Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7 JPROGLIGE OG HISTORISKE AFHANDLINGER ''^ T'a. L' VIEDE SOPHUS BUGGES MINDE xmed TILLG TO UNGDOMSBREVE FRA SOPHUS BUGGE FORTEGNELSE OVER SOPHUS BUGGES TRYKTE ARBEIDER KRISTIANIA FORLAGT AF H. ASCHEHOUG CO. (W. NYGAARD) 1908

8 ^'-'^ Y-/03. vj.r O uixua-kxcc-r^f u/vv_^ DET MALLINGSKE ROGTnYKKEHI

9 Disse afliandlinger af ldre og yngre disciple skulde som et tegn paa iaknemmelighed vret overrakt professor Sophus Bugge den 5te jan. 1908, da han vilde have fyldt 75 aar.

10

11 .... INDHOLD Side Ai'BEKT, Kabl. Navnet talf i Odderskr i folkevisen om holmgangen paa Samse 20 Berge, Rikard. Finnkongjens dotter. (Med bemerkninger af Moltke Moe) 260 Broch, Olaf. Betoningsstndie fra en nordrussisk dialekt 191 BiUKiE, Alexander. The earliest Guilds of Northmen in England, Norway and Denmark 197 Eitrem, S. Rameuta Plautina 122 Falk, Hjalmar. Til Fenresmyten 139 Hgstad, Marius. Fleirtal av dei personlege pronomen i nynorsk. 216.Johnsen, Ose. Alb. Norske geistliges og kirkelige institutioners bogsamlinger i den senere middelalder 73 Kjr, A. F^ortegnelse over Hartvig Krummediges norske Jordegods. KoHT, Halvdan. Henrik Wergeland og den norske folkearven Larsen, Amund B. Om t blote og haarde.konsonanter i norsk LSETH, E. Sur quelques ouvrages de Pierre de Beau vais 26 Mar.trander, Carl. ber irisches loscann und einige andere indogermanische Namen der Krte 240 MoE, Moltke. Limbus puerorum 245 Nielsen, Konrad. En gruppe urnordiske laanord i lappisk 226 Nielsen, Yngvar. Den gamle hadeland-ringerikske Konget og Snefridsagnet 145 Olrik, Axel. Starkaddigtningens udspring 268 Olsen, Magnus. Runestenen ved Oddemes kirke 8 Kygh, K. Lidt om personlige tilnavne i Norge og paa Island i fortiden. 112 Schetelig, Haakon. Frgepengen 1 Skulerud, Olai. Nogle bemerkninger om Oredialekten i Dalarne... Stavnem, P. L. Overnaturlige vsener og symbolik i Henrik Ibsens Peer 130 (iynt 97 Stenersen, L. B. Myntfundet fra Traaen i Numedal 232 Tank, Roar. Ulrik Frederik Gyldenl^-e og Normndene 157 Torp, Alf. Eine altphrygische Inschrift aus Kappadokien 210 To ungdomsbreve fra Sophus Bugge 278 Fortegnelse over Sophus Bugges trykte Arbeider, ved Magnus Olsen. 285 J^ettelser 295

12

13 Sid rp:ttp:lser

14

15 som behandler Frgepengen. Spor av en grsk gravskik i Norge. Av Haakon Schetelig. AUe de mange og vekslende skikke vi i vore gravfund kan iagtta ved den ddes behandling, ved gravens anlg, ved gravlgningen, og utstyret av graven, har i sin tid vret fremkaldt ved de da herskende forestillinger om menneskets vilkaar efter dden. Studiet av gravskikkene kaster derfor frst fremst lys over denslags forestillinger i Norges oldtid. Men og fordi gravene for de fleste forhistoriske perioders vedkommende er vor vigtigste, og ofte saa godt som vor eneste kilde, blir det fra gravene vi maa hente al vor viden om materielle og aandelige forhold i vore fjerne forfdres liv. Det blir fra gravene og derea udstyr vi kan flge den hjemlige utvikling, dens forbindelser og sammenhng med andre lande, og mellem gammel tradition og nye den evige brytning tanker. Det er til belysning av saanne forhold jeg her et litet utsnit av hele stoffet fra den senere jernalder en meget begrnset, men typisk og interessant forekomst i vore gravfund. Det er betalingsguld og smaa avhuggete guldstykker, altsaa det kurante betalingsmiddel i Norge fra slutten av den romerske periode og ut gjennem folkevandringstiden, datidens penge om man saa vil, skjnt ikke mynter i egentlig forstand, som av og til findes i gravene fra 4de til 6te aarh. e. Kr. ^ AUe tidsbestemmelser er anfrt efter prof. dr. Oscar Montelius i Kvenska Fomminnesfr. Tidskrift, VIII s. 140 ff., IX s. 165, X s Mindeskrift.

16 denslagsstykker 2 en Til forstaaelse av disse gnldstykkerssrligebetydningmaor jeg frst fremhve at jeg ikke sigter til de virkeligesmykker av guid som ikke saa sjeldener nedlagti gravene; armringer, fingerringer, mynter med hempe, brakteater o. s. v. har alle sin bestemte bmk som smykker og flgeligsin plads og betydning i graven uavhngig av metallets verdi ; dette er netop ikke tilflde med de gnldstumpersom her behandles. Smaa avhuggete^ stykkerav glatguid med en vgt av 0,6 til 2 gr., stumper av stnger som sammenbiet danner en ring altfor liten til at bres paa fingeren og med en vgt paa 2 til 5 gr. og likesaa enkelt gang et- brudstykkerav med forst itubrukne smykker, av arm- eller fingerringer med en vgt av op til 4,5 gr. avskaaret stykke av et guldbeslagtil m ndingen av et bger med en vgt av 3,5 gr. kan ikke ha hatandet formaal end at representereen vis verdi, en vis kurant pengesum, men rigtignoklangtfranogen stor sum. Det kan ikke tnkes at disse ubetydeligeguldstykkerrepresenterernogen strre del av den avddes formue, saaledes som det kunde sis^ om den store betalingsringi Veienfundet med en vgt av omtrent 150 gr. eller om en ubearbeidet guldstangi en litt yngre grav ved Valler som veiet hele 156,4 gr. Dr maa skes en anden grund for at forklare de smaa guldstykkeri gravene. De er nu paavistsaavidt mange ganger, at vi maa tro der her ligger en srligtanke under. Som nvntstrkker disse fund sig over en forholdsvis lang tid, men for at finde deres forklaringmaa vi naturligvis ske tilbake til den periodeda de frst viser sig. De ldste av disse fund frer os til den yngre romerske periode țil det 3de og 4de aarh., og det vil da vre ndvendig at se litt nrmere paa de nordiske kulturforhold i denne tid. Det var i det 3die aarh. at de nordiske lande kom under en sterkere og mere direkte indflydelse fra den klassiske kultur end nogensinde tidligere. For frste gang optrder da en virkeligkraftigimport av mangfoldige^ romerske industriprodukter, som broncekar, glasbgre,vaaben, spillebrikker av glas m. m. Eunenes optrden er et av be viserne for at denne bevgelse ogsaa har tilfrt Norden aandeligeverdier, og den har likeledes vet indflydelsepaa gravskik og reli- ^ K. Keyser i Annaler for nord. Oldk , s ' A. Lorange: Norske Oldsager i Bergens Museum, s. 106.

17 Lorange, 3 Johan gise forestillinger. Ved studiet av visse oldsakformers utbredelse dr. Salin kunnet har de svenske arkeologerdr. Almgren og paavise denne kulturbevgelsesretning; den har sit utgangspunkt i landene nord for det Sorte Hav og frer derfra til stersjens kyst, til Danmark, Sverigeog Norge. Dr. Salin har videre fremdraget og sammenstillet en rkke forhold som gjr det meget sandsynlig at denne sterke kulturmeddelelse fra syd har naadd Norden baaret av et indvandrende germansk folkeelement. Denne slutninggir baade den bedste forklaring av de livlige og nre forbindelser som i denne tid fandtes mellem de nordiske lande og det klassiske kulturomraade og den forklarer paa bedste maate mange eiendommeligheteri de nordiske fund. Paa visse strk, som i Snderjylland,paa Fyn og Bomholm, liggerde romerske og halvromerske saker i mosefundeqe som minder om indvandremes kampe, hvor de mtte motstand; andensteds ligger disse samme saker i gravene, og vi kan da slutte at de indvandrende stammer srlig har trngt ind og slaat signed i disse landsdele. Av de nordiske lande har Sjllandde fleste av disse graver, men de findes ogsaa i Sverigeog Norge. Jeg behver bare at nvne de overordentligrike fund fra Strang paa Ringerike og fra Avaldsnes paa Karmen^ Disse fund er likesom de sjllandske rike skeletgraver;men ogsaa ved samtidige brandgraver kan vi spore den sterke klassiske indflydelse. Dr. Knut Stjerna har fremhvet at det i denne tid igjenblir skik i Norden at rense de brndte ben fr gravlgningen; han opfatter dette som en regenerationi forstaaelsen av likbrndingensegentlige betydning,og dette kan alene bero paa en sydlandskindflydelse. I den tidligerejernalder blev i Norden benene begravet blandet med baalmrje,medens i Syden gravskikken altid var bevaret i en renere form. Ogsaa i det rikere utstyr som fra denne tid av ofte findes i vore brandgraver,maa vi se et utslag av den samme kulturbevgelse. Der maa endelignvnes et par enkelte trk som er av srlig betydningfor den foreliggende underskelse. I en grav med ubrndt begravelse ved Klder, Linde socken, paa Gotland, fandt dr. Almgren inde i den ddes underkjve en guldmynt^ R. Keyser, 1. c. s Urda, U s c. s. 70. I Antikvarisk Tidskrift fr\sverige, XVIII s. 23 f. K. Christie i

18 Det en fuldvgtig solidus, skjntmed barbarisk prg^ Der er her ingen tvil om saramenhngen. Mynten har vret stukket i den ddes mund, og der er heller ikke tvil om at dr. Almgren har ret i at dette er en karonspenge,frgepengen efter egte klassisk skik. Dr. Almgren citerer i denne forbindelse et fund fra Himlingie paa Sjlland, hvor der i den ddes mund fandtes en liten betalingsringav guid ^. Fra Sverige og Danmark kjendes der, saavidt jeg vet, ikke flere slike fund^, men disse to sikkert oplyste tilflde er ogsaa nok til at paavise eksistensen av denne klassiske skik i Norden. Det kan tilfies at det nvnte sjllandskefund i hieste grad er prget av den sterke klassiske indflydelse ; der fandtes i denne grav et malt glasbger, en se og en sil av bronce og et broneefat, alt av romersk arbeide. Disse fund tror jeg ogsaa forklarer de smaa guldstykker i norske graver. Jeg har alt,alene efter et overblik over de norske fund, definert disse guldstykkersom et begrnset belp af kurant verdimetal der i et eller andet bestemt oiemed blev git den dde med i graven. Dette svarer netop til frgepengen. Desuten optrder ogsaa hos os det lille guldstykke i graven netop samtidig med den sterke klassiske indflydelse. En enkelt gang kan vi ogsaa med al sandsynlighetslutte at guidet har ligget i den ddes mund ; i en stor stenkiste paa Lunde, Vanse pgd. paa Lister^,fandt A. Salvesen en liten betalingsringav vgt 6,5 gr. ved gravens nordre ende, hvor den ddes hode hadde ligget. gravene I de fleste tiklde har vi ingen evidens av denne art, da ikke har vret sakkyndig underskt. maner ogsaa til forsigtighet at Lorange i en anden grav paa Lister fandt den lille betalingsring, som bare veiet 6 gr., midt i graven; den har da sikkert sittet paa den ddes finger. Salvesens fund kan dog Oscar Almgren : Ett guldmynt frim en Goltlndsk graf. Studier tilliignade Oscar Montelius. Stockholm 1903, s. 89. Nationalmuseet. Den danske Samling. Veiledning for Besogende. Gravfund fra Folkevandringstiden, nr. 44. Dr. Almgren har velvillig meddelt mig at man i Sverige heller ikke kjender fund av smaa avhuggete guldstykker i graver. B Ab. 1880, s Vore skeletgraver fra folkevandringstiden er som regel orienteret som her nvnt, med hodet mot nord. I dette tilflde fremgaar orienteringen ogsaa med sikkerhet av de ovrige sakers plads i graven. Se Salvesens beretning. B Ab. 1877, s. 77. Lunde, Vanse pgd., Lister.

19 som B. ('. B. ikke overses, og det er berettigeti denne forbindelse at nvne andre fund fra skeletgraver, som ikke er saa fuldstndigoplyst. En betalingsring paa 8 gr. i en rikt utstyret skeletgravfra Nrb sogn paa Jderen, en paa 5 gr. i en rik grav paa Aagedalstranden i Bjellandpgd.,Mandal, en spiralringav blekt guid i en grav ved Skaare kirke nr Haugesund, og en liten betalingsring paa 2,2 gr. fra en grav paa Hiland i Vanse^ Jeg fremhver srlig at den sidste av disse er altfor liten til at kunne bres paa fingeren. Slaaende virker ogsaa et fund fra ^ Fjelbergi Sndhordland med et litet dels avhugget, dels avbrukket fragment av en guldring av typen Montelius fig Vistnok er dette fund tilfldigoptat og yderst skjdeslst behandlet av findeme ; men det er dog utnkelig at man skulde ha overset strre dele av en saadan guldring,hvis der hadde vret mere av den i graven. De ldste av disse er fundene fra Skaare og Fjelberg,begge fra yngre romersk tid, det 4de aarh. ; det frste dateres ved et haandsnellehjulav bronce, det andet ved et brudstykke av en slvspnde av typen Mller fig Fundet fra Nrb tilhrer vistnok slutten av samme periode'^.de vrige kan henfres dels til 5te, dels til 6te aarh. Mere overraskende er det at frgepengen ogsaa skulde kr- ves naar den dde var brndt. Det skulde synes som om den renere opfatning av likbrndingensid som paa denne tid kan spores i behandlingen av de brndte ben, maatte ophve det fyldigeutstyr av graven, og vi har virkeligen rkke fund fra den yngre romerske tid, hvor baade gravens anlg og gravgodset har vret saa enkelt som vel mulig ; der findes ikke andet end de rensete brndte ben og smaa brudstykker av bensaker kammer, naaler ete. har vret brndt med den dde. Men meget snart smittes brandgravene av skeletgravenesrike utstyr. Som gravurne foretrkkes broncekar, og der optrder et utstyr av vaaben, smykker etc. som ofte kan maale sig med B Ab. 1890, s Nrb sogn, Jderen. 1882, A agedalstranden, Bjelland pgd., Mandal. Fornlevninger, s Skaare ved Haugesund. no. 12, (1901 : 84). Holland, Vanse pgd., Lister. B og Ab. 1882, s. 107, og Ab. 1883, s Ab Norske B. M..\arb. 1901, Cf. tidsbestemmelse av denne grav Ab. 1904, s. 46. Se f. eks. Lorange i Ab. 1882, s. 92. Th. Petersen: Utgravninger i Namdalen; Trondhj. Vidensk.selsk. skrifter 1902, no. 5. Ab. 1903, s.221. Eyvind de I^anges fand B i B. M. Aarb. 1905, no. 14, s. 34.

20 310. Blandt kan I Et fundene og skeletgravenes. Her gjenfindervi da ogrsaa av og til de smaa guldstykker. I en brandgrav paa Hove, Hiland pgd. paa Jderen \ fandtes en liten spiralbietguldstang sammen med to armringer av guid, en guldfingerringavbildet Rygh fig.306, og flere andre saker. Jeg fremhver at den lille guldstang i dette tilflde ikke kan ha hat nogen strre betydning, hverken som smykke eller som en skat i sammenligning med de meget kostbare ringer; den maa vre lagt i graven med et srlig formaal, og det ligger da nr, efter analogimed skeletgravene, at anta at den har vret den ddes frgepenge. lignende fund har vi fra Lunde paa Eker; en betalingsringblandt de brndte ben i en broncekjedelsammen,med en berlok av guid og en spnde avbildet Rygh fig.232. en forvrigfattigerebrandgrav paa Nes i Kvinherred, Sndhordland, fandtes et fragment av en Spiralfingerring av guid, lik Mller fig. 239 (vgt 4,5 gr.),bl. a. sammen med en liten krumkniv av jern og forskjellige smaa bensaker'. de noget yngre brandgraver paa Vestlandet, hvor benene er samlet i en kjedel av form som Rygh fig. 353, ka.n jeg nvne et fund fra Segleim i Kvinherred med to smaa stumper betalingsguld vgt tilsammen 1,6 gr. fund fra Blindeim paa Haram, Sndmr, med en liten sammenrullet et stang av vgt 1,8 gr. I de to sidste tilflde er det udelukket at guidet har vret brukt som fingerring. Vil man resumere, hvad der her er anfrt av norske fund, maa det bli derhen at vi til de tidligereomtalte sikre eksempler paa frgepengens forekomst i de nordiske graver Gotland og Sjlland fra fie et tredie, Salvesens fund fra Lister,hvor betalingsringen fandtes ved hodets plads i gravens nordre ende ; med en vis sandsynlighet kan videre anfres en Rygh C og 1102, 1106, 1107, Norske Fornlevninger, s. 305; fig.306, tekst. C Rygh fig.232, tekst. B B. M. Aarb. 1906, no. 14, s. 16. B. 308 Ixrange: Norske Olds, i Bergens Museum, s , B. M. Aarb. 1901, no. 12, s. 6 (1901 : 19}. B.

21 7 -del analoge fund fra skeletgraver, hvor dog ingen sikker opljsning findes om hvorledes guldstykkethar liggeti graven. Endelig synes det at fremgaa at skikken ogsaa har vret bmkt ved brandgraver,da flere av de anfrte fund neppe paa anden maate kan faa en tilfredsstillende forklaring. Vi kan av disse forhold paa en overraskende maate maale styrken av den klassiske indflydelsesom ogsaa paa det rent aandeligeomraade berrte Norden i den yngre romerske tid, idet vi ser at de forestillinger som liggertil grund for denne skik, tanken paa en efter dden forestaaende reise tilvands, har vret almindelig utbredt ogsaa i Norge alt fra det 4de aarh. Denne slutning har ogsaa fra et andet synspunkt en srlig interesse. Dr. Knut Stjerna^ har fremfrt, og sikkert med rette, at det er her vi maa ske oprindelsen til den merkeligeskik at begrave de dde i et farti, som tilsyneladendesaa pludselig optrder i Norden i den seneste hedenske tid. Vi kan da ogsaa paa dette punkt knytte forbindelsen tilbake til den romerske periodes sterke kulturimpulser. Knut Stjerna : Sklds hdanfrd. Festskrift til professor Schuck, Stockholm Bergen 26 juni 1907.

22 Jfr. Runestenen ved Oddernes kirke. Af Magnus Olsen. Det gamle landskab Agder eier ikke runemindesmerker mange fra middelalderen. Til gjengjld hrer enkelte af de egdske til den lille gruppe af historiske stene, paa hvilke runestene fra denne tid til vore allervigtigste, idet de maa henregnes omtales kildeskrifter. stod personer, som ellers kj endes fra de egentlige historiske Dette er saaledes tilfldet med den runesten, som tidligere paa gaarden Galtelan dm Evje, og som er reist af en Arnstein over hans sn Bjor, der fandt sin dd i Godines hr, dengang da Knut drog til England. Den Knut, som her nvnes, er kong Knut den store af Danmark, som i 1029 foretog et Englandstog efter aai'et i forveien at have underkastet Godwine. sig Agder; en af kong Knuts hrfrere var engelskm anden Ikke mindre interessant er runestenen ved Oddemes kirke, v / paa den hvilken vi lser navnet hellige. paa en anden samtidig konge, Olav Oprindelig paa nabogaarden Rosselands grund (i Evje) ligeoverfor Fennefoss (Hornnes gaard-nr. 6). ' Kun mindre brudstykker er nu bevarede af denne sten. Ved hjlp af ldre afskrifter, som er tagne, medens stenen endnu var fuldstndig, bar Sophus Bugge kunnet lse og tyde den hele indskrift; se hans meddelelser i Jubileumsnumer af Kristianssands Stiftsavis i Anledning 250-Aar8dagen for Byens Grundlggelse, 19de Juli 1891 s. 11 f. Bugges lsning og tolkning af Galteland-indskriften er ogsaa meddelt i cnorges Land Amt I s og Folk. IX. Nedenes af ldre litteratur bl. a. Worm, Monumenta Danica f.; N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger s. 251 f.; Stephens, The Archologia Vol. 43 (1871) s , Runic Monuments III s. 445.

23

24 10, her let vre udeglemt, da det forekommer straks foran i samme ord. hala br ikke opfatte som forkortet skrivemaade, saaledes som foreslaaet i Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed ^^^m I (1832)s. 414, da forkortet skrivemaade skriften. ^^^H Hvad der gjr det ndvendigt ^^^^B her at tnke paa Olav den hellige, ^BB^ er navnlig den Omstndighed, at Eivind nvner sig hans Gudsn; ellers nvnte man i Indskrifter stadigden, hvis Sn man var, men naar den rige,mgtige Maud, der har ladet Kirken bygge paa sin egen ikke sin Fader, Odelsjord, her nvner men sin Gudfader, maatte dette have en srlig Grund : det maa vre, fordi Gudfaderens Navn var vel kjendtviden om og havde Betydning i Forbindelse med den Handling, til Minde om hvilken Indskriften [blev]ridset,nemlig Kirkens ellers ikke er anvendt i ind- Opfrelse. Runeformeme og Skrivemaaden i Indskriften synes ogsaa at vise, at den kan vre ind huggen omtrent en Menneskealder efter Olav den hellige,ligesom der i Kirkens oprindelige Form efter Nieolaysen(NorskeFornlevninger S. 266) intet er til Hinder for, at den kan antages for at vre opfrt i det I Ite A arhundred. Til denne Sophus Bugges udtalelse^ kan jeg fuldt ud slutte mig. Jeg maa saaledes bestemt tage afstand fra N. Nicolaysens opfatning(fomlevn. anf. st.)șom efter min mening grundersig paa en til yderligheddreven skepsis^. Kristiania. Blandt haandskrevne bemerkninger til Oddernes-steuen i ruoearkivet i ' I fortolkningen af indskriften bar man gjort sig megen umag for at faa hala til en forkortelse af halga,saaledes at den Olaf, som nvnes, skulde

25 ~ 11 Frend jeg guar over til en redegjrelsefor indholdet af Oddernes-indskriften B, skal jeg gjre nogle korte bemerkninger til to af indskriftens ord. ayintr synes at gjengiveen udtaleform yindr (samme navn som ytindr^ Eyvindr), Paa samme maade er navnet skrevet med runer paa en planke i Aals kirke, Hallingdal:l)etta hfir ayintr (ristitikke tilfiet). Ogsaa i den svenske runeindskrift Liljegren nr. 877 er det skrevet med et tegn for y og uden r: afiintr. Videre synes navneformen yindr (uden v) at foreligge i aiiint akk. Lilj.nr. 1173, auit akk. nr. 821 og auintr nom. nr En sanmiendragen form yndr optrdertidligst paa Fugliestenen II i Skaane (skrevetautr) og forekommer ikke sjelden i senere dokumenter fra Sverige og Danmark, hvor navnet lyder nder (gen.nda-), Ogsaa fra sene norske diplomer fra 14de og 15de aarh. (hovedsagelig fra Jemteland)kjendes den sammendragne form yndr (selind, Norsk-islandska dopnamn sp. 258, 261 f.).jfr. Lundgren, Arkiv f. nord. filol.x s. 178 og M. Olsen, Danske studier 1906 s. 34 f. Som Oddernes-indskriften B viser,har ordet gosonr(= angelsaks, godsunu) gudson vret anvendt i Norge i den ldste kristelige tid. Men det synes igjensnart at vre gaaet af brug, da det ikke forekommer i den senere norsk-islandske litteratur. Oddernes-indskriften B fortller os om en stormandst paa Oddernes, som kong Olav Ilaraldssn personligmaa have staaet meget nr. Vi tr tnke os, at kongen under et besog pax Oddernes har staaet fadder til den Eivind, som senere lod Oddernes kirke bygge og paa runestenen stenfor kirkens kor med stolthed nvnte sig som sin landshelgensgudsn. Som bekjendt,oplyser kongesagaeme ikke meget om de egdske stormandstter i Ilte aarh., og disses antal kan heller ikke have vret meget betydeligt.saa meget strre opmerkvre Olaf den hellige; men saalnge der i det nvnte ord er god nok betydning, viser det kan en forldet kritik, at man for at gjore gjenstanden intere.ssantere, finner paa alskens fortolkninger, som ikke baader videnskaben det mindste, fordi alting til slatning kommer til at hvile paa en les formodning. Nicolaysen overstter i tilslutningtil ldre tolkninger tilnavnet hin hala ved den glatte,af adj. hall. M'ed formen konnnr, hvor er assimileret med det flgende, kan f. eks. sammenlignes (iskans(d. e. sgauts) paa Konninge-steuen, Fyn, og kn, kos (d. e. gu8,gods) paa svenske runestene (Liljegrennr. 504 = Dybeck fol. II 147; Lilj.379 = Dyb. II 32; Ulands riminskrifter nr. 9; o. fl.).

26 12 somhed fortjenerdet derfor i denne forbindelse, at OlaT den hellige saga omtaler en mgtig raand ved navn Eivind fra, st-agder. Der vkkes da naturligen formodning om, at sagaens Eivind kan vre en nr slegtning af den Eivind, hvis navn lses paa Oddemes-stenen. At Oddernes i den tidligemiddelalder har vret regnet til st-agder, tr vi slutte deraf, at kongesagaeme lader Lindesnes danne grnsen mellem Austragir og Norragir (d.e. Vest- Agder)^ Af den maade, hvorpaa sagaen^omtaler den nvnte Eivind fra st-agder,vil man ogsaa tydeligse, at denne personlig har staaet kong Olav Haraldsson meget nr. En mand hed Eivind vrarhorn (urokse-hom)șom havde sin t fra st-agder; han var en stor mand og af god t. Han for hver sommer i viking ștundom vester over havet, stundom i stervei eller syd til Frisland; han havde en 20-sesse,en vel rustet snekke. Han havde vret med ved Nesjar[1016] og ydet kong Olav hjlp, og da de skiltes der, lovede kongen ham sit venskab, men Eivind lovede kongen sin sttte, hvor han vilde krve den. Eivind var om vinteren i julegjestebud hos kong Olav og fik der gode gaver af ham. Vaaren 1017 sendtes Eivind af kong Olav mod den svenske konges sysselmandroe, som havde sat sig fast i den stligedel af Viken. Den flgendesommer var Eivind paa vikingetog i stersoen. Her kjmpede han med Olav sviakonges mand Torgaut, som havde fldet Gudleik gerdske, Olav den helliges handelsflle (flagi), og rvet den kostbare ladning,som Gudleik frte hjem fra Holmgard; Torgaut faldt, og Eivind bragtekong Olavs og Gudleiks ladningi behold til Norge. Kongen takkede ham vel for hans frd og lovede ham atter paany sit venskab. Da havde kong Olav vret tre vintre konge i Norge. Sommeren 1018 for Eivind i vesterviking og kom om hsten til den irske konge Konofogor, hvem han hjalpmod orkn-jarln Einar Sigurdssnvrangmund, som blev slaaet paa flugt. Jarlen var ilde tilfreds med sin frd og gav de nordmnd, som havde vret med ire-kongen i slaget,skylden for sit nederlag. Nste sommer (1019)blev Eivind paa hjemreisen til Norge overfaldt og drbt af Einar jarl,da han laa veirfast i Aas- Jfr. Heimskringla s. 217 (Ungers udg.) Xorragiralt til Lidandisness^ og Agdir [vestover]fil Liandisness. ^ Heimskringla s , 302, 326, 332.

27 13 mundarvaag paa Orkneme. Da kong Olav fik bud om Eivinds dd, svarede han lidet dertil, men man merkede paa ham, at det tyktes ham et stort tab [mannshaimihl) og at der var handlet paa trods unod ham. Da kongen senere indgikforlig med orkn-jarleme, bestemte han, at den tredjedelaf erne, som Einar vrangmund havde havt, skulde falde i kongens gaard, fordi, som kong Olav siger, han drbte Eivind urarhorn, min hirdmand og handelsflle og kjre ven [hirbmann w inn ok flagsmann ok kran vin), Hvad man i sagaens ord navnligmaa lgge vegt paa, er, at Eivind fra st-agder udtrykkeligsiges at have vret kong Olavs kjre ven. Men demst maa det ogsaa fremhves, at han efter sagaens vidnesbjrdvar en mgtig mand, som raadede over et vel bemandet skib og som derfor baade kunde kjmpe heldig paa egen haand og yde sin norske konge og ire-kongenkraftig sttte. Nu ved vi af Oddemes-stenen, at der paa Oddemes ved Kristianssand har boet en st-egdskstormandst, som har havt venskabelige forbindelser med kong Olav den hellige. En mand i af denne t, som var kongens gudsn, hed Eivind. st-agder ' var i gammel tid navn paa landskabet fra Lindesnes til Rygjarbit stenfor Risr. Paa denne forholdsvis korte kyststrkning,hvor jordbruget altid har spilleten underordnet rolle,har der ikke vret plads til mange stormandstter. Den formodning maa derfor betegnes som srdeles vel be- I grndet, at sagaens Eivind, som var en mgtig mand og kongj Olavs trofaste ven, har vret en nr slgtning af den Eivind, \ som omtales paa Oddei'nes-stenen. Vikingehvdingen Eivind urarhorn har altsaa sandsynlig havt sit hjem paa Oddemes i det sydligstenorge, og herfra har han nemt kunnet stikke til ss for, som sagaen fortller,at seile sydover til Frisland eller vestover til England eller indover i stervei. Ved' disse sine vikingetogi forbindelse med handelsfrder har han lagt grnden til eller i hi grad get den velstand i sin siegt, hvorom kirken paa ttegaarden,der blev reist af en yngre slegtningaf samme navn, endnu staar som et synligt minde. Det liggermeget nr at antage, at den yngre Eivind er opkaldt efter den ldre. Eivind urarhorn maa da vre dd, da hans yngre navne blev fdt. Det er nemlig, som Gustav

28 14 Storm- har ud viklet, i Nordens vikingetid en fast regel, at man kun opkaldte afdde slegtninger(helst direkte forfdre, men ogsaa faders eller moders eller bedstefars eller bedstemors brdre eller sstre) Ẹfter sagaens fortllingom Eivind urarhom br vi helst tnke os, at denne er dd i en forholdsvis ung alder. De sidste aar af sit liv er han nemlig uafbrudt paa vikingetog i st og vest. Rimeligviser ogsaa Eivind,kong Olavs hirdmand og handelsflle og kjre ven, ikke meget ldre end kongen, som er fdt 995. Han er kanske fdt omkring 990 og saaledes ved sin dd omkring 30 aar. Den yngre Eivind maa da vre en sn (ellerbroder- eller sstersn) af Eivind urarhom^ men kan ikke vre dennes snnesn. Det Ugger uimodsigelig nrmest at tnke sig, at Eivind,Olav den helligesgudsn er en sn af Eivind urarhom, og han maa da vre fdt kort efter faderens dd, som efter sagaen falder i Det var nemlig i gammel tid regel, at en sn, fdt efter faderens dd, al tid fik dennes navn. Kong Olav har da, kan vi tnke os, kort efter Eivind urarhoms fald besgt Oddmes og her staaet fadder til dennes ganske unge sn, som blev kaldt Eivind efter sin afdde fader. Det vilde vre et smukt udslag af det venskab, som kong Olav efter sagaens vidnesbyrdnrede f or sin trofaste hirdmand og handelsflle. En anden af sine venner, skalden SigvatTordssn, hdy rede kong Olav paa lignendemaade ved at staa fadder til hans datter Tova. Paa Oddemes har saa den faderlse Eivind vokset op. I dagligtalehar han vel, saaledes som ofte var tilfldet med bm, der i en meget ung alder havde mistet sin fader,vret kaldt efter moderen. Da han senere som voksen (efter1040) paa runestenen udenfor kirken lod indhugge indskriften,som fortalte, at han havde bygget kirken paa sin odelsjord, faldt det ham ikke naturligtat nvne sin faders navn. Derimod har vel den aandeligefader, helgenkongen,om hvem der efter hans dd fortaltes slsomme ting, ofte vret i Eivinds tanker. Her maa min des om, hvor inderligtman i den katholske tid tnkte sig det aandeligeslegtskab[gusifjar, andligfrndsemi^cognatio spiy-ittialis), som stiftedes ved daaben og andre kirkelige handlinger; efter den tids tnkemaade stod man sin gudfaderligesaa r^ ^ Vore Forfdres Tro paa Sjlevandring og deres Opkaldelsessystem- (Arkiv for nord. filol. IX s ). Olafs saga hins helga (Kra. 1849) s. 47; Fms. Vs. 176; Flat. Ils. 112, 24K

29 ) nr som sin kjdeligefader. Eivind kom vel neppe til at reise nogen mindesten efter sin kjdeligefader,som laa begravenpaa Orkneme og hvem han aldrig havde kjendt. Men til sin gudfaders,helgenkongens,re har han ladet bygge en efter datidens forhold ret anselig kirke \ og gudfaderensnavn har han ladet indhugge i den bautasten, der, som vi i det flgende skal se, allerede i forveien stod paa ttens odelsjord,reist over en af Eivinds forfdre. Det er allerede nvnt, at Oddemes-stenen ogsaa brer en anden runeindskrift (bredside-indskriften A). Denne har tidligere ikke vret offentliggjort og tydet. Den strkker sig fra et stykke ovenfor stenens fod nsten helt op til toppen og fyldermed sine 30 cm. hie runer ^ den hele indskriftflade. Den er sterkt forvitret,og flere af de nederste (frste) runer kan nu kun delvis saavidt skimtes. Indskriften A skal paa dette sted ikke i enkeltheder granskes,men det vil vre tilstrkkeligt her at meddele om den, hvad der kan synes egnet til at belyse runemindesmerket paa Oddemes i dets helhed^. Heldigvis er saa meget af indskriften bevaret, at der ikke Vi ved ikke, til hvem Oddemes kirke har vret viet. Den formodding ligg^tmeget nr, at den har vret en Olavskirke. V ' De 4 sidste runer er dog lavere, idet stenen smalner af mod toppen; r, 21 er kun 19 cm. hei. Den felgende lsning og tolkning af Oddemes-indskriften A grunder sig paa en i juli 1903 foretagen undersegelse af originalen. Saavidt jeg nu kan se, kan man ved indskriftens to frste ord (r.1 ikke naa ud over usikre muligheder, h^is drftelse vilde krve et vidtlftigtapparat af tegninger og indgaaende beskrivelser af de bevarede runespor. Uer skal blot nvnes, at lsningen af r. 1 er fuldstndig usikker, idet der tydelig kun sees tre lodrette stave (ikke 4, saaledes som tegningen synes at vise). Derpaa flger i forholdsvis stor af stand (hvilketkan tale for, at noget har vret ristet mellem r. 3 og r. 4, neppe en selvstndig rune, snarere bistav eller kvist(e} til r. 8, som da mulig kan have vret ^) r. 46 t\ ^ur, hvoraf den frste rune er sikker, den anden sandsynlig. K. 6 er en stav uden sikre spor af kviste ; stenens overflade er sterkt forvitret ved midten og toppen af denne rune. Mellem r. 14 og r. 16 er en kort, nogenlunde lodret og forholdsvis grund streg, som mulig er huggen. Den naar ned til omtrent i hide med de omstaaende runers midte, men synes ikke at naa op til i hide med disses toppe. Jeg skal her ikke sge at vlge mellem de forskjellige hist usikre muligheder,. som kunde komme i betragtning ved bedmmelsen af denne streg (feilhngning; skilletegn;en rune 's eller i?).

30 synes at kunne vre tvil om dens bygning og indhold i det hele taget. Naar vi bortser fra de 4 ganske usikre runer, r. 1 r. 6, kan den hele indskrift med sandsynlighedgjengivessaaledes med runer og i ^ transskription : og III M^lHRII'MHlhH 2 : n rinlrihsanstaiiisia I r. 7 udskilles med lethed de 4 ord nirit)s(s)un stain sa Her maa en rune, r. 12 s, lses dobbelt,saaledes som ofte er tilfldet i de ldste indskrifter med de yngre runer, f. eks. paa Ek-stenen; jfr ȯgsaa kun ualtstain,d. e. Crunnvalds steinn, paa Snoldelev^stenen,Sjlland. E. 7 vilde i gammelnorsk form lyde: Nerids sun steinn m. Dette betyder ordret overst :...'Nerids son sten denne. Foran niri{)sventer vi et mandsnavn, hvoraf denne genetiv er styret,og foran navnet paa Nerids sn har igjen efter udtryksmaaden paa nordiske runestene fra vikingetidenrimeligvis gaaet prpositionen efter ^. Den hele indskrifts bygning er da klar: [EfterN. N.,]Nerids sn, (er) denne sten. Verbet er maa her tnkes til. En saadan udeladelse af verbet vera i indikativ forekommer undertiden i det gamle litteratursprog(navnlig i ordsprogog ordsproglignendeudtryk)^.dog ved jeg ikke i nogen nordisk runeindskrift at have mdt niagtig den samme formel som paa Oddemes-stenen : efter N. N. denne sten. Nrmest besiegteter den formel, som vi kjender fra den fynske Flemlose-sten (som henfres til begyndelsen af 9de aarh.): Efter Rolv staar denne sten (aftruulf stfitn[stjan sasi). En lignende formel mder vi i den ufuldstndig bevarede rja-indskrift (Skaane),der er omtrent samtidig med Plemlseindskriften: Staar efter... (stp,tb aft). Endnu kan nvnes i Usikre er forvrigtkun kvistene paa r. 7, r. 17 og r. 21 ; disse runer er transskriptionenunderprikkede. li. 16 at purl, d. e. at Lori, efter Tore?? Mindre rimelig aft arm. Jfr. s. 15 anm. 3. Jfr. Detter og Ueinzel, Smundar Edda II s. 61; M. Nygaard, Norrn yntax 32 c (jfr. 30).

31

32 38, 18 I formerne for a, n og s stemmer den ldre Oddemes-indskrift ogsaa overens med de norske runeindskrifter af den saakaldte kortkvisttype(rk-typen),hvoraf de fleste (fonidenpaa Man) hrer hjemme i det til Agder grnsende landskab Jderen. Desvrre forekommer i Oddernes-indskriften A ikke nogen af de runer, hvis former er mest karakteristiske for den norske kortkvist-type ( 5 {i, t h, ^ b), saaledes at denne indskrifts slegtskab med de jderske indskrifter ikke med sikkerhed kan bestemmes. Det er muligt, at den i runef ormer har sluttet signrmere til Skollevold-indskriften end til de jderske runeindskrifter. I modstning til A har den yngre indskrift paa Oddemesstenen (B) den lngere form af 8-runen, H eller H- I denne indskrift forekommer endvidere regelmssigskilletegn, og 5 anvendes i betydningen o. Her optrder ogsaa for frste gadg i en norsk runeindskrift X i^ed betydningeny. Mellem de to indskrifter paa Oddemes-stenen liggerrimeligvis en tid af 2 eller 3 generationer. Det forekommer mig overveiende sandsynligt, at de personer, som omtales paa Oddernes-stenen (Neridssn og Eivind)țilhrer samme siegt.iflge Eivinds indskrift staar kirken og stenen paa ttegaarden( 6ali)y hvori liggerantydet, at den grund, hvorpaa kirken er opfrt,. gjennem lange tider har vret i slegtenseie. Jeg ser derfor,, som tidligerenvnt, i den Nerid, over hvis sn Oddemes-stenen fra frst af er reist,en af Eivinds forfdre. Kanske kan vi flge Eivinds t endnu lnger tilbage i tiden. Det fortjeneropmerksomhed, at begge de navne, som forekommer paa Oddemes-stenen, Nerid og Eivind, ogsaa optrder i en norsk t, som omtales i Landnamabok (Kbh.-udg.1900 s. 229,34 runen efter haandskriftet Sturlubk): t Orm den gamle,sn ^ af Eivind jarl șn af Ammod jarl șn af Nereid jarlden gamle. Orm tog land stenfor Varmaa indtil Tveraa og omkring Ingolfsfell og boede paa Hvamm. Hans sn var Darre, fader til m. Eivind jarlvar med Kjotve den rige imod kong Harald i Hafrsfjorden. ^ Armods Sturl.,men Ammodz Hauksbk. ' I haandskriftet Hauksbk (Landn.s. 123, i 7) kaldes Nereid jarl med tilnavnet hinn sinkt. Dette synes at stamme fra Gautreks saga, hvor ogsaa en Nerid jarl (her i formen Neri)omtales; men det kan ikke afgjres,om det er tilfiet af Hank Erlendssn selv eller om det stammer fra Styrraes recension af Landn., som sammen med Stnrlnbk har vret Hanks kilde. Jfr. Hanisch Die Gantrekssaga in zwei Fassungen (PalaestraXI), Berlin 1900, s. LXIX f.

33 19 Den her meddelte oplysning, at Eivind Arnmodssn deltog i Hafrsfjord-slaget paa egde-kongenkjotves side, kunde tyde paa, at han har vret fra Agder. Det maa ogsaa merkes, at Neri jarl i Gautreks saga (som ikke kan skilles fra Landnamabk's NereiVy med hvem han har navn tilflles) er en sn af den egdske konge Vikar \ Hvis den nvnte jarle-thar vret fra Agder, tr vi kanske i Landnamabk's Nereid og Eivind se to ldre medlemmer af den stormandst paa Oddemes, der, som vi har seet, i 10de aarh. reprsenteresaf Nerids sn og i frste halvdel af Ilte aarh. af Eivind urarhom og (dennessn)eivind, Olav den helligesgudsn. I to af de betydningsfuldeste slagi vor ldste historie har da mnd af denne t kjmpet med, i Hafrsfjorden mod Harald haarfagre, ved Nesjarpaa samme side som Haralds tling Olav den hellige. ^ Gmndls er P. A. Munch's formodning (Det norske Folks Historie I, 1 s. 342 anm.), at Nerid gamle var fra Telemarken eller Grenland. Jfr. Y. Nielsen, (Norsk) Historisk Tidsskrift 4de Rkke IV s. 30 anm. 1. Jeg gaar her ikke ind paa en ndredning af forholdet mellem Landnamabk's Nerid og Nere Vikarssn jarli Gautreks saga (jfrṇerir Olafs saga hins helga (1863)s. 31 == Heimskr. F. Jnssou's udg. II s. 44, og Nerir i et sent indskud i Fagrskinua, Kra.-udg.s. 10). Dette sprgsmaal staar igjen i forbindelse med sprgsmaalet om, hvordan i den ldre Gautreks-saga Vikars saga er bleven interpoleret;se herom Ranisch's dygtige indledning til hans ndgave af Gautreks saga. Ranisch betegner det som den rene vilkaarlighed,naar Nere jarl (i Gantland, iflgeden ldste Gautreks-saga)gjres til egde-kongen Vikars sii. I modstning hertil tinder jeg det muligt, at der ved aar 800 har levet en egdsk jarlnerid den gamle, som kan vre et af berringspunkteme mellem den ldre Gautreks-saga og Vikars saga. Mulig kommer jeg ved en anden leilighedtilbagetil dette sprgsmaal.

34 W. Navnet Alf i Odderskr folkevisen onn holnngangen paa Sams. Av Karl Aubert. Om holmgangen paa Sams fortlles utfrligst i de to islandske sagaer Hervararsaga og Orvaroddssaga. En liten f ortlling om den har ogsaa Sakse i 5te bok av sin oldhistorie. Amgrimssnnemes navn nvnes i Hyndluljo. Og endelig er holmgangen emnet for en nordisk folkevise, bevaret i dansk, svensk og fr- sk form. I den danske form av visen (Sv. Grundtvig Danmarks gamle Folkeviser nr. 19) optrder, foruten kongen af Opsal og hans datter, tre navngivne personer. De to av disse, Angelfyr og Helmer Kamp, har man forlngst gjenkjendt som sagaernes Angantyr og Hjalmarr kappi. Om den tredie, Alf af Odderskr, siger Grundtvig (DgF nr. 19, indledning) at han nrmest han til maa tnkes at svare til sagaens Amgrim. Men fier Grimm gjr den vistnok rigtige Bemrkning (Alt dn. Heldenl. S. 525), at han i Visen tildeels svarer til Orvarodd. Denne tredie persons navn derimot har man ikke som de to andre personers likefrem gjenfundet i sagaeme. Og saavidt jeg kan finde, har bare Sophus Bugge fremsat formodninger om dets oprindelse. Navnet optrder i forskjellige former. Opskrift A har: Offue i Uthiss-kier, TJttiss-kier, Uthess-kier. Opskrift B: Alff i Odderskier, Oderskier, Odderkier. Opskrift C: Ulff aflf Oderskier, Oder-kier, diskier. Opskrift D (Vedel) har: Alff i (afp) Odderskir.

35 21 DgP II s. 651, tillgb, fremstter Bugge en formodning. Han... oin at Alff i Oddersker (B), Offne i Uthess-kier (A) er en Forvanskningaf Navnet Arvar-Oddr; tilfier dog bl. a., at han ikke vet, h vad man har at se i skier. Av Grundtvigsto bemerkninger sammesteds til Bugges formodning nvnes her den anden: at hvor Navnet deles i Hdskrr.. er det altid saaledes,at s tges (som Ejeformsmrke) til det foregaaende,og Endestavelsen bliver k i e r, ikke skier (derfor ogsaa Formerne: Odderkier, Oder-kier, den sidste lige ved Siden af 0 di skier). DgF III s. 790, tillgb, tar Bugge tilbake sin i II fremsatte formodning om navnet. DgF IV s. 754, tillgb, siger hansaa: Det Stedsnavn, hvis forskjellige Former er i A Uthiss-kier, Uthess-kier, TJttis-kier, i B Odderskier, Odderkier (1 Gang), i C Oderskier, Oderkier, diskier, i den svenske Optegnelse Davidskier, har oprindeligkanske vret ittsher. De danske Afskrivere opfattes som Genitivsmrke ; men dette kan vre en Misf orstaaelse ; jfr. Hells (forhell)sider, Nr. 10 A 7. Senere er Bugge, saavidt jeg vet, ikke kommet tilbake til navnet. Naar Bugge DgF IV taler om de danske Afskrivere og opfatter stedsnavnet som opstaat av utsker, ser det ut som om han har tnkt sig, at visen oprindeliger norsk. Ti baade begrebetog maa vel ha manglet i gammeldansk. At visen rimeligviser av norsk oprindelse, er senere vist av Axel Olrik S og vi har ordet utsker efter dette let for at se, at Grundtvigs ovenfor nvnte bemerkning ikke lnger kan tillggesnogen vegt. Det ligger nu netop nr i skier at ske det oldn. stcer^et skjr,slig som Bugge har gjort det. Bu^e ser da i Uthiss-kier, Uthess-kier, Uttis-kier (A) de oprindeligsteaf visens navneformer. Om det lydlige, eventuelt sproghistoriske eller sproggeografiskeforhold mellem vokaleme 0-, 0- og U- i de tre hovedformer av vort navn, Odderskier, diskier og Uthesskier, kan jeg ikke udtale mig. Men disse former synes mig i lydlighenseende at kunne sammenstilles med tre tilsvarende former av et andet gammelt nordisk navn: Oddgeir,dger,Udger (se om dette navn DgF I nr. 30, indledn.șamt Bugge Studier I s. 24). Forholdet mellem 0-, 0- og U- i disse to navn maa, synes jeg, vre det samme. Av dette sidste navns tre nvnte nordiske former er den med Odd Kildernc til Sakses oldhistorie II s. 61.

36 22 tydeligden oprindelige.og vi tr kanske derav slutte, at Odderskier er den oprindeligeav vort navns tre hovedformer. Men da er det vanskeligat bli kvit den tanke, Sophus Bugge frst har vret inde paa, at Orvarodd ikke alene utgjr en del av Alf i Odderskrs person, men at ogsaa hans navn paa en eller anden maate liggerskjult i dette visens navn. Vi har vanskeligfor ikke i frste del av stedsnavnet Odderskr at se personnavnet oldn. Oddr. Saa meget mer som visens to andre navngivne personer gjenfindes i sagaerne, fres vi til endnu engang i sagaen at ske tilknytningspunkt ogsaa for navnet paa visens tredie hovedperson. Skulde Alf (oldn.al/r)i Odderskier vre opstaatav Oddr til Elfarsker i ElfarsTcerog indeholde et minde om Odds tog (vedmundingen av Grautelfr), som omtales i Orvaroddssaga? To ganger har Orvarodd iflge sagaen vret paa tog til Elfarsker,den ene gang i kamp mot vikingen Halfdan (Boers utgave av Orvaroddssaga i Saga-Bibliothek(2),kap 14 15),den anden gang sammen med Hjalmar i kamp mod Ogmundr Ey- )j6fsbani (sammestedskap. 26).Her maa vel nrmest tnkes paa det sidste tog, som omtales like fr kampen paa Sams. I begyndelsen av det kapitel,hvori dette tog omtales, heter det (Saga- Bibliothek 2, kap. 26; Boers Leidener-utgave8, s. 89): Pessu ruest koma eir Oddr ok Hjlmarr i stcer Pau, er Elfarsker hetta 1 og saa flger beretningenom kampen mot Ogmundr Ey )j6fsbani. En omstillingsom den her forutsatte forekommer ogsaa ellers i den gamle digtning. Docent Axel Olrik gjr mig velvillig opmerksom paa en tilsvarende: DgF 333 (opskrifta) er Gunderaad blit til Eo g un der. Ved denne opfatningav navnet Alf i Odderskr finder hvert enkelt led sin forklaring. Det maa merkes, at sagaen her som nsten overalt ellers har navnet Oddr uten tilnavnet. Omstillingenhar ikke nogen rytmisk forandring frt med sig. Paa formen Odderskier og de vrige former med Odder eller Oder kan vi se, at omstillingen i tilflde maa ha foregaatfr nominativsmerket r var bortfaldt. Elfar kan vre blit tilal\ Alf, saa meget lettere som Alf er et i folkeviserne oftere forekommende navn. Overgangen kan ha skedd direkte til Alfr eller kanske gjennem navneformen A Ivar, som vi kj ender fra den norske vise om Al var Leidesak (Landstad nr. XXXII).

37 efter 23 Reelt er det noget vanskeligere at finde forbindelseslinjer mellem Alf i Odderskr og Oddr i Elfarsher, For dette navn er i tilflde det eneste bevarede minde i visen om Odds tog til Elfarsker. Der er dog forhold,som sttter den her fremsatte formodning om navnets oprindelse. Det har mindre at sige, at Odderskr i den danske vise er opfattet som Alfs bosted, som hans gaard. Det kan let tnkes, at der fra frst av har vret talt i visen om Odds tog i Elfarsker og at saa stedsnavnet gjennem den mundtlige overlevering er blit opfattetsom Odds (Alfs) bosted. Med dette kan det sammenlignes, at Illhugin (Iddugjen) iden norske folkevise Kappen Illhugin (Landstad nr. II), sagaens Illugi {Griarfbstri), i dansk er blit til Hr. Hylleland, Hyldeland (DgF II nr. 44),utvilsomt at opfatte som: ridderen til (af) Hylleland. Som ovenfor nvnt siger Grundtvig, at Alf i Odderskr tufier W. nrmest maa tnkes at svare til sagaens Amgrim, og Grimms bemerkning om at han i visen tildels svarer til Orvarodd. Saavidt jeg kan se, er forholdet omvendt: at Alf i Odderskr nrmest svarer til sagaens Orvarodd, men at han i visen tildels svarer til Arngrim. Ti det vsentligeved Alf i Odderskrs optrden i visen er hans deltagelsei kampen, og det netop som Helmers hevner. Dette har han tilflles med sagaens Odd, som er Hjalmars vaabenbror i kampen mot berserkeme. Det er et ydre min formodning senere indkommet trk, at han er gjort til Angelf3rrsog Helmers far. Nu er visen, som av Axel Olrik paavist,rimeligvis av norsk oprindelse.jeg tnker mig da, at denne vise har havt den norske sagnhelt Orvarodd eller Odd som midtpunkt. Om dette ser jeg et svakt minde ogsaa deri, at Vedel som overskrift over sin redaktion har Alff i Odderskir. Det ser ut som om Vedel her flgeren gammel tradition,at dette egentliger visens hovedperson. Og jeg tnker mig, at visen har handlet om to av Odds bedrifter: hans kamp mot Ogmundr Ey )j6fsban i Elfarsker og hans kamp mot Amgrimssnneme paa Sams. Denne vise blir da nrmest at sidestille med endnu bevarede norske viser om sagn-heltesom Aasmund Frgdegjeva,Kappen For Sv. Grundtvig faldt det naturlig at gi visen overskriften Helmer Kamp og Angelfyr. Axel Olrik har gjenoptaget Vedels overskrift (Danske Folkeviser i Udvalg ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen).

38 )spielter 24 Ogmundr Iddugjen, Hermod unge, Baamund den unge o. s. v. viser, hvis stof dels likefrem findes behandlet ogsaa i fomaldarsagaeme, dels er besiegtetmed fomaldarsagaemes stof. Emnet 1 disse viser er vsentligtog eller kampe mot overnaturligevsner. Slike tog og kampe har vret et yndet viseemne i Norge, likesom de er et yndet emne i fomaldarsagaeme. Hvis den norske forfatter av vor vise har havt til hensigt at fortlle om Odd (Orvarodd),er det derfor ikke ndvendig at tnke sig, at han skulde ha fortalt om alle Odds bedrifter,alle hans vikingetog. Det er tvertom sandsynlig,at Odds navn for visedigteren har Staat som srligknyttet til de kampe som gjaldt overnaturlige vsener, og som derved har indtaget en srstilling blandt hans bedrifter. Slike kampe var netop den mot Ogmundr Ey{)j6f8bani i Elfarsker og den mot Amgrimssnneme paa Sams. Amgrimssnneme var som bekjendtberserker,likesom deres far, som var sn av Grim, sn av Hergrimr halftru, som igjen var sn av Hergrim, om hvem det heter at awn var risi otc herghuu ^ Et minde herom indeholder kongedatterens ord i visen (A): Jeg will icke haffue Anngelfyr, och hand ere halflf en throld: saa ere hans fader, saa ere hans moeder, saa ere hans slecttning alle. Ogsaa B og D har lignende vers. Om Qgmimdr EyJ)36fsbam citerer jeg Boer's ord i anmerkningeme til utgaven av Orvaroddsaga i Saga-Bibliothek(s.46): Von den wikingem, mit denen Oddr in anderen episoden kmpft, unterscheidet er (o: Ogmundr EyJ)jfsbani) sich durch etwas bernatrliches, was auch an seinem usseren zu tage tritt...!. ursprnglichein den riesen verwantes wesen zu sein scheint Von ihm imd seinen genossen wird gesagt: peir vqru likari trollum en mnnum. Die spteresage hat sich dieser figur bemchtigt und erzhlt von ihm die abenteuerlichsten geschichten. In zwei bedeutenden interpolationen der lngerenredaction (L 118 ; 186 eine hauptroue ; weiter wird erzhlt,dass er in Bjarmaland geboren und bei den Pinnen erzogen sei Hervararsaga I, kap. 1 Leidener-utgaven. (Bagges utgave).

39

40 Sur quelques ouvrages de Pierre de Beauvais. Par E. Lseth. Q uand on veut dsigner plus clairement cet auteur, qui vivait au commencement du XIII sicle et sur les uvres duquel nous devons un important article M. P. Meyer (Notices et extraits des manuscrits de la Bibliothque nationale, XXXIII (1890), 1''' partie, p. 9 ss.), on doit adopter la dnomination Pierre de Beauvais substitue Pierre tout court ou Pierre le Picard G. Paris (To/wawia/ XXI, 263). C'est ce que par M. P. Meyer s'est dcid faire dans la dernire dition (1905) du manuel de G. Paris (pp. 159, 233); dans V Histoire littraire de la France, XXXIII, pp. 336, 351, il crivait: Pierre (de Beauvais). Nous publions ci-aprs l'un des opuscules de ce Pierre de Beauvais; c'est le pome sur le Saumoier et les trois sjours de l'homme. Il nous a t conserv, avec les autres ouvrages notre auteur, par une copie (Bibl. nat. Fr., Moreau 1715, 1716) faite en 1773, grce La Cume de Sainte-Palaye, du manuscrit de la Clayette (XIIP sicle ou commencement du XIV'); voy., sur cette copie et le manuscrit, l'article cit des Notices et extraits. Quant la source du pome que nous publions, ainsi celle de La dite du corps que pour et de Vme [Not, et extr.^ 37), l'auteur lui-mme nous renvoie saint Augustin. Une troisime pice de vers [De r oeuvre quotidienne; ibid., 40) est encore, selon l'diteur, de Pierre de Beauvais. Un nouvel indice en faveur de cette attribution est que des crits augustiniens ont d fournir l'original, d'ailleurs non nomm, du texte en question (voy. plus loin). de

41 45; 41). et Vv ;. mtam Mais si la source de ces trois pomes est dans saint Augustin -ou dans des crits qui passaientpour les siens,il s'en faut que l'auteur se soit born faire une traduction littrale ou qu'ilait suivi son modle avec un soin mticuleux. Il nous prsente une compilationfaite sans doute par lui-mme de piceset de morceaux cueillis dans quelquessermons ou traits de l'vque -d'hippone et rapportsprobablement de mmoire. Pierre de Beauvais ne s'est servi ni des extraits faits par Prosperd'Aquitaine {Migne, Patrologielatine^LI, 427 ss.),ni, selon toute probabilit, du Paradism Augustianas de Bonizo de Su tri (cf ịbid.,cl, 794). Et il ne s'est point content de reproduire,en les jetantpelemele, des lambeaux de l'uvre du grand docteur et pre de l'eglise Ịl ajoutecontinuellement du sien,prchantlonguement et dlayant,apportant des lieux communs de la dvotion mdivale, comme il l'a fait aussi, par exemple, dans son saint Germer. Bref, c'est un arrangement en macdoine. Dans le pome qu'on va lire,pierre de Beauvais, avant de se livrer l'logedes Psaumes, nous entretient des trois sjours de l'homme. Le fond de ce morceau se retrouve dans un recueil de Sermones ad Fratres in eremo, quifigure la fin de l'appendice du tome XL de Migne, et qui, de nos jours, n'est plus attribu saint Augustin. Ces sermons, qui ont pu jouir d'un vif succs au moyen ge cause de leur ton dclamatoire, sont peut-tredus,comme on l'a dit (cf Ṁigne, 1234), quelque clerc de la Flandre franaise.pierre de Beauvais, en tout cas, semble avoir eu pour ce recueil apocryphe une prdilectionmarque. On y reconnat (Migne, pp. 1351, 1353) les remarques du pote {vv.35 est et lahoriosa. sur la misre de la vie terrestre: Hrrc vita ho7tenda rumnis et scandalis plena. In pna et luctu nascimur,in lahore vivimus,in dolore moi^imur; p. 1353: Ex hae misera iritafestinant[heati]ad illam. sine morte. Voil ce qui constitue l'ide dominante, dveloppe par le pote avec ampleur,des trois estages ou mansions de l'homme (vv , ide exprime ailleurs aussi, cf. Migne, XL, 816, 917, 981). Le terme mansio est employ dans le latin (pp.1351, 1352, 1355; cf. le titre du trait De trijici hahitaculo, p. 991). Nous allons citer d'autres expressionsqui offrent une similitude essentielle. V. 65; Migne XL, 1354 (cf.1316): Fo7rns crassus se volvit in volutabro. 70 p (cf.1329, 1331):cura7n habemus pj'o societate miserer cam is nos tr, quam postpaucos annos

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index Д1Х3 Д1Х3A vant-propos Ces polices ont t cr es pour les manuels d ѓenseignement de l ѓ criture, r pondant ainsi aux besoins exprim s par les diteurs. Elles conviennent galement tous travaux n cessitant

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Trekantede grave i Blekinge

Trekantede grave i Blekinge Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Alors on danse de Stromae

Alors on danse de Stromae de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse. Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

Digitaliseringen er basert på prosjekt Runebergs versjon og. er korrekturlest mot faksimiler av 2. opplag i Bokhylla.no.

Digitaliseringen er basert på prosjekt Runebergs versjon og. er korrekturlest mot faksimiler av 2. opplag i Bokhylla.no. bokselskap.no 2012. Alexander L. Kielland: Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882. Digitaliseringen er basert på prosjekt Runebergs versjon og er korrekturlest mot faksimiler av 2.

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Dansk sproghistorie 10

Dansk sproghistorie 10 Dansk sproghistorie 10 800-200: den nordiske kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 15. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog tekst 2: runeindskrift på trææske

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous I månelyset ligger et lille æg på et blad. Dans la lumière de la lune, un petit œuf repose sur

Læs mere