Prinsesse Mononoke. Et undervisningsmateriale. Fag: Dansk, kristendomskundskab Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Birgitte Maria Smidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prinsesse Mononoke. Et undervisningsmateriale. Fag: Dansk, kristendomskundskab Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Birgitte Maria Smidt"

Transkript

1 Prinsesse Mononoke Et undervisningsmateriale Fag: Dansk, kristendomskundskab Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Birgitte Maria Smidt Bag om filmen: Produktion og anime Historisk udblik: Muromachi-perioden i Japan Synopsis Det gode og det onde o Ashitaka o Yakul Holisme og animisme som tema o San o Moro og åndeverdenen Fremskridt, fornyelse og feminisme som tema o Eboshi-sama 1

2 Bag om filmen: Produktion og anime Det tog den japanske anime-instruktør Hayao Miyazaki 16 år at udvikle og færdiggøre animéen Mononoke Hime, fordi han insisterede på at tegne alt i hånden. Da filmen endelig blev udsendt i de japanske biografsale i 1997, var der tale om den dyreste animeproduktion nogensinde - den krævende håndtegnede produktion kostede omtrent 23,5 millioner amerikanske dollars at udføre men filmen kom til gengæld til at indtjene mere end nogen anden film, indtil Titanic slog rekorden kort efter. Miyazaki overgik senere Titanics succes med Spirited Away. Filmen Mononoke Hime fik den engelske titel Princess Mononoke; mononoke er en betegnelse for en hævnånd inden for den japanske folklore. Hayao Miyazaki er ikke blot en af Japans mest anerkendte anime-instruktører, han er også bestyrer af det i dag verdenskendte animationsstudie Studio Ghibli fra 1985, der står bag Prinsesse Mononoke og Miyazakis øvrige film, som mange kender i Danmark, ikke mindst Min nabo Totoro (1988), Kiki den lille heks (1989), Chihiro og heksene (2001) og Det levende slot (2004) og Ponyo på klippen ved havet (2009). Studio Ghiblis forhenværende moderselskab Tokuma Shoten overdrog i 1996 de verdensomspændende distributionsrettigheder (og pligter) til et vis antal Ghibli-studiets animéer uden for Japan til The Walt Disney Company, inklusiv Prinsesse Mononoke, som Disney tilbage i 1996 endnu ikke havde set. Alt ved Miyazakis arbejde er i kontrast til det disneyske univers: brugen af computeranimationer er absolut minimal, og Prinsesse Mononoke er ikke en godnathistorie. Disney havde forventet en sød tegnefilm for børn om venskab mellem dyr og mennesker, men fik en blodig saga om naturdæmoner og krigeriske prostituerede. Disney var dog med kontrakten forpligtet til at distribuere animéen på 2

3 Prinsesse Mononoke / undervisningsmateriale verdensplan, og det viste sig som bekendt, at verden tog aldeles positivt mod fortællingen om San og Ashitaka. Historisk udblik: Muromachi-perioden i Japan Hayao Miyazaki inkorporerer elementer af Japans historie og mytologi i Prinsesse Mononoke. Den episke fortælling udspiller sig i den periode i den japanske middelalder, hvor Ashikaga-familien er landets shoguner. Perioden, der både går under navnet Muromachi- og Ashikaga-perioden, strækker sig fra cirka (bemærk dog påfaldende divergerende opfattelser af tidspunktet for periodens begyndelse og slutning i forskellige historiske kilder og leksika). Kejseren var landets formelle hersker, men shogunen var den militære øverstbefalende. Ashikaga-shogunerne havde regeringssæde, bakufu, i byen Muromachi, en forstad til Kyoto, og det særlige ved dette shogunat var, at familien udover den militære magt også besad den egentlige politiske magt. Det japanske samfund var med andre ord gennemsyret af hierarkiske strukturer, som det enkelte individ var underkastet. En gruppe, der dukker sporadisk op i filmen, er samuraierne. Krigerstanden udgjorde en lavere adelsklasse i det middelalderlige Japan, og det aristokratiske militær blev berømt eller snarere berygtet for dets moralkodeks bushido, som byggede på konservative dyder som trofasthed, udholdenhed, nøjsomhed og ære. Samuraierne kontrollerede samfundets lavere instanser og sig selv: Bushido var en kodeks, som skulle forsvares med livet som indsats, i yderste tilfælde ved at samuraien måtte skære sin mave op i harikiri. Samuraierne var i øvrigt de eneste, der måtte bære våben, men dette princip overholdes langt fra i Prinsesse Mononoke, hvor de noget stupidt fremstillede samuraier støder 3

4 sammen med de handlekraftige og på alle måder stærkt udrustede kvinder i jernminen. Samuraierne bruges her primært for at fremhæve industrikvindernes karakteristika og betydning. Miyazaki får i mødet mellem samuraier og minekvinder sendt en hjertelig hilsen til arbejderklassen, mens krigerstanden udsættes for hån. På trods af sit iboende underkuende vasalsystem var Japans kulturliv i blomstrende udvikling i Muromachi-perioden. Med den kinesiske kejser mod vest blev der handlet med naturlige råvarer som træ, svovl, kobber og færdigfremstillede sværd (som i øvrigt i korte vendinger vurderes som lettere i filmen) mod kinesiske luksusvarer som silke, porcelæn, bøger og mønter. For at muliggøre og fremme eksporten af naturalier åbnedes kobber- og jernminer, ligesom infrastrukturen i form af vejnet forbedredes mellem de nye fortificerede landsbyer, der skød op omkring de vigtige jordindustrier. Denne fremskridtsudvikling fungerer som et gennemgående baggrundsplan for menneskenes civilisation i Prinsesse Mononoke. Også åndslivet oplevede et opsving i den japanske middelalder. Den kinesiske zenbuddhisme spredte sig østpå og trak nye traditioner og stilarter med sig såsom den japanske teceremoni og havekunst, men også nye kunstarter som det offentlige nô-teater. Skuespillerne, der alle var mænd, iførte sig som noget nyt masker for tydeligere at kunne parodiere guder, krigere, kvinder ikke mindst de vanvittige af slagsen og samtidens kendte personligheder. Masken blev et almindeligt redskab for at udtrykke og formidle identitet og personlighed. To tusinde originalmanuskripter er i øvrigt bevaret i dag, hvoraf ca. 240 stadig opføres i Japan. I Prinsesse Mononoke ses San iført en naivistisk ulvemaske, som skal tydeliggøre hendes tilhørsforhold til flokken, samtidig med at den markerer mission og målrettethed. Sideløbende med zenbuddhismen begyndte man at dyrke en række animistiske elementer, som i dag menes at stamme fra ørigets oprindelige befolkning, ainuerne. De første kendte afbildninger af yōkai er stammer fra Muromachi-perioden. Yōkai betyder underlig ting og forstås som et lille monstervæsen, også kaldet en mononoke, en eksistens med ofte udtryksfuldt, stemningsbetonet ansigt i lidelse og agoni. Disser væsener forholdt befolkningen sig aktivt til i de gamle ainu-samfund og nu igen i Muromachiperioden, primært for at undgå ubehageligheder. Miyazaki anvender denne traditionsrige folklore som et grundlæggende element i sine animéer, og i Prinsesse Mononoke er naturen kun natur i kraft af netop disse naturånders eksistens. På trods af at Miyazaki bygger sin fortælling op over en realistisk og meget begivenhedsrig historisk tid, spiller de samfundsmæssige forhold kun en begrænset rolle. Figurer og fænomener, der repræsenterer systemet eller på anden vis relaterer sig til de makrokosmiske samfundsstrukturer som kejsermagt, 4

5 Prinsesse Mononoke / undervisningsmateriale shogunat og samuraiorden, bevæger sig med synlighed rundt i baggrunden som en del af masserne omkring Ashitaka og San, men de når os slet ikke følelsesmæssigt. Det centrale er mødet og spændingsfeltet mellem de to unge, der begge er selvstændige aktører, og de modstridende interesser og værdier, der sætter konflikterne i gang. Animismen er det filosofiske og kosmologiske fundament, de to mødes på og agerer ud fra; verden er levende, alt ånder, og alt kan ånde ud. Det er kendetegnende for mange af Hayao Miyazakis animéer, at den ene af ofte to hovedpersoner oftest børn eller unge - har en magisk eller på anden måde atypisk baggrund. Denne figur begiver sig på en rejse ind i et fremmed og tabubelagt land. I Prinsesse Mononoke er denne person Ashitaka, der stammer fra den såkaldte emishi-stamme, som forholdt sig kritiske og uafhængige til den japanske kejser i en lang årrække, men som allerede i det 8. århundrede blev assimileret ind i det japanske samfund og således ophørte med at eksistere som selvstændig stamme. Emishi-kulturen vides der af samme grund meget lidt om i dag. Det er omdiskuteret, hvorvidt disse tilhørte ainufolket. De var risdyrkere og boede i landsbyer, og efterhånden som de blev underlagt, blev deres ledere optaget i den japanske elite. Miyazaki blander i Prinsesse Mononoke realitet og myte og opfinder et lille samfund af stolte emishi-efterkommere, som han placerer i landets nordlige del, langt fra kejseren og shogunerne. Det fortælles, at kejseren drog emishierne herud 500 år tidligere. Dette giver figuren Ashitaka historiske rødder, og rødder er her ensbetydende med autenticitet, styrke og sammenhængskraft. 5

6 Synopsis Prinsesse Mononoke er den episke fortælling om ting, der går galt, når mennesker og natur strides, og når verden ikke længere lytter til sit eget åndedrag. En fortællerstemme beskriver indledningsvist en tidsalder med guder og dæmoner, hvor gigantiske dyr levede i skovene, i ærbødighed til skovens øverste ånd. Men noget er gået galt i skoven, forstår man. Krig, sult og hævngerrig hersker. Ashitaka er den første figur, vi møder. Han rider på sin hjort Yakul, der skal vise sig at være hans loyale ven filmen igennem, og på trods af varsler kaster den 18-årige prins fra den svindende emishi-stamme sig ud i kamp for at redde sin landsby mod en ond ånd, en såkaldt Tatari Gami, der har angrebet et vildsvin. Ashitaka forsøger sig med ord, men da tre landsbypiger er i fare, angriber han den onde ånd. Det dæmoniske synes nu at få sit eget liv i form af slangelignende arme. I kampens hede forbandes Ashitaka dødeligt, og landsbyens orakel Hii-Sama forsøger at etablere et kultisk forhold til det døende vildsvin for at genoprette harmonien uden had, men det dæmoniske i dyret opererer netop i hadet. Det viser sig, at en mystisk jernkugle fra vest - har forårsaget dæmoniseringen af vildsvinet. Ashitaka må imødekomme sin skæbne og drage vestpå for at finde kilden til jernkuglen og for at få hjælp fra skovens beskytter, den øverste ånd, på japansk kaldet Shishi Shin eller Shishi Gami. Det er med Ashitakas fremadrettede blik mod harmoni og forståelse, at filmen tager sin egentlige begyndelse. I starten går Ashitakas søgen ikke ud på at finde en egentlig helbredelse, men snarere en forståelse for sin skæbne. Ashitaka kommer fra en afsides beliggende emichi-landsby, og forståelsesprocessen er forbundet med en dannelsesrejse i en udadrettet bevægelse væk fra det kendte. Således starter nu et eventyr, hvor alt er nyt for emishiernes sidste prins. Rejsen går fra øst mod vest en symbolsk retning i japansk filosofi, væk fra lysets oprindelige kilde. Forbandet som han er, er Ashitaka med ét omgivet af tabu. Han må rejse alene og ingen fra hans hjemstavn tale til ham; han klipper selv sit hår af som tegn på tabt liv og tilhørsforhold, og kun en af de tre landsbypiger, hvis liv han reddede, trodser tabuet og vover sig hen til ham for at vise ham ærbødighed. Pigen, der bærer navnet Kaya, giver ham en symbolsk gave, en kniv i en halskæde, og omtales som søster, hvilket er et japansk udtryk for en loyal person fra det kvindelige køn. På ryggen af Yakul møder Ashitaka nu et meget anderledes Japan: samuraier hærger landsbyerne, og en af dem kalder Ashitaka en dæmon, hvorefter han flygter. Han møder munken Jiko, som kan berette om de store skove mod vest. Man forstår på Jiko, at Ashitakas emishi-identitet er problematisk og skal holdes usagt. 6

7 Ashitaka overværer, at en pige ridende på ulve angriber en forbipasserende karavane af jernarbejdere, og han indser, at der i landet mod vest foregår en totalkamp om retten til jorden og dermed om eksistensrettighederne i denne del af verden. Første kontakt mellem animéens to hovedpersoner sker på tværs af en flod, hvor Ashitaka ser San i færd med at rense ulveguden Moros sår efter kampen San med ulveblod om munden i en brutal afvisning af det, hun ser: en dreng og et par sårede minemænd. Dette billede er en af de hyppigst brugte referencer til filmen. Efter dette korte og ufrugtbare møde med San ser Ashitaka sig pludselig omgivet af en flok kodomaer, naturånder, som han kender betydningen af; skoven er sund. De viser ham ind i skoven for at vise ham en hurtig vej til minerne, hvilket de sårede mænd tydeligvis ikke har tillid til. Forståelsen mellem mænd og natur er ikke-eksisterende. Kodomaerne som sådan kommunikerer ikke på anden vis end ved at vise deres væren. I skovens dyb oplever Ashitaka, at det værker i hans arm, men vandet fra søen stilner smerten, og han ser spor efter ulvene og San og tegn efter noget andet, som skal vise sig at være skovens øverste ånd. Ashitaka har nået sit mål uden at vide det. I de dybe bjerge møder han nu Eboshi-sama, på japansk Eboshi Gozen, der i jernminerne omkring byen Tatara, i originalversionen kaldet Tatara Ba, har opbygget sig et fremskridtsorienteret samfund omkring udvindelsen af jern til opbygning af nye teknologier, der skal garantere hendes folks fremtid i en verden befolket af naturånder med en anden og økologisk dagsorden. Eboshi-sama har omgivet sig med udstødte folk fra de laveste samfundsklasser: prostituerede, spedalske, simple, svage mennesker. Her erfarer Ashitaka, at det besatte vildsvin var dyreånden Nago, som havde bjerget som sit territorium, og som Eboshi-sama kom i konflikt med under udvidelsen af minerne i området. Da hun skød Nago, fyldtes han med et dæmonisk had, et had, der altså til stadighed manifesterer sig i et sår omkring Ashitakas ene arm. Ashitaka gentager her de vise pacifistiske ord fra emishi-landsbyens ældste, men sameksistens er ikke på Eboshi-samas dagsorden. Det viser sig, at hendes mål er at dræbe Shishi Gami for derved at helbrede de spedalske og annullere det levende, som står til hinder for det industrielle eventyr. Det vil også betyde, at San - som nu får tilnavnet Prinsesse Mononoke - ikke længere vil leve som en halv ulveånd, men blive helt menneske igen. Fra da af starter Ashitakas aktive søgen efter San/prinsesse Mononoke. Hans sår vokser, i og med at hans nervøsitet stiger, efterhånden som det endelige opgør mellem San og Eboshi-sama bliver uundgåeligt. Styrkeforholdet er uligeligt; teknologiske våben over for en simpel ulvemaske, der dog viser sit værd. Ashitaka befinder sig nu midt mellem de to kæmpende kvinder, og forbandelsen giver 7

8 ham momentan styrke til at redde San, selvom han selv er såret. Kærligheden spirer frem fra dreng til pige, mens San holder fast ved sin overbevisning om, at hun foragter alt menneskeligt. San fører med genfunden styrke Ashitaka og Yakul frem til de store skove, hvor de krydser vandet for at komme til en ø, der viser sig at være den øverste ånds allerhelligste. Yakul fornemmer stedets mana og deri forbundne tabu og holder sig på afstand. San efterlader Ashitaka alene på bredden. Små kodomaer betragter dem inde fra land, men noget nyt sker: skovens øverste ånd med det antropomorfe ansigt transformerer sig ved mørkets frembrud til sin natlige skikkelse, den mægtige Deitarabochi, som kodomaerne ærbødigt hilser med klikkende lyde med hovederne. Det endelige slag står nært, og de forskellige figurer konfronteres i et dramatisk opgør. Vildsvinene, ledet af vildsvineguden Okkoto, og skovens aber forsamler sig og meddeler, at de vil dræbe Eboshisama og Ashitaka, men San sætter nu et skel mellem de to mennesker; Ashitaka er blevet healet af Shishi Gami og må beskyttes. Andre sammenstød peger på apokalyptiske tider præget af had og hævn: Eboshi-sama og hendes folk er nu i krig mod Lord Asano, en af kejserens samuraier, der forsøger at tage kontrollen over minebyen og nyde godt at jernproduktionen. Asanos mænd ydmyges af de bevæbnede kvinder bag murene. Menneskene agerer i vidt omfang med grådighed og vulgaritet, og også Jiko stræber efter magt og vælde; han søger skovens øverste ånd for at få fat på dens hoved, som kejseren vil give mange penge for, da det siges at rumme udødelighed. Eboshi-sama har langt hen ad vejen samme interesser som Jiko, men følger ham dog ikke; hendes primære interesse er industrien og minerne, hun tænker ikke egensindigt som han, men stoler til gengæld heller ikke på andre end sig selv og sine folk. Ashitaka har herefter en samtale med Moro om San. Moro anser San som en ulv, der vil dø i kamp for sin flok, hvis det bliver nødvendigt, mens Ashitaka ser hende som et menneske, som et individ, hvis liv har en værdi i sig selv, og som må skånes. Moro beretter nu om, hvordan hun engang tog San til sig som baby, da hendes forældre opgav hende, og siger dermed, at menneskene er uden klanfornemmelse. Ashitaka overdrager sin halskæde til en af Sans ulvebrødre og skaber dermed en alliance med San gennem hendes familie. Mennesker kæmper indbyrdes, og situationen er kaotisk, fordi menneskenes leder, Eboshi-sama, er draget ud for at dræbe San og skovens øverste ånd. Ashitaka forsøger at hjælpe minearbejderne mod Lord Asano og drager ud for at stoppe de to kvinder. Jiko optræder som stærkere og stærkere i kampen mod naturen, og Okkoto, vildsvineguden, er fyldt af raseri over sine sår og lider samme skæbne som Nago før ham. Hadet har fyldt dem begge og dæmoniseret dem. San er fanget inde i den besatte Okkoto, men reddes af Ashitaka, der bringer hende til det helbredende vand. Imens er skovens øverste 8

9 ånd ved at transformere sig til Deitarabochi. Eboshi-sama ser ham og skyder og San og Ashitaka ser naturen vakle for øjnene af dem. Kampen for naturen synes for et øjeblik tabt. ARBEJDSSPØRGSMÅL Beskriv den transformation, skovens øverste ånd Shishi Gami gennemgår. Hvorfor vælger Miyazaki at gøre dens natlige skikkelse Deitarabochi hovedløs? Hvilken betydning har hovedet mon? Beskriv skiftene i miljøet omkring Shishi Gami. Sammenlign bl.a. symbolikken omkring henholdsvis søens vand og nu mudderet. Hvad udtrykker hvert miljø? Hvilken form bliver den endelige for skovens øverste ånd? Ashitaka udtrykker, at menneskene må give hovedet tilbage. Hvilken betydning har det? Hvilken værdi ligger der heri, i forhold til et muligt scenarie, hvor Deitarabochi selv tager sit hoved? Hvilken skæbne får det menneskeskabte industrisamfund og menneskene, der levede der? San og Ashitaka diskuterer, hvad der er sket med skovens øverste ånd. Hvordan opfatter du selv slutsituationen? Inddrag betydningen af den lille kodoma i den sidste sekvens. 9

10 Det gode og det onde Godt og ondt er ikke absolutte størrelser hos Miyazaki. Begge værdifelter er befolket af størrelser, der også berører det modsatte felt, hvilket skaber en naturlig spænding i og omkring figurerne. Denne mangel på absolut dualisme i også Prinsesse Mononoke trækker tråde tilbage til den kinesiske kosmologi og filosofi omhandlende principperne yin og yang, de to antagonistiske, men komplementære principper, som hver især indeholder kimen af sin modsætning. Ifølge denne filosofi anskues alt i verden som en vekselvirkning mellem yin og yang, mellem mørke og lys, mellem stilstand og bevægelse, mellem kvindeligt og mandligt. De to er ikke som klassifikationsprincipper ikke nødvendigvis absolutte størrelser; hvad der er yin i en given sammenhæng, kan være yang i en anden. Mennesker, guder, dæmoner og naturånder kredser alle inden for begge dualiteter. Alt har et aspekt fra sin modsætning i sig. Som i mange af Miyazakis film handler Prinsesse Mononoke om menneskets forhold til natur og teknologi, og figurerne fordeler sig med ligelig styrke og intensitet på natur/civilisationsbarometrets poler. Fænomenet konflikt er et grundvilkår mellem de levende væsener (og uvæsener), men ingen tager bemærkelsesværdigt nok rollen som den Onde. I modsætning til de fleste Disney-tegnefilm besidder figurerne sammensatte og ofte komplekse personligheder, der gør det meningsløst at kategorisere dem som ensidigt gode eller onde. Den sammensatte natur synes at være et realistisk grundvilkår, som alle levende væsener kæmper med i Miyazakis fortælleunivers. De gode er gode indtil en vis grænse, og de onde har egentlig ikke onde hensigter. Det gør figurerne interessante at spejle sig i. 10

11 Ashitaka Ashitaka er filmens første aktør og kan betragtes som filmens egentlige helt, selvom begrebet helt ikke giver almindelig mening i Prinsesse Mononoke, hvor alle figurernes handlingsmønstre giver mening set ud fra deres eget forståelsesunivers. Hver figur handler ud fra sin egen logik, som skildres realistisk og med et glimt i øjet. Men hele historien drejer sig om Ashitakas dannelsesrejse, hans søgen efter en skæbneforståelse, og det er gennem hans øjne, at vi møder og ser de forskellige figurer. Han er den sidste prins af emishierne, folket, der af munken Jiko beskrives som det stolte folk i øst, der brugte pile af sten og red på elsdyr. Emishierne er et oprindelighedens folk, et billede på autenticitet og soliditet. Ashitaka er hovedet på denne levevis. Ashitaka er altså den gode, men han handler ikke altid på den bedste måde. Det er en absurditet, der sender ham galt af sted: han lytter ikke til advarslerne mod dæmonen, men kaster sig ud i en forsvarskamp på sin landsbys vegne. Naiviteten er en heltedåd, men der må betales; Ashitaka drager ud i verden og må mægle som pacifist i et minefelt bogstaveligt talt - mellem de modstridende aktører. Hans karaktertræk rummer tillige en mængde af automatiske heltetræk: han besidder mod, handler næstekærligt og besidder en umiddelbarhed og en ungdommelighed, der bliver hans styrke. Med sit eksterne Emishi-blik er han i stand til at positionere sig uden had, med andre ord neutralt, i forhold til de stridende parter, San og Eboshi-sama. At Ashitaka desuden i den indledende kamp med den onde ånd tilegner sig overnaturlige kræfter, trækker ikke noget fra i helte-henseendet. ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvilke tegn på menneskelig svaghed rummer Ashitaka? Tænk både i situationer med kamp og kærlighed. Hvilken udvikling undergår Ashitaka? Hvilket forhold ender han med at have til San? Hvorfor vælger Miyazaki denne model? 11

12 Prinsesse Mononoke / undervisningsmateriale Yakul Man kan ikke tale om Ashitaka uden også at tale om Yakul. Dette dyr beskrives som et elsdyr og ligner en mellemting mellem en fjeldged (for hornene) og en hjort (for kroppen). Yakul beskrives som imponerende for et elsdyr at være og udviser flere gange indsigt og styrke som Ashitakas loyale partner. Det gør Yakul til et meget stærkt symbol i filmen: den er beviset på, at mennesker og dyr kan sameksistere uden problemer. Utallige gange i filmen understreges det nære forhold mellem Ashitaka og hans dyr: de forstår hinanden med enkle tegn. Da Yakul bliver såret, følges de to fortsat. Man ser Ashitaka spise det samme som Yakul og beskytte den med sit eget liv som indsats. Yakul er det konkrete eksempel på den pacifisme, som Ashitaka forsøger at udbrede. ARBEJDSSPØRGSMÅL Beskriv de praktiske og symbolske funktioner, Yakul har i filmen. Hvilke er de primære og dermed de vigtigste ifølge dig? Hvilket billede får vi af Ashitaka gennem Yakul? 12

13 Holisme og animisme som tema San San er Ashitakas kvindelige modfigur og modspiller. Hun er en pige, der er vokset op i ulveguden Moros fodspor. Hendes forældre opgav hende som lille, da de måtte flygte fra ulvene. I stedet for at æde hende, tog Moro hende til sig og betragter hende som sin datter. Visse af skovens indbyggere betragter hende stadig som menneskelig og dermed som et potentielt bedrag. På samme måde betragter menneskene hende som et af skovens monstre og kalder hende Prinsesse Mononoke monster- eller åndeprinsessen. Mononoke er i øvrigt ikke et navn, men en generel term i det japanske sprog for vild ånd. Med dette navn behandles San som jaget vild. Fra sin adoptivmor har San arvet ulvens iver efter at forsvare sit territorium, ligesom hun har bevaret et had til menneskene generelt, og til Eboshi-sama i særdeleshed. San står ikke tilbage for en kamikazemission for at bekæmpe hende. Fra sine menneskelige aner har hun i sig sin intelligens og analytiske sans. Hun leder sine to ulvebrødre i forbindelse med angrebene og indtager dermed en større rolle end den som søster. Ikke desto mindre benægter hun enhver forbindelse til menneskene: hun ifører sig maske og ulveskind, og hendes ensidighed i temperament og hendes evne til at kommunikere med dyrene, de reelle og de fra åndeverdenen, afslører, at hun er blevet mere dyrisk end menneskelig. 13

14 Det er derfor imod alle odds, at hun forelsker sig i Ashitaka. Dette får hende dog ikke til at opgive sit mål: at redde skoven og skovens øverste ånd. En tvivl spirer dog frem i hende, og en indre kamp udspiller sig i hende filmen igennem, hvor hun har valget mellem at beskytte klanen og at lytte til dette menneske, der taler om fredelig sameksistens. San er filmens titelbærer, men dukker sent op i filmen, og sammenkoblingen med hendes andet navn, Mononoke, er uklar, da hun ikke forenes tydeligt med sin Emishi-prins. Dette er et typisk træk for Miyazakis film; det centrale finder sted sent i forløbet, og intet er givet i absolut forstand. Vi møder først San 20 minutter inde i filmen, og hun taler udelukkende i den sidste halvdel af filmen. Samme fænomen ses i Min Nabo Totoro, hvor det dyrelignende væsen først dukker op midt i filmen, og i Laputa, hvor slottet først opleves til slut. At San oftest optræder og omtales med sit andet navn, Mononoke, er et andet kendetegnende træk for Miyazaki; der refereres sjældent til de centrale figurer med deres reelle navne. San og Ashikata er bundet sammen i deres skæbne: de er underlagt en form for transformation og ser hinanden i en bevægelse væk fra et oprindeligt udgangspunkt. Er Ashikata filmens helt, er San filmens heltinde. Hun er ligeså opsat som ham på at ofre sig for sin sandhed, og hun udviser samme målrettethed på sin vej som han, og selvom hun i sekunder synes at miste grebet i hans arme, forbliver hun beslutningsfast og stærk. Det er endvidere gennem hende, at filmens to store budskaber træder frem: livet er økologisk i sin natur, og livet er liv takket være feminismen. Dette sidste aspekt sammenstiller San med hendes fjende, Eboshi-sama, mere herom senere. Ingen af de to helteskikkelser er dog rene. Ashitaka er havnet i sin situation af absurde årsager, og San besidder en ensidighed, der gør hende mindre stærk end ham. Hun kæmper i livet som vildsvinene og kan ikke komme fri af sin aggression, hvorimod Ashitaka hele tiden har en frihed i sine valg. ARBEJDSSPØRGSMÅL Find eksempler på, hvordan San kan siges at være ufri i sine handlinger. Tænk både i retning af kamp og kærlighed. Hvilken udvikling undergår San? Hvor ender hun i sit liv? Hvilke fremtidsudsigter har hun? Hvilken form for relation tilbyder hun Ashitaka til sidst og hvorfor? 14

15 Moro og åndeverdenen På naturens side finder vi først og fremmest ulvegudinden Moro. Hun fremtræder som det fremtrædende symbol på naturen med sine positive, men også negative sider. Moro er den ledende figur i modstandskampen for skoven og mod menneskene, i hvert fald indtil vildsvinenes ankomst. Hendes kontakt til Eboshi-sama minder mest af alt om en kontant guerillakamp, hvor hendes stammes svaghed i størrelse modsvares af et indædt had, der ses uden lige. Moro er 400 år gammel og hører til den gamle generation af guddomme, ligesom Okkotonoshi, vildsvinenes leder. Moro symboliserer naturens grusomhed. Miyazakis skildring af naturen er (og her i modsætning til Min Nabo Totoro) alt andet end barnagtig; virkeligheden er brutal, naturen er ikke godvillig og godmodig, den er ondskabsfuld og har sit eget program. Moro er ikke som Shishi Gami hvilende i sig selv, men stræber efter den totale udslettelse af sine fjender. Ligesom Eboshi-sama må bekæmpe skoven for at opnå vækst på sine egne vilkår, må Moro udslette menneskene for at overleve. Alligevel er intet billede absolut. Bedst som man tror, at Moro er ensidigt grusom i sin ageren, viser hun en blødere side i forhold til San, som hun beskytter med sit liv, og hvis relation til Ashikata hun står klar til at acceptere, på trods af at han er af menneskeart, som San selv pointerer det. Med Moro giver Miyazaki et billede af en dyreverden, hvis handlinger ikke nødvendigvis kan retfærdiggøres mere end tilfældet er for menneskene; ingen af de to lejre handler rent. 15

16 Prinsesse Mononoke / undervisningsmateriale ARBEJDSSPØRGSMÅL Beskriv og diskutér betydningen af hver af naturens levende væsener: kodomaer, vildsvine, aber, ulve. Hvilke fællestræk har de, og hvad adskiller dem fra hinanden? Hvorfor tror du, at Miyazaki har valgt at skabe så forskellige stemninger inden for den samme verden, nemlig naturens? Hvilken betydning har den sidste lille kodoma? Hvilken forskel ville det have haft, hvis den sidste skikkelse var en af de øvrige naturvæsener? Fremskridt, fornyelse og feminisme som tema Byer, borge, rismarker og andre menneskeskabte miljøer, som ville have været hovedscenen for typiske historiske dramaer, er i Prinsesse Mononoke reduceret til et fjernt baggrundsbillede for den egentlige fortælling om to menneskeskæbner i en tid, hvor de japanske skove var dybe, menneskene færre, floderne vildere og dyremiljøet mangfoldigere. Miyazaki, der i næsten alle sine andre film har luftelementet som tematisk særkende, gør i Prinsesse Mononoke jordelementet til det centrale omdrejningspunkt for den konflikt, der udspiller sig mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Begge miljøer, både den menneskelige og den naturlige, bygger på en og samme, men dualistiske jorddimension: på den ene side jordens ressourcer (jern, smedje, stenværk), på den anden side de biologiske størrelser (skov, flod, sø). Filmen bliver således set en fortælling om jorden under vores 16

17 fødder. Ashitaka har al god vilje til at forsone de to lejre, men på trods af de gode hensigter bliver han oftere tilskuer end aktør. Han har svært ved at redde landsbyen ved samuraiernes angreb, han kan ikke stoppe kampen mellem vildsvinene og jægerne, og han kan ikke forhindre Eboshi-sama i at dræbe Shishi Gami. Menneskeheden er stærk i idealisme, og Eboshi-samas jernproducerende operation under jordens overflade er langt hen af vejen urokkelig. Hendes succes skyldes den sammensathed, hendes samfund er bygget op om. Her nærmer Miyazaki sig et markant opgør med helt centrale sider af den traditionelle japanske opfattelse af kønnenes forskellige karakter og forpligtelser. Der er langt fra de traditionelle kongfuzianske principper om de ideelle kvindelige dyder som lydighed, blidhed, kyskhed, medfølelse og stilhed til den fremstormende feminisme, der dominerer i Eboshi-samas minesamfund. Her er ingen tilstræbt harmoni i relationen mellem kønnene; kvinderne er sig selv nok, mændene på sin vis ligeså. Eboshi-sama har en stærk og sikker personlighed og reagerer eksempelvis ikke på, at Ashitaka bevæger sig ueskorteret rundt i minesamfundet, selvom hun ligesom San finder hans motiver uklare. Hun anerkender ikke kejserens autoritet i minedistriktet og opfordrer kvinderne til at bære våben, begge revolutionerende tankegange for sin tid. Ved første øjekast kunne Eboshi-sama siges at være filmens skurk: krigerisk, hævngerrig, grådig, hensynsløs og uempatisk. Hun har intet forhold til de gamle love og guderne, fortælles det. Men så enkelt er det ikke. For efterhånden som handlingen skrider frem, afsløres et andet ansigt. Jernminen er ikke bare af et vulgært talende minisamfund, men et socialt helligsted for samfundets udstødte. Egentlig kan Eboshi-sama siges selv at tilhøre den udstødte gruppe, og hun tager imod enhver, der er klar til at arbejde uden diskrimination. Hendes beslutning om at tilbyde prostituerende et reelt arbejde er dybt feministisk; hun giver kvinderne adgang til en uhørt frihed, som de i øvrigt synes at assimilere ganske hurtigt. Men hendes kamp begrænser sig ikke til at redde kvinderne hun tager også de svageste mænd væk fra de miserable kår, som var tidstypiske for epoken, og beskytter dem mod samuraier og tilbyder dem mad og logi. Hun skaber rum for de spedalske, som hun selv plejer, og hun accepterer som nævnt Ashitakas tilstedeværelse, selvom han er en fremmed med andre meninger end hendes egen. Denne ambiguitet i Eboshi-samas personlighed gør hende til en stærk figur i filmen. Hun er på én gang naturens værste fjende og en person, man respekterer for hendes gode handlinger og iværksættelser. Det forstås efterhånden, at hun ikke udsletter skoven for sjov, men af nødvendighed: hvis hun vil skabe en garanti for hendes samfunds beståen, har hun brug for penge, og penge kommer fra jernet, der igen forudsætter operationer i bjergene og skovene. Menneskenes uafhængighed beror i hendes logik på naturens underkastelse og i sidste ende på dens destruktion. 17

18 Eboshi-sama repræsenterer på mange måder både en social og teknologisk evolution i en ny tid. Socialt skabes et nærmest matriarkalsk minisamfund, og teknologisk er der tale om fornyende måder at udvikle naturalier og våben på. Miyazaki udnytter til fulde de faktiske historiske kendsgerninger omkring metalindustrien og våbenhandelen i Muromachi-perioden. Men Eboshi-sama er ikke den eneste stærke kvindelige kraft i fortællingen. Feminismen er et af Miyazakis centrale tematikker, og både San og Eboshi-sama symboliserer denne. Begge kæmper med samme indædthed og kan sættes på linje med andre viljestærke feminine væsener såsom ulvegudinden Moro og kvinderne i minen. Dette betyder, at San faktisk i sin natur har mere til fælles med sin værste fjende end med det liv, hun selv hylder mere end noget andet, skovens øverste ånd. Dennes harmoniske udtryk er i tråd med Ashitakas kosmopolitiske budskab om sameksistens og pacifisme. ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvilken betydning har feminismen for beskrivelserne af mændene og de mandlige væsener i filmen? Hvad er formålet med at skildre mændene på denne måde? 18

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Afskedsprædiken til 18. s. e. trin. kl i Engesvang

Afskedsprædiken til 18. s. e. trin. kl i Engesvang 1 Afskedsprædiken til 18. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 31 Til himlene rækker 52 Du Herre Krist 70 - Du om til vor runde jord 8 - Om alle mine lemmer Hvis man læser Gt, kan man

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe

Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Eventyret Hans og Grethe handler om to søskende, en dreng og en pige, som to gange på moderens opfordring og mod faderens vilje efterlades af deres forældre ude

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

et undervisningsforløb

et undervisningsforløb et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 - Vi rækker vore hænder frem 728 Du gav mig O Herre 321 - O kristelighed, v 6 O kærlighed

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! 16. søndag efter trin. - Joh. 11,19-45 754, 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! Amen I dag for 15 år siden blev Vesten vækket af sin tårnerosesøvn.

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen 1 3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen Vi er dybt inde i fastetiden og nået frem til den

Læs mere

Lyng Rollespils Præste Regelsæt

Lyng Rollespils Præste Regelsæt Lyng Rollespils Præste Regelsæt Præst Regelsæt 15, version 1..3 Indholdsfortegnelse Om Præster... Bønner... Gudtjenester... 3 Velsignelser... 3 Præste Evner... 3 Oversigt over valgfrie evner for Præster...

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Shaman og vølv regelsæt

Shaman og vølv regelsæt Shaman og vølv regelsæt Indholdsfortegnelse Om at spille Shaman og vølv... Shaman... Vølv... Shaman påkaldelser... Vølv påkaldelser... 4 Shaman ceremoni og almindelige ritualer... Vølv ceremoni og almindelige

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder.

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder. R 1 For at kunne kaste ritualer skal man have evnerne Magibruger og Ritual som står beskrevet i Regelsættet. Her er en oversigt over de ritualer man kan lære, efterfulgt af en liste med detaljerede beskrivelser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. 08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Analyse af dine maskuline arketyper

Analyse af dine maskuline arketyper Analyse af dine maskuline arketyper Vælg de udsagn, der bedst beskriver dig for hvert punkt. Du må vælge lige så mange udsagn, som du oplever passer på dig. 1. Hvis jeg bliver spurgt, må jeg indrømme,

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere