UDDANNELSESNyt. Med ønsket om et godt nytår BOGAN MELD ELSER. Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker. NR årgang side. side.

Transkript

1 Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker NR årgang 2013 UDDANNELSESNyt Med ønsket om et godt nytår BOGAN MELD ELSER side 7 COHAB summer School side 39 Bamsehospitalet når sygeplejestuderende forebygger sygdom i en børnehave side 52 Boganmeldelser

2 Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker 3 Leder Af Anne Mette Olesen Indholdsfortegnelse Nye tider i Redaktionen Indkaldelse til Bestyrelsesvalg 2014 COHAB summer School Af Hélène Taylor Kelly Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende Sygehus Lillebælt Af Tina Holm og Bodil Winther Sund Sommerskole på Campus Aarhus Nord Af Kirsten Haugaard Christensen, Lilli Dam, Alice Gjellerod og Anne-Lise Voss Sygeplejerske som velfærdsudvikler kan sommerskoler være et bud på skabelsen af en developer-identity Af Mette Damkjær Syse og Charlotte Agerby Schultz Undervisning i palliativ indsats i sygeplejerskeuddannelsen Af Karen Marie Sangild Stølen og Christel Halvor Trøstrup Implementering af VIA s visioner, strategier og initiativer i sygeplejerskeuddannelsen Af Sytter Christiansen, Anita Rethmeier og Pia Vajse-Engelbrecht Indkaldelse til Generalforsamling 2014 Bamsehospitalet når sygeplejestuderende forebygger sygdom i en børnehave Af Lone Engel Andersson, Cecilie Ane Juul Bonderup, Sine Maria Herholdt-Lomholdt Delestilling giver mulighed for at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen Af Else Møller, Iben Lovring, Rikke Mortensen og Kirsten Frederiksen Erfaringer med Journal Club på modul 12 Af Lene Røge Aagaard og Pia Koustrup FSUS konference den 24. og 25. marts 2014 Boganmeldelse Farmakologi. Inge Olsen og Susanne Piilgaard Hallin Boganmeldelse Sygeplejens fundament Steen Hundborg og B. Lynggaard

3 Uddannelsesnyt nr. 2 årgang 2013 Leder Af: Anne Mette Olesen amolesen@ .dk Efter 16 år i redaktionen er det tid for nye kræfter i Uddannelsesnyt. Jeg vil gerne takke for mange fantastiske indlæg, artikler og anmeldelser. Det har gennem alle årene på en og samme tid været både udfordrende og berigende at kunne følge, hvad der rører sig uddannelsesmæssigt, didaktisk og pædagogisk. I dette nummer har vi sat fokus på forskellige måder at afvikle sommerskole på. Hélène Taylor Kelly beretter i artiklen COHAB summer School om et intensivt 2 ugers forløb afviklet i Klaipeda, Litauen. Deltagerne var 16 sygepleje studerende fra henholdsvis Polen, Litauen og Danmark. Et af formålene var forberedelse til et fælles semester. Artiklen fremhæver nogle af de fordele, der er ved at samarbejde på tværs og ligeledes balancen mellem arbejdsbelastning og frihed under afviklingen af sommerskole. Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende Sygehus Lillebælt har fungeret siden Tina Holm og Bodil Winther redegør i denne artikel om baggrunden, indhold og resultater fra afviklingen af klinisk sommerskole. Formålet er at inspirere de studerende til fremtidige jobvalg og karrieremuligheder, ligeledes at skabe positiv PR for sygeplejen samt at virke som rekrutteringsplatform for sygeplejersker til Sygehus Lillebælt. Sommerskolen afvikles nu fast 1 gang årligt med ca. 24 studerende. Sund Sommerskole på Campus Aarhus Nord blev afholdt for anden gang som en engelsksproget international sundhedsprofessionel sommerskole med 41 deltagere heraf 51 % fra europæiske lande og med 41 % af deltagerne fra Kina. Sommerskolens tema var Health Technologies and Health pedagogics, hvor sundhedsteknologi omfatter såvel digitalisering af sundhedsvæsenet som alle former for velfærdsteknologi. Ønsket med dette emne var at facilitere en refleksion og en re-definition hos de studerende over deres egen rolle. En meget stor del af de studerende har vurderet, at de både uddannelsesmæssigt og i deres kommende praksis kan profitere sig af sommerskolens tema. Det har været en fed oplevelse det har været dybt frustrerende og provokerende det har været en smule angstprovokerende men superfedt at prøve. Sådan udtaler studerende sig efter at have deltaget i sommerskolen. Mette Damkjær Syse beskriver i artiklen Sygeplejerske som velfærdsudvikler kan sommerskoler være et bud på skabelsen af en developer-identity, hvordan sommerskolen var organiseret med henblik på at uddanne studerende med innovative og entreprenante kompetencer og samtidig have fokus på et tæt samarbejde med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner. Artiklen laver et kortfattet nedslag i de muligheder, sommerskolekonceptet byder på. Der kan ifølge forfatteren med stor fordel arbejdes videre med hvert af de beskrevne nedslag. Lærer de sygeplejestuderende tilstrækkeligt igennem uddannelsen om palliativ indsats, og hvilket ansvar har de enkelte uddannelsessteder? Det spørgsmål stiller Karen Marie Sangild Stølen og Christel Halvor Trøstrup. I artiklen med titlen Undervisning i palliativ indsats i sygeplejerskeuddannelsen klarlægger forfatterne variationen på uddannelsesstederne og lægger op til dialog og samarbejde med andre undervisere om kvalificering og udvikling af undervisningsaktiviteter knyttet til palliativ indsats. Udgangspunktet er Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger for palliativ indsats. Implementering af VIAs visioner, strategier og initiativer i Sygeplejerskeuddannelsen af Sytter Christiansen, Anita Rethmeier og Pia Vajse-Engelbrecht beskriver et innovativt undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Undervisningsforløbet er udviklet på baggrund af arbejdet med VIA s visioner og strategier og et indgået samarbejde med den private virksomhed Coloplast. Emnet er sår, og der er sat fokus på integration af forskellige fagområder. Forfatterne ønsker med artiklen at inspirere andre undervisere til konkret at arbejde med overordnede visioner og strategier til gavn for de studerendes læringsudbytte....fortsættes på side 4 3

4 FAGLIGT SELSKAB FOR UnDERVISEnDE SyGEPLEJESKER Sine Herholdt beskriver i artiklen Bamsehospitalet når sygeplejestuderende forebygger sygdom i en børnehave, hvordan sygeplejestuderende på modul 5 gennem et 2-ugers forløb opnår erfaringer med at yde en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats hos en gruppe førskolebørn. Formålet var endvidere at undersøge de studerendes oplevede læringsudbytte af forløbet. Projektet tog afsæt i en aktionsforskningstilgang, og de studerendes læringsudbytte blev undersøgt via fokusgruppeinterview. De studerende oplevede både at - At finde sin rolle som sygeplejestuderende i det tværfaglige samarbejde og - At gøre en forskel i en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats hos førskolebørn. Forfatteren afslutter artiklen med at konkludere, at projektforløbet har vist nye veje i udviklingen af curriculum i sygeplejerskeuddannelsen. Særligt har den høje grad af studenterinddragelse i planlægning, afvikling og evaluering af forløbet været interessant. Denne inddragelse og de studerendes egentlige ejerskab har naturligvis også betydning for de studerendes oplevede læringsudbytte. Else Møller, Iben Lovring, Rikke Mortensen og Kirsten Frederiksen beskriver et udviklingsprojekt fra sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og Hospitalsenheden Midt Hammel neurocenter. De har kaldt artiklen Delestilling giver mulighed for at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen. Titlen antyder, at når en underviser dels arbejder på en professionshøjskole, dels vejleder sygeplejestuderende i klinik praksis, styrkes sygeplejestuderendes argumentationskraft og evne til at reflektere over sygepleje. Artiklen giver således svar på, hvordan underviseren med opdateret faglig viden som sygeplejerske og akademiske kompetencer kan understøtte de studerendes læreproces og skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Erfaringer med Journal Club på modul 12 er skrevet af Lene Røge Aagaard, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og Pia Koustrup, lektor ved Sygeplejeuddannelsen I Aarhus, der i samarbejde har udviklet og implementeret studieaktiviteten Journal Club. Studieaktiviteten afvikles indenfor rammerne af den kliniske studiemetode Seminar og den planlagte studieaktivitet Udvikling af klinisk sygepleje, hvilket har skabt rum for kompetenceudvikling blandt deltagerne samt mulighed for kvalificering af sygeplejen til patienterne. Artiklen kan i høj grad læses som inspiration til udvikling af lignende tiltag. Med denne række at artikler ønsker redaktionen alle vore læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 4

5 UDDANNELSESNyt NR årgang 2013 Bestyrelsesvalg 2014 Ifølge foreningens vedtægter afholdes bestyrelsesvalget inden generalforsamlingen den 24. marts Derfor indkaldes der nu kandidater, som har lyst at opstille til valget til FSUS s bestyrelse. Ønsker du at opstille til bestyrelsen fremsendes opstillingsblanket til Inger Just senest 21. januar Blanket til opstilling og oplysninger om valget finder du på Vil du høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede, såvel på telefon, eller brev. Valget vil foregå skriftligt blandt foreningens medlemmer i perioden 28. januar 8.februar Bestyrelsen består af 7 medlemmer, og man vælges for 2 år ad gangen. I 2014 er 4 bestyrelsesmedlemmer på valg og ikke alle genopstiller. Venlig hilsen Inger Just Formand FSUS Mail: ingerjust@galnet.dk Tlf

6 fagligt selskab for undervisende sygeplejesker Nye tider i Redaktionen Kære læsere af Uddannelsesnyt. Bestyrelsen for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker retter i dette nummer af Uddannelses nyt en stor tak til Anne Mette Olesen, Diana Schack Toft, Pia Koustrup og Bodil Winther, de har alle 4 valgt at stoppe i redaktionen for Uddannelsesnyt med udgangen af De har alle 4 ydet en meget stor indsats for bladet og bestyrelsen er taknemlig for, at Uddannelsesnyt har den kvalitet det har i dag. En særlig tak skal lyde til ansvarshavende redaktør Anne Mette Olesen som gennem årene først som medlem af redaktionsgruppen i 6 år og de sidste 10 år som ansvarshavende redaktør, har ydet en særlig indsats. Samtidig vil bestyrelsen opfordre de medlemmer af FSUS, der har lyst til og interesse for at være en del af redaktionsgruppen om at henvende sig til undertegnede. Samtidig vil bestyrelsen benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår. På vegne af bestyrelsen Inger Just Formand 6

7 Uddannelsesnyt nr årgang 2013 COHAB - EU INTERREG Project By Hélène Taylor Kelly RN, MSc, Senior lecturer & International consultant, University College Zealand Leader of COHAB team nurse hke@ucsj.dk KEYWORDS: COHAB, summer school, intercultural competence, international cooperation Background Co-ordination and integration of higher education and the labour market around the South Baltic Sea (COHAB) is a 3-year EU INTERREG project involving 7 Partners from the South Baltic area. The project s partners are from educational institutions in Denmark, Sweden, Lithuania, Germany and Poland. One of the COHAB project s main aims is to increase student and staff mobility with respect to the nursing and teacher educations/ professions. The COHAB project s nursing team consists of educators and students from the nursing educations at Klaipeda University, Gdansk Medical University and University College Zealand. A joint semester course has been developed based upon parallel teaching sessions using a video conferencing system; an IT platform for sharing course material, literature, group work, etc.; and study visits to the project partners. The study visits during the semester course will include theoretical classes, professional reflective sessions, advising with respect to group work, and professional visits. The course runs from September 2013 until the end of January An analysis and comparison of the nursing educations in Lithuania, Poland and Denmark was performed prior to the development of the semester course. (1) Based upon this analysis the nursing team decided to structure the semester around two modules. Module 1 focuses upon the theme of nursing patients with chronic diseases and considers public health measures, the role of the nurse and nursing responsibilities when caring for patients/citizens with chronic diseases as well as clinical methods for observation and intervention. The module also has a strong focus on client centred, health education activities in both hospital and/or community health care settings. The theme of Module 2 considers how nurses can best meet the needs of marginalised patients/ citizens and groups. This module focuses upon the needs of marginalised patients/citizens and groups and the importance of relational and communicative factors in nursing practice. The module focuses upon both the hospital and/or community health care setting. Both modules will consider the needs of children and young people, adults and elderly persons. The structure and contents of these Abstract In the summer of 2013, a two week intensive summer school was held in Klaipeda, Lithuania for 16 nursing students from partners in Denmark, Poland and Lithuania. The aim of the summer school was to prepare the students for their participation in a joint semester course held by the three partners. This article gives insight into the background for the summer school and joint course and illuminates some of the benefits and challenges associated with the planning and execution of an international summer school. Results from student and staff evaluations of the summer school are presented. Some of the issues addressed in the article are cross border cooperation staff challenges, the work load - free time balance of the summer school, and the benefits of a summer school as preparation for a longer, student academic cooperation. modules have been greatly influenced by the Danish nursing education s curriculum for modules 6 & 8. (2) These modules provide a flexible structure and contain professional foci visible in the nursing educations of the three participating partners. Prior to the course start a two week intensive summer school was held in Klaipeda. The major aim of the summer school was to introduce the students to the COHAB project and to prepare them for their participation in the COHAB joint course. Aims Elements from The Tuning Project (3, 4) inspired the formulation of the concrete goals of the summer school. The goals reflect student competencies that are seen as integral for the successful completion of the COHAB semester course. Thus, the main goals of the summer 7

8 fagligt selskab for undervisende sygeplejesker Findings/Results The results of the student survey at the end of the summer school showed that the summer school had lived up to the students expectations. The nursing students were now asked not only to rate the learning content of the summer school but also its general organization. The feedback from the students was extremely positive. In their overall assessment 50% of the students rated the summer school as gainful and 50% as very gainful. With respect to the organization of the summer school, only the IT facilities and the catering services were rated slightly lower than the other areas that we inquired about. The students rated the learning setting and the presentation of topics as being between good and exschool were to develop students intercultural competences; methodological approaches and skills with respect to data collection, analysis and presentation skills; and to develop their information technology (IT) technical skills and their knowledge of the benefits and limitations of various pedagogical tools and approaches. The focus upon the development of intercultural competence was chosen in order to ease and facilitate the students collaboration during the semester course. According to Koskinen and Jokinen (5), developing cultural competence is a process where one must critically reflect on one s own cultural and personal ideologies and seek new knowledge while in dialogue with people from other cultures. It is an ongoing process, thus the summer school program aimed at raising the students awareness concerning the role that culture plays in one s perception of situations. Cultural knowledge is fundamental in the development of intercultural competence and the schedule provided the students with many opportunities to exchange, discuss, and reflect upon general cultural information as well as educational and professional perspectives. By increasing the students background knowledge concerning the cultures involved in the COHAB nursing team, it was hoped that the students would acquire a fundamental respect for each other s cultures as well as an acknowledgement of how culture influences both personal and professional approaches. As educators we hoped that the summer school would provide the students with insight regarding cultural influences upon the nursing profession, nursing education and the organization of healthcare services that would provide a fundament for the students development of professional intercultural competence. Therefore, the summer school schedule included a blend of cultural/social activities, theoretical classes and clinical study visits. English is the working language throughout the entire COHAB project, thus the students must all work in a language that is not their mother tongue. There have been no formal language prerequisites for participating in the course and it is therefore hard to predict how large a role language will play in the students learning process. It was our assumption that the course and project would aid the development of English language skills & terminology relevant to the profession however; it is important for the students to understand that language is culturally influenced and that the same term though formally understood by all parties can awaken varying associations and connotations. Furthermore, not all words are translatable and when working in groups composed of participants working in a second language one must be more patient and listen attentively, use extra time in order to make sure that everyone understands the issues at hand, and take into account that different working styles may be culturally anchored. (6) The theoretical classes contained information communication technology (ICT) exercises, transcultural nursing theory and field observation techniques. Method Prior to the summer school to student expectations were measured using a questionnaire. At the end of the COHAB summer school a new questionnaire was used to measure the students perceived benefits of the summer school. This second questionnaire was supplemented by a written individual evaluation and an oral evaluation. Both questionnaires used a five point Likert scale. The data was also supplemented with data collected via taped and transcribed student interviews at the start of the summer school. The students were informed that data collected during the COHAB project would be used in articles and presentations. All findings would be presented anonymously and students could withdraw their consent at any point in time. All students were asked signed a written consent form explaining their rights and accept of the stipulated conditions. 16 nursing students answered the online student expectation questionnaire sent out prior to the summer school start. This corresponds to a 100% answering percentage. The questionnaire focused upon the rating of learning objectives concerning the nursing profession, intercultural competence, the development of ICT competencies etc. The students answers showed little deviation with respect to the rating of these areas perceived importance for the summer school. The only areas that rated as slightly less important were the use of ICT as a professional nursing tool and the gaining of insight into cross boarder collaboration. Both of these areas received a mean score just under the other learning objectives that we inquired into. 8

9 Uddannelsesnyt nr årgang 2013 cellent. Other areas that received extremely high scores were related to the intercultural experience, the study visits, the social activities and the experience of using English as a working language. The data from the written qualitative evaluations supported the questionnaire evaluations and provided a more personal insight into the students perceptions concerning their learning experiences during the summer school. Generally the students expressed how their self-confidence and language skills had developed during the two weeks. As one student wrote, The most important thing for me was to be more self-confident and not be afraid to talk to people who know better English than I- and I achieved that. The qualitative evaluations also mentioned the development of the special skills needed when working inter-culturally, and in groups where English is not ones mother-tongue. One student stated, I also learned to be patient and keep trying when you don t understand each other. Working in groups is a real good exercise, as you need to get on with each other somehow. The social activities were also mentioned as being positive because we could meet each other, talking, laughing, just spending time I think some of the students became friends. Organizational aspects were also mentioned by the students in the qualitative evaluations. Coordination problems with respect to the serving of meals at the student hotel were commented on by several students. Surprisingly though no one wrote about the technical problems that we experienced with the internet connection, that had resulted in us having to change locations several times. During the summer school the students often had very long days. Surprisingly though, none of the nursing students commented negatively about this. An attempt to supplement the written evaluations with an oral evaluation was not terribly successful as the majority of the students did not participate actively in the oral evaluation session. Discussion During the summer school we as educators we were frustrated when we experienced organizational problems. The problems with the internet connections and IT facilities affected our teaching plans and resulted in schedule changes and limitations with respect to student ICT exercises. Changing meal- and bus- times, budget discussions and other organizational issues, resulted in extra planning meetings and much discussion among the participating teachers. As educators we experienced that organizational cultures vary greatly from country to country, with Denmark apparently being the least hierarchical when it comes to administration. As teachers we had expected that the students qualitative written evaluations would to a high degree mirror the same types of frustrations that we had felt. Perhaps the student evaluations were though more positive for several reasons. First of all the students had prior to the summer school rated slightly lower in importance ICT when it came to their personal learning objectives. Another factor that is important to remember as an educator is that students seldom know in detail what you have concretely planned for a class, so there is usually a degree of acceptable flexibility in the delivery of lessons. Perhaps the combination of these two factors can explain the students surprisingly positive evaluations of the ICT related exercises, despite the continual modifications that were made to the program. Other practical problems involved frequent changes in the meal times that we had booked at the student hotel, confusion about bus pickup times, etc. These were minor problems, but nonetheless irritating ones when trying to coordinate the activities. In the teacher group there was some discussion and fear that these organizational problems would negatively affect the students general experiences and their learning. However, this fear appeared basically to be unfounded, as students in their evaluations seemed to focus much more upon the content of the program, the learning milieu and social atmosphere, than they did upon the organizational aspects of the summer school. No doubt the differences in the teacher and student perceptions of these problems is in part an expression of who had the responsibility for ensuring at these services functioned. The summer school entailed teaching days that were much longer than normal, as the students received 5 ECTS for their participation in the program in Klaipeda as opposed to a normal credit load for 3 ECTS for two weeks. A balance between study and social activities no doubt contributed to the students not experiencing a feeling of study overload. Learning activities often contained a social element, i.e. students practiced making field observations while out socially or while sightseeing. Conclusion According to the student evaluations it appears that we met the stipulated learning objectives of the summer school. During the summer school, we as educators could see how the students established bonds with each other. They overcame their initial shyness, discussed professional topics, and started to understand culturally based approaches to professional nursing issues. They showed tolerance and a willingness to learn. They had work days of approximately 12 hours duration, but they showed up, worked hard and were surprisingly en- 9

10 fagligt selskab for undervisende sygeplejesker thusiastic. However, there are several things that I as an educator have learned from the summer school experience that can be useful in the planning of other joint coordinated, international courses. In most courses, ICT will play an integral role, so in order to safeguard against IT problems it is preferable when organizing a course that will be hosted by another institution to get the IT people from the participating institutions to communicate directly with each other. As educators most of us have only a working knowledge of how to use ICT as a pedagogical tool, while our IT technical knowledge is much more limited. It is the IT technical staffs who know how to ask the right questions in order to insure that the systems will function properly. Another thing that I have been reminded of is that cultural differences are not just something that the students work with and learn from. On the contrary, as educators when participating in a course involving institutions from several countries, you will undoubtedly be exposed to different approaches to, and expectations concerning the organization and execution of the course, and some of these differences apparently only come to the surface when you really start practically, working together. However, when it comes down to it, there wouldn t really be much point in constructing courses involving institutions from several countries if our approaches to education and organizational issues were always the same. It is also important to remember that when working across borders one can t control everything and that students can often handle organizational problems as long the learning atmosphere and educational contents are satisfactory. Perspectives The Danish government s newest proposal concerning the internationalization of higher education includes a new target for student exchange rates of 50% by 2020 (7). This is undoubtedly an ambitious target that will demand new approaches to internationalization in the Danish nursing programs, if educational institutions are to meet this target. Summer schools can perhaps prove useful in the achieving of these aims, as short term exchanges offer flexible and affordable alternatives for students that often have jobs and families. Though such exchanges are short, they can no doubt help students develop an awareness of the benefits of international cooperation with respect to the nursing profession. The development of professional networks, the development of intercultural skills and the improvement of language and communication skills, as well as an exposure to nursing research from other countries, are some of the benefits that can be accrued from this type of short term cooperation. The development of parallel teaching technology will also open new channels for the con- tinuing of cooperation after short term exchanges, and can contribute to the development of internationalization at home activities. Literature list 1) Rasmussen MS & Stahl RS, (eds). Barriers and Opportunities for Mobility in the South Baltic Region. Results from COHAB- A project in the INTERREG IV, A South Baltic Programme ) Academic regulations for The Bachelor of Science in Nursing Programme. Pursuant to the Ministerial Order on the Bachelor of Science in Nursing Programme. January , ) Introduction to Tuning. - org/tuningeu/images/stories/documents/general_brochure_final_version.pdf - Report Accessed August 31, ) Tuning Educational Structures in Europe Accessed August 31, ,6) Koskinen L, Kelly H & Bergknut E et. al. European Higher Health Care Education Curriculum: Development of a Cultural Framework. Journal of Transcultural Nursing. 2012, nr. 23, ) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Øget indsigt gennem globalt udsyn- flere studerende på studieophold I udlandet, styrkede international læringsmiljøer og bedre fremmedsprog kompetencer. Juni COHAB Project Partners Denmark: University College Zealand (Lead partner) & VUC Sweden: Linneaus University Lithuania: University of Klaipeda Germany: Rostock University + Virtus Poland: Gdansk Medical University 10

11 Uddannelsesnyt nr årgang 2013 Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende Sygehus Lillebælt Af Tina Holm Udviklingssygeplejerske. Hjertemedicinsk Afdeling Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Bodil Winther. Udviklingssygeplejerske, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt. KEYWORDS: Klinisk Sommerskole, sygeplejestuderende, karrieremuligheder, rekruttering til sygeplejen. Indledning Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende afvikles med stor succes. De studerende, der har deltaget, har oplevet specialsygepleje på tætteste hold i afsnit, de vanligvis ikke møder i deres grunduddannelsesforløb. Sammen med erfarne sygeplejersker og mentorer har de reflekteret over den sygepleje, patienten møder samt de karrieremuligheder, man har som sygeplejerske på SLB. Initiativet skal ses dels som et ekstra tilbud om at udvikle kliniske færdigheder, dels give SLB mulighed for at rekruttere nye sygeplejersker. Klinisk Sommerskole har siden starten i 2010 gennemgået en udvikling både i forhold til målsætning og indhold, hvilket skitseres i denne artikel. Der vil ligeledes blive redegjort for baggrund, indhold og resultater fra klinisk sommerskole på SLB. Vi håber, at artiklen kan virke som inspiration for andre kliniske uddannelsessteder/ sygehuse til at udbyde sommerskole. I artiklen omtales Klinisk Sommerskole og skolen som synonymer, ligesom betegnelserne afsnit, afdeling og speciale skal forstås som det samme. Baggrund og idé Den fjerde Kliniske Sommerskole på SLB blev afviklet på Kolding - og Vejle sygehuse i uge 34/ Den oprindelige idé til Sommerskolen opstod som en reaktion på en undersøgelse om rekruttering af sygeplejersker til de medicinske afdelinger på SLB iværksat af Oversygeplejerskerådet i Der var rekrutterings- og imageproblemer inden for den medicinske sygepleje, og i rapporten Fokus på den medicinske sygepleje peges der på forhold, der kunne være årsag til et stort personaleflow og generelle rekrutteringsproblemer samt mulige løsninger af problemet (1). En af idéerne var afholdelse af jobmesse for prægraduate sygeplejersker. Afvikling Abstract På Sygehus Lillebælt, Kolding- og Vejle Sygehuse har vi siden 2010 afviklet Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende i begyndelsen af tredje studie år. Formålet er at inspirere de studerende til fremtidige jobvalg og karrieremuligheder, at skabe positiv PR for sygeplejen samt at agere rekrutteringsplatform for sygeplejersker til Sygehus Lillebælt. Sommerskolen afvikles over 4 dage med en vekslen mellem teoretiske oplæg, studiebesøg, refleksionsgrupper og sociale arrangementer. Evalueringen viser tydeligt, at såvel studerende som deltagende afdelinger har været ovenud tilfredse med udbyttet af deres deltagelse. De studerende giver udtryk for at have oplevet Sommersolen som inspirerende og givende både fagligt og personligt. af Klinisk Sommerskole blev fremlagt som en form for jobmesse, en ide Oversygeplejerskerådet godkendte og sommerskolen var en realitet. I Psykiatrisk afdeling i Århus havde man gode erfaringer med afvikling af Sommerskole for sygeplejestuderende. Det havde skabt positiv PR og interesse for et fagområde, der ikke tidligere blev betragtet som spændende eller attraktivt. Evalueringsrapporten fra Århus viste også, at det havde positiv effekt på specialets image, og flere deltagere overvejede at søge arbejde inden for området efter deltagelse på sommerskolen (2). Planlægningen af den Klinisk Sommerskole på SLB har 11

12 fagligt selskab for undervisende sygeplejesker gennemgået forskellige faser. Fra at være et medicinsk tiltag har projektet udviklet sig til nu at inkludere alle kliniske specialer og afsnit. De deltagende afdelinger kunne med Sommerskolen få PR og måske positiv omtale, som kunne fremme rekruttering til afdelingen. Den første Sommerskole blev beskrevet og planlagt af en arbejdsgruppe bestående af tre praktik- og uddannelses ansvarlige sygeplejersker fra onkologisk-, intensiv- og hjertemedicinsk afdeling Vejle Sygehus og med støtte fra deres respektive oversygeplejersker (3). I 2010 blev den første Sommerskole for sygeplejestuderende på Vejle Sygehus iværksat som et pilot projekt. Det blev støttet og finansieret af direktionen på SLB samt de tre deltagende afdelinger. Via Intranettet (den lokale kommunikations og nyhedsportal på SLB) blev Sommerskolen præsenteret, og forventningerne til de involverede afdelinger skitseret. Informationsmaterialet blev desuden sendt via mails til alle over- og afdelingssygeplejersker på Vejle Sygehus. Opbakningen var helt utrolig. 17 forskellige afsnit/specialer på Vejle Sygehus deltog det første år, og flere er kommet til siden. På sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, blev der annonceret med den Kliniske Sommerskole, både ved mundtlige oplæg, på Fronter og via kontaktlærerne for de relevante hold. Formål med Klinisk Sommerskole Det overordnede formål med Klinisk Sommerskole er at inspirere de studerende i deres fremtidige valg af job og karrieremuligheder inden for sygeplejen på SLB. Endvidere at skabe positiv PR for sygeplejen i bred forstand og agere rekrutteringsplatform for sygeplejersker. Ud over at være et job og karriereinspirerende event for de studerende, er Klinisk Sommerskole et tiltag, som generelt har en positiv markedsføringsværdi for de involverede afdelinger og SLB som helhed. De deltagende afdelinger får mulighed for at vise deres speciale frem og gå i dialog med de studerende om deres særlige kompetencer og funktionsområde. Dette er særlig positivt for de afdelinger, der ikke er praktiksted i grunduddannelsesforløbet. Endelig er formålet med Klinisk Sommerskole at være et netværksskabende event for de studerende. Der skabes netværk på tværs af hold og uddannelsesniveau samt til erfarne sygeplejersker fra klinisk praksis. I refleksionsgrupper af 4-5 studerende og en sygeplejerske fra planlægningsgruppen såkaldte mentorgrupper, skabes der rum for dialog og refleksion over studiebesøgene, litteraturen, karrieremulighederne og de forskellige foredrag på Sommerskolen. De studerendes forudsætninger Målgruppen er studerende fra UCL Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og som har afviklet modul 8. De skal være så langt i deres uddannelsesforløb, at tanker omkring fremtidig ansættelse er relevant og aktuel. Endvidere fordrer indholdet i de oplæg, der gives på Sommerskolen, at de studerende besidder et kompetenceniveau, så de kan indgå i drøftelser og refleksioner på et relativt højt og kompliceret niveau. De studerende sender en motiveret skriftlig ansøgning om optagelse på Sommerskolen til arbejdsgruppen, som i fællesskab vurderer og udvælger deltagerne. Endnu har vi ikke afvist ansøgere til Klinisk Sommerskole. Rammer Heldigvis var vores erfaringer og evalueringer fra pilotprojektet Sommerskolen 2010, både på deltagersiden og fra de involverede afdelinger, så positive, at direktionen og Oversygeplejerskerådet på SLB støttede vores ansøgning om at få etableret Klinisk Sommerskole, som en fast årlig begivenhed på SLB nu både på Kolding og Vejle Sygehuse. Arbejdsgruppen er udvidet med to Praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker fra Kolding Sygehus og har nu det overordnede ansvar for at planlægge og afvikle Klinisk Sommerskole på SLB. Inklusionen af Kolding Sygehus i 2011 har været positivt for udviklingen af sommerskolen, idet mange nye afsnit/specialer bød ind, og vi kan nu byde 26 studerende velkommen. Vi har særlig ønsket afsnit, som er sparsomt eller slet ikke repræsenteret i de studerendes kliniske grunduddannelse på sygehuset, men alle specialer såvel sengeafsnit som ambulatorier er inddraget i Sommerskolen. Klinisk Sommerskole på SLB Kolding og Vejle Sygehuse, er en 4 dages workshopuge, hvor to dage foregår på Kolding Sygehus og to på Vejle Sygehus. Sommerskolen afvikles i den sidste uge af de studerendes studiefrie periode - lige før studiestart i september. Det er gratis at deltage. Der bliver ikke ydet vederlag eller dækket transportudgift, men der er fuld forplejning alle fire dage. To af dagene afsluttes med betalt fællesspisning på cafe/ restaurant. Skolen er organisatorisk lagt ind under SLB`s Uddannelsesråd og er nu et fast uddannelsestilbud på vores sygehuse i Kolding og Vejle. Udgifterne afholdes af direktionen og alle kliniske afdelinger. Vores PR strategi, både internt og eksternt, har været veltilrettelagt og fungeret godt. Alt tekstmateriale til Intranet, Fronter, plakater, flyers, kursusmapper osv. har arbejdsgruppen selv udviklet og tilrettet løbende. Vi har haft lokale medier, - P4, VAF og UCL`s, og egen kommunikationsafdeling til at dække Klinisk Sommerskole med videooptagelser, interviews og fotoreportage både ved pilotprojektet i 2010, og senere ved etablering af skolen som fast event på Kolding og Vejle Sygehuse i Både studiekoordinator og studieleder af Syge- 12

13 Uddannelsesnyt nr årgang 2013 plejerskeuddannelsen i Vejle har været til stor hjælp i forbindelse med formidling til de studerende om ansøgning til årets Kliniske Sommerskole. Den mund til mund reklame, vi høster, er uden tvivl en særlig vigtigt kilde til succes for Skolen. Efter Sommerskolen har de studerende via Facebook og Dropbox fået adgang til billeder og videooptagelser fra Skolen samt undervisningsmateriale i form af Power- Point præsentationer ect. De studerede får et kursusbevis for deres deltagelse i Klinisk Sommerskole. Her er anført, at skolen har et omfang svarende til 1,5 ETCS. Det er ikke meritgivende, men kan virke positivt på den studerendes CV. Indhold Indholdet på Sommerskolen er sammensat af faglige input, der er inspireret af de tematikker de studerende har haft i de forudgående moduler på studiet, dvs før modul 9 samt de temaer, der venter dem på modul 9, 10 og 11. Et af de helt overordnede temaer på Sommerskolen er karrieremuligheder som sygeplejerske ansat på SLB. Et andet centralt emne er præsentationen af SLB s Strategi for udvikling af Sygeplejen (SUS) (4). Oplægsholdere er oversygeplejerske Susanne Lauth, Onkologisk Afdeling og oversygeplejerske Helle Vibeke Andersen, Anæstesiologisk Afdeling begge fra SLB, samt et panel af sygeplejersker med vidt forskellige karriereforløb og historier. Her benytter de studerende flittigt lejligheden til at spørge om alt vedrørende jobmuligheder, uddannelsesforløb, mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsprojekter, jobfunktioner og specialer på SLB. På SLB er der særlig fokus på patientcentreret sygepleje og behandling, dvs. at der etableres et samarbejde med patienten og dennes pårørende i erkendelse af, at patienten er ekspert i egen tilværelse (4). Patientens perspektiv på sygdom og lidelse, samt erfaringer med sygeplejen, præsenteres de studerende for real life i mødet med en patient, som fortæller om egen oplevelse og erfaringer under indlæggelsen. At få lejlighed til at spørge om patientens perspektiv er en særdeles værdifuld og lærerig oplevelse for de studerende. Døden, medicinsk etik og den magtesløshed, man som patient og personale kan opleve i mødet med alvorlig sygdom og død, er også et tema på Sommerskolen. Et meget rost og berigende tema, der er en øjenåbner for mange studerende. Sommerskolen har haft besøg af tidligere formand for Etisk Råd Erling Tidemann, som i den grad fangede de studerendes interesse for den etik, et komplekst sundhedsvæsen fordrer. Overlæge Ole Hartling, ligeledes tidligere medlem af Etisk Råd, har nu overtaget rollen med at udfordre de studerende på deres viden og holdning i forhold til Medicinsk etik. Mød en død er en faglig og gribende begivenhed på Sommerskolen. Her beskriver kapelbetjenten på Vejle Sygehus, Daniel Kuntz, de opgaver han varetager i forhold til en afdød og deres pårørende. Vi følges med kapelbetjenten fra 6 timers stuen til bedemandens rustvogn, og ser undervejs de ofte skjulte faciliteter på området, fx fryserum, obduktionsstue og sygehuskapel. For nogle studerende er det første gang, at de ser en afdød, så det er nødvendigt, at give de studerende mulighed for at reflektere over det oplevede. Alle aspekter omkring arbejdet med de døde patienter beskrives og debatteres livligt, da døden er omgærdet af mystik for mange af de studerede. Sygehuspræst Preben Kok fra Vejle Sygehus afslutter temaet og viser, hvordan han samtaler med patienter og pårørende om døden, håb og magtesløshed. Forskning og epidemiologi omkring sygdom og aldring er endnu et tema på Sommerskolen. Med humor og vid leverer professor Dr. Med. Kaare Kristensen et sjovt og interessant foredrag med titlen: mænd godt helbred, høj dødelighed. De fund, forskningen viser, er både interessante og tankevækkende, så der opstår livlig dialog mellem foredragsholder og de studerende. Ugen indeholder foruden de forskellige faglige foredrag litteraturstudier, refleksionsgrupper med erfarne sygeplejersker/mentorer og sociale events i form af fællesspisning og gåture samt to studiepraktikbesøg. Studiepraktikbesøgene er tilrettelagt, så den enkelte studerende kommer i to forskellige specialer, som ikke er indeholdt i deres grunduddannelsesforløb. Studiebesøget planlægges lokalt af erfarne og engagerede sygeplejersker, som er rollemodeller for deres fag og speciale. Sygeplejerskerne/afdelingerne får således mulighed for at vise netop det særegne ved deres speciale, og den sygepleje der tilbydes. De går i dialog med de studerende om hvilke faglige -, personlige - og uddannelsesmæssige kompetencer de har, og hvori deres arbejdsopgaver består. De studerende får forud for studiebesøget udleveret en kursusmappe, som blandt andet indeholder litteraturlister udvalgt af den enkelte afdeling samt artiklen Livsmod fra Kræftens Bekæmpelse (5). Mappen indeholder desuden nogle undersøgelsesspørgsmål, som den studerende kan anvende under studiebesøget for at afdække de specialfunktioner og opgaver, sygeplejerskerne i besøgsafdelingen varetager. De studerendes oplevelser og indtryk, samt svar på spørgsmålene, 13

14 fagligt selskab for undervisende sygeplejesker drøftes efterfølgende i mentorgrupper med erfarne sygeplejersker. Herved udveksles og reflekteres erfaringer og viden mellem de studerende Evaluering Under pilotprojektet udviklede vi evalueringsspørgsmål, som de studerende skulle besvare før, under og efter skolens afvikling for at afdække, om Sommerskolens formål blev indfriet. Alle involverede afdelinger blev ligeledes inviteret til at evaluere Sommerskolen i pilotprojektet. Evalueringerne viser, at de studerende føler, at de har fået mere viden om konkrete karrieremuligheder og er inspireret til at søge job på SLB. Evalueringen viser også, at Sommerskolen har givet god PR for SLB, idet skolen har været omtalt positivt i flere medier. Om Sommerskolen helt konkret har givet flere ansøgninger til ledige stillinger i SLB er ikke for nuværende undersøgt (6). Med hjælp fra kvalitetsafdelingen har vi udviklet et elektronisk evalueringsskema, som indeholder spørgsmål relateret til både det konkrete indhold, og til det overordnede formål med skolen. Svarprocenten blandt studerende har været på 100% hvert år, hvilket formentlig kan forklares ved, at de studerende får deres kursusbevis efter aflevering af evalueringen. Evalueringerne afleveres elektronisk i SurveyXact, hvilket giver os let og overskuelige grafer over besvarelserne og de medfølgende kommentarer til alle spørgsmål. Der har været stor og overvældende positiv feedback fra de studerende på alle skolerne. Enkelte programpunkter har været ledsaget af uddybende kritik, som har givet anledning til justeringer og korrektioner året efter. Programmet er stort set identisk med indholdet i pilotprojektet i 2010, da evalueringerne har vist, at programmet er sammensat så varieret, spændende, tankevækkende, lærerigt, med humor og sociale events, at alle studerende siden 2010 vil anbefale det til andre og gerne selv ansøger igen (vi har faktisk haft to gengangere blandt vores ansøgere). Alt i alt må man sige, at Sommerskolen har været en stor succes (6,7 og 8). Opsamling på projektet og sommerskolens videre skæbne Som arbejdsgiver er man på SLB særlig interesseret i at hverve kommende sygeplejersker blandt de mest engagerede og motiverede studerende. Vores oplevelse er, at deltagerne på Klinisk Sommerskole er særligt engagerede og aktive studerende, som gerne vil udvide deres faglige/personlige horisont, selv om det foregår som et ekstra tilbud til deres uddannelse. Klinisk Sommerskole understøtter desuden Strategi for udvikling af sygeplejen på SLB (4), hvor der blandt andet er fokus på at være innovative og nytænkende i forhold til rekruttering. Vi kan med Sommerskolen medvirke til at styrke, fastholde og udvikle et allerede godt omdømme som arbejdsplads for sygeplejersker på SLB. Klinisk Sommerskole afvikles nu for ca studerende, som et fast årligt Uddannelsestilbud på SLB Vejle og Kolding Sygehuse. Uden opbakning fra Direktionen og det samlede Oversygeplejerskeråd på SLB var dette ikke muligt. Dem skylder vi en stor tak. Ambitionen kunne være at få en mere officiel undervisningsministeriel godkendelse af skolen, så de 1,5 ETCS point bliver meritgivende. Litteraturhenvisninger 1 Karen Huld, Udviklingssygeplejerske. Referat fra Oversygeplejerskerådsmøde Rapport fokus på den medicinske sygepleje. 9. januar 2009; Evalueringsrapport fra Psykiatrisk afdeling Risskov. Sommerskole for sygeplejestuderende. 2009; Tina Grundahl Holm. Projektbeskrivelse Sommerskole for sygeplejestuderende. Vejle Sygehus; 2010; Sygeplejefaglige Råd. Strategi for Udvikling af Sygeplejen Sygehus Lillebælt; Hans Svarre med fl. Livsmod: Et undervisningsmateriale om samtaler med kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse.1999; Tina Grundahl Holm. Evalueringsrapport; pilotprojekt Sommerskole for sygeplejestuderende. Vejle Sygehus; 2010; Tina Grundahl Holm. Evalueringsrapport; Klinisk Sommerskole 2011; Tina Grundahl Holm. Evalueringsrapport; Kliniks Sommerskole 2012; Tina Grundahl Holm. Evalueringsrapport; Klinisk Sommerskole 2013; 2-12 Detaljeret program fra Klinisk Sommerskole 2013 kan rekvireres hos: Tina Grundahl Holm pr mail: Tina.grundahl.Holm@rsyd.dk 14

15 Uddannelsesnyt nr årgang 2013 Sund Sommerskole på Campus Aarhus Nord, VIA University College 2013 Health Technologies and Health Pedagogics Af Kirsten Haugaard Christensen, Msc(Nurs). Lektor, international koordinator. Projektleder Sommerskole VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted, khc@viauc.dk Lilli Dam, MPH (Nurs). Lektor. VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. ldam@ viauc.dk Alice Gjellerod, Master i læreprocesser. Lektor, international koordinator. VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. ag@viauc.dk Anne-Lise Voss, Master i arbejdsmarkeds- og personaleforhold. Studiekoordinator, international koordinator. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro. alv@viauc.dk KEYWORDS: Summer School; health education; technology; empowerment I august måned 2013 afholdt Sundhedsfaglig Højskole, Via University College for anden gang en engelsksproget, international sundhedsprofessionel sommerskole. Emnet var Health Technologies and Health pedagogics. Sundhedsteknologi omfatter såvel digitalisering af sund hedsvæsenet som alle former for velfærdsteknologi og vurderes som en forudsætning for bevarelse og udvikling af velfærdssamfundet. Patientuddannelse og patientempowerment er nøgleordene for den sundhedspædagogiske indsats til borgere/patienter, der skal gøre flere selvhjulpne og uafhængige af offentlig hjælp (1). Der forskes i sundhedsteknologi på flere af landets universiteter, og virksomheder udvikler og afprøver teknologi i sundhedsvæsenet. Med sommerskolens emne ville vi facilitere en refleksion og en re-definition hos de studerende over deres egen rolle som professionelle i en tid, hvor teknologi bliver hverdag i samarbejdet med patienter og borgere. Sommerskolen er åben for alle studerende internationale og danske - som studerer sundhedsfag eller er studerende og kan have interesse i emnet. Organisering og deltagelse Projektgruppen bestod af 4 personer fra det sygeplejefaglige og det terapeutiske felt i VIA s Sundhedsfaglige Højskole. Planlægningen foregik ved personligt fremmøde og i vid udstrækning ved benyttelse af videokonference, og arbejdet blev organiseret med en høj grad af uddelegering. Projektgruppen forestod en del af undervisningen, og projektleder var den samlende leder på sommerskolen. Begge dele medvirkede til en god sammenhæng i forløbet. Projektgruppens kontakt til de studerende forud for sommerskolen foregik på en Abstract VIA s International Health Summer school 2013 focused on Health Technology and Health Pedagogics. 41 Interprofessional health students from 10 different countries participated and contributed to a differentiated cultural approach to health technology and health. The students visited Aarhus Municipality care hotel Vikærgården studying how the use of health technology can empower patients lives. Also the students were challenged with theories about Health Pedagogics and ethics in order to take positions to health technology. Especially the students highlighted the possibility to discuss the future of their profession and to benefit from the cultural diversity in the summer school. lukket face-book gruppe, hvor gruppen løbende lagde oplysninger ud om praktiske forhold, tutorer, sociale aktiviteter, indhold og pensum for sommerskolen. Der deltog 41 studerende fra flere sundhedsprofessionelle uddannelser. Den største gruppe på sommerskolen var kinesere (41 %). Gruppen fra Europa var 52 % (Danmark, Tyskland, Polen, Belgien, UK, Holland, Norge og Spanien). Der deltog få studerende fra Australien og Brasilien. De fleste studerede forskellige sundhedsfag. 15

16 fagligt selskab for undervisende sygeplejesker Få studerende kom fra det pædagogiske felt og havde interesse i emnet, fordi de uddannede sig til at arbejde med mennesker med forskellige handicaps, hvor der implementeres meget teknologi. Deltagerne fordelte sig over alle studieår. Det var således både kulturelt og uddannelsesmæssigt en spændende og udfordrende gruppe studerende at arbejde med, og for de studerende gav det mulighed for givende drøftelser af sundhedspædagogiske og teknologiske anvendelser i de forskellige lande. Tutorernes funktion og opgaver At opholde sig i et andet land og her møde studerende fra andre lande er både en uddannelses- og en dannelsesrejse. Derfor havde vi rekrutteret en tutorgruppe af studerende, som dels tilbød en-til-en kontakt ved ankomst og dels i fællesskab havde ansvar for tilrettelæggelse af et varieret socialt og kulturelt program. Modsat sidste år, hvor vi som projektgruppe var engageret i disse arrangementer, gav vi denne gang tutorgruppen ansvaret for både at tilrettelægge og siden at gennemføre arrangementerne. Det blev til deltagelse i DHL løb i Mindeparken i Aarhus, en tur i Risskov med bål og marshmallows, en tur i byen fredag aften og besøg på kunstmuseet Aros, for blot at nævne nogle af de mange tilbud. De studerende kunne tilmelde sig aktiviteterne alt efter interesse, og deltagelsen var generelt stor. Til nogle af arrangementerne var der delvis selvbetaling. Efterfølgende har tutorgruppen evalueret, at der i programmet manglede tid til, at de studerende kunne kontakte tutorerne i et Tutors corner, således at de rigtig mange praktiske spørgsmål kunne løses inden aftenens program. En del af den fælles kontaktflade var som tidligere nævnt på en lukket face-book gruppe. Da vi havde en del kinesiske deltagere, er denne kontaktform ikke optimal. Omvendt har den nogle kvaliteter, som ikke rigtig findes andre steder og som gjorde det muligt for de fleste studerende meget enkelt både inden, under og efter opholdet at være i kontakt med hinanden. Deltagelse i DHL stafetten var et af de sociale arrangementer. 16 Temaer i undervisningen Fra evalueringen fra 2012 vidste vi, at de studerende gerne ville arbejde med det interprofessionelle element, og netop interprofessionelt samarbejde ses af WHO som et af de mest lovende tiltag i forhold til at fremme sundhed i befolkninger (2). I samarbejde med ledelsen i Sundhedsfaglig Højskole er sundhedspædagogik udvalgt til at være omdrejningspunktet for sommerskolerne ud fra en opfattelse af, at den fælles tilgang i det sundhedspædagogiske forener de forskellige professioners tilgang. I 2012 var emnet sundhedspædagogik i relation til lidelser i den vestlige verden og i den tredje verden. Omdrejningspunktet for sommerskolen 2013 blev sundhedsteknologi i et etisk og sundhedspædagogisk perspektiv, forstået som fokus på empowerment; hvordan kan sundhedsteknologi give borgeren en følelse af at have styring over eget liv på trods af eller i anvendelsen af sundhedsteknologi? Sundheds- og velfærdsteknologi - anvendelse i en sundhedspædagogisk indsats Skal teorien komme først eller skal praksis? Det er et emne, som studeres ivrigt af flere professioner, og 2 uger er trods alt et relativt kort forløb, og hvad skulle komme først og hvorfor. Vi ville gerne have, at de studerende tidligt i forløbet skulle stifte bekendtskab med praksis og valgte at klæde de studerende på ganske kort med et par dage med oplæg om WHO s sundhedsbegreb, diversiteten i sundhedsteknologiske løsninger samt en kulturel vinkel på udviklingen i sundhed og sygdomme. Målet med den sundhedspædagogiske indsats er som sagt at øge empowerment hos patienter og borgere, så de formår at have en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Værdien af sundhedsteknologi samt generelle sundhedspædagogiske indsatser blev diskuteret. Sundhedspædagogisk blev der undervist i teorier om kritisk tænkning samt i teoretiske analyser af borgeres adfærd i relation til forskellige sundhedsmæssige problemstillinger i forskellige lande. Informationer til patienter om sundhed sikrer jo ikke nødvendigvis handlinger, der øger deres sundhed. Udfordringen er derfor at identificere og inddrage de øvrige faktorer, der influerer på borgeres sundhedsadfærd (3 7). Det er altid en udfordring at skulle arrangere besøg i det praktiske felt, og særligt når det også er et krav, at der kan kommunikeres på engelsk. I tiden hvor vi planlagde sommerskolen, holdt Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården et Åbent hus arrangement. Vikærgården er Århus Kommunes tilbud om midlertidig døgnrehabilitering. Stedet udvikler og afprøver forskellige teknologiske og velfærdteknologiske løsninger. Organisationen har fokus på national og international forskningsviden og

17 Uddannelsesnyt nr årgang 2013 samarbejder blandt andet med Aleksandra Instituttet, der er ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond og bedriver anvendelsesorienteret it-forskning og udvikling samt sælger it-ydelser og produkter til dansk erhvervsliv. Vikærgården samarbejder desuden med virksomheden Teknologi i Praksis, der ligeledes forsker i udvikling og implementering af teknologi. Et par stykker fra projektgruppen deltog dels i Åbent Hus dagen og dels på et par seminarer tilrettelagt af Aleksandra Instituttet, og vi blev hurtigt i projektgruppen overbevist om at undersøge muligheden for samarbejde omkring programmet. Det blev til 2 hele dage med fokus på praksis og sundheds- og velfærdsteknologi. Den første hele dag på Vikærgården, hvor de studerende i grupper blev præsenteret for mange former for teknologiske løsninger til både fysisk og mental træning, til hjælp i hverdagen til f.eks. toiletbesøg og til at spise. Med i programmet var refleksioner over, hvordan det mon er at være bruger, og hvordan det mon er at være den professionelle. De forskellige teknologier relaterede på forskellig vis til flere professionsfaglige grupper, og de studerende fik alle mulighed for at reflektere i forhold til deres egen uddannelse. De fik også lejlighed til at møde en bruger, som selv fortalte om, hvordan han havde oplevet teknolo gien som det tiltag, der gav ham styring i eget liv. Som en konkret udløber af samarbejdet med Aleksandra Instituttet kom der en antropolog derfra og holdt oplæg om sin forskning i pervasive health, som defineres som det at sundhedsopgaver bliver uafhængige af tid og sted. Oplægsholderen var bl.a. inde på den faglige udfordring i at kreere virtuel sundhed og samtidig optimere kvaliteten, øge effektiviteten og skabe selvstændighed hos borgeren. Ligeledes medvirkede Teknologi i Praksis med oplæg om brugen af app i kognitiv træning. Dagen efter fik de studerende et oplæg af en socialog sundhedsassistent, der anvendte flere sundhedsteknologiske løsninger i sit arbejde. Hun bidrog med en praktisk og reflekteret tilgang til sundhedsteknologi set særligt i relation til ældre, personale og pårørende. Samme dag mødte de studerende en ergoterapeut, som anvendte Ipad i behandling og opfølgning af unge mennesker med skizofreni boende i yderområder med langt til nærmeste behandlingssted. Dette gav de studerende overvejelser over borgerens mulighed for at kunne opretholde en normal hverdag med f.eks. arbejde og alligevel have mulighede for at drøfte sine sygdomsmæssige problemer og udfordringer via teknologi sidst på dagen. Disse dage kom til at supplere hinanden fint for de studerende og blev ved evalueringen vurderet af de studerende til det mest givende og spændende på sommerskolen. Det sidste oplæg før weekenden blev undervisning i forvandlingsprocesser og motiverende interview, med det formål at forstå at forandring er en proces, hvor den sund hedsprofessionelle kan være støttende for borgeren. Dette ville samtidig sætte retningen for den kommende uge, hvor de studerende skulle udforme og formidle et mini-projekt i grupperne (8-9). Den anden uge startede ud med 2 forskellige oplæg, hvor de studerende skiftede midt på dagen. Det første oplæg havde fokus på kronisk smerte og teknologi. Det andet oplæg havde fokus på, hvordan kultur og socialt miljø har indflydelse på forandringer. Desuden undervistes de studerende i EU model for sundhedsteknologisk vurdering, (HTA) Health Technology Assessment, med det formål at bruge denne model som et analyseredskab (10). Interprofessionelt samarbejde og refleksioner i grupper Den sidste dag i den første uge havde de studerende i grupper resumeret, tematiseret og perspektiveret deres erfaringer, viden og oplevelser. Til dette havde vi på forhånd lavet grupper for at tilgodese en fordeling på nationalitet og profession. Det skulle være de samme grupper, som de studerende i den sidste uge skulle fortsætte med at arbejde i med udarbejdelse af oplæg om en sundhedspædagogisk vinkel på sundhedsteknologi. Det viste sig at være et godt stykke forarbejde med dannelsen af grupper. I disse første dage havde vi desuden gjort os den erfaring, at de studerende stort set alle deltog hver dag. Det har vi ikke prøvet før, men det fortsatte i de 2 uger. De studerende havde udbytte af og satte pris på arbejdet i grupperne. Det præciserer de i evalueringen vedrørende elementer, der med fordel kunne ændres. De efterspørger konkret større mulighed for at inddrage kulturelle aspekter og foreslår dertil mere involvering og arbejde i grupper, hvor det direkte møde kunne udspille sig. Studerendes valg og vurdering af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger Nu skulle de studerende være klædt på til i grupper at arbejde med en patient, en situation eller et emne i relation til det sundhedspædagogiske og det sundhedsteknologiske. De arbejdede med dette ca. 1½ dag og skulle efterfølgende præsentere et oplæg for de andre studerende. De var fri til at præsentere som power point, som case spil eller lignende. Der var mulighed for vejledning og sparring fra 2 af projektgruppens medlemmer. 17

18 fagligt selskab for undervisende sygeplejesker De studerende skulle præsentere 10 min og lægge op til diskussion i 10 minutter. De studerende oploadede deres præsentationer eller hovedoverskrifter til den fælles face-book side, således at alle studerende kunne forberede sig til præsentationsdagen. Oplæggene blev sendt på mail til de studerende, der ikke kunne komme på face-book. Der blev dannet opponentgrupper, således at de studerende på skift kunne udfordres i at stille uddybende spørgsmål og give respons til gruppernes arbejde. De studerende tog mange spændende vinkler på emnet. Et var empowerment. Et par grupper fokuserede mest på borgeren; hvordan borgeren kunne opleve teknologien som noget, der gav øget selvstændighed og mulighed for og følelse af kontrol over eget liv. En af grupperne havde særligt en etisk vinkel på ved at opstille pro og contra bokse ved gennemgang af konkrete sundhedsteknologiske hjælpemidler, som en eating-arm. Andre tog staff empowerment som hovedtema i deres oplæg i en erkendelse af, at dette var og er et nyt område for meget sundhedspersonale. En anden gruppe tog udgangspunkt i ældre og belyste, hvordan andelen af ældre i alle dele af verden øges, og at dette ganske enkelt må efterspørge teknologi. Helt konkret tog de udgangspunkt i de lande, som deres gruppe repræsenterede. En gruppe inddrog kultur ved at bruge de danske KRAM faktorer og sammenligne dem til Traditional Chinese Medicine. Andre igen fokuserede på at inddrage forskellige stakeholders i problematikken. De studerende anvendte HTA som analyseredskab og inddrog flere af de på kurset fremlagte teorier og metoder. De var kreative i deres fremlæggelse med cases, rollespil, små videoer, og det var en afslappet og god stemning sammen med et godt fagligt niveau. Samlet set gav oplæggene indtryk af studerende, som havde tilegnet sig en kritisk og nuanceret tilgang til emnet (boks 1). En af grupperne konkluderede: At teknologi ikke kan erstatte mennesker; at teknologi skal give livskvalitet; at vi alle har brug for mere viden om sundhedsteknologi som vilkår i sundhedsvæsenet. Den sidste dag indeholdt et oplæg om demente og særligt reminiscens af en forsker fra VIA s center for Omsorg, Liv og Aldring. Reminiscence betyder erindring og er i arbejdet med demente et udtryk for at bruge erindring som metode til at styrke den dementes identitet og give livskvalitet. De studerende fik således lov at opleve premiere på en film for demente produceret i samarbejde mellem VIA, Retrospect film og Socialstyrelsen. Film der i øjeblikket er til brug for alle plejehjem rundt om i landet, og hvor der efterfølgende skal forskes i brugen og virkningen for demente. Det blev en fin afslutning med en smuk film og en fornemmelse af at forskning og teknologi kan være med til at give livskvalitet. 18 Afslutning og evaluering Denne sidste dag havde vi officielt afslutning, hvor de studerende fik overrakt et bevis på deltagelse i kurset, som var vurderet til 3 ects point. Ved den efterfølgende fælles frokost rejste et par studerende sig spontant og udtrykte begejstring for at have deltaget og foreslog, at så mange som muligt mødtes senere den weekend. 28 % af de studerende fortsætter i udvekslingsstudier i VIA, og de fik set hinanden og evt. lavet aftaler om at mødes senere under deres studier her. De studerende fik denne sidste dag tilsendt et online evalueringsskema, der som bekendt er sidste etape i en undervisning. 95 % af de deltagende svarede og gav sig også tid til uddybende kommentarer. 90 % ville anbefale andre at deltage i VIA s Health Summerschool. En meget stor procentdel mener, at de både uddannelsesmæssigt og i deres senere praksis kan profitere af denne sommerskoles tema. Øvrige resultater fra evalueringen er inddraget i artiklen. Vi tror Health Summerschool er kommet for at blive en årrække og vil også blive udbudt næste år. At 28 % i en årrække forbliver på udvekslingsstudier i VIA fortæller, at en stor del af de studerende rekrutteres på de samarbejdsinstitutioner, VIA har rundt omkring i verden. Det giver samtidig uddannelserne mulighed for at bruge sommerskolens undervisningstilbud på forskellig måde, f.eks. som en del af den krævede mobilitetslængde ved Erasmus studier, eller som en introduktion til VIA, Danmark, andre danske og internationale studerende. Alle elementer, som er kendte faktorer for, at internationale studerende finder det spændende og interessant at studere i et andet land og som indirekte har indflydelse på deres samlede erfaring af studieopholdet. Boks 1 Does the use of solutions based on health technology provide citizens with a greater sense of safety, security and mobility? Does the use of solutions based on health technology lead to the empowerment of citizens? Will the use of welfare and health technology lead to distance in encounters between healthcare professionals and users? Will health technology result in a redefinition of what it means to be a healthcare professional?

19 Uddannelsesnyt nr årgang 2013 Referenceliste 1 Regeringen / KL / Danske Regioner. Digital Velfærd - en lettere hverdag. Fællesoffentlig Strategi for Digital Velfærd Regeringen / KL / Danske Regioner, nyheder/2013/september/nu+bliver+digital+velf %C3%A6rd+hverdag hentet WHO. Framework for Action on interprofessional Education & Collaborative Practice. Health Professions Net-works.Nursing & Midwifery. Human Resources for Health. WHO who.int/hq/2010/who_hrh_hpn_10.3_eng.pdf hentet Jensen, Bj. Bruun. A case of two paradigms within health education. 0xford University Press; Petrakaki D; Cornford T; Klecum E. Sociotechnical Changing in healthcare. Socio-Technical Approaches. Nøhr C; Aarts J. Editor. IOS Press pp Stevens,G; Mascarenhasa,M; Colin Mathers,C. Global health risks: progress and challenges. Bull World Health Organ 2009;87:646 int/bulletin/volumes/87/9/ pdf hentet Simovska, V: The changing meanings of participation in school-based health education and health promotion: the participants voices,health Education Research. Theory and practice. 0xford University Press Vol 22 no 6, p oxfordjournals.org/content/22/6/864.short hentet hentet Rollnick, S.; Miller, WR: What is motivational interwieving? In Behavioural and Cognitive Psychotherapy, (1995): 23(4) Glanz K; Lewis MF; Rimer BK. Health Behavior and Health Education. Theory, Research and Practice. Jossey_Bass Inc. 2. Ed files/h1.pdf hentet Health Technology Assessment Handbook. Danish Centre for Health Technology Assessment, National Board of Health pp & Handbook_net_final.pdf hentet

20 20 fagligt selskab for undervisende sygeplejesker