3. Handels teoriernes svar på frihandelsaftaler: - Heckscher-Ohlin modellen. - Statisk vs. dynamisk analyse af handel - Troværdighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Handels teoriernes svar på frihandelsaftaler: - Heckscher-Ohlin modellen. - Statisk vs. dynamisk analyse af handel - Troværdighed"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Forside Indholdsfortegnelse 1. Indledning - Problemformulering: NAFTA: incitamenter og virkningen på den mexicanske økonomi - Motivation - Introduktion 2. Beskrivelse af den mexicanske økonomi fra 1945 og frem til i dag. - ISI strategien - Liberaliseringer og handelsaftaler 3. Handels teoriernes svar på frihandelsaftaler: - Heckscher-Ohlin modellen. - Statisk vs. dynamisk analyse af handel - Troværdighed 4. Hvad er effekterne af NAFTA på Mexicos økonomi?: - FDI og Heckscher-Ohlin modellen - Lønulighed - Fattigdom - Regional konvergens Opsummering og konklusion: - Forklaring af problemformulering og gennemgang af det primære som opgaven er kommet frem til Bilag: - Grafer og tabeller som der refereres til i opgaven Litteraturliste: Opsummering af opgaven på engelsk: 28. 1

2 1. Indledning - NAFTA: incitamenter og virkninger på den mexicanske økonomi. Min motivation til at arbejde med NAFTA s incitamenter og virkninger på den mexicanske økonomi er, at NAFTA er den eneste store frihandelsaftale mellem nationer på forskellige økonomiske udviklingsstadier. En sådan frihandelsaftale mellem industri og udviklingslande kaldes også en Nord-Syd frihandelsaftale og jer er interesseret i at finde ud af hvilke virkninger aftalen har på den sydlige partner. Da NAFTA i mindre grad har påvirket USA og Canada, har jeg valgt kun at se på effekterne på Mexico. Selvom det havde været interessant at se på de økonomiske effekter i partnerlandene, ville det være for omfattende, og jeg har derfor undladt det. Introduktion Fra 194erne og op gennem den tidlige industrialisering førte Mexico med succes en import substitutions politik. Substituering af indenlandsk producerede varer for importerede varer, også kaldet import substitutions industrialisering (ISI). Gennem 195erne og 196erne oplevede Mexico høj BNP vækst, lav inflation og makroøkonomisk stabilitet. Denne ISI politik medførte, at staten spillede en vigtig rolle som investor og var med til at skabe vækst og ekspansion af den industrielle sektor. De negative effekter der fulgte med i Mexicos industrialiseringsproces, var en stor lønforskel mellem land og by, som skyldtes overførsel af midler fra den primære sektor til den industrielle sektor. Derudover gjorde den høje grad af protektionisme, at den mexicanske industrisektor ikke var i stand til at konkurrere på det internationale marked. Hen imod slutningen af 198erne skete der en ændring af de makroøkonomiske rammer i Mexico og olieindustrien blev en hjørnesten i den økonomiske politik. Mexico blev ramt af to chok i starten af 198erne, det første var stigende renter, som fordoblede Mexicos gældsudgifter. Det andet chok var et fald i oliepriserne, som kraftigt reducerede Mexicos indtægter. Kombinationen af chok og forfejlet økonomisk politik førte til, at Mexico i 1982 gik i betalingsstandsning. Hele vejen op gennem firserne kæmpede Mexico for at bringe udlandsgælden ned på et acceptabelt niveau, det krævede omfattende strukturelle reformer. Liberaliseringer og privatiseringer dominerede perioden og Mexico fik op igennem firserne forhandlet sig frem til flere frihandelsaftaler, vigtigst af dem var GATT, 2

3 i dag kendt som WTO. I 1994 implementeredes NAFTA, samme år befandt Mexico sig i en økonomisk krise. På grund af den troværdighed og kapitaltilstrømning indtrædelsen i NAFTA medførte, var Mexico allerede kommet sig over krisen i NAFTA har været et instrument til at forbedre den makroøkonomiske og institutionelle politik i Mexico. Det skal understreges, at NAFTA har været særlig vigtig som forpligtigelses mekanisme for Mexicos reform proces i 199erne. NAFTA har forbedret Mexicos risikoprofil og tiltrukket udenlandske investeringer. NAFTA har siden hjulpet med at skubbe den mexicanske eksport i gang og har været katalysator for Mexicos indtræden i andre regionale og bilaterale frihandelsaftaler. De negative effekter af Frihandelsaftalerne har været en ulige vækstproces i Mexicos forskellige regioner. Handelsaftalerne har især været fordelagtige for de regioner, som ligger tæt på USA's grænse, men ufordelagtig for de i forvejen fattige sydlige regioner. Ifølge Stolper & Samuelsens teorem i Heckscher- Ohlin modellen skulle aflønningen af uuddannet arbejdskraft efter NAFTA stige og lønuligheden formindskes. Empirisk syntes denne teori ikke at holde stik når man ser på Mexico, men på verdensplan har et teknologisk skift øget efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Endvidere fordi, at man i Mexicos lukkede periode havde en høj beskyttelse af sektorer som brugte uuddannede arbejdere sket der en forøgelse af lønuligheden. Udover at uligheden i samfundet steg, så brød konvergensen i per capita vækst mellem staterne også sammen. I regionerne langs USA s grænse og omkring Mexico City var den økonomiske vækst højest, mens de sydlige og i forvejen fattige landbrugs regioner ikke har haft lige så høj vækst. Selvom fattigdommen generelt har været stagnerende i Mexico efter NAFTA, blev vilkårene for de fattige i den sydlige del forværret og det vil kræve omfattende sociale reformer at rette op på dette mønster. Kapitel 2 er en kronologisk beskrivelse af den mexicanske økonomi fra anden verdenskrig og frem til i dag, den tager udgangspunkt i de centrale økonomiske begivenheder i perioden. Kapitel 3 ser på den teoretiske del af Nord-Syd frihandelsaftaler og ser på evnen til at bruge dem som troværdighedsforbedrende mekanisme. Kapitel 4 omhandler NAFTA s effekt på den mexicanske økonomi. Den belyser uligheden regionalt og indkomstmæssigt og med hensyn til den kløft mellem det Nordlige og det sydlige Mexico, som er blevet udvidet efter NAFTA. Kapitel 5 opsummerer og konkluderer. Kapitel 6 er bilag, 7 litteraturliste og 8 en opsummering på engelsk. 3

4 2. Beskrivelse af den Mexicanske økonomi fra 1945 og frem til i dag. Importsubstitutionsstrategien. I efterkrigstidens Mexico førtes en industrialisering -og importsubstitutions politik (ISI), som leverede en kraftig industrialisering og et stærkt fundament for økonomisk vækst. Mellem 195 og 197 steg BNP med 8% p.a. i gennemsnit og BNP per capita voksede i snit med 3-4% p.a. (jf. graf i bilag). Der var flere strukturelle reformer i perioden, som favoriserede industriproduktionen, der steg relativt i forhold til samlet output. Favoriseringen af industrisektoren havde konsekvenser for fordelingen af arbejdsstyrken, hvor urbaniseringen lokkede mange fra primære aktiviteter, til aktiviteter i industri og service (jf. graf udvikling i sektorernes andel af arbejdsstyrken). Den høje prioritet som industrialiseringen havde fået og den systematiske overførsel af ressourcer fra primærsektoren til industrisektoren gav forvridninger både på landet og i byerne. Den store forskel mellem forventet indkomst i byerne og den gennemsnitlige indkomst på landet medførte en massiv urbanisering og umuliggjorde et balanceret økonomisk vækstmønster mellem land og by. Det høje niveau af protektionisme, som karakteriserede den industrielle udvikling i Mexico, skabte en industri sektor, der var ude af stand til at konkurrere på det internationale marked. Systemet m.h.t. relative priser favoriserede stadig bybefolkningen og selvom stigninger i reallønnen forbedrede indkomstfordelingen i byerne blev kløften mellem land og by stadig større (jf. graf 2.5). I denne periode var Mexicos handelspolitik karakteriseret ved et højt niveau af beskyttelse, og industrialiseringen blev støttet med en økonomiskpolitik, der især fremmede industrivirksomhed. Mexico brugte i 196erne en konservativ fremgangsmåde til offentlig og monetær politik, som medførte relativ prisstabilitet. Et kendetegn ved denne periode i Mexicos økonomi var den makroøkonomiske stabilitet, som fulgte med industrialiseringen. Gennem 197erne og op til 1981 var målet for den økonomiske politik at løse nogle af de mest alvorlig problemer ved ISI politikken, men ISI forblev hovedtankegangen i den Mexicanske politik. Der var kun få liberaliseringer i Mexico inden 198erne, b. la. oprettedes nogle Eksport-processing zones (EPZ) langs den amerikanske grænse, men disse industrier, også kendt som Maquiladoras, blev aldrig integreret med den indenlandske industrisektor. 4

5 Risiko aversionen i Mexicos private erhvervsliv gjorde, at staten blev nødt til at overtage flere projekter for at redde job og private selskaber. Sådanne store offentlige investeringer kombineret med små skatteindtægter øgede den offentlige gæld, desuden havde Mexico et voksende handelsunderskud, som regeringen valgte at finansiere med udenlandsk kapital (jf. graf for udviklingen i gæld, betalingsbalance og kapitalbalance). Mexicos præsidenten forsøgte at løse problemerne og genskabe de høje vækstrater baseret på de gamle ISI principper, men det endte i en handelsbalancekrise, devaluering og økonomisk recession. Pesoens devaluering satte en midlertidig dæmper på lånelysten, men da Mexico annoncerede opdagelsen af store oliereserver, steg forventningerne til den fremtidige indtjening og gælden begyndte igen at vokse voldsomt. Hen i mod slutningen af 197erne skete der en ændring af de makroøkonomiske rammer i Mexico og olieindustrien blev en hjørnesten i den kommende Mexicanske politik og man forlod den politik, som hidtil havde stabiliseret udviklingen i den Mexicanske økonomi. Der var to chok som ramte Mexico i 198erne, dels var der de stigende renter (jf. graf 2.9, som beskriver udviklingen i renten) som fordoblede udgifterne ved gælden, og dels faldt olieprisen og reducerede derved kraftigt i Mexicos eksportindtægter. I marts 1982 nægtede udenlandske finansielle institutioner at fortsætte med at låne penge til Mexico. I august samme år meddelte Mexico, at de var ude af stand til at møde deres internationale forpligtigelser. Pesoen devaluerede med 2% på de offentlige markeder og Mexico var i betalingsstandsning (jf. graf 2.1, der viser udvikling i valutakurs). Hele vejen op igennem firserne kæmpede Mexico med at få gælden bragt ned til tålelige højder, ved b.la. at skære reallønnen ned med 5%. Inflationen var høj op igennem 198erne, der var ingen økonomisk vækst og den stagnerende økonomi gjorde ikke miljøet attraktivt for investeringer. Undtagelser fra den mexicanske økonomis recessionslignende tilstand var den Maquiladoraindustri, som var begyndt inden Mexicos unilaterale handelsliberalisering, som skød op langs med Mexicos nordlige grænse. Ellers var der ikke meget positivt for den mexicanske økonomi i 198erne. Der blev ført en forfejlet stabiliseringspolitik, med høje sociale omkostninger, fattigdommen steg og indkomstulighederne blev forværret. Det var først i 1989, at inflationen faldt under 2% p.a., hvor den ellers havde ligget siden midten af 197erne. 5

6 Liberaliseringer og handelsaftaler. I 198erne fulgte strukturelle ændringer som følge af nye stabiliseringspolitikker, b.la. implementerede regeringen en omfattende unilateral handelsliberaliserende politik, der satte den gennemsnitlige beskyttelsesrate i Mexico kraftigt ned. Et vigtigt element i Mexicos neoliberale strategi fra var en kovending i landets traditionelle udenrigspolitik, som historisk set har været nationalistisk. Et klart eksempel var Mexicos indtræden i GATT i 1986, det nuværende WTO, et andet var Mexicos begæring om optagelse i OECD, som blev accepteret i Det mest signifikante initiativ var økonomisk integration med USA og Canada gennem NAFTA. I februar 1991 begyndte USA, Mexico og Canada forhandlinger om en frihandelsaftale, som ville skabe verdens største handelsblok. Aftalen søgte at fjerne alle handels og investeringshindringer og gav ligebehandling af udenlandske og indenlandske investorer. Regeringerne indvilligede også i at inkorporere en mekanisme til at afgøre stridigheder i aftalen, hvilket har virket troværdigheds skabende for Mexico. På grund af implementeringen af NAFTA i faser har det været svært at måle den præcise økonomiske effekt, NAFTA har haft på den mexicanske økonomi. Derudover var der en forventningseffekt i 1991, efter at medlemslandene blev enige om at følge forhandlingerne om en handelsaftale. I årene 1992 og 1993 forventede de mexicanske forbrugere, at NAFTA ville trække Mexico ind i Ilandsstadiet og derigennem hæve landets indkomst og rigdom. Derfor begyndte Mexicos mellemklasseforbrugere og investorer både at bruge deres opsparing og forgælde sig, i en tid hvor renten steg (se graf 2.11 for udvikling i opsparing). Tabel 1 (Kilde: Banco de Mexico) Mexico selected economic indicators gnms. p.a. gnms. p.a arb.løshed i pct 3,9% 6,4% 5,5% 3,7% 3,2% 2,5% 2,2% 2,5% 2,7% 3,2% 3,7% 3,9% 3,4% 3,6% stock market index 1978=2375,7 2778, ,4 3959,7 7129,9 5652,2 6372,3 6127,1 8795, % 48% vækst i mindsteløn,% 12,3% 8,3% 1,1% -,5% 3,4% -,5% -,5% -,7%,1%,4% -,9% 2,6% 1,9% vækst i BNP i pct. 4,4% -6,2% 5,2% 6,8% 5,% 3,8% 6,6%,%,8% 1,4% 3,% 3% vækst i inflationen -3,2% 34,2% 2,1% -41,5% -28,2% 9,8% -43,1% -3,9% -27,3% -4,5% -2,4% -4,3% 5,8% 13,1% vækst i eksport i US$ 8,% 5,6% 1,7% -1,% -5,9% 3,8% 7,6% -2,2% 1,5% 5,9% 11,7% 79,% 6,9% 9,6% vækst i import US$ 2,5% 5,5%,4%,6% -,7% -,9% 2,9%,6% -17,1% 43,3% -9,3% 4,1% 2,3% 2,7% vækst i FDI 139% 28% -17% 16% -91% 835% 4% 51% -47% -26% 114,4% 89% NAFTA har eksisteret i over ti år og selvom den først vil være faset fuldstændig ud i 29, er den allerede blevet associerede med længerevarende effekter på økonomisk vækst, handel, investeringsstrømme, lønninger og arbejdsstyrken. Importen voksede hurtigere end eksporten og Mexicos handelsunderskud tog til. Selv med muligheder for international finansiering og de påståede effektiviseringsgevinster ved privatisering og liberalisering, så kom der ikke vækst i økonomien. 6

7 Implementeringen af NAFTA skete 1. januar Den 2. december samme år bekendtgjorde Mexicos nyvalgte regering deres beslutning om at devaluere pesoen, som svar på Mexicos voksende handelsunderskud, forsvindende valutabeholdning og på grund af Mexicos behov for at refinansiere den kortsigtede gæld. Investorerne mistede tilliden til pesoen og indløste deres mexicanske aktier, i løbet af et par måneder blev pesoens værdi halveret og økonomisk output og ledighed tog det største styrtdyk i 5 år, Mexico var nu i dyb recession (jf. graf 2.12 for udviklingen i arbejdsløshed). Krisen spredte sig til andre latinamerikanske lande og en hjælpepakke med i alt $5 mia. blev samlet for at få økonomierne tilbage på fode. Den Mexicanske krise gav mange Nordamerikanere et skævvredet syn på NAFTA aftalen og gjorde dem urolige, da ulemperne ved NAFTA blev mere tydelige for USA og Canada. Modstanden mod NAFTA var samlet om flere hovedpunkter. Blandt andet var arbejderne i Canada og USA nervøse for, at de store firmaer ville flytte produktionen over grænsen, hvor lønnen og produktions omkostningerne var lavere. I den modsatte grøft så de mexicanske arbejdere en mulighed for flere jobs og muligheden for lønforhøjelse, selvom arbejdernes frie mobilitet over medlemslandenes grænser ikke var inkorporeret i NAFTA. Miljøforkæmper frygtede, at de canadiske og amerikanske selskaber ville flytte til Mexico, hvor miljølovene var mildere. Denne modstand medførte, at der blev lavet to aftaler, en der omhandlede forurening og en der omhandlede arbejdsmarkeds praksis. Tabel 2 (Kilde: Banco de Mexico) ændring i Mexicos national konto BNP (faste 2 US$) 5,2% 4,2% 3,5% 1,9% 4,5% -6,2% 5,1% 6,8% 4,9% 3,9% 6,6% -,2%,8% 1,4% 4,4% 3,1% 2,9% BNP per capita 3,2% 2,3% 1,7%,1% 2,6% -7,9% 3,5% 5,2% 3,4% 2,4% 5,1% -1,6% -,6% -,1% 2,9% 1,5% 1,4% offentligt forbrug 3,3% 5,4% 1,9% 2,4% 2,9% -1,3% -,7% 2,9% 2,3% 4,7% 2,4% -2,% -,3%,8% -1,2% 1,6%,9% Indenlandsk opsparing, Brutto ( 13,5% 1,9% 3,4% 3,7% 4,6% -9,9% 29,8% 23,3% -9,9% 12,9% 2,4% -8,8% 5,5% -,9% 1,9% 7,3% 7,1% FDI, Brutto -29,6% 55,4% -22,5% -7,8% 134,1% 27,4% -17,% 15,8% -8,3% -6,5% 4,1% 75,9% -51,8% -17,1% 1,9% 15,7% betalings balancen 28,% 96,6% 66,9% -4,3% 26,8% -94,7% 59,% 25,7% 18,6% -13,1% 33,8% -5,1% -23,5% -36,3% -14,5% 28,9% 19,6% kapitalbalancen 291,1% 25,4% 6,9% 22,1% -53,7% 2,4% -71,8% 284,5% 13,% -24,7% 33,3% 38,9% -11,8% -19,3% -29,9% 45,8% 11,2% arbejdsstyrke og forbrugsindeks Consumer price index (2 = 26,7% 22,7% 15,5% 9,8% 7,% 35,% 34,4% 2,6% 15,9% 16,6% -89,1% -89,1% 6,4% 5,% 4,5% 2,8% -3,% midstelønnen indeks 1994 = 1-8,6% -4,8% -4,9% -1,6%,% -12,3% -8,3% -1,1%,5% -3,4%,5%,5%,7% -,1% -,4% -2,9% -2,%,% gæld,% External gæld, samlet (løbende -5,4% 11,3% 9,2% -1,5% 16,2% 6,1% 19,4% -5,5% -5,5% 7,7% 4,7% -9,7% -3,1% -3,8% -,1% 2,7% 2,4% kortsigtet gæld -83,3% 24,4% 14,% 27,2% 2,2% -2,5% -15,3% -1,2% -12,3% -12,7% -12,9% 693,4% -29,3% -7,2% 4,5% 58,4% langsigtet gæld 2,1% 4,4% -4,2% 9,4% 6,6% 17,7%,8% -2,2% 12,3% 11,% -4,7% -,2% -,7%,4% 3,8% 4,1% handels sektor Eksport af varer og service (fast 5,3% 5,1% 5,% 8,1% 17,8% 3,2% 18,2% 1,7% 12,1% 12,4% 16,4% -3,8% 1,6% 2,7% 11,5% 1,2% 11,8% Imports af varer og service (fast 19,7% 15,2% 19,6% 1,9% 21,3% -15,% 22,9% 22,7% 16,6% 14,1% 21,5% -1,6% 1,5%,7% -89,% 4,8% 1,4% netto eksport (Exp - Imp) -14,4% -1,1% -14,6% 6,2% -3,5% 45,2% -4,7% -12,% -4,5% -1,7% -5,1% -2,2%,1% 2,% 1,5% 5,4% 1,4% NAFTA s mål var at fjerne alle told og ikke handelsmæssige barriere mellem medlemslande, og USA's toldnedsættelser på mexicanske varer gav Mexico en stor fordel 7

8 relativt til ikke NAFTA lande (jf. graf 2.13 for udviklingen i told). Efter implementeringen af NAFTA hjalp den øjeblikkelige nedsættelse af told på mexicanske varer med at skubbe Mexico årlige eksport vækst fra 7% til næsten 1%, hvilket viste, at Mexicos var transformeret til en dynamisk eksportør i regionen. Det skal tilføjes, at det var meget svært ikke at knytte effekterne af NAFTA og ikke-nafta faktorer sammen. F.eks. eksportvæksten skyldtes den NAFTA s toldnedsættelser, eller var den forårsaget af devalueringen af pesoen fra , der gjorde mexicanske varer relativt billiger end amerikanske. Eller var eksportstigningen forårsaget af ekspansionen i USA's økonomi i perioden , eftersom størstedelen af den samlede mexicanske handel var med nabolandet, USA. En undersøgelse påviste, at NAFTA s positive bidrag til væksten i USA's eksport til Mexico i gennemsnit var 7% point p.a. og NAFTA s bidrag til væksten i Mexicos eksport til USA var 2% point p.a. Samtidig har det liberaliserende arbejde, som blev gennemført i 198erne med åbningen af Mexicos økonomi og indtræden i GATT i 1986 været en bærende grund til Mexicos store eksport stigning (Ramirez, 23 s 872) (se graf 2.14 udviklingen i eksport). Efter kollapset af den mexicanske økonomi og devalueringen af pesoen i , har udenlandske investeringer spillet en vigtig rolle i at finansiere forbedringen og væksten i den mexicanske økonomi. NAFTA har spillet en vigtig rolle i at forøge de udenlandske investeringer, fordi NAFTA igangsatte en serie af institutionelle reformer, der har forbedret det grundlæggende miljø for udenlandske investeringer. Selvom Mexico fik en seriøs økonomisk nedtur i 1995, på grund af effekterne af Tequila krisen 1, som reducerede udenlandske investeringer i 1995 og 1996, så var de investeringerne hurtigt tilbage i samme niveau som før krisen. Det var ikke et godt miljø for Mexico at høste fordelene ved NAFTA, men krisen gjorde dog, at Mexico var fastbesluttet på at styrke de politiske rammer. Selvom det havde været en dyb krise, gjorde de politiske tiltag, at Mexico kom sig hurtigt efter krisen. I første kvartal af 1997 var BNP tilbage på samme niveau som før krisen. Grunden til at Mexico kom sig så hurtigt efter krisen, var til dels at NAFTA partnerne hjalp, b.la. støttede USA Mexicos reformprogram med et stort lån. Mexicos handel med partnerne i NAFTA steg signifikant efter implementeringen af NAFTA. Mexicos eksport til USA og Canada fordobledes 1 Navn for den økonomiske krise i Latin Amerika som startede med kollapset af den mexicanske peso i

9 mellem 1993 og 22. Maquiladora sektoren voksede også støt i 199erne, og i 21 udgjorde Maquiladora eksport halvdelen af Mexicos samlede eksport. Aftalen indeholdt flere bestemmelser, som forbedrede forholdene for investorer i partnerlandene og øgede de sektorer som de kunne arbejde i. Disse ændringer hjalp med at styrke og forøge Mexicos FDI. Makroøkonomisk volatilitet i Mexico aftog markant, efter NAFTA trådte i kraft og det lykkedes ved hjælp af flydende valutakurs, at opnå den laveste inflation Mexico har set i nyere tid. På grund af en kombination af cykliske og strukturelle faktorer aftog Mexicos flotte præstation i 199erne og væksten i handel med handelspartnerne i NAFTA faldt. USA s vækst faldt markant efter 21, specielt i den industrielle sektor, som var destinationen for det meste af Mexicos eksport. Derudover står Mexico overfor øget konkurrence fra andre emerging markets som b.la. Kina. Disse udfordringer vil ikke blive mindre i fremtiden, siden Kina er kommet med i WTO, og USA langsomt åbner op for frihandelsaftaler med Mexicos naboer. Desuden er der stadig rigiditeter på blandt andet arbejdsmarkedet, som forhindrer en fortsat høj vækst (Kose, Ayhan M., 24, s. 27). NAFTA har dog været vigtig som forpligtigelsesmekanisme for Mexicos reformproces i 199erne og den har forbedret Mexicos risikoprofil og tiltrukket udenlandske investeringer (jf. graf 2.15 for udvikling i FDI og udenlandske investeringer). 3. Handelsteoriernes svar på frihandelsaftaler. Heckscher-Ohlin modellen. Forestil dig, at der kun er to lande i verdensøkonomien. Kald dem Nord (N) og Syd (S). I denne verden bliver der kun produceret biler og tøj, begge varer kan produceres med kapital og arbejdskraft. Forudsæt at N har en relativ høj ratio af kapital og S en relativ høj ratio af arbejdskraft, og at der ikke er andre forskelle mellem de to lande. Vi går ud fra at produktionen af biler er kapitalintensitiv og produktionen af tøj er arbejdskraftsintensitiv. Når de to lande åbner op for handel med hinanden, vil ligevægtsprisen ligge mellem de to autarki priser. N vil eksportere biler og importere tøj, mens S vil eksportere tøj og importere biler. Så den komparative fordel behøves ikke kun være en teknologisk fordel. Selv med ens teknisk know how vil et land eksportere varer, der er intensive i de faktorer, som det land besidder i relativ overflod. Det er essensen af Heckscher-Ohlin 9

10 modellen med international handel (Mankiw, 2,). Heckscher-Ohlin modellen 2 vil derfor forudsige relativ arbejdskraftsintensitiv eksport fra Ulandet og kapitalintensitiv eksport fra Ilandet. Da der er store teknologiske forskelle mellem lande på forskelligt udviklingsniveau og små forskelle mellem lande på samme udviklingsniveau, forudsiger Heckscher-Ohlin modellen at der vil være mest handel mellem lande på forskellige udviklingsniveau. Dette syntes ikke at holde stik empirisk, hvilket b.la. kan skyldes, at befolkningen i ulandene bruger en større andel af deres samlede indkomst på de basale nødvendigheder, som mad, tøj og husly. Den større efterspørgsel på mad driver priserne op og som effekt af et manglende rådighedsbeløb til industrivarer falder handelen med andre lande. De forskellige indkomststadier som ilande og ulande er på, gør at landene efterspørger varer produceret af lande på samme stadier, ikke fordi der er forskel på forbrugerne, men fordi at indkomstuligheden gør at forbrugerne prioriterer anderledes. Heckscher-Ohlin modellen forudsiger handel mellem forskellige lande og forskellige produkter. F.eks. vil arbejdskraftsintensitive ulande eksportere arbejdskraftsintensitive varer, mens kapitalintensitive ilande vil eksportere kapitalintensitive produkter. I den klassiske teori er international handel en måde at udvide produktionsmulighedsområdet. I Richardianske og Heckscher-Ohlin modeller bliver varer transformeret på én ud af to forskellige måder. Det kan være en nationaltransformation, hvor input tages fra en vare og bruges i produktionen af en anden, alternativt kan transformationen være international, en vare eksporteres i bytte for import af en anden vare. Hvis raten hvor en vare kan transformeres er forskellig nationalt til internationalt, så er der fordele ved udvide produktionen og handlen med produktet. Handel vil derfor aldrig være en ulempe for et land. I Heckscher-Ohlin modellen med flere produktionsfaktorer er det ikke nødvendigvis alle, der har fordel ved handel. Med baggrund i det gamle eksempel med biler og tøj vil jeg nu prøve at forklare, hvorfor dette er tilfældet. Når N åbner op for handel med S begynder økonomien at producere flere biler. Derefter sker følgende, N øger bilproduktion og formindsker tøj produktionen, som effekt af fordelagtige internationale priser på biler. For at producere biler kræver N mere kapital og arbejdskraft, disse inputs bliver frigjort fra tøjindustrien. Tøjindustrien vil desværre ikke frigøre kapital og arbejdskraft i samme proportioner, som der er brug for i bilindustrien. Da bilindustrien er 2 For en formel gennemgang af Heckscher-Ohlin modellen se (Pedersen, 1993) 1

11 mere kapitalintensitiv, og tøjindustrien er arbejdskraftsintensitiv, vil der blive frigjort mere arbejdskraft, end der er brug for i økonomien. Denne ubalance kan formindskes, hvis bilindustrien bliver mere arbejdskraftsintensitiv og tøjindustrien også bliver mere arbejdskraftsintensitiv. Dette sker kun, hvis producenterne har incitamenter til at blive mere arbejdskraftsintensitive og det kræver, at aflønningen af arbejdskraften falder relativt til produktpriserne, mens aflønningen af kapitalen skal stige relativt til produktpriserne. Derfor går det ud over ejerne af arbejdskraften, når N åbner op for handel med S, mens ejerne af kapital høster fordelene ved handel med S. Hvis beholdningen af arbejdskraft og kapital er ens over alle personer i økonomien, vil alle være bedre stillet i situationen med handel, men hvis fordelingen af arbejdskraft og kapital er forskellig fra person til person, så er der tabere og vindere. Stolper & Samuelsen har udfra Heckscher-Ohlin modellen vist, at selvom frihandel aggregeret set øger indkomsten, kan der være lande eller grupper indenfor landene som tabere ved frihandel. Statisk vs. Dynamisk analyse af handel. På langt sigt er effekter ved frihandel dynamiske. Med dynamiske effekter kan beskyttelse af en industri afhjælpe indlæringen af nye produktionsteknikker. Indenlandske virksomheder vil under en beskyttende told bruge ressourcer på at træne deres ansatte til at bruge nye metoder og teknologier. Derigennem vil denne proces skabe en videre effektivisering af produktionen, dette er kendt som learning by doing argumentet. En anden positiv effekt ved beskyttelse er, at fremskaffelsen af human kapital og infrastruktur i nogle sektorer, kan fremme udviklingen i andre sektorer, ved at formindske produktionsomkostninger. Dette er kendt som spillovers effekten. Regeringen skal beskytte udvalgte sektorer, som kræver tid til at modnes, så virksomhederne bliver bedre rustet til at klare sig selv på verdensmarkedet, hvilket er essensen i infant industri argumentet. For at forstå dette skal man forestille sig, at der er stigende skalaafkast og en fast omkostning ved at servicere et specielt marked, sådan at omkostningerne falder proportionalt med produktionsmængden. Hvis et firma allerede er repræsenteret på markedet, kan det være svært for andre virksomheder at bryde igennem, selvom de ville have fordele frem for det etablerede selskab. For at udnytte disse fordele må de nye virksomheder producere i store mængder. Hvis forbrugerne ikke skifter til 11

12 deres produkt med det samme, vil virksomhederne køre med store tab i den spæde begyndelse. Derfor kommer det kronologiske tidspunkt, hvor virksomhederne kommer ud på markedet til at have en betydning. Effekten af dette argument hænger dog på hvorvidt det lykkedes at afskaffe beskyttelsen igen, når sektoren har vokset sig stærk nok til at klare sig internationalt. Komparative fordele er et brugbart statisk koncept, som bestemmer den fordelagtige eksport på ethvert tidspunkt. Heckscher-Ohlin teori har at gøre med her og nu, og et land kan med tiden ændre beholdningen af faktorerne og dermed den komparative fordel. I statisk teori skal et uland fortsætte med at eksportere primærvarer, når det har en komparativ fordel deri, og overlade eksporten af high-tech varer til ilandene. Et uland som følger dikteringerne af den statiske komparative fordel, kommer ikke i en situation, hvor det kan forandre sig til et høj kapital samfund også kendt som Catching up. I ulandene produceres og eksporteres primærprodukter, disse produkter hører til vores primære behov deraf navnet. Det drejer sig især om fødevarer, som er det første vi bruger vores indkomst på. Når vores budget så begynder at stige, så falder den andel som vi bruger på disse varer. Denne effekt er også kendt som Engels lov. Når verdens indkomst stiger, vil efterspørgslen efter primærvarer ikke stige i samme hastighed. Derfor er der en tendens til, at handelsvilkårene falder for ulande, som forbliver eksportører af primærvarer. Det betyder, at indkomsten i disse lande ikke vokser lige så hurtigt, som det ser ud til i deres lokale møntfod. Troværdighed. Evnen til at bruge handelsaftaler som troværdigheds forbedrende mekanismer er et aspekt af Nord-Syd frihandelsaftaler, der er særligt betydningsfuldt. Troværdighed af den sydlige nation og størrelsen af kapitalstrømmene har velfærdsimplikationer i en Nord-Syd frihandelsaftale, hvilket (Fernandez-Arias, 1996) har lavet en model over. Denne model er en analyse af told unioner med internationale kapitalstrømme. Den prøver at beskrive de kanaler hvor en handelsaftale kan indvirke på investeringsstrømme. Den viser at handelsaftalen kan have effekt på udenlandske investeringer og output. Den primære forskel på landene i en Nord-Syd handelsaftale er, at den sydlige nation er i mangel af fysisk kapital i modsætning til den nordlige partner. Frihandelsaftaler mellem kapitalintensitive nationer og arbejdskraftsintensitive nationer burde høste store fordele, 12

13 da det forventes at kapital vil flyde fra det kapitalintensitive land til det arbejdskraftsintensitive land, og derved skabe store gevinster for det arbejdskraftsintensitive land. Så den sydlige partners evne til at tiltrække kapital vil have velfærds implikationer for begge nationer. En forbindelse mellem frihandelsaftaler og investeringsstrømme er, hvordan aftalen påvirker den sydlige partners evne til at lave bindende forpligtigelser, med hensyn til hvordan udenlandske investeringer skal behandles. Hvis der ikke er en handelsaftale mister den sydlige nation kun goodwill i det internationale samfund, hvis den bryder national ligebehandling og beskatter output fra den udenlandske sektor maksimalt. Er der en handelsaftale, vil den sydlige nation blive smidt ud af handelsaftalen, hvis den bryder reglen om ligebehandling af landenes investorer. Dermed mister den sydlige nation både fordelene, som handelsaftalen havde medbragt og goodwill i det internationale samfund. Man kan derfor sige, at der er to positive effekter af handelsaftalen. Den ene er, de handelsforbedringer som aftalen medbringer. Den anden er, den ekstra kapital som bliver tilført landet, som følge af at den sydlige nation har bundet sig til aftalen. Velfærdsforbedringen har også to positive effekter, den ene er en stigning i indtægter som følge af told fordelene. Den anden er en stigning i indtægter fra den udenlandske sektor i og med, at der er flere udenlandske investeringer. Den sydlige nation vil opleve flere fordele ved handelsaftalen jo større den initiale sikkerhed i den sydlige nation, da den initiale sikkerhed vil øge kapitalstrømmene. Handelsaftalen formindsker risikoen i den sydlige partner og øger dermed nytten ved handel. Det er grunden til, at de potentielle velfærdsgevinster ved handel er stigende, når lande binder sig til en frihandelsaftale. Handelsaftalen vil indvirke positivt på indkomsten i den sydlige nation gennem værdien af output i den indenlandske sektor i landet og gennem skatteindtægterne på FDI. Konsekvensen ved at aftalen forbedrer troværdigheden af den sydlige nation, bliver at investeringen og velfærd stiger i den sydlige nation på bekostning af andre sydlige nationer. NAFTA har været med til at sænke et allerede lavt told niveau, men den primære opgave for den regionale handelsaftale er at gøre Mexico mere attraktivt for investorer. Ved at binde sig til en handelsaftale har Mexico gjort sig selv mere attraktivt overfor investorer, i og med de har mistet deres incitament til en ulige beskatning af udenlandske og indenlandske investorer. Mexico har på den måde brugt NAFTA til at give investorerne i USA og Canada tryghed ved den valgte økonomiske 13

14 politik og derved løst tidsinkonsistens problemet. Dette problem siger, at Mexico kan ændre politik og beskatte investorer fuldt ud efter at investeringerne er foretaget, men jo mere konservativ og regelbunden regeringen er, jo mindre er sandsynligheden for at dette vil ske. 4. Effekterne af NAFTA på Mexicos økonomi. FDI og Heckscher-Ohlin modellen. Risikoen ved intra NAFTA handel og investering er faldet som følge af øget troværdighed med Mexicos indtræden i Frihandelsaftalen. Det kan ses ved en større modtagelighed overfor ændringer i toldfordelene, ændres tolden overfor resten af verden med én pct. men ikke overfor Mexico, så vil efterspørgslen efter mexicanske varer i USA stige med over fem pct. Da efterspørgslen ikke tidligere var lige så modtagelig overfor ændring i toldfordele, ses det at Mexico er blevet mere modtagelig (McDaniel, 23). En forbedring af Mexicos politiske struktur er ligeledes en af effekterne af en frihandelsaftale, da handelsaftalen sikrer, at de nationale markeder bliver mere stabile og velfungerende, og dermed at ressourcerne bliver bedre fordelt. Det vil endvidere være lettere at tiltrække udenlandske investeringer med velfungerende markeder og NAFTA har, siden den blev underskrevet hjulpet med at skaffe FDI til Mexico. tusinde US$ Graf 4.1(kilde. Banco de Mexico) FDI Ovenstående graf viser udviklingen i FDI, man ser tydeligt at der sker en ændring efter implementeringen af NAFTA. I perioden fra 198 til 1994 ligger FDI på et konstant 14

15 niveau under 1 mia. US$ pr. kvartal, men efter NAFTA stiger FDI til et niveau omkring 3 mia. US$ pr. kvartal. Mexicanske virksomheder der bliver tilført FDI ansætter dobbelt så mange som økonomien som helhed og lønnen ligger i disse virksomheder 48% over landsgennemsnittet, derfor er disse virksomheder vigtige til at øge spillover effekterne og mindske lønuligheden. Siden NAFTA trådte i kraft, er arbejdskraftsproduktiviteten steget kraftigt i handelssektoren og de sektorer som er integreret med USA s marked, har gennemgået en hastig modernisering og stigning i aflønningen af arbejdskraften, mens de sektorer der producere til hjemmemarkedet, ikke har oplevet den samme modernisering. De relative lønninger i Mexico efter 1985 udviser et mønster, som ikke er konsistent med Heckscher-Ohlin modellen. Ifølge Heckscher-Ohlin modellen skal et udviklingsland med en komparativ fordel i produkter, der er intensive i ufaglært arbejde opleve en markant stigning i aflønningen af ufaglært arbejdskraft, så snart frihandelsaftalen træder i kraft. Heckscher-Ohlin modellen kan dog ikke helt forkastes, da der kan være andre faktorer som har ført til stigningen i aflønningen af uddannelse som f.eks. en ændring i teknologien. Lønulighed. Det er klart, at Mexicos liberalisering har forstærket båndet mellem det nordlige Mexico og USA, men samtidig er båndet mellem det nordlige og det sydlige Mexico blevet formindsket. Et højt niveau af indkomstulighed har karakteriseret den økonomiske udvikling i Mexico. Sociale programmer og forbedring af levestandarden har været forbeholdt befolkningen i byerne og kommer for det meste arbejderne i de bedst organiserede sektorer til gode. Dette har efterladt en endnu større indkomstkløft mellem land og by end inden handelsliberaliseringerne. De sociale programmer i 197erne og 198erne, som forsøgte at komme uligheden til livs, havde den strukturelle begrænsning at de var lavet med en ISI fremgangsmåde og de var møntet på den industrielle sektor i byerne. De sociale programmer i 199erne led under troen på, at den fattige del af befolkningen ville forbedre deres levestandard gennem deres deltagelse i den voksende økonomi, kendt som trickle down effekten. Der var ikke nogle plan om at integrere sociale forbedringer med økonomisk formåen i et land hvor halvdelen af befolkningen levede i fattigdom og en tredjedel i ekstrem fattigdom. 15

16 Tabel 4. 1 Kilde: BdM & WDI gini koeffici,45,496,474,5312,5313,544,5276,546 Det ses af tabel 4.1 at ginikoefficienten og dermed også uligheden er steget siden 1984, kraftigst fra og meget svagt fra I de sidste 2 år er lønuligheden mellem uddannede og uuddannede i Mexico steget. Det kan ifølge Heckscher-Ohlin modellen og Stolper-Samuelsens teorem skyldes mere handel med lav indkomst lande. Det kan også skyldes et verdensomspændende skift i teknologien, som har øget efterspørgslen efter uddannede arbejdere frem for uuddannede arbejdere. Ifølge Stolper-Samuelsens teorem skulle der komme en reduktion i lønuligheden i Mexico i perioden , som resultat af at Mexicos internationale handel steg, da størstedelen af Mexicos handel er med højt udviklede lande. 93% af Mexicos handel er med ilandene USA, Canada, EU og Japan, kun 2% er med fattige lande. Ifølge teoremet skulle det betyde, at lønuligheden faldt i perioden, men det er der ikke empirisk belæg for. Grunden til at teori & empiri ikke stemmer overens er, at det teknologiske skift arbejde i modsat retning af handelsliberaliseringerne og øgede lønuligheden i samfundet. En anden grund til at uuddannede arbejdere er blevet stillet dårligere, er at i Mexicos lukkede periode havde man en relativ høj beskyttelse af netop de sektorer, der brugte uuddannede arbejdere og disse sektorer blev derfor ramt hårdest ved åbningen af økonomien. På grund af at forudsætningerne for teoremet ikke var på plads, kan jeg ikke afvise at teoremet ikke holder for Mexico og endvidere kan det ikke siges om lønuligheden i Mexico bevægede sig i samme retning som foreslået af teoremet. Tabel 4. 2 Kilde: BdM vækst i mindsteløn gnms. pgnms. p generelt 13,1% 6,5% 8,6% 4,8% 4,9% 1,6%,% 12,3% 8,3% 1,1% -,5% 3,4% -,5% -,5% -,7%,1%,4% -,9% 2,6% 1,9% region A (Nord) 13,2% 6,5% 8,6% 4,8% 4,9% 2,5%,% 12,2% 8,3% 1,6%,4% 3,3% -,5% -,1%,5%,9% 1,%,1% 3,% 2,3% region B (cental) 13,1% 6,5% 8,6% 4,8% 4,9% 2,%,% 12,3% 8,4% 1,7%,3% 3,4% -,5% -1,6% -,6%,2%,1% -,1% 2,7% 2,% region C (Syd) 13,1% 6,5% 8,6% 4,8% 4,9% 1,3%,% 12,3% 8,3%,8% -1,% 3,4% -,5% -3,% -1,7% -,5%,1% -,2% 2,3% 1,5% Tabel 4.2 viser udviklingen i den regionale og generelle mindsteløn, som er en god indikator for aflønningen af uuddannet arbejdskraft. Den viser, at efter NAFTA er mindstelønnen steget cirka en pct. mere i det nordlige Mexico, end den sydlige del af landet. Hvis vi definere industriarbejdere som uuddannede arbejdere og ikke industriarbejdere som uddannede arbejdere er kløften mellem disse blevet større indenfor de sidste 2 år (se graf 4.1 for udvikling i arbejdsstyrke mht. uddannelse). Deler man årene fra op i to perioder pre-nafta og post NAFTA udviser første periode en stigning i lønuligheden, mens anden periode viser en 16

17 stagnering. Ved estimation af både handels liberaliseringer og teknologisk skift i industrivirksomhederne mellem ses det at ledighed og løn mest styres af skift i teknologien (Ibarra-Yunez, 23). Mexico var i overflod af uuddannet arbejdskraft relativt til samhandelspartnerne og ifølge Stolper & Samuelsens teorem skal handelsliberaliseringerne derfor mindske lønuligheden efter åbningen for handel. Det er ikke sket fordi der har været et verdensomspændende skift i teknologien, som øger efterspørgslen på uddannet arbejdskraft. Pre-NAFTA vejede de teknologiske ændringer tungere end liberaliseringerne, hvilket medførte en stigning i lønuligheden. Post-NAFTA udligner effekterne af teknologi og handelsliberaliseringer hinanden. Stigningen i aflønningen af uddannelse er tydeligst i grænseregionerne, eftersom de fleste eksportorienterede virksomheder og virksomheder ejet af udlændinge ligger omkring den amerikanske grænse og det er i disse virksomheder at de fleste højt uddannede arbejder. Kun nogle af de relativt rige stater har haft en tilstrækkelig infrastruktur til at drage fordel af de nye vækst muligheder, der kommer fra de forbedrede handelsmuligheder under NAFTA. Derfor har reformerne startet en proces, hvor regionerne har forskellig vækst i per capita output niveau. De regioner som ligger tættest på USA syntes at have høstet de største fordele ved reformerne, som konsekvens af deres beliggenhed. Men også andre beliggenheds specifikke eksternaliteter har været med til at øge væksten i disse regioner. Specielt har spillovers effekter været vigtig for væksten, eksempler på spillovers effekter er, at grænsestaterne har haft en bedre beholdning af human og industriel kapital og bedre kommunikations og transport infrastruktur da reformerne blev iværksat. Ifølge tidligere undersøgelser er effekten af pre-nafta handelsliberaliseringerne ikke ens. De i forvejen rige stater, som deler grænse med USA, har høstet de fleste fordele ved reformerne, mens de centrale og sydlige stater knap nok har oplevet en forbedring i deres vækst udbytte. Det er i pre-nafta perioden, at denne divergens trend blev startet, men den er blevet forstærket under NAFTA. Fattigdom. Overordnet set stagnerede fattigdommen i pre-nafta perioden mellem , mens den steg i landbrugssektoren og mineindustrien. Fattigdommen i den sydlige del steg i perioden, og spores tilbage til landbruget, der er særligt vigtig for økonomien. En god indikator for fattigdom er fattigdoms headcount, som måler antal personer som lever 17

18 for enten 1$ eller 2$ om dagen. I headcount statistikkerne indikerer en stigning en forværring for de fattigste (graf 4.2). Headcounten har ikke ændret sig markant gennem de sidste tyve år og Mexicos fattige har derfor ikke haft lige stor del i fordelene ved liberaliseringerne som de rigeste. Før liberaliseringerne i midt firserne har landbruget været modtager af store subsidier og været under streng kontrol. Denne kontrol og subsidiering er forsvundet med liberaliseringen af den mexicanske økonomi. Det har øget omkostningerne ved kredit, forsikring, moderne input, såsæd og vand i denne sektor. Den gennemsnitlige Mexicanske husholdning, forbruger på per capita basis en fjerdedel af indkomsten på mad, en fjerdedel på industrivarer og halvdelen på servicevarer. Da prisen på mad falder som følge af NAFTA, har de fattige et større fald i udgifter relativt til de rige på grund af forskellige forbrugsbundter mellem de fattige og rige husholdninger. Indkomst er steget i Mexico efter NAFTA og mest for uddannet arbejdskraft, hvilket betyder, at den rigeste del af befolkningen oplevede en større lønstigning end de fattigste. De regionale forskelle og den omfattende fattigdom er kun blevet forværret under NAFTA og de mexicanske politikere er klar over, at man ikke længere kan regne med at Mexicos fattigste får gavn af liberaliseringerne gennem trickle down effekter. Dvs. gennem den voksende økonomi skabes der arbejdspladser til de fattige, som gennem deltagelse i økonomien øger deres velfærd. For at komme fattigdommen og uligheden til livs har Mexico startet fattigdomsbekæmpelsesprogrammer, som giver de fattige under subsistens niveau et fast beløb mellem 25$ - 3$ pr måned og giver legater så deres børn kan blive i skolen. De fattigste 2% i landdistrikter har en gennemsnitlig skolegang på 3,4 år og de rigeste i bydistrikter har en gennemsnitlig skolegang på 11 år, dette program er dermed med til at formindske kløften i uddannelse. En anden måde at bekæmpe fattigdommen på vil være, hvis USA tillod flere mexicanere at arbejde indenfor landets grænser, da rimesse er en vigtig kilde til indkomst for mange fattige familier i Mexico (rimesse og immigration, diagram ). Der er forskel på landdistrikterne i de forskellige regioner i Mexico og den reduktion af handelsbarriere som NAFTA medførte på landbrugsområdet, kom kun de nordlige stater til gode. De nordlige stater er karakteriseret ved brugen af moderne teknologi og kunstvanding, til at avle frugt og grønt, hvor Mexico har en komparativ fordel. Mens de sydlige stater er karakteriseret ved små brug, uden adgang til kredit eller kunstvanding. 18

19 Disse småbønder der har svært ved at modernisere og som har mistet statsstøtten, er blevet værre stillet efter NAFTA. Det betyder at de fattigst, som bor i det sydlige Mexico, har tabt ved liberaliseringen, og de rige i nord har vundet. Det er derfor i den sydlige del af landet, at fattigdomsbekæmpelses programmerne skal rettes, og det er her at vigtigheden af at øge uddannelsen er størst, så de sydlige stater kan opnår samme eller højere vækstrater end i nord og dermed komme på en sti, som får Mexicos forskellige stater til at konvergere mod samme steady state niveau. Regional konvergens. Regionalt er der ikke sket store forandringer med hensyn til ulighed i Mexico fra De sydlige stater som var fattigst i 197erne, er det stadig og vice versa med de rigeste stater. Den trediveårige periode deles op i to, fra hvor der var catchup i de fattigste stater og at væksten syntes at konvergere mod en steady-state, til perioden , hvor trenden forsvandt og de fattigste regioner viste lavere vækstrater end de rige stater. Et økonometrisk test for absolut og betinget konvergens mellem mexicanske stater er lavet af (Chiquiar, 21) og jeg vil her opsummere de vigtigste pointer: Om absolut konvergens støtter resultaterne ideen om, at der er to forskellige perioder m.h.t. per capita output over mexicanske stater. De statistiske estimater understøtter også teorien om absolut konvergens op til Mens estimaterne for perioden støtter ideen om divergens mellem de mexicanske staters per capita BNP. Desuden viser testen også at NAFTA ikke brød dette divergensmønster. Betinget konvergens resultaterne støtter stadig hypotesen om, at konvergensen i per capita output niveauet imellem de mexicanske stater faldt sammen efter Specielt viser virkningen af skolingsindikatoren fra og det initiale niveau af per capita BNP en tilstedeværelse af konvergens og indikerer at fattige stater med et højt niveau af human kapital, udviser hurtigere konvergens. I modsætning til dette viser regressionen over perioden at der er divergens i per capita output niveauet. Ifølge disse resultater er skoling en vigtig determinant for vækst og efter 1985 bliver andelen af befolkningen, som er analfabeter bremsende for væksten og vigtige mangler i grunduddannelsen i nogle stater kan have hindret den økonomiske vækst (skolingsindikator diagram 4.5). De initiativer som regeringen har gennemført med deres fattigdomsbekæmpelses program, vil derfor mindske denne divergens i fremtiden 19

20 hvis det sikrer at de fattigste bliver i skole og at uddannelsen ikke længere er en hæmsko for økonomisk vækst i de sydlige stater. Stater der havde rigeligt med kommunikation -og transport infrastruktur, større antal af store virksomheder med eksport muligheder og relativt veluddannet arbejdskraft, var i en bedre position til at stå imod reformerne og som konsekvens deraf fik de en højere vækstrate. De stater som besidder disse egenskaber, er typisk tæt på den amerikanske grænse, derimod er stater, hvor befolkningen primært er beskæftiget i landbruget blevet skadet af reformerne. Konklusionen bliver derfor at, efter 1985 blev vækst mønstret imellem de mexicanske regioner mere følsomt overfor alternative vækst muligheder. Specielt "spillover" effekter syntes at være med til at bestemme vækstmønstret i Mexico efter 1985, det betyder dog ikke, at vi kan afvise de klassiske vækstmodeller. Resultaterne kan være konsistent med dynamikken i en klassisk model, hvor der har været en strukturel ændring. Denne ændring syntes at være en konsekvens af Mexicos handelsreformer. 5. Konklusion I industrialiseringens begyndelse førte Mexico en industrialiserings og importsubstitutions politik for at fremme væksten i industrisektoren. De negative effekter, der fulgte med i Mexicos industrialiseringsproces, var en stor lønforskel mellem land og by, som skyldtes overførsel af midler fra den primære sektor til den industrielle sektor. Derudover gjorde en høj grad af protektionisme, at den mexicanske industrisektor ikke havde incitament til at blive konkurrence dygtig. Denne politik blev fralagt i midten af firserne og man privatiserede og liberaliserede. Det har medført, at uligheden i det mexicanske samfund er forøget. Især er forskel øget mellem det nordlige og det sydlige Mexico, som følge af åbningen af det mexicanske samfund. I februar 1991 begyndte Canada, Mexico og USA forhandlinger om en frihandelsaftale, som førte til implementeringen af NAFTA i Ifølge klassisk handelsteori har Mexico en komparativ fordel i handel med arbejdskraftsintensitive varer, specielt varer produceret af uuddannet arbejdskraft og derfor burde aflønningen af disse faktorer stige, når landet åbner op for handel. Heckscher-Ohlin modellen forudsiger relativt arbejdskraftsintensitiv eksport fra ulandet og kapitalintensitiv eksport fra ilandet. Stolper & Samuelsen siger endvidere, at selvom frihandel aggregeret set øger indkomsten, kunne der derfor være 2

21 lande eller grupper indenfor landene, som taber ved frihandel. Der er derfor grunde til at opretholde en protektionistisk politik, på basis af learning by doing, infant industri argumentet og spillovers effekten. Efterstræber man en liberalistisk politik er der flere argumenter for en frihandelsaftale. I min opgave har jeg lagt vægt på brugen af frihandelsaftaler som troværdighedsforbedrende mekanisme og brugen af frihandelsaftaler til at skaffe internationale kapitalstrømme til Mexico. NAFTA har hjulpet Mexico til hurtigt at komme over den krise landet befandt sig i ved implementeringen af NAFTA og til at øge de udenlandske investeringer i landet. NAFTA har også været et skridt på vejen til undertegnelse af handelsaftaler med mange andre nationer siden hen. De liberaliseringer og den politik som NAFTA afstedkom gjorde, at Mexico lettere var i stand til at indtræde i andre handelsaftaler uden om NAFTA. De negative effekter af NAFTA er øget lønulighed mellem uddannede og uuddannede i Mexico. Dette stemmer ikke overens med hvad der blev fundet frem til i Heckscher- Ohlin modellen i det teoretiske afsnit og et verdensomspændende teknologisk skift kan være en af forklaringerne på det. En anden grund til at uuddannede arbejdere blev dårligere stillet er, at i Mexicos lukkede periode havde man en relativ høj beskyttelse af netop de sektorer som brugte uuddannede arbejdere og disse sektorer blev derfor ramt hårdest ved åbningen af økonomien. Forudsætningerne for at handelsteorierne virker, var derfor ikke på plads og man kan ikke afvise at de klassiske handelsteorier ikke passer på empiri i min opgave. Fattigdommen og uligheden mellem de nordlige og de sydlige stater er øget i de sidste tyve år. Dette ses af en stigning i ginikoefficienten og øget divergens staterne imellem. Fortsætter denne uligheds trend vil det true stabiliteten i Mexico. Pre- NAFTA blev vækst mønstret imellem de mexicanske regioner mere følsomt overfor alternative vækst muligheder. Specielt "spillover" effekter syntes at være med til at bestemme vækstmønstret i Mexico efter Det betyder dog ikke at vi kan afvise de klassiske vækstmodeller. Min samlede konklusion er, at NAFTA har hjulpet med at forbedre Mexicos troværdighed og tilført udenlandske investeringer. Investeringerne er blevet ujævnt fordelt og primært det nordlige Mexico har høstet fordele ved frihandelsaftalen. Den store udfordring for den Mexicanske regering vil være at udligne de økonomiske forskelle mellem regionerne, bekæmpe den omfattende fattigdom og derigennem opnå stabilitet og velfærdsforbedringer i hele landet. 21

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Megatrend Globalisering

Megatrend Globalisering Megatrend Globalisering Skrevet af Kåre Stamer Andreasen Definition Globalisering kan karakteriseres som den hastigt voksende globale integration. Globaliseringen manifesteres gennem den voksende udveksling

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere