POLITIK & ADMINISTRATION

Transkript

1 Aktivitetskatalog Foråret 2009 SAMFUNDSFAG POLITIK & ADMINISTRATION

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet semester: Kursusplan Introduktion til 4. semester Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser Blok I Politisk teori Blok II Politisk teori og EU Blok III - Politisk sociologi og kommunikation Modul 5: Metode 3 - kvalitative metoder Litteratursøgningskursus semester: Kursusplan Modul 10A - Forvaltningsret Modul 10B - Offentlig budgetlægning og økonomistyring semester: - Seminar 7: Organisation og forvaltning Seminar 8: Policyanalyse Seminar 9: Politisk kommunikation Seminar 10: Evaluering...70 Ret til ændringer forbeholdes!

4

5 Studienævnet VELKOMMEN TIL FORÅRSSEMESTERET 2009 Meddelelser fra studienævnet SEKRETÆRER TILKNYTTET UDDANNELSEN Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, samt BA- og kandidatuddannelsen i Samfundsfag: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr neve@epa.aau.dk Kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Elise Vinther, Fibigerstræde 1, rum 17. Telefonnr vinther@epa.aau.dk Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag, praktik på Politik & Administration, samt faglig supplering i samfundsfag: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr annskov@epa.aau.dk Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 59. Telefonnr bentek@epa.aau.dk Studieleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94, Telefonnr lenedals@epa.aau.dk Træffetid: Tirsdag kl & onsdag kl Decentral studievejledning: Studievejledningen for Politik & Administration og Samfundsfag, Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr admsamf-studvejl@samf.aau.dk Studievejledere: Mona Buss Andersen Træffetid: Tirsdag, kl Anne Nygaard Just Træffetid: Torsdag, kl

6 Studienævnet INTERNETADRESSER Du finder uddannelsens hjemmeside/intranet på adressen: Studievejledningens hjemmeside: DE SEMESTERANSVARLIGE LÆRERE/KOORDINATORER BA-4. semester: Anja Viegh Jørgensen BA-6. semester: Annette Kanstrup-Jensen OB: Pol. & Adm.: Lene Dalsgaard OB: Samfundsfag - specialer: Birte Siim/Maja Sønderby Neve VEJLEDERFORDELING Vejlederfordelingen på de forskellige semestre foregår på forskellige tidspunkter, se på semesterets hjemmeside. VEJLEDNINGSNORMER Indv. studerende 2 pers. grupper 3-4 pers. grupper 5-6 pers. grupper 3. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 5. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 7. semester (projekter) 7. semester (seminaropgaver) 8. semester (projekter) 8. semester (seminaropgaver) 9. semester (projekter) 9. semester (seminaropgaver) Praktik 10 ECTS Praktik 20 ECTS Praktik 30 ECTS 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 5 timer 10 timer 15 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer _ 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer Specialer - (Politik & 25 timer 40 timer 50 timer - Administration og Samfundsfag) Den tid, der kan anvendes til vejledning, er mindre end ovennævnte tal, da der skal fratrækkes timer til ekstern evaluering. Vær opmærksom på, at de tildelte vejledningstimer SKAL afholdes indenfor det semester vejledningen er tildelt. Der kan således ikke opspares vejledningstimer til et senere semester. STUDENTERREJSEBEVILLING Der kan søges om rejsebevilling/tilskud til rejser i forbindelse med projektarbejdet. Studienævnet bevilger kun penge til billigste rejse. Der bevilges ikke penge til ophold, seminarer m.v. Ansøgningen skal indeholde

7 Studienævnet en kort beskrivelse af rejseformål og rejseomkostninger. Ansøgningen skal godkendes af vejleder i form af en kort anbefaling af rejsen på selve ansøgningen. Du finder ansøgningsskemaet på studienævnets hjemmeside på denne adresse: Ansøgningen skal være påført navn, gruppenr., semester og uddannelse (gruppenr. er ikke nok!) Efter ansøgningsfristens udløb vil den blive behandlet af studieleder Lene Dalsgaard og næstformanden i studienævnet. Ansøgningen sendes til studienævnet v/ann Skov Elten, Fib. 3. Frist for aflevering af rejseansøgningen er onsdag den 15. april. Se gældende regler på: Specialestuderende med udenlandske studieophold mellem 2-4 uger kan også søge støtte fra Internationalt Udvalg, se kriterierne for støtte hos din studiesekretær eller på Internationalt kontor - se GÆSTEFORELÆSNINGER Forslag om gæsteforelæsninger indsamles og sendes af den semesteransvarlige lærer til studienævnet senest den 2. marts. TILMELDING TIL KANDIDATUDDANNELSERNE Tilmeldingsfristen på samf. er den 20. april Sekretærerne sørger for udmelding til jer, når datoen nærmer sig. Skemaerne finder du på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: TILMELDING TIL GYMNASIETILVALGSFAG FOR SAMFUNDSFAGS- STUDERENDE I løbet af 4. semester skal de studerende, som læser samfundsfag tilmelde sig et gymnasietilvalgsfag. Tilmeldingsfristen er den 20. april Sekretærerne sørger for udmelding til jer, når datoen nærmer sig. Skemaerne finder du på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: SEMINARTILMELDING PÅ POLITIK & ADMINISTRATION Studerende på 6. semester, som skal læse Politik & Administration skal være opmærksomme på, at de medio maj skal vælge seminarer på kandidatuddannelsen i Politik & Administration. Så snart studienævnet har besluttet, hvilke seminarer der udbydes vil der foreligge 5

8 Studienævnet tilmeldingsskemaer. Se: OPLYSNINGER VEDR. EKSAMEN Eksamenstil-/afmelding, samt undervisningstilmelding I skal til- og afmelde jer via STADS selvbetjeningssystem på adressen: Frist for undervisningstilmelding finder du her: Frist for eksamenstilmelding finder du her: Frist for afmelding til eksamen finder du her: Vær opmærksom på, at tilmelding til omprøver og sygeeksamen foregår på blanket, som udleveres ved studiesekretæren. Bemærk, at rettidig afmelding af eksamen er 3 hverdage inden kl før opgave-/projektaflevering eller før planlagt eksamen. Gruppeprøver er afskaffet I henhold til den nye eksamensbekendtgørelse afholdes der ikke gruppeprøver efter den 1. september ANSØGNING OM PRAKTIKOPHOLD/STUDIEOPHOLD I UDLANDET For studerende, der skal i praktik/på studieophold i efteråret 2009 skal ansøgningen afleveres til studienævnet senest den 31. maj. Ansøgningsskema m.m. finder du her: rblanketter/ RETNINGSLINIER FOR KLAGER OVER EKSAMEN Se: RETNINGSLINIER FOR PROJEKTGRUPPERS EKSTERNE KONTAKTER er/ 6

9 Studienævnet STUDIENÆVNETS MEDLEMMER PR Lene Dalsgaard - studieleder Jørgen Stamhus Bente Bjørnholt Christian Albrekt Larsen Studerende: Martin Petersen Ida Klockmann Christina Würts Johan B. Bavnshøj Mona Buss Andersen og Anne Nygaard Just, decentrale studievejledere (observatører). RETNINGSLINIER FOR RESERVATION AF GRUPPERUM I FIB. 3 Da der desværre ikke er mulighed for at få sit eget grupperum er der opsat en bookingtavle overfor rum 72/74 i Fib. 3, hvor I har mulighed for at reservere et grupperum. Studienævnet har besluttet at følgende retningslinier for reservation er gældende: 1) Sekretærerne reserverer på forhånd grupperum til diverse øvelser til kurserne. 2) I kan reservere 14 dage frem og max. for 2 hele eller 3 halve dage om ugen. Booking-tidsrum: og (Ved fremmøde senere end ½ time efter den tid rummet er booket fra, mistes råderetten). 3) Efter brug af grupperum, dvs. samme dag, skal I huske af fjerne brikken. Brikken sættes på plads på bookingtavlen. 4) Der vil være en PC'er til rådighed i hvert grupperum. 5) Man må ikke låse døren til grupperummet. Der er mulighed for at låne nøgler til garderobeboksene i rum 38 (ved kopimaskinen), hvis man har brug for at opbevare bøger m.m. Nøglen kan ved semesterstart lånes hos Bente Korsgaard, rum 59. Ved semesterafslutning SKAL boksene tømmes og nøglerne afleveres til Bente Korsgaard. Med ovennævnte deleordning af grupperum er det meget vigtigt, at alle husker at rydde op efter sig, samt lukke døre og vinduer inden rummet forlades. Det skal desuden indskærpes, at der er RYGNING FORBUDT i AAU s bygninger. 7

10 Studienævnet S.T.A.S.I. DEN STUDENTERSOCIALE FORENING PÅ UDDANNELSEN S.T.A.S.I. s hjemmeside finder du på: Med venlig hilsen p.s.v. Ann Skov Elten 8

11 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester Kursusplan: Uge 3 Torsdag den 15. januar Undervisningstilmelding via STADS Uge 5 Lørdag den 31. januar Sidste tilmeldingsfrist for undervisningstilmelding via STADS Uge 6 Mandag den 2. februar Kl Introduktion Aud. A Mandag den 2. februar Kl Brush-up forelæsning Aud. A Onsdag den 4. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 1 Aud. A Onsdag den 4. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 2 Aud. A Fredag den 6. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 3 Aud. A Uge 7 Mandag den 9. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 4 Aud. A Tirsdag den 10. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 5 Aud. A Tirsdag den 10. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 6 Aud. A flyttes til den torsdag den 12. febr. kl i Aud. A Onsdag den 11. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 7 Aud. A Fredag den 13. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 8 Aud. A Uge 8 Tirsdag den 17. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 9 Aud. A Tirsdag den 17. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 10 Aud. A Torsdag den 19. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 11 Aud. A Fredag den 20. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 1 Aud. A Fredag den 20. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 2 Aud. A Uge 9 Mandag den 23. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 3 Aud. A Tirsdag den 24. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 4 Aud. A Tirsdag den 24. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 5 Aud. A Torsdag den 26. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 6 Aud. A Torsdag den 26. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 7 Aud. A Fredag den 27. februar Kl Modul 6: Blok III lek. 1 Aud. A Søndag den 1. marts Eksamenstilmelding via STADS Uge 10 Mandag den 2. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 2 Aud. A Tirsdag den 3. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 3 Aud. A Onsdag den 4. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 4 Aud. A Torsdag den 5. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 5 Aud. A Torsdag den 5. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 Fredag den 6. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 (gruppedannelsesprocessen afsluttes mandag den 9. marts) Uge 11 Mandag den 9. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 Mandag den 9. marts Kl Aflevering af gruppeskema til Maja Neve Fib. 3/90 9

12 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester Tirsdag den 10. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 1 Tirsdag den 10. marts Kl Informationsmøde vedr. Samfundsfag Onsdag den 11. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 2 Torsdag den 12. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 3 Fredag den 13. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 4 Fredag den 13. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode - lek. 5 Søndag den 15. marts Sidste frist for eksamenstilmelding via STADS Aud. A Fib.3/35 Aud. A Aud. A Aud. A Aud. A Uge 12 Tirsdag den 17. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 6 Aud. A Tirsdag den 17. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 7 Aud. A Onsdag den 18. marts Kl Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Onsdag den 18. marts Kl Spørgetime eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Aud. A Uge 13 Onsdag den 25. marts Kl Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Uge 14 Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Uge 15 Mandag den 6. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Tirsdag den 7. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Uge 16 Onsdag den 15. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Torsdag den 16. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Uge 17 Mandag den 20. april Sidste frist for tilmelding til valgfag for samfundsfagsstuderende Uge 21 Tirsdag den 19. maj Kl Modul 6: 4. semesters projekt Trykning af projekt hos Uni.Print Uge 23 Onsdag den 3. juni Kl Modul 6: 4. semesters projekt Aflevering af projekt til Maja Neve, Fib. 3/90 Uge 25, 26 og 27 Mandag den 15. juni tirsdag den 30. juni 10 Modul 6: 4. semesters projekt Eksamen

13 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester 4. Semester har karakter af et Politik-semester, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3 kursusblokke i: Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation I tilknytning til kursusrækken behandles centrale knudepunkter i det politisk institutionelle systems opbygning og udvikling i Danmark (jf. studieordning). Der er her tale om en lille genopfrisker af mere eller mindre kendt stof i form af en kombination af selvlæsning og en indledende brush-up -forelæsning (med spørgsmål til forberedelse og fælles diskussion) om: Den konstitutionelle parlamentariske styringskæde og den levende konstitution set i lyset af kommunal- og kvalitetsreform. Det konkret institutionelle stof har karakter af almen grundviden, som forudsættes bekendt i forbindelse med kursusrækken, og det søges brugt konkret overfor kommunestyret og den aktuelle kvalitetsreform. For nogle vil institutionsstoffet være velbekendt, og de behøver ikke bruge mange ressourcer på en genopfriskning. Andre kan have mere sporadisk kendskab til stoffet med huller som den indledende forelæsning kan være med til at fylde lidt ud, men som ellers kan og bør dækkes gennem selvlæsning. Til den ende anbefales nedenstående litteratur: Anbefalet litteratur til selvlæsning: - Lise Togeby m.fl. (2003): Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen, Århus: Århus universitetsforlag, 405 s. (giver en all-round behandling og opdatering om det danske politiske system i bred forstand anbefales som almen, grundlæggende litteratur i forhold til såvel 4. semester som BA-uddannelsen generelt) - Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen (2006): Politik og forvaltning, 2. udgave, Århus: Academica, 279 s. - Jørgen Grønnegård Christensen (2004): Den offentlige forvaltning. En oversigt. Århus: Institut for Statskundskab, 56 s. - Lene Dalsgaard og Henning Jørgensen: Kvalitet i den offentlige sektor kvalitet af hvad og for hvem? FFF, København, nov Brush-up -lektion: Mandag den 2. februar kl i Aud. A v/ Jesper M. Pedersen Den konstitutionelle parlamentariske styringskæde og den levende konstitution + kommunestyret og dets plads og rolle i de samlede styringssystem 11

14 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIK-ANALYSER Blok I Politisk teori: Kursusblokken, der består af 11 kursusgange, omfatter en gennemgang af centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. Som gennemgående litteratur anvendes D. Marsh and G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science (Second Edition), Palgrave MacMillan, London, Hertil kommer en række artikler og boguddrag samlet i kompendium. Begge dele kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15. Som optakt til og grundlag for kursusblokken læses Introduction + chap.1, pp i D. Marsh and G. Stoker. Lektion 1: Onsdag den 4. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Nyinstitutionalisme Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i den klassiske institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang, der er formuleret af March og Olsen som kritik af og supplement til de institutions-løse tilgange, der har domineret udviklingen inden for den moderne politologi. Deres institutionsbegreb samt forståelse af politiske aktører og handlingsrationalitet behandles nærmere, og spørgsmålet om forandring af institutioner tages op (kort). March og Olsens sociologiske nyinstitutionalisme relateres afslutningsvis til andre nyinstitutionelle tilgange inden for politologien således den økonomiske Rat.Choiceinstitutionalisme (præsenteret i forbindelse med lektion 5) og den såkaldte historiske institutionalisme. - klassisk og ny institutionalisme - sociologisk nyinstitutionalisme (March/Olsen) - andre nyinstitutionelle tilgange - K. Nielsen (2005): Institutionelle tilgange i samfundsvidenskaberne en introduktion, kap. 1 i K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion. Roskilde Universitetsforlag, pp , (Kompendium) - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 4, pp

15 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester - Jens Peter Frølund Thomsen (2008) Politik i det moderne samfund, kap. 6, (Kompendium) - P. A. Hall & R. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp i Political Studies XLIV. - K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, John L. Campbell (2004): Institutional forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København. - B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalisms, Pinter, London. - K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics - i The Annual Review of Political Science, vol J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y. - J. G. March & J. P. Olsen: Elaborating the "New Institutionalism, ARENA Working Paper, no. 11, 2005 ( - forthcoming in R.A.W.Rhodes, S.Binder and B.Rockman (eds.): The Oxford Handbook of Political Institutions, Oxford: Oxford University Press - J. G. March & J. P. Olsen: The Logic of Appropriateness, ARENA Working Paper, 04/09 ( - forthcoming in M. Moran, M. Rein and R. E. Goodin (eds.): Oxford Handbook of Public Policy, Oxford: Oxford University Press Lektion 2: Onsdag den 4. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Diskursteori "Den "britiske" diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør en af de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for politologien. Tilgangen skriver sig ind i en bredere "postmodernistisk" og socialkonstruktivistisk strømning inden for samfundsvidenskaberne bredt. I lektionen behandles den socialkonstruktivistiske metodologi som grundlag for en indføring i diskursteorien m.s.h.p. den diskursteoretiske forståelse af politik, diskurser og politiske diskurser. I forlængelse af Foucaults diskursteorier, præsenteres Laclau og Mouffes diskursteoretiske forståelse af politik. - grundlæggende metodologi: postmodernisme/socialkonstruktivisme - Foucaults diskursanalyse - den "britiske" diskurs- og politikteori (Laclau/Mouffe) " - J. P. Frølund Thomsen (1997): Moderne politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse, Systime, kap. 4, pp. 67-? (Kompendium). 13

16 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester - D. Howarth (2005): Diskurs en introduktion, Hans Reitzels Forlag, kap. 3, 4 og 6. (Kompendium). - D. Howard (1995): Discourse Theory - chap. 6, pp i D. Marsh & G. Stoker (1995): Theory and Methods in Political Science, MacMillan. (Kompendium). - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap M. Winther Jørgensen og L. Phillips (1999): Diskursanalyse - som teori og metode, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag. - J. Torfing (1998): Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe: Et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati - i A.Berg-Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - J. Torfing (2003): New Theories of Discourse. Laclau, Mouffe and Zizek, Oxford Blackwell. - C. Jensen (red.) (1997): Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Demokrati og hegemoni, Akademisk Forlag (samling originaltekster) - E. Laclau og C. Mouffe (2002): Det radikale demokrati - diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag (samling af originaltekster v. C.Jensen og A.D.Hansen) - A. D. Hansen og K.Sehested (red.): Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Roskilde Universitetsforlag, A. Esmark, C.B.Laustsen og N.Å.Andersen (red.): Socialkonstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, A. Esmark, C. B. Laustsen og N.Å.Andersense (red.): Poststrukturalistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, S. F. Schram & B. Caterina (eds.) (2006): Making Political Science Matter. Debating Knowledge, Reseach and Method. New York, New York University Press. Lektion 3: Fredag den 6. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Rational Choice Teori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - varianter af rational choice teori - eksempler på anvendelse: kollektive handlingsdilemmaer, vælgeradfærd, partiadfærd, offentlige udgifter, principal-agent teori mv. 14

17 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester - rational choice som nyinstitutionel teori - kritikken af rational choice - D. Marsh & G. Stoker (eds.) Theory and Methods in Political Science. 2002, ch.3, pp P. Nannestad: "Rational Choice of studiet af økonomisk politik". Politica vol.23, pp (Kompendium). - Donald Green & Ian Shapiro (1994). Pathologies of Rational Choice Theory, New Haven: Yale University Press., ch. 2 og 3. (Kompendium). - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press. - Lars Udehn (1996). The Limits of Public Choice. A Sociological Critique of the Economic Theory of Politics. London: Routledge. - Fritz W.Scharpf (1994). "Games Real Actors Could Play. Positive and Negative Coordination in Embedded Negotiations". Journal of Theoretical Politics vol.6 (1), pp Damgaard, Erik (2003). "Magt mellem principal og agent", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. - Terry M. Moe (1984). The new economics of organization. American Journal of Political Science, 28(4): Lektion 4: Mandag den 9. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Policy analyse 1 Det hævdes, at politologer har droppet vismandsrollen og har overladt den til økonomerne. Andre mener, at politologernes viden kan inddrages gennem policy analyse. Men hvad er policy analyse, og er det rigtigt, at politologer ikke bruges som eksperter i politiske beslutningsprocesser? Et bud på, hvordan man kan kvalificere policy analysen, er, at den skal være problemorienteret, tværvidenskabelig og normativ. Spørgsmålet er, om policy analyser kan og skal leve op til disse krav. Teoretisk har udgangspunktet for policy analyserne bevæget sig fra forestillinger om, at beslutningsprocesser er og bør være præget af fuld rationalitet til teorier om at beslutninger er præget af anarki og skraldespandsagtige forløb, hvorefter teorier om begrænset rationalitet vandt indpas. Sideløbende er der sket en udvikling mod, at især betydningen af de indledende faser i politikprocessen i form af dagsordensfastsættelse er kommet i centrum. - Er policy analyse svaret på statskundskabens tragedie? - Problemorienteret tværvidenskabelig og normativ policyanalyse 15

18 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester - Beslutningsprocesteorier: fra fuld rationalitet, til anarki og skraldespand - Problemdefinition og dagsordensfastsættelse - E. Albæk (forthc.). Policyanalyse, L.B. Kaspersen & J. Loftager, Klassisk og moderne politisk teori, pp S. Winther (1991). Udviklingen i beslutningsprocesteori: en introduktion, Politica 23. årg., nr. 4, pp Sekundærlitteratur: - Sabatier, Paul A. (ed.)(1999). Theories of the Policy Process, Westview Press. - J. Kingdon (1995). Agendas, Alternatives, And Public Policies. New York: Harper Collins College Publishers. Lektion 5: Tirsdag den 10. februar kl i Aud. A v/ Thomas Engel Dejgaard Funktionalisme, systemteori og behavioralisme Funktionalismen i politologien skyldes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation. Udgangspunktet herfor, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Easton s systemteori havde samme sigte. Og begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behavioralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler. Alle tilgange havde deres storhedstid i 1960'erne, men overlever i modificerede former i moderne politologi - funktionalismen undertiden ubevidst. - funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund - Eastons systemteori om politik - afgrænsningen af politik og det politiske system - modellen af det politiske system - Easton og brændpunkter i moderne politologi - behavioralisme som approach - hvad er behavioralisme? - forholdet mellem makroniveau og mikroniveau - behaviouralismens styrker og svagheder - Jens Peter Frølund Thomsen (1997): Moderne Politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse. Århus: Systime. pp (kompendium). - Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 Kbh. Forlaget Columbus, pp. 9-15, (kompendium). - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, ch.2, pp

19 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester - Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. - D. Marsh & G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science Introduction + ch.1. pp Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp Lektion 6: Tirsdag den 10. februar kl i Aud. A flyttes til torsdag den 12. febr. kl i Aud. A v/ Thomas Engel Dejgaard Vælgeradfærd Behavioralismen var en generel approach, men fandt særlig anvendelse i surveybaseret forskning, specielt vælgeradfærd. Vælgeradfærdsforskningen skylder meget til de klassiske amerikanske undersøgelser, hvis approach sammenfattes i den såkaldte Michiganmodel. Heroverfor står forskellige nyere tilgange, der lægger hovedvægt på issues og forholdsvis rationelle vælgere. Mens disse navnlig lægger vægt på de enkelte valg, er det den langsigtede udvikling i den politiske konfliktstruktur, der er i fokus for den makrosociologisk cleavageapproach, som først blev udviklet af Stein Rokkan. Det danske valgprojekt har forsøgt at kombinere en mikro- og makrosociologisk approach. - Vælgeradfærd: Cleavage approach - Vælgeradfærd: Michigan-model og issue voting - Vælgerfornuft og partistrategier - Forskellige antagelser om, hvad der bestemmer adfærd - Holdningsdannelse og sammenhængen mellem politiske aktører og vælgerne (Zaller) - Jørgen Goul Andersen Samfundskonflikter, partier i bevægelse og vælgere med omtanke: Rids af en generel teoretisk ramme, i Det nye politiske landskab: Folketingsvalget 2005 i perspektiv, Jørgen Goul Andersen et al., Academica, Århus: pp (Kompendium) - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999). A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. pp (Kompendium). - Jørgen Goul Andersen (2003). "Farligt farvand: Vælgernes holdninger til velfærdspolitik og skatter" (uddrag) i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. pp (Kompendium). - John R. Zaller (1992): How citizens acquire information and convert it into public opinion, i The nature and origin of mass opinion, John R. Zaller, Cambridge University Press, pp (Kompendium) 17

20 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester - Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.) (2003): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. - Ole Borre (2001): Issue Voting. An Introduction. Århus: Aarhus University Press. - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999). A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. Lektion 7: Onsdag den 11. februar kl i Aud. A v./ Mads Peter Klindt Policy analyse 2 Policy analysen er i dag præget af et mangfold af tilgange, hvor ikke kun de klassiske beslutningsteorier inddrages, men også ny institutionelle teorier og analyser med fokus på policy netværk er kommet på banen. Samtidig har socialkonstruktivismen også fået indflydelse på dette område med fokus på, hvordan problemer defineres og hvilken betydning argumenter og diskurser har. Spørgsmålet er så, om det er muligt at arbejde eklektisk med inddragelse af mange forskellige teorier, og hvilken betydning det får, om man benytter sig af den ene eller den anden tilgang. Der inddrages tre analyser fra den danske magtudredning, som alle beskæftiger sig med den tredje fase af Arbejdsmarkedsreformen fra Forskelle og ligheder i analyserne ses i sammenhæng med deres teoretiske og metodiske udgangspunkt. - Kampen om argumenterne - Magt og beslutninger - 3 tilgange til forståelsen af Arbejdsmarkedsreformens 3. fase - C. A. Larsen & J. Goul Andersen (2004). Magten på borgen. En analyse af beslutningsprocesser i større politiske reformer, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, pp J. Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, pp Sekundærlitteratur: - W. Parsons (1995). Public policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis, Edward Elgar. Lektion 8: Fredag den 13. februar kl i Aud. A v/ Henning Jørgensen Policyanalyse 3: Implementeringsteori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. 18

21 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - Michael Hill og Peter Hupe (2002): Implementering Public Policy, Sage, kap. 3-4, pp (Kompendium) - Bo Rothstein (1998): Just Institutions Matter, Cambridge University Press, kap. 4, p (Kompendium). Lektion 9: Tirsdag den 17. februar kl i Aud. A v/ Jesper M. Pedersen Magtteori: Elitisme og pluralisme - de mange pluralismer og elitismer (normativ teori, magtteori, statsteori) Er magten fordelt på mange, eller er den koncentreret hos de få? Den diskussion har været i centrum for politologien lige fra dens fødsel og frem til de moderne magtudredninger i de nordiske lande. Men hvordan skal man analysere magten? De klassiske positioner, der blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne, har stort set overlevet frem til i dag, hvor vi skal se eksempler på moderne magtanalyser. Korporatisme - pluralisme - lobbyisme vedrører forholdet mellem staten og interesseorgansationer, som grundet pladsmangel også må dækkes af timen her. - klassisk elitisme - kritisk eliteteori (Mills) - klassisk pluralisme (Dahl) - pluralismekritik - neopluralisme - alternative tilgange - Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (2003): "Magtbegrebet i teori og praksis", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. (kompendium). - Jørgen Goul Andersen (2003): "Magtanalyse af politiske processer: Who Governs, What Governs, How Governance?", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag (kompendium). - Thomsen, J.P.F.(2000): Magt og indflydelse kapitel 1-5. Århus: Århus Universitetsforlag. (Kompendium). - Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag Steven Lukes: Power. A Radical View. Houndsmills: Macmillan. 19

22 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester - Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: Aarhus Universitetsforlag Lektion 10: Tirsdag den 17. februar kl i Aud. A v/ Jesper M. Pedersen Marxistisk politik- og statsteori Neomarxismen havde sin storhedstid i 1970'erne og ind i 1980'erne som reaktion på en politologi, der underprioriterede historien, koblingen mellem samfund og politik, strukturer og institutioner. Den marxistiske kritik har haft stor betydning for nyere politologi, hvor både nyinstitutionalisme og diskursanalyse i høj grad har oprindelse eller har hentet inspiration i marxistisk og post-marxistisk teori. - videnskabsteoretisk grundlag - klassisk marxisme - neomarxisme: - strukturalistisk politikteori (Poulantzas) - nyere marxistisk statsteori (Jessop m.fl.) - den marxistiske arv i politologien - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 7, pp J. P. Frølund Thomsen (1997): Moderne politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse, Systime, kap. 3, pp (Kompendium). - G. Taylor (1995): Marxism, chap. 13, pp i D.Marsh & G. Stoker: Theory and Methods in Political Science, MacMillan. (Kompendium). - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 1 - J. Andersen(1998): Nicos Poulantzas: Klasser, stat og magt - i A.Berg- Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - B. Jessop (1998): Nye udviklinger i statsteori - tilgange, stridspunkter og dagsordener - i A. Berg-Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. Lektion 11: Torsdag den 19. februar kl i Aud. A v/ Karen Breidahl Policynetværk og netværksstyring Policynetværks- og governance -tilgange udgør (sammen med diskursteori og nyinstitutionalisme, som de i et vist omfang trækker på) nogle af de nyere tilgange i studiet af politikdannelse og politisk styring. Policynetværkstilgangen er udviklet og præsenteres i lektionen som alternativ til pluralistiske og korporatistiske forståelser af den måde, politikdannelsen foregår på i forbindelse med den velfærdsstatslige 20

23 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester udvikling op gennem det 20. århundrede. I forlængelse heraf behandles governance eller netværksstyring som en tilgang, der videreudvikler policynetværksindsigterne til en ny forståelse af den politiske styring en tilgang, der gør op med traditionelle, statscentrerede og government - orienterede forståelser af politisk styring. - policynetværk - mellem pluralisme og korporatisme - netværksstyring ( governance ) - J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (1999): Staten og de organiserede interesser: En teoretisk introduktion, pp i J.Blom Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. Stat og interesseorganisationer i Danmark, Systime. (Kompendium). - R. A. W. Rhodes (1997): Understanding Governance. Policy Network, Governance, Reflexivity and Accountability. Open University Press, Part II, pp (Kompendium). - D. Marsh (ed.) (1998): Comparing Policy Networks, Open University Press. - G. Stoker (1998): Governance as Theory: five propositions - i International Social Science Journal, March J. Pierre (ed.) (1999): Debating Governance, Oxford University Press. - J. Pierre & B. Guy Peters (2000): Governance, Politics and the State, MacMillan. - J. R. Grote & B. Gbikpi (eds.) (2002): Paricipatory Governance. Political and Societal Implications, Leske + Budrich, Opladon - Politica nr. 2, 2004: Temanummer I Netværkenes spiral. - E. Sørensen og J. Torfing: Netværksstyring - fra government til governance, Roskilde Universitetsforlag, 2005 Blok II Politisk teori og EU: For 20 år siden beskæftigede europæiseringsforskerne sig først og fremmest med, om EU ville udvikle sig til en føderalstat eller begrænse sig til mellemstatsligt samarbejde, samt med hvem og hvad der drev udviklingen i den ene eller anden retning. I dag omfatter EU samarbejdet næsten alle politiske områder, og dets politiske processer fletter sig sammen med nationale og transnationale processer. EU-forskningen beskæftiger sig med stort set alle aspekter af europæiseringen, og den kan ikke sættes på en formel. Der trækkes både på klassiske integrationsteorier og hele arsenalet af teorier fra den politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse for at forstå europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden. Forløbet baserer sig på en allround grundbog, som præsenterer fakta om historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU 21

24 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger. Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer til klassiske og nyere teoretiske tilgange til EU, medborgerskab, ØMU en, den sociale dimension og dertil kommer en gæsteforelæsning om EF domstolens rolle i starten af forløbet. Grundbogen: - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press. Grundbogen kan købes i Centerboghandlen. Primærlitteraturen til lektion 4 og 5 er optrykt i kompendiet Lektion 1: Fredag d. 20. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Introduktion samt EU s historie og institutionelle arkitektur EU er en foranderlig størrelse karakteren af samarbejdet, er genstand for politisk og teoretisk uenighed. I første del af kurset introduceres forskellige forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur samt forskellige integrationsbegreber. I sidste del af denne kursusgang besvares spørgsmål om EU s historie og institutionelle arkitektur på baggrund af selvlæsning. - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 1, 9, 10, 11 og 12. Lektion 2: Fredag den 20. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Klassiske integrationsteorier I forbindelse med EU s tidlige historie blev der udviklet forskellige bud på hvem og hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Disse teorier var præget af markante uenigheder om, hvad EF var og burde udvikle sig til. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har været helt central i europaforskningen. De klassiske integrationsteorier har imidlertid ikke levet op til deres egen ambition om universelle teorier og har heller ikke mulighed for at gøre det. Ikke desto mindre spiller de fortsat en nøglerolle som afsæt for analyser af tempo og retning i EU s udvikling. Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale intergovernmentalisme som de centrale integrationsteorier med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter. 22

25 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 5, 6 og 7. - Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III. Lektion 3: Mandag den 23. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU I takt med at EU har udviklet sig til et mere og mere forpligtende samarbejde og har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at værktøjer fra politisk teori kan indgå frugtbart som del af det teoretiske afsæt til at forstå EU s politiske processer og institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal forklare EU s unikke karakter. Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social konstruktivisme og giver eksempler på brugen af dem i europaforskningen. - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10. Lektion 4: Tirsdag den 24. februar kl i Aud. A Gæsteforelæsning v. Marlene Wind EF domstolen en overset aktør EF-domstolen kan anses som er en m EU's integrationsmotor? Hvorfor har den fået så meget magt og hvorfor er det så vanskeligt for os i de nordiske lande at acceptere, at domstole både kan være retsskabende, dynamiske og aktivistiske? - Kelstrup, Morten, Dorte S. Martinsen & Marlene Wind (2008). Europadomstolen i kontekst, kap. 7 i Europa i Forandring. En grundbog om EU's politiske og retlige system, Hans Reitzels Forlag, pp Lektion 5: Tirsdag den 24. februar kl i Aud. A v/ Birte Siim EU, citizenship og menneskerettigheder EU medborgerskab har udviklet sig både som en ny overnational retslig institution med egne regler og normer og det har ligeledes fået betydning som en ny social praksis. EU medborgerskabet har givet borgerne nye 23

26 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester rettigheder ved siden af og ovenover deres nationale rettigheder og pligter. Formålet med forelæsningen er at give et overblik over udviklingen af EU medborgerskab som en retlig institution og som en del af EU's politiske system (?Europolity?). Hvad har bragt medborgerskab på EU's politiske dagsorden, hvordan har det udviklet sig og hvilken betydning har det for EU landenes borgere? Den anden del af forelæsningen diskuterer EUmedborgerskab fra et dansk perspektiv. Hvilken betydning har det, at EU-medborgerskab er et af de fire danske forbehold? Hvordan forholder EU medborgerskab sig til det de nationalstaterne og til menneskerettighedssystemet? - Cini, Michelle (ed.)(2003). Citizenship i Michelle Cini, European Union Politics, Oxford University Press, kap. 25 (Kapitlet er optrykt i kompendiet, da det ikke er med i den seneste udgave af grundbogen). - Kelstrup, Morten, Dorte S. Martinsen & Marlene Wind (2008). Lissabontraktaten, de danske forbehold og udlændingekrisen, kap. 14 i Europa i Forandring. En grundbog om EU's politiske og retlige system, Hans Reitzels Forlag, pp Lektion 6: Torsdag den 26. februar kl i Aud. A v/ Henrik Plaschke Det indre marked og ØMU en - to tilgange til forståelsen af økonomisk integration Det indre marked og ØMU en er de to største økonomisk politiske projekter, EU har gennemført i henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket økonomisk er der tale om ret banale og letforståelige projekter med et vist (diskutabelt) økonomisk rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet men også mere relevant. - Cini, Michelle (ed.) (2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 16 og Klik på FAQ og Texts og Notes on political economy and European Economic Integration. De øvrige links på siden er også relevante. - Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU en, Forlaget Systime. 24

27 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester Lektion 7: Torsdag den 26. februar kl i Aud. A v. Mads Peter Klindt Den sociale dimension: Lissabonstrategien og den åbne koordinationsmetode Jacques Delors projekt for en social dimension af det indre marked har fra midten af 1980 erne åbnet for udvikling af en "Europæisk Socialmodel", som er blevet styrket med Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi fra 1998 og ikke mindst Lissabon-strategien fra år Med mere horisontale styringsmåder som Den Åbne Koordinationsmetode og Social Dialog forsøger EU at få forpligtet medlemsstaterne på nye måder til at gennemføre "social- og arbejdsmarkedspolitik" og afbalancere økonomiske og sociale hensyn. Politikker herfor og indbyggede spændinger heri gennemgås og diskuteres. - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap Adnett, N. and Hardy, S. (2005). The European Social Model - Modernisation or Evolution?, Edward Elgar, Cheltenham, kap.1 og 9 - Daly, Mary (2006): "EU Social Policy after Lisbon", i Journal of Common Market Studies, vol. 44, no. 3, pp Blok III Politisk sociologi og kommunikation: Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati og magtbegreber. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politik-sociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet Politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer, politisk deltagelse og det politiske system. Vi ser frem til at forelæse og diskutere med Jer. Lektion 1: Fredag den 27. februar kl i Aud. A v. Birte Siim Globalisering og transnationalt demokrati Formålet med lektionen er at give et overblik over nogle hovedpositioner i debatten om et transnationalt demokrati. Et centralt bidrag er David Helds teori om et kosmopolitisk demokrati, der gennem de senere år har fået stor gennemslagskraft inden for politologien. Denne tilgang hævder, at der som svar på de nye globale udfordringer er behov for at nytænke demokratiet gennem udvikling af nye politiske government institutioner. 25

28 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev semester Kritikere som Robert Dahl hævder, at det hverken er muligt eller ønskeligt at udvikle et demokrati, der overskrider nationalstaten. John Dryzeks diskursdemokratiske tilgang præsenteres som en tredje position mellem globalt anarki og institutionalisering. Denne tilgang kan beskrives som governance without government, og den fremhæver det transnationale civile samfunds centrale rolle i demokratiseringen af det internationale system. Afslutningsvis relateres debatten om et transnationalt demokrati til EU. - Held, David. Democracy and Globalization, pp 1-27 i D.Archibugi, D. Held & M. Köhler eds. Re-imagining Political Community, London, Polity Press, McGrew, Anthony:Transnational Democracy: theories and prospects: - Dahl, Robert. Can International organizations be democratic? pp i Jan Shapiro & Casiano Hacker-Gordon. Democracy s Edge, Cambridge, Cambridge University Press. - Held, David & Anthony McGrew. Globalization/Anti-globalization, London, Polity Press, Anthony McGrew. Demokratisering af det globale samfund: Teorier og muligheder i GRUS nr.64, 2001, pp Siim, Birte. "Køn, RETTIGHEDER og globalt medborgerskab". GRUS nr , ss Lektion 2: Mandag den 2. marts kl i Aud. A v. Christina Fiig Medier, Offentligheder og Magt Offentlighedsdebatten afspejler en central sondring mellem offentligheden som ideal og som empirisk kategori. Vi opsummerer kort 3.semesters introduktion til den tyske offentlighedsteoretiker Jürgen Habermas og grundfiguren omkring multiple offentligheder: Nogle typer af offentligheder er orienteret mod beslutningstagning i den parlamentariske styringskæde og andre mod bred politisk meningsdannelse. Disse offentligheder udgør arenaer for magtudøvelse, for demokratisk læring og (måske) for et varslingssystem lokalt, nationalt, transnationalt og globalt jf. Birte Siims forelæsning. Et åbent spørgsmål er, hvordan borgerne bruger medierne, og hvilke skillelinjer, som kommer til syne i dette medieforbrug? I et demokratisk perspektiv udgør offentligheder centrale fora for den offentlige debat og samtale. Offentligheds-dynamikker er genstand for demokratiske hovedbrud. Et handler om at komme til orde i medierne, et andet om mediernes definition af politiske problemer, et tredje om brug af rutinejournalistikkens magt fx i forhold til dækning af politik nede i EU og et 26