1. Titelblad: Skole: Dalum Uddannelsescenter HTX. Fag: Teknologi B. Tema: Kroppen. Projektoplæg: 2; Den sunde krop. Rapportens titel: Yoghurt-is

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Titelblad: Skole: Dalum Uddannelsescenter HTX. Fag: Teknologi B. Tema: Kroppen. Projektoplæg: 2; Den sunde krop. Rapportens titel: Yoghurt-is"

Transkript

1 1. Titelblad: Skole: Dalum Uddannelsescenter HTX Fag: Teknologi B Tema: Kroppen Projektoplæg: 2; Rapportens titel: Yoghurt-is Antal sider: 28 + Forside og bilag Udarbejdet af: Helene Østergård Buhl Klasse: 2.g hold 1 Lærer: Maj-Britt Buch Güllich Afleveringsdato: Mandag d. 10. maj 2004 kl Anslag i rapporten:

2 2. Forord: Denne rapport er skrevet som et afsluttende eksamensprojekt i faget teknologi B. Rapporten omhandler den sunde krop, hvilket afspejler, hvad vi hører om hver eneste dag. Det handler om et samfundsproblem, der skal løses ved hjælp af teknologien. Jeg vil gerne takke min lærer Maj-Britt Buch Güllich for råd og vejledning, Kemi- /teknologilærer Lene Holst Petersen for at forklare mig det grundlæggende ved fremstillingen af en yoghurt-is, Charlotte Nielsen fra Atwel for hendes oplysning om sødemidlet, Danisco for deres råd om stabilisator og deres præsentation af fremstillingsmetoder, til sidst en særlig stor tak til mejerilærer/bibliotekar Erik Brejnbjerg, der har forklaret mig, hvordan man producerer is, og hvordan man beregner mængderne. 2

3 3. Indholdsfortegnelse: 1. Titelblad: s Forord: s Indholdsfortegnelse: s Indledning: s Projektbeskrivelse: s Projektoplæg: s Brainstorming: s Problemanalyse: s Problemformulering: s Projektafgrænsning: s Tidsplan: s Hvad er hjertekarsygdom?: s En sund kost: s Beskrivelse af næringsstoffer: s Produktet: s Indledende overvejelser: s Fremstillingen: s Beregninger af ingredienser: s Kommentar til beregninger: s De tre blandinger: s Kommentar til blandingerne: s Udregning af KJ i de tre is: s Kommentar til fremstillingens forløb: s Vurdering af produkt: s Perspektivering: s Referenceprodukt: s. 21 3

4 11. Miljøvurdering: s Livscyklus: s Produktets miljøvurdering: s Valg af emballage: s Samfundsvurdering: s Konklusion: s Evaluering: s Fejlkilder: s Kildekritik: s Kilder: s Litteraturliste: s Ordforklaring: s. 28 4

5 4. Indledning: Is er noget alle mennesker kan lide, og det har de kunnet i ca år før vores tidsregning. Den første mand man hører om i is-historien er den romerske kejser Nero, der sendte sine slaver op i bjergene for at smelte frugt og honning sammen med is. Senere begyndte folk rundt om i verden at lave vandis, hvilket blev særligt fint og populært hos konger og baroner. Som ild i en halmstak spredte opskrifter på softice sig blandt kokke verden over, og man havde nu en ny form for is. Det var i 1851 (Maryland USA) at den første isfabrik kom til, og siden er produktionen steget og steget. I dag kan folk også godt lide is, men problemet er bare, at de fleste is er for fede, hvilket ikke er godt, da vi lever i en tid, hvor folk dør af overvægt. I denne rapport har jeg skrevet om mit produkt, yoghurt-is, jeg har beskrevet de indledende overvejelser, beregninger, fremstillingen vha. flowdiagram, vurderet mit produkt og lavet en perspektivering til, hvad der kunne laves om. Endvidere har jeg skrevet om, hvordan man skal spise, hvis man vil have en sund krop, og om konsekvenserne ved ikke at leve sundt, herunder er hjertekarsygdomme bl.a. beskrevet. Der er lavet en miljøvurdering ud fra mine valg/krav til mit produkt, og en samfundsvurdering der omhandler det stigende problem af fedme. 5

6 5. Projektbeskrivelse: 5.1 Projektoplæg: Jeg har fået udleveret et projektoplæg i faget teknologi B, hvor temaet er kroppen. Endvidere har jeg skulle vælge mellem 4 oplæg: Oplæg 1: Kroppen i miljøet Her kan man overveje, hvordan kroppen kan blive påvirket af miljøet, fx kan man se på luftforurening, pesticider der skader vandmiljøet eller den generelle stråling, vi dagligt bliver udsat for. Oplæg 2: Dette oplæg har jeg valgt at arbejde med. Det handler om den sundere livsstil, hvilket er nødvendigt, da folk ryger og drikker for meget, samtidig med at de tilsammen tager flere og flere kilo på, hvilket fører til utallige livsstilssygdomme og indlæggelser, der koster samfundet dyrt. Man kan udvikle produkter, der hjælper folk til at holde en sund livsstil. Oplæg 3: Når kroppen skal hjælpes I dette oplæg kan man udvikle et produkt, der hjælper folk, der har et fysisk handicap. Man kan fx arbejde med medicin, genoptræning eller måske skabe en erstatning for dem, der har mistet ben, arm eller andet. Oplæg 4: Den iscenesatte krop Her kan man se nærmere på vores og andres kulturelle behov for udsmykning af kroppen, man kan fx lave et produkt, der udsmykker kroppen. I alle fire oplæg skal man: Formulere og analysere en problemstilling, som omhandler kroppen. Lave research, der dokumenterer problemstillingen, og hvordan løsningen kan realiseres. Udarbejde en løsning på det problem, der er valgt. Fremstille et produkt, som er relevant for problemstillingen 6

7 Produktet skal have tydelig forbindelse til problemstillingen og kan enten være: Et materielt produkt Udvikling af en proces En forsøgsrække Udvikling af servicefunktioner Eller kombinationer heraf. 5.2 Brainstorming: De 8 folkesygdomme Ernæring Motion Sundhed Fritidsbeskæftigelse Anoreksi Stress Hjertekarsygdomme Bulimi Vitaminer Kost Tobak 6 om dagen Mineraler Fedme Godt/dårligt psykisk Sygehus Frugt og grønt Livsstil De markerede ord er mine nøgleord. 7

8 5.3 Problemanalyse: Jeg har valgt at arbejde med oplæg 2:. Hvad er en sund krop? Det første jeg tænker på er, at de toptrænede atleter, som dem der er med ved OL, eller cykelryttere der deltager i Tour de Francs, disse atleter må have en virkelig sund krop - de spiser sundt og dyrker sport. Ved nærmere eftertanke kan det dog heller ikke være sundt for ledene i kroppen, at blive overbelastet af for meget træning. Kigger man på befolkningen, ser man nogle gange de modeltynde mennesker og så tænker man, at de har en perfekt krop, en sund krop! Men i virkeligheden kan det være, at disse mennesker har et problem med indtagelse af mad, det man kalder spiseforstyrrelser. De dyrker måske ingen motion, men går blot og sulter sig selv, hvilket gør, at de fx ikke får de rigtige vitaminer/mineraler og dermed ikke har en sund krop, ofte ender de også på hospitalet, hvor læger/specialister tager sig af dem. Lægerne har en lang uddannelse, hvor de lærer alt om kroppen, sygdomme og forebyggelse af disse, med den viden må lægerne da have en sund livsstil? I Danmark er der mangel på læger, hvilket betyder, at de læger, der er uddannet arbejder med ekstra tryk, de er ofte presset i svære situationer og stresset over de mange patienter. Stress og jag er absolut ikke en af de ting, der fører til en sund krop. Det handler altså om at finde en balance for at opnå en sund krop, hvilket ofte kan være svært, men hvorfor så overhovedet stræbe efter en sund krop? Det kunne måske have noget at gøre med, at man gerne vil have et længere liv. Hvis man ser på, hvad størstedelen af folk dør af i Danmark, er det alle sygdomme, der kan forhindres eller bremses, hvis man har en sund krop. Disse sygdomme bliver kaldt folkesygdomme, der er 8 af slagsen og de er følgende 1 : 1. Aldersdiabetes 2. Forebyggelige kræftformer 3. Hjerte-karsygdomme 4. Knogleskørhed 5. Muskel- og skeletlidelser 6. Overfølsomhed 7. Psykiske lidelser 8. Rygerlunger 1 8

9 Hjertekarsygdomme eller iskæmisk hjertesygdom er en af de hyppigste dødsårsager. Hvert år dør mere end 1000 personer under 65 år pga. iskæmisk hjertesygdomme(de får en blodprop oftest i hjertes kranspulsåre, hvilket fører til døden). Hvert år indlægges patienter 2 på sygehuset, fordi de har en hjerterelateret sygdom. Dette koster samfundet dyrt, da en sengeplads på et sygehus koster omkring 3000 kr. 3 om dagen. Der kunne spares en masse penge og en masse liv, hvis folk tænkte mere på deres livsstil. En undersøgelse dokumenterer nemlig, at folk reducerer muligheden for at komme til at lide af en hjertesygdom, hvis de: Holder op med at ryge Bliver mere fysisk aktive i dagligdagen Spiser mere frugt og grønt Skærer ned på indtagelsen af mættet fedt Og i det hele taget skærer ned på kalorieindtaget Der bliver også reklameret på livet løs for, at få folk til at spise sundere, særligt mere frugt og grønt. Mange er blevet bedre til det, men det er stadig langt fra nok. For mig at se er problemet, at folk simpelthen ikke kan holde sig fra de gode søde sager, der ærgerligt nok er fyldt med kalorier. Hvis det er det, der er problemet, hvorfor så ikke udvikle gode sager, der stadig smager godt, men hvor kalorieindholdet ikke er så højt. 5.4 Problemformulering: Jeg har valgt at lave yoghurt-is som mit produkt. Jeg har netop valgt, at lave en sund is, fordi is er det, folk ofte tager som dessert efter hovedmåltidet, og is er det, som folk konstant guffer i sig om sommeren, uden at skænke kalorie-tallet en tanke. Årligt spiser danskerne 51,5 millioner liter is, hvilket svarer til 10 liter pr. indbygger 4 Jeg har valgt at arbejde med følgende problemformulering: Hvad er en sund krop? Hvilke konsekvenser er der ved en usund krop? Hvilke sygdomme medfører en dårlig krop? Hænger kredsløbsproblemer sammen med en usund krop? l l

10 Hvordan skal man spise for at kroppen får, hvad den behøver? Kan det lade sig gøre at fremstille en god fedtfattig yoghurt-is? Hvem vil søge en fedtfattig yoghurt-is? Hvad er energiindholdet i min yoghurt-is? Hvordan smager min is i forhold til købe-is, der også har lav fedtprocent? Hvor stor er fedtprocenten? Hvad er yoghurt-isens/alm. is livscyklus? 5.5 Projektafgrænsning: I dette projekt vil jeg lave en yoghurt-is, der ikke indeholder så mange kalorier. Det har jeg valgt, fordi jeg ser det som et problem, at der er så mange mennesker, der bliver alvorligt syge med risiko for at dø, blot fordi de har et problem med deres kalorieindtagelse. Sygdommen disse mennesker oftest bliver ramt af, er hjertekarsygdommen, som jeg også vil beskrive i dette projekt. M.h.t. til livscyklus laver jeg ikke en fuldendt analyse, da dette ikke er muligt, når jeg laver is, i stedet for udvælger jeg relevante punkter fra analysen. 10

11 5.6 Tidsplan: Dato Fredag d Tirsdag d Tirsdag d Fredag d Fredag d Fredag d Torsdag d Fredag d Mandag d Tirsdag d Onsdag d Torsdag d Fredag d Lørdag d Søndag d Mandag d Hvad der skal ordnes 2t: Udlevering af oplæg 4t: Påbegynder problemstilling og finder frem til et produkt 4t: Skriver på projektbeskrivelse, finder oplysninger om yoghurt og is 4t: Arbejder på fremstillingsmetoden af yoghurt/ismix. Laver indkøbsliste. Afleverer projektbeskrivelse. 2t: Planlægning af forløb i værksted 4t: Indledende overvejelser, forsøgsteori, livscyklus, MEKA 4t: Skrive om kroppen, ernæring, kost 6t: Skrive om kredsløbsproblemer. 6t: Produktudvikling af yoghurt (værksted) 8t: Produktudvikling af is (værksted) 4t: Vurdering af produkt, spørgeskemaer 4t: Skrive produktanalyse, udregning af fedt% m.m, miljøvurdering, livscyklus 4t: Referenceprodukt, samfundsvurdering 4t: Resume, indledning, konklusion, kilder, kildekritik, perspektivering 2t: Forside, indholdsfortegnelse, forord Aflevering Tid i alt: 62 timer 11

12 6. Hvad er hjertekarsygdom? Hjertekarsygdomme kommer i langt de fleste tilfælde af, at man ikke spiser sundt, at man er overvægtig og ikke dyrker motion, eller sagt med andre ord: ens krop er langt fra sund. Her følger et afsnit om, hvad denne følgesygdom, for en usund krop, er, hvordan den opstår, og hvorledes den behandles. Egentlig er hjertekarsygdomme en betegnelse, der beskriver alle smerter i hjertet, men oftest tænker man mest på den, der kommer af åreforkalkning, hvilket bl.a. andet kommer af forkert kost. Når en blodprop endelig kommer, går det hele meget stærkt, men blodproppen har faktisk været længe undervejs. Blodet begynder at klumpe sammen (dette skyldes flere ting, hvoraf kosten og for højt insulinindhold er hovedsagerne). Disse voksende blodklumper vil til sidst sætte sig fast på karvæggen (oftest i kranspulsårerne), og dermed stoppe for blodets frie løb. At blodet ikke kan løbe frit, vil få konsekvenser for selve hjertet. Hjertet vil ikke modtage nok ilt, og vil dermed mistet noget af sin pumpeevne, det vil bl.a. give hjerteflimmer. Senere vil hjertet heller ikke kunne fyldes med blod. Behandlingsformer: Når en person får en blodprop, kan man enten give dem en ballonudvidelse eller en bypass operation. Ved en ballonudvidelse (denne foretages oftest, så snart patienten ankommer til sygehuset) vil lægerne sætte et slags net op, der hvor blodproppen er opstået. Nettet vil presse klumpen ud til karvæggen, så blodet igen får frit løb. Ved en bypass-operation (denne operation laver de, hvis de kan se, at der er flere steder, hvor der er ved at opstå en blodprop), tager de 3-4 blodåre fra benet(læggene), som de så sætter fast uden om det sted, hvor en blodprop vil opstå. På den måde vil blodet kunne løbe den anden vej. Patienten får efterfølgende besked på at spise sundt, dyrke motion og i det hele taget sørge for, at kroppen er så sund som mulig. Tallene for dødsfald pga. hjertekar-sygdomme er dog svagt faldende, og dette skyldes dels at forskellige sundhedsorganisationer gør alt for, at få folk til at spise sundt. Man skal sætte ens indtagelse af insulin/fedt ned, og sørge for i det hele taget at følge anbefalingerne for protein, - kulhydrat og fedtindtagelse 5 Udviklingen inden for lægeverdenen har dog også indvirkning på tallene, men alligevel er der alt for mange, der dør af, at de spiser forkert kost. Det er ærgerligt, 5 Se afsnittet om En sund kost 12

13 at det er sådan en sygdom, der er årsag til de hyppigste dødsfald, det er jo noget vi langt hen af vejen kan forhindre hvis bare man vil. 7. En sund kost: Hvad skal man spise for at ens krop forbliver sund, så man kan undgå at dø af fx hjertekarsygdomme? Det er egentlig ret simpelt, det handler om, at man gider følge de råd sundhedsstyrelsen har givet, hvis vi vil have en sund krop. Overordnet skal man sørge for ikke at indtage mere end KJ om dagen, hvis man er kvinde og som mand højst 12000KJ på en dag 6. Det er også vigtigt, at man får KJ på den rigtige måde, dvs. at der er den rette fordeling af kulhydrat, fedt og protein: Her vises anbefalingen: Næringsstoffer Kulhydrater Protein Fedt Alkohol (ethanol) Tabel 8.1 Energiindhold 17 KJ/g (4kcal/g) 17 KJ/g (4 kcal/g) 37 KJ/g (9 kcal/g) 29 KJ/g (7 kcal/g) 7.1 Beskrivelse af næringsstofferne: Kulhydrater: Der findes tre forskellige kulhydrater, nemlig mono-, di- og polysakkarider, der alle består af sukkerringe. Monosakkerider består af en sukkerring, disakkarider af to og polysakkerider af flere. De førstnævnte bliver optaget hurtigt og giver derved også hurtig energi(fx chokolade). Polysakkerider består af flere sukkerringe og kan derfor ikke optages hurtigt. Det er nødvendigt at kæderne bliver klippet over, hvilket sker i tarmen. Disse Polysakkerider er bl.a pasta, kartofler, grøntsager osv. Hvis man fx vil tabe sig, er det en god ide at spise af disse, da de mætter hurtigt, og ikke afgiver så meget energi. Protein: er opbygget af lange aminosyrer (der findes ca. 20 forskellige slags). En aminosyre består af et karbonatom i midten en hydrogen, en syregruppe og en aminogruppe plus en sidegruppe(som bestemmer hvilke af de 20 forskellige proteiner den er). Proteiner fungerer som 6 Gravide og elite sportsfolk har naturligvis brug for lidt mere 13

14 byggesten i kroppen for bl.a. muskler, negle, væv osv. Derudover er de også med til øge hastigheden af de kemiske processor, der forekommer i kroppen. Protein får man fra bl.a. fisk. Fedt: Fedtstoffer består af triglycerider, som er opbygget af glycerol og fedtsyrer. Fedtsyrer sidder i lange kæder af karbonatomer, hvor der er bundet hydrogen og energirige bindinger på. Nogle af kæderne har enkeltbindinger og andre dobbeltbindinger. Dem med enkeltbindinger er de mættede fedtsyre og dermed også de usunde, det er dem, vi skal passe særligt på, hvis vi vil undgå hjertekarsygdomme. I stedet skal vi spise de fedtsyrer med dobbeltbindinger, der består af mono- eller polyumættede. Fedt giver også meget energi, og hvis man ikke får det forbrændt, sætter det sig i de såkaldte fedtdepoter. Figur 8.1 Dertil er det jo vigtigt, at det vi spiser er sunde ting, vi kender alle kostpyramiden, der fortæller, at vi skal spise meget brød, mælk, frugt, grønsager og knap så meget kød, slik chips osv. Det er netop det, der er problemet for mange, der forsøger at komme ned i vægt, man kan ikke holde fingrene fra de søde sager, derfor må alternativet være at producere en fedtfattig sød sag, som folk så kan spise, når de føler trang til noget sødt, og hvad er mere oplagt end en næsten sund is, nu vi nærmer os sommeren? 14

15 8. Produktet: 8.1Indledende overvejelser: Jeg havde først bestemt mig for, at jeg ville producere noget sødt, som mange folk spiste. Derfor undersøgte jeg, hvad der blev spist meget af, og fandt frem til, at is var noget af de,t der blev spist mest af 7. Opskriften skulle sammensættes og til hjælp brugte jeg en opskrift på frossen yoghurt 8. Først skulle jeg bestemme mig for, hvad fedtprocenten skulle være. Jeg snakkede med en mejerilærer, Erik Brejnbjerg, der forklarede mig, hvordan man regnede fedtprocenten ud på den is, man gerne ville fremstille. Han fortalte mig også, at de is, de plejede at fremstille i deres mejeri (som er et træningsmejeri), havde en fedtprocent på 9 % som et minimum og 12 % for det, han kalder en god is. Jeg kiggede også på, hvor stor fedtprocenten var i nogle af de is, man kan købe i forretningerne, der fandt jeg bl.a. en med 10,5% (Cartedór). Jeg besluttede mig for at lave tre forskellige varianter. Disse tre skulle laves udfra en i alt 15-liters-blanding, dvs. fem liter pr. variant. Det var ikke muligt at lave mindre portioner, da ismaskinen helst skulle have disse fem liter på en gang for at fungere optimalt. Fedtprocenterne bestemte jeg til 5 %, 7 % og 9 %. Da det er fedtet i is, der er med til at give den gode smag, var det nødvendigt at finde noget, der kunne komme i som erstatning for, at isen kunne få en fyldig smag. Her fandt jeg stabilisatoren Cremodan 9. Derudover valgte jeg at komme sødemiddel i i stedet for almindelig sukker. Det er også med til at gøre produktet mere fedtreducerende. Derudover skaber det heller ikke et insulinbehov. Der var en del sødemidler at vælge imellem, jeg valgte et, der hedder: Atwel dette valg blev truffet udfra, at Atwel var et af de få sødemidler, der var gode at bruge til is. 10 Mejerilærer Erik Brejnbjerg fortalte også, at der skulle en yoghurtbakterie i, dvs. en syrekultur. Her valgte jeg at komme en ganske alm. yoghurt naturel i, hvilket er det, de fleste mejerier også bruger, hvis de ikke fremstiller deres syrevækker selv. Mælken jeg valgte at bruge er skummetmælk, dette valg gjorde jeg, fordi det er en smule nemmere ved beregning af fedtprocenten (se kommentar til beregninger på en af følgende sider), men også, fordi det er den mælk, man oftest bruger ved fremstilling af yoghurt. Min is skulle selvfølgelig også have den helt rigtige emballage, her overvejede jeg, hvad der ville skade miljøet mindst muligt, læs derfor om mit valg under Miljøvurdering s Se Problemformulering. 8 Se bilag 2 og 3. 9 Cremodan er et produkt der er specielt er lavet til at give is mere fylde. 10 Læs mere om Atwel i bilag nr. 4 15

16 8.2 Fremstillingen: Herunder er et flow-diagram, der viser trin for trin, hvordan jeg lavede mit produkt. Nedenunder diagrammet har jeg uddybet, hvordan jeg er fundet frem til mængderne: 1: I tre forskellige små kar fyldes en blanding af mælk, fløde, sødemiddel, stabilisator og skummælkspulver. 2: De tre kar homogeniseres, op til 90 grader i 30 min. 3: De afkøles til 43 grader, hvorefter der kommes 4 % yoghurt naturel i. 4: De syrner nu i ca. tre timer eller til de har en ph på 4,4. 5: Derefter henstilles de, så de kan modne til dagen efter. 6: De tre kar hældes hver for sig ned i ismaskinen, hvorefter de fyldes i papæsker. 8.3 Beregninger af ingrediensindholdet udfra fedtprocenter: Jeg regner skummetmælk som en fedtfri mælk. Tallene kunne godt være beregnet med, men det ville være decimalforskelle, der ville være tale om. I praksis (i mejerierne) 11 regner de også skummetmælk, som en fedtfri mælk. Beregning af en is med en ønsket fedtprocent på 5 %: Antal fedtenheder: 5L 5 % = 25f.e Liter fløde: 25f.e/38f.e = 0,658L Liter skummetmælk: 5 liter 0,658L = 4,342L Beregning af en is med ønsket fedtprocent på 7 %: Antal fedtenheder: 5L 7 % = 35f.e Liter fløde: 35f.e/38f.e = 0,921L Liter skummetmælk: 5L 0,921L = 4,079L 11 Kilde: Erik Brejnbjerg 16

17 Beregning af en is med ønsket fedtprocent på 9 %: Antal fedtenheder: 5L 9 % = 45f.e Liter fløde: 45f.e/38f.e = 1,184L Liter skummetmælk: 5L - 1,184L = 3,816L 8.4 Kommentarer til udregninger: Fedtenheder = f.e. er en enhed, de bruger i mejerier, når de skal bestemme, hvor meget fedt de vil have i deres produkter. Jeg har derfor taget mine ønskede liter og ganget dem med mine ønskede fedtprocenter. Derved får jeg den samlede f.e. For at finde ud af hvor mange liter fløde jeg skal bruge, tager jeg 38f.e.(som der er i fløde) og dividerer det med de før fundne f.e., derved får jeg, hvor mange liter fløde, der skal bruges. Skummetmælken findes ved at trække fløden fra de 5L. Jeg har tidligere beskrevet, at man regnede skummetmælk for at have en fedtprocent på 0, vil man alligevel regne den egentlige fedtprocent på skummetmælk med, skal man trække 0,05 fra 38f.e, men som tidligere nævnt er det decimaler, det drejer sig om. Skulle man bruge sødmælk i stedet for skummetmælk, var det lidt mere væsentlig at tage decimalerne med i udregningen. 8.5 De tre blandinger: Blanding 1 (5 %): 4,342L skummetmælk, 0,658L fløde, 420g sødemiddel, 0,2L yoghurt naturel, 0,0325g Cremodan, 5 tsk. Vaniliesukker, og 0,1g skummetmælkspulver. Blanding 2 (7 %): 4,079L skummetmælk, 0,921L fløde, 420g sødemiddel, 0,2L yoghurt naturel, 0,0325g Cremodan, 5 tsk. Vaniliesukker, og 0,1g skummetmælkspulver. Blanding 3 (9 %): 3,816L skummetmælk, 1,184L fløde, 420g sødemiddel, 0,2L yoghurt naturel, 0,0325g Cremodan 5 tsk. vaniliesukker og 0,1g skummetmælkspulver. 8.6 Kommentar til blandingerne: I opskriften på yoghurt (se bilag) står der, at der skal bruges 12 % sukker. Som tidligere nævnt har jeg valgt at bruge sødemidlet Atwel, så det krævede en omregning: /100 =

18 Disse ganges med de ønskede 15L og man får = 1800g 100g sukker erstattes med 60-75g Atwel 12 dvs. (70 18)/3portioner = 420g Opskriften beskriver også, at der skal bruges 2 % skummetmælkspulver Hvilket vil sige: (2 5) : 100 = 0,1g Yoghurt naturel skal der 4 % i: (4 5) : 100 = 0,2 L Cremodan skal der 0,65 % i: (0,65 5) : 100 = 0,0325g 8.7 Udregning af KJ i de tre is: Først har jeg fundet den samlet KJ for de forskellige ting der skal i: Skummælk: 140 KJ Fløde: 1500 KJ Cultura Naturel: 240 KJ Sødemiddel: 420 KJ Blanding 1: Skummælk: Fløde: Culura Naturel: Atwel: 434,2g 140 KJ 100 = 607,88 KJ 65,8g 1500 KJ 100 = 987,00 KJ 20g 240 KJ 100 = 48,000 KJ 420g 420 KJ 100 = 1764,0 KJ Totale energiindhold: 607, = 3406 KJ I en is: 3406 KJ : = 340,6 KJ Blanding 2: 12 Se mail der ligger som bilag nr Udfra fem liters-blandinger bliver der jo 10 halvliters-is 18

19 Skummælk: Fløde: 407,9g 140 KJ 100 = 571,06 KJ 92,1g 1500 KJ 100 = 1381,5 KJ Cultura Naturel: 20g 240 KJ 100 = 48,0 KJ Atwel: = 1764 KJ Totale energiindhold: , ,06 = 3764,56 KJ Pr. is: (3764,56 : 10) = 376,56 KJ Blanding 3: Skummælk: 381,6 g = 534,24 KJ Fløde: 118,4g = 1776,0 KJ Cultura Naturel: = 48 KJ Atwel = 1764 KJ Energiinhold i alt: 534, = 4110,24 KJ Pr. is: (4110,24 : 10) = 411,024 KJ 8.8 Kommentar til fremstillingens forløb: Fremstillingen gik nogenlunde planlagt. Jeg kom dog til at vente næsten 4 timer på, at ph var nede omkring 4,4. Dagen hvor jeg skulle lave selve isen, havde jeg fået lov at låne en ismaskine nede ved levnedsmiddelafdelingen 14, den var desværre gået i stykker netop den dag, jeg skulle producere isen. Jeg fik lov at låne to små andre ismaskiner i stedet for, det tog lidt længere tid, men det lykkedes at få dem produceret. 14 Som også ligger på Dalum Uddannelsescenter 19

20 8.9 Vurdering af produkt: Til vurdering af mit produkt har jeg lavet nogle spørgeskemaer, som jeg delte ud til folk, der smagte på de tre forskellige is 15. Generelt kunne folk godt lide min is, de var dog ikke helt enige om, hvilken der var bedst. Nogle kunne bedst lide den is med 5 % fedt og andre kunne bedst lide den med 9 % fedt. Der var ingen, der synes, at nr. 7 var bedst, nogen sagde den smagte lidt underligt. Det kan have noget at gøre med, at det var den is jeg producerede først, og der fik jeg nemlig ikke røret helt til bunds i karet, inden jeg fyldte det på ismaskinen, noget af sødemidlet blev derfor siddende på bunden. Der var flest folk, der foretrak den med 9 %, de valgte den, fordi den var mest fyldig, de syntes generelt også, at den med 5 %, var lidt sorbet-agtig. Der var dog tre testpersoner, der syntes bedst om den med 5 % fedt. Til konsistensen svarede nogle af dem, at den var lidt krystalagtig, dette har dog noget at gøre med, at jeg skulle bruge de små ismaskiner, der ikke er så effektive til at fryse isen. Ellers var konsistensen fin, den var god at skære i, og det er et tegn på, at der er kommet tilpas med stabilisator i, kommer der for meget i kan den nemlig blive så stiv, at den ikke er til at hugge eller stikke i. Alle var de enige om, at folk med garanti ville købe isen, og især hvis der blev reklameret for det lave kalorieindhold. Der var dog delte meninger om, hvorvidt sødemidlet skulle i eller ej, de fleste synes dog, det var en god ide, da det ikke giver så meget energi, og så fordi diabetiker kan spise det. Der var dog nogle få, der ikke brød sig om, at der var sødemiddel i, og det fordi de ikke var meget for at spise noget, der var lavet kemisk. Min egen mening om isen er positiv, jeg kunne godt lide dem alle tre, men det er korrekt, at den med 7 % var lidt underlig. De havde en meget anderledes smag, meget forfriskende med en god yoghurtsmag. Jeg synes også udseendet på dem var okay, de skinnede lidt gult på den ene side, hvilket skyldes, at sødemidlet ikke har fordelt sig helt jævnt 16. Med testernes gode kommentarer tror jeg helt bestemt, at det ville være en is folk ville tage til sig, hvis den kom på markedet. 9. Perspektivering: Der er altid noget, der kan laves bedre, og det er der også ved min is. Skulle jeg producere isen igen, ville jeg prøve at komme en smule mere Cremodan og vaniljesukker i, det ville nok give isene mere smag uden, at det ville øge kalorieindholdet væsentlig. Jeg ville også gerne prøve at producere dem på den ismaskine, det var meningen, jeg skulle have brugt, så ville jeg nok 15 Se spørgeskemaet, og hvad folk svarede i bilag. 16 Se billeder af isene i bilag 1 20

21 undgå den sorbet-agtige is, og sødemidlet ville nok også fordele sig pænt. Jeg kunne også godt finde på kun at arbejde videre med isen på 9 %, nu da der var fles,t der syntes om den. Jeg ville ikke forøge kalorieindholdet, nu da folk godt kan lide dem, som de er, det undrer mig egentlig, hvorfor almindelige is er så fede, når folk godt kan lide mine med lavt kalorieindhold. 10. Referenceprodukt: Jeg har valgt at sammenligne mit produkt med en yoghurt-is der bliver solgt meget på markedet, nemlig Dream yoghurt-iskrem ( m. sjokobiter og karamell) produceret af Diplom-IS. På bøtten bliver der reklameret for, at isen er fedtfattig og varedeklarationen se ud som følgende pr. 100g: Protein: 3,5g Kulhydrat: 29g Fedt: 5g Energi: 740KJ Denne is er en af de fedtfattigste jeg har kunnet finde på markedet, der er også kun 5 % fedt i. Til gengæld er der 400KJ mere i denne is, end der er i min! Denne smager dog også af lidt mere, fordi der er tilsat chokolade og karamel. Den smager ikke af yoghurt på samme måde som min, og det tror jeg skyldes kulhydratindholdet. Jeg er meget overrasket over, at kalorietallet er så meget højere, især når de reklamerer med en fedtfattig is, måske man skulle foreslå dem at produktudvikle, hvis de fjernede lidt af chokoladen ville den fx blive mere mager. 21

22 11. Miljøvurdering: 11.1 Livscyklus: Herunder er en livscyklus over mit produkt, man kan se, hvad isen kom af og hvad den blev til, og alle de miljøpåvirkninger den har skabt undervejs: Koen malkes hos landmanden og transporteres til mejeriet (transport CO 2 ) Sødemidlet dannes i laboratorier ved kemiske reaktioner, (energi, kemisk affald brændes CO 2 ). Skummælkspulv er bliver fremstillet ved en kemisk proces. Cremodan fremstilles på en af Daniscos fabrikker (kemisk affald, CO 2 ). Mælken bearbejdes i mejeriet, (Energi og vand). Til butikken (transport CO 2 ) Jeg køber mælken, fløden, sødemidlet, vaniljen, Cremodan, yoghurtculturen og skummælkspulveret. Fremstilling af yoghurt, (energi og vand). Fremstilling af yoghurt-is på ismaskine, (energi og vand). Frysning af isen, (energi). Testsmagning af is. Bortskaffelse af papæsker, (forbrænding CO 2 ) 22

23 11.2 Produktets miljøpåvirkning: Her har jeg beskrevet de forskellige ressourcer, der er blevet brugt til fremstillingen af min yoghurt-is: Vand: Der er blevet brugt vand mange steder under mit produktforløb. Hovedsageligt er det blevet brugt til rengøring, opvarmning eller nedkøling. Vand er en begrænset ressource, som vi skal spare på, det er derfor vigtigt at genbruge vand de steder, man kan det. Til mit produkt er der dog ikke forsvundet store mængder vand, men hvis man forstiller sig en masseproduktion af mit produkt eller bare sammenligner med fremstillingen af en almindelig is, er vandforbruget stort særligt i mejerierne. Kemikalier: Der er blevet tilsat sødemiddel og Cremodan til mit produkt, begge er fremstillet ved kemiske reaktioner. Papæsken som er emballage for min is er også tilsat nogle kemikalier. Vi ved alle, at kemikalier kan skade miljøet, dog er langt de fleste fabrikker opmærksomme på dette problem, og gør alt for at behandle kemisk affald på den rigtige måde. Energi: Også energi er blevet brugt næsten alle steder under mit produktforløb. Det er især maskinerne der sluger energi. Hvis energien kommer fra olie (hvilket den for det meste gør), er dette også en begrænsede ressource, som man derfor skal spare på. Der er dog andre alternativer til at skaffe sig energi på til maskinerne, fx er vindmøllerne opfundet og solceller kan også benyttes til at lave energi, disse er dog afhængige af, hvor meget sol og vind, der er. Transport: Vi transporterer enormt meget i dag, vi importerer og eksporterer, alle skal have mulighed for at få fat i det, de gerne vil. De forskellige ingredienser til mit produkt er også blevet transporteret. Transport har den ulempe at der udskilles en masse CO 2 hvilket fører alvorlige konsekvenser med sig. Størst af alt er drivhuseffekten, CO 2 ligger sig som en skal omkring jorden og holder derved mange varmestråler tilbage. På længere sigt kan det få konsekvenser for vort klima, man snakker meget om global opvarmning, hvor polerne vil smelte, og verdenshavene vil flyde over deres grænser. 23

24 CO 2 er et af de mest omtalte miljøpåvirkninger, og vi bør tænke meget over, hvad vi transportere Valg af emballage: Jeg har valgt at skrive om, hvilken emballage jeg vil bruge til mit produkt, under miljøvurdering, da det har stor betydelighed, hvorvidt min emballage skader miljøet. Jeg stod mellem valget om en plasticbøtte eller en papæske. Jeg fandt ved hjælp af Arlas hjemmeside 17 ud af fordele og ulemper ved de to emballager: Plasticbøtten: Man kan fremstille en plasticbøtte ud af High Density Polyethylen (HDPE) 18. Denne bøtte er hovedsageligt fremstillet til engangsbrug. Den kan naturligvis tåle at blive frosset ned, men kan ikke tåle direkte varme (her tænker jeg fx på varmt vand), da de tilsatte kemikalier da vil begynde at reagere. Ser man på, hvad der sker med dunken efter engangsbrug, er det eneste man kan stille op med den en destruktion, hvor den bliver brændt. Ved forbrænding sker der en næsten fuldstændig reaktion, og man får dannet vand og CO 2. De andre stoffer, der skulle komme ud af reaktionen, er ikke skadelige for miljøet. Papæsken: Selve pappet som sådan kan jo genbruges, men papæsken er også forsynet med plastic, Low Density Polyethylen (LDPE). Derfor er det egentlig den samme livscyklus papæsken gennemgår som plasticbøtten. Papæsken er også et engangsprodukt, og kan derefter kun udnyttes ved at den bliver brændt, så den kan producere varme. De stoffer, der kommer ud af reaktionen ved forbrændingen, kan ikke skade miljøet. Jeg var egentlig overrasket over, at det næsten kunne være ligegyldigt, om man valgte papæsken eller plasticbøtten. Mit valg faldt dog på papæsken, da denne er en blanding af pap og plastic, hvorimod bøtten udelukkende består af plastic. 17 Se kilder hjemmesider. 18 Se ordforklaring på side 27 24

25 12. Samfundsvurdering: I dagens samfund er fedme et stigende problem. Med fedme følger de før omtalte sygdomme, og heriblandt hjertekarsygdomme, som er den, man oftest rammes af. Dette koster samfundet dyrt. Som omtalt i problemanalysen koster en sengeplads på et sygehus 3000kr. om dagen, og da der er patienter, der årligt bliver indlagt (mindst 1 dag!) koster det samfundet mere end kr. om året. Det er nødvendigt, at teknologien prøver at gribe ind overfor dette samfundsproblem. Man har allerede gjort en masse fra sundhedsstyrelsens side, men det er ikke nok. Der skal være flere fedtfattige produkter, og slikket skal væk fra køen ved kassen og i kantinen. Det kan også være en ide at fremlægge disse kronebeløb for befolkningen, måske det kan få dem til at tænke sig om en ekstra gang. Vi kunne jo godt bruge penge andre steder, fx har de lige skåret ned på SU en, og det er jo ellers vigtigt, at unge får en uddannelse. De ældre råber også på flere penge, så det ville være smart, hvis man lavede en kampagne der sagde: Vil du have flere penge, må du sørge for at have en sund krop, eller noget i den stil, det kunne måske få folk til at vågne op, og vi kunne på den måde få løst vores samfundsproblem. 25

26 13. Konklusion: Jeg kan på baggrund af mit projektarbejde konkludere at: Der er alt for mange, der ikke tænker på at holde kroppen sund, og derfor bliver overvægtige. Dette er et problem for samfundet, da vi minimum bruger kr. om året på at helbrede folk, der ikke passer på deres krop. Det er derfor nødvendigt med flere fedtfattige produkter på markedet. Dårlige kostvaner hænger sammen med følgesygdomme, hvor hjertekarsygdomme er mest udbredt. Man holder kroppen sund ved at spise på den rigtige måde, fedtfattigt, og samtidig dyrke motion. Mit produkt havde et utroligt lavt energiindhold, men folk syntes stadigt om det, og var enige om at resten af befolkningen godt kunne få glæde af den, både børn og voksne. Min is var mager ved siden af referenceproduktet Dream, som også er en yoghurtis, min is er alligevel næsten lige så god, lidt chokolade og karamel ville smage den til. Papæsken er den mest miljøhensigtsmæssige emballage at bruge, fordi der ikke er så mange unaturlige rester tilbage ved forbrænding. Undervejs i min is-livscyklus bliver der brugt af nogle begrænsede ressourcer, som vand og olie. Hvis mit produkt skulle udvikles skulle der tilsættes mere vanilje og Cremodan 14. Evaluering: Jeg synes, det har været utrolig spændende at producere is, jeg har fået en masse viden om, hvordan man arbejder/beregner og organiserer tingene, når man producerer mejeriprodukter. Jeg har fået fornyet min viden om, hvordan man holder sin krop sund, samtidig med jeg har fundet ud af, hvor stor risikoen for hjertekarsygdomme er, hvis man ikke passer på sin krop og spiser sundt. Det er lykkedes mig meget godt med at følge den tidsplan, jeg havde udarbejdet, og den har faktisk været til en stor hjælp. Det eneste, der gik en lille smule galt, var, at jeg ikke kunne få den ismaskine, jeg havde reserveret, men det gik jo alligevel. I det store hele er projektet forløbet godt og har fulgt planen. 26

27 15. Fejlkilder: I beregningerne om hvor mange KJ, der er i de tre blandinger, er skummælkspulver og Cremodan ikke beregnet med. Grunden er, at tallene var så små, så forskellen ville være decimaler. I de samme beregninger er der egentlig to tal (antal KJ) for Atwel 19. Jeg tog det største, da jeg ikke synes, det var væsentligt at tage højde for, om fibrene bliver forbrændt. 16. Kildekritik: Det var svært at finde en holdbar opskrift og fremgangsmåde til mit produkt, det lykkedes dog til sidst ved hjælp af nogle gamle mejeribøger. Ellers har det været nogle gode kilder, det var især ikke noget problem at finde noget om hjerteproblemer/overvægt. De folk, jeg har snakket med, har været utrolige venlige og flinke til at hjælpe. 17. Kilder: Folk jeg har snakket med: Mejerilærer på Dalum Uddannelses Center: Erik Brejenbjerg Danisco Edwin Rahrs Vej 38, 8220 Brabrand Tlf.: Kemilærer på HTX: Lene Holst Petersen Charlotte Nielsen fra Atwel 19 se mail, i bilag nr. 5 27

28 18. Litteraturliste Hansen, Søren Niels m.fl.: Biologibogen, Gad Madsen, Preben m.fl.: Teknologi HTX-grundbogen, Erhvervsskolernes forlag E Ordforklaring: High Density polyethylen (HDPE) og Low density polyethylen (LDPE) er også det, man kalder PE-plast. Det er termoplast, der kan tåle vand, fugt og organiske opløsningsmidler. Det er en af de plasttyper, der bliver produceret mest af (eks. regntøj). 28

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Proces, levnedsmiddel og sundhed

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei Projektbeskrivelse Projektanalyse Man har fremstillet yoghurt i over 4500 år, og man ved at tyrkerne brugte yoghurt som lægemiddel mod smerter og lidelser, som råddannelse i tyktarmen, allerede tilbage

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Find din vej i kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FIND VEJ I KOSTJUNGLEN INDHOLD: Find vej i kostjunglen...4

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

De 10 kostråd. Rekkus og vennerne har spisefrikvarter... Vi går i butikken! Okay! Jeg drøner lige over i kiosken

De 10 kostråd. Rekkus og vennerne har spisefrikvarter... Vi går i butikken! Okay! Jeg drøner lige over i kiosken publishing De 10 kostråd 1. Spis varieret. 2. Spis grønlandske fødevarer, især fisk. 3. Spis frugt og grøntsager hver dag. 4. Spis groft brød, gryn, kartofler, ris eller pasta hver dag. 5. Spar på fedtet.

Læs mere

God smag, der styrker din krop

God smag, der styrker din krop Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere