En Masterplan for Langeskov - Visioner for byens fremtidige udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En Masterplan for Langeskov - Visioner for byens fremtidige udvikling"

Transkript

1 En Masterplan for Langeskov - Visioner for byens fremtidige udvikling

2 2

3 >>Indholdsfortegnelse Indledning 5 Langeskovs baggrund Langeskov - historien 7 Langeskov i dag 9 Principper for udviklingen af Langeskov Fremtidens Langeskov 11 En tilgængelig by 13 Boliger i attraktive omgivelser 17 Vækstby for erhverv 19 En levende bymidte 21 IC Det rekreative bånd 25 Fra plan til realisering 27 3

4 Jernbane Landevej Nyborg Kommune Motorvej IC Langeskov Odense Kommune 4

5 >>Indledning En Masterplan Masterplanen illustrerer de overordnede linjer for den byudvikling der skal ske i Langeskov over de næste mange år. Masterplanen skal ses som et dynamisk værktøj for byens udvikling og medvirke til inspiration.overfor borgere, virksomheder og øvrige interessenter, tegner planen et billede af hvordan vi ønsker fremtidens Langeskov. I processen har der været afholdt et borgermøde på Langeskov skole. Der var et stort fremmøde - over hundrede borgere var mødt op, hvilket også vidner om en interesse for hvorledes fremtidens Langeskov skal se ud. Borgerne kom med en masse gode forslag og i det omfang det har været muligt er borgernes ideer og ønsker indarbejdet i Masterplanen. Flere projekter undervejs Der har gennem de sidste par år været et meget stort fokus på Langeskov hvilket også har resulteret i at der er mange projekter i støbeskeen eksempelvis den nye station med intercitystop, den nye daginstitution med plads til 250 børn, områdefornyelse af arealerne omkring centerområdet og midtbyen og et stort fokus på hvordan man kan skabe bedre rammer for erhvervslivet. Det er relativt sjældent at en stationsby som Langeskov genopstår, derfor kan de udviklingsmæssige konsekvenser af stationen være vanskelige at forudsige. Men allerede nu kan det mærkes at den kommende station har en positiv afsmitning på byens udvikling man kan næsten tale om en stationseffekt, flere ser muligheder i Langeskov og har lyst til at investere i udvikling af byen. Masterplanen peger bl.a. på mulige anlæg af nye veje og nye rekreative sammenhænge og forbindelser, udbygningsmuligheder af boligområder, mulige tiltag til at styrke og skabe en mere klar bymidte. Potentialet i nærområderne Både med det fremtidige universitetshospital i Odense som blot ligger 10 minutters kørsel fra Langeskov og den rekreative udvikling af grusgravområdet i Tarup/Davinde og af Urup dam er der et potentiale for at skabe vækst og tiltrække nye borgere til Langeskov. Men de potentielle nye borgere skal kunne se byens kvaliteter de skal kunne se at Langeskov er en by i udvikling. Baggrund og videre forløb Selve Masterplanen tager sit primære afsæt i kommuneplan 2009 og planstrategi 2011 for Kerteminde kommune. Hertil kommer undersøgelserne af Langeskovs identitet 2011 og region Syddanmarks undersøgelse af de mindre byer i regionen samt borgernes ideer og forslag fra mødet på Langeskov skole i maj Planen var i 4 ugers offentlig høring fra den 8. marts til 5. april 2013 hvor borgerne havde mulighed for at komme med yderligere forslag til masterplanen og Langeskovs udvikling. Masterplanen blev endelig godkendt af Kerteminde Byråd den 30. maj 2013 og vil indgå som et dokument i kommuneplan NB: Naturstyrelsen har gjort Kerteminde Kommune opmærksom på at det ikke er muligt at etablere et hotel / motel ved motorvejen og derfor er kortet på side 18 og teksten vedrørende dette på side 19 efterfølgende korrigeret. Velkommen til fremtidens Langeskov Der er sat mange kræfter og ressourcer ind på at løfte Langeskov og skabe vækst således at fremtidens Langeskov tiltrækker nye borgere fordi det er en by der har noget at byde på og fordi det er et godt sted at bo tæt på naturen og med god og let adgang til infrastruktur Langeskov har et stort potentiale! 5

6 Langeskov 1899 Langeskov 1942 Langeskov 1977 Langeskov 1977 Langeskov

7 >>Langeskov - historien Langeskov er en by uden nogen tung historie i form af et historisk bycenter eller andre bygningskulturelle monumenter. Langeskov er på mange punkter en typisk stationsby som er vokset op omkring infrastrukturen. I sin tid opstod der en kro ved landevejen midt mellem Odense og Nyborg, kroen hed dengang Tornskovkroen - og i 1679 blev kroen kongelig priviligeret. Langeskov har stadig sin kro ved landevejen - den er dog blot rykket længere mod øst. Fra midten af 1850 erne er Langeskovs udvikling tæt knyttet til udviklingen af infrastrukturen over Fyn. I forbindelse med anlæggelsen af jernbanen over Fyn i 1888 blev Langeskov stationsby. Det førte i de kommende år til, at byen voksede hastigt langs med landevejen. På kortene til venstre ses hvordan Langeskov er vokset gennem tiden - fra dengang der stort set ikke var andet end en kro og en station, og op gennem 60érne hvor der skete en eksplosiv vækst. Fra 1960 voksede byen som sagt meget kraftigt, hvilket også bevirkede anlæggelsen af Langeskovcentret som byens indkøbscenter, centrets første forretning Langeskov boghandel åbnede i Det var særligt syd for jernbanen at byen voksede med offentlige funktioner og nye boliger og i perioden frem til årtusindskiftet tredobledes Langeskovs indbyggertal. Stationen blev lukket i I stedet var det motorvejen over Fyn, der blev satset på som generator for udviklingen af byen. Motorvejen blev påbegyndt i 1957 med en etape mellem Nyborg og Hjulby og færdiggjort i 1985 med den sidste etape mellem Langeskov og Korsebjerg. Ved at sikre sig arealer, så virksomhederne havde en nem adgang til motorvejen og derved forbindelseslinjerne videre ud i Danmark og Europa, gjorde kommunen det attraktivt at etablere virksomhed i Langeskov, og derfor har byen i dag mange arbejdspladser indenfor håndværk, industri og transporterhverv. 7

8 Kræmmermarked i Langeskov 8

9 >>Langeskov i dag I Langeskov er der ca indbyggere - det er en by der tilbyder trygge gode rammer og muligheder for at realisere drømmen om egen bolig med have, naboskab og nærhed til naturen. Mange flytter hertil fordi, de har fået job, eller fordi de har personlige relationer i byen. Særligt mennesker fra Odense er tiltrukket af at bosætte sig i Langeskov, bl.a. fordi husene er billigere her. En stor andel af borgerne er beskæftiget inden for håndværksfag, kontorområdet, inden for sundheds-, pleje- og omsorgssektoren, som folkeskolelærere og som pædagoger. Og så er der selvfølgelig Langeskov kræmmermarked som nærmest er en kulturinstituion i sig selv. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed som trækker folk til fra hele landet, da det har ry for at være det bedste kræmmermarked i landet med over 300 forskellige boder. Kræmmermarkedet besøges af flere tusinde mennesker og der foregår alle mulige aktiviteter som fællesspisning og forskellige former for underholdning - også for børnene. Det er Langeskov borgerforening som står for at arrangere kræmmermarket. Langeskovs kvaliteter Generelt er rigtig mange borgere glade for at bo i Langeskov. Blandt de ting der især sættes pris på, er indkøbsmulighederne i byen, nærmiljøet og det, at byen er et trygt lille samfund. Langeskov er en by med et rigt foreningsliv og mange gode stærke frivillige kræfter gør en uvurderlig indsats. Der peges på byens stærke fritids- og sportsliv som et stort aktiv for byen. Det at byen har sin egen skole og institution er en stor kvalitet og så fremhæves byens gode infrastruktur med bl.a. motorvejen, der gør det nemt at komme ud i landet, samt beliggenheden, hvor især nærheden til Odense er et plus. Kultur i Langeskov Det kan være svært at opretholde større kulturtilbud i en by af Langeskovs størrelse - der tager man primært andre steder hen, eksempelvis på museum i Kerteminde og i biografen især i Odense. Men begrebet kultur rummer mange andre ting end lige museer, teater og opera - og der har Langeskov sine steder, som eksempelvis byens bibliotek hvor der bl.a. er mulighed for at lave udstillinger m.m. Der er også vikingebopladsen Bytoften hvor udgravningerne i dag er forvandlet til en lund med hyggelige lysninger. Beplantningen er ført tilbage som den menes at have været da der boede mennesker i området. Der er desuden opført et rekonstrueret langhus - et vikingehus og der afholdes med jævne mellemrum arrangementer på Bytoften hvor vikingehuset er åbent for besøgende. Bytoften Bytoften 9

10 10

11 >>Fremtidens Langeskov Den 8. maj 2012 inviterede Kerteminde Kommune borgerne til et møde på Langeskov skole hvor bl.a. Langeskovs fremtidige udvikling skulle drøftes. Borgerne diskuterede i mindre grupper temaerne: natur og fritid, bosætning, erhverv og centerområdet. Der kom mange gode ideer og forslag på aftenes workshop og i idéboksen til højre kan man læse nogle af de forslag borgerne kom med til fremtidens Langeskov. som en attraktiv bymidte, således at der tiltrækkes nye butikker og nye funktioner til bymidten. Der arbejdes for at skabe visuel sammnehæng der binder bymidte og skole og daginstitution sammen. Det rekreative bånd - De grønne områder, naturen og nærheden til åbne landskaber er en stor kvalitet med moserne og Bytoften. Et nyt netværk af bevægelsesstier og aktivitetssteder skal gøre det endnu sundere og sjovere at bo i Langeskov. Borgerne blev også bedt om at tage stilling til hvad Langeskov fremover skal være kendt for. Her blev bl.a. nævnt; Industri og gode arbejdspladser Aktive folk og et aktivt handels- og erhvervsliv En attraktiv og aktiv by med center, skole og gode sports- og fritidsfaciliteter En tilgængelig by, et godt knudepunkt med god infrastruktur. Borgernes gode idéer er analyseret og forsøgt omsat til overordnede strategier og visioner for udviklingen af fremtidens Langeskov. En tilgængelig by - I Langeskov hvor infrastrukturen i høj grad er byens livsnerve er det afgørende for væksten at byens trafik er velfungerende og sikker. Masterplanen indeholder forslag til den fremtidige udbygning af vejnettet. Boliger i attraktive omgivelser - Det er forskelligt hvad man ser som attraktive omgivelser. For ældre generationer vil det være nærhed til indkøbsmuligheder og offentlig transport, mens det for børnefamilier måske mere er nærhed til naturen og sportsfaciliteter. Vækstby for erhverv - Langeskov skal fortsat være en stærk erhvervsby og skal derfor kunne tilbyde gode muligheder for ervhverslivet. Erhvervsudvikling handler både om erhvervslivet i nærhed til motorvejen og om byerhverv. Idéboks - udpluk af forslag fra borgerne Ældreboliger i nærhed til centerområdet Attraktive bosætningsmuligheder tæt på natur - gerne flere forskellige boligtyper Et hotel ved motorvejen evt. med Wellness og svømmehal En børnevenlig by Legeplads ved arealerne omkring centret Et samlingssted i centerområdet Kulturhus Tiltræk flere butikker til centerområdet Åbne centret op mod jernbane siden Gøre byen mere synlig mod stationen En forskønnelse af centerområdet vil give nye gæster et godt indtryk af byen Det skal fortsat være let at komme til centret Forlæng vejen ved tunnlen ligeud til Grønvangen Nye cykel og gåstier Et aktivt fritidsliv - en sportsby Natur- og kulturture En levende bymidte - I Langeskov skal bymidten fortsat fastholde og udvikle sig 11

12 Signalanlæg ved Odensevej / Omfartsvejen Ny vej - Håndværkervej og Centervej forbindes Odensevej Signalanlæg og venstresvingsbaner ved Odensevej Omfartsvejen Håndværkervej Grønvangen Ny vej - Centervej og Grønvangen forbindes Centervej Grønvej Rundkørsel omfartsvejen / Industrivej Rundkørsel både ved vejtilslutningen ved Grønvangen og ved Centervej Rønningevej Industrivej Bakkegårds Allé Ny vej - Centervej og Bakkegårds Allé forbindes Stavnsagergyden Mariesmindevej Forslag til eventuelle fremtidige trafikale tiltag 12

13 >>En tilgængelig by Langeskov har en central placering set i forhold til landets overordnede infrastruktur - den trafikale tilgængelighed er en del af Langeskovs struktur og opbygning og en væsentlig del af byens historie. Den trafikale tilgængelighed er en af Langeskovs store styrker, men den skaber dog også nogle udfordringer mht. til at udforme en sammenhængende by, da både landevejen, motorvejen og jernbanen går gennem byen. Motorvejen og jernbanen virker både visuelt og fysisk som større barrierer end landevejen der er flere muligheder for at krydse landevejen og rent fysisk deler den heller ikke byen så skarpt op som de to andre. Genåbning af stationen Genåbningen af Langeskov station er en styrkelse af Langeskov som en tilgængelig by. Stationen åbner medio 2014 og det vil dermed være muligt at nå til København med toget på ca. en time hvilket åbner op for helt nye muligheder. Stationen etableres i nærhed til centret med perronerne på henholdsvis nord og sydsiden forskudt for hinanden. Den sydlige perron forløber fra tunnelen ved Centervej og 320 m mod øst - hen mod centret, og den nordlige perron er forskudt hen over Centervej mod vest, jf. kortet på side 14. Forbindelse mellem de to perroner sikres ved etablering af en tunnel under banen. Tunnelen fungerer endvidere som en ny bydelsforbindelse for fodgængere og cykelister, hvilket er med til at styrke byens sammenhæng på tværs for de bløde trafikanter. Desuden er den nye tunnel med niveaufri adgang således at der skabes en større grad af tilgængelighed. Langeskov ligger placeret midt i det store H P-forhold for Langeskov Station Ud over de eksisterende parkeringspladser umiddelbart nord for Langeskov Centret kan der efter behov anlægges yderligere P-pladser på arealet vest for Grønvej (bag Netto) og på arealet nord for banen som grænser op til Centervej/ Odensevej (over for Statoil) jf. kortet side 15. Nye fyrtårne En ny station og en ny stor daginstitution inden for forholdsvis kort afstand afstedkommer nogle udfordringer for trafikafviklingen. Især ved krydset Grønvej/ Grønvangen kan der opstå kødannelser i spidsbelastningssituationer. For at smidiggøre afviklingen af trafikken i Centerområdet er der peget på en løsning 13

14 Eksisterende støjskærm Ståbænk og affaldsspand 9000 Eksisterende relæhytte 9000 (16.51) Trappe Busstopsted Bænk og affaldsspand (16.64) (16.76) Bænk og affaldsspand Cykelparkering, 10 pl. Busstopsted (16.90) (17.01) (19.60) (17.77) Kørestrøm (17.87) (18.45) Dobbeltrettet cykelsti Entreprisegrænse (18.39) Bed Støjskærm, BaneDK-type (18.36) Dobbelrettet cykelsti Elevator (18.29) (18.29) Motorcykelparkering, 4 pl. Linjedræn Sti (18.29) (18.27) 2200 Elevator Dobbelrettet cykelsti (18.31) (18.29) R1000 Cykelparkering, 25 pl Billet- og rejsekortautomat Rejsekort, 1x ind & 1x ud, monteret på Plan PPS (18.30) (18.32) Bed 2600 (18.58) Rejsekort, 1x ind & 1x ud, monteret på Plan stk. kortidsparkering (18.33) (18.40) Mulighed for cykelparkering, 13 pl. Mulighed for cykelparkering, 13 pl. Linjedræn Støjskærm, beton PPS Rejsekort, 1x ind & 1x ud, monteret på Plan90 Rejsekort, 1x ind & 1x ud, monteret på Plan90 (18.74) Henriettevej (18.35) (18.35) Bed Venterum Opholdszone Sikkerhedszone (18.38) (18.38) stk. handicapparkering supplerende stiforløb Venterum (18.90) R (18.41) Mulighed for cykelparkering, 13 pl. Cykelparkering, 13 pl. Linjedræn Bed (19.02) Enkeltrettet cykelsti (18.44) (19.08) (18.46) Mulighed for cykelparkering, 13 pl Støjskærm, beton Eksisterende fortov R Sti Cykelparkering, 30 pl. (18.53) Cykelparkering, 13 pl R Teknikskab Bed Eksisterende vej (18.59) Sti Fliser Teknikskab (18.70) Relæhytte - eksisterende med ny placering Teknikskab Motorcykelparkering, 4 pl R1000 Linjedræn (18.81) Mulighed for cykelparkering, 20 pl. Enkeltrettet cykelsti (19.62) (18.88) (18.66) (18.18) (18.57) Taxa og kortidsparkering (18.82) Entreprisegrænse (19.72) (18.99) Eksisterende skelgrænse (18.90) (18.92) (18.80) Trappe (19.03) (18.96) Eksisterende støjskærm (19.82) (19.08) Taxa og kortidsparkering Motorcykelparkering, 8 pl. R1000 R Mulighed for R R m Centervej Langeskov station 14

15 hvor der anlægges en ny vejforbindelse mellem Centervej, umiddelbart syd for underføring under jernbanen, og Grønvangen, mellem Netto og Skovalleen, jf. tegningen til højre. Der foreslås etableret en rundkørsel ved vejtilslutningen ved Grønvangen, og Grønvej omdannes til sivegade med tilladt buskørsel på strækningen mellem Centervej og Grønvangen. Vejkrydset Grønvej/Grønvangen ombygges således at den østvestgående strækning bliver gennemgående. Odensevej Trafikmodel Der er udarbejdet en trafikmodel for Langeskov, som viser hvor Langeskov kan forvente trafikale udfordringer i 2020 og hvad der evt. kan gøres for at afhjælpe disse. Udfordringer: Begyndende kødannelse ved Centervej/Grønvangen Begyndende fremkommelighedsproblemer ved Omfartsvejen / Industrivej Eventuelle tiltag: Ombygning af Odensevej / Omfartsvejen til signalanlæg Etablering af rundkørsel Omfartsvejen /Industrivej Ombygning af Odensevej / Centervej til signalanlæg Lukning af Nyvej Seperate venstre svingsbaner på Odensevej Omfartsvejen Håndværkervej Evt. ny vej Grønvangen Evt. p-areal Skovalleén Evt. ny vej Evt. p-areal Centervej Nyvej Centret Grønvej Grønvej / sivegade Ved at forlænge centervej skabes en større sammenhæng i centerområdet. En mulighed for at aflaste trafikforholdene i Centerområdet kan opnås ved at forlænge Håndværkervej således den forbindes med Centervej - vejkrydset Centervej/Håndværkervej udformes som en rundkørsel for at skabe en god afvikling af trafikken. Centervejs forlængelse mod øst bag om Langeskov Skole med forbindelse til Stavnsagergyden vil især aflaste Rønningevej som er en stærkt trafikeret skolevej til Langeskov Skole, afd. Bakken. Den ny sti- og gangtunnel ved stationen 15

16 Nyborg Kommune Nyborg Kommune Langeskov Langeskov Fremtidige boligerområder Evt. skovrejsning 16

17 >>Boliger i attraktive omgivelser Der er mange fordele ved at bo i Langeskov en af Langeskovs styrker som bosætningsby er bl.a. at der er adgang til et stort arbejdsmarked inden for relativ kort kørsel. Langeskov selv rummer også mange arbejdspladser især i kraft af byens store erhvervsvirksomheder og så rummer byen stort set det meste af det man har brug for i dagligdagen. Desuden er der mange fordele ved at bo i en overskuelig og tryg by, og samtidig være tæt på Odense - Danmarks tredje største by som byder på mange forskellige kulturtilbud. Nye boligområder på vej Der er en ny stor privat udstykning på vej i Langeskov Nord med mulighed for ca. 100 nye boliger, dette er med til at styrke byen bosætningsmæssigt. Der er også mulighed for at udstykke omkring 70 nye grunde i forlængelse af det eksisterende boligområde på Bakkegårds Allé. Vest for centerområdet påtænkes der opført seniorboliger i et plan med tilhørende små haver, jf. skraveringen på kortet til højre. Der er en stor efterspørgsel på bynære seniorboliger tæt på centerområdet hvor der er gode muligheder for at klare de daglige indkøb og tæt på den kommende station således at det stadig er let at komme omkring hvis man evt. ikke selv længere har en bil. Nyere bolig områder - boliger i landskabet ved Bakkegårds Allé Mulighed for forskellige typer af boliger Landskabet er et vigtigt element i udstykningsprincippet på Bakkegårds Allé. Udstykningen grænser op til moserne og ligger meget naturskønt. I selve udstykningen løber grønne kiler ind mellem grundene så udstykningen har et landskabeligt præg overgangen fra natur til boligområde bliver ikke så skarp, tingene flettes nænsomt sammen. Dette landskabsprincip fortsættes også i den fremtidige udstykning i forlængelse af Bakkegårds Allé. Udstykningen i Langeskov Nord har en anden karakter end udstykningen på Bakkegårds Allé og denne diversitet i de enkelte områder er en stor kvalitet. I Langeskov er der mulighed for at tilbyde forskellige boliger i forskellige sammenhænge til forskellige behov. Generelt er der god mulighed for at udstykke nye grunde til boliger i Langeskov og i forbindelse med det kommende super sygehus kan Langeskov meget vel vise sig som et attraktivt bosætningssted. Ved motorvejen etableres der en ny afkørsel til det nye sygehus og dermed ligger Langeskov meget attraktivt i forhold til det nye sygehus som arbejdsplads. Ældre bebyggelse med sjæl - boligerne langs Grønvej / Rønningevej 17

18 Nyborg Kommune Langeskov Rønninge Odense Kommune 18

19 >>Vækstby for erhverv Erhvervsvirksomhederne i Langeskov har en stærk profil og nærheden til motorvejen gør det let at komme dertil. Med den nye station kan der skabes nye potentialer for erhvervslivet i Langeskov. Når man ser på kortet til venstre som viser arealanvendelsen i Langeskov ser man at arealet til erhvervsvirksomheder er på størrelse med arealet til boligområder, hvilket også tydeliggør at erhvervsvirksomhederne har en stor og væsentlig betydning for Langeskov. Erhvervspolitik Kerteminde Kommune har i 2012 formuleret en erhvervspolitik i samarbejde med erhvervsforeningen og virksomhederne i kommunen. Visionen er at skabe et stærkt erhvervsliv i vækst understøttet af gode rammer for erhvervslivet og borgerne. En række handlinger og initiativer skal være med til at lede frem mod visionen, jf. erhvervspolitikken på Kerteminde Kommunes hjemmeside. Nogle af indsatserne er allerede igangsat eksempelvis arbejdes der bl.a. i øjeblikket på at skabe en indgang til kommunen for erhvervsvirksomhederne i form af et erhvervskontaktpunkt for således at spare virksomhederne tid og gøre kontakten til kommunen mere enkel og overskuelig. Byerhverv Langeskov er især kendt for sine store erhvervs- og industrivirksomheder langs motorvejen men erhvervsudvikling handler også om byerhverv. Der er gode og attraktive muligheder for at etablere byerhverv i bymidten i nærhed til stationen. Eksisterende bygninger med nedlagte funktioner kan finde ny anvendelse. Her er der mulighed for at indrette mange forskellige former for erhverv af mere videns- og serviceorienteret karakter, bl.a. flytter Fjerritslev apotek snart ind i den tidligere posthus bygning. Udvikling af byerhverv i bymidten kan organiseres på flere måder, det kan være helt traditionelle modeller eller det kan måske være en form for virksomhedsfællesskaber hvor flere typisk mindre virksomheder, iværksættere og frelancere har mulighed for at leje sig ind og benytte sig af forskellige former for fælles faciliteter, eller der kan arbejdes med arbejdspladshoteller hvor virksomheder kan købe eller leje en arbejdsplads til deres eventuelle langdistancependlere, der er bosat i Langeskovområdet. Især med den kommende station kunne det være attraktivt at indrette nye former for erhverv, da det er let at komme til og fra byen. I Fynsprojektet som er et samarbejde mellem de fynske kommuner og Miljøministeriet er der lagt op til samarbejde om fælles vækst på Fyn således at Fyn kan blive stærkere til at markere sig og være stærkere rustet til fremtiden. Planlægningen stopper ikke ved den enkelte kommunegrænse - for at tingene skal give mening og hænge sammen skal kommunerne samarbejde med nabokommunerne så man får en sammenhængende planlægning. Det vil samlet set give en merværdi som vil komme hele Fyn til gavn. Som et eksempel kan nævnes Langeskovs erhvervsarealer ved motorvejen som efterhånden er ved at være udbygget. I Fynsprojektet kan der samarbejdes med Odense om at udlægge yderligere erhvervsarealer og på den måde kan man skabe et endnu større erhvervscentrum omkring Langeskov ved motorvejen. Nogle af disse erhversvirksomheder vil ligge i Odense Kommune, men medarbejderne bor måske i Langeskov eller handler i Langeskov fordi det er tæt på. Det overordnede perspektiv er vigtigt da tingene hænger sammen og skaber en synergi. Et hotel i nærhed til motorvejen Der har gennem længere tid været et ønske om at etablere et hotel ved motorvejen, som også kunne fungere som konferencecenter ved afholdelse af størrre møder og som overnatningssted for erhvervslivets forretnings forbindelser. I forbindelse med revideringen af kommuneplan 2013 har Kerteminde Kommune forelagt ønsket for Naturstyrelsen. Naturstyrelsen påpegede at det ikke er muligt at anlægge et motel / hotel ved motorvejen, da landsplansdirektivet fastslår at de motorvejsnære arealer skal anvendes til transport tunge erhverv og denne kategori kan et hotel / motel ikke komme ind under. Der er dog mulighed for at etablere et hotel / motel andre steder i Langeskov, det må dog blot ikke være på arealerne langs med motorvejen. 19

20 Daginstitution og borgerhus Center- og stationsområde Grønvangen / Grønvej / Rønningevej Langeskov skole og hallerne 20

21 >>En levende bymidte Området omkring børnehaven, center og stationsområdet og Langeskov skole er steder hvor de fleste borgere i det daglige har eller vil få deres gang i en eller anden udstrækning. Fordi de handler i centret eller fordi de evt. skal med toget, eller bringe børn til og fra skole og daginstitution, eller måske fordi de skal dyrke idræt ved arealerne omkring Langeskov skole og hallerne - eller måske låne en bog på biblioteket. Station Biblioteket er i dag beliggende i en ældre villa men ønskes flyttet til nogle mere nutidge rammer. Den endelige placering er endnu ikke afgjort, da der sideløbende med masterplanen har været en borgerproces omkring placeringen af de kommunale servicefaciliteter herunder biblioteket. Bymidten Visionen er at binde bymidten bedre sammen og definere et mere klart og stærkt forløb omkring vejstrækningen Grønvangen / Grønvej / Rønningevej. Langs denne vejstrækning ligger de tre punkter / områder stations- og centerområdet, den nye daginstitution / borgerhuset og Langeskov skole / hallerne. De tre områder udgør byens omdrejningspunkter byens centrum i kraft af at størstedelen af borgerne har deres gang her i løbet af dagen. Stations- og Centerområdet Stationen kobler sig til centerområdet og sammen har de potentialet til at definere en stærk bymidte. Der arbejdes med at gøre centret mere åbent og inviterende og der skabes mulighed for at bygge i højden så markeringen af et centrum bliver mere klart visuelt. Der etableres nogle mere indbydende mødesteder i byrummet omkring centeret, da området her er byens ansigt udadtil for de rejsende som ankommer med toget. Biler Biler Togstation ankomstplads fælleshus udstillingshus kiosk boliger street aktiveter Centervej Daginstitutionen Daginstitutionen er en nyskabende institution et fyrtårn som på innovativ vis sammentænker pædagogikken, de fysiske omgivelser og sunde miljøer for at skabe optimale rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring. Både lokalt og nationalt skal institutionen inspirere andre. Visionen er at instituionen skal have et tæt samspil med det omgivende samfund så alle borgere i lokalområdet får glæde af den nye instituion. Grønvej Springvand Bytorv Fitness passagen markedsplads p-plads Daginstitutionen kan bruges til andre formål når børnene ikke er der således at Stationen, forbindelse til regionen Byen (Cykler) 1:5000 Langeskov får et springbræt Kerteminde kommune & Praksis arkitekter

22 Den nye daginstitutionen 22

23 bygningen også fungerer som borgernes hus et samlingssted. Institutionen ligger i forbindelse med arealerne som også bruges til kræmmermarkedet og her er der også mulighed for at skabe et samspil mellem daginstitutionen og kræmmermarkedet etc. Der er mange muligheder for at skabe et aktivt hus med den nye bygning. interaktiv leg Langeskov skole og hallerne Området omkring hallerne og Langeskov skole udgør et stærkt sportsknudepunkt i byen som ønskes udbygget med yderligere og alternative fritidsmuligheder for den enkelte borger. En borgergruppe har fået udarbejdet et udkast til hvorledes det evt. kunne være, jf. planen til højre. Der er et ønske om bl.a. løbesti, parkour, skateranlæg, scene, interaktive boldvæg og diverse former for interaktiv leg. De interaktive legeredskaber går fint i tråd med Langeskov skoles fokus på moderne teknologier. Moderne teknologi er nemlig en væsentlig del af Langeskov skoles identitet. En gruppe elever fra 8. og 9. klasses vandt i november 2012 en konkurrence om at bygge en robot og programmere den til at udføre en række opgaver. Eleverne vandt konkurrencen over 18 andre hold fra Fyn og efterfølgende deltog de i en skadinavisk konkurrence i Oslo. Udkast for udbygning af udearealerne bagved Langeskov skole, udarbejdet af en borgerarbejdsgruppe. Sammenhængen De tre ovennævnte områder er forbundet af en streng som skaber sammenhængen gaden som går fra daginstitutionen i vest forbi center- og Stationsområdet og hen til Langeskov skole i øst, jf. skitsen på side 20. Visionen er at gøre gaden mere grøn og levende - en gade der i højere grad opfordrer til bevægelse, en aktiverende bygade, eksempelvis i form af belægninger belysning og byrumsinventar etc. således at den defineres mere klart som byens gade. Langeskov skole ligger i forlængelse af Frydenlunds søerne, og er beliggende i det grønne bælte der favner Langeskov. Det er bl.a. visionen at det er her man kommer fra byen og videre ud i naturen, det er her gaden kobles til de rekreative stier som løber rundt om byen. Ved daginstitutionen hvor vejen slutter er visionen at en sti fortsætter og dermed laver en kobling til den rekreative ring mod vest. Således at den aktiverende bygade går fra øst mod vest og forbindes til det rekreative bånd der favner byen. 23

24 Det rekreative bånd Sydlige del af Urup Dam Geels Å Vejrup skov Grusgrav Planteskole Skole og halområdet, sport 10 km løbesti Rekreativ støjvold Bytoften Hakkehave skoven Røjerup mose Rideskole Eksempler på rekreative over- og underføringer 24

25 >>Det rekreative bånd Rundt om Langeskov ligger en masse skøn natur - steder hvor man kan gå på opdagelse, løbe en tur, søge ro, lave mad over bål, overnatte i et shelter, mulighederne er utallige. Visionen er at tydeliggøre og styrke sammenhængen og at få bundet disse steder sammen i et stisystem - et rekreativt bånd som favner byen. Mange af oplevelserne er der allerede, men der er også mulighed for at tilføje nye steder. Måske kan der laves skovrejsning et sted, og måske kan der opsættes et shelter et andet sted, hvor daginstitutionen eksempelvis kan tage hen på udflugt og spise deres madpakke, og et tredje sted kan der måske være en naturlegeplads. Rekreative områder mod vest Langeskov afsluttes i dag mod vest af Geels Å. Omkring å-løbet er der udpeget flere naturområder som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Sammen med de nærliggende skovområder, er der mulighed for at skabe et rekreativt område. Området kan evt. udbygges med henblik på at skabe flere levesteder for det naturlige plante- og dyreliv, samt skabe mulighed for at anlægge cykel- og gangstier og forskellige naturoplevelser gennem området. Visionen er at stierne videreføres mod syd ind i Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner til det rekreative grusgrav område Tarup-Davinde. Langeskov øst skal støjvolden langs motorvejen udbygges yderligere. Visionen er at den ligesom den eksisterende støjvold i høj grad anvendes til rekreative formål med stier og lignende. I sin endelige form kan den bruges til at skabe forbindelse til Vindinge Å, der naturligt fører ud af kommunen mod Nyborg. Der er desuden i kommuneplan 2009 udpeget store arealer til skovrejsning og derfor vil skov her være det bærende element i områdets naturprofil. Til understøtning af dette har Nyborg Kommune også udpeget større arealer til skovrejsning, hvilket på sigt kan føre til etablering af op mod 150 ha ny skov. Rekreative områder mod nord På byens nordlige side indtænkes en øst-vest gående sti som slutter ringen. Fra nord-vest vil stisystemet være meget tæt på det sydøstligste hjørne af Natura 2000-området Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose, hvor der er en naturlig følgelinje langs Geels Å. Urup Dam Rekreative områder mod syd Lige uden for Kerteminde kommune mod syd ligger Hakkehave Skov, hvori der i samarbejde med Odense Kommune og de pågældende lodsejere kan arbejdes for at skabe bedre tilgængelighed for offentligheden til skoven. Det historiske Bytoften ligger også i det sydlige Langeskov. Der arbejdes for at skabe bedre forbindelser mod nord og mod øst til henholdsvis Røjerup Sø over motorvejen og gennem Rønninge Moserne til Rønninge. Vejrup skov Evt. nyt skov Tarup / Davidende Rekreative områder mod øst Området omkring Røjerup Sø vil med yderligere udbygning af østbyen, være en naturkile gennem byen - et attraktivt sted for borgerne. Som sti kan området føres videre mod nord forbi Bakkegårdsskolen til byens nordlige del - enten via en sti langs banen hen til den gamle jernbanetunnel eller evt. ved at etablere en ny passage over eller under jernbanen tæt ved planteskolen. Ved udbygningen af Tarup / Davidende Rønninge golf 25

26 26

27 >>Fra plan til realisering Masterplanen beskriver en række projekter nogle er lige på trapperne og til at gå i gang med og andre er langsigtede planer og overordnede visioner for byudviklingen. Daginstituionen, seniorboligerne og Stationen vil stå klar inden for de nærmeste år, hvorimod arbejdet med den rekreative forbindelse omkring Langeskov er en mere overordnet vision som der arbejdes hen imod gennem en lang årrække. Områdefornyelse Arbejdet med områdefornyelsen omkring centerområdet er i opstartsfasen, der arbejdes pt. på at skrive et program som beskriver de kommende indsatser nærmere. Her inddrages et nedsat borgerpanel samt 7. klasserne på Langeskov skole. De skal være med til at kvalificere arbejdet og se på hvorledes udearealerne omkring center- og stationsområdet kan forbedres og gøres mere attraktive både for børn og ældre. forskel på hvordan projekterne tænkes realiseret og hvordan finansierings mulighederne er. Nogle projekter forudsætter kommunal finansiering, men med forskellige muligheder for medfinansiering eksempelvis statslige midler, fondsmidler etc. og andre projekter er private projekter og dermed også private investeringer. For i fremtiden at genere vækst og dermed også styrke økonomien er det nødvendigt at investere i udviklingen af byen en attraktiv by tiltrækker nye borgere og nye virksomheder ser en fordel i at etablere sig netop her. De frivilliges indsats Et andet projekt som omhandler udearealerne ved tennisbanerne bagved Langeskov skole er opstået udelukkende på baggrund frivillige kræfters indsats. Projektet går ud på etablere et udendørs aktivitetsområde - en park af aktiviteter med eksempelvis parkour, løbesti, streetbasket, skateranlæg, forskellige former for interaktiv leg og meget andet. Projektet finansieres ved hjælp af fondsmidler og allerede nu har den frivillige arbejdsgruppe skaffet en tredjedel af kapitalen. Dette er et rigtig fint eksempel på hvordan den enkelte selv kan være med til at få tingene til at ske og være med til at præge byudviklingen i en positiv retning. Det fremadrettede arbejde Der vil blive lagt vægt på at byens borgere,foreningsliv, erhvervs- og handelsliv og forskellige interessegrupper inddrages og er en aktiv part i realiseringen af projekterne. Det er altid vigtigt at sikre at der er en fælles opbakning til målet og de konkrete projekter. Når projekterne engang er realiseret er det jo i høj grad Langeskovs borgere, foreninger og erhvervsliv der skal fylde liv og aktivitet i rammerne. Økonomien Realiseringen af planerne kræver betydelige investeringer, og projekterne kan ikke realiseres på en gang og heller ikke af Kerteminde Kommune alene. Der er 27

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012 afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012 LANGESKOV Afrapportering, Forstædernes Tænketank marts 2012 (side 1-3 udarbejdet af sekretariatet ved Hausenberg med kommentering fra Kerteminde Kommune,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - BORGERNES PRIORITERING PÅ BORGERMØDET D. 18 FEBRUAR 2013 BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE: STATIONSOMRÅDET

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR BYFORNYELSESUDVALGET - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN FEBRUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE TEMAOMRÅDER TIL IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Program for områdefornyelse i Langeskov

Program for områdefornyelse i Langeskov Program for områdefornyelse i Langeskov Indholdsfortegnelse Forord 5 En karakteristik af området 7 Idéværksted - borgernes visioner 13 Indsatsområder - projekter i områdefornyelsen 16 Den videre proces

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Kommentarer samlet ind ved borgermødet i Jyllinge 14.01.2013

Kommentarer samlet ind ved borgermødet i Jyllinge 14.01.2013 Kommentarer samlet ind ved borgermødet i Jyllinge 4.0.03 På mødet var der mulighed for at skrive sine kommentarer på postkort. I alt 35 kort blev udfyldt og afleveret. Nedenfor ses resultatet af meningsindsamlingen

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

KUNST og KULTUR som byprofil?

KUNST og KULTUR som byprofil? KUNST og KULTUR som byprofil? Kenneth A. Balfelt KRISTOFFER l. WEISS bording i et NYT perspektiv stationsby - erhvervsby - bosætningsby NY rolle - det regionale hvad betyder e15 bording i et regionalt

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Foreningen LøjtLand FællesRåd INFRASTRUKTUR. Infrastruktur

Foreningen LøjtLand FællesRåd INFRASTRUKTUR. Infrastruktur Infrastruktur på Løjt Land * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt Kirkeby d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Ejgild Lund Anita Lindenborg

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Program. Offentligt møde i Langeskov 21. september 2011, kl Velkomst ved borgmester Sonja Rasmussen Ny station i Langeskov

Program. Offentligt møde i Langeskov 21. september 2011, kl Velkomst ved borgmester Sonja Rasmussen Ny station i Langeskov Program Offentligt møde i Langeskov 21. september 2011, kl. 19-22 19.00 - Velkomst ved borgmester Sonja Rasmussen 19.05 - Ny station i Langeskov 1. Gennemgang af projektet ved projektleder Annette Legart,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Nonnebuen / Munkebuen

Nonnebuen / Munkebuen Nonnebuen / Munkebuen 1 Matr. nr: Adresse: Antal grunde Overtagelse Nonnebuen Nonnebuen/Munkebuen 28 Ultimo 2014 Infrastruktur Grundene ligger i et roligt område ikke langt fra Hillerødmotorvejen, som

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

JELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. banebetjeningbillund@bane.dk. Jelling, den 4. november 2014

JELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. banebetjeningbillund@bane.dk. Jelling, den 4. november 2014 Banedanmark.dk banebetjeningbillund@bane.dk Jelling, den 4. november 2014 Vedr. Idefasehøring i forbindelse med ny bane til Billund Lufthavn Med henvisning til Banedanmarks annonce i Jelling Ugeavis den

Læs mere

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Agenda 1) Formandens årsberetning. 2) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd. 3) Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd. Følgende

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne Ingen har det hele tilsammen har vi alt - som centrale aktører på Mols ønsker vi at skabe et tæt samarbejde mellem skole, børnehave, hal og foreningsliv

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

SWOT. Udarbejdet af medlemmer fra Hedensted Handelsforening - opsamling fra de enkelte grupper. Styrker Hvad er godt ved bymidten?

SWOT. Udarbejdet af medlemmer fra Hedensted Handelsforening - opsamling fra de enkelte grupper. Styrker Hvad er godt ved bymidten? Styrker Hvad er godt ved bymidten? Svagheder Hvad er dårligt ved bymidten Hedensted by har en god placering på landkortet. Der er et stort opland. Det er blevet større og dermed er grundlaget for flere

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Giv dine synspunkter til kende...

Giv dine synspunkter til kende... Giv dine synspunkter til kende... i forbindelse med forarbejdet til Kommuneplan 2009-2021 Indhold Forord fra borgmesteren Indledning Din indflydelse Idéer til arealudlæg til boliger og erhverv Assens By

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere