ONSDAG DEN 16. NOVEMBER 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ONSDAG DEN 16. NOVEMBER 2005"

Transkript

1 3-001 ONSDAG DEN 16. NOVEMBER FORSÆDE: Gérard ONESTA Næstformand Åbning af mødet Om en måneds tid skal de stemme igen, denne gang for at vælge en ny regering, der hurtigt vil skulle løse vigtige opgaver som planlægning og levering af hårdt tiltrængte tjenester, der vil give håb om en lysere og bedre fremtid for millioner af irakere (Mødet åbnet kl. 9.00) Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand, tillad mig et øjeblik at vende tilbage til en beklagelig hændelse, som fandt sted i går i forbindelse med den antiabortudstilling, som de polske medlemmer af Parlamentets Gruppe for Selvstændighed og Demokrati havde organiseret. Fru Gomes og jeg blev ikke kun skubbet til, ja, næsten slået, men også kaldt fascister og nazister af denne gruppe. Det er uacceptabelt. Det var ikke min hensigt at klage til formanden, da udstillingen er blevet aflyst, og de skandaløse billeder, der sammenligner abort med holocaust, hvilket er helt absurd, er blevet trukket tilbage. Da min kollega imidlertid havde den frækhed at ringe til os for at klage over at være blevet kaldt fascist, vil jeg gerne også gøre opmærksom på, at vi selv blev kaldt nazister. Det er meget chokerende navnlig her i Parlamentet Formanden. - Tak for disse oplysninger, fru De Keyser. Som De bemærkede, er udstillingen blevet trukket tilbage, da forhandlingen i henhold til forretningsordenen skal finde sted her i Parlamentet og ikke ved hjælp af en udstilling udefra. Hvad angår de begivenheder, De lige har berettet om, foreslår jeg, at De forelægger sagen for Præsidiet for at se, hvordan der kan følges op på den Modtagne dokumenter: se protokollen Situationen i Irak efter folkeafstemningen om forfatningen Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Irak efter folkeafstemningen om forfatningen Lord Bach, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, denne forhandling kommer på et kritisk tidspunkt i den politiske overgangsfase i Irak. Da Parlamentet sidst diskuterede Irak med Kommissionen og Rådet i juli, var Iraks politiske ledere i færd med at forhandle om en ny forfatning. For en måned siden stemte irakerne for denne forfatning, som for første gang vil give dem garanti for deres frihed, sikkerhed og menneskerettigheder. Folkeafstemningen om forfatningen er endnu et skridt for det irakiske folk på vejen mod demokrati, frihed og fred. Sidste måneds folkeafstemning var på mange måder bemærkelsesværdig. Sammen med valget i januar gav det irakerne deres første rigtige smagsprøve på demokratiet. De deltog for første gang i politiske beslutninger, der vil påvirke deres egen og deres lands fremtid. Det var ærefrygtindgydende, navnlig for dem af os, der kommer fra lande, hvor vi ofte tager vores friheder og demokratiet for givet, at se modet og beslutsomheden hos dem, der for første gang udøvede deres demokratiske ret og deltog i afstemningen, idet de trodsede vanskelige forhold og truslen om vold. EU's støtte til folkeafstemningen om forfatningen havde en betydelig indvirkning. Om et øjeblik vil kommissæren uden tvivl komme nærmere ind på den uvurderlige bistand, som Kommissionen har ydet til processen med sin støtte til den uafhængige valgkommission for Irak og til FN. FN har spillet og spiller fortsat en central og enestående rolle som støtte for gennemgangen af forfatningen og afstemningen om samme. FN's bistandsmission for Irak spillede en central rolle med sin bistand til den irakiske valgkommission under de vanskeligste forhold. Beslutningen om at godkende forfatningen banede vejen for parlamentsvalget i december. Det bliver endnu et stort skridt i den politiske overgangsfase, der til sidst skal føre til, at Irak påtager sig sin fulde rolle i det internationale samfund. Irak er naturligvis stadig et stykke fra at opfylde det ønske. Selv om et stort flertal af vælgerne stemte for forfatningen, viser resultaterne af folkeafstemningen, at der stadig er store kløfter mellem Iraks befolkningsgrupper, som der skal findes en løsning på. En revision af forfatningen vil blive gennemført hurtigt i den nye regerings embedsperiode. Dette giver irakerne en vigtig mulighed for at skabe bredere enighed om deres lands fremtid og vil bidrage til indførelsen af et politisk system, der repræsenterer alle befolkningsgrupper. Iraks politiske ledere er nødt til at finde løsninger på centrale politiske spørgsmål, herunder føderalisme, håndteringen af den politiske fortid og forvaltningen af landets naturressourcer. Utilfredsheden truer også valgprocessen. Det giver næring til den frustration og manglende indflydelse, som nogle befolkningsgrupper føler. Det skaber også den sympati, som ekstremister og terrorister udnytter til at opretholde en cyklus med vold og opstand. Derfor er det meget vigtigt, at Iraks politiske, etniske og religiøse ledere gør alt, hvad de kan, for at finde en løsning på disse spørgsmål. Vi håber, at

2 6 16/11/2005 det nye parlament og den nye regering er så repræsentative og dækkende som muligt. Videre til den internationale bistand til den irakiske politiske overgangsproces, hvor EU og det bredere internationale samfund har ydet betydelig og værdifuld støtte. Jeg ser frem til at høre kommissærens beskrivelse af Kommissionens uvurderlige og fortsatte bistand. Jeg vil gerne nævne et vigtigt skridt i retning af et tættere partnerskab mellem EU og Irak, nemlig underskrivelsen af den fælles politiske erklæring EU- Irak den 21. september. Den baner vejen for en løbende politisk dialog med Irak om spørgsmål af fælles interesse som fremme af forsvarlig forvaltning, beskyttelse af menneskerettigheder samt konfliktforebyggelse og -løsning. Under dette besøg understregede den irakiske regering, at den sætter meget stor pris på EU's bistand, navnlig støtten til forfatningsog valgprocesserne og arbejdet for at forbedre kapaciteten på retsstatsområdet, bl.a. via EUJUST LEXmissionen. Mange nabolande og andre regionale aktører arbejder koordineret på at yde et konstruktivt bidrag. Vi glæder os navnlig over forslaget fra Den Arabiske Liga om at samarbejde med Irak om en national dialogkonference, der skal finde sted tidligt næste år. Efter planen skal der afholdes et forberedende møde i Kairo om nogle få dage, den 19. november. Dette møde giver mulighed for at få skabt grundlaget for et internationalt engagement i perioden efter valget og støtte til den nye regering. Rådet har sendt en kraftig opfordring til andre stater i regionen, navnlig Syrien, om at støtte den politiske proces i Irak. Dette omfatter et samarbejde med Irak om at hindre terrorister og oprørere i at krydse grænsen og støtte til samme. Mens vi nærmer os dette skelsættende valg, bør vi overveje, hvilke følger dannelsen af en ny og langvarig irakisk regering kan få for vores forpligtelser over for Irak. Vores første målsætning må være at yde støtte til valgprocessen. Det er noget, den irakiske regering specifikt har anmodet om. EU vil yde støtte til processen i form af udsendelse af observatører til valghandlingen og støtte til irakiske valgobservatører. Jeg ved, at nogle af Dem var i Irak ved valget i januar. Jeg håber, at medlemmerne af Parlamentet igen får mulighed for at vise deres støtte til Iraks håbefulde parlamentarikere i december. Jeg har allerede sagt, at revisionen af forfatningen i den første del af den nye regerings mandatperiode bliver helt central. EU står klar til at yde aktiv støtte til disse vigtige bestræbelser, og vi er godt placeret til at yde ekspertrådgivning og teknisk bistand. På længere sigt skal vi også støtte den helt centrale sektor, som retsvæsenet udgør, og overveje, hvordan den kan forbedres. EU spiller en ledende rolle som donor for arbejdsgruppen vedrørende retsstaten, der skal koordinere donorernes og regeringens aktiviteter inden for denne sektor. Mandatet for EU's retsstatsmission i Irak, EUJUST LEX, udløber ved udgangen af juni Den irakiske regering har bedt om, at programmet forlænges og udvides til at omfatte yderligere uddannelse af juridiske embedsmænd samt politi- og fængselsbetjente. Rådet overvejer i øjeblikket sin reaktion på denne anmodning. En styrkelse af respekten for menneskerettigheder er også helt centralt. Irak har anmodet om hjælp til at udvikle sin kapacitet til at gennemføre menneskerettighedsprincipper og tiltræde centrale menneskerettighedskonventioner. EU befinder sig i en enestående position med hensyn til at yde denne form for støtte og rådgivning, og EU står klar til at yde endnu mere støtte på dette område. Både EU og Irak håber at kunne udvide og styrke deres partnerskab yderligere, efterhånden som den politiske proces bevæger sig fremad, gennem etablering af en kontraktbaseret politisk dialog og andre hensigtsmæssige kontraktbaserede forbindelser. Lad mig endnu en gang sige, at her, hvor Irak nærmer sig denne milepæl i sin politiske overgangsproces, er tiden inde til, at det internationale samfund yder sin fulde støtte til det irakiske folk. EU står sammen med andre i det internationale samfund i første række med hensyn til genopbygning og udvikling, og det skal vi fortsat gøre - som i så mange andre udviklingslande og lande, der er i gang med en genopbygning. Jeg ser frem til at drøfte dette med Parlamentet og høre de ærede medlemmers synspunkter. (Bifald) Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er næsten præcis fire måneder siden, at vi først diskuterede Irak, som Lord Bach var inde på. Jeg kan huske, at jeg dengang sagde, at det hårde arbejde kun lige var begyndt for irakerne. Det mente jeg virkelig. I dag har irakerne en forfatning. De vil snart vælge en forfatningsgivende regering. Men i dag er irakerne også klar over de betydelige skel, der stadig skal findes en løsning på i landet. De står nu over for to meget centrale udfordringer: på den ene side at sikre et valg, der omfatter alle befolkningsgrupper, i december og på den anden side, når de har klaret dette, at foretage en omfattende revision af forfatningen, der skal gøres mere repræsentativ. Vi stod last og brast med irakerne under forfatningsprocessen, og det vil vi også gøre under forberedelserne til valgprocessen og selve valget. Ved at yde yderligere 20 millioner euro i støtte var Kommissionen den eneste. der støttede FN og det FNledede støtteprojekt for forfatningen. Vi føler os som en del af en proces, der har givet irakerne mulighed for at

3 16/11/ udtrykke deres ønsker til forfatningen ved at afgive deres stemme på valgdagen. Med hensyn til valget husker De sikkert, hvor forhåbningsfuld jeg var i juli, hvor jeg gav udtryk for håbet om, at vi også kunne udsende en valgobservatørmission. Men i dag må vi acceptere oplysningerne om, at de sikkerhedsmæssige forhold gør dette umuligt. Det forhindrer os dog ikke i at yde støtte på andre og lige så effektive måder. Vi yder 30 millioner euro i støtte til FN's støtteprojekt til valget. Mens jeg står og taler, arbejder adskillige europæiske valgeksperter side om side med den uafhængige valgkommission for Irak og FN for at sikre en korrekt forberedelse af valget og ligeledes for at oprette et gennemsigtigt irakisk valgobservationssystem. Men vejen til demokrati og fred i Irak slutter ikke med valget. Den krydser også nødvendigvis vejen med regionalt samarbejde. Irak, landets naboer og de øvrige stater i regionen opfordres til at spille en hovedrolle ved at styrke det gode naboskab og forbedre den regionale sikkerhed. Det glæder mig virkelig at kunne sige, at generalsekretæren for Den Arabiske Liga, hr. Amre Moussa, også er taget til Irak nu, og at der vil blive afholdt en konference næste år sammen med de arabiske lande med henblik på at styrke dette forhold, der har lidt skade i de senere år. Irak bliver et føderalt Irak. Funktionsdygtige centrale institutioner skal støtte til den statsstruktur, som irakerne selv har valgt. For at nå dertil må der oprettes nogle hensigtsmæssige lovgivningsmæssige og institutionelle rammer. Man er nødt til hurtigt at finde frem til nogle levedygtige løsninger for at sikre de fortsatte fremskridt i retning af stabilitet og demokrati. Den eneste vej fremad er at sikre, at alle befolkningsgrupper kommer med. Vi skal også overveje, hvordan vi i EU bedst kan hjælpe med til at opbygge institutioner, der er befordrende for en fremgangsmåde, der omfatter alle befolkningsgrupper. Vi skal ligeledes fremme Den Arabiske Ligas og andre regionale aktørers - som f.eks. Jordans - bestræbelser på at fremme deltagelsen af alle befolkningsgrupper og den nationale forsoningsproces. Jeg er overbevist om, at Kofi Annans besøg for nylig havde en positiv virkning med hensyn til at fremme denne forståelse blandt de forskellige parter. Den politiske proces og stabiliteten i Irak er vigtig for alle os og for landets naboer. De seneste begivenheder i Jordan er en klar påmindelse til os om betydningen af, at denne proces med inddragelse af alle grupper skal lykkes; det er af central betydning for hele den politiske stabilisering af regionen. For de irakiske borgere er det meget vigtigt, at de virkelig får en følelse af frihed og har mulighed for at udøve denne frihed. I den henseende må vi ikke glemme, at de fleste irakere stadig kæmper for, at deres børn får mulighed for at gå i skole, for at deres hospitaler åbnes, så de kan at bekæmpe de mest almindelige sygdomme, for adgang til vand, arbejdspladser - de grundlæggende behov - og for deres levebrød. Det er en uholdbar situation for en befolkning i et hvilket som helst land og derfor også for den irakiske befolkning. Deres behov vil fortsat være det centrale fokus for vores bistand til Irak i Jeg vil gerne uddybe vores indsats. Vi har ydet støtte til den politiske proces. Desuden var vi sammen med USA værter for en vigtig konference - den internationale Irakkonference - i Bruxelles den 22. juni. Den bidrog i høj grad til at mobilisere den internationale støtte fra over 80 lande og organisationer til den irakiske overgangsregering og til institutionerne i overgangsperioden frem til valget i december. Vi har også hele vejen igennem støttet genopbygningen: Vi har leveret en bistandspakke på 580 millioner euro gennem Den Internationale Genopbygningsfond for Irak. Vi har hele tiden arbejdet i retning af at opfylde befolkningens grundlæggende behov såsom vand, sanitet, sundhedsvæsen og jobskabelse. Vi samarbejder også med to ministerier - energi- og handelsministeriet - om institutionsopbygning. Fremover ønsker vi at støtte den politiske proces op til valget. Vi ønsker også at nedsætte fælles arbejdsgrupper på områder af fælles interesse som samhandel og energi. Vi ønsker at støtte landets ansøgning om WTOmedlemskab, indlede forhandlinger om en EU-Irakaftale om handel og samarbejde og gøre fremskridt med oprettelsen af Kommissionens delegation i Baghdad i Unionen har meget at tilbyde ud over sin støtte til genopbygningsprocessen. Vi ønsker at være en betydningsfuld partner for Irak. Det ser irakerne frem til. Vi skal opfylde deres forventninger Giorgos Dimitrakopoulos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær, jeg har følgende kommentarer til Deres yderst interessante indlæg: Den første kommentar er til kommissærens sidste sætning. EU har faktisk en meget vigtig rolle at spille ud over genopbygningen, og spørgsmålet for os er, hvordan vi omsætter denne meget interessante idé i konkret politik. Min anden bemærkning drejer sig om afstemningen om forfatningen. Jeg er enig i, at afstemningen om forfatningen er en vigtig begivenhed, selv om der manglede respons fra en vigtig gruppe. En vigtig begivenhed, som imidlertid efterlader nogle meget vigtige problemer uløste. Der er f.eks. spørgsmålet om religion og religionens rolle, den føderale model, den nationale identitet og adgangen til naturressourcerne, navnlig olie. Den tredje kommentar vedrører valget. Valget er særdeles vigtigt, og især da det nye parlamentet, som der står i forfatningen, ikke kun skal arbejde med revisionen af forfatningen, men også med metoderne til gennemførelse af nogle af dens bestemmelser.

4 8 16/11/2005 Min fjerde kommentar drejer sig om et spørgsmål, som desværre stadig står åbent på trods af den indsats, der er gjort, og på trods af demokratiseringsprocessen. Det drejer sig om sikkerhed. Det er ikke, fordi jeg vil åbne en debat igen, som allerede har været ført både i Parlamentet, i Rådet og i de enkelte medlemslande. Jeg vil dog gerne sige følgende: Der er rigtig mange undersøgelser - og mange af dem er også blevet offentliggjort i dagblade i Deres land, hr. rådsformand - som sætter spørgsmålstegn ved, om der fortsat skal være fremmede tropper i Irak. Jeg vil gerne, som det sidste punkt, minde om det forslag, vi har drøftet i Europa- Parlamentet: Jeg mener, det er på tide at erstatte de fremmede tropper, der befinder sig i Irak, med en FNfredsstyrke Véronique De Keyser, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, jeg vil begynde med at lykønske Dem og give Dem Parlamentets fulde støtte til den indsats, De gør i dag, for at EU kan få indflydelse på genopbygningen af Irak. Jeg vil imidlertid vende tilbage til et ubehageligt punkt. Kort tid før krigen i Irak blev indledt, advarede general Morillon Parlamentet om, at ren krig ikke eksisterer. Man kunne imidlertid have håbet, at en uafhængighedskrig ville være mindre beskidt end andre krige. Det er den slet ikke. Efter de frygtelige billeder fra invasionen og skandalen med Abu Ghraib-fængslet er der nu det kontroversielle spørgsmål om de bomber med hvid fosfor, som angiveligt blev brugt til belejringen af Falluja, som er en oprørsby, men også en by, der er gjort til martyr. Historien har lært os, at der ikke kan skabes fred i et land ved at skjule de grusomheder, som er begået der. Her er der brug for en undersøgelse og søgen efter sandheden. Det officielle demokrati, som man forsøger at skabe i Irak, og forbindelserne med dette land, som vi forsøger at genopbygge, støder mod følgende indlysende kendsgerning, nemlig at der ikke kan eksistere demokrati uden sandhed. Saddam Hussein bliver dømt for de forbrydelser, han har begået, og højst sandsynligt for at anvende kemiske våben mod kurderne i Det er ganske enkelt et spørgsmål om retfærdighed. Sandheden om belejringen af Falluja, om dens brændte martyrer, og om hvor ansvaret ligger for at have anvendt våben, der er forbudt i henhold til Genève-konventionen fra 1980, er også en del af det, vi skal bidrage med til irakerne, ud over materiel bistand. Vi skal hjælpe dem med at opbygge deres retssystem, den såkaldte kapacitetsopbygning. Men vil det lykkes for os, hvis vi ikke også får dem til at føle, at der findes retfærdighed, og særlig international retfærdighed? Jeg opfordrer Dem derfor, hr. formand, til at forlange af koalitionsstyrkerne, at der udføres en uafhængig undersøgelse, og at retfærdigheden sker fyldest. Vi krævede i sin tid, at Saddam Husseins sag skulle prøves ved Den Internationale Straffedomstol. Den forbrydelse mod menneskeheden, som brugen af kemiske våben i Falluja, ville være, hvis den bliver bevist, berettiger fuldt ud dette skridt. Hvis vi imidlertid her i Parlamentet mener, at alt dette udelukkende er utopisk, hvilket budskab om håb kan vi så i dag sende til det irakiske folk? Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, da Saddam Hussein styrede Irak, blev landet meget rammende beskrevet som en massegrav under jorden og et torturkammer over jorden. Men efter to år og otte måneders krig, utallige dræbte irakere og over dræbte koalitionssoldater er det tydeligt, at livet i Irak ikke er stort bedre end tidligere. Baghdad var statistisk set det værste sted i verden at bo, selv før sikkerhedssituationen blev værre. Hvor meget værre er det så nu, hvor mere end 60 civile dræbes om dagen, og hvor antallet af angreb fra oprørernes side er næsten tredoblet på 18 måneder. Det er vanskeligt at vide, om koalitionstroppernes fortsatte tilstedeværelse under disse omstændigheder er en hjælp eller en hindring for en tilbagevenden til normale tilstande. Jeg er bange for, at jeg fornemmer på Rådets erklæring i dag, at man hviler lidt på laurbærrene, og jeg fornemmer samtidig en overraskende optimisme fra Kommissionens side. Der har været bemærkelsesværdige succeser på vejen mod demokrati. Irakerne har nu deres egen forfatning, de har deres egne sikkerhedsstyrker, og til december får de en demokratisk valgt regering. Der er endda tegn på, at sunnierne er på vej ind i politik og er klar til at stille op til valget, som f.eks. oprettelsen af den nationale offentlige demokratiske bevægelse i Anbarprovinsen i sidste uge. Ikke desto mindre står europæerne med en række alvorlige problemer. Der er tegn på øget ustabilitet i regionen. Beviser på grove overtrædelser af menneskerettighederne, herunder tortur og systematisk brug af summariske arrestationer, har anrettet alvorlig skade på koalitionens ry. Det bidraget til rekruttering af mange til oprørernes sag. Jeg har tre specifikke punkter. For det første Pentagons indrømmelse for få timer siden af, at USA brugte fosforbomber i Fallujah. EU må stille krav om en FNundersøgelse af brugen af disse forbudte våben. For det andet gårsdagens afsløring i dele af medierne af, at koalitionen tilbageholder mere end civile irakere, hvoraf kun 5 % nogensinde er blevet stillet for en domstol, og mange er blevet nægtet advokatbistand. Hvad er det for et eksempel at foregå med? For det tredje har EU's medlemsstater brug for en klar strategi for, hvordan vi trækker os ud. Hvis vi ønsker at bremse de voldelige oprøreres fremmarch på bekostning af moderate irakere, er der brug for noget, som Blair- Bush-alliancen hele tiden har manglet - nemlig en klart defineret afslutning.

5 16/11/ Europæerne var uenige om rationalet bag indsatsen i Irak. Vi må ikke stå delt med hensyn til betingelserne for, hvordan vi skal trække os ud. Vi må tale med Den Arabiske Liga, de irakiske myndigheder og andre regeringer i Mellemøsten med henblik på at opstille betingelserne og tidsplanen for vores tilbagetrækning, som vil gøre Irak til et mere stabilt og sikkert sted. Præsident Talabani har allerede gjort det klart, at det irakiske folk, og jeg citerer, "ser frem til den dag, hvor vi kan sige farvel til koalitionsstyrkerne". Europa skal arbejde hen imod dette mål Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, min gruppe agter også at støtte de foranstaltninger, som Rådet og Kommissionen præsenterede her, og dette sker for at give irakerne mulighed for en fredelig og demokratisk fremtid. Jeg vil imidlertid gerne komme specifikt ind på noget, som lord Bach sagde, nemlig at vi europæere vil overtage en ledende rolle i spørgsmålet om demokrati og menneskerettigheder i Irak. Lord Bach, i så fald skal vi imidlertid både have modet og styrken til at sørge for at lægge os i selen for, at vores NATO-partnere ikke til stadighed overtræder international ret, og vi skal afgive et løfte herom. Hvad er læren af Abu Ghraib og af Guantánamo? Fangerne i Guantánamo har fortsat ikke nogen rettigheder og nyder ingen retsbeskyttelse. Forholdene er alarmerende. Kan vi så virkelig lade os ryste af den kendsgerning, at de ansvarlige i Irak også lader hemmelige fængsler opføre? Hvor er det internationale samfunds og EU's demokratiske forbillede? Det er intet mindre end kynisk, hvis hr. Rumsfeld udsteder en ny forordning om tortur, hvori der står, at hunde ikke længere må anvendes som tortur- og forhørsmiddel, hvorimod overholdelsen af Gèneve-konventionen ikke nævnes med ét ord. Det er de punkter, som jeg forventer en nærmere forklaring af. Er De klar over, hvad hvid fosfor er? Er De klar over, hvordan hvid fosfor fungerer, som amerikanerne - hvilket de nu også har indrømmet - anvendte i Falluja? Det er brandstiftelse, det er ildspåsættelse af mennesker, og der findes ikke noget middel, heller ikke vand, som kan slukke denne brand. Det er en tilintetgørelse, som er i strid med folkeretten. Disse midler blev anvendt her. Lord Bach, når De nu i en ni minutter lang tale redegjorde for de positive sider, vil De ikke virke overbevisende, før De kræver, at EU, Rådet - og det netop under britisk føring - går i brechen for, at amerikanerne endelig underskriver den internationale konvention, således at vi igen virker troværdige på den internationale scene. Ellers vil de instrumenter, som vi ønsker at støtte med fuld kraft, ikke virke. Derfor opfordrer jeg Dem til, at De ikke alene sørger for, at der bliver iværksat en undersøgelse, men også, at amerikanerne underskriver den internationale konvention, som folkeretligt entydigt forbyder anvendelsen af hvid fosfor. Hvis det ikke sker, vil vi ikke kunne støtte freden i Irak aktivt Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand, i årevis har Europa og USA lukket øjnene for det frygtelige diktatur i Irak, for Irak leverede olie. I stedet for i tide at støtte Iraks opposition, blev en intervention udefra gennemtvunget med falske argumenter og uden FN's godkendelse. Denne voldelige og ensidige gennemtvingelse af en stormagts opfattelser og interesser får dele af det shiitiske flertal til at vende de vestlige besættere ryggen og foretrække et teokratisk diktatur efter iransk model. Det er positivt, at det i mellemtiden har vist sig at være muligt at gøre en ende på den situation, hvor den kurdiske nordlige del og den shiitiske sydlige del af landet var besatte områder, der var undertrykt af det centrale område omkring Baghdad. Gennem føderalisme beskytter den nye grundlov disse tilbagestående områder mod undertrykkelse og udnyttelse, og det har 80 % af befolkningen gavn af. Et demokrati i de nye delstater har kun en chance for at lykkes, hvis den udenlandske militære tilstedeværelse og udenlandske virksomheders dominans hurtigt bringes til ophør. Hvis de bliver der, betyder det en ny provokation, som fortsat fremkalder modstand. Hvornår ophører EUmedlemsstaternes militære tilstedeværelse, og hvordan støtter EU Iraks egne løsninger, således at Irak kan udkonkurrere den amerikanske virksomhed Halliburton, som det ikke lykkes at genoprette gas-, vand- og elektricitetsforsyningen? Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, 2005 vil gå over i historien som året med de hidtil mest frie valg i Irak. Sammenlign disse tre dages valg med landets erfaringer under Ba'ath-regimet i 35 år. De første 12 år var der slet ingen valg, og derefter var det kun parodier på valg. Sikke en kontrast, og sikke et politisk fremskridt! Det hører vi intet om her i Parlamentet. Den interne og eksterne trussel mod Iraks genopbygning fortsætter ganske vist. Et føderalt Iraks fremtid ser derfor meget skrøbelig ud. Det berører også Europa, forsikrede en prominent irakisk politiker mig først på ugen. Hvis de destruktive kræfter vinder, er vores kontinent faktisk stadig inden for skudlinjen. Jeg vil spørge Rådet og Kommissionen, hvad EU konkret kan gøre for den irakiske stat og befolkning i denne prekære situation. For det første skal EU udøve et kraftigt pres på Baghdads naboer, for at den terroristiske ild ikke blusser op på den anden side af grænsen. For det andet skal EU hjælpe med fundamentet for den demokratiske retsstat på begge sider af Tigris. "Vi skal og vil lære af europæerne," sagde min irakiske ven håbefuldt. Det vigtigste er, at vi ikke gør dette håb til skamme.

6 10 16/11/ Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg taler på vegne af det nye PSI. Irak rejser sig nu med møje og besvær, men også beslutsomt efter Saddam Husseins blodige og på mange måder vanvittige diktatur og efter de seneste års begivenheder, der utvivlsomt har banet vejen for forandringer, men som også har givet det irakiske folk dybe sår. Det næste skridt - som også skal finde sted med det internationale samfunds tilrettelæggelse - bør være en gradvis inddragelse af alle regionens arabiske lande i hele processen med demokratisering og bekæmpelse af terrorisme. Den fantastisk gode valgdeltagelse ved valget for nylig var en historisk begivenhed, men det er vores klare pligt at blive ved med at støtte irakerne og de frit valgte myndigheder, der nu regerer landet. Vi skal yde konkret bistand til de mange unge mennesker, som meget modigt og ofte på egen risiko ønsker at kæmpe for at gøre Irak til et land, der langt om længe er frit, demokratisk og retfærdigt Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, valget, folkeafstemningen og den nye afstemning, der skal finde sted den 15. december, viser, at der efter flere årtiers blodigt diktatur nu er ved at opstå et ægte demokrati i Irak. Det er en succes for den irakiske befolkning, som med sin valgdeltagelse har vist, at den ønsker at give et kraftigt bidrag til fredsskabelsen i Mellemøsten. Selv om der må bringes store ofre, og selv om det koster flere hundrede uskyldige mennesker livet, er demokratitilhængerne nu ved at besejre det lille mindretal, som udøver terror i fundamentalismens navn. Det endelige mål er dog ikke nået endnu, og der skal stadig gøres en stor indsats for at besejre al-qaeda og dets allierede og for at skabe permanent stabilitet i Irak. Lidt forsinket og efter en række uoverensstemmelser er EU begyndt at give et vigtigt bidrag. Jeg er enig i de udtalelser, som Rådets repræsentant og kommissæren, fru Ferrero-Waldner, kom med. Vi skal dog gøre endnu mere for den irakiske befolkning, og det skal vi naturligvis sammen med FN, som med resolution 1546 har gjort det muligt for 35 lande at give et væsentligt bidrag til skabelsen af dette nye demokrati. Der er ikke blot tale om et økonomisk bidrag, sådan som det er tilfældet med den demokratifond, som FN har oprettet, men også om et politisk og militært bidrag. Mange europæere deltager i fredsmissionen, og vi bør være taknemmelige for den indsats, de har gjort og fortsat gør - hvor de også sætter deres liv på spil - for at give et væsentligt bidrag til Iraks genopbygning. Disse militærfolk og civile, hvoraf mange er italienere, har pustet liv i tusindvis af projekter for at udvikle infrastrukturen inden for landbrug, transport, undervisning og kultur. Denne successtrategi gør det muligt at reducere antallet af tropper, og de vil forlade Irak efter aftale mellem dem og Baghdads retmæssige regering. Mange af dem, der kritiserede fredsmissionen, har i dag ændret opfattelse og er ved at blive klar over dens vigtighed. Hr. formand, jeg vil slutte af med at minde om, at det under alle omstændigheder ville være forkert at tro, at det er tilstrækkeligt at løse Irak-konflikten for at skabe fred i Mellemøsten. Vi mangler stadig at løse konflikten mellem Israel og Palæstina ved hjælp af et vigtigt bidrag fra EU, idet vi skaber sikkerhed for Israel, og idet der oprettes en palæstinensisk stat Lilli Gruber (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, demokrati er ikke bare et formelt spørgsmål, men har brug for rødder, der endnu ikke er blevet plantet i Irak. Vi bør langt om længe se realiteterne i øjnene. Kurderne stemte, fordi de har udsigt til deres provinsers uafhængighed, shiiterne stemte stemte for at adlyde deres religiøse ledere, og de få sunnitter stemte for ikke at blive fuldstændig glemt i den nye tilrettelæggelse af landet. De grundlæggende betingelser for, at demokratiet kan slå rod, er økonomisk sikkerhed, et velfungerende statsapparat og alle borgeres lighed for loven. Virkeligheden er, at det projekt, der tog sigte på at eksportere demokrati på bombeflyenes vinger, er slået fejl, og at vestlige magters militære besættelse af landet i dag forhindrer ethvert solidt og konkret fremskridt. Desuden er Irak blevet et eksportland, og her tænker jeg ikke kun på olie. Sådan som attentaterne i Jordan har vist, eksporterer Irak i dag sin terrorisme. De selvmordsbombere, som sprængte sig selv i luften, var faktisk irakere. En kvinde, som skulle have deltaget i attentaterne, men som overlevede, forklarede, at en stor del af hendes familie blev slået ihjel under de amerikanske angreb i sunnitternes område. Derfor anmoder også jeg kraftigt om en FN-undersøgelse af de amerikanske styrkers brug af de forbudte bomber med hvidt fosfor. Irak ligner således i bekymrende grad et nyt Afghanistan. Bush ville bekæmpe terroristerne i Afghanistan for ikke at blive nødt til at gøre det andre steder, men i dag er der allerede terrorister andre steder, og vi spørger os selv, hvor langt de når. Europa er således nødt til at tage to udfordringer op, nemlig blindheden hos dem, der bliver ved med at hævde, at den irakiske kampagne har været en succes, og selvmordsplanerne hos dem, der hver eneste dag viser, at den har været en tragisk fiasko. Hvis vi skal ud af denne blindgyde, har vi hverken brug for propaganda eller positive historier, men for klarsynethed og modige statsmænd, som er i stand til at indrømme deres fejl og fastlægge en ny strategi, nemlig en fredsstrategi James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, desværre er de antiamerikanske holdninger hos visse mennesker i Europa så stærke, at jeg føler, at nogen endda får en forskruet tilfredsstillelse ved det kaos, der

7 16/11/ hersker i Irak. Det er naturligvis de samme mennesker, der ville have været ganske tilfredse med at lade Saddams tyranni gå uforstyrret videre. Det var naturligvis forkert af Blair og Bush at forlade sig på og udbrede falske oplysninger for at retfærdiggøre invasionen af Irak, men fjernelsen af Saddam var rigtig og nødvendig. Man er nødt til at finde en løsning på den nuværende situation. Det centrale er at sikre, at orden vinder over terror, så der virkelig kan indføres demokratisk stabilitet. Der betales en stor pris, og jeg vil gerne have lov til at udtrykke anerkendelse for de ofre, som de amerikanske, britiske og andre styrker yder i forsøget på at skabe orden i dette land, der er hærget af strid. Jeg beklager, at hverken Rådet eller Kommissionen fandt det påkrævet at udtrykke taknemmelighed for dette offer. Man må sige, at det er typisk for EU's spil for galleriet, at man nu ønsker at docere om Iraks fremtid. EU har meget lidt troværdigt at bidrage med, for da det gjaldt, overlod EU og de fleste af EU's medlemsstater de seje træk til andre Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, det irakiske folk har vedtaget en foreløbig forfatning, og det er efter vores mening et stort fremskridt. Befolkningens store deltagelse i valgprocessen giver grund til optimisme vedrørende det spirende demokrati. Landets udvikling åbner ganske afgjort døren for et fremtidigt partnerskab mellem Irak og EU, særlig i forbindelse med EU's naboskabspolitik og fred i Maghreb-regionen, og i den forbindelse takker jeg fru Ferrero-Waldner for de forpligtelser, hun har indgået på Kommissionens vegne. Der er mange udfordringer i dette partnerskab, f.eks. demokratisk stabilisering af Irak, oprettelse af en ægte og ikke længere formel retsstat, respekt for grundlæggende friheder og minoriteters rettigheder og også overgangen fra en krigs- til en fredsøkonomi og fra statskontrolleret økonomi til markedsøkonomi, anvendelse af oliekilder til diversificering til fremme af landbrug, industri og tjenester, og endelig genopbygning af uddannelses- og sundhedsplejesystemerne, der er blevet ødelagt efter så mange års autoritært styre, embargoer og krig. Der er imidlertid en række forudsætninger for dette partnerskab. Den endnu usikre udvikling i Irak kræver, at vi udviser den yderste opmærksomhed. Vi kan ikke blot afvise amerikanernes brug af bomber med hvid fosfor i Falluja - hvis oplysningerne viser sig at være rigtige. Der skal iværksættes en undersøgelse. Et af vores mål er at erstatte de udenlandske styrker med en fredsbevarende ordning i FN's regi. Med valgene i december skal irakerne kunne vælge en regering og et parlament, som er repræsentativt for den menneskelige og politiske balance i Irak. I den forbindelse kan den føderale institutionelle ramme være passende. EU skal sætte sig som mål at begrænse de forskellige former for fundamentalisme, bekæmpe teorien om civilisationernes såkaldte sammenstød og bygge hele Maghreb-regionen på grundlag af fælles værdier Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, mere end amerikanske soldater er blevet dræbt og mere end såret, siden de militære operationer blev indledt mod Saddam Husseins regime i Irak. Iraq Body Count, en britisk forskergruppe, har på grundlag af rapporter fra nyhedsbureauer og avisberetninger skønnet, at over irakere er blevet dræbt, mens andre sætter antallet af ofre til Ratificeringen af forfatningen er et stort skridt i retning af genopbygningen i Irak. 225 politiske grupper og koalitioner har tilmeldt sig parlamentsvalget, der afholdes den 15. december, og parlamentet skal vælge en ny regering inden den 31. december i år. Dette demokratisk valgte parlament, som kommer til at omfatte sunni-medlemmer, vil kunne foretage ændringer af forfatningen i løbet af de kommende seks måneder. Folkeafstemningen om den irakiske forfatning giver os yderligere grund til at håbe, at islam og principperne i et liberalt demokrati kan forenes i Mellemøsten og Centralasien i form af et såkaldt muslimsk demokrati. Perioden med midlertidige regeringer og overgangsregeringer er ved at rinde ud i Irak, og i kølvandet på dem dukker der en demokratisk politisk kultur frem. Samtidig er situationen fortsat kendetegnet af uophørlige angreb fra terrorister og den konstante mulighed for, at der udbryder borgerkrig Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, det internationale samfund har hilst resultaterne af folkeafstemningen velkommen som et vigtigt skridt mod demokrati i Irak. Og det er det også, hvis man kun ser på valgdeltagelsen og tallene fra resultatet. Jeg er dog bange for, at man danner sig sit helt eget billede af, hvordan virkeligheden ser ud for Irak. Men vi kan ikke ignorere de faktiske omstændigheder, for de alvorlige mangler inden for sikkerheden eksisterer stadig. De centrifugale tendenser i de etniske og religiøse samfundsgrupper styrkes i stedet for gradvist at dæmpes, og de undergraver målet, der er Iraks nationale samling, identitet og suverænitet. Flertallet af sunni-muslimerne holder sig bevidst uden for politiske processer. Den politiske genopbygningsproces fører til dannelsen af en løs stat i mindst tre hastigheder. På den ene side glæder vi os over fremskridtene hen imod et demokratisk Irak, på den anden side er et shiitisk præstestyre ved at blive dannet i det sydlige Irak, og en kvasi-uafhængighed for kurderne er ved at blive dannet i det nordlige Irak. Konsekvenserne for freden og stabiliteten er indlysende. Under disse betingelser planlægges det valg, der skal udpege det nye irakiske parlament. Jeg er dog bange for, at de bønner og håb, der er blevet udtrykt her i dag, ikke

8 12 16/11/2005 svarer til den barske virkelighed med militær besættelse og de alvorlige strategiske fejl, som USA bliver ved med at gøre. Et gammelt arabisk ordsprog siger: "hellere 100 års tyranni end et års kaos". Selv om Saddam Husseins tyranni er væltet, bringer de forhold, der skabes fra dag til dag, Irak ud i mange års kaos Lord Bach, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke alle, der har deltaget i denne forhandling. Dette spørgsmål giver anledning til stærke følelser og synspunkter, og de er også kommet til udtryk rundt om i salen her til formiddag. Jeg håber imidlertid, at vi kan være enige om mindst to ting. For det første, at det er glimrende og positivt, at Saddam Hussein ikke længere er ved magten i Irak. For det andet kan vi blive enige om, at eventuelle overtrædelser af menneskerettighederne, der måtte være begået, siden han blev fjernet fra magten, bør undersøges og behandles på en korrekt og fornuftig måde. Jeg er meget taknemmelig for det, kommissæren havde at sige, og for Kommissionen fremragende indsats. Det er korrekt at påpege, at EU har bidraget til FN's kontor for støtte til forfatningsprocessen både økonomisk og gennem udsendelse af eksperter. Den irakiske regering har anmodet om, at EU stiller valgobservatører til rådighed, og selv om det, som kommissæren sagde, i øjeblikket ikke er muligt at udsende en fuldstændig valgobservatørmission, vil Rådet nøje undersøge, hvad vi kan gøre for at overvåge og yde støtte til valget. Med hensyn til menneskerettighederne understregede Rådet i sine konklusioner efter mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 7. november vigtigheden af, at menneskerettighederne overholdes fuldt ud i Irak. Rådet understregede EU's stærke modstand mod brugen af dødsstraf. Det bemærkede med bekymring de seneste rapporter - herunder fra FN - om overtrædelser af menneskerettighederne begået af de irakiske sikkerhedsstyrker og opfordrede indtrængende den irakiske regering til at undersøge disse påstande. EU står parat til at yde yderligere støtte. Samtidig glædede Rådet sig over forbedringerne af menneskerettighedssituationen, siden Saddam Hussein blev fjernet, og fordømte terroristernes grufulde handlinger siden da, hvilket vi alle bør gøre. Spørgsmålet om koalitionsstyrkerne er blevet taget op i løbet af forhandlingen, og det er bestemt et vigtigt spørgsmål. Men de ærede medlemmer må tilgive, at jeg nævner, hvad præsident Talabani, den kurdiske leder, hvis folk led så frygteligt under Saddam Hussein, sagde så sent som sidste weekend: "En umiddelbar tilbagetrækning ville være en katastrofe og føre til en form for borgerkrig. Vi vil miste det, vi har opnået ved at befri Irak for den værste form for diktatur... I stedet for et demokratisk og stabilt Irak vil vi få borgerkrig i Irak, vi vil få uro i Irak, og det vil påvirke hele Mellemøsten". For mig at se er det en vigtig udtalelse fra den irakiske præsident på dette tidspunkt. Iraks befolkning har udvist et stort engagement i demokratiet. De mødte op i milliontal og under de vanskeligste omstændigheder for at godkende en ny forfatning, der vil tjene som rettesnor for deres land og beskytte deres rettigheder. Hvis denne dynamik kan opretholdes frem til valget i december, tror jeg, at Irak står foran et vigtigt vendepunkt, og med valget af en ny regering går Irak ind i en ny fase. Lederne af Iraks første forfatningsmæssigt valgte regering står i stor gæld til landets befolkning. De vil lægge deres tillid og deres fremtid i hænderne på disse ledere, og disse ledere skal have respekt for den tillid. Det betyder, at nationens interesser skal sættes over politiske og personlige ambitioner eller etniske og religiøse interesser. Den nye regering er nødt til at være virkelig repræsentativ, hvis den skal overleve. Den må heller ikke spilde tiden, men straks gå i gang med arbejdet. Det betyder, at den skal garantere sikkerhed, sundhed, uddannelse, beskæftigelse og naturligvis overholdelse af menneskerettighederne. Terrorisme og usikkerhed er fortsat de største hindringer for politiske fremskridt og genopbygning. Vi må ikke undervurdere de kommende udfordringer, og det tror jeg heller ikke, at Europa-Parlamentet gør. Der er stadig lang vej endnu, og store risici, som vi alle kender til, truer disse processer. Dette spæde demokrati kræver støtte i et stykke tid fremover. Det internationale samfund har allerede gjort meget, og EU kan være stolt af sine resultater: Vi har samarbejdet med FN og andre og afsat betydelige ressourcer til at yde støtte til den politiske overgangsfase og genopbygningen. Vi har alle værdifuld ekspertise og erfaring med demokratiopbygningen at dele ud af. Den irakiske regering har udtrykt taknemmelighed for EU's betydelige bidrag og har bedt om mere. Vi må ikke svigte Irak Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er korrekt, at EU tidligere har været splittet over Irak, men det er også korrekt, at vi nu er fælles om at opbygge et nyt Irak, og det er det vigtigste nu. Vi kan ikke blive ved med at kigge bagud. Vi skal opbygge et stabilt Irak, og selv om hr. Watson har ret i, at jeg understregede de positive ting, vi har udrettet, er det også helt klart, at den bagvedliggende situation er meget vanskelig. Derfor sagde jeg, at vi ikke kan sende en valgobservatørmission til Irak, hvilket jeg ellers ville have gjort. Det er for farligt for vores folk, og de ville ikke kunne udføre deres opgave ordentligt. Hvad ville alternativet være? Vi har faktisk ikke andre muligheder end at forsøge at samarbejde. Naturligvis er udfordringen kolossal, og jeg mener, at den irakiske regering og landets befolkning har udvist stort mod i

9 16/11/ denne situation. Det er korrekt, hvad min kollega netop sagde. Resultatet af valget var temmelig opmuntrende og virkelig forbavsende under disse vanskelige omstændigheder. Det viser, at den almindelige iraker ønsker stabilitet og fred, men der findes også et mindretal, et meget stærkt mindretal, der naturligvis er ekstremistisk og radikalt, som prøver at undergrave alle det internationale samfunds og den irakiske regerings bestræbelser. Det var ikke min hensigt at være ensidig, og måske kunne jeg have udtrykt mig tydeligere. Med hensyn til tortur og de seneste begivenheder må vi se, om alle påstandene er sande. Hvis de er, må vi slå fast, at menneskerettigheder, som Lord Bach netop sagde, er en del af vores meget stærke værdier, og netop de værdier vi ønsker at eksportere til Irak og få taget i betragtning der. I dag hørte jeg, at den irakiske premierminister allerede har sagt, at han selv ville nedsætte en komité, der skal undersøge alle tilfælde af tortur udført af irakerne selv. Det kan vi bidrage til gennem EUJUST LEX og ved at opbygge en politistyrke, der ikke udøver tortur, men som kender grænserne og forsøger at genoprette ro og orden. Derfor er vi i gang med en langvarig proces, og vi er nødt til at blive i Irak længe endnu for at genskabe stabiliteten i landet. Det er også meget vigtigt for hele regionen. Jeg arbejder også med hele regionen inden for det bredere initiativ for Mellemøsten, og vi vil ligeledes samarbejde med amerikanerne i denne sag Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. (Mødet udsat kl , idet man afventede rådsformanden Margaret Becketts ankomst, og genoptaget kl ) FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT Næstformand Klimaændringer - At vinde kampen mod den globale klimaændring Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om redegørelser fra Rådet og Kommissionen om klimaændringer og betænkning (A6-0312/2005) af Wijkman for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om at vinde kampen mod den globale klimaændring (2005/2049(INI)) Margaret Beckett, formand for Rådet. - (EN) Fru formand, der hersker nu nærmest fuld enighed om, at klimaændringer er et alvorligt og påtrængende problem. IPCC forudsiger, at de globale temperaturer kan stige med helt op til 5,8 C i Ifølge et forsikringsselskab vil de skønnede omkostninger ved den globale opvarmning kunne blive fordoblet til 150 milliarder amerikanske dollars om året i løbet af de næsten 10 år, hvilket vil medføre skadesanmeldelser på mellem 30 og 40 milliarder amerikanske dollars. Der er en del, der tyder på, at hedebølgen i Europa i 2003 var påvirket af den globale opvarmning, og, som medlemmerne vil huske, førte til dødsfald og kostede 13,5 milliarder amerikanske dollars. Disse begivenheder og deres tilhørende prissedler bringer virkeligheden med, hvad ukontrollerede klimaændringer vil betyde for os, meget tæt på. Det er klart, at omfanget af problemet med klimaændringer er kolossalt, og at det er påtrængende, og derfor har Det Forenede Kongerige besluttet at gøre klimaændringer til en prioritering for vores formandskaber for både G8 og EU har været et kritisk år for den internationale politik for klimaændringer. Kyoto-protokollen er trådt i kraft. EU's ordning for handel med emissioner er i gang, og ved udgangen af året indleder vi diskussionerne om yderligere foranstaltninger efter 2012, og det vender jeg tilbage til. G8 udgør kun en lille - om end central - gruppe af lande, men de fremskridt, vi har gjort der, vil forhåbentlig få stor betydning. Diskussionerne på G8-topmødet i juli sluttede med et ambitiøst kommuniké. Her var alle medlemmerne, også USA, enige om, at menneskets aktiviteter spiller en rolle for den globale opvarmning, og om behovet for hurtige foranstaltninger. Der var også enighed om en handlingspakke til bekæmpelse af klimaændringerne ad en række forskellige veje: energieffektivitet, renere elproduktion, forskning og udvikling, finansiering af renere energi, forvaltning af virkningerne af klimaændringerne samt bekæmpelse af ulovlig skovhugst. G8-landene har indgået en aftale med Verdensbanken og andre udviklingsbanker om at forbedre finansieringen af ren teknologi og som noget meget vigtigt, har de også accepteret at indlede en ny dialog mellem G8 og andre lande med betydelige energibehov vedrørende klimaændringer, ren energi og bæredygtig udvikling. Det første møde inden for denne dialog fandt sted i London den 1. november. Mexico har tilbudt at være vært for det andet møde til næste år. EU's medlemsstater var nogle af de første til i 1990'erne at erkende farerne ved den globale opvarmning, sammenhængen med menneskets aktiviteter og behovet for at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Helt tilbage i 1991 udsendte Kommissionen Fællesskabets første strategi for en begrænsning af CO 2 -emissioner og forbedring af energieffektiviteten. I lyset af EU's forpligtelser under Kyoto-protokollen stod det snart klart, at det måtte gøres noget mere. Så blev det europæiske program for klimaændringer lanceret i I dag går EU foran, f.eks. ved at fokusere på emissionen fra luftfarten, og vi glæder os meget over Kommissionens nylige meddelelse om en reduktion af luftfartens betydning for klimaændringerne. Kommissionen annoncerede sin støtte til, at emissioner fra luftfarten skulle medtages i EU's ordning for handel med emissioner, og det er meget opmuntrende; vi ser

10 14 16/11/2005 frem til at skabe fremskridt på det område og prioriterer det i vores formandsperiode for EU. I Europa er der klar en erkendelse af, at energieffektivitet har stor betydning for, at vi kan møde udfordringerne ved klimaændringerne, og der arbejdes allerede på at skabe besparelser gennem energieffektivitet over hele Fællesskabet. Direktivet om energitjenester, som vi håber at kunne vedtage inden årets udgang, ventes at blive et udfordrende første skridt, mens Kommissionens grønbog om energieffektivitet, der blev offentliggjort sidst i juni måned, skal danne grundlag for Europas fremtidige strategi for energieffektivitet frem til Men på trods af dette store arbejde og alle disse bestræbelser er det klart, at emissionerne i EU ikke nedbringes så hurtigt, som vi ønsker, og at det haster med at indføre foranstaltninger i alle sektorer, både på nationalt plan og på EU-niveau. Så jeg glæder mig over Kommissionens beslutning om at iværksætte en ny fase af det europæiske program for klimaændringer, så vi kan se på, hvad der ellers kan gøres. Sideløbende hermed er Kommissionen og Rådet i færd med at udvikle en EU-strategi på mellemlangt og langt sigt til løsning af problemerne med klimaændringer og vil rapportere om de hidtidige fremskridt på Det Europæiske Råds møde i december. Her bliver Parlamentets bidrag af central betydning, så den beslutning, De udarbejdede for nylig, er et fantastisk værdifuldt bidrag til denne proces. Det britiske formandskab har bestræbt sig på at skabe ny dynamik i den bredere internationale proces, hvor EU spiller en så vigtig rolle. Derfor satte vi klimaændringer på dagsordenen for vores EU-topmøder med Kina og Indien. Disse to lande er særligt vigtige partnere for EU i forbindelse med løsningen af problemet med klimaændringerne. På begge topmøder var der nyttige bilaterale diskussioner om energisikkerhed og - effektivitet. Et centralt aspekt ved partnerskabet med Kina er et nyt initiativ om nær-nul-emissioner for kul med kulstofbinding og -oplagring for at løse den centrale udfordring med drivhusgasemissioner fra kul. Vi har også aftalt et nyt partnerskab med Indien. Topmødet mellem EU og Rusland var ligeledes en fremragende mulighed for at overveje, hvilke erfaringer vi kan dele vedrørende gennemførelsen af Kyoto-protokollen for at sikre, at mekanismerne under protokollen er på plads så hurtigt som muligt. I september mødtes landbrugsministrene for første gang med miljøministrene for at drøfte klimaændringernes betydning for landbruget i EU. Vi satte også klimaændringerne på dagsordenen for rådsmøderne om energi, transport og konkurrence. Alle disse aktiviteter leder frem mod det første møde i december for Kyoto-protokollens parter i Montreal, hvor parterne i henhold til protokollen vil indlede drøftelser om den næste periode efter Jeg vil gerne gøre helt klart, at EU og Det Forenede Kongerige holder fast i deres engagement i selve Kyoto-protokollen og i FN's rammekonvention om klimaændringer. Som vores premierminister Tony Blair sagde i denne uge ved overborgmesterens festmiddag i London, har verden brug for en ramme med de nødvendige mål, som skal anvendes fornuftigt og intelligent over det rette tidsrum og bringe os frem til tiden efter Måske skal jeg bede kollegerne især bemærke brugen af orden "mål", fordi Det Forenede Kongerige gentagne gange har erklæret, at formelle aftaler med indbyggede mål er absolut nødvendige for enhver ordning vedrørende klimaændringer, ikke mindst fordi de skaber incitamenter og sikkerhed for erhvervslivet. Den uformelle G8-proces er også kolossalt vigtig, men den fungerer som et supplement. Den er ikke og var aldrig tænkt som en erstatning for Kyoto-protokollen eller for FN-konventionen. Jeg håber, at man i Montreal vil bygge videre på det arbejde, som vi har udført i år under begge formandskaber. I Montreal vil man hovedsagelig fejre et vigtigt resultat: Kyoto-protokollens ikrafttræden. Der har været perioder, hvor det så ud til, at det aldrig ville ske, men EU arbejdede stædigt videre på at sikre et resultat, og nu står vi her med verdens eneste troværdige, bindende, internationale aftale om begrænsning af drivhusgasemissionerne. EU udarbejdede sin forhandlingsposition for Montreal på Rådets møde (miljø) i oktober. Først ønsker vi en aftale om Marrakesh-aftalerne - de beslutninger, der skal udgøre selve reglerne for protokollen. For det andet ønsker vi en aftale om en overholdelsesmekanisme for at sikre, at alle protokollens parter overholder dens regler. For det tredje ønsker vi at forbedre funktionen af Kyotomekanismerne - og her taler jeg især om mekanismen for bæredygtig udvikling. Handel med emissioner, mekanismen for bæredygtig udvikling og en fælles gennemførelse er alle centrale aspekter af protokollen og vil fortsat have stor betydning i de kommende år. Endelig vil man på Montreal-konferencen kigge fremad og begynde diskussionerne af, hvad der sker, når den første periode af Kyoto-forpligtelserne slutter i Dette sidste emne vil formentlig blive langt det vanskeligste og også det vigtigste aspekt. Der kan ikke herske tvivl om, at vi ønsker at bygge videre på Kyotoprotokollen efter 2012, og at vi er nødt til at sætte gang i den diskussion i henhold til artikel 3, stk. 9, i protokollen for at overveje EU's fremtidige forpligtelser sammen med de øvrige parter i Kyoto-protokollen. Men det er også helt klart, at hvis en global ordning vedrørende klimaændringer skal være virkeligt effektiv, er vi nødt til at sikre en bredere deltagelse, end det i øjeblikket er tilfældet under protokollen. I Montreal vil vi undersøge mulighederne for at skabe en ramme til efter 2012, som er baseret på erfaringerne fra Kyoto-protokollen, som den ser ud nu, og som omfatter så mange lande som muligt.

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 30. august 2014 (OR. en) EUCO 163/14 CO EUR 11 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Ekstraordinært møde i Det Europæiske

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Burma/Myanmar (2012/2604(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 18-21 i

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2015 C(2015) 7100 final UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN af 23.10.2015 om hvorvidt Tysklands og Østrigs genindførelse af kontrol ved de indre grænser er nødvendig og

Læs mere

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002), P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES Formand. Åbning af mødet. EU og Irak

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES Formand. Åbning af mødet. EU og Irak 3-001 3-002 3-003 FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES Formand 3-004 (Mødet åbnet kl. 9.05) 3-005 Åbning af mødet EU og Irak 3-006 Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0198/2005) af Dimitrakopoulos

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV 63((&+ 5RPDQR3URGL Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV Hr. formand, ærede medlemmer, Det er mig en stor fornøjelse at være her i dag sammen med Dem. Debatten

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 24.10.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0230/2009 af Spiridon Andriopoulos, græsk statsborger, om de græske myndigheders manglende hensyntagen

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0045/2011 af Christian Frener, østrigsk statsborger, om manglende overholdelse af EU's udbudsprocedure

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

ADDENDUM til UDKAST TIL PROTOKOL 1 for samling i Rådet (transport) mandag den 29. marts 1999 i Bruxelles

ADDENDUM til UDKAST TIL PROTOKOL 1 for samling i Rådet (transport) mandag den 29. marts 1999 i Bruxelles RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. maj 1999 (24.06) (OR. f) 7070/99 LIMITE PV/CONS 15 TRANS 75 ADDENDUM til UDKAST TIL PROTOKOL 1 for 2169. samling i Rådet (transport) mandag den 29. marts

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere