage, og styrke danskundervisning i folkeskolen. Som studievejleder oplever vi at unge tit har problemer med det danske sprog. - Mikael Kristensen, IIN, kommentar: I den nye folkeskole lov er der tidlig indsats som er rettet mod sprogstimulerende lege/tilbud mv. Man skal have fokus på at udvikle evnen til sprog. Det er en del af koalitionens mål at man kommer ud af folkeskolen og kan mestre tre sprog. Vi er i dialog med kommunerne for at styrke undervisningen. Men det er også svært at få uddannet lærere til f.eks. bygderne. - Bodil H. Jensen, Piareersarfik Qaqortoq: Vi har to højskoler, der er kun 20 elever hvert år. Hvad med at lave ungdomshøjskoler? Nogle af de 5 mio. kr. kan bruges til det. - Daniel Gottrup, IIN: Vi er i løbende dialog og det kunne forestilles at det kan komme på tale. - Lisbeth Højdal: Det der er interessant der sker i Europa, er at tidlig indsats sker allerede i 1. klasse. Iværksætterånd. Kobling af uddannelse, erhverv og arbejdsmarkedet. Det faglige og personlig. Tro på egen formåen. De unge går 3

4 ud af folkeskolen med tro på sig selv, i et etableret system men også skabt af dem selv. - Emilie Benjaminsen, Qaqortoq: Når man har arbejdet mange år med vejledning og samtidig er lærer, er det et kæmpe arbejde. Er det tanken at der kan ansættes fuldtidsvejledere? - Laila Mikalense, efterskole Villads Villadsen: når de unge har været på efterskoleophold, så klarer de sig bedre. Modne og robuste. Det sidste par år, som ansøger til efterskole i stedet for uddannelse. De har fået at vide at de har brug for at modne sig. Når de ansøger til efterskoleophold, så skal de også søge andet uddannelse. Så snart de har fået plads på efterskole, så trækker de ansøgningen til uddannelsen tilbage. - Beth Krogh: jeg vil godt støtte Emilie, med folkeskolen, at der skal være fuldtidsansat vejledere. Der er der, der skal gribes fat. - Laila Mikaelsen, efterskole Villads Villadsen: vi kører på 4. år. Det er mærkbart at de sidste årgange af unge at de personligt er svage. Vi arbejder i døgndrift med skiftende arbejdstider. Vi følger med i deres udvikling. De er ikke modne, tænker ikke på fremtiden, der er lidt for mange af dem som ikke har drømme. Klart når de også kommer fra bygder har de begrænset i deres forestillinger om fremtiden. Der er selvfølgelige nogle som har drømme. Vi prøver at lade være med at sende eleverne hjem. Men jeg tænker på at vi er lidt for gode, omsorgsfulde da de f. eks. har svært ved at stå op, vi skal være mere strikse. - Daniel Gottrup, IIN: hvad er de for nogle værdier vi har i folkeskolen mv. - Mikael Kristensen: Børne og ungestrategien kører. Det er en samlet indsats hvor familie, uddannelse, værdier er nøgleordene. - IB Goldbach, INUILI: Inspireret af Lisbeths indlæg Kreativitet, initiativ og entreprenører det der kører i Danmark viser gode resultater. Anbefale at der indledes samarbejde i folkeskolen med det. VGU evaluering ved Lisbeth Højdal Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland Opsamling på forslag og anbefalinger. Formål: muligheder og begrænsninger i forhold til de opgaver de har; de eksisterende vejledernetværk på tværs af institutionerne; komme med anbefalinger til højnelse af kvaliteten af vejledningsindsatsen a) institutioner, opgaver og organisering b) VGU og c) netværkene. 4 områder 1) grundlaget for vejledningen, 2) vejledningsindsatsen (struktur og organisering), 3) vejlederuddannelsen, 4) vejledernetværk. Generelle bemærkninger: Hvad bruger vejlederne deres tid til? Administrative opgaver, og en del at give informationer. Det kvalitative indhold i vejledningen mangler, og undersøgelsen belyser ikke det vejledningsmetodiske. For eksempel kan vi ikke se om I arbejder med udviklingsvejledning? Kompetencer, personlige forhold, sætte mål og delmål? Udvikle kompetencer til at lave handleplaner mangler, da undersøgelsen ikke har spurgt til disse. Spørgsmål der knytter sig til formen evalueringsdesignet har meget obs på mangler. Vejledningerne i de forskellige sektorer er tunet ind på hvor mangler der noget, og ikke noget på hvor der fungerer godt. Resultater: 4

5 Pkt. 1 Grundlaget for vejledning Anbefaling: Revidere bekendtgørelsen fra Forslag: etablering af samlet, fælles eller overordnet vejledning overvejes / besluttes; revurdering og justering af Piareersarfiit bekendtgørelsen. Debat: behov for ajourføring af regelgrundlaget for den samlede vejledningsindsats?; behov for et samlet vejledningstilbud?; behov for opdatering af regelgrundlaget for PIA? (klarere opgave og ansvarsfordeling) Pkt. 2 Vejledningsindsatsen Vejledningsindsatsen i GL Anbefaling: tages stilling til en evt. ændret opgavefordeling mellem Piareersarfiit, skoler og uddannelsesinstitutioner. Forslag: etablering af tværgående vejledningscentre for alle; adskillelse ml. vejledning og uddannelse/kurser; funktions og stillingsbeskrivelser; ændringer i lærlingevejledning; etablere system med procedurer med ansøgning og registrering af unge i overgange. Debat: ændret / klarere fordeling uddannelsesinstitutioner og Piareersarfiit?; Adskillelse ml vejledning og uddannelse? Der er delte meninger om disse emner i undersøgelsen. Skal Piareersarfiit kun arbejde med vejledning? 1) Kistara M. Vahl, GU-Nuuk: det vil være en fordel at der er sammenfald med vejledning og uddannelsesinstitutionen. Når man skal vejlede skal man forholde sig til den enkeltes kompetencer. Vejledning tager meget energi, især dem med personlige problemer. Det er en fordel af man kan se de faglige kvalifikationer hvor man kan se den unges karakterer. 2) Susanne Møller, Piareersarfik Nuuk: Det er en kæmpe fordel at man sidder som vejleder og kan se tilbud til den enkelte. Hos os er det en fordel at det er adskilt, - man har ikke vejledningssituationen i sin undervisning. Trygheden og etikken i vejledningen bliver bedst bevaret hvis man har en vejleder der kun beskæftiger sig med vejledning, og lærere der underviser som primær opgave. 3) Klara Kleist, Qaqortoq, underviser. TNI eleverne er der i kortere perioder, og gymnasielever er der i tre år. Vejledning udøves lidt forskelligt, de skal have føling med eleverne. Man kan være både være lærer og vejleder samtidig. Det er godt at have føling med eleverne. Hvad der er fordele og ulemper ved denne konstruktion kan debatteres mere. 4) folkeskolerådgivning er blevet brugt før i tiden, og det er blevet til vejledning de sidste par år og det er to forskellige ting. Det er udfordrende, fordi man skal finde en metode til at føre samtale, - stille de rigtige spørgsmål for at lægge handlingsplaner med eleven. De skal også selv sætte ord på hvad de vil i fremtiden. Vi mangler redskaber som vejleder. Esajas Petersen, Piareersarfik Paamiut: lærer og vejleder. Når man skal adskille disse to, skal man bruge meget tid. Jeg nedprioriterer derfor vejledningen. For at sige det klart, så må man adskille de to funktioner. Ivalo, Narsaq, folkeskole: at kende bedre sine elever, er det nemmere at vejlede. Jeg har alle de ældres Personlige udvikling - fag så jeg har bedre tid til andet, og administrativt arbejde. Forsøget kører, og vi kan endnu ikke sige noget om det. 5

6 Pkt. 3 Kvalificering af vejledere Vejlederuddannelsen specifikke vejledningsfunktioner? Som hjemmel i bekendtgørelsen? Forslag: krav og procedure for dokumentation og evaluering af resultater af vejlederuddannelsen; hvordan kan man dokumentere effekten af en uddannelse? niveaufastlæggelse; nyplacering af vejlederuddannesen; pædagogisk, psykologisk, sociologisk; formelle uddannelseskrav for undervisere på VGU; korte fokuseret efteruddannelser. Kurser. rettet mod konkret opgaveløsning mv. Debat: behov for bekendtgørelse/fastlæggelse af niveau? Skal det være på diplom niveau?; sektorspecifik vejlederuddannelse; diplom eller master?; Flytte fra CVG til uddannelsesinstitutioner; korte kurser?; Er det en god ide at akademisere vejledningen? Skal det være både og? Pkt. 4 Vejledernetværket Det indholdsmæssige, faglige hvad er det som vejlederne har brug for som skal introduceres i grunduddannelsen? Anbefaling: rammerne for netværkssamarbejdet, fastlæggelse af ansvar og procedurer for etablering af vejledernetværk. Forslag: vejledernetværkets opgaver defineres og beskrives koordinering af overgangsvejledning, planlægning af uddannelsesdage mv. Hvad er vejledningen for noget? Vejlede for udfyldning af blanketter eller andet? Få renset ud og beskriv! 1) Professionalisering af vejledningen. 2) Beskrive vejledningen 3) Regel og rammer på det overordnede niveau Opfordring: Lisbet henviser til bogen Uddannelses- og erhvervsvejledning en håndbog til beslutningstagere (EU og OECD) Søgning til Den gymnasiale uddannelse ved Kasper Busk og Janus C. Kleist Den nye gymnasiereform er i brug fra i år. KB informerede om reformen. Fortælle om vejledningsmateriale 2013/14 som KB har lavet i samarbejde med GU erne. Trykt og fremsendt til alle. Kollektiv vejledning og individuel vejledning. Der skal være input til ansøgerens overvejelser og valg samt input til samtale med vejleder. Sidste år var det svært at vejlede den unge til at vælge studieretning. Man kan vælge forkert, for eksempel have valgt almen retning, og man vil gerne være ingeniør. Vejlederne skal hjælpes til at kunne vejlede korrekt i forhold til hvilke fag er vigtige mht. uddannelsesdrømmen. Spørgsmål fra salen: Kan man søge ind på pilot GU selvom den ikke fremgår i materialet? Svar: ja, der oprettes hold når der er tilstrækkeligt med ansøgere. Nogle Piareersarfiit har fået at vide at elever der har et FA-forløb ikke kan søge ind til GU. IIN undersøger og melder tilbage, så alle bliver rustet bedre til at give vejledning. Opfølgning fra IIN: (januar 2013) Under mødet var IINs udmelding, at Piareersarfiits FA undervisning er på højde med folkeskolens. Derfor kan Piareersarfiits prøver bruges i 6

7 forbindelse med optag på retskrav inden for 2 år efter endt folkeskoleeksamen. Denne udmelding fastholdes og harmonerer med tidligere udmeldinger sendt til Piareersarfiit. For Piareersarfiit elever kan det være problematisk, at Piareersarfiit ikke tilbyder hele folkeskolens fagrække, hvilket også har været drøftet tidligere. Hvis ansøger derfor mangler at bestå et fag i folkeskolen, som ikke udbydes af Piareersarfiit, så kan Piareersarfiit i princippet ikke hjælpe ansøger med at opfylde retskravet. Tre ansøgere til GU fra Kangaatsiaq har fået forkert sagsbehandling. Sagen tages op til departementet. Kasper samler op og undersøger. (IIN modtager gerne en konkret henvendelse inkl. dokumentation fra Kangaatsiaq) Der var spørgsmål til vejledning i henhold til dispensation, retsskrav, optagelsesprøve og om søgning til et gymnasium uden for hjemkommunen. Opfølgning: (januar 2013) Disse punkter er efterfølgende uddybet i vejledningen til ansøgningsskemaet som findes på Sunngu. IT-reg ved Janus C. Kleist Piareersarfiits database til at registrere forløb og data på elever. Tre Piareersarfiit mangler kun at blive introduceret. Programmet udvikles hele tiden. Det seneste der arbejdes på er GU ansøgningsindtastninger. GU erne vil få besøg og får kursus om systemet inden ansøgningsfristen for optagelse. Kistara, GU-Nuuk: Systemet ligner vores system, skal der føres dobbeltadministration? Svar: Man bruger CPR-nr. og det vil blive lettere for alle. Der kommer en vejledning, og GU-Aasiaat afprøver systemet. Spørgsmål fra salen: Hvor skal man finde hvor mange ansøgere der er (der er kommet flere funktioner, f. eks. optaget med forbehold mv.)? Der er ingen mulighed for at tælle løbende i andre optagelser. Det tages op senere, da man ikke kan tælle som det er nu i IT-reg. GU skal orientere ansøgere om optag. Det er ikke Piareersarfiits ansvar. Kommentar fra Buuti H. Jensen, Qaqortoq: Det er vigtigt at uddannelsesinstitutioner sender liste over, hvem de har optaget. IT-reg indføres til brancheskolernes også, en brancheskole ad gangen. Ansøgninger til EUD erhvervsgrunduddannelserne ved Signe Gredal Christensen Præsentation af tal. De sidste 7 år er 1000 flere ansøgere vejledt på EUD. Det er ikke udsigt til at der kommer flere praktikpladser. Skolepraktik er ikke inddraget i disse tal. Man har fundet tallene ved at kigge på hvor mange flere der er begyndt at betale skat. Der er nogle som ikke er påbegyndt et arbejde efter endt uddannelse. Vi blev nødt til at se på de sidste fem måneder i 2011 og det er klart at det er besværligt at se konkret på tallene. Bedre at tallene bruges som er fra

8 Grønlands Statistik er ved at udarbejde en ungedatabase hvor alle informationer om den enkelte kan indtastes. Det vil også på sigt kunne bruges af vejlederne. Der er kommet flere ansøgere gennem tiden til erhvervsuddannelserne. Det giver et håb, og det forventes at tallet vil stige til over Inerisaavik kan se hvor mange der er i restgruppen, men man kan ikke se hvor de unge befinder sig. Der skal være tættere folkeskolevejlederne og Piareersarfiit vejlederne. Folkeskolerne får ikke at vide om de unge er blevet optaget af Piareersarfiit. Det er uklart hvorvidt der er samarbejde i de forskellige byer. Det ser ud til at der burde være samarbejde på landsplan. CVG ved Beth Krogh 2013 plan beskrives, samt ønsker. 28. november Ansøgninger om uddannelse i Danmark ved DGH i Danmark Portalerne Optagelse.dk, sunngu.gl, su.dk, ungdomsboliger.dk præsenteredes. På optagelse.dk skal man lave brugernavn som medarbejder/vejleder. Det blev kommenteret at der er problemer med det. IIN laver opfølgning på det problem og vil ordne det fra centralt hold. Opfordring til at alle ansøgere får NEM ID, da det også skal bruges til SKAT indberetninger. Når der ansøges efter særaftale mellem Danmark og Selvstyret, skal man ikke udfylde alle 8 felter, dvs. ansøge 8 uddannelser. DGH laver en liste over ansøgere efter særaftalen, og sender det videre til systemet. Ansøgningsskemaet om dansk SU er ikke færdig endnu. Kommentar fra salen: I Qaqortoq har man oplevet at man skulle skrive udtalelse, men når man søger ind gennem særaftale, er dette ikke nødvendig. DGH har kontakt med alle ansøgere gennem mail. Efter 1. marts opstår der stort vejledningsarbejde. Kommentar fra salen: Hvis en ansøger har lave karakterer, kan PIA finde på at sige til ansøgeren at det nok ikke er realistisk. Kommentar fra salen: Ansøgerne ved ikke nogle gange hvor de skal hente vejledning når de har søgt om uddannelse i landet og i Danmark. Det står ikke ret meget om vejledning i Piareersarfiit. Forslag: Når en ansøgning afleveres, informeres ansøgeren hvor de kan henvende sig efterfølgende. Ansøgningsproceduren er ens for alle der søger til Danmark som fremgår i materialerne. Der var en del snak om at Piareersarfiit ikke ved om ansøgerne er blevet optaget. De får ikke besked. Anbefaling fra ISN: Send optagelser til PIA hvor de bliver scannet og registreret på IT reg. Dansk SU blev kort introduceret af Daniel Gottrup, IIN. 8

9 Erhvervsuddannelse i Danmark Har erfaringer med at have grønlandske studerende; Tech college Aalborg, Erhvervsskolerne Aars, AMU Nordjylland, EUC Nord, Hjørring (kører også en gymnasial uddannelse) Repræsentant fra Aalborg Universitet er ph. d-studerende som er tovholder på arbejdet med at tilbyde praktikplads for grønlandske studerende. Hun arbejder med netværk og netværksdannelse, er forsker og især arbejder med netværk på tværs af nationer. Hun fortalte kort om baggrunden for at de blev kontaktet ved Naalakkersuisoq for Uddannelse og Forskning Palle Christiansen. De har etableret Arctic Education Network og har lavet rammerne for det. De vil gerne have medlemmer fra Grønland, men rammerne er ikke udfyldt endnu. Orientering om hvad de kan tilbyde: - Samarbejde, stille kompetencer til rådighed ift. de unges behov, støtte op om dem der kommer til Danmark fokus på den enkelte, synliggøre og bidrage med videreudvikling af de uddannelsesmodeller der eksisterer i dag. - Man kan køre et praktikforløb og have et hovedforløb i Grønland eller have hovedforløb i Danmark. - De har uddannelsesgaranti når de får ansøgninger. Grundforløb indeholder kompetencevurdering der foregår i 14 dage. Det er en fællesdel for alle i grundforløbet. Varigheden af grundforløbet kan variere efterfølgende. Nogle kan være i et grundforløb op til 60 uger. Man gennemgår identificing af hvad man vil, og blive udfordret i deres valg af uddannelse eller drømme om uddannelse. Grundforløbet afsluttes med et projekt med eksamen. Tildeling af praktikplads eller skolepraktik (kræver kvote) giver adgang til hovedforløbet. Alle hovedforløb kører i Danmark, i trin. Antallet af optaget ansøgere fra Grønland vil i starten være begrænset. Den videre proces etablere et godt samarbejde mellem lærere og vejledere hvor der er elevfælleskab. God kontakt med skoler i Grønland og i Danmark og gensidig orientering om uddannelsesmuligheder og løsning af uhensigtsmæssigheder i lovgivningen. Afdækning af de eksisterede muligheder, og få systemerne til at interagere bedre. Vejledernetværk, vejledermøde i Nordjylland? Spørgsmål fra salen: Hvad vil I gøre for de ansøgere der har svært ved det danske sprog? Svar: I grundforløbet i de 14 dage, sker der afdækning. Hvad skal der til for at de kunne optages i grundforløbet? Hvad skal de være dygtige til? Hvis de ikke kan særlig meget dansk, så varer grundforløbet længere. Skal de på efterskole før de starter, eller få opdateret deres danskkundskaber, lære om dansk kultur, lære at bruge sproget, og lære at bruge fagudtryk? Man er nødt til at være i Danmark i længere tid. Spørgsmål fra Susanne Møller: Vi har drøftet muligheden for at bruge Vrå højskole sammen med jer. Her i landet er det sådan at man kun kan blive optaget på en uddannelse, hvis man har fået en praktikplads. I har skolepraktik og har uddannelsesgaranti. Det er dyrt at sende unge afsted til Danmark, og jeg vil spørge om hvilke uddannelser der er skolepraktik garanti for, for at vi kan sende ansøgeren afsted. 9

10 Vi mangler oplysninger om at der faktisk findes kortere uddannelser, f. eks. montagetekniker, hvor der kun er skolegang, hvor der ikke behøver at være praktikplads. Hvordan bliver systemet ordnet, f.eks. ved løn når man er på skolepraktik? Svar: De kunne ikke rigtig give et præcist svar på grund af den kommende finanslov - hvordan skal man få udmøntet uddannelsen? De optager alle der ansøger og kører en kompetencevurdering samt grundforløb. Spørgsmål fra Laila fra Villads Villadsen efterskole: Hvor kommer de grønlændere I har fra? Svar: De kommer fra forskellige steder. Nogle af dem er fastboende, nogle af dem er taget til Danmark med henblik på uddannelse. Opfordring fra Poul H. Jørgensen: Orientering om kollegier og boligmuligheder i forbindelse med skolepraktik. Svar: De har et skolehjem som har en vagtordning de prøver så vidt som muligt at servicere dem bedst muligt. Byerne har forskellige ordninger. Nogle har kollegier, og større byer har flere muligheder. Kommunerne varetager administreringen og fastsætter også priser. Spørgsmål fra salen: Vejledermøder, hvordan forestiller I dem? Svar: Vi vil gerne bidrage med at give informationer. Det er dog Selvstyret der har det primære ansvar for disse. De kan ikke komme med en færdig løsning, initiativ skal komme fra begge sider. Opfordring til samarbejde. Overgangsvejledning ved Lisbeth Højdal Hvad og hvorfor? Transitions / Overgange er det vigtigste perioder i livet hvor vejledning kan have stor betydning. Der sker allerede frafald ved start af uddannelse i Danmark som er på 25 %. Derfor er det en god ide at indføre vejledning allerede i 1. klasse. Gode overgange forberedes år før overgangssituationen finder sted. Trinmåling karrierelæring, forberede den unge til at modtage vejledning undervisningsbaseret vejledning. Professionel uddannet vejledning er nødvendig som ikke er en underviser. Der skal være en særlig faglighed. Give informationer! Karrierelæring handler endnu mere om identitet og selvopfattelse. Det at træffe et valg, er at implementere selvopfattelsen. Når den unge og voksne træffer et valg, vælger de hvad de vil være i fremtiden. Gennemførselsvejledning ved optag i uddannelse med henblik på at den studerende gennemfører. Vejlederne kan ikke læse problemer for dem, men give støtte og føre samtale med den studerende om at nå sine mål. Udslusningsvejledning, fokusere på at de får appetit på hvad de kan lave eller uddanne sig til appetit på livslang læring. Det handler også om jobsøgning. Udvide valgperspektivet for den unge der skal på jobsøgningsmarkedet. 10

11 Opsøg de gamle studerende 5 år efter indsamle viden om hvad der er sket for dem, man har vejledt. Blive dygtig til at afdække behov. Iværksætterholdning: initiativ, uafhængighed - > motivation og beslutsomhed til at nå et mål samt lyst til at forfølge personlige/arbejdsrelaterede mål. Uddannelsesplan II ved Signe Gredal Christensen Beskrivelse af det nuværende arbejde med planen. Det blev ligeledes orienteret at partnerskabsaftale med EU står overfor genforhandling. Man kan ikke søge om EU-midler fordi de bliver fordelt til hele uddannelsessystemet. 29. november Samarbejde med USF ved Guluk Chemnitz USF: 7 ansatte, 3,5 sagsbehandlere. Inatsisartutlov og bekendtgørelse en ny bekendtgørelse er på trapperne. Punkterne blev præsenteret: bekræftelseslister kørselsplaner, huslejefritagelser, lærlingekontrakter, frirejser, godstransport lån og bogtilskud. Punktet blev flyttet til kl. 10. IT reg ved Janus C. Kleist Generel beskrivelse af IT-reg systemet. Der blev foreslået at titlen Piareersarfiit ændres til et nyt. ISN modtager gerne forslag fra alle. USF samarbejde igen Kontorlederne deltager fra denne time. Bekræftelseslister er et vigtigt emne at tage op med jer. De kan trækkes ud fra Mit Perspektiv. Manglende bekræftelse fra en studievejleder til en kontoransat, havde medført at en ansøger ikke var startet. Vedkommende havde modtaget uddannelsesstøtte mens vedkommende var på efterskole. Dialog omkring forskellige gråzoner og problemstillinger, blandt andet administrering af frafald og forskellige systemer der bruges. Opdatering af systemer ønskes. KAF ved Salome M. Petersen 5 medarbejdere i KAF, en leder, en kollegieinspektør. En debitor, reception og sekretær. 3 pedeller og 3 rengøringsfolk. USF og KAF er en enhed, fysisk placeret i et andet sted. 617 kollegiepladser i alt. 31 værelser blev lukket i 2011 pga. skimmelsvamp. Kollegier ligger spredt rundt omkring Nuuk. 11

12 Blev nødt til at leje udlejningsboliger pga. de 31 lukkede pladser. Problematik med manglende bolig ved optaget. Tilsagn og pladsbekræftelse ønskes som felt på ansøgningsskemaet til kollegium. Ved alle oplæg, nedskrev ansvarlige omkring deres områder, hvad der er blevet kommenteret, og givet af forslag mv. Disse nedfældes ikke i dette referat. 12

Stormøde Ilulissat 27. November Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland 2011 Opsamling på forslag og anbefalinger

Stormøde Ilulissat 27. November Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland 2011 Opsamling på forslag og anbefalinger Stormøde Ilulissat 27. November 2012 Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland 2011 Opsamling på forslag og anbefalinger Evalueringens formål Formålet med evalueringen var at undersøge: Vejledernes

Læs mere

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og

Læs mere

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Marcus Dalro og Claus Kleemann Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Baggrund Koalitionsaftalens målsætninger om uddannelsesniveau

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2013 om optagelse på den gymnasiale uddannelse

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2013 om optagelse på den gymnasiale uddannelse Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2013 om optagelse på den gymnasiale uddannelse I medfør af 5, stk. 2, 6, stk. 2, 8, stk. 3 og 4, 11, stk. 3 og 4 og 14 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland. Vejledningen

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om optagelse på den gymnasiale uddannelse

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om optagelse på den gymnasiale uddannelse Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om optagelse på den gymnasiale uddannelse I medfør af 5, stk. 2, 6, stk. 2, 8, stk. 3 og 4, 11, stk. 3 og 4 og 14 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Der skal vederlagsfrit ydes alle borgere målrettet og kvalificeret vejledning om valg

Læs mere

God læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge

God læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge Nyhedsbrev Piareersarfiit eftera r 2013 Så er året 2013 snart allerede ved at være slut, og der er sket en masse ting i de respektive Piareersarfiit i hele landet. Det vigtigste er, at der er nogle borgere

Læs mere

Naalisagaq Referat. Ilulissat Hotel Arctic. Sumi Sted. Sammisaq Emne. Piareersarfiit Centerledermøde 21. november 2014. Peqataasut Deltagere

Naalisagaq Referat. Ilulissat Hotel Arctic. Sumi Sted. Sammisaq Emne. Piareersarfiit Centerledermøde 21. november 2014. Peqataasut Deltagere Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere

Læs mere

Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: "Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland". Vejledningen

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011

Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011 Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011 Velkommen til det første nyhedsbrev i 2011. Meget er sket siden det sidste nyhedsbrev udkom i maj 2010. Der har været ændringer i ansatte og undervisere på de forskellige

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Velkomst. Opsummering af konferencen

Velkomst. Opsummering af konferencen Inuussutissarsiornermut, Aatsitassarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Centerledere Simon Lennert, KANUKOKA Beth Krogh, CVG Ulla Broberg,

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul

UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul Unge og voksne med særlige vejledningsbehov Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om unge og voksne med særlige vejledningsbehov og opnår

Læs mere

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Uddannelse er politik Hvad er goduddannelsespolitik? (1)Hvilke interesser (2)Hvordan

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg

Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Denne skrivelse retter sig mod: personale på gymnasierne med ansvar for optag ofte studievejledere. personale på DGH og med ansvar for optag. Proceduren

Læs mere

Hvem gør hvad, hvornår?

Hvem gør hvad, hvornår? Hvem gør hvad, hvornår? Procedurer for Piareersarfik-elever på højskoleophold i Danmark Departementet for Erhverv, Råstof og Arbejdsmarked Februar 2014 Side 1 af 12 Indhold Ordforklaring... 2 Formål...

Læs mere

Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet.

Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Handleplaner for Gamle

Læs mere

Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015

Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015 Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015 Selvstyret har bevilget 20 mio. kr. Kommunerne er medfinansierende med 10 mio. kr. Indsatsen er forankret kommunalt Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-01-2016

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Referat. Uddannelsesråd Rebild

Referat. Uddannelsesråd Rebild Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 16:30 Sted: Mødelokale K7, Kælderen, Østre Allé 6, Støvring Møde slut: 18:00 Fraværende: Anders Norup, Peter Frisgaard og Maybritt Pedersen Øvrige deltagere: Bodil Gammelgaard

Læs mere

10 MAR. 2016. Indgået NAMMINERSORLUTIK OOARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE INATSISARTUT ALLATTOOARFIAT BUREAU FOR INATSISARTUT SOX 1060-3900 ~~UUK

10 MAR. 2016. Indgået NAMMINERSORLUTIK OOARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE INATSISARTUT ALLATTOOARFIAT BUREAU FOR INATSISARTUT SOX 1060-3900 ~~UUK Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Til medlemmet af Inatsisartut, Vivian

Læs mere

Nyhedsbrev Piareersarfiit forår 2013

Nyhedsbrev Piareersarfiit forår 2013 Nyhedsbrev Piareersarfiit forår 2013 Du sidder med den seneste version af nyhedsbrevet. Den har været længe undervejs, faktisk siden i 2011, dels på grund af at nyhedsbrevet ikke er blevet prioriteret

Læs mere

Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg

Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Denne skrivelse retter sig mod: personale på gymnasierne med ansvar for optag ofte studievejledere. personale på De grønlandske huse og Piareersarfiit med

Læs mere

Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner. Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11.

Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner. Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11. Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11. oktober 2011 Brancheskolerne ny status pr. 1. januar 2011 Inatsisartutlov nr. 10 af

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd. Sisimiut den 14. og 15. september 2011

Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd. Sisimiut den 14. og 15. september 2011 Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd Sisimiut den 14. og 15. september 2011 Formålet for mødet At kommunerne tager ansvar for, at flere børn forlader folkeskolen med bedre resultater, at resurserne

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Grundskolen af omveje. Miniudgave

Grundskolen af omveje. Miniudgave Miniudgave Grundskolen af omveje Analyse af opgave- og ansvarsdeling mellem Piareersarfiit og Ungdomsuddannelsesinstitutioner i forhold til unges formelle og uformelle opkvalificering til at blive uddannelsesparate.

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne

Læs mere

Årsrapport 2014. fra. arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne

Årsrapport 2014. fra. arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne Årsrapport 2014 fra arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning 1 Rapporten for 2014 omhandler følgende punkt: 1. Indledning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Gode råd - når du skal søge praktikplads

Gode råd - når du skal søge praktikplads Gode råd - når du skal søge praktikplads Hvert år er der er mange, der gerne vil i gang med en erhvervsuddannelse og det kan være svært at finde en praktikplads. Derfor skal du finde den rigtige praktikplads

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Sisamanngorneq / torsdag d. 19. november

Sisamanngorneq / torsdag d. 19. november Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Centerledere Fagchefer Arbejdsmarkedskontorledere Kanukoka Oplægsholdere

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Stedet hvor man forbereder sig Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Overordnede formål for Piareersarfiit: Ved etablering af Piareersarfiit, er det overordnede mål, at

Læs mere

Aftalebilag. driftstilskud og resultatmål. for Job, Vejlednings- og. Opkvalificeringscentre. Kommuneqarfik Sermersooq

Aftalebilag. driftstilskud og resultatmål. for Job, Vejlednings- og. Opkvalificeringscentre. Kommuneqarfik Sermersooq Aftalebilag om driftstilskud og resultatmål for Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre i Kommuneqarfik Sermersooq 2016 Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, 2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer. 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde

Anerkendelse af realkompetencer. 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde Anerkendelse af realkompetencer 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde Realkompetencevurdering Realkompetence: En persons samlede kvalifikationer, viden og færdigheder, uanset hvor og hvordan

Læs mere

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Til medlem af Inatsisartut

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT Til stede: Afbud: Claus Agø Hansen, Jannie Arge, Søren Bach-Petersen, Bonnie Blirup, Kirsten Møller Christensen, Henrik Lytsen,

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen;

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; Den gode skole 2010 - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; den hedder ATUARITSIALAK Notat bestilt af Inerisaavik Den bagvedliggende

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 1 Ansøgningsskema 1 Projektets titel Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Vrå højskole har en del erfaring med at samarbejde

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hotel Hans Egede, Nuuk. Lona Lynge; Janus C. Kleist

Hotel Hans Egede, Nuuk. Lona Lynge; Janus C. Kleist Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Onsdag d.02.10.2013. Referent: Merete Frank Christensen 1. Opgørelse over frafald på SSH- og SSA-uddannelsen. SOSU Sjælland har fået lavet en opgørelse over

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud

Læs mere

august 2014 Stillingsprofil: 1. Beskrivelse af HF & VUC Nordsjælland Stillingsprofilen indeholder:

august 2014 Stillingsprofil: 1. Beskrivelse af HF & VUC Nordsjælland Stillingsprofilen indeholder: HF & VUC Nordsjælland søger HFfuldtidsvejleder til Hillerød med tiltrædelse 1. august 2014 Stillingsprofil: Stillingsprofilen indeholder: 1. Beskrivelse af HF & VUC Nordsjælland. 2. Opgavebeskrivelse.

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr den 23. november i Nuuk

Referat fra bestyrelsesmøde nr den 23. november i Nuuk BESTYRELSEN FOR TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Referat fra bestyrelsesmøde nr. 5-2012 den 23. november i Nuuk Til stede: Alex Nørskov AN formand Peter Pedersen PP bestyrelsesmedlem Gerth B. Lynge GBL bestyrelsesmedlem

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Hvem gør hvad, hvornår?

Hvem gør hvad, hvornår? Hvem gør hvad, hvornår? Procedurer for Piareersarfik-elever på højskoleophold i Danmark Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked August 2010 Version 1.0. Indhold Ordforklaring...2 Formål...3 Tidslinje

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere