VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen"

Transkript

1 Udarbejdet af: Anders Øster Larsen & Anders Thomasen Årgang S07 - Gruppe nummer 19 Vejleder: Annelise Vandborg Afleverings dato VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen

2 Kapitel: Engelsk emne: Engelsk emne: Social heritage understanding the term and development of the social workers ability VIA University College Campus Holstebro, Pædagoguddannelsen Holstebro National Institute for Bachelor in Social Education II

3 Kapitel: Erklæring Erklæring Denne skriftlige del af bachelorprojektet er udarbejdet af studerende ved VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen. Den refererer således de studerendes synspunkter og kilder og repræsenterer derfor ikke nødvendigvis uddannelsesstedets synspunkter og holdninger. VIA University College Campus Holstebro, pædagoguddannelsen Morten Hansen studierektor III

4 Kapitel: Bekræftelse: Bekræftelse: Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17/08/ , stk. 2 og stk. 6. Jeg bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: Studienr: Underskrift: Anders Øster Larsen Studiner: Underskrift: Anders Thomasen VIA University College Pædagoguddannelsen i Holstebro Gl. Struervej Holstebro IV

5 Kapitel: Søgestrategi og søgeprofil: Søgestrategi og søgeprofil: Der er søgt i følgende bibliografiske baser, arkiver og søgemaskiner: X Søgebasen: fælles database for VIA Bibliotekerne, Campus Holstebro bibliotek.dk: alle danske bibliotekers fælles bogbestand samt danske tidsskriftsartikler. X For at søge i fagtidsskrifter vælg Artikler som indgang. X BUPL.dk: Børne og unge pædagogers landssammenslutning X DPU.dk: Dansk pædagogisk universitet X Socialministeriet.dk: Socialministeriets hjemmeside Tekster udleveret i forbindelse med undervisningen. X X SFI Det Nationale Forskningscenter For Velfærd: Forskning i velfærdsområdet i Socialministeriets regi. SST Sundhedsstyrelsen: DK s øverste sundhedsfaglige myndighed. Søgeprofil Emnebeskrivelse: Social arv begrebsforståelse og udvikling af den pædagogiske faglighed V

6 Kapitel: Søgestrategi og søgeprofil: Emneord eller kombination af emneord (danske/fremmedsprogede) Social arv Forebyggelse af negativ social arv Debatten om social arv Gustav Jonsson Negativ social arv Morten Ejrnæs Svend Aage Andersen Habitus + social arv Afgrænsning (materialer): Tidsmæssig: - Sprog: Dansk Målgruppe: Børnehaven Fagligt niveau (sværhedsgrad) / metoderedskaber / faglig vinkel: Denne søgestrategi har været brugt til udarbejdelse af Professionsbachelor skrivning. VI

7 Kapitel: Søgestrategi og søgeprofil: Indhold Engelsk emne:... II Erklæring... III Bekræftelse:... IV Søgestrategi og søgeprofil:... V 1 Indledning: AØ & AT Problemformulering læsevejledning og afgrænsning: AØ Metode AT Teori: AØ Afsnit 2. Debatten om social arv. AT Analyse af egen empiri. AT Refleksion over debatten Delkonklusion på afsnit 2. AØ Afsnit 3: Den politiske indsats for at bryde den sociale arv: AØ Delkonklusion på afsnit 3. AT Afsnit 4: AT SMTTE modellen: Case 1: AØ Case 2 AT Analyse AØ Analyse af case Analyse af case 2: Refleksion af cases: Delkonklusion: AT Konklusion: AT & AØ Perspektivering: AØ & AT Litteraturliste Websider sekundær litteratur Bilag Spørgeskema svar i rå form: semester semester Bilag Spørgeskema Bilag: VI I

8 Kapitel: Søgestrategi og søgeprofil: SMTTE-model VI II

9 Kapitel: 1 Indledning: AØ & AT 1 Indledning: AØ & AT S ocial arv er i dag et begreb, som bliver anvendt og flittigt diskuteret af både forskere, politikere og fag personer, som bl.a. pædagoger, socialrådgivere og sundhedsplejersker. Vores interesse for begrebet social arv udspringer blandt andet af debatten om social arv - en debat som tager udgangspunkt i begrebet social arvs berettigelse. Morten Ejrnæs, sociolog og lektor ved Aalborg universitet (herefter nævnt som Ejrnæs i resten af opgaven)har på den ene side rettet et angreb mod begrebet og foreslår, at man fjerner det og erstatter det med andre og mere hensigtsmæssige begreber. På den anden side fremfører Svend Aage Andersen, lektor i samfundsfag ved den sociale højskole i Århus (herefter nævnt som Andersen i resten af opgaven), et forsvar for begrebet, da han mener, man ikke bare kan fjerne et begreb, som er så komplekst og som har en lang, både dansk og international forskning, bag sig. Vi finder debatten yderst interessant og vores interesse blev skærpet endnu mere, da Ejrnæs i debatten og som en del af hans argumentation for at fjerne begrebet, inddrog en kvantitativ undersøgelse, hvis formål var at give et billede af fag personer, heriblandt pædagogers, forståelse af begrebet social arv. Her viste det sig, at 94 % af de adspurgte pædagoger i undersøgelsen mente, at den mest dækkende betegnelse for begrebet var; En betegnelse for sociale problemer, der overføres fra forældre til børn. Ejrnæs er meget kritisk overfor pædagogers forståelse af begrebet, som han på baggrund af undersøgelsen kalder for den dominerende pædagogiske diskurs. Tilmed mener han, at diskursen har den negative virkning, at pædagoger stempler og stigmatiserer udsatte børn, som potentielle tabere (tidsskrift for socialpædagogik nr.21, 2008). I dagtilbudsloven 1 stk. 3 står der bl.a.; formålet med denne lov er at forebygge negativ social arv og eksklusion. Når pædagogerne skal forebygge negativ social arv, finder vi Ejrnæs holdning interessant da den skaber opmærksomhed på begrebet social arv og pædagogernes forståelse af begrebet. Vi finder det motiverende, kritikken berettiget eller ej, at undersøge og diskutere, hvorvidt debatten om social arv og kritikken af pædagogerne, kan bruges konstruktivt til at udvikle den pædagogiske profession og faglighed. Vi vil belyse Ejrnæs og Andersens argumenter henholdsvis for og imod begrebet social arv. Dette vil vi gøre for at skabe et overblik over debatten. Vi vil reflektere over debatten og diskuterer om begrebet er anvendelig i en pædagogisk sammenhæng. Vi vil med afsæt i vores egen empiri, reflektere over, hvorvidt kommende pædagogers forståelse af begrebet, kan føre til yderlige spørgsmål eller svar i diskussionen om begrebets anvendelighed. 2

10 Kapitel: 2 Problemformulering Derudover vil vi i kraft af en case situation, reflektere, diskutere og komme med vores bud på, hvordan daginstitutionerne kan udvikle den pædagogiske profession og faglighed, med fokus på, at skulle forebygge negativ social arv. Det er med udgangspunkt i disse overvejelser, at vi er nået frem til problemformuleringen: 2 Problemformulering I dagtilbudsloven 1 stk. 3 står der, bl.a. at pædagoger skal forebygge den negative sociale arv. Hvordan kan pædagoger forebygge negativ social arv, når definitionen og forståelsen af begrebet er uklar? Og hvordan kan debatten om forståelsen medvirke til at højne den pædagogiske faglighed? Opdeling: For at gøre opdelingen af opgaven overskuelig vil der i overskriften fremgå hvem der har skrevet afsnittet. Dette vil fremgå enten med AØ for Anders Øster, eller AT for Anders Thomasen. Fremgår initialer fra os begge, har vi skrevet den sammen. Opdelingen gælder indtil næste sæt initialer. 3 læsevejledning og afgrænsning: AØ Afsnit 1. Metodeafsnit. Afsnit 2. Omhandler debatten om begrebet social arv. Vi vil i dette afsnit, henholdsvis belyse Ejrnæs angreb mod begrebet social arv og Andersens forsvar af begrebet. Derudover vil vi inddrage vores egen empiri og forskning, som vi mener, kan have betydning for debatten og den pædagogiske profession. Vi vil fortrinsvis lade Ejrnæs og Andersens argumenter komme frem, for til sidst i afsnittet at reflektere over debatten. Afsnittet får relativ meget plads, men vi mener dette er vigtigt, da debatten har til hensigt at skabe en forståelsesramme for begrebet, social arv. Vi mener dette har betydning for de andre afsnit i opgaven. Afsnit 3. Omhandler den politiske del. Her vil vi komme ind på implementering af læreplaner i lovgivningen, formålet med implementeringen, og diskutere hvilken betydning læreplanerne har og har haft for den pædagogiske praksis. Med afsæt i denne diskussion, vil vi lede op til afsnit 4, som omhandler konkrete handlingsforslag. 3

11 Kapitel: 4 Metode AT Vi kunne også have valgt at give mere plads til den politiske del, da den er en central del af debatten om social arv. Dette har vi valgt ikke at gøre, da vi mener det i denne opgave er mere hensigtsmæssigt, at belyse debatten om social arv, for herefter, at komme med konkrete forslag til, hvordan den pædagogiske profession og faglighed, innovativt kan udvikles. Afsnit 4. Her vil vi, med afsæt i debatten og diskussionen omkring læreplaner, komme med vores bud på, hvordan den pædagogiske faglighed og profession, kan udvikles i en innovativ retning. Vi har valgt at bruge SMTTE modellen som et pædagogisk redskab i en case situation. Vi vil i den forbindelse diskutere, hvilke fordele og begrænsninger SMTTE modellen kan have i det pædagogiske arbejde. Derfor har vi bevidst valgt at give plads til en introduktion af modellen, da vi mener, det er relevant for at kunne analysere casen og belyse vores meninger. Vi kunne også have valgt, at skrive om institutionskulturens betydning, i forbindelse med udvikling af den pædagogiske faglighed og praksis og implementeringen af f.eks. læreplaner. Vi vil også nævne dette område undervejs, uden at gå i dybden. Vi mener dog, at dette område er interessant i forhold til vores handlingsforslag. 4 Metode AT Vi vil i nedenstående afsnit redegøre for vores valg af metode, herunder dataindsamling, valg af respondenter, teori og valg af case. Vi har i opgaven valgt at tage udgangspunkt i en empirisk undersøgelse udformet af Ejrnæs. undersøgelse er et kvantitativt studie, som Ejrnæs bl.a. bruger til at danne et billede af pædagogens forståelse af begrebet social arv. Da undersøgelsen er udformet på en kvantitativ facon, muliggør den ikke en dybere forståelse af respondenternes tanker og følelser. Derfor supplerer Ejrnæs med enkelte interviews og analyserer selv på sin indsamlede data. Vi mener, at undersøgelsen danner et godt grundlag for debat og vi vil bruge undersøgelsen som afsæt til opgaven. Vi vil gennem vores indsamling af empiri og data skabe grundlag for en professionsfaglig debat. Vi tilstræber at inddrage et bredt udsnit af den tilgængelige viden og forskning om emnet, hovedsagligt fra Ejrnæs og Andersen, da disse selv inddrager en stor mængde empiri. Opgaven er således opbygget af to kategorier af empiri; dels empiri som vi har lånt fra andre, og dels vores egen empiri. Det lånte empiri værende det, som i forvejen er formuleret, velunderbygget og 4

12 Kapitel: 4 Metode AT begrundet af forskere, og som vil fylde mest i opgaven. Derudover vores egen empiri som består af en kvantitativ undersøgelse. Vi vil forholde os meget kritisk i forhold til vores egen indsamling af empiri og er i relation til dette meget bevidste om fejlkilder ved et sådan studie. Vi vil i arbejdet med vores data forholde os refleksiv over egen praksis, søge efter fællestræk, samt forskelle mellem vores egen empiri, og forskningen. Hermeneutik Vores overordnede emne er begrebsforståelse og udvikling af den pædagogiske faglighed. Denne indgangsvinkel, med ovennævnte afsnit taget i betragtning, henstiller os bedst til at arbejde ud fra den hermeneutiske videnskabsteoretiske metode. Ud fra den hermeneutiske metode udspringer den hermeneutiske cirkel (hermeneutik en antologi om forståelse, Gulddal, Jesper & Møller Martin 1999,nordisk forlag.) Denne metode lader os med hensyntagen til helheden af emnet, og ligeledes delene indenfor emnet, arbejde med begrebet social arv (Ibid, s17). Den hermeneutiske cirkel tager udgangspunkt i tesen; at talens enkelte dele forstås ud fra den helhed, de indgår i, mens helheden omvendt forstås ud fra delene (Ibid. S 19). i forhold til denne tese kan vi arbejde med begrebet social arv, men samtidigt inddrage både forskning og egne empiriske undersøgelser i forskningsmæssig øjemed for til sidst at opnå en helhedsforståelse af begrebet. I forhold til vores empiriske undersøgelse er vi opmærksomme på, at man i hermeneutikken skal huske at medregne de pågældende personers begrebsforståelse i forhold til sammenhængen, eller kontekst de befinder sig i (ibid. S. 19). Vi må huske på, at den enkeltes ytringer er subjektive og sandheden for netop denne person. Dette vil vi uddybe i forhold til vores valgte respondentgruppe i afsnittet om empiri indsamling. Her beskriver vi vigtigheden af at gøre sig klart, hvor menneskers holdninger kommer fra, inden man drager konklusioner som ikke er hensigtsmæssige. Hver forståelse vi mennesker skal gøre os, sker på baggrund af en anden forståelse, og vi må derfor tænke dette i vores opgaveskrivning, dels for at undgå misforståelser, men i højere grad for at opnå den højeste grad af validitet i opgaven. For at illustrere opgavens opbygning har vi sammensat nedenstående figur, som afspejler opgavens opbygning. 5

13 Kapitel: 4 Metode AT TEORI INDSAMLING OPSTILLING AF DEBAT EGEN EMPIRI ANALYSE FORTOLKNING TEORI TIL PRAKSIS CASE ARBEJDE KONKLUSION PERSPEKTIVERING Kvantitativ undersøgelse For at have et sammenligningsgrundlag i forhold til Ejrnæs undersøgelse om pædagogens forståelse af begrebet social arv, har vi valgt at lave en kvantitativ undersøgelse. Det er ud fra overvejelser om udvælgelsen af respondenters betydning for svarerne vi kunne forvente at modtage, at vi måtte foretage os nogle overvejelser over hvem vi mente det var relevant at spørge om lige netop dette emne. Vi valgte, ud fra en vurdering af den faglige relevans, at en undersøgelse på Via University College Campus Holstebro ville skabe et interessant sammenligningsgrundlag i forhold til Ejrnæs undersøgelse. Dels fordi vi som studerende kan relatere til de studerendes svar, og dels fordi undersøgelsen giver os indblik i, hvordan social arv begrebs-diskursen ændrer sig for de pædagogstuderende, fra første semester, til deres sidste semester. Vi inddrog i overvejelsen, at vi kun kunne forvente informanterne at give os indblik i den virkelighed de oplever og befinder sig i (Kvale, 2010, s. 44), altså den virkelighed, at de er studerende, og ikke færdiguddannede pædagoger, som er farvede af deres oplevelser efter længere tid på en arbejdsplads. Fordele og ulemper Den kvantitative undersøgelsesform, har sine fordele og sine ulemper. Undersøgelsesmetoden excellerer når det gælder om at få et bredt indblik i befolkningens holdninger til bestemte ting, som enten problemstillinger hvor man kan svare ja og nej, eller problemstillinger hvor en række svar opstilles af afsenderen af spørgeskemaet, hvor der så kan sættes kryds. Man får i korte træk det ud af undersøgelsen, man selv ligger i den. Den har dog sine begrænsninger i forhold til et kvalitativt studie som excellerer i at få meget data ud fra en som regel mindre målgruppe, f.eks. igennem interview metoden, hvor man samtidig kan vurdere den enkeltes udsagn op mod ansigtsudtryk, følelser og stemning. 6

14 Kapitel: 4 Metode AT Egen empiri Eftersom vores spørgeskema, har til formål at skabe et billede af de pædagogstuderendes forståelse af begrebet social arv, har vi udformet spørgeskemaet på samme måde som Ejrnæs eksisterende undersøgelse. Vores undersøgelse skiller sig ud på flere punkter. Vi har ikke ligeså mange respondenter som Ejrnæs har i sin undersøgelse, hvilket betyder at hans undersøgelse er mere underbygget, da han har en større respondentgruppe. Derudover har vi bedt vores respondenter sætte et kryds og vælge den betegnelse de mener passer bedst på begrebet social arv. I Ejrnæs undersøgelse var valgmulighederne opstillet således, at respondenterne satte tal fra et til fem over de betegnelser de fandt mest dækkende, 1 værende den der dækker bedst, og 5 den betegnelse, der matcher dårligst. Dette giver Ejrnæs en subtotal af svar, som er over 100 procent i det hver respondent kan svare flere gange (social opdrift social arv s. 243). I vores undersøgelse vil tallet i den brugte figur ende i 100 procent, hvis man tager alle besvarelser med. Dette er på grund af den manglende multiple choise metode, hvor respondenterne kun kan sætte ét kryds for, hvad de finder mest dækkende. Dette har vi gjort for at få et mere konkret svar i forhold til de punkter vi ønskede at sammenligne i netop denne opgave. Vi har også valgt at give vores respondenter mulighed for at uddybe deres svar, hvis de følte dette nødvendigt. Denne mulighed giver vores undersøgelse en kvalitativ vinkel, som vi kommer nærmere ind på i analyseafsnittet. Med denne mulighed opnår vi en forståelse af, hvor mange respondenter der tilføjer noget til spørgeskemaet, og altså derved implicit fortæller os at de selv har en holdning til debatten. Denne vinkel er spændende i forhold til Ejnæs undersøgelse, og kritik af pædagogerne. Ikke kun for at se, hvor mange der vælger at gøre dette, men også for at se på de forskellige formuleringer respondenterne bidrager med. Disse svar mener vi kan sige meget om den enkelte persons forståelse af begrebet. Dette har vi gjort for bedre at kunne sammenligne Ejrnæs resultater med vores. Dette er ligeledes en af grundende til, at vi har valgt den kvantitative empiri indsamling, eftersom Ejnæs undersøgelse ligeledes er kvantitativ. Der vil i vores undersøgelse fremkomme fejlkilder, som ikke eksisterer i Ejrnæs undersøgelse. Disse vil blive uddybet under fejlkilder. Vi opstillede samme spørgsmål som Ejrnæs, disse kan ses i spørgeskemaet (se bilag 1) 7

15 Kapitel: 5 Teori: AØ Fejlkilder Vi er bevidste om, der i vores empiriindsamling eksisterer flere fejlkilder Vi er opmærksomme på, at vores undersøgelse er sendt på mail og vi vil derfor højest sandsynligt ikke opnå en svarprocent på 100 %. Vi er derudover meget opmærksomme på vores valg af punkter i vores spørgeskema. Vores valg af punkter er som udgangspunkt, en videreførelse af Ejrnæs spørgeskemaundersøgelse, dog forholder vi os alligevel kritiske overfor de svarmuligheder respondenterne har haft. Dette er en klar fejlkilde, da man efter vores overbevisning kunne have forklaret begrebet bedre, end det er tilfældet. Brug af case Med afsæt i den forståelse, som vi gennem afsnit 2, får skabt om begrebet social arv, og betydningen af pædagogers forståelse, har vi valgt at opstille to cases. Disse cases bliver sat op imod to forskellige handlingsformer fra pædagogernes side, hvoraf den ene handlingsform er vores bud på, hvordan den pædagogiske praksis kan arbejde innovativt for at forebygge negativ social arv. Vi mener, at brugen af case er et godt redskab, da den tvinger de teoretiske til at blive til praksis handling. Dette er essentielt i en professionsfaglig uddannelse, og af netop samme grund har vi valgt denne metode. 5 Teori: AØ Habitus: I forbindelse med denne opgave, vil vi bruge Pierre Bourdieus (herefter nævnt som Bordieu) teori om habitus og kapital. Vi vil bruge hans teori, både i forbindelse med afsnit 1, som omhandler debatten, her vil hans teori dog mest indgå som reference i forbindelse med Andersens forsvar af begrebet social arv, og i afsnit 2, hvor vi i vores handledel vil bruge hans teori i forbindelse med vores analyse og diskussion. Habitus er et sæt erhvervede, i betydningen tillærte, dispositioner for at handle på bestemte måder (A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu, En introduktion, 2006). Habitus er et produkt af socialiseringen, og navnlig den tidlige socialisering er vigtig for dannelse af de dispositioner, som individer vil handle i forhold til (Wilken Liisanne, Pierre Bourdieu, 2006, s.43). Derudover er Habitus på samme tid individuel, kollektiv og samfundsmæssig Individuel fordi den integrerer summen af individets tidligere erfaringer og fordi et hvert individ har en unik historie 8

16 Kapitel: 5 Teori: AØ Kollektiv fordi den tilegnes i det sociale miljø, der som hovedregel er karakteriseret ved en form for fællesskab og fælles forståelse Samfundsmæssig, for den får os til at acceptere uligheder i samfundet og tage dem for givet. Dispositionerne i habitus bekræftes og reproduceres gennem den sekundære socialisering i de moderne samfundsinstitutioner (Ibid., 44-45). Kapital: Der findes flere forskellige slags magt i et samfund, og de er knyttet til forskellige kapitalformer (Ibid., s.46). - Social kapital: sociale baggrund og sociale kontakter. - Kulturel kapital: uddannelse, opdragelse eller anden kulturel dannelse, der f.eks. betinger måden, man gebærder sig på indenfor feltet. - Økonomisk kapital: hvilket drejer sig om penge og andre materielle ressourcer, man er i besiddelse af. - Symbolsk kapital: evnen til at beherske symboler, sprog og love som gælder indenfor feltet, hvilket især har betydning for individets prestige og ry. Denne kapitalform betragter Bourdieu generelt som den mest væsentlige. Ud fra ovenstående mener vi, at teorien om habitus og kapital giver en god forståelse for individets måde at agere på, og at teorien på den måde kan bruges som forståelsesramme. Dels fordi den sætter fokus på, at individet bliver skabt på baggrund af sine erfaringer, og at disse erfaringer giver individet en mængde kapital, som individet kan omsætte i praksis til andre former for værdi. Derudover fordi Bourdieu mener, at habitus er præget af den tidlige socialisering, hvilket, vi mener, kan overføres til hjemmets betydning. Men Bourdieu siger også, at den sekundære socialisering har indflydelse på individets habitus, hvilket vi mener bl.a. henfører til den socialisering der sker i børnehaven, og som netop gør pædagogerne betydningsfulde ift. Individets udvikling. Børn i institutioner har på baggrund af deres tidlige socialisering erhvervet sig en mængde, f.eks. kulturel kapital, som de i legen, sproget, forståelsen for normerne og i det sociale, kan omsætte til symbolsk kapital, i form af f.eks. anerkendelse og status hos pædagogerne og i børneflokken. Men da kapital ressourcerne er forskellige fra barn til barn, vil nogle børns habitus indeholde en mængde kapital, som i højere grad, gør det lettere for dem, at erhverve sig denne symbolske kapital og gør det lettere for dem, at begå sig på institutionens præmisser, end andre børn. Dermed opstår der en problemstilling. Denne problemstilling er central for vores opgave, både for debatten om social arv, men også i vores handledel, hvor vi sætter fokus på hvordan pædagogerne kan forebygge negativ social arv. 9

17 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT Gustav Jonssons Historien bag begrebet Begrebet social arv blev skabt, da Gustav Jonsson, afdød svensk børnepsykolog og leder af barnbyen Skå, (herefter nævnt som Jonsson i resten af opgaven), foretog en undersøgelse. Undersøgelsen havde det formål, at se; i hvor høj grad forældrene til de anbragte børns opvækstvilkår lignede de vilkår, de selv for deres eget vedkommende skabte for deres børn (Andersen, Svend Aage, social kritik nr. 67, 2000, s.37). Undersøgelsen som Jonsson foretog, inddrog 100 unge mænd, alle anbragt på institutionen Skå uden for Stockholm. Udover børnene inddrog Jonsson også børnenes forældre og bedsteforældre i undersøgelsen. Denne gruppe blev stillet op imod en lignende gruppe ikke-anbragte unge mænd fra Stockholm. Også her blev forældre og bedsteforældre inddraget i undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at i de anbragte børns familier, var en kraftig ophobning af problemer og på baggrund af undersøgelsen opstillede Jonsson sin teori i 4 punkter, som dannede grundlag for begrebet, social arv: 1. Arven er både social og biologisk. 2. Afvigerne er en relativ konstant gruppe fra generation til generation. 3. Den sociale arv har en kumulativ karakter, dvs. gruppen af afvigere bliver større fra generation til generation. 4. Den sociale arv slår stadig hårdere igennem fra generation til generation(ibid., s.35) Jonssons undersøgelse og teori om begrebet, social arv er blevet kraftigt debatteret og kritiseret igennem tiden, og man må uden tvivl også tage højde for, at der i hans undersøgelse er en overvægt af fejlmarginer, som vil blive beskrevet i Ejrnæs kritik. Dog skal man i sin kritik af Jonsson gøre sig klart, hvilket sigte han havde for at lave undersøgelse. Som leder af barnbyen, havde han en interesse for forældrearbejdet og børnenes udvikling. Undersøgelsen handlede først og fremmest om baggrund og karakteristiske træk hos familierne. (den sociale arvs onde cirkel kan den brydes, Jonsson Gustav, 2. udgave, 1. oplag, Nordisk bogproduktion Haslev, S9.). Men mit udgangspunkt for denne fortsatte debat og tyngdepunktet i min fremstilling vil gælde nærkampens vilkår for forsømte grupper i vort nuværende samfund (Ibid., s.9). Jonsson havde altså 10

18 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT et pragmatisk sigte med sin undersøgelse. Han var interesseret i, at finde løsninger i kampen for at hjælpe disse familier. Morten Ejrnæs kritik af begrebet social arv: Nedenfor opstilles en række argumenter, som Ejrnæs, bruger i sit angreb mod begrebet social arv. Kritik af Gustav Jonsson: AØ Ejrnæs kritik er grundlæggende rettet mod undersøgelsen og teorien, som Jonsson foretog og fremlagde og som dannede grundlag for begrebet social arv. Først og fremmest kritiserer Ejrnæs sammenligningsgrundlaget, som Jonsson havde bygget sin undersøgelse op omkring. Ejrnæs mener at forskelle fundet i hyppigheder var banalt, da drengene på Skå var anbragt af en grund og at det derfor ikke var så unaturligt, at forældrene til disse børn var mere belastede end andre forældre og at resultatet af den grund, nærmest var givet på forhånd(ejrnæs, Morten mf, Social opdrift social arv, 2006, s.151). Derudover kritiserer Ejrnæs, dele i Jonssons teori om den sociale arv, som han mener, er deterministisk. Ejrnæs mener at den tankefigur (punkt 3 og 4 i Jonssons teori), som Jonsson udformede på baggrund af sin undersøgelse, ikke kan begrundes. Dels fordi Jonssons empiri ikke kan belyse styrken af den sociale arv. Derudover har Ejrnæs på baggrund af en dansk undersøgelse(børns opvækstvilkår, 1968), konkluderet at; Undersøgelserne dokumentere, at man kan påvise store risikoforøgelser, når forældrene har bestemte problemer; men risikoen eller sandsynligheden for, at et barn med disse belastninger udvikler sociale problemer, er stadig så lille, at den ikke giver mulighed for meningsfuldt at fremlægge prognoser for det enkelte individ ( Ejrnæs, Morten mf, Social opdrift social arv, 2006, s.144). Ejrnæs stiller sig på baggrund af dataanalysen, kritisk overfor den mekaniske overførsel af problemer, som han mener der fremtræder i Jonssons teori om social arv. Kritik af videns opsamling AT Et andet argument, Ejrnæs fremstiller i sin kritik af begrebet social arv, er at de resultater, politikere og forskere fremlægger omkring social arv, langt fra er repræsentative i forhold til virkeligheden. Denne kritik udformer han på baggrund af resultaterne fra en forløbsundersøgelse, som er fremlagt i vidensopsamlingen (Ploug, Niels, vidensopsamlingen om social arv, 2003). Helt konkret refererer Ejrnæs til tabel 2(Ibid, s.41), hvor man har undersøgt sammenhængen mellem forældrenes problemer og deres børns arv af disse problemer. Fra undersøgelsens side, er resultatet blevet fremlagt som, at børn der vokser op i et hjem, hvor én forælder minimum er ramt af et problem(narkomani, selvmordsforsøg) vil have en dobbelt så stor risiko for selvdestruktiv adfærd, ift. 11

19 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT børn som er vokset op i et hjem, hvor forældrene ikke har haft et af de nævnte problemer. Hvis man i stedet omregner dette resultatet til procent, er resultatet at risikoen for at børn, som vokser op i et hjem hvor én forælder minimum er ramt af et problem, selv bliver ramt af et problem, er 8 %, hvorimod børn som vokser op i et hjem, hvor forældrene ikke har et problem, vil have 4 % risiko for at få et problem (Ibid., s.41). Ejrnæs mener, at resultaterne er blevet skævvredet. Denne påstand begrunder han med, at resultaterne er blevet fremlagt i odds ratio, dvs. i form som beskriver en relativ risiko, hvilket Ejrnæs mener, har betydet at resultatet er blevet udlagt mere dramatisk, end hvad virkeligheden er (Ejrnæs, Morten, Vera nr. 37, 2006, s.11) Niels Ploug, tidligere forskningschef ved Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI)), svarer selv på kritikken og siger, at udlægningen af resultaterne ikke har det formål, at forudsige livsforløb på et individuelt plan. Derimod har ambitionen været, at give indblik i forudsigelser på det kollektive plan forstået som forudsigelser for grupper af personer med ensartede sociale karakteristika.(ploug, Niels, Vera nr.37, 2006, s. 29). Social arv et uklart begreb: AØ Ejrnæs mener generelt begrebet er uklart og upræcist defineret, og at det er umuligt at opnå blot nogenlunde enighed om hvad social arv betyder. Ejrnæs mener at det er uklart fra hvem børn arver og hvad de arver. Han uddyber og siger, at man kan arve alt fra penge og uddannelse til kriminalitet og vold. Endvidere, siger Ejrnæs, stammer denne arv almindeligvis fra forældrene. Men også arv gennem påvirkning af lokalsamfundet eller en socioøkonomisk gruppe skal tænkes med, når man skal prøve at forstå hvor arven stammer fra (Ejrnæs, Morten; Vera no. 37, 2006, BUPL m.fl.). Disse uklarheder finder Ejrnæs paradoksale, når der samtidig fra politisk side, satses store millionbeløb på både forskning og pædagogisk arbejde og han mener, at disse uklarheder i sig selv er nok til at diskvalificere begrebet videnskabeligt og fagligt praktisk (IBID.S.9.). Social arv som forklaring på børns uddannelsesvalg: AT Selvom Ejrnæs er kritisk overfor begrebet social arv, nævner han dog et punkt, hvor han mener at begrebet kan anvendes uproblematisk, nemlig social arv sat ift. unges valg af uddannelse. Ejrnæs nævner, med reference til Bourdieus sociologiske studier om klassetilhørsforhold, at der er en sammenhæng mellem forældrenes valg af uddannelse og deres børns valg af uddannelse. Ejrnæs refererer endvidere til tabel 1 (Jæger m. fl; Vidensopsamling, 2003, Jørn Jensens bogtrykkeri, København), som viser et uddannelsesforløb gennem tre generationer. Tabellen viser tydeligt, at det er en hovedtendens, at børn af forældre og bedsteforældre, som har taget en gymnasieuddannelse, 12

20 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT vælger en gymnasieuddannelse ift. børn som ikke har forældre og bedsteforældre med gymnasial baggrund. Ejrnæs mener, at hvis begrebet, social arv kun blev brugt til at forklare unges uddannelsesvalg, ville det være forholdsvis uproblematisk, da det i denne betydning dækker over en, forholdsvis eksisterende tendens(ejrnæs, Morten, Vera nr. 37, 2006, s.10). På trods af, at Ejrnæs kan se sammenhængen mellem uddannelsesvalg og social arv, finder han dog begrebet deterministisk - også i denne sammenhæng. Han forslår i stedet, at man bruger begrebet, chanceulighed, til at forklare unges valg af uddannelse. Dette begrunder han med, at der er sket en udvikling og en højnelse fra generation til generation ift. valg af uddannelse. En udvikling som har betydet, at flere unge, på trods af, at deres forældre ikke har taget en gymnasial uddannelse, alligevel vælger en gymnasial uddannelse. Derfor mener Ejrnæs, at begrebet chanceulighed er mere præcist, end social arv, da han synes det dækker over en hovedtendens at børn opnår den samme relative placering i uddannelseshierarkiet som deres forældre(ibid., s.11). Kritik af pædagogens brug af begrebet. AT Ejrnæs retter, i forbindelse med hans kvantitative undersøgelse om faggruppers brug af begrebet, social arv, en skarp kritik mod pædagogerne. Ud fra undersøgelsen, som vi vil belyse ift. vores egen empiri nedenfor, mener Ejrnæs at der hersker en skadelig diskurs, gennem pædagogernes brug af begrebet, social arv. Han underbygger dette ved at konkludere, i kraft af den eksisterende diskurs om begrebet, generelt at have hvad man kan kalde, lavere forventninger til brugerne, stigmatiserende arbejdsmetoder og en ukritisk forståelse for begrebet social arv, hvilket medfører denne uhensigtsmæssige praksis (Tidsskrift for socialpædagogik, nr. 21, 2008, s. 4). Han beskylder endvidere pædagogerne for at udstyre børn af socialt laverestående forældre, med en endnu dårligere prognose end hvad sandt er. Dette resulterer ifølge Ejrnæs altså i, at børnene bliver stemplet som potentielle tabere. (Tidsskrift for socialpædagogik, nr. 21, 2008, s. 4). Denne temmelig hårde kritik sker igennem forskellige postulater fra Ejrnæs side, idet han fortsætter sin kritik; begrebet social arv er en socialfaglig pseudodiagnose, som medarbejderne holder skjult for klienterne Vera nr s. 16. Ejrnæs mener altså at pædagogerne indgår i en form for skjult dagsorden, som resulterer i at ingen stiller spørgsmål om brugen af begrebet social arv. Der skabes en form for tilstand hvor det accepteres at bruge begrebet i faglige samtaler om brugerne, imens ingen spørger sig selv eller andre til hvorvidt de har samme forståelse af begrebet som dem selv(ibid. S.16) 13

21 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT Dog udtaler Ejrnæs, at han ikke anser forebyggelse, tidlig indsats eller socialt arbejde i forhold til udsatte børn som overflødig(ibids.17). men mener at denne indsats ser på trods af begrebet og ikke i kraft af det(ibid. s17). Ejrnæs, har altså en respekt for den pædagogiske indsats som han grundlæggende mener, er positiv. Men kritiserer samtidig pædagogernes forståelse og brug af begrebet, som han mener, er med til at stigmatisere de brugere, som pædagogerne sætter i sammenhæng med begrebet, social arv. For at tegne et billede af hvordan situationen ser ud på de professionsfaglige uddannelser vil vi i vores empiri afsnit sammenligne vores egen empiri med Ejrnæs undersøgelse og reflektere over denne. Vi vil ligeledes benytte debatten, og den viden vi har opnået i kraft af denne, til at analysere i vores case afsnit. Svend Aage Andersens forsvar af begrebet: AØ Andersen, mener at Ejrnæs forslag om at fjerne begrebet, social arv, vækker til modsigelse, da han mener at en ensidig metodekritik af Gustav Jonsson empiriske forskning, ikke er grundlag til at fjerne så centralt et begreb (Andersen, Svend Aage, social kritik 67, 2000 s.34). Andersens svar ift. at det ikke er en tendens at børn arver forældrenes problemer (jf. Ejrnæs kritik omkring at det kun er 1 ud 10 som arver forældrenes problemer) er, at man ikke kun kan indsnævre begrebet til at omhandle negativ social arv. Begrebet rummer også den positive sociale arv. Andersen nævner at den positive sociale arv, bl.a. indeholder arv af fordele, privilegier i form af f.eks. økonomiske og sociale fordele (IBID). Kritikken af GJ er ikke tilstrækkelig underbygget: AØ Et andet argument som Andersen fremfører, er, at Ejrnæs kun forholder sig til den metodiske del af Jonssons undersøgelse, hvilket Andersen også er enig i at man kan kritisere. Derimod kritiserer Andersen, Ejrnæs, for ikke at forholde sig til det udgangspunkt som Jonsson i virkeligheden havde, for at lave undersøgelsen. Andersen siger, at Jonssons motivation for at lave undersøgelsen, dels handlede om det førnævnte forældrearbejde og familiebehandlingen på Skå, men samtidig var det også et indslag i debatten om, de socialt handikappades vilkor i vår velfærd, hur samhället själv genom sin struktur sorterar bort en del människor som man sedan forsöker hjälpa tillrätta genom myndightesbeslutninger över deras huvuden. Den utstötningsproccens är ett huvudtema i min bok. (Ibid., s.39). Andersen mener at denne kritik som Jonsson kommer med, ift. samfundets måde at håndtere de socialt handikappede vilkår, er en yderst aktuel, og central og vigtig dimension i Jonssons teori om social arv og Andersen siger endvidere at, hvis man fjerner denne praksisorienterede, kritiske 14

22 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT dimension, reducerer man teorien om den sociale arv til en tandløs og forældet levning fra 60ernes for længst progressive miljø (Ibid., s.39). Andersen mener altså, at man med rette kan kritisere Jonssons metode, men samtidig ligger Andersen også vægt på, at teoriens sigte er med til at holde et fokus på, at forbedre vilkårene i samfundet for de mennesker, der vokser op med sociale problemer, samt være kritiske overfor det faktum, at de vilkår rent faktisk eksisterer. Determinisme eller ej: AT Ift. den determinisme, som Ejrnæs mener der ligger i forståelsen af begrebet og som han fremfører som et centralt argument, for at afskaffe begrebet, mener Andersen, at det er vigtigt at man også her forholder sig til den præmis som Jonsson selv fremlægger i sin analyse. Der påpeger Jonsson, ifølge Andersen, at der ikke i alle hjem er en sammenhæng mellem de anbragte børn og forældrenes baggrund. Jonsson siger selv at ingenting gælder 100 % (Ibid., s.38 ) og dermed, at der heller ikke foreligger den determinisme, som ME fremfører i sin kritik. I samme tråd fremhæver Andersen, at alle arver såvel negativt som positivt, men hvordan det går, afhænger ikke alene af arven, men af en lang række andre sociale og individuelle faktorer (Ibid., s.39). Med afsæt i disse faktorer kan man ikke kan forudsige på individuelt plan, som netop ville være deterministisk, men i stedet kun kan forudsige på kollektivt plan som, mennesker opvokset under sådanne belastede omstændigheder vil være udsat for markant større risici end den øvrige befolkning for at få og/eller reproducere forældrenes problemer (Ibid., s.39). Denne kollektive forudsigelse, mener Andersen er vigtig for at motivere en general indsats mod fattigdom og derfor finder han begrebet, social arv vigtigt. Indsigt i den internationale forskning: AØ Andersen fremhæver forskningen som det element, der kan konkretisere debatten yderligere. Samtidig kritiserer han, Ejrnæs, for at udforme en kritik, hvor han vælger at se bort fra den Internationale forskning, som omhandler debattens problematik og som Andersen mener man må forholde sig til, før man afskaffer begrebet(ibid., s.40). Andersen fremlægger 4 forskellige udenlandske studier, som han mener, har forbindelse til social arv. Andersen fremhæver i den forbindelse bl.a. Bourdieu og hans uddannelsessociologiske studier (culturel deprivation). Her har Bourdieu påvist, hvordan skolen og lærerne er i stand til at udpege nogle bestemte elever som begavede. Disse elever har, på baggrund af deres opvækst i et middelklassemiljø, erhvervet en række kompetencer og erfaringer, som Bourdieu oversætter til kulturel kapital, i form af viden, holdninger, færdigheder og god smag. Denne kulturelle kapital, som skolen præmierer, mener Bourdieu, gav disse elever et forspring ift. de børn som kom fra arbejderkulturen. Dette betød, at disse udvalgte elever kunne omdanne deres kulturelle kapital til 15

23 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT symbolsk kapital, hvilket gav dem fordele i skolen og senere ville give dem fordele, ift. erhvervelse af de privilegerede jobs i samfundet. Omvendt ville børn fra arbejderkulturen, pga. deres manglende kulturelle kapital, have langt sværere ved at få de samme jobs. På denne måde var skolen med til at skabe en segregering eller udskillelse blandt børnene. I denne form fremhæver Andersen henholdsvis social arv, som den positive sociale arv, men også som værende det forhold, at kulturforholdene skaber en ulighed i samfundet, hvilket kan henføres til den sociale arv (Ibid., s.41). Ejrnæs spørger i sin kritik om man ikke kan erstatte begrebet social arv med chanceulighed? Andersen mener at det kunne man i princippet godt, men at det så kun ville dække over en del af problematikken. Det ville kun dække over, at nogle børn fra mindre privilegerede kår har dårligere chancer for at klatre højt op på samfundets rangstige. De andre aspekter, bl.a. de ting der påvirker barnet i skolen, daginstitutionen og uddannelses systemet, ryger ud af synsfeltet. Alt det sociale ville forsvinde(ibid., s.49) I forhold til en kulturelle arvs betydning for individets muligheder, som Andersen refererer til, udgav Charlotte Palludan, Lektor og forsker ved DPU og herefter nævnt som Palludan i resten af opgaven, i 2005 en dansk forsknings publikation, som påviste at den segregering, som Bourdieu hentyder til sker i skolen, allerede sker i børnehaven. Hendes projekt, som har titlen Børnehaven gør en forskel, har sat fokus på det forhold, at nogle børn er mere disponerede for at indgå i et partnerskab, med pædagogen end andre børn(palludan, Charlotte, Børnehaven gør en forskel, 2005). Palludan skelner imellem to forskellige toner, som pædagogerne bruger ift. børnene i børnehaven en udvekslingstone og en undervisningstone(ibid. S. 131 ). De børn, der kan indgå i et partnerskab med pædagogen, er karakteriseret ved at være børn af uddannede forældre, modtager udvekslingstonen. Denne tone indeholder et gensidigt dialogforhold, hvor pædagogen og barnet skiftes til at stille spørgsmål og udveksle meninger og generelt er karakteriseret ved et jævnbyrdigt forhold(ibid. S. 132). Den anden tone, undervisningstonen, er karakteriseret ved at pædagogen instruerer, fortæller og retter på børnene. De børn, der modtager denne tone, er overvejende minoritetsbørn med en svag kulturel baggrund(palludan, 2005, s. 2). Grundlæggende støtter Palludans forskning op omkring den segregering Bourdieu påviste, fandt sted i skolen. Det interessante er, at denne segrering, så allerede sker i børnehaven, hvilket gør forskningen om social arvs gennemslagskraft mere interessant, da man kan sætte fokus på den kulturelle arvs mekanismer helt ned i børnehaven, hvilket vi mener, er meget centralt i denne opgave, da vores fokusområde, netop er børnehaven. 16

24 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT Begrebet, social arv er vigtigt: AT Andersen mener, at grunden til at det er så svært at opnå enighed om begrebet, bl.a. skal findes i spørgsmålet om arv og miljø. Der er mange meninger om det spørgsmål meninger der er stærkt præget af den enkeltes bagvedliggende livssyn og personlige erfaringer. Disse meninger stækker sig endvidere fra et syn præget af determinisme(overbetoning af, hvad der er forudbestemt i et menneskes liv) til et syn præget af voluntarisme(overbetoning af menneskes evne til et frit valg). Andersen mener at begrebet, social arv kan danne en modvægt til forestillingen om, at forstå et individs situation ud fra begreber om frihed, valg, egne handle muligheder og eget ansvar, uden blik for de sociale omstændigheder (Ibid. s. 53). Andersen mener altså grundlæggende at vi bliver nødt til at bevare en vis realisme ift. det faktum, at nogle menneskers omstændigheder ikke gør dem i stand til, at træffe de frie valg, som han bl.a. mener, at vores samfund kan have tendens til at hylde. 6.1 Analyse af egen empiri. AT De nedenstående grafer, viser hvordan forståelsen af begrebet fordeler sig på henholdsvis semester, og 7. semester isoleret set. Dette har vi gjort for at opstille den generelle holdning fordelt jævnt på studiet, og dernæst isoleret set på 7. semester. Den tredje graf viser hvor mange af respondenterne valgte at uddybe deres svar, samt hvilke semestre de er placeret på. Figur Begrebsforståelse 1-7 semester A. En betegnelse for hvordan fattigdom påvirker børn 17,2 B. En betegnelse for reproduktion af uligeheden i samfundet 67,2 C. En betegnelse for sociale problemer der overføres fra forældre til børn 5,2 D. En betegnelse for at børnenes uddannelsesniveau ligner forældrenes Procent 10,4 E. En betegnelse for, at børnene har en stor risiko for at få sociale problemer Respondenter i alt = 58 17

25 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT Ovenstående figur 1, viser at svar C. det mest dominerende svar, altså at social arv er en betegnelse for sociale problemer der overføres fra forældre til børn. Set på hele uddannelsen angiver 67,2 % dette svar. Denne betegnelse bakker op om Ejrnæs postulat omkring pædagogernes forståelse af begrebet. Nedenstående figur 2. viser hvordan svarerne på 7. semester isoleret set, antyder en mindre enighed om begrebet. Her svarer 33,3 % af respondenterne B. som angiver en betegnelse for reproduktionen af ulighed i samfundet. 19,1% svarer E. som angiver en betegnelse for at børnene har en stor risiko for at få sociale problemer, mens svar C stadig er det mest dominerende svar, dog kun med 47,6 procent, imod de 67,2 procent i ovenstående graf og 94 % i Ejrnæs egen undersøgelse. Figur Begrebsforståelse 7. semester A. En betegnelse for hvordan fattigdom påvirker børn 33,3 B. En betegnelse for reproduktion af uligeheden i samfundet 47,6 C. En betegnelse for sociale problemer der overføres fra forældre til børn 0 D. En betegnelse for at børnenes uddannelsesniveau ligner forældrenes Procent 19,1 E. En betegnelse for, at børnene har en stor risiko for at få sociale problemer Retter vi fokus mod de uddybende svar, afspejlet i nedenstående figur 3, fremgår det at 61,8 % af alle respondenter, valgte at underbygge, eller uddybe deres svar ift. Deres forståelse af begrebet social arv. Af de 58 respondenter svarer dette tal til 34 personer. 7. semester står for 36,2 procent af svarerne eller 13 uddybende svar. Set i forhold til antallet af besvarelser fra 7. semester, som er 21, bliver procenten af dem som vælger at uddybe deres svar 61,9 %. Dette tal er det højeste på de forskellige semestre. 18

26 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT Figur Uddybene svar Procent , , Svar i alt Svar fra semester Svar fra 7. semester Respondenter i alt = 58 Uddybende svar fra semester = 21 Uddybende svar fra 7. semester = 13 Uddybende svar i alt = 34 Refleksion over empiri Ift. Figur 1, ser vi at tendensen er sammenlignelig med Ejrnæs undersøgelse. Det faktum at over 60 % af de studerende i vores undersøgelse mener, at social arv er en betegnelse for sociale problemer, der overføres fra forældre til børn, kan være et udtryk for flere ting. Vi vil til forskel fra Ejrnæs undersøgelse, ikke konkludere at de studerendes holdning er en tendens til en stigmatiserende tankegang. Vi vil dog mene, at de studerendes valg, tegner et billede af, at de ser en klar sammenhæng mellem forældres problemer og børnenes problemer. Tendensen kan også være et udtryk for, at de studerende tænker, at hjemmet har en stor betydning for børnenes trivsel og at det derfor er vigtigt, at have fokus på børnenes evt. problemer. Derudover mener vi, at tendensen kan være et udtryk for en manglende forståelse og viden om begrebet, social arv og at begrebet fortrinsvis bliver sat i forbindelse med de negative omstændigheder der kan henføres til hjemmet. I refleksionen over begrebsforståelsen, for 7. semester isoleret set, er der ikke en klar tendens i svarene. Her er der en større uenighed omkring, hvad social arv dækker over. Samtidig er der en enighed omkring, at social arv ikke dækker over, at børnenes uddannelsesniveau ligner forældrenes, hvilket vi ellers tidligere har belyst, netop er et faktum. Dette er nødvendigvis heller ikke dækkende, 19

27 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT da respondenterne, kun havde mulighed for, at sætte ét kryds og derved vælge den betegnelse de mente, dækkede bedst og derfor kan vi ikke præcist sige, om de studerende ikke tænker social arv i relation med uddannelse. Hvis vi kigger på den sidste figur, der belyser hvor mange der har valgt at uddybe deres svar, kan vi se noget interessant, ift. hvem der uddyber og hvad de uddyber. Ud fra vores data (se bilag 1), viser der sig en tendens til at, procenten af dem der uddyber deres svar på 7. semester, er højere end de foregående semestre. Dette finde vi interessant, da vi mener at dette kan være et udtryk for, at de pædagogstuderende gennemgår en udvikling, hvor refleksionen får en central betydning. Vi er opmærksomme på, at en betydeligt større empirisk undersøgelse skal gennemføres for at underbygge ovenstående udsagn endnu mere. Et nærmere kig på de ytringer, de studerende kommer med i deres uddybende svar, afslører at størstedelen, hele 22 respondenter gør opmærksomme på, at begrebet social arv ikke kun er definerer negativ social arv, men ligeledes den positive sociale arv (se bilag 2 uddybende svar). Et eksempel på dette ses i nedenstående citat. Jeg mener at social arv er de positive OG negative, IKKE fysiske "ting" vi får i rygsækken fra vores forældre og andre primære omsorgspersoner vi vokser op sammen med. F.eks. evnen til at yde omsorg for andre, empati, selvfølelse, og "man kan ikke give noget videre man ikke selv har fået" ideen. Grundlæggende finder vi det positivt for den pædagogiske faglighed, at relativt mange respondenter vælger at uddybe deres svar, hvilket fortæller os at de har en holdning til begrebet. Vi mener dog stadig, at tendensen, til at tænke begrebet social arv, som en overførsel af problemer fra forældre til børn, giver anledning til at pædagogerne bør reflekterer over egen praksis. Ikke fordi deres tanker om begrebet er forkerte, men fordi vi mener at begrebets mange betydninger bør være i pædagogernes bevidsthed i deres daglige arbejde for, i sidste ende at medvirke til at højne den pædagogiske faglighed. 6.2 Refleksion over debatten Er grundlaget for Ejrnæs kritik af Jonsson berettiget? AØ Vi mener grundlaget for kritikken er berettiget, hvis kritikken kun forholder sig til undersøgelsens form og metode. Jonsson havde, pga. sit arbejde på Skå og sin indsigt i de familier, som børnene kom fra, en viden om de problemer der var i familierne og i miljøet og som dannede grundlag for 20

28 Kapitel: 6 Afsnit 2. Debatten om social arv. AT anbringelserne. Denne viden har givetvis været omdrejningspunktet i selve undersøgelsen og styrende for resultaterne og teorien om social arv. Betyder det så at Jonssons forskning er ligegyldig og at begrebet, social arv ikke er berettiget? AT Nej, vi mener ikke, at undersøgelsen er ligegyldig, for som Andersen påpeger, så forholder Jonsson sig selv til kritikken og siger, at ingenting gælder 100 %. Hvis resultater fra Jonsson undersøgelse havde det sigte, at ville forklare, social arv, som årsag til anbringelserne på et individuelt plan og som en mekanisk overførsel af problemer fra generation til generation, så ville det netop være deterministisk og uholdbart. Vi mener i stedet at man bør forholde sig de andre elementer i Jonsson motivation for at lave undersøgelsen og som den dag i dag er relevant og aktuelt for det pædagogiske arbejde. Vi mener det er centralt, at Jonsson forholder sig til, at undersøgelsen havde et innovativt sigte, for det praksisorienterede arbejde, han selv var en del af og interesseret i at udvikle. Det var i den forbindelse at Jonsson, bl.a. opstillede teser omkring, at forældrenes og barnets opvækstvilkår, havde en betydning for barnets muligheder og udvikling. I dag er det stadig meget centralt at undersøge faktorer som kan have betydning for barnet, når man vil tilrettelægge og udføre en helhedsorienteret indsats. I den forbindelse mener vi det er implicit at tillægge forældrene en betydning og et ansvar, uden det betyder, at forældrenes evt. problemer arves. Derudover mener vi også Andersen har ret i, at begrebet social arv kan være en vigtig faktor i diskussion om hvorvidt de valg man træffer er baseret på menneskets egen frie vilje, eller om der er forhold i samfundsstrukturen eller i de enkeltes sociale verden som betyder at man nogle gange ufrivilligt havner i situationer, hvor det frie valg ikke er til stede. Kan man ikke erstatte social arv med chanceulighed? AØ For at underbygge berettigelsen af begrebet, vil vi nu kigge på det næste argument som både Andersen og Ejrnæs forholder sig til den kulturelle arv. Både Andersen og Ejrnæs fremhæver de uddannelsessociologiske studier som Bourdieu foretog, til at kunne forklare social arv, som en betydende faktor for unges uddannelsesvalg. Vi mener at den kulturelle arv er meget centralt i debatten, da den belyser både den negative men også den positive social arvs betydning, for individets muligheder for at klare sig bedst muligt, i mødet med bl.a. daginstitutioner, skole og uddannelsessystemet. Vi er enige med Andersen i, at begrebet, social arv i ovenstående kontekst, er mere dækkende end chanceulighed, da det hentyder til en social forståelse af den kulturelle arv, og et fokus på de konsekvenser der kan være i den betydning, hvilket chanceulighed ikke gør. Hvilken betydning har de 21

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition

Læs mere

Konsekvenser af politiske indgreb

Konsekvenser af politiske indgreb Fag: Individ, Institution og Samfund Side 1 af 13 Konsekvenser af politiske indgreb En IIS opgave om social arv Prøvenummer: 1510 Dato: 15/10 2010 Fag: Individ, Institution og Samfund Vejleder: Anslag:

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?

Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Fælles dimittendundersøgelse

Fælles dimittendundersøgelse Fælles dimittendundersøgelse Oplægget hviler på de UCL-dimittendundersøgelser, der ligger på ucl.dk og dimittendundersøgelser fra Metropol og UCC. Først præsenteres en grundlæggende analyse af dimittendundersøgelsen,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 3 Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er

Læs mere

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne NØDVENDIGHEDEN AF ET HELHEDSSYN MORTEN EJRNÆS, LEKTOR I TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER PÅ AAU Oplæg ved konference på Brogården: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Fire sider af samme sag.

Fire sider af samme sag. Fire sider af samme sag. Jeg har valgt at kalde overskriften lidt atypisk fire sider af samme sag. da jeg mener at de to vedlagte tekster godt nok viser at der er to sider af læreplaner, men i bund og

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Individ, Institution og Samfund

Individ, Institution og Samfund UCC, PÆDAGOGUDDANNELSEN SYDHAVN JAGOO.DK Eksamens nr: Opgave 2: Artikel: Fjerner daginstitutioner social ulighed? Anslag: 19.232 Eksamensperiode: 27 marts 2012 30 marts 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere