ONSDAG DEN 16. NOVEMBER 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ONSDAG DEN 16. NOVEMBER 2005"

Transkript

1 3-001 ONSDAG DEN 16. NOVEMBER FORSÆDE: Gérard ONESTA Næstformand Åbning af mødet Om en måneds tid skal de stemme igen, denne gang for at vælge en ny regering, der hurtigt vil skulle løse vigtige opgaver som planlægning og levering af hårdt tiltrængte tjenester, der vil give håb om en lysere og bedre fremtid for millioner af irakere (Mødet åbnet kl. 9.00) Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand, tillad mig et øjeblik at vende tilbage til en beklagelig hændelse, som fandt sted i går i forbindelse med den antiabortudstilling, som de polske medlemmer af Parlamentets Gruppe for Selvstændighed og Demokrati havde organiseret. Fru Gomes og jeg blev ikke kun skubbet til, ja, næsten slået, men også kaldt fascister og nazister af denne gruppe. Det er uacceptabelt. Det var ikke min hensigt at klage til formanden, da udstillingen er blevet aflyst, og de skandaløse billeder, der sammenligner abort med holocaust, hvilket er helt absurd, er blevet trukket tilbage. Da min kollega imidlertid havde den frækhed at ringe til os for at klage over at være blevet kaldt fascist, vil jeg gerne også gøre opmærksom på, at vi selv blev kaldt nazister. Det er meget chokerende navnlig her i Parlamentet Formanden. - Tak for disse oplysninger, fru De Keyser. Som De bemærkede, er udstillingen blevet trukket tilbage, da forhandlingen i henhold til forretningsordenen skal finde sted her i Parlamentet og ikke ved hjælp af en udstilling udefra. Hvad angår de begivenheder, De lige har berettet om, foreslår jeg, at De forelægger sagen for Præsidiet for at se, hvordan der kan følges op på den Modtagne dokumenter: se protokollen Situationen i Irak efter folkeafstemningen om forfatningen Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Irak efter folkeafstemningen om forfatningen Lord Bach, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, denne forhandling kommer på et kritisk tidspunkt i den politiske overgangsfase i Irak. Da Parlamentet sidst diskuterede Irak med Kommissionen og Rådet i juli, var Iraks politiske ledere i færd med at forhandle om en ny forfatning. For en måned siden stemte irakerne for denne forfatning, som for første gang vil give dem garanti for deres frihed, sikkerhed og menneskerettigheder. Folkeafstemningen om forfatningen er endnu et skridt for det irakiske folk på vejen mod demokrati, frihed og fred. Sidste måneds folkeafstemning var på mange måder bemærkelsesværdig. Sammen med valget i januar gav det irakerne deres første rigtige smagsprøve på demokratiet. De deltog for første gang i politiske beslutninger, der vil påvirke deres egen og deres lands fremtid. Det var ærefrygtindgydende, navnlig for dem af os, der kommer fra lande, hvor vi ofte tager vores friheder og demokratiet for givet, at se modet og beslutsomheden hos dem, der for første gang udøvede deres demokratiske ret og deltog i afstemningen, idet de trodsede vanskelige forhold og truslen om vold. EU's støtte til folkeafstemningen om forfatningen havde en betydelig indvirkning. Om et øjeblik vil kommissæren uden tvivl komme nærmere ind på den uvurderlige bistand, som Kommissionen har ydet til processen med sin støtte til den uafhængige valgkommission for Irak og til FN. FN har spillet og spiller fortsat en central og enestående rolle som støtte for gennemgangen af forfatningen og afstemningen om samme. FN's bistandsmission for Irak spillede en central rolle med sin bistand til den irakiske valgkommission under de vanskeligste forhold. Beslutningen om at godkende forfatningen banede vejen for parlamentsvalget i december. Det bliver endnu et stort skridt i den politiske overgangsfase, der til sidst skal føre til, at Irak påtager sig sin fulde rolle i det internationale samfund. Irak er naturligvis stadig et stykke fra at opfylde det ønske. Selv om et stort flertal af vælgerne stemte for forfatningen, viser resultaterne af folkeafstemningen, at der stadig er store kløfter mellem Iraks befolkningsgrupper, som der skal findes en løsning på. En revision af forfatningen vil blive gennemført hurtigt i den nye regerings embedsperiode. Dette giver irakerne en vigtig mulighed for at skabe bredere enighed om deres lands fremtid og vil bidrage til indførelsen af et politisk system, der repræsenterer alle befolkningsgrupper. Iraks politiske ledere er nødt til at finde løsninger på centrale politiske spørgsmål, herunder føderalisme, håndteringen af den politiske fortid og forvaltningen af landets naturressourcer. Utilfredsheden truer også valgprocessen. Det giver næring til den frustration og manglende indflydelse, som nogle befolkningsgrupper føler. Det skaber også den sympati, som ekstremister og terrorister udnytter til at opretholde en cyklus med vold og opstand. Derfor er det meget vigtigt, at Iraks politiske, etniske og religiøse ledere gør alt, hvad de kan, for at finde en løsning på disse spørgsmål. Vi håber, at

2 6 16/11/2005 det nye parlament og den nye regering er så repræsentative og dækkende som muligt. Videre til den internationale bistand til den irakiske politiske overgangsproces, hvor EU og det bredere internationale samfund har ydet betydelig og værdifuld støtte. Jeg ser frem til at høre kommissærens beskrivelse af Kommissionens uvurderlige og fortsatte bistand. Jeg vil gerne nævne et vigtigt skridt i retning af et tættere partnerskab mellem EU og Irak, nemlig underskrivelsen af den fælles politiske erklæring EU- Irak den 21. september. Den baner vejen for en løbende politisk dialog med Irak om spørgsmål af fælles interesse som fremme af forsvarlig forvaltning, beskyttelse af menneskerettigheder samt konfliktforebyggelse og -løsning. Under dette besøg understregede den irakiske regering, at den sætter meget stor pris på EU's bistand, navnlig støtten til forfatningsog valgprocesserne og arbejdet for at forbedre kapaciteten på retsstatsområdet, bl.a. via EUJUST LEXmissionen. Mange nabolande og andre regionale aktører arbejder koordineret på at yde et konstruktivt bidrag. Vi glæder os navnlig over forslaget fra Den Arabiske Liga om at samarbejde med Irak om en national dialogkonference, der skal finde sted tidligt næste år. Efter planen skal der afholdes et forberedende møde i Kairo om nogle få dage, den 19. november. Dette møde giver mulighed for at få skabt grundlaget for et internationalt engagement i perioden efter valget og støtte til den nye regering. Rådet har sendt en kraftig opfordring til andre stater i regionen, navnlig Syrien, om at støtte den politiske proces i Irak. Dette omfatter et samarbejde med Irak om at hindre terrorister og oprørere i at krydse grænsen og støtte til samme. Mens vi nærmer os dette skelsættende valg, bør vi overveje, hvilke følger dannelsen af en ny og langvarig irakisk regering kan få for vores forpligtelser over for Irak. Vores første målsætning må være at yde støtte til valgprocessen. Det er noget, den irakiske regering specifikt har anmodet om. EU vil yde støtte til processen i form af udsendelse af observatører til valghandlingen og støtte til irakiske valgobservatører. Jeg ved, at nogle af Dem var i Irak ved valget i januar. Jeg håber, at medlemmerne af Parlamentet igen får mulighed for at vise deres støtte til Iraks håbefulde parlamentarikere i december. Jeg har allerede sagt, at revisionen af forfatningen i den første del af den nye regerings mandatperiode bliver helt central. EU står klar til at yde aktiv støtte til disse vigtige bestræbelser, og vi er godt placeret til at yde ekspertrådgivning og teknisk bistand. På længere sigt skal vi også støtte den helt centrale sektor, som retsvæsenet udgør, og overveje, hvordan den kan forbedres. EU spiller en ledende rolle som donor for arbejdsgruppen vedrørende retsstaten, der skal koordinere donorernes og regeringens aktiviteter inden for denne sektor. Mandatet for EU's retsstatsmission i Irak, EUJUST LEX, udløber ved udgangen af juni Den irakiske regering har bedt om, at programmet forlænges og udvides til at omfatte yderligere uddannelse af juridiske embedsmænd samt politi- og fængselsbetjente. Rådet overvejer i øjeblikket sin reaktion på denne anmodning. En styrkelse af respekten for menneskerettigheder er også helt centralt. Irak har anmodet om hjælp til at udvikle sin kapacitet til at gennemføre menneskerettighedsprincipper og tiltræde centrale menneskerettighedskonventioner. EU befinder sig i en enestående position med hensyn til at yde denne form for støtte og rådgivning, og EU står klar til at yde endnu mere støtte på dette område. Både EU og Irak håber at kunne udvide og styrke deres partnerskab yderligere, efterhånden som den politiske proces bevæger sig fremad, gennem etablering af en kontraktbaseret politisk dialog og andre hensigtsmæssige kontraktbaserede forbindelser. Lad mig endnu en gang sige, at her, hvor Irak nærmer sig denne milepæl i sin politiske overgangsproces, er tiden inde til, at det internationale samfund yder sin fulde støtte til det irakiske folk. EU står sammen med andre i det internationale samfund i første række med hensyn til genopbygning og udvikling, og det skal vi fortsat gøre - som i så mange andre udviklingslande og lande, der er i gang med en genopbygning. Jeg ser frem til at drøfte dette med Parlamentet og høre de ærede medlemmers synspunkter. (Bifald) Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er næsten præcis fire måneder siden, at vi først diskuterede Irak, som Lord Bach var inde på. Jeg kan huske, at jeg dengang sagde, at det hårde arbejde kun lige var begyndt for irakerne. Det mente jeg virkelig. I dag har irakerne en forfatning. De vil snart vælge en forfatningsgivende regering. Men i dag er irakerne også klar over de betydelige skel, der stadig skal findes en løsning på i landet. De står nu over for to meget centrale udfordringer: på den ene side at sikre et valg, der omfatter alle befolkningsgrupper, i december og på den anden side, når de har klaret dette, at foretage en omfattende revision af forfatningen, der skal gøres mere repræsentativ. Vi stod last og brast med irakerne under forfatningsprocessen, og det vil vi også gøre under forberedelserne til valgprocessen og selve valget. Ved at yde yderligere 20 millioner euro i støtte var Kommissionen den eneste. der støttede FN og det FNledede støtteprojekt for forfatningen. Vi føler os som en del af en proces, der har givet irakerne mulighed for at

3 16/11/ udtrykke deres ønsker til forfatningen ved at afgive deres stemme på valgdagen. Med hensyn til valget husker De sikkert, hvor forhåbningsfuld jeg var i juli, hvor jeg gav udtryk for håbet om, at vi også kunne udsende en valgobservatørmission. Men i dag må vi acceptere oplysningerne om, at de sikkerhedsmæssige forhold gør dette umuligt. Det forhindrer os dog ikke i at yde støtte på andre og lige så effektive måder. Vi yder 30 millioner euro i støtte til FN's støtteprojekt til valget. Mens jeg står og taler, arbejder adskillige europæiske valgeksperter side om side med den uafhængige valgkommission for Irak og FN for at sikre en korrekt forberedelse af valget og ligeledes for at oprette et gennemsigtigt irakisk valgobservationssystem. Men vejen til demokrati og fred i Irak slutter ikke med valget. Den krydser også nødvendigvis vejen med regionalt samarbejde. Irak, landets naboer og de øvrige stater i regionen opfordres til at spille en hovedrolle ved at styrke det gode naboskab og forbedre den regionale sikkerhed. Det glæder mig virkelig at kunne sige, at generalsekretæren for Den Arabiske Liga, hr. Amre Moussa, også er taget til Irak nu, og at der vil blive afholdt en konference næste år sammen med de arabiske lande med henblik på at styrke dette forhold, der har lidt skade i de senere år. Irak bliver et føderalt Irak. Funktionsdygtige centrale institutioner skal støtte til den statsstruktur, som irakerne selv har valgt. For at nå dertil må der oprettes nogle hensigtsmæssige lovgivningsmæssige og institutionelle rammer. Man er nødt til hurtigt at finde frem til nogle levedygtige løsninger for at sikre de fortsatte fremskridt i retning af stabilitet og demokrati. Den eneste vej fremad er at sikre, at alle befolkningsgrupper kommer med. Vi skal også overveje, hvordan vi i EU bedst kan hjælpe med til at opbygge institutioner, der er befordrende for en fremgangsmåde, der omfatter alle befolkningsgrupper. Vi skal ligeledes fremme Den Arabiske Ligas og andre regionale aktørers - som f.eks. Jordans - bestræbelser på at fremme deltagelsen af alle befolkningsgrupper og den nationale forsoningsproces. Jeg er overbevist om, at Kofi Annans besøg for nylig havde en positiv virkning med hensyn til at fremme denne forståelse blandt de forskellige parter. Den politiske proces og stabiliteten i Irak er vigtig for alle os og for landets naboer. De seneste begivenheder i Jordan er en klar påmindelse til os om betydningen af, at denne proces med inddragelse af alle grupper skal lykkes; det er af central betydning for hele den politiske stabilisering af regionen. For de irakiske borgere er det meget vigtigt, at de virkelig får en følelse af frihed og har mulighed for at udøve denne frihed. I den henseende må vi ikke glemme, at de fleste irakere stadig kæmper for, at deres børn får mulighed for at gå i skole, for at deres hospitaler åbnes, så de kan at bekæmpe de mest almindelige sygdomme, for adgang til vand, arbejdspladser - de grundlæggende behov - og for deres levebrød. Det er en uholdbar situation for en befolkning i et hvilket som helst land og derfor også for den irakiske befolkning. Deres behov vil fortsat være det centrale fokus for vores bistand til Irak i Jeg vil gerne uddybe vores indsats. Vi har ydet støtte til den politiske proces. Desuden var vi sammen med USA værter for en vigtig konference - den internationale Irakkonference - i Bruxelles den 22. juni. Den bidrog i høj grad til at mobilisere den internationale støtte fra over 80 lande og organisationer til den irakiske overgangsregering og til institutionerne i overgangsperioden frem til valget i december. Vi har også hele vejen igennem støttet genopbygningen: Vi har leveret en bistandspakke på 580 millioner euro gennem Den Internationale Genopbygningsfond for Irak. Vi har hele tiden arbejdet i retning af at opfylde befolkningens grundlæggende behov såsom vand, sanitet, sundhedsvæsen og jobskabelse. Vi samarbejder også med to ministerier - energi- og handelsministeriet - om institutionsopbygning. Fremover ønsker vi at støtte den politiske proces op til valget. Vi ønsker også at nedsætte fælles arbejdsgrupper på områder af fælles interesse som samhandel og energi. Vi ønsker at støtte landets ansøgning om WTOmedlemskab, indlede forhandlinger om en EU-Irakaftale om handel og samarbejde og gøre fremskridt med oprettelsen af Kommissionens delegation i Baghdad i Unionen har meget at tilbyde ud over sin støtte til genopbygningsprocessen. Vi ønsker at være en betydningsfuld partner for Irak. Det ser irakerne frem til. Vi skal opfylde deres forventninger Giorgos Dimitrakopoulos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær, jeg har følgende kommentarer til Deres yderst interessante indlæg: Den første kommentar er til kommissærens sidste sætning. EU har faktisk en meget vigtig rolle at spille ud over genopbygningen, og spørgsmålet for os er, hvordan vi omsætter denne meget interessante idé i konkret politik. Min anden bemærkning drejer sig om afstemningen om forfatningen. Jeg er enig i, at afstemningen om forfatningen er en vigtig begivenhed, selv om der manglede respons fra en vigtig gruppe. En vigtig begivenhed, som imidlertid efterlader nogle meget vigtige problemer uløste. Der er f.eks. spørgsmålet om religion og religionens rolle, den føderale model, den nationale identitet og adgangen til naturressourcerne, navnlig olie. Den tredje kommentar vedrører valget. Valget er særdeles vigtigt, og især da det nye parlamentet, som der står i forfatningen, ikke kun skal arbejde med revisionen af forfatningen, men også med metoderne til gennemførelse af nogle af dens bestemmelser.

4 8 16/11/2005 Min fjerde kommentar drejer sig om et spørgsmål, som desværre stadig står åbent på trods af den indsats, der er gjort, og på trods af demokratiseringsprocessen. Det drejer sig om sikkerhed. Det er ikke, fordi jeg vil åbne en debat igen, som allerede har været ført både i Parlamentet, i Rådet og i de enkelte medlemslande. Jeg vil dog gerne sige følgende: Der er rigtig mange undersøgelser - og mange af dem er også blevet offentliggjort i dagblade i Deres land, hr. rådsformand - som sætter spørgsmålstegn ved, om der fortsat skal være fremmede tropper i Irak. Jeg vil gerne, som det sidste punkt, minde om det forslag, vi har drøftet i Europa- Parlamentet: Jeg mener, det er på tide at erstatte de fremmede tropper, der befinder sig i Irak, med en FNfredsstyrke Véronique De Keyser, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, jeg vil begynde med at lykønske Dem og give Dem Parlamentets fulde støtte til den indsats, De gør i dag, for at EU kan få indflydelse på genopbygningen af Irak. Jeg vil imidlertid vende tilbage til et ubehageligt punkt. Kort tid før krigen i Irak blev indledt, advarede general Morillon Parlamentet om, at ren krig ikke eksisterer. Man kunne imidlertid have håbet, at en uafhængighedskrig ville være mindre beskidt end andre krige. Det er den slet ikke. Efter de frygtelige billeder fra invasionen og skandalen med Abu Ghraib-fængslet er der nu det kontroversielle spørgsmål om de bomber med hvid fosfor, som angiveligt blev brugt til belejringen af Falluja, som er en oprørsby, men også en by, der er gjort til martyr. Historien har lært os, at der ikke kan skabes fred i et land ved at skjule de grusomheder, som er begået der. Her er der brug for en undersøgelse og søgen efter sandheden. Det officielle demokrati, som man forsøger at skabe i Irak, og forbindelserne med dette land, som vi forsøger at genopbygge, støder mod følgende indlysende kendsgerning, nemlig at der ikke kan eksistere demokrati uden sandhed. Saddam Hussein bliver dømt for de forbrydelser, han har begået, og højst sandsynligt for at anvende kemiske våben mod kurderne i Det er ganske enkelt et spørgsmål om retfærdighed. Sandheden om belejringen af Falluja, om dens brændte martyrer, og om hvor ansvaret ligger for at have anvendt våben, der er forbudt i henhold til Genève-konventionen fra 1980, er også en del af det, vi skal bidrage med til irakerne, ud over materiel bistand. Vi skal hjælpe dem med at opbygge deres retssystem, den såkaldte kapacitetsopbygning. Men vil det lykkes for os, hvis vi ikke også får dem til at føle, at der findes retfærdighed, og særlig international retfærdighed? Jeg opfordrer Dem derfor, hr. formand, til at forlange af koalitionsstyrkerne, at der udføres en uafhængig undersøgelse, og at retfærdigheden sker fyldest. Vi krævede i sin tid, at Saddam Husseins sag skulle prøves ved Den Internationale Straffedomstol. Den forbrydelse mod menneskeheden, som brugen af kemiske våben i Falluja, ville være, hvis den bliver bevist, berettiger fuldt ud dette skridt. Hvis vi imidlertid her i Parlamentet mener, at alt dette udelukkende er utopisk, hvilket budskab om håb kan vi så i dag sende til det irakiske folk? Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, da Saddam Hussein styrede Irak, blev landet meget rammende beskrevet som en massegrav under jorden og et torturkammer over jorden. Men efter to år og otte måneders krig, utallige dræbte irakere og over dræbte koalitionssoldater er det tydeligt, at livet i Irak ikke er stort bedre end tidligere. Baghdad var statistisk set det værste sted i verden at bo, selv før sikkerhedssituationen blev værre. Hvor meget værre er det så nu, hvor mere end 60 civile dræbes om dagen, og hvor antallet af angreb fra oprørernes side er næsten tredoblet på 18 måneder. Det er vanskeligt at vide, om koalitionstroppernes fortsatte tilstedeværelse under disse omstændigheder er en hjælp eller en hindring for en tilbagevenden til normale tilstande. Jeg er bange for, at jeg fornemmer på Rådets erklæring i dag, at man hviler lidt på laurbærrene, og jeg fornemmer samtidig en overraskende optimisme fra Kommissionens side. Der har været bemærkelsesværdige succeser på vejen mod demokrati. Irakerne har nu deres egen forfatning, de har deres egne sikkerhedsstyrker, og til december får de en demokratisk valgt regering. Der er endda tegn på, at sunnierne er på vej ind i politik og er klar til at stille op til valget, som f.eks. oprettelsen af den nationale offentlige demokratiske bevægelse i Anbarprovinsen i sidste uge. Ikke desto mindre står europæerne med en række alvorlige problemer. Der er tegn på øget ustabilitet i regionen. Beviser på grove overtrædelser af menneskerettighederne, herunder tortur og systematisk brug af summariske arrestationer, har anrettet alvorlig skade på koalitionens ry. Det bidraget til rekruttering af mange til oprørernes sag. Jeg har tre specifikke punkter. For det første Pentagons indrømmelse for få timer siden af, at USA brugte fosforbomber i Fallujah. EU må stille krav om en FNundersøgelse af brugen af disse forbudte våben. For det andet gårsdagens afsløring i dele af medierne af, at koalitionen tilbageholder mere end civile irakere, hvoraf kun 5 % nogensinde er blevet stillet for en domstol, og mange er blevet nægtet advokatbistand. Hvad er det for et eksempel at foregå med? For det tredje har EU's medlemsstater brug for en klar strategi for, hvordan vi trækker os ud. Hvis vi ønsker at bremse de voldelige oprøreres fremmarch på bekostning af moderate irakere, er der brug for noget, som Blair- Bush-alliancen hele tiden har manglet - nemlig en klart defineret afslutning.

5 16/11/ Europæerne var uenige om rationalet bag indsatsen i Irak. Vi må ikke stå delt med hensyn til betingelserne for, hvordan vi skal trække os ud. Vi må tale med Den Arabiske Liga, de irakiske myndigheder og andre regeringer i Mellemøsten med henblik på at opstille betingelserne og tidsplanen for vores tilbagetrækning, som vil gøre Irak til et mere stabilt og sikkert sted. Præsident Talabani har allerede gjort det klart, at det irakiske folk, og jeg citerer, "ser frem til den dag, hvor vi kan sige farvel til koalitionsstyrkerne". Europa skal arbejde hen imod dette mål Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, min gruppe agter også at støtte de foranstaltninger, som Rådet og Kommissionen præsenterede her, og dette sker for at give irakerne mulighed for en fredelig og demokratisk fremtid. Jeg vil imidlertid gerne komme specifikt ind på noget, som lord Bach sagde, nemlig at vi europæere vil overtage en ledende rolle i spørgsmålet om demokrati og menneskerettigheder i Irak. Lord Bach, i så fald skal vi imidlertid både have modet og styrken til at sørge for at lægge os i selen for, at vores NATO-partnere ikke til stadighed overtræder international ret, og vi skal afgive et løfte herom. Hvad er læren af Abu Ghraib og af Guantánamo? Fangerne i Guantánamo har fortsat ikke nogen rettigheder og nyder ingen retsbeskyttelse. Forholdene er alarmerende. Kan vi så virkelig lade os ryste af den kendsgerning, at de ansvarlige i Irak også lader hemmelige fængsler opføre? Hvor er det internationale samfunds og EU's demokratiske forbillede? Det er intet mindre end kynisk, hvis hr. Rumsfeld udsteder en ny forordning om tortur, hvori der står, at hunde ikke længere må anvendes som tortur- og forhørsmiddel, hvorimod overholdelsen af Gèneve-konventionen ikke nævnes med ét ord. Det er de punkter, som jeg forventer en nærmere forklaring af. Er De klar over, hvad hvid fosfor er? Er De klar over, hvordan hvid fosfor fungerer, som amerikanerne - hvilket de nu også har indrømmet - anvendte i Falluja? Det er brandstiftelse, det er ildspåsættelse af mennesker, og der findes ikke noget middel, heller ikke vand, som kan slukke denne brand. Det er en tilintetgørelse, som er i strid med folkeretten. Disse midler blev anvendt her. Lord Bach, når De nu i en ni minutter lang tale redegjorde for de positive sider, vil De ikke virke overbevisende, før De kræver, at EU, Rådet - og det netop under britisk føring - går i brechen for, at amerikanerne endelig underskriver den internationale konvention, således at vi igen virker troværdige på den internationale scene. Ellers vil de instrumenter, som vi ønsker at støtte med fuld kraft, ikke virke. Derfor opfordrer jeg Dem til, at De ikke alene sørger for, at der bliver iværksat en undersøgelse, men også, at amerikanerne underskriver den internationale konvention, som folkeretligt entydigt forbyder anvendelsen af hvid fosfor. Hvis det ikke sker, vil vi ikke kunne støtte freden i Irak aktivt Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand, i årevis har Europa og USA lukket øjnene for det frygtelige diktatur i Irak, for Irak leverede olie. I stedet for i tide at støtte Iraks opposition, blev en intervention udefra gennemtvunget med falske argumenter og uden FN's godkendelse. Denne voldelige og ensidige gennemtvingelse af en stormagts opfattelser og interesser får dele af det shiitiske flertal til at vende de vestlige besættere ryggen og foretrække et teokratisk diktatur efter iransk model. Det er positivt, at det i mellemtiden har vist sig at være muligt at gøre en ende på den situation, hvor den kurdiske nordlige del og den shiitiske sydlige del af landet var besatte områder, der var undertrykt af det centrale område omkring Baghdad. Gennem føderalisme beskytter den nye grundlov disse tilbagestående områder mod undertrykkelse og udnyttelse, og det har 80 % af befolkningen gavn af. Et demokrati i de nye delstater har kun en chance for at lykkes, hvis den udenlandske militære tilstedeværelse og udenlandske virksomheders dominans hurtigt bringes til ophør. Hvis de bliver der, betyder det en ny provokation, som fortsat fremkalder modstand. Hvornår ophører EUmedlemsstaternes militære tilstedeværelse, og hvordan støtter EU Iraks egne løsninger, således at Irak kan udkonkurrere den amerikanske virksomhed Halliburton, som det ikke lykkes at genoprette gas-, vand- og elektricitetsforsyningen? Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, 2005 vil gå over i historien som året med de hidtil mest frie valg i Irak. Sammenlign disse tre dages valg med landets erfaringer under Ba'ath-regimet i 35 år. De første 12 år var der slet ingen valg, og derefter var det kun parodier på valg. Sikke en kontrast, og sikke et politisk fremskridt! Det hører vi intet om her i Parlamentet. Den interne og eksterne trussel mod Iraks genopbygning fortsætter ganske vist. Et føderalt Iraks fremtid ser derfor meget skrøbelig ud. Det berører også Europa, forsikrede en prominent irakisk politiker mig først på ugen. Hvis de destruktive kræfter vinder, er vores kontinent faktisk stadig inden for skudlinjen. Jeg vil spørge Rådet og Kommissionen, hvad EU konkret kan gøre for den irakiske stat og befolkning i denne prekære situation. For det første skal EU udøve et kraftigt pres på Baghdads naboer, for at den terroristiske ild ikke blusser op på den anden side af grænsen. For det andet skal EU hjælpe med fundamentet for den demokratiske retsstat på begge sider af Tigris. "Vi skal og vil lære af europæerne," sagde min irakiske ven håbefuldt. Det vigtigste er, at vi ikke gør dette håb til skamme.

6 10 16/11/ Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg taler på vegne af det nye PSI. Irak rejser sig nu med møje og besvær, men også beslutsomt efter Saddam Husseins blodige og på mange måder vanvittige diktatur og efter de seneste års begivenheder, der utvivlsomt har banet vejen for forandringer, men som også har givet det irakiske folk dybe sår. Det næste skridt - som også skal finde sted med det internationale samfunds tilrettelæggelse - bør være en gradvis inddragelse af alle regionens arabiske lande i hele processen med demokratisering og bekæmpelse af terrorisme. Den fantastisk gode valgdeltagelse ved valget for nylig var en historisk begivenhed, men det er vores klare pligt at blive ved med at støtte irakerne og de frit valgte myndigheder, der nu regerer landet. Vi skal yde konkret bistand til de mange unge mennesker, som meget modigt og ofte på egen risiko ønsker at kæmpe for at gøre Irak til et land, der langt om længe er frit, demokratisk og retfærdigt Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, valget, folkeafstemningen og den nye afstemning, der skal finde sted den 15. december, viser, at der efter flere årtiers blodigt diktatur nu er ved at opstå et ægte demokrati i Irak. Det er en succes for den irakiske befolkning, som med sin valgdeltagelse har vist, at den ønsker at give et kraftigt bidrag til fredsskabelsen i Mellemøsten. Selv om der må bringes store ofre, og selv om det koster flere hundrede uskyldige mennesker livet, er demokratitilhængerne nu ved at besejre det lille mindretal, som udøver terror i fundamentalismens navn. Det endelige mål er dog ikke nået endnu, og der skal stadig gøres en stor indsats for at besejre al-qaeda og dets allierede og for at skabe permanent stabilitet i Irak. Lidt forsinket og efter en række uoverensstemmelser er EU begyndt at give et vigtigt bidrag. Jeg er enig i de udtalelser, som Rådets repræsentant og kommissæren, fru Ferrero-Waldner, kom med. Vi skal dog gøre endnu mere for den irakiske befolkning, og det skal vi naturligvis sammen med FN, som med resolution 1546 har gjort det muligt for 35 lande at give et væsentligt bidrag til skabelsen af dette nye demokrati. Der er ikke blot tale om et økonomisk bidrag, sådan som det er tilfældet med den demokratifond, som FN har oprettet, men også om et politisk og militært bidrag. Mange europæere deltager i fredsmissionen, og vi bør være taknemmelige for den indsats, de har gjort og fortsat gør - hvor de også sætter deres liv på spil - for at give et væsentligt bidrag til Iraks genopbygning. Disse militærfolk og civile, hvoraf mange er italienere, har pustet liv i tusindvis af projekter for at udvikle infrastrukturen inden for landbrug, transport, undervisning og kultur. Denne successtrategi gør det muligt at reducere antallet af tropper, og de vil forlade Irak efter aftale mellem dem og Baghdads retmæssige regering. Mange af dem, der kritiserede fredsmissionen, har i dag ændret opfattelse og er ved at blive klar over dens vigtighed. Hr. formand, jeg vil slutte af med at minde om, at det under alle omstændigheder ville være forkert at tro, at det er tilstrækkeligt at løse Irak-konflikten for at skabe fred i Mellemøsten. Vi mangler stadig at løse konflikten mellem Israel og Palæstina ved hjælp af et vigtigt bidrag fra EU, idet vi skaber sikkerhed for Israel, og idet der oprettes en palæstinensisk stat Lilli Gruber (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, demokrati er ikke bare et formelt spørgsmål, men har brug for rødder, der endnu ikke er blevet plantet i Irak. Vi bør langt om længe se realiteterne i øjnene. Kurderne stemte, fordi de har udsigt til deres provinsers uafhængighed, shiiterne stemte stemte for at adlyde deres religiøse ledere, og de få sunnitter stemte for ikke at blive fuldstændig glemt i den nye tilrettelæggelse af landet. De grundlæggende betingelser for, at demokratiet kan slå rod, er økonomisk sikkerhed, et velfungerende statsapparat og alle borgeres lighed for loven. Virkeligheden er, at det projekt, der tog sigte på at eksportere demokrati på bombeflyenes vinger, er slået fejl, og at vestlige magters militære besættelse af landet i dag forhindrer ethvert solidt og konkret fremskridt. Desuden er Irak blevet et eksportland, og her tænker jeg ikke kun på olie. Sådan som attentaterne i Jordan har vist, eksporterer Irak i dag sin terrorisme. De selvmordsbombere, som sprængte sig selv i luften, var faktisk irakere. En kvinde, som skulle have deltaget i attentaterne, men som overlevede, forklarede, at en stor del af hendes familie blev slået ihjel under de amerikanske angreb i sunnitternes område. Derfor anmoder også jeg kraftigt om en FN-undersøgelse af de amerikanske styrkers brug af de forbudte bomber med hvidt fosfor. Irak ligner således i bekymrende grad et nyt Afghanistan. Bush ville bekæmpe terroristerne i Afghanistan for ikke at blive nødt til at gøre det andre steder, men i dag er der allerede terrorister andre steder, og vi spørger os selv, hvor langt de når. Europa er således nødt til at tage to udfordringer op, nemlig blindheden hos dem, der bliver ved med at hævde, at den irakiske kampagne har været en succes, og selvmordsplanerne hos dem, der hver eneste dag viser, at den har været en tragisk fiasko. Hvis vi skal ud af denne blindgyde, har vi hverken brug for propaganda eller positive historier, men for klarsynethed og modige statsmænd, som er i stand til at indrømme deres fejl og fastlægge en ny strategi, nemlig en fredsstrategi James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, desværre er de antiamerikanske holdninger hos visse mennesker i Europa så stærke, at jeg føler, at nogen endda får en forskruet tilfredsstillelse ved det kaos, der

7 16/11/ hersker i Irak. Det er naturligvis de samme mennesker, der ville have været ganske tilfredse med at lade Saddams tyranni gå uforstyrret videre. Det var naturligvis forkert af Blair og Bush at forlade sig på og udbrede falske oplysninger for at retfærdiggøre invasionen af Irak, men fjernelsen af Saddam var rigtig og nødvendig. Man er nødt til at finde en løsning på den nuværende situation. Det centrale er at sikre, at orden vinder over terror, så der virkelig kan indføres demokratisk stabilitet. Der betales en stor pris, og jeg vil gerne have lov til at udtrykke anerkendelse for de ofre, som de amerikanske, britiske og andre styrker yder i forsøget på at skabe orden i dette land, der er hærget af strid. Jeg beklager, at hverken Rådet eller Kommissionen fandt det påkrævet at udtrykke taknemmelighed for dette offer. Man må sige, at det er typisk for EU's spil for galleriet, at man nu ønsker at docere om Iraks fremtid. EU har meget lidt troværdigt at bidrage med, for da det gjaldt, overlod EU og de fleste af EU's medlemsstater de seje træk til andre Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, det irakiske folk har vedtaget en foreløbig forfatning, og det er efter vores mening et stort fremskridt. Befolkningens store deltagelse i valgprocessen giver grund til optimisme vedrørende det spirende demokrati. Landets udvikling åbner ganske afgjort døren for et fremtidigt partnerskab mellem Irak og EU, særlig i forbindelse med EU's naboskabspolitik og fred i Maghreb-regionen, og i den forbindelse takker jeg fru Ferrero-Waldner for de forpligtelser, hun har indgået på Kommissionens vegne. Der er mange udfordringer i dette partnerskab, f.eks. demokratisk stabilisering af Irak, oprettelse af en ægte og ikke længere formel retsstat, respekt for grundlæggende friheder og minoriteters rettigheder og også overgangen fra en krigs- til en fredsøkonomi og fra statskontrolleret økonomi til markedsøkonomi, anvendelse af oliekilder til diversificering til fremme af landbrug, industri og tjenester, og endelig genopbygning af uddannelses- og sundhedsplejesystemerne, der er blevet ødelagt efter så mange års autoritært styre, embargoer og krig. Der er imidlertid en række forudsætninger for dette partnerskab. Den endnu usikre udvikling i Irak kræver, at vi udviser den yderste opmærksomhed. Vi kan ikke blot afvise amerikanernes brug af bomber med hvid fosfor i Falluja - hvis oplysningerne viser sig at være rigtige. Der skal iværksættes en undersøgelse. Et af vores mål er at erstatte de udenlandske styrker med en fredsbevarende ordning i FN's regi. Med valgene i december skal irakerne kunne vælge en regering og et parlament, som er repræsentativt for den menneskelige og politiske balance i Irak. I den forbindelse kan den føderale institutionelle ramme være passende. EU skal sætte sig som mål at begrænse de forskellige former for fundamentalisme, bekæmpe teorien om civilisationernes såkaldte sammenstød og bygge hele Maghreb-regionen på grundlag af fælles værdier Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, mere end amerikanske soldater er blevet dræbt og mere end såret, siden de militære operationer blev indledt mod Saddam Husseins regime i Irak. Iraq Body Count, en britisk forskergruppe, har på grundlag af rapporter fra nyhedsbureauer og avisberetninger skønnet, at over irakere er blevet dræbt, mens andre sætter antallet af ofre til Ratificeringen af forfatningen er et stort skridt i retning af genopbygningen i Irak. 225 politiske grupper og koalitioner har tilmeldt sig parlamentsvalget, der afholdes den 15. december, og parlamentet skal vælge en ny regering inden den 31. december i år. Dette demokratisk valgte parlament, som kommer til at omfatte sunni-medlemmer, vil kunne foretage ændringer af forfatningen i løbet af de kommende seks måneder. Folkeafstemningen om den irakiske forfatning giver os yderligere grund til at håbe, at islam og principperne i et liberalt demokrati kan forenes i Mellemøsten og Centralasien i form af et såkaldt muslimsk demokrati. Perioden med midlertidige regeringer og overgangsregeringer er ved at rinde ud i Irak, og i kølvandet på dem dukker der en demokratisk politisk kultur frem. Samtidig er situationen fortsat kendetegnet af uophørlige angreb fra terrorister og den konstante mulighed for, at der udbryder borgerkrig Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, det internationale samfund har hilst resultaterne af folkeafstemningen velkommen som et vigtigt skridt mod demokrati i Irak. Og det er det også, hvis man kun ser på valgdeltagelsen og tallene fra resultatet. Jeg er dog bange for, at man danner sig sit helt eget billede af, hvordan virkeligheden ser ud for Irak. Men vi kan ikke ignorere de faktiske omstændigheder, for de alvorlige mangler inden for sikkerheden eksisterer stadig. De centrifugale tendenser i de etniske og religiøse samfundsgrupper styrkes i stedet for gradvist at dæmpes, og de undergraver målet, der er Iraks nationale samling, identitet og suverænitet. Flertallet af sunni-muslimerne holder sig bevidst uden for politiske processer. Den politiske genopbygningsproces fører til dannelsen af en løs stat i mindst tre hastigheder. På den ene side glæder vi os over fremskridtene hen imod et demokratisk Irak, på den anden side er et shiitisk præstestyre ved at blive dannet i det sydlige Irak, og en kvasi-uafhængighed for kurderne er ved at blive dannet i det nordlige Irak. Konsekvenserne for freden og stabiliteten er indlysende. Under disse betingelser planlægges det valg, der skal udpege det nye irakiske parlament. Jeg er dog bange for, at de bønner og håb, der er blevet udtrykt her i dag, ikke

8 12 16/11/2005 svarer til den barske virkelighed med militær besættelse og de alvorlige strategiske fejl, som USA bliver ved med at gøre. Et gammelt arabisk ordsprog siger: "hellere 100 års tyranni end et års kaos". Selv om Saddam Husseins tyranni er væltet, bringer de forhold, der skabes fra dag til dag, Irak ud i mange års kaos Lord Bach, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke alle, der har deltaget i denne forhandling. Dette spørgsmål giver anledning til stærke følelser og synspunkter, og de er også kommet til udtryk rundt om i salen her til formiddag. Jeg håber imidlertid, at vi kan være enige om mindst to ting. For det første, at det er glimrende og positivt, at Saddam Hussein ikke længere er ved magten i Irak. For det andet kan vi blive enige om, at eventuelle overtrædelser af menneskerettighederne, der måtte være begået, siden han blev fjernet fra magten, bør undersøges og behandles på en korrekt og fornuftig måde. Jeg er meget taknemmelig for det, kommissæren havde at sige, og for Kommissionen fremragende indsats. Det er korrekt at påpege, at EU har bidraget til FN's kontor for støtte til forfatningsprocessen både økonomisk og gennem udsendelse af eksperter. Den irakiske regering har anmodet om, at EU stiller valgobservatører til rådighed, og selv om det, som kommissæren sagde, i øjeblikket ikke er muligt at udsende en fuldstændig valgobservatørmission, vil Rådet nøje undersøge, hvad vi kan gøre for at overvåge og yde støtte til valget. Med hensyn til menneskerettighederne understregede Rådet i sine konklusioner efter mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 7. november vigtigheden af, at menneskerettighederne overholdes fuldt ud i Irak. Rådet understregede EU's stærke modstand mod brugen af dødsstraf. Det bemærkede med bekymring de seneste rapporter - herunder fra FN - om overtrædelser af menneskerettighederne begået af de irakiske sikkerhedsstyrker og opfordrede indtrængende den irakiske regering til at undersøge disse påstande. EU står parat til at yde yderligere støtte. Samtidig glædede Rådet sig over forbedringerne af menneskerettighedssituationen, siden Saddam Hussein blev fjernet, og fordømte terroristernes grufulde handlinger siden da, hvilket vi alle bør gøre. Spørgsmålet om koalitionsstyrkerne er blevet taget op i løbet af forhandlingen, og det er bestemt et vigtigt spørgsmål. Men de ærede medlemmer må tilgive, at jeg nævner, hvad præsident Talabani, den kurdiske leder, hvis folk led så frygteligt under Saddam Hussein, sagde så sent som sidste weekend: "En umiddelbar tilbagetrækning ville være en katastrofe og føre til en form for borgerkrig. Vi vil miste det, vi har opnået ved at befri Irak for den værste form for diktatur... I stedet for et demokratisk og stabilt Irak vil vi få borgerkrig i Irak, vi vil få uro i Irak, og det vil påvirke hele Mellemøsten". For mig at se er det en vigtig udtalelse fra den irakiske præsident på dette tidspunkt. Iraks befolkning har udvist et stort engagement i demokratiet. De mødte op i milliontal og under de vanskeligste omstændigheder for at godkende en ny forfatning, der vil tjene som rettesnor for deres land og beskytte deres rettigheder. Hvis denne dynamik kan opretholdes frem til valget i december, tror jeg, at Irak står foran et vigtigt vendepunkt, og med valget af en ny regering går Irak ind i en ny fase. Lederne af Iraks første forfatningsmæssigt valgte regering står i stor gæld til landets befolkning. De vil lægge deres tillid og deres fremtid i hænderne på disse ledere, og disse ledere skal have respekt for den tillid. Det betyder, at nationens interesser skal sættes over politiske og personlige ambitioner eller etniske og religiøse interesser. Den nye regering er nødt til at være virkelig repræsentativ, hvis den skal overleve. Den må heller ikke spilde tiden, men straks gå i gang med arbejdet. Det betyder, at den skal garantere sikkerhed, sundhed, uddannelse, beskæftigelse og naturligvis overholdelse af menneskerettighederne. Terrorisme og usikkerhed er fortsat de største hindringer for politiske fremskridt og genopbygning. Vi må ikke undervurdere de kommende udfordringer, og det tror jeg heller ikke, at Europa-Parlamentet gør. Der er stadig lang vej endnu, og store risici, som vi alle kender til, truer disse processer. Dette spæde demokrati kræver støtte i et stykke tid fremover. Det internationale samfund har allerede gjort meget, og EU kan være stolt af sine resultater: Vi har samarbejdet med FN og andre og afsat betydelige ressourcer til at yde støtte til den politiske overgangsfase og genopbygningen. Vi har alle værdifuld ekspertise og erfaring med demokratiopbygningen at dele ud af. Den irakiske regering har udtrykt taknemmelighed for EU's betydelige bidrag og har bedt om mere. Vi må ikke svigte Irak Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er korrekt, at EU tidligere har været splittet over Irak, men det er også korrekt, at vi nu er fælles om at opbygge et nyt Irak, og det er det vigtigste nu. Vi kan ikke blive ved med at kigge bagud. Vi skal opbygge et stabilt Irak, og selv om hr. Watson har ret i, at jeg understregede de positive ting, vi har udrettet, er det også helt klart, at den bagvedliggende situation er meget vanskelig. Derfor sagde jeg, at vi ikke kan sende en valgobservatørmission til Irak, hvilket jeg ellers ville have gjort. Det er for farligt for vores folk, og de ville ikke kunne udføre deres opgave ordentligt. Hvad ville alternativet være? Vi har faktisk ikke andre muligheder end at forsøge at samarbejde. Naturligvis er udfordringen kolossal, og jeg mener, at den irakiske regering og landets befolkning har udvist stort mod i

9 16/11/ denne situation. Det er korrekt, hvad min kollega netop sagde. Resultatet af valget var temmelig opmuntrende og virkelig forbavsende under disse vanskelige omstændigheder. Det viser, at den almindelige iraker ønsker stabilitet og fred, men der findes også et mindretal, et meget stærkt mindretal, der naturligvis er ekstremistisk og radikalt, som prøver at undergrave alle det internationale samfunds og den irakiske regerings bestræbelser. Det var ikke min hensigt at være ensidig, og måske kunne jeg have udtrykt mig tydeligere. Med hensyn til tortur og de seneste begivenheder må vi se, om alle påstandene er sande. Hvis de er, må vi slå fast, at menneskerettigheder, som Lord Bach netop sagde, er en del af vores meget stærke værdier, og netop de værdier vi ønsker at eksportere til Irak og få taget i betragtning der. I dag hørte jeg, at den irakiske premierminister allerede har sagt, at han selv ville nedsætte en komité, der skal undersøge alle tilfælde af tortur udført af irakerne selv. Det kan vi bidrage til gennem EUJUST LEX og ved at opbygge en politistyrke, der ikke udøver tortur, men som kender grænserne og forsøger at genoprette ro og orden. Derfor er vi i gang med en langvarig proces, og vi er nødt til at blive i Irak længe endnu for at genskabe stabiliteten i landet. Det er også meget vigtigt for hele regionen. Jeg arbejder også med hele regionen inden for det bredere initiativ for Mellemøsten, og vi vil ligeledes samarbejde med amerikanerne i denne sag Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. (Mødet udsat kl , idet man afventede rådsformanden Margaret Becketts ankomst, og genoptaget kl ) FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT Næstformand Klimaændringer - At vinde kampen mod den globale klimaændring Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om redegørelser fra Rådet og Kommissionen om klimaændringer og betænkning (A6-0312/2005) af Wijkman for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om at vinde kampen mod den globale klimaændring (2005/2049(INI)) Margaret Beckett, formand for Rådet. - (EN) Fru formand, der hersker nu nærmest fuld enighed om, at klimaændringer er et alvorligt og påtrængende problem. IPCC forudsiger, at de globale temperaturer kan stige med helt op til 5,8 C i Ifølge et forsikringsselskab vil de skønnede omkostninger ved den globale opvarmning kunne blive fordoblet til 150 milliarder amerikanske dollars om året i løbet af de næsten 10 år, hvilket vil medføre skadesanmeldelser på mellem 30 og 40 milliarder amerikanske dollars. Der er en del, der tyder på, at hedebølgen i Europa i 2003 var påvirket af den globale opvarmning, og, som medlemmerne vil huske, førte til dødsfald og kostede 13,5 milliarder amerikanske dollars. Disse begivenheder og deres tilhørende prissedler bringer virkeligheden med, hvad ukontrollerede klimaændringer vil betyde for os, meget tæt på. Det er klart, at omfanget af problemet med klimaændringer er kolossalt, og at det er påtrængende, og derfor har Det Forenede Kongerige besluttet at gøre klimaændringer til en prioritering for vores formandskaber for både G8 og EU har været et kritisk år for den internationale politik for klimaændringer. Kyoto-protokollen er trådt i kraft. EU's ordning for handel med emissioner er i gang, og ved udgangen af året indleder vi diskussionerne om yderligere foranstaltninger efter 2012, og det vender jeg tilbage til. G8 udgør kun en lille - om end central - gruppe af lande, men de fremskridt, vi har gjort der, vil forhåbentlig få stor betydning. Diskussionerne på G8-topmødet i juli sluttede med et ambitiøst kommuniké. Her var alle medlemmerne, også USA, enige om, at menneskets aktiviteter spiller en rolle for den globale opvarmning, og om behovet for hurtige foranstaltninger. Der var også enighed om en handlingspakke til bekæmpelse af klimaændringerne ad en række forskellige veje: energieffektivitet, renere elproduktion, forskning og udvikling, finansiering af renere energi, forvaltning af virkningerne af klimaændringerne samt bekæmpelse af ulovlig skovhugst. G8-landene har indgået en aftale med Verdensbanken og andre udviklingsbanker om at forbedre finansieringen af ren teknologi og som noget meget vigtigt, har de også accepteret at indlede en ny dialog mellem G8 og andre lande med betydelige energibehov vedrørende klimaændringer, ren energi og bæredygtig udvikling. Det første møde inden for denne dialog fandt sted i London den 1. november. Mexico har tilbudt at være vært for det andet møde til næste år. EU's medlemsstater var nogle af de første til i 1990'erne at erkende farerne ved den globale opvarmning, sammenhængen med menneskets aktiviteter og behovet for at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Helt tilbage i 1991 udsendte Kommissionen Fællesskabets første strategi for en begrænsning af CO 2 -emissioner og forbedring af energieffektiviteten. I lyset af EU's forpligtelser under Kyoto-protokollen stod det snart klart, at det måtte gøres noget mere. Så blev det europæiske program for klimaændringer lanceret i I dag går EU foran, f.eks. ved at fokusere på emissionen fra luftfarten, og vi glæder os meget over Kommissionens nylige meddelelse om en reduktion af luftfartens betydning for klimaændringerne. Kommissionen annoncerede sin støtte til, at emissioner fra luftfarten skulle medtages i EU's ordning for handel med emissioner, og det er meget opmuntrende; vi ser

10 14 16/11/2005 frem til at skabe fremskridt på det område og prioriterer det i vores formandsperiode for EU. I Europa er der klar en erkendelse af, at energieffektivitet har stor betydning for, at vi kan møde udfordringerne ved klimaændringerne, og der arbejdes allerede på at skabe besparelser gennem energieffektivitet over hele Fællesskabet. Direktivet om energitjenester, som vi håber at kunne vedtage inden årets udgang, ventes at blive et udfordrende første skridt, mens Kommissionens grønbog om energieffektivitet, der blev offentliggjort sidst i juni måned, skal danne grundlag for Europas fremtidige strategi for energieffektivitet frem til Men på trods af dette store arbejde og alle disse bestræbelser er det klart, at emissionerne i EU ikke nedbringes så hurtigt, som vi ønsker, og at det haster med at indføre foranstaltninger i alle sektorer, både på nationalt plan og på EU-niveau. Så jeg glæder mig over Kommissionens beslutning om at iværksætte en ny fase af det europæiske program for klimaændringer, så vi kan se på, hvad der ellers kan gøres. Sideløbende hermed er Kommissionen og Rådet i færd med at udvikle en EU-strategi på mellemlangt og langt sigt til løsning af problemerne med klimaændringer og vil rapportere om de hidtidige fremskridt på Det Europæiske Råds møde i december. Her bliver Parlamentets bidrag af central betydning, så den beslutning, De udarbejdede for nylig, er et fantastisk værdifuldt bidrag til denne proces. Det britiske formandskab har bestræbt sig på at skabe ny dynamik i den bredere internationale proces, hvor EU spiller en så vigtig rolle. Derfor satte vi klimaændringer på dagsordenen for vores EU-topmøder med Kina og Indien. Disse to lande er særligt vigtige partnere for EU i forbindelse med løsningen af problemet med klimaændringerne. På begge topmøder var der nyttige bilaterale diskussioner om energisikkerhed og - effektivitet. Et centralt aspekt ved partnerskabet med Kina er et nyt initiativ om nær-nul-emissioner for kul med kulstofbinding og -oplagring for at løse den centrale udfordring med drivhusgasemissioner fra kul. Vi har også aftalt et nyt partnerskab med Indien. Topmødet mellem EU og Rusland var ligeledes en fremragende mulighed for at overveje, hvilke erfaringer vi kan dele vedrørende gennemførelsen af Kyoto-protokollen for at sikre, at mekanismerne under protokollen er på plads så hurtigt som muligt. I september mødtes landbrugsministrene for første gang med miljøministrene for at drøfte klimaændringernes betydning for landbruget i EU. Vi satte også klimaændringerne på dagsordenen for rådsmøderne om energi, transport og konkurrence. Alle disse aktiviteter leder frem mod det første møde i december for Kyoto-protokollens parter i Montreal, hvor parterne i henhold til protokollen vil indlede drøftelser om den næste periode efter Jeg vil gerne gøre helt klart, at EU og Det Forenede Kongerige holder fast i deres engagement i selve Kyoto-protokollen og i FN's rammekonvention om klimaændringer. Som vores premierminister Tony Blair sagde i denne uge ved overborgmesterens festmiddag i London, har verden brug for en ramme med de nødvendige mål, som skal anvendes fornuftigt og intelligent over det rette tidsrum og bringe os frem til tiden efter Måske skal jeg bede kollegerne især bemærke brugen af orden "mål", fordi Det Forenede Kongerige gentagne gange har erklæret, at formelle aftaler med indbyggede mål er absolut nødvendige for enhver ordning vedrørende klimaændringer, ikke mindst fordi de skaber incitamenter og sikkerhed for erhvervslivet. Den uformelle G8-proces er også kolossalt vigtig, men den fungerer som et supplement. Den er ikke og var aldrig tænkt som en erstatning for Kyoto-protokollen eller for FN-konventionen. Jeg håber, at man i Montreal vil bygge videre på det arbejde, som vi har udført i år under begge formandskaber. I Montreal vil man hovedsagelig fejre et vigtigt resultat: Kyoto-protokollens ikrafttræden. Der har været perioder, hvor det så ud til, at det aldrig ville ske, men EU arbejdede stædigt videre på at sikre et resultat, og nu står vi her med verdens eneste troværdige, bindende, internationale aftale om begrænsning af drivhusgasemissionerne. EU udarbejdede sin forhandlingsposition for Montreal på Rådets møde (miljø) i oktober. Først ønsker vi en aftale om Marrakesh-aftalerne - de beslutninger, der skal udgøre selve reglerne for protokollen. For det andet ønsker vi en aftale om en overholdelsesmekanisme for at sikre, at alle protokollens parter overholder dens regler. For det tredje ønsker vi at forbedre funktionen af Kyotomekanismerne - og her taler jeg især om mekanismen for bæredygtig udvikling. Handel med emissioner, mekanismen for bæredygtig udvikling og en fælles gennemførelse er alle centrale aspekter af protokollen og vil fortsat have stor betydning i de kommende år. Endelig vil man på Montreal-konferencen kigge fremad og begynde diskussionerne af, hvad der sker, når den første periode af Kyoto-forpligtelserne slutter i Dette sidste emne vil formentlig blive langt det vanskeligste og også det vigtigste aspekt. Der kan ikke herske tvivl om, at vi ønsker at bygge videre på Kyotoprotokollen efter 2012, og at vi er nødt til at sætte gang i den diskussion i henhold til artikel 3, stk. 9, i protokollen for at overveje EU's fremtidige forpligtelser sammen med de øvrige parter i Kyoto-protokollen. Men det er også helt klart, at hvis en global ordning vedrørende klimaændringer skal være virkeligt effektiv, er vi nødt til at sikre en bredere deltagelse, end det i øjeblikket er tilfældet under protokollen. I Montreal vil vi undersøge mulighederne for at skabe en ramme til efter 2012, som er baseret på erfaringerne fra Kyoto-protokollen, som den ser ud nu, og som omfatter så mange lande som muligt.

11 16/11/ EU vil helt klart skulle underbygge vores politiske ambitioner for Montreal-konferencen med håndfaste beviser for, at vi går i front med hensyn til at håndtere klimaændringerne. Det hedder ligeledes i Kyotoprotokollen, at parterne inden udgangen af 2005 skal dokumentere deres fremskridt med at overholde deres forpligtelser i henhold til Kyoto. Det er det ideelle tidspunkt, hvor EU kan bekræfte vores engagement i Kyoto, i opfyldelsen af målene for reduktion af emissionerne og i vores forpligtelse til at bistå udviklingslandene. Som forberedelse til konferencen indsamler vi data, fakta og tal for at kunne dokumentere den praktiske gennemførelse af vores politiske engagement. Vi ved, at vi er nødt til at gøre mere, og vi er alle klar til at gøre mere. Dagens forhandling her i Strasbourg giver os mulighed for at gøre status over den nuværende situation og give os yderligere mulighed for at vise resten af verden, at EU tager dette problem meget alvorligt og er indstillet på at skabe resultater. Sammen har vi allerede nået meget: Vi har vist lederskab og virkelig gjort en forskel. Det skal vi fortsat gøre, og vi må ikke tøve, når de miljømæssige udfordringer bliver større. Vi får ikke nogen løsning på problemet i Montreal og heller ikke under det nuværende britiske rådsformandskab. De kommende formandskaber - både for EU og for G8 - skal fortsætte dette arbejde og sætte klimaændringer højt på deres dagsordener og afhjælpe de store trusler, som de udgør for vores økonomier, samfund og miljø. Der er opmuntrende tegn på, at de kommende G8-formandskaber - Rusland og Japan - virkelig har til hensigt at gøre dette, og jeg har fuld tillid til EU's fortsatte beslutsomhed for at finde en løsning på dette vigtige spørgsmål. (Bifald) Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, det er mig en stor glæde at få lejlighed til at drøfte den seneste udvikling med hensyn til klimaændringer med Dem samt den måde, hvorpå EU vil styrke sin politik på området og drage alle virksomheder aktivt ind i problematikken, så vi får et givtigt internationalt samarbejde på området. Dagens forhandling er særlig vigtig i betragtning af den kommende konference for de kontraherende parter i Montreal, som markeres ved ikrafttrædelsen af Kyotoprotokollen og forhandlingerne om systemet til bekæmpelse af klimaændringerne efter Vi har alle været bekymrede over de mange voldsomme uvejr, der har været i den seneste tid. I år har vi haft alvorlig tørke på Den Iberiske Halvø, i sommerperioden var der oversvømmelser i Centraleuropa, og vi har haft en række orkaner - Katrina, Rita og Wilma - og andre uvejr af mindre omfang er allerede et rekordår uden fortilfælde, da 2005 var året med de fleste navngivne tropiske orkaner, siden man begyndte at registrere disse vejrfænomener. Selv om konkrete vejrfænomener ikke kan kædes direkte sammen med klimaændringer, bekræfter det øgede antal tørker og oversvømmelser og de mere og mere alvorlige og hyppige orkaner eller tropiske uvejr videnskabens advarsler om klimaændringer. Jorden er højst sandsynligt aldrig før i historien blevet opvarmet så hurtigt, som den er blevet de sidste 30 år. 1990'erne var det varmeste årti, og ni af historiens 10 varmeste år lå i perioden mellem 1995 og 2004 med 1998 som det varmeste. Videnskabsmændene udtrykker frygt for, at 2005 kan blive det varmeste år nogensinde. Når kloden bliver opvarmet, opvarmes havet som bekendt også, og når temperaturen i havet kommer over 26 C, er det sandsynligt, at der dannes en tropisk orkan. Temperaturen på havets overflade er på globalt plan steget med 0,6 % de sidste 100 år, hvilket betyder, at vi fremover sandsynligvis vil få langt hyppigere og stærkere orkaner. Men i stedet for at fastslå, hvorvidt orkanen Katrina og andre vejrfænomener var en følge af menneskelige aktiviteter, er det vigtigere at tage ved lære af disse vejrfænomener, så vi vinder kampen mod klimaændringerne. Jeg vil især gerne omtale Parlamentets beslutningsforslag om meddelelsen "At vinde kampen mod den globale klimaændring" og takke ordføreren, hr. Wijkman, og medlemmerne af Miljøudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi for deres værdifulde og konkrete anbefalinger. I beslutningsforslaget fremhæves det, at fællesskabsstrategien om begrænsning af klimaændringer bør baseres på en model, der omfatter følgende: udnyttelse af de grundlæggende elementer i Kyoto-protokollen, en drastisk reduktion af drivhusgasemissionerne i EU, deltagelse af andre vigtige lande - som f.eks. USA - udvikling af et strategisk samarbejde med udviklingslande af stor betydning, aktiv fremme af forskning og innovation og forbedring af EU's energieffektivitet. Jeg er enig i denne model og støtter den, og de initiativer, som Kommissionen har taget i år med hensyn til klimaændringer, er stort set i tråd med Parlamentets forslag. Jeg vil tillade mig at komme med en kort, generel oplysning: I oktober markerede Kommissionen indledningen af en ny fase i det europæiske program om klimaændringer på en stor konference i Bruxelles, hvor de førende parter på området deltog. Det nye europæiske klimaændringsprogram vil danne en ny ramme om den politik, vi fører vedrørende klimaændringerne efter Vi tager en række nye spørgsmål op, f.eks. luftfart, og beskæftiger os ligeledes med ny teknologi, f.eks. CO 2 - opsamling, som giver mulighed for at træffe

12 16 16/11/2005 omkostningseffektive foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner. Som det første skridt nedsætter Kommissionen nogle arbejdsgrupper. Heriblandt en arbejdsgruppe, som skal sammenfatte de fremskridt, der er sket indtil nu med gennemførelsen af klimaændringspolitikkerne, en gruppe, som skal undersøge CO 2 -opsamling og -lagring i geologiske formationer som en foranstaltning til moderering af klimaændringerne, en gruppe, som skal vurdere, om lufttransport skal inddrages i EF-ordningen for handel med rettigheder til drivhusgasemissioner, en gruppe, som skal forberede en revision af EF-strategien til reduktion af CO 2 -emissioner fra lettere erhvervskøretøjer, og en gruppe, der skal udpege de politiske justeringer, som EU er nødt til at foretage. Hver enkelt af de nævnte grupper vil udpege nye områder, hvor EU kan styrke sin indsats i kampen mod klimaændringer. Den første af disse grupper vil indlede fremlæggelsen af sine endelige rapporter i første halvår Som fru Beckett også nævnte, har Kommissionen ligeledes vedtaget en grønbog om energieffektivitet. Jeg vil også gerne henvise til Kommissionens meddelelse med titlen "Mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten". Lufttransport bidrager mere og mere til drivhusgasemissionerne. Meddelelsen konkluderer, at den bedste måde at mindske disse emissioner på er at inddrage lufttransportsektoren i EF-ordningen for handel med emissionsrettigheder. Efter at have hørt de involverede parter vil Kommissionen fremlægge et lovforslag herom i slutningen af Kommissionens initiativer begrænser sig naturligvis ikke kun til udviklingen af aktiviteter inden for EU. Vi deltager aktivt i drøftelser med tredjelande, hvor vi beder om deres synspunkter med hensyn til, hvilke skridt der skal være de næste i de kommende forhandlinger om klimaet og om skabelsen af nye strukturer til at styrke vores politiske dialog og teknologiske samarbejde. Klimaændringerne og især forholdet mellem klimaændringerne og energi samt forsyningssikkerhed står højest på dagsordenen i vores bilaterale og multilaterale kontakter. På dette område har vi et tæt samarbejde med det britiske formandskab, der, som fru Beckett også var inde på, satte klimaændringerne meget højt på dagsordenen for G8-topmødet i Gleneagles, og som fortsat har klimaændringerne som et af de vigtigste spørgsmål. Resultaterne er opmuntrende. Aftalen om partnerskab mellem EU og Kina om klimaændringer og energi skaber de politiske rammer for et mere snævert samarbejde og en dialog om disse spørgsmål. Hovedformålet med partnerskabet mellem EU og Kina er at udvikle avanceret, næsten emissionsfri, kulteknologi på grundlag af CO 2 -opsamling og -lagring i biologiske formationer. Et andet formål er at fremme andre rene energikilder og energieffektiviteten, energibesparelser og vedvarende energikilder. EU-Indien-initiativet om ren udvikling og klimaændringer indeholder forskellige initiativer til udvikling af en dialog. Der lægges vægt på samarbejde om udvikling og udnyttelse af ren teknologi, om den nødvendige tilpasning til klodens opvarmning og Kyotoprotokollens mekanisme for ren udvikling. FN's konference om klimaændringer starter sidst på måneden i Montreal i Canada og varer to uger. Kommissionen har deltaget aktivt i en række uofficielle forberedende møder i forbindelse med Montrealkonferencen. Vores indsats, både i EU og internationalt, har spillet en vigtig rolle i indsatsen for at skabe de rette betingelser for at få et vellykket resultat af konferencen. Hvad har vi opstillet som mål i Montreal? For det første vil konferencen markere ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen med vedtagelsen af de regler og procedurer, der kræves til at gennemføre den. Inden for disse rammer er det vigtigt, at vi viser, at EU lever op til sine forpligtelser. For det andet har den intensive dialog, som er blevet ført i de seneste måneder, skabt en vigtig dynamik, således at drøftelserne på Montreal-konferencen starter på internationalt plan om udformningen af den fremtidige internationale ordning vedrørende klimaændringerne. Imidlertid er det ikke givet, at ovennævnte mål vil kunne nås. Et lille antal lande med USA i spidsen er fortsat uvillige til at deltage i dialogen om den fremtidige globale strategi med hensyn til klimaændringer. Vi er nødt til at intensivere vores bestræbelser de kommende uger, så disse lande også er med, når dialogen indledes. Det er også vigtigt, at vi forstår, at Montrealkonferencen ikke er afslutningen på proceduren. Den markerer indledningen af dialogen, men giver ikke nogen løsning. Løsningen kan kun findes gennem en intensiv international dialog i de kommende år. Det er gennem denne dialog, vi skal finde de løsninger, som svarer til grundelementerne i den fremtidige klimaaftale, som Kommissionen har fastlagt i sin meddelelse tidligere i år. Disse elementer afspejles i Parlamentets beslutningsforslag. En bredere deltagelse, dækning af alle områder og alle gasser, vægt på udvikling og udnyttelse af ny teknologi, anvendelse af midler, der er baseret på markedsmekanismerne, og endelig politikker for tilpasning til følgerne af de øgede temperaturer på jorden. Til sidst bør der, hvis vi skal have positive resultater af dialogen, fortsat være en aktiv politisk interesse for klimaændringsspørgsmålet, og EU's førende rolle skal styrkes. Vi er nødt til at vise, at vi kan reducere vores emissioner, og at det bidrager til vores økonomiske udvikling. Beslutningsforslaget sender et klart budskab om, at Kommissionen altid kan regne med Europa- Parlamentets støtte i kampen mod dette problem

13 16/11/ Anders Wijkman (PPE-DE), ordfører. - (SV) Fru formand, hr. kommissær, jeg vil rette en særlig tak til fru Beckett, som er til stede her i dag. Klimaændringer er en af de mest alvorlige trusler, vi står over for. Jeg vil understrege, at det ikke længere kan ses som et miljøproblem. Et varmere klima er et mindre stabilt klima, og det indebærer en trussel mod stort set hver sektor i vores samfund, en trussel, som burde betegnes som en del af vores sikkerhedsproblematik. Det er en sikkerhedstrussel mod ikke blot EU og dets medlemsstater, men naturligvis også mod de mange fattige lande i troperne. Samtidig med at jeg siger dette, vil jeg understrege, at det er vigtigt ikke at se klimaproblemet blot som et problem og en byrde. Hvis vi gør det rigtige, kan vi mindske risiciene for samfundet i fremtiden. Hvis vi gør det rigtige, kan vi også skabe muligheder for virksomheder og for teknologi på en række områder. Der findes en samarbejdsgruppe ved navn Climate Group i verden, hvori en række store virksomheder indgår, og som viser, at det på ganske kort tid kan lykkes både at mindske emissionen og tjene en masse penge. Jeg mener, at den nødvendige omstilling af energi- og transportsystemer i vores del af verden burde blive en vigtig løftestang i Lissabon-processen og burde kunne sætte fart på skabelsen af nye job og eksportmuligheder. I Parlamentets betænkning stilles en række forslag til foranstaltninger for strategien efter Vi mener, at EU skal fortsætte med at spille en førende rolle i arbejdet med klimaændringer på internationalt niveau. Fru Beckett bekræftede lige før i sin tale, at dette synspunkt deles af Rådet. Vi er nødt til at gøre mere på kort sigt, så vi virkelig lever op til Kyoto-protokollens krav. Vi er dog i dag blot ansvarlige for en del af emissionen, ca. 14 %. Vi er altså nødt til at involvere andre aktører. Det er meget presserende, at vi på lang sigt involverer USA i et konstruktivt samarbejde. Vi skal opstille langsigtede mål. Vi kræver, eller ønsker os, reduktioner på 30 % i 2020 og % i Dette er også et krav, som konstant kommer fra erhvervslivet, som siger, at der er brug for langsigtede spilleregler. Udviklingslandenes situation er naturligvis utrolig vigtig. For dem er energi først og fremmest et spørgsmål om vækst og udvikling, men de skal ikke gentage vores fejl. Vi har brug for et strategisk partnerskab, ikke mindst med de store udviklingslande, for at stimulere til teknologispring og til investeringer i den bedst mulige teknologi. Det, som er blevet indført på dette område gennem Kommissionens aftale med Kina, er naturligvis meget konstruktivt, men det skal finde sted i højere udstrækning og blive meget, meget større. Tænk på, at Kina hver måned sætter to nye kulfyrede kraftværker i gang! Vi skal investere mere i forskning og udvikling. Det er et faktum i dag, at regeringerne verden over investerer en mindre andel af BNP på energiforskning, end de gjorde for 30 år siden. Det er helt ubegribeligt for mig. Jeg sammenligner ofte dette med Apollo-projektet. Hvis amerikanerne på 10 år var i stand til at sætte et menneske på månen, burde vi med en massiv indsats på forsknings- og udviklingsområdet kunne gøre noget lignende, hvad angår et gennembrud for nye teknologier. For at blive politisk troværdige skal vi træffe kraftfulde foranstaltninger på nationalt plan. Vi skal stimulere til energisbesparelser, hvilket allerede er blevet understreget flere gange. Det indebærer f.eks., at byggedirektivet bør udvides og blive mere ambitiøst. Transportområdet er et meget kritisk område. Vi hilser søfarten og flyindustrien velkommen i klimapolitikken. Vi anbefaler hurtige foranstaltninger for at effektivisere jernbanetransporten. Vi synes, at vi bør træffe de rigtige konklusioner af vanskelighederne ved at mindske emissionen i vejtrafikken. Vi har brug for og foreslår derfor ambitiøse og bindende regler for kuldioxidemission fra nye køretøjer. Vi skal hjælpe nye teknologier - og de findes - med at komme på markedet. Der er dog en række forhindringer. En af dem er naturligvis, at vi fortsat giver tilskud til konventionel teknologi, dvs. teknologi drevet af fossile brændstoffer. Vi skal udvide handelen med emissionsrettigheder, men vi skal naturligvis sørge for, at tildelingen ikke bliver lige så ambitiøs, som den var sidste år. I stedet skal vi skridt for skridt sænke loftet. Vi skal invitere de andre aktører til at deltage i denne proces, så vi i Europa ikke bliver det eneste marked. Flertallet af de foranstaltninger, som foreslås i betænkningen, er rettet mod virksomheder og producenter. Vi synes også, at vi skal involvere borgerne mere aktivt. Alles livsstil påvirker udviklingen. Vi har en idé om på sigt at overveje en form for emissionshandel pr. menneske. Måske er dette ikke muligt at gennemføre i praksis, men et første skridt burde være at øge kendskabet til kulindholdet i alt, hvad vi køber, og i forbindelse med vores transporter. Vi i Parlamentet og i de europæiske institutioner bør naturligvis praktisere, hvad vi prædiker. Vi bør f.eks. sørge for, at vores bygninger og vores transporter bruger så lidt kul som muligt. Der er meget at gøre på dette område. Til sidst vil jeg ønske både Kommissionen og Rådet held og lykke i Montreal. Sørg for, at EU kan fortsætte med at have en førende rolle og lede det internationale klimaarbejde mod positive resultater Paul Verges (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer, på vegne af Udviklingsudvalget vil jeg begynde med at lykønske vores kollega, Anders Wijkman, med hans udmærkede betænkning om klimaændringen. Som ordfører for udvalget vil jeg komme med et par korte generelle bemærkninger. Vores kollega gør ret i at understrege, at selv om global opvarmning er en miljømæssig udfordring, er den først og fremmest en udfordring for udviklingen. Klimaændringen er efter vores mening faktisk en stor udfordring for civilisationen. Derfor har det været magtpåliggende for Udviklingsudvalget at understrege,

14 18 16/11/2005 at de samlede virkninger af klimaændringen, de verdensomspændende demografiske ændringer og den økonomiske globalisering indleder en ustabil periode uden fortilfælde i menneskehedens historie. Der er bestemt grund til at frygte, at den globale opvarmning i den forbindelse vil øge skellet mellem den udviklede verden og lande, som halter bagefter udviklingsmæssigt. Der er desværre ikke tvivl om, at disse lande bliver hårdest ramt af virkningerne af klimaændringen. Det er især tilfældet med de små ø-stater, som er sårbare i flere henseender, særlig med hensyn til orkaner og havenes stadig højere vandstand. Derfor mener vi, at et af de prioriterede områder i EU's udviklingsbistandspolitik skal være at yde en bistand, der gør det muligt for disse lande at tilpasse sig i forhold til virkningerne af klimaændringen. Vi anbefaler, at EU udarbejder en særlig samarbejdspolitik for udviklingslande. De har sikkert forstået, at for Udviklingsudvalget er bekæmpelsen af klimaændringen derfor uigenkaldeligt forbundet med bekæmpelsen af fattigdom og gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene. Det er også rigtigt, når man i betænkningen understreger den indsats, der stadig skal gøres, for at afbøde klimaændringer for at nå målene i Kyoto-protokollen. Et sidste spørgsmål, fru formand: mens 20 % af jordens befolkning i dag bruger 80 % af energien i verden, hvor forurenet vil luften så være omkring 2050, hvor 9-10 milliarder indbyggeres energibehov skal opfyldes? Cristina Gutiérrez-Cortines, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand, det er helt klart, at klimaændringerne er så omfattende og så tæt på os, at det ikke længere er et intellektuelt problem og et problem for de mere følsomme grupper, der fik rejst problemet. Det er en mulighed for at ændre vores vaner og traditioner, det er en mulighed for at reducere emissionerne og opnå en renere luft, det er en mulighed for at udvikle vedvarende og alternative energier, og det er også en mulighed for Europa til at blive uafhængig af de fossile energier, der ofte findes i områder med stor politisk ustabilitet, og som er underlagt store prissvingningerne. Jeg mener derfor, at det også giver anledning til at revidere og overveje atomkraft som en af mange løsninger ud over de andre alternativer. Men vi skal fortsat forbedre forskningen i og kendskabet til årsagerne til klimaændringerne meget. Der er f.eks. kun forsket ganske lidt i forbindelsen mellem landbrug og klimaændringer. Nye forskningsresultater har tændt det røde lys og åbnet en ny vej. Vi giver udelukkende industrien skylden for problemet. Jeg synes, at vi burde få et mere intelligent landbrug, der er rettet mod disse strategier. Det ville videnskabeligt set være meget sikrere. På den anden side mener jeg også, at spørgsmålet om kvoter og de matematiske modeller til fastsættelse af kvoterne skal forbedres meget. Der er stadig mange lande, som ikke gør det særlig korrekt, mens andre er nået frem til gode løsninger, f.eks. briterne. Jeg synes også, at det er nødvendigt at finde strategier, der kan kompensere for klimaændringer og fastsætte, i hvilket omfang de kan afbødes. Jeg synes, at vi skal revidere politikken om tørke og ørkendannelse i Middelhavsområdet og tage os af skaderne og ødelæggelserne på økosystemet og på vores dyreressourcer og fauna Gyula Hegyi, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand, vi har set ofrene for orkanen og oversvømmelsen i New Orleans. Den globale opvarmning betyder ikke, at alle dele af verden bliver varmere. Den betyder et stigende antal katastrofer, f.eks. uforudsigeligt vejrlig, store tab af liv og ejendele. Vi bruger simpelthen for meget fossilt brændsel. Hvis udviklingslandene, herunder de næsten tre milliarder mennesker i Kina og Indien, følger det amerikanske forbrugsmønster, vil vi brænde planeten op. Derfor hilser jeg på Den Socialdemokratiske Gruppes vegne hr. Wijkmans modige betænkning velkommen. Men smukke ord er imidlertid ikke nok. Vi er nødt til at opfordre vores partnere til at ratificere Kyotoprotokollen. Vi må finde allierede med samme mål blandt liberale politikere og borgere i USA, der forstår betydningen af bæredygtig udvikling. For at reducere emissionerne har vi brug for et kraftigt skift i retning af kollektiv transport. Jernbanetransport er fem gange så effektivt som vejtransport. Desuden er det miljøvenligt. Men EU mangler fortsat de rette værktøjer til at fremme denne transportform. EU har ikke nogen projekter til forbedring af den kollektive trafik i byerne, og det stigende antal biler i byerne betyder, at tilværelsen i byerne bliver mere og mere kaotisk og usundt. Befolkningen i vores byer fortjener større omsorg fra politikernes side med hensyn til ren luft og gode kollektive transportmuligheder. Nogle lande er i færd med at udvikle vedvarende energikilder, men i andre medlemsstater har man kun taget få skridt i den retning. Vi har brug for bindende mål, om ikke for 2010 så i det mindste for Der er et punkt, hvor jeg vil modsige fru Beckett. Jeg mener ikke, at halve løsninger som kulstofoplagring kan være en løsning for fremtiden. I stedet for at skjule vores voksende emissioner midlertidigt er vi nødt til at nedbringe dem. Hvis man af den ene eller anden grund er nødt til at lukke et atomkraftværk, bør det udelukkende erstattes af vedvarende energikilder. Lukning af atomkraftværker og brug af mere fossilt brændsel vil være en form for kollektivt selvmord Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand, jeg vil gerne takke Kommissionen og Rådet for deres erklæringer. Jeg må dog sige, at jeg ikke deler fru Becketts positive vurderinger af, hvordan EU klarer sig, trods den britiske regerings løfte om at gøre klimaændringer til en prioritering for formandskabet. De

15 16/11/ praktiske fremskridt har været meget skuffende. At høre G8-kommunikéet om klimaændringer blive kaldt ambitiøst er at strække det engelske sprog til det yderste. Hvis det britiske formandskab virkelig ønsker at udøve internationalt lederskab på dette område, er de nødt til først at feje for egen dør. Tidligere på året bestilte vi en rapport fra sammenslutning for energibesparelser for at vurdere, hvor godt denne regering har gennemført den eksisterende europæiske lovgivning om reduktion af brugen af fossilt brændsel. Deres resultater viste klart, at denne regering har udsat gennemførelsen af direktivet om bygningers energieffektivitet, krævet forhøjelser af Det Forenede Kongeriges tilladte CO 2 -emissioner i henhold til EU's ordning for handel med emissioner, undladt at opstille bindende mål for en reduktion af energiefterspørgslen og undladt at fremme små kraftvarmeværker i henhold til direktivet om kraftvarmeproduktion. Derfor bør Rådet lægge særligt mærke til Europa- Parlamentets betænkning om klimaændringer, som Anders Wijkman har udarbejdet med sikker hånd. Her kan det finde en virkelig modig og ambitiøs opfordring til at skride til handling. I betænkningen kræves der navnlig kraftige reduktioner i EU startende med indenlandske reduktioner mellem 20 og 30 % i EU inden 2020 stigende til mellem 60 og 80 % i Der opfordres til, at vi gennemfører målet om at gøre Europa til den mest energiøkonomiske økonomi i verden ved at indføre mål for en årlig reduktion af energiforbruget på mellem 2,5 og 3 % samt for en robust strategi til Montreal. Og i vores ændringsforslag opfordrer De Grønne til, at EU indfører et formelt mandat og en formel tidsplan for forhandlingerne om fremtidige klimaforpligtelser med en frist for indgåelsen af aftalen ved udgangen af Jeg vil gerne slutte med to korte spørgsmål til Rådet. Først vil jeg gerne høre dets syn på indskrænkning og konvergens som en ramme for den fremtidige indsats. For det andet, om Rådet sideløbende med medtagelsen af luftfart i ordningen for handel med emissioner vil foreslå instrumenter for at løse alle klimapåvirkninger fra luftfarten, idet vi ved, at ordningen for handel med emissioner ikke vil omfatte ikke-co 2 -relaterede emissioner Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Fru formand, jeg vil gå direkte til sagen. Et frit marked er ikke den rette løsning på problemet med klimaændringer. En uhæmmet markedsøkonomi uden begrænsning af overdrevent forbrug og overdreven produktion fører til stadig mere udstødning af drivhusgasser og derfor til en forværring af problemet. Økonomisk vækst er som en hellig ko, nemlig urørlig. Hvert forbrugsprodukt skal være til rådighed på markedet samtidigt overalt i verden, men vi må tænke på, at også hellige køer kan sprede ubehagelige gasser. Det mener jeg ikke kun i overført betydning, men også bogstaveligt, når man ser på den intensive kvægavls andel i CO 2 -udstødningen. Atomenergilobbyisterne benytter sig af problematikken omkring klimaændringerne til at bringe sig selv i forgrunden. Mærkeligt nok fortæller de intet om de enorme affaldsbjerge, som de skaber, og som vil give os et stort problem de kommende 10 tusinde år. Lad os ikke løse den ene miljøkrise ved at skabe en anden. De milliarder, som stadig pumpes i udvikling og fremme af atomenergi, kunne bruges mere fornuftigt på vind-, solog vandenergi. Udstødningen i transportsektoren vil i 2030 stadig ligge på 28 % over niveauet i Det er en vanskelig sektor at træffe foranstaltninger i, for denne sektor er et symbol på en international markedsøkonomi. Jeg opfordrer derfor til, at transport ad luftvejen og til søs pålægges afgifter. I modsætning til handel med emissionsrettigheder kan afgifter ikke væltes over på udviklingslandene Johannes Blokland, for END/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand, jeg er glad for det arbejdsprogram, som kommissionsformanden, hr. Barroso, forelagde her i Parlamentet. Det indeholder også mange gode punkter til bekæmpelse af klimaændringen. F.eks. støtter jeg kraftigt, at flytrafikken optages i emissionshandelssystemet, og at direktivet om nationale emissionslofter fra 2001 revideres. Alligevel synes jeg ikke, at Kommissionen er særlig ambitiøs på dette område. I årevis har vi talt om drastiske reduktioner af udstødning af drivhusgasser, men i mellemtiden vokser udstødningen hvert år, ikke kun på verdensplan, men også i de forskellige medlemslande. Hvis vi vil tages alvorligt i Montreal, skal vi ikke blot turde tale om reduktioner, men også indgå faste aftaler om nu omsider virkelig at træffe foranstaltninger, om nødvendigt med et mindre antal lande. Kommissær Dimas, jeg opfordrer Dem til at fremlægge en strategi, der indeholder foranstaltninger, som kan hjælpe os med at nå vores langsigtede mål. Til trods for den positive virkning, som de forslag, der er fremsat i denne uge, har haft, er disse jo kun inspirerede af en kortsigtet holdning Liam Aylward, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand, for 10 år siden spekulerede man meget over klimaændringer, men i dag er de i høj grad blevet til virkelighed, når vi ser fremtiden åbenbare sig for vores øjne. Den arktiske befolkning ser den ved, at havisen forsvinder; beboerne i slumbyer i Latinamerika og det sydlige Asien ser den ved dødbringende storme og oversvømmelser; europæerne ser den i form af smeltende gletsjere, skovbrande og dødbringende hedebølger. I Brasilien kunne beboerne i en lille fiskerby dybt inde i Amazonas i år se den sø, som de var afhængige af til mad og transport tørre ind i et år, hvor regionen oplevede sin værste tørke i fire årtier, samtidig med at orkaner tusinder af kilometer væk hamrede vand og vind imod USA og Caribien: Resultatet af varmere havvand, som også har fået skylden for en af de

16 20 16/11/2005 voldsomste registrerede orkansæsoner i Den Mexicanske Havbugt. Nogle af de vigtigste aktørers underskrivelse af ratificeringsprotokollen for Kyoto har været meget velkommen. Kyoto-protokollen er kommer ud af intensivafdelingen, fordi Den Russiske Føderation har ratificeret den. Men de store aktører skal nu være mere proaktive for at overbevise de mest forurenende lande: USA og udviklingslandene. Jeg er stadig dybt bekymret over, at USA fortsat vælger at løse problemerne med klimaændringer gennem ensidede foranstaltninger. Klimaændringer skal behandles som et globalt problem. Hvis vi ikke reducerer CO 2 -udledningen, vil isdækket i Arktis forsvinde. Det vil påvirke livskvaliteten især for mennesker, der bor i kystområder og på øer. Det er et videnskabeligt faktum, ikke en følelsesladet politisk bemærkning fra min side. Irland er langt mere energieffektivt end for 10 år siden. Jeg opfordrer andre medlemsstater til at følge trop. At løse problemerne med klimaændringer er aldrig blevet betegnet som værende let, men det er langt værre bare at læne sig tilbage og gøre ingenting. Det ligger imidlertid fast, og det overrasker mange, at som følge af den mængde drivhusgasser, der allerede findes i atmosfæren, er vi allerede udsat for en betydelig grad af global opvarmning og stigende vandstand i havene. Hvis vi blev til dydsmønstre nu med hensyn til udledninger af drivhusgasser, ville vi stadig lide under tidligere tiders forurening, men jo længere vi venter med at finde seriøse løsninger på problemerne med drivhusgasser, jo længere vil vi være udsat for disse fænomener. Man har allerede konstateret temperaturstigninger. Temperaturstigningen på en halv grad svarer til den, der blev iagttaget ved udgangen af det 20. århundrede. Men det er mere alarmerende med den forudsete stigning i vandstanden i havene, som er mere end dobbelt så stor som den stigning på tre tommer, der fandt sted i den sidste del af det forrige århundrede. I disse tal tages der ikke hensyn til ferskvandet fra smeltende iskapper og gletsjere, der mindst kan føre til en fordobling af den vandstandsstigning, der alene skyldes udvidelsen på grund af den forøgede temperatur. Videnskabsmænd har hævdet, at vandtemperaturerne i Nordatlanten og Den Mexicanske Havbugt i år har været helt op til 3,6 C højere end normalen. Det har givet næring til de orkaner, der har ødelagt USA's sydkyst og Caribien. Det har også bidraget til at skabe de luftstrømme, der er varmere end normalt og er væltet over Amazonas og har hindret dannelsen af regnskyer. Greenpeace har advaret om, at erfaringerne i år kan være et varsel om, hvad fremtiden vil bringe, hvis skovfældning og udledninger af drivhusgasser ikke bringes til ophør. Ved at forholde os alvorligt til klimaændringerne bidrager vi ikke kun til at bevare planeten for vores børnebørn og kommende generationer, men vi vil også spare både dem og os for økonomiske udgifter, idet udgifterne ved klimaændringerne, når vi forsøger at beskytte truede arter og levesteder, er meget høje. Lande i kraftig udvikling som det sydlige Asien, Latinamerika og Afrika kræver politikker til nedbringelse af emissionerne, der ikke skader deres økonomiske udvikling. Politikker for klimaændringer skal dermed udformes, så de bidrager til økonomisk vækst i udviklingslandene. Når jeg rejser til Montreal i næste måned som medlem af den europæiske delegation, ser jeg frem til, at de globale aktører ser dette års virkelighed i øjnene og arbejder sammen som partnere for at løse dette utroligt vigtige globale problem FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ Næstformand Irena Belohorská (NI). - (SK) Europa var en af de første regioner i verden, hvor man registrerede klimaændringer som følge af farlige klimaforandringer på globalt plan. Somrene er blevet varmere, vintrene er blevet regnfulde, flodernes løb er tørret ind, jordens fugtighed er blevet mindre, og vi har både registreret flere oversvømmelser, ekstrem tørke og orkaner. Der er ingen tvivl om, at disse ændringer udspringer direkte af menneskers aktiviteter, navnlig i de udviklede lande, der er ansvarlige for udledningen af størstedelen af drivhusgasserne. De største forurenere omfatter EU. Hvert år forårsager katastrofer betydelige økonomiske tab, tab af menneskeliv og øget forekomst af mange sygdomme som følge af miljøforurening. Det er vigtigt med en fælles indsats fra de største forurenere - Kina, USA, EU og Indien - i kampen mod klimaændringer. Det er urealistisk at håbe på, at menneskeheden vil give afkald på de moderne bekvemmeligheder som biler og andre transportmidler til fordel for cykler. Derfor har vi brug for innovation med hensyn til de eksisterende teknologier samt udvikling af mere miljøvenlige energikilder. Det er nødvendigt at bruge mere solenergi samt vand- og vindkraft samt at fremme forskningen i nye energiformer. I Europa er vi vidne til, at unge videnskabsfolk udvandrer til USA, fordi Europa ikke tilbyder dem tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre effektiv forskning af høj standard på dette område. Desuden findes der nogle forskningsområder, som ikke engang er dækket i Europa. Klimaforandringerne vil få indflydelse på europæernes helbred. Som et resultat af klimaforandringerne vil Europa blive udsat for sygdomme, der ikke normalt findes på dette kontinent, idet deres typiske geografiske områder ligger længere mod syd. Den globale opvarmning øger forekomsten af smitsomme sygdomme, der overføres af leddyr som

17 16/11/ myg, der spreder malaria eller visse virusbårne former for hjernebetændelse Peter Liese (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, lad mig indledningsvis sige, at rådsformandskabet lod os vente ca minutter ved begyndelsen af forhandlingerne. Jeg kunne have ønsket mig, at der så i det mindste ville komme en forklaring eller undskyldning. Måske kan det nås endnu. Jeg vil godt takke hr. Wijkman for hans engagerede arbejde. Det var ingen let opgave, og det er sikkert ingen hemmelighed, at der også var diskussioner herom i PPE- DE-Gruppen, som vi dog løste på tilfredsstillende vis. Det er en god betænkning, som vi har foran os, og jeg vil gerne henvise til et særligt aspekt heri. Siden i mandags har vi haft en aftale om en ny stor koalition i Tyskland. Koalitionsaftalen er med rette blevet kritiseret fra flere kanter, for der er nogle kompromiser heri, som ikke alle kan forlige sig med. Kapitlet om miljø, energi og klimabeskyttelse kan man imidlertid være stolt af. Jeg mener, at det vil bringe os videre i Europa. Mange af punkterne i koalitionsaftalen er identiske med det, som Miljøudvalget foreslog i Wijkman-betænkningen, og det ansporer Kommissionen til at forstærke indsatsen for at nå sine mål, f.eks. på flytrafikområdet. I forbindelse med de vedvarende energikilder ønsker vi i den store koalition i Tyskland og også i de foreliggende ændringsforslag til Wijkman-betænkningen at prioritere anderledes på varmeområdet. Her vil vi kunne spare meget CO 2 med få penge, og derfor ville Kommissionen stille et passende direktivforslag. Efter min opfattelse er der dog et område, som hverken den store koalition i Tyskland eller Miljøudvalget har fundet en tilfredsstillende løsning på, nemlig kernekraftområdet. Jeg er enig med fru Gutiérrez i, at klimaproblemet slet ikke kan løses uden kernekraft. Til trods herfor ønsker jeg, at der vil kunne samles et stort og overbevisende flertal for betænkningen, og afslutningsvis vil jeg gerne understrege det, som hr. Wijkman sagde, nemlig, at det er et sikkerhedspolitisk problem. En undersøgelse fra Pentagon viser, at klimaændringer udgør en større risiko for mennesker end den internationale terrorisme på lang sigt, hvilket bør gøre det tydeligt for enhver, at det er på tide at handle Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand, allerførst vil jeg takke hr. Wijkman for hans fortræffelige betænkning, som går lige på og hårdt. Jeg vil også gerne give fru Beckett en kompliment for hendes engagement i klimapolitikken. I dag opfordrer Parlamentet atter til en ambitiøs klimapolitik, og det er der al mulig grund til, hvilket kommissær Dimas gjorde rede for. I Montreal skal vi lægge grunden til en ny klimapolitik. Vi står over for en enorm udfordring, nemlig ren energi og renere transport, men også mindre energiforbrug. Europa har indtil nu haft en ledende rolle, og det har virkelig givet resultat. Der er faktisk noget at fejre i Montreal. Europas vigtigste opgave er nu at sikre, at den største CO 2 -forurener, USA, også accepterer forpligtelser, og at lande såsom Kina og Indien inddrages ærligt i hele processen. Det kan kun gøres, hvis EU selv gør noget ved problemerne og viser, at den europæiske økonomi netop får en enorm impuls ved at innovere, spare mere på energien, producere mere effektivt og markedsføre bæredygtige produkter. Men desværre, foruden Det Forenede Kongerige opfylder de fleste lande indtil nu ikke selv forpligtelserne, og desværre kommer de reneste og mest energivenlige biler ikke fra Europa, men fra Japan. Vi er nødt til at gøre det bedre og gøre mere! Det kan kun lade sig gøre, hvis EU også inddrager befolkningen i klimapolitikken. (Bifald) Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg støtter helhjertet bemærkningerne fra min gruppekollega, dr. Lucas, om den britiske regerings temmelig sparsomme resultater med hensyn til at finde reelle løsninger på klimaændringerne. Men hvis Rådet leder efter nogle ambitioner, kunne den gøre værre ting end at foretage en nøje gennemgang og vedtage hr. Wijkmans betænkning. Det forholder sig således, at vi har brug for at skifte gear med hensyn til, hvordan vi diskuterer klimaændringer, navnlig blandt offentligheden. Vi skal starte med vores egne handlinger, for det er dem, vi har bedst kontrol over. Vi må erkende, at hvis vi tager udfordringen op, kan vi udnytte vores eget eksempel. Vedvarende energi er det centrale element i løsningen. Mit eget land, Skotland, kunne være førende i verden inden for ren, grøn, vedvarende energi. Vi har bølger, en lang kystlinje, vindomsuste bjerge, biomasse og geotermisk energi, og råmaterialet til vandkraftværker falder regelmæssigt ned fra himlen, og alligevel investerer vi ikke nær nok i vedvarende teknologier i hverken Skotland eller Europa. For Skotlands vedkommende skyldes det, at Det Forenede Kongerige styrer energipolitikken og fortsat er stærkt knyttet til en nuklear dagsorden, og det er efter min mening ikke nogen langsigtet løsning. Her i Parlamentet kan vi spille vores rolle i dette gearskifte vedrørende vedvarende energi og diskussionen om klimaændringer, og vi må stå samlet om hr. Wijkmans betænkning. Kommissionen kan spille sin rolle ved at prioritere vedvarende energi i FP7- programmerne Roberto Musacchio (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, drivhuseffekten er det største problem, som vi står over for, eftersom den indebærer en strukturel ændring af de betingelser, der er en forudsætning for livet. Evnen til at tackle dette problem

18 22 16/11/2005 skal være et vigtigt element i vores handlinger. I den forbindelse er det nødvendigt at følge Kyoto-strategien og at gennemføre den, og dette skal være de bærende elementer i alle vores beslutninger, nemlig retsgrundlag, planlægningsgrundlag og en nøglefaktor i Europas interne og internationale politikker fra Montreal og derefter. De vigtigste punkter i Kyoto-protokollen, nemlig konvergens og reduktion, viser, at udviklings- og økonomimodellerne bør ændres radikalt og bør være rettet mod en mere rationel og retfærdig forvaltning af ressourcerne. Jeg tror, at vi kan nå et tal på en olieækvivalent pr. person. En sådan indsats burde opmuntre os til at spare energi og bruge alternative og vedvarende energikilder, som forvaltes på en demokratisk måde. Når det gælder om at nå denne målsætning og imødekomme dette behov, er ethvert forslag om at anvende atomkraft - som er en begrænset og meget risikabel energikilde med uløselige problemer såsom atomaffaldet, og som er en udemokratisk energikilde - helt uacceptabelt Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, jeg finder det vanskeligt at støtte en betænkning, der indeholder så få konstruktive forslag til de praktiske foranstaltninger, der kan gennemføres for at forebygge klimaforandringer, og som heller ikke indeholder nogen økonomisk analyse. Desuden er millenniumudviklingsmålene og overholdelsen af anbefalingerne i Kyoto-protokollen i sig selv utilstrækkelige. Sidstnævnte forpligter de enkelte regeringer og virksomheder til en politik, der går ud på at gennemføre programmer, der har til formål at mindske drivhusgasemissionen og indføre ordninger for handel med emissioner samt energibesparende bestemmelser. Hovedansvaret for miljøødelæggelserne ligger hos de industrialiserede lande. Deres liberale livsstil og den forbrugeradfærd, de fremmer, er roden til denne katastrofe, som har konsekvenser for sundheden og livet på jorden i almindelighed, som man slet ikke kan forestille sig. Ud over de foranstaltninger, som tidligere talere allerede har henvist til, skal der således også lægges vægt på at ændre folks tankegang og sørge for, at de udvikler sig som mennesker. Dette er med rette blevet beskrevet som en udvikling i retning af en tilfredshedskultur, og det er en ændring af tendensen til at skulle eje for enhver pris samt den uhæmmede akkumulering af ejendom Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, selv om den globale opvarmning nu synes at være en indlysende kendsgerning, er det stadig en god idé at kontrollere de undersøgelser, som næsten udelukkende giver drivhusgasser skylden for den, hvilket nogle videnskabsmænd bestrider med den begrundelse, at der kan være andre årsager til den. Når dette er sagt, skal miljøeksperter, hvis det bliver bevist, at den næsten udelukkende skyldes drivhusgasser, spørge sig selv, om de ikke er gået for vidt i deres uforsonlige kamp mod enhver form for atomkraft, der uden tvivl indebærer risici, men som ikke udleder drivhusgasser. Som det foreslås i Wijkman-betænkningen, skal man fremme alternativ energi, særlig solenergi og geotermisk energi. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at europæiske lande pålægges sådanne stærke begrænsninger, når Kina, USA og en hel del andre lande øger deres CO 2 -udledninger i meget høj grad. Hvad angår kuldioxidoplagring, kan jeg anbefale en naturlig, effektiv og gavnlig metode, nemlig genplantning af skov, så meget desto mere som systematisk genplantning kan gøres til genstand for et omfattende internationalt samarbejdsprogram Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, forhandlingen er næsten afsluttet, og den videnskabelige jury er stort set enig om drivhusgassernes indvirkning på vores klima. De økonomiske tab som følge af vejrrelaterede naturkatastrofer er blevet seksdoblet siden 1960'erne. Jordens temperatur stiger med alarmerende hast. EU-15 kan ikke opfylde de nuværende Kyoto-mål vedrørende en reduktion af CO 2 -emissionerne, og det vil der ikke blive gjort noget ved. På COP 11/MOP 1-mødet i Montreal i næste måned vil man fokusere på tiden efter Kyoto og på, hvad der sker efter Uden et ægte globalt samarbejde, navnlig fra verdens største producent af drivhusgas, USA, vil enhver aftale være meningsløs. Det er en kæmpemæssig udfordring. Vi afventer Kommissionens revision af anvendelsen af ordningen for handel med emissioner til juni næste år for at holde kynikerne og "hvad-sagdejeg"-folkene stangen og for at bevare troværdigheden ved ordningen for emissionshandel. Det er vigtigt, at vi udvider dækningsområdet og fastsætter horisontale sektormål. For mange sektorer står uden for, hvilket skaber kløfter og ineffektivitet på markedet med risiko for at øge omkostningerne ved at drive virksomhed. Vi sætter stadig ikke handling bag vores ord på hele området med energieffektivitet, som kan yde et kolossalt bidrag. Vi skal også fokusere på udviklingen af erstatningsbrændstoffer og alternative teknologier. Køretøjer til kollektiv transport og kontrollerede flådekøretøjer burde anvende rene og alternative brændstoffer for at stimulere markedet og den private sektor samt for at kickstarte processen med at etablere et netværk af tankningssteder. Vi har brug for afgiftsordninger, der fremmer biobrændstof og bio-flexi-brændstof. Hvorfor ikke lovgive om, at alt motorbrændstof skal iblandes brændstof fra vedvarende kilder, f.eks. 5 % bio-ethanolblanding i benzin og 2 % bio-diesel-blanding i dieselkøretøjer, uden at det er nødvendigt at foretage ændringer af køretøjerne? Vi har brug for radikal tænkning og radikal handling. Hvis vi er overbeviste om, at CO 2 -emissionerne skal reduceres drastisk, er vi nødt til at holde op med at fifle med margenerne for vedvarende energi og indføre en virkelig liberalisering af

19 16/11/ elmarkederne. Lad os lade vores ord følge af handling, kigge på FP7 og investere i dette område Anne Ferreira (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Wijkmans betænkning fortjener vores fulde opmærksomhed. Teksten skal betragtes som en køreplan, der sætter os i stand til at bekæmpe klimaændringen mere effektivt i de kommende år. De angivne veje er realistiske, så det er op til os at tilslutte os dem så strengt som muligt ved at støtte os til de partnere, der deltager i gennemførelsen af betænkningen fra medlemsstaterne til befolkningerne, og ved at ændre vores produktions- og forbrugsmetoder. Der er imidlertid et vigtigt område, som vi skal engagere os meget mere i ved at sørge for de nødvendige økonomiske midler, og det er forskningspolitik, for der kan ikke udvikles nye teknologier eller nyskabelser uden forskning. Europæiske forskeres grå celler er en ressource for EU, som vi skal optimere for at kunne leve op til udfordringen med bæredygtig udvikling og klimaændring, uden selvfølgelig at glemme vores ansvar over for de fattigste lande. Vi skal følgelig i fremtiden have et forskningsbudget, som er i overensstemmelse med vores mål Lena Ek (ALDE). - (SV) Hr. formand, det var en glæde at høre, at kommissær Dimas på den internationale energikonference i Beijing forleden dag udtrykte sin støtte til Parlamentets ambition om 25 %'s vedvarende energi i 2020, ligesom det også var en glæde at høre, at kommissær Dimas sagde, at vedvarende energi er afgørende for at løse problemet med klimaændringer, fattigdom og generel økonomisk udvikling. Hvis vi skal skabe et marked for vedvarende energi, skal udgifterne til den nuværende uholdbare afhængighed af fossile energikilder imidlertid vises tydeligt. Det handler ikke bare om at vise det skyhøje emissionsniveaus påvirkning på miljøet og folkesundheden, men det skal også udtrykkes i euro og cent. Europa har allerede indført et markedsstyret system med emissionsrettigheder. Ganske vist diskuteres flyindustriens del i systemet, men jeg vil også gerne se søfarten og frem for alt den landbaserede trafik inkluderet heri. Det er først, når vi tydeligt ser, hvilke udgifter kuldioxidemissionen fra denne sektor fører med sig, at vi for alvor kan sætte fart på såvel efterspørgsel efter som udbud af vedvarende energikilder. Mit første spørgsmål er således, om og hvornår Kommissionen har til hensigt at inkludere transportsektoren i den europæiske handel med emissionsrettigheder. Mit andet spørgsmål handler om andelen af vedvarende energikilder. Vi ønsker at øge dem, men de skal selvfølgelig også bruges. Hvornår påtænker Kommissionen at foreslå, at det såkaldte autoolie-direktiv skal erstattes af en minimumsgrænse på 10 %'s tilsætning af etanol i brændstof til køretøjer? Bairbre de Brún (GUE/NGL). - (EN) (Taleren talte på irsk) Hr. Wijkmans betænkning gør det klart, at det er EU's førsteprioritet at leve op til Kyoto-kravene. Selv om Kyoto kun er et lille skridt i kampen mod klimaændringer, må vi give den vores fulde støtte og kraftigt opfordre de lande, der ikke har underskrevet den endnu, til at gøre det straks. Her til formiddag var jeg glad for at høre Kommissionen og Rådet understrege betydningen af næste fase, fordi den virkelige udfordring ligger i at sætte ambitiøse mål for perioden efter 2012 og få inddraget alle de store aktører på verdensplan. Jeg vil også gerne støtte ændringsforslagene fra mine kolleger i GUE/NGL- Gruppen, navnlig udtalelsen om, at udviklingen af et uhæmmet frit marked har ført til et uforholdsmæssigt stort forbrug, hvilket igen har ført til øgede emissioner af drivhusgasser. (Taleren talte på irsk) Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand, jeg kunne godt tænke mig, at vi talte om et meget alvorligt spørgsmål. Er der mon nogen af kvinderne, der ikke sprayede lak i håret i morges? Og mon ikke vi alle har sprayet os under armene? På denne måde er vi med til at skabe drivhuseffekt. Det er helt simple ting, som selv vi overser. Deres anstrengelser er forgæves, hr. Dimas, hvis De ikke får amerikanerne med ind under reglerne. Jeg kan nævne to tal: USA forurener mere end 3/4 af FN-landene. New York forurener lige så meget som hele Afrika. Derfor er det forgæves, ligegyldigt hvad vi gør i Europa, hvis vi ikke får overtalt den sædvanlige særling, nemlig Amerika, til at tage ansvar. Dette er den tragiske sandhed. Vi er også nødt til at se på, hvad det mest befolkningsrige land i verden, Kina, der rummer 1/4 af jordens befolkning, vil gøre. Ligegyldigt hvad vi gør i Europa, vil vi ikke opnå noget resultat. Vi har det kolossale klimaproblem, som ikke respekterer grænser. Vi kan ikke sætte pigtrådshegn op. Derfor er vi nødt til at overtale amerikanerne, hvis vi vil undgå katastrofale resultater. Den kurs, som er udstukket med matematisk nøjagtighed, er, at vi kommer til at dele skæbne med dinosaurerne. Vi er nødt til alle at forstå, at terrortruslen fra Bin Laden er langt mindre end miljøtruslen, som hænger over amerikanerne. Derfor er vi nødt til at få amerikanerne med ind under reglerne, hvis vi vil opnå resultater Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. Dimas, fru Beckett, for blot et par år siden smilede nogle mennesker tvivlende, når man diskuterede klimaændring. I dag betvivler ingen den indlysende omstændighed, at disse ændringer finder sted. Der er endog en følelse af, at det haster. Vi skal handle omgående for at reagere på denne trussel, som

20 24 16/11/2005 utvivlsomt er en af de alvorligste trusler i menneskehedens historie med et stigende antal oversvømmelser, tørker og orkaner, en smeltende iskappe, smeltende gletschere og måske engang udvikling af visse sygdomme. Stillet over for denne trussel har vi derfor en lejlighed uden fortilfælde til at lancere et egentligt teknologisk program, som kan sætte os i stand til at fremme den innovation, som vi har så hårdt tiltrængt for at skabe nye arbejdspladser i Europa. EU og verden har haft mange drøftelser, men handlingerne er ikke tilstrækkelige. Tiden er derfor inde til at have politisk mod til at genoplive Kyoto-protokollen. Biobrændstof, solenergi, vindenergi, vandkraft, brint, bestræbelser på at opnå energieffektivitet: disse teknologier eksisterer. Det er op til os at fremskynde brugen af dem i byplanlægningspolitikkerne og byggemetoderne. Vi skal anvende alle de muligheder, som vi har. Der eksisterer ikke én ideel løsning. Vi skal snarere forene anvendelsen af disse forskellige kilder. Der er stadig for mange begrænsninger på gennemførelsen og markedsføringen af teknologiske innovationer såsom hybridbiler og elektriske biler. Vores medborgere er rede til at påtage sig deres del af ansvaret for denne form for energiforvaltning. USA, Indien og Kina tager allerede initiativer, særlig på atomkraftområdet. Det bliver umuligt for os at komme uden om atomkraft, som ikke udleder drivhusgasser. Hvad venter Europa for øvrigt på for virkelig at tage hul på debatten - en seriøs debat uden lidenskab - om atomkraft? Jeg opfordrer Dem til ikke at udskyde den Marie-Noëlle Lienemann (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, for at virke troværdig i europæernes øjne skal EU sætte sine gode hensigter til side og handle konkret ved at sætte sig mål, der er forbundet med investeringer. Hvor mange penge bliver der afsat til vej- og jernbanetransport? Hvornår får vi transeuropæiske net, som vi stadig venter på? Hvornår får vi bevillinger til den fælles landbrugspolitik til biobrændstof? Hvornår sker der en stigning i de forskningsbudgetter, der skal opfylde de store energimæssige udfordringer, f.eks. i brintsektoren? Hvornår bliver strukturfondene og støtten tilpasset med henblik på energieffektivitet og energibesparelse? Jeg tænker på bymiljøet, boliger og socialt boligbyggeri. Hvornår bliver der opkrævet miljøafgifter på transport af varer, særlig i forbindelse med søtransport? Hvornår bliver handelen tilpasset med henblik på bekæmpelsen af drivhuseffekten? Vi venter på konkrete og operationelle svar, der kan bane vej for omgående handling. EU skal handle her og nu for at overbevise borgerne, for at være et godt eksempel og for at indgå nye partnerskaber med landene i Syd. Vi er stadigvæk kun på hensigtssstadiet. Lad os gå videre til handling Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, jeg vil takke Anders Wijkman for en afbalanceret betænkning om et vigtigt anliggende. Jeg vil gerne understrege, at det i dag er svært at se, at Europa vil nå Kyoto-målene. De er nemlig meget krævende, og den politik, som føres i dag, ser ikke ud til at føre til, at vi kan opfylde disse mål i første omgang. En af grundene til det er, at man for en stor del ser bort fra de krav, der stilles til energipolitikken i en moderne miljøpolitik. Hvis vi ser på de forudsætninger, vi har, vil vi ikke kunne opfylde Kyoto-målene gennem forhåbninger om vedvarende brændselsenergi. De vil vokse frem og spille en større rolle, men de vil ikke løse problemerne. Vi kan ikke nå Kyoto-målene gennem reguleringer af økonomien eller gennem besparelser, da det vil modvirke formålet med at skabe forudsætninger for en bedre økonomi, hvor miljøets krav varetages bedre. Vi kan ikke løse problemerne ved at bremse udviklingen i økonomien, men vi skal føre en miljøpolitik, som er forenelig med en konsekvent og troværdig energipolitik. Her må vi også se på grundlaget for vores energiforsyning. Olie og gas er ikke en fremtidig vej. Alligevel ser vi, at det frem for alt er anvendelsen af olie og gas, der øges, når kernekraften afvikles - med voksende kuldioxidemission til følge. Kernekraftproduktionen i Europa svarer med det nuværende energimix til 50 % af kuldioxidemissionen. Kernekraftproduktionen i Europa fører til mindskede kuldioxidemission svarende til emissionen fra personbilstrafikken. Det viser, hvilket omfang vi taler om. Man kan ikke se bort fra kernekraften i dette tilfælde. Kernekraften løser ikke miljøproblemerne, men man kan ikke løse problemerne med vores miljø og Kyoto-målene ved at se bort fra kernekraften. Det er derfor en vigtig opgave for Parlamentet og også for medlemsstaterne at føre en troværdig energipolitik, som ikke har til formål at afvikle kernekraften og erstatte den med olie og gas, men at sørge for, at kernekraft kan spille en betydningsfuld rolle i den afbalancerede energipolitik, som der er behov for Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Jeg vil gerne rose Anders Wijkman og de øvrige, der deler opfattelsen af, at det er op til os og ikke andre at redde jorden. EU skal gøre alt, hvad der står i dens magt for at opfordre de lande, der ikke har tilsluttet sig Kyotoprotokollen, selv de mægtigste af dem, til at gøre det. Det vil være naivt at hævde, at hvis USA havde opfyldt kravene i Kyoto-protokollen, ville landet ikke være blevet ødelagt af orkanerne Katrina og Wilma. Men naturen slog igen i netop den stat, hvor det gør mest ondt. Medmindre det internationale samfund straks træffer drastiske foranstaltninger for at bremse den fortsatte globale opvarmning, vil vores planet blive til et orkanbærende, ild- og vandsprudende uhyre. I den foreliggende betænkning tilbyder man at gøre EU til en endnu mere fremtrædende leder med hensyn til brugen af vedvarende energikilder. Jeg vil også udtrykke min fulde støtte til forslaget om at øge EU-borgernes bevidsthed og inddrage dem i bevarelsen af miljøet. Vi må bruge mere energi på at udvikle afgifter samt et

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 30. august 2014 (OR. en) EUCO 163/14 CO EUR 11 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Ekstraordinært møde i Det Europæiske

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0084 Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) 16217/1/12 REV 1

PUBLIC LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) 16217/1/12 REV 1 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0207 (NLE) 16217/1/12 REV 1 LIMITE PUBLIC TELECOM 214 AUDIO 117 MI 730 RELEX 1040

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 816 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til den manglende gensidighed

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 12.1.2006 B6-0054/2006 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af André Brie og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2013 COM(2013) 309 final 2013/0161 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning i Verdenshandelsorganisationens Råd for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

10340/16 gng/jb/bh 1 DG G 2B

10340/16 gng/jb/bh 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0011 (CNS) 10340/16 FISC 103 ECOFIN 624 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Rådet Tidl. dok.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Toldsamarbejde inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

Toldsamarbejde inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed; GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Toldsamarbejde inden for området for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.11.2012 B7-0000/2012 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2, om den europæiske integrationsproces

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV 63((&+ 5RPDQR3URGL Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV Hr. formand, ærede medlemmer, Det er mig en stor fornøjelse at være her i dag sammen med Dem. Debatten

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Burma/Myanmar (2012/2604(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 18-21 i

Læs mere

XT 21023/17 bh 1 TFUK

XT 21023/17 bh 1 TFUK Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en) XT 21023/17 BXT 31 INF 100 API 73 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Vejledende principper for gennemsigtighed

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere