Stephan Hansen 2.P SSO-Romerriget dec. 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stephan Hansen 2.P SSO-Romerriget dec. 2011"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse English abstract...1 Indledning...1 Roms dagligdag...2 Slaver og fribårerne...3 Mange samfundslag...4 Klienter på landet...6 Slavers betydning...8 Gladiatorer...9 Da slaverne fik magt...11 Forbundsfældekrigen...11 De højtstående slaver...12 post scriptum...13 Litteraturliste...14 English abstract In this rapport I have written about the patron-client relationship and how it affected the every day life for the people, whether slave or senator in the Roman society. I have showed that it was very fundamental and span from Roman top politics to slave-marster relationships. I have also concluded that if the client-patron system was to work, it would have to be beneficial for all parts, not just the patron, and that everybody was well aware of this. Also that the balance was delicate if pushed too much to one side or the another it could have consequences from punishment of slaves to war. I have found that even though slaves were an important workforce in the Roman Empire, they were rarely mentioned by name in written works. Finally I came across the fact that slaves were by no means treated in the same way some worked hard every day of their short lives, others had better terms of living than most free Roman people. Indledning Det er i følgende min hensigt at beskrive det romerske patron-klientforhold fra kejser til slave. Dette gøres hovedsageligt ud fra, hvad de forskellige klienter fik ud af deres tilværelse, hvor frivillig den var, og ikke mindst hvorfor det for patroner kunne betale sig at holde klienter. Dette beskrives med kilder, der er nøje udvalgt dog samtidigt med henblik på at kvantitet kan give et bredere overblik over de omtalte emner. Der tages om muligt udgangspunkt i kilder fra de sidste 300 år før vor tidsregning, og de første 100 efter. Derudover er det min hensigt at perspektivere informationer til noget, om ikke nutidigt så næsten nutidigt for at give en større forståelse for de historiske begivenheder der beskrives. god fornøjelse! Stephan Hansen 1

2 Roms dagligdag. Det gamle Rom var andet end krigsførelse, arkitektur og gladiatorkampe, til trods for at førnævnte klart er de emner, der får mest opmærksomhed i nutidens medier. Det romerske samfund var også og især - en helt almindelig dagligdag for millioner af mennesker gennem ca år, der har haft en form for daglig virke, en familie og nok endda nogenlunde faste spisetider. Majoriteten var fra start til slut bønder, der som så mange andre steder i verden havde en dagligdag i at opretholde deres eksistens ved at passe de små landbrug for at forsyne sig selv, familien og betale skatter, dette ændrede sig dog efterhånden til større, industrialiserede og mere slavedrevet landbrug de såkaldte 'villa rustica'. Derudover var der en masse håndværkere, både frie der boede i en tilbygning til deres værksted og salver der levede underlignende forhold. Romerne lavede imponerende bygnings- og kunstværker uden maskinkraft, så der var brug for mange flere folk i både byggeri og landbrug end i dag. Handel var naturligvis en stor del af kulturen, både dagligvarer som mad, tøj og redskaber helt op til dyre ejendomshandler. Sidst men ikke mindst var der samfundets elite de rige der havde en rimelig luksuriøs tilværelse, advokater der som regel var rige, skriftkloge, kejsere, hærførere osv. som er den befolkningsgruppe, de fleste skriftlige kilder omhandler. De områder hvor Romerriget virkelig skiller sig ud fra andre samtidige kulture, var bl.a. de mange faciliteter og underholdningstilbud, der også var tilgængelige for pøblen såsom datidens klart mest effektive infrastruktur, teater, musik, toiletter og ikke mindst gladiatorkampe. Til trods for enorme militære, økonomiske, teknologiske og ikke mindst politiske forskelle har Romerriget gennem hele rigets historie bibeholdt 'grundstenenen' i samfundet, nemlig de såkaldt patron 1 -klient forhold. I meget korte træk, var det en form for symbiose mellem to, eller for den sags skyld flere, mennesker hvor en mand fra højere et samfundslag (patronen) havde en eller flere personer fra lavere samfundslag (klienter) som denne hjalp, med alt fra juridisk bistand 2 til kost og logi i trange tider. Til gengæld for andre tjenester, i form af arbejde, rabatter på varer, stemmer i politiske sammenhænge eller til tider udelukkelse af patronens modstandere i handel osv. Det faktum, at en borger selv var klient hos en herre, betød langt fra, at denne ikke selv kunne have klienter. Alle andre end samfundets aller-øverste elite havde patroner, og alle andre end de allerfattigste og lavtstående slaver havde klienter. Dette havde sin eksistensberettigelse i kraft af, at det ikke var et giver-modtagerforhold, men derimod et symbiotisk forhold, hvor begge parter så at sige fik noget ud af samarbejdet. Disse forhold fandtes på alle samfundsniveauer, helt fra selve staten, der havde klientstater eller forbundsfæller. Disse var ikke var direkte besatte, men snarere klienter, der blev tilbudt beskyttelse, 1 lat. patronus = beskytter/faderskikkelse. 2 Som det fx var tilfældet med Cicero's klient Sextus Roscius 2

3 romersk borgerret til højtstående borgere, et effektivt vejnet og fri handel af alle tænkelige varer. Til gengæld skulle disse forbundsfæller betale skat til staten, stille med en hær til statens frie disposition og i øvrigt følge de love, som de romerske embedsmænd udstedte sidstnævnte var også til forbundsfællens fordel, da de romerske love var både praktiske og effektive. På samme måde kunne rige folk i selve Rom, eller andre steder i riget, eje masser af både forretninger og gårde som de aldrig eller sjældent besøgte. Der var derfor igen brug for klienter, der for i øvrigt godt kunne være slaver, til at køre den daglige drift. Også i militæret var patron/klient forhold gældende. I modsætning til andre af samtidens stater, var romerske soldater frivillige, og rimelig godt betalte efter over 20 års aftjent militærtjeneste blev de sædvanligvis belønnet med romersk borgerret(hvis de ikke allerede havde det) et relativt stort stykke jord (omkring 25 ha i modsætning til det 'normale' for romerske borgere, der 'kun' var 7,5 ha 3 ) Hvor meget, der blev arbejdet, har været meget forskelligt fra person til person og igen også meget afhængigt af tiden. Der kan på romernes mange fornøjelsesinstitutioner ses, at i hvert fald de rige romere havde en del fritid. Der bliver fx i den klagende nabo 4 beskrevet, hvordan folk tilsyneladende havde tid til både at træne, spille bold, svømme en tur og få massage. Derudover vidner de teatre, der er fundet i Pompeii, om et liv hvor der var tid til sjov i hvert fald for dem, der havde råd. Men vi skal ikke glemme, at det ikke var alle romere der gik rundt i deres toga og drak vin til teaterstykker til hverdag. Det kan for eksempel ses af indskriften Dette er ikke noget sted for dovenkroppe. Gå igen, hvis du ikke har noget at bestille 5 der bevidner om et arbejdsmiljø, der i hvert fald ikke var for stillesiddende mennesker. Dertil skal nævnes, at der i det romerske samfund var en helt enorm forskel på fattige og rige. En rig kunne sagtens have en formue mange hundrede gange større end fx en simpel bondes livsindtjening. Det er derfor enormt svært at sige noget om det romerske folks fritid generelt, da der i modsætning til dagens Danmark var en ufattelig forskel i folks økonomi. Slaver og fribårerne Da hoveddelen af de anvendte kilder kommer fra hæftet 'Slaver i Romerriget', ønskes en hver tvivl fra start fjernet ved at fastslå at en slave også var en klient, af den årsag, at denne udførte et arbejde for sin herre(patron) til gengæld for de fornødenheder livet kræver, og i mange tilfælde også 3 Verdens historien bind 5 romerriget S127 4 Ansigt til ansigt med romerne S Ansigt til ansigt med romerne S 77 L

4 forskellige goder såsom peculium 6, der i de mere gunstige tilfælde kunne lede til, at en slave kunne frikøbe sig selv og sin familie måske endda erhverve et landsted. For påvise at forskellen ikke altid var så stor på slave og fribårerne vil jeg bruge Cicero's tekst 'om pligterne', der meget fint påviser romernes, eller i hvert fald Ciceros, holdning til hvad frie folk burde og ikke burde arbejde med for at være rigtigt frie, her får vi af vide at:...stillingen som lønmodtager altid deklasserende og simpel, når det er en ren og skær arbejdsydelse, der betales for, og ikke dygtighed; selve den betaling, sådanne folk får, forpligter dem til slavetjeneste 7 hvilket lige fra første øjekast tyder på en generel foragt for de frie mennesker, der havde arbejde, der ikke krævede en længere uddannelse, hvilket bliver bekræftet senere i teksten: ringest anseelse tilkommer dog nok de forskellige fag, hvis opgave er at tjene vor nydelse og underholdning, >>kokke, slagtere, fjerkrammere, fiskerfolk<< for at citere Trentus 8, hvilket igen bevidner om, hvor vigtig en uddannelse var, for ikke at blive anset som en 'fri slave'. Dette modsiges dog på det kraftigste til sidst i teksten: af de forskellige former for indtjeninger er dog landbruget det bedste, det rigeste på udbytte og det behageligste, ganske bortset fra, at det er det for en fribåren mest værdige 9. Dette virker til at starte med som en kontradiktion, men med tanke på at Romerrigets økonomi hovedsageligt var bygget på landbrug, giver det fin mening, at det vigtigste og derfor højest respekterede - var at sørge for at dyrke afgrøder til den mad, der i modsætnings til nutidens Danmark langt fra var en selvfølge. Mange samfundslag. Et af de steder, hvor man kan få et godt billede af det hierarki der var mellem borgerne i det romerske samfund, er i teksten 'at føre valgkamp' skrevet af Quintus Tullius Cicero til hans bror Marcus Tullius Cicero. For det første beskrives vigtigheden af, at de folk der til daglig omgås en kandidat, til enhver en tid vil støtte, og tale pænt om ham. Det er så vigtigt, at det tilsyneladende tages som en selvfølge... at dine tribuskammerater, naboer, klienter, frigivne, ja endog dine slaver støtter dig hvilket formentlig har været, fordi de folk der til hverdag omgås en person, også er dem der kender denne bedst, og derfor ikke bare lige ændrer holdning. Og netop de folk, der kendte en kandidat bedst, var så enormt vigtige for et valgs udfald for:...i bred almindelighed har en mands offentlige omdømme sit udspring i, hvad de personer siger, som omgås med ham i hans hjem. 11 Førnævnte citat påviser, at det at være en dygtig og gavmild patron sagtens kunne betale sig - også i politik. Det meste af teksten omhandler dog, hvordan man skal få stemmer fra de frie personer, der ikke til 6 En form for penge 7 Slaver i romerriget S 39 L Ansigt til ansigt med romerne S 39 L Ansigt til ansigt med romerne S 40 L Ansigt til ansigt med romerne S 24 (udleveret materiale) L Ansigt til ansigt med romerne S 24 (udleveret materiale)

5 hverdag er klienter. En kandidat skal, ifølge Quintus,...sørge for at have venner i enhver stand hvilket antyder, at det ikke var nok at at have venner i samfundets top, men også i de fattige kvarterer i byen endnu et tegn på, at der var fordele for begge parter i klient/parton forholdene. Det ses yderligere i denne tekst tydeligt, hvordan man forsøgte at sælge 'valgflæsk' til en befolkning der, ifølge Quintus, valgte deres embedsmænd på baggrund af hvorvidt... du kan huske navne, kan smigre, være vedholdende, venlig, have et godt rygte og at kunne indgyde tillid angående statens fremtid 13 i stedet for at skulle beskrive, hvilke politiske tiltag han ville udrette, formentlig fordi klient-patronforholdet lå så dybt i bevidstheden hos den enkelte romer, at det ikke var nok, at en mand kunne stå og tale om storpolitiske emner, man skulle også kunne se, at han var en mand af folket. Dette ses også i dag, hvor der hver lige før hver eneste valg, står politikere rundt omkring på togstationer og deler kager, æbler eller for den sags skyld balloner ud. Derudover er det, igen ifølge Quintus, meget vigtigt at...afpasse og ændre sit ansigtsudtryk og sine udtalelser efter de personers mening og ønske, som han træffer 14. Quintus omtaler med andre ord befolkningen som værende nogle lettere uvidende mennesker, der stemmer på den person, der er hyggeligst at være sammen med, hvilket klart påviser klient-patron tankegangen der bygger på, at hvis der bliver udført en venlighed, forventes det at denne tilbagebetales. Omvendt skal der huskes på, at der i datiden ikke var nær samme strøm af information gennem samfundet. Der kunne godt stå en person og sige noget et sted for dernæst at sige det komplet modsatte det næste. Med mindre nogle havde hørt begge udtalelser, var der ingen fare. Dette gav en del spillerum til politikerne som de, heldigvis, ikke har i dag. Derudover giver Quintus befolkningen en kant af barnlighed med udtalelsen Som det sidste må du sørge for, at hele din valgkamp er fuld af pragt, at den er strålende og storslået, har appel til folket, og at den er stilig og værdig 15, første del af udtalelsen virker hovedsageligt som om man 'bare' skal imponere folk med pragt og penge, og ikke politiske projekter, hvilket igen bærer vidnesbyrd om, at noget for noget konceptet var grundstenen i klient-patronsystemet. Det med 'stilig og værdig' skal huskes i kontekst. Der har ikke været tale om 'fair-play' men derimod om at det skulle se ud som om, kandidaten var rig og givende af natur. Hvilket blandt andre steder understreges i udtalelsen: Gavmildhed er af overordentlig stor betydning. Der er her tale om rundhåndethed med penge... Hvad angår 'fair-play' var der nok snarere tale om: ligeledes bør rygter hvis det på nogen måde er muligt udspredes om forbrydelser, seksuelle udskejelser eller bestikkelse foretaget af de andre kandidater alt efter den enkeltes karakter 16 med hensyn til ondsindede rygter, henledes læseres opmærksomhed til førnævnte vigtighed af et godt omdømme. For at vinde et valg skulle der altså, ifølge Quintus, vises hvor rig, flink og gavmild en kandidat var, 12 Ansigt til ansigt med romerne S 24 (udleveret materiale) L19 13 Ansigt til ansigt med romerne S 24 (udleveret materiale) L Ansigt til ansigt med romerne S 24 (udleveret materiale) L Ansigt til ansigt med romerne S 24 (udleveret materiale) L Ansigt til ansigt med romerne S 24 (udleveret materiale) L

6 alt imens der spredtes rygter om hvor forfærdelige mennesker modetanderne var. Man skal i denne sammenhæng huske på, at en embedsmand blot var endnu en form for patron, bare for mange flere mennesker, og at det derfor var til befolknings fordel at dette var en go og givende patron. Derudover skal henvises der til, at brevet ikke er skrevet til at være offentligt men derimod er et yderst privat brev mellem brødre. Ergo kunne en romersk valgkamp foregå på denne måde 'bag facaden', ligesom at man ikke altid taler om de mindre pæne sider af en moderne valgkamp. Derudover skal det huskes at da dette brev er udformet af én mand, er det hans holdning, der kommer til udtryk. Hvilket kan bygge på en subjektiv og muligvis forkert opfattelse af det samfund, der beskrives. I denne sammenhæng kan der henvises til teksten 'valgkampen på murene 17, hvor der er eksempler fra Pompeji's mure, der er overskrevet med valgsloganer fra forskellige kandidater. Her ses, hvor jordnære nogle af disse politikere har været i deres jagt på stemmer Jeg anbefaler C. Iulius Polybius til ædil, fordi han laver godt brød 18 sidstnævnte kan være et udtryk for flere forskellige ting. En mulighed er, at det blev skrevet på en væg i et fattigt område, hvor det at kunne bage og nok snarere uddele - brød har været en kraftig appel til folket, noget-for-nogettankegangen er en faktor i alle samfundslag, også der hvor folk sulter. Sidst men ikke mindst var det romerske folk meget glade for sarkasme, så valgteksten kan også have været et direkte angreb på denne 'C. Julius'. Klienter på landet Hvordan fungerede patron-klientforholdet i hverdagens praksis? Et af de nedskrevne eksempler derpå, er Catos udtalelser om jordens dyrkning 19, hvor kap. 2 er en yderst udførlig step-by-step plan over, hvordan en gårdejer skal besøge og ikke mindst bese sin egendom. Denne tekst er skrevet i et så detaljeret sprogbrug, at det næsten virker umyndiggørende...skal han inspicere ejendommen samme dag. Kan han ikke samme dag. Så den næste. 20 teksten virker yderligere en en kende nedladende over for sin læser, da der ikke bare står hvordan denne skal opføre sig, men endda står, hvad der skal svares til en vilicus 21, der forsøger at forklare hvorfor resultaterne ikke er som ønsket...når han har sagt dette og meget andet, skal du holde forvalteren fast på regnskabet over arbejdet og arbejdsdagene. Når det var regnvejr, kunne man have udført en lang række arbejder det, i forhold til problemformuleringen, interessante ved netop kap. 2 er at de eneste personer, der nævnes som mennesker, er patronen og vilicus, derudover nævnes der ganske vist slaver, men disse omtales i højere grad som redskaber, end som de mennesker de var: Han skal sælge gamle okser, udsætter-okser, udsætter-får, uld, skind, gamle vogne, gamle redskaber, gamle slaver og syge slaver 17 Ansigt til ansigt med romerne S Ansigt til ansigt med romerne S 21 sære og selvbevidste stillere 3 tekst. 19 Slaver i Romerriget s Slaver i romerriget S 55 L forvalter 22 Slaver i romerriget S 56 L 4-7 6

7 og hvis der er andet overflødigt 23 hvilket fastslår at det patron-klientforhold, der her omtales, var mellem herre og vilicus ikke mellem herre og de andre slaver, til trods for at de ikke bare var herrens retmæssige ejendom, men også udgjorde størstedelen af dennes arbejdsstyrke i pågældende landbrug, der for i øvrigt har været et villa ristica. I kap. 5-6 kan der dernæst læses om denne forvalters egentlige pligter. Teksten omtaler forvalteren som var denne et ukyndigt menneske, der ikke bare var underdanig, men heller ikke kunne forventes at tage et rationelt valg: hvis han gør det, har han mindre lyst til at gå på visit, han vil være raskere og sove bedre 24, så her er tanken at patronen, der også kan oversættes til familiefader, skulle 'beskytte' forvalteren imod at spilde sin tid hvilket i allerhøjeste grad var til patronens fordel. Ydermere beskrives slavernes leveforhold, på samme måde hvorpå man i dag beskriver stalde til svinehold, dermed menes at de skal have nogenlunde leveforhold, for at være effektive og skal holdes beskæftiget for ikke at dumme sig. I denne sammenhæng bliver det forvalterens rolle at opretholde en levestandard for slaverne, med henblik på optimering af slavers indstats: Han skal sørge for, at slaverne ikke har det dårligt, at de ikke fryser eller lider sult. Han skal holde dem vel til arbejde, så holder han dem lettere fra ondt og fremmed gods 25. Det med at holde slaver til arbejde, kunne gøres på flere måder, Columella omtaler i en af sine bøger hvordan at simpel venlighed kunne være en måde:...da kan jeg se, at deres endeløse møje bliver lettere ved en sådan venlighed Derudover kunne der også anvendes både lidt konkurrence, og så naturligvis belønning og straf med i metoderne: arbejdet kvikkes nemlig op, når der er konkurrence, og straffen over den, der sakker bagud, forekommer retfærdig og bringes til anvendelse, uden at de beklager sig 27, her ses igen en tanke om at optimere arbejdskraft, da det naturligvis var til patronens fordel at en slave ydede så meget som muligt, da udgifter til kost og logi har været nogenlunde de samme uanset arbejdsindsats. Det spændende i forhold til patron-klientdelen er, at der i Catos tekst om forvaltere igen mindes om magtforholdet mellem patron og klient: han skal ikke tro, at han er klogere end herren 28. Og alligevel havde Forvalteren ansvar for, at alle slaverne sov, hvor de skulle, at holde tilsyn med fodringer osv. Forvalterens rolle viser, hvordan en person, der forventes at skulle 'holdes i kort line' for at kunne udføre noget som helst rigtigt, sagtens kunne have ansvar for sin patronens slaver og jord hvilket var en ret stor investering i en person der tilsyneladende ikke blev stolt så meget på. Hvorvidt det for forvalteren var fornuftigt at forsøge at maksimere produktionen, er diskutabelt. For på den ene side var det farligt at opnå for gode resultater, da disse kunne skrue ejerens forventninger 23 Slaver i romerriget S 56 L Slaver i romerriget S57 L Slaver i romerriget S 56 L Slaver i romerriget S 67 L Slaver i romerriget S 70 L Slaver i romerriget S 57 L 3-4 7

8 op og dermed ende ud i en form for straf, hvis disse ikke kunne opnås lige så godt året efter. På den anden side var forvalteren på en form for 'akkordløn' med henblik på det penculium, der efter tilstrækkeligt arbejde kunne frikøbe forvalteren. Der kan dermed konkluderes, at det symbiotiske forhold patroner havde til deres klienter uanset stand, var velkendt af alle og i højere grad, at alle forventedes at få noget ud af en hver form for samarbejde. Slavers betydning Der var, ifølge P.A. Brunt, omkring år nul 4,5 mil. frie mennesker i Italien, og 3 mil. Slaver 29 Med henvisning til Bilag 1 påpeges, at det det kun er en meget lille del af slaver og lavtstående borgere, der i skriftlige kilder er omtalt ved navn eller funktion, af den simple årsag at normale mennesker og i endnu højere grad slaver aldrig rigtig opnår historisk interesse. Hvis vi blot tænker 150 år tilbage fra vor egen tid, hvor mange og hvis - navne har så overlevet, og hvor mange af dem vil overleve de næste 2000? Det er derfor naturligt, at det er en relativt meget lille gruppe af slaver og fattige, hvis leveforhold kendes. Dog er en af de ting, vi ved om de lavtstående slaver, at prisen på en prostitueret i Pompeji var 8 as, i modsætning til et helt måltid til 2 as. 30 En sådan slave har derfor været en rimelig god indtægt for ejeren, såfremt nok klienter var villige til at betale de 8 as for hendes ydelser. Til gengæld har ejeren betalt alle udgifter denne kvinde har haft, hvilket i kraft af hendes funktion ikke kan have været billigt. En prostitueret skal i sagens natur være pænere end så mange andre former for slaver, da hendes udseende, formentlig i hvert fald, må antages at have haft betydning for, hvor mange kunder der besøgte hende. Hun har derfor kostet mere i bade, parfumer og måske endda en tandrensning nu og da. Et andet syn på husslavers levevilkår kan ses i de digte Marcus Valerius Martialis skrev om henholdsvis Qurinalis og Marulla Cinnas's forhold til deres slaver 31. Det beskrives, at begge personer har op til flere børn med de forskellige husslaver: en hustru ønsker Qurinalis ej at tage, men da han vil have sønner, fandt han dog en udvej til at nå sit mål: han boller slavinderne og fylder hus og landsted helt med ridderslaver af egenavl! En sand familiefar han er 32 hvilket giver et indtryk af at slaver virkelig var en 'ejendom', der bare skulle gøre, hvad der blev sagt for få mad, drikke, søvn og i visse tilfælde undgå straf, dertil skal det huskes, at det at have et seksuelt forhold ikke nødvendigvis var en straf. Digte som dette skal tages med et gran salt. For da begge er skrevet med tanke på at være 29 Slaver i romerriget S 24 L Ansigt til ansigt med romerne S 82 nederst 31 Udleveret materiale 32 Udleveret materiale - bog nr.84 8

9 sarkastiske og morsomme udstillinger af samfundet, er en overdrivelse klart mulig. Man kan til sammenligning prøve at se på Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus' eller nutidige samfundskritiske kunstformer såsom stand-up eller revyer, der alle bestemt har rod i det samfund der beskrives. Dette gøres imidlertid på så satirisk måde, at der ikke er tvivl om at værket, til trods for et seriøst indhold, hovedsageligt er udformet som en underholdende karikatur af det samtidige samfund. Når det er sagt, er seksuelle udnyttelse af slaver omtalt i andre kilder, for eksempel skrives der i et brev fra Seneca til Lucilius (omtales nærmere senere), hvordan en dreng udnyttes, eller rettere er: udmajet som et kvindfolk, endog også i strid med sin alder. Kan kan ikke slippe ud af drengealderen, men trækkes med vold tilbage i den; skønt han allerede har fået udseende som en soldat, gøres hans hud dog glat ved, at skæghårene gnides af ham med pimpsten eller rykkes helt ud, og således må han våge hele natten igennem og dele den mellem sin herres fuldskab og vellyst; i sovekammeret agerer han mand, i spisesalen dreng 33. Igen ses det, at en slave skal underlægge sig nogle krav fra patronen for at tilfredsstille ham. I denne sammenhæng kan det være svært at se hvad slaven fik ud af forholdet, men der skal stadig huskes på, at slaven kun fik mad, tøj, vand, søvn og så videre. Hvis herren var tilfreds med indsatsen, der i tilfælde som dette tilsyneladende har været krævende. Der beskrives yderligere et syn på slaver, som ejendele, der skal makke ret og straffes efter ejerens forgodtbefindende i 'Satyricon' 34, hvori der bliver beskrevet:...kastede en afklædt slave sig ned for vore fødder og tryglede os om at frelse ham fra for den straf. 35 Tekstens forfatter 36 fremstår som en 'helt' eller i hvert fald som en overbærende person, og dermed en god patron for egne klienter og slaver, der får denne uheldige slave ud af den knibe, hans ellers onde patron havde sat ham i. Senere i kap. 53, er der endnu en beskrivelse af, hvordan der hensynsløst blev straffet slaver: samme dag blev en af hans slaver, Mithridates, korsfæstet, fordi han havde forbandet vor herre Gaius' skytsånd. 37 Her ses ikke bare et tegn på overtro, men også hvilken status, slaver har haft nogle steder, hvis de gjorde andet, end de havde fået besked på, eller hvis herren mere eller mindre tilfældigvis syntes det, blev slaver straffet hårdt blot på herrens indskydelse. Gladiatorer En helt anden 'boldgade' af slaver og til tider 'frivillige' borgere, der som udgangepunkt ikke havde råd til at betale deres gæld, var gladiatorerne 38. Disse var købt, transporteret og optrænet til at slås, 33 Slaver i romerriget S 42 L Slaver i romerriget S Slaver i romerriget S 47 L FORMENTLIG Petronius 37 Slaver i romerriget S 75 L Af 'Gladis' latin for sværd 9

10 mod enten hinanden eller vilde dyr af forskellig art. Dette var de af forskellige religiøse og traditionsbundne årsager, men hovedsageligt med tanke på underholdning af befolkningen. Der blev arrangeret kampe ved mange forskellige lejligheder, som regel ved begravelser af rige og/eller betydningsfulde mænd, til bryllupper, religiøse fester, valgkampe eller ved andre festlige lejligheder, alt dette naturligvis til en ret høj profit for gladiatorens patron og/eller ejer. Kampene var altid meget populære i de perioder, de var lovlige. Og til trods for kritikere som Cicero skriver:... hvad glæde kan der være for en dannet mand i, at enten et svagt menneske sønderrives af et kæmpe-stærkt vilddyr, eller et smukt dyr gennembores af et jagtspyd? 39 vakte disse stor begejstring blandt folket. I denne sammenhæng kan igen nævnes 'sådan fører du valgkamp', hvori der står: som det sidste må du sørge for, at hele din valgkamp er fuld af pragt, at den er strålende og storslået, har appel til folket Og appellere til folket gjorde gladiatorer i allerhøjeste grad. Der var ifl. Tacitus en hændelse under en gladiator kamp, der efter sigende førte til så voldsomme slåskampe tilskuerne imellem, at...mange nuccerianere blev båret hjem sårede og lemlæstede, mens et stort antal måtte sørge over deres børns eller forældres død! 41 der hersker derfor ingen tvivl om at disse gladiatorer var på mindst samme berømmelsesmæssige plan som nutidens populære sportsudøvere, hvilket gjorde det til en god forretning at købe, eje og træne gladiatorer, til trods for udgifter til kost, logi, træning, udrusning og evt. lægelige tilsyn såfremt gladiatoren var populær nok til at dette kunne betale sig. Til gengæld havde, i hvert fald de dygtige, gladiatorer en fordel som få andre salver, nemlig at de i kraft af deres ekstremt mandige virke, blev noget meget populære sexsymboler, ligesom mange sportsudøvere i dag udgør billedmateriale i diverse ugeblade, var gladiatoren det ultimative sexsymbol for romerne, med den forskel at romerne kunne købe tid til gladiatorer, og for den sags skyld kunne købe gladiatoren hvis de havde råd. Bla. Juvenal omtaler disse forhold i sin 6 satire: det var det, hun foretrak frem for søster og mand. Der er sværdet, kvinder falder for der skal her ligesom med Martialis huskes på, at teksten er skrevet for at være satirisk, så at en kvinde, der er gift med en senator, vælger en mand, der havde...et ar fra hjelmen, en mærkelig udvækst på næsen, en slem væske, der altid dryppede fra hans øjne. 43 'bare' fordi han var gladiator, ikke nødvendigvis er historisk korrekt. Dog bevidner flere indskrifter på gamle gladiator kaserner om besøg af en hvis seksuel karakter: thrakeren Celadus, alle pigers drøm 44 sidstnævnte er dog ikke nødvendigvis bare en besked fra en kvinde til denne 'Celadus', men kan ligeså godt være 'almen' grafitti. Men uanset hvorfor en person har skrevet 39 Ansigt til ansigt med romerne S 118 L Ansigt til ansigt med romerne S 24 (udleveret materiale) L Ansigt til ansigt med romerne S 118 L Ansigt til ansigt med romerne S 114 L Ansigt til ansigt med romerne S 114 L Ansigt til ansigt med romerne S 114 L

11 beskeden, er det rimelig sikkert, at vedkommende har betalt til gladiatorens ejer først! Men lad os i dette 'sex-paradis' ikke glemme, at en gladiator havde en hverdag bestående af træning, der får den franske fremmedlegion til at virke som en sommerferie, og at hver gang der gik gladiatorer i ringen, var det usandsynligt at der var mere end én der kom levende ud igen. Det eneste der egentligt var sikkert, var at ejeren kunne sidde og tælle de penge, han havde fået udbetalt for sin 'service'. Da slaverne fik magt Netop denne hårdhændede behandling og formentlig for få goder, var grunden til det største slaveopgør i Romerrigets historie. Det såkaldte 'Spartacus oprør' der før vor tidsregning, skabte skræk og rædsel i både de romerske hjem og i det højtstående senat. Kort fortalt var der en gladiatorkaserne i Capua, hvor gladiatorerne fik nok og brød ud, anført af Spartacus. Ideologien om frihed og et opgør med slaveundertrykkelse, gik rent ind hos de mange landbrugsslaver, især da disse, som tidligere beskrevet, ikke altid blev behandlet specielt humant. Gladiatorerne, der størstedelen af deres liv var trænet til at slå ihjel, viste sig at være værdige modstandere selv for det hårdt trænet og meget erfarne romerske militær. Det tog næsten 3 år og flere dygtige romerske hærførere før Crassus, Sullas frigivne slaver og en af Roms rigeste mænd, fik samlet en hær der var talstærk og slagkraftig nok til at tilintetgøre denne fjende. Der var også eksempler på noget mindre oprør. For eksempel skrev Plinius et brev til Acilius, omhandlende nogle slaver, der havde forsøgt at slå deres herre, Lucius Macedo, ihjel. Også her har grunden, ifølge Plinus, været at han var for øvrigt en hovmodig og brutal herre, som ikke i tilstrækkelig grad, eller rettere alt for godt besindede sig på, at hans egen fader havde været slave 45. Sidstnævnte citat kan læses som en form for 'reminder' om at sørge for sine slaver og en vis foragt for dette slavesyn, som føromtalte Lucius havde. Dette syn på slaver, som andet end redskaber blev også delt af andre romere. I det tidligere omtalte brev fra Seneca til Lucilius 46 blev det beskrevet hvilke, ifølge Seneca, næsten umenneskelige forhold nogle slaver måtte leve under...vi behandler, ikke engang tænker på, at de er mennesker, men mishandler dem som lastdyr Når citater som føromtalte læses, skal man ikke nødvendigvis tro at Seneca var en humanist, ikke at det er umuligt, men det at behandle sine slaver og klienter anstændigt kan ligeså godt have været en praktisk sikkerhed for at undgå at man ikke har lige så mange fjender i sit hus, som man har slaver 48 hvilket der ifølge Seneca var mange romere, der havde. Også her er noget for noget tankegange der lå bag patron-klinet forholdet gældende. 45 Slaver i romerriget S 46 L Se side 5 47 Slaver i romerriget S 41 L Slaver i romerriget S 41 L

12 Forbundsfældekrigen Et andet væbnet oprør der udsprang af dårlig behandling, dog af soldater og ikke slaver, var den ret omfattende forbundsfældekrig i 90-87, hvor de mange soldater, Marius havde brugt til krigen mod Cimberne, ikke kunne få deres pension (et landsted som tidligere omtalt). Dette fik de mange mindre klientstater, eller rettere forbundsfæller til at gå i krig mod Rom, da det var i forbundsfældestaterne hoveddelen af de romerske soldater blev rekrutteret. For at dulme denne konflikt blev romerne nødt til at være rundhåndede for at bløde forbundsfællerne op. Mange steder gav man stemmeret til alle frie borgere på som modydelse for, at de nedlagde våben. 49 Her ses tydeligt hvordan det berømte romerske 'del og hersk instinkt' blot var et andet udtryk for patronklinet forhold. Måden denne konflikt blev løst på var, lige så simpelt som det lyder, at sørge for at det igen var profitabelt at være forbundsfælle. Det der kan uddrages, både af forbundsfældekrigen, slaveopstandene og af de folk, der foragtede et syn på slaver som kun redskaber, er at disse endnu engang understreger vigtigheden af en vis lighed i patron-klientforholdet. For selv om slaver strengt var klienter uden rettigheder, var de ikke desto mindre talstærke og gerne, i kraft af deres hårde arbejde, fysisk stærke. Det var derfor vigtigt at sørge for, at det kunne betale sig at forblive slave for hvis straffen for at forsøge at stikke af, endda muligvis opnå en form for frihed, virkede mere tillokkende end de fordele der var forbundet at forblive i sin trældom hvad var så ideen i at blive? De højtstående slaver Som det før er nævnt, var ikke dog alle slaver, der levede under kummerlige forhold. At dette har haft noget at gøre med, hvor let udskiftelige de forskellige slaver var, er klart plausibelt.(se bilag 1) Ligesom i dag hvor en gadefejer er betydeligt lettere at udskifte, og derfor mindre interessant at 'holde på', end en person med en kandidatgrad. Derudover har der selvfølgelig også været forskel på patroner, om det var småbønder eller kejsere har folk gennem alle tider haft forskellig personlighed præcis ligesom man på to arbejdsplader, der virker ens, kan have vidt forskellige ledere. Derfor har der til tider været slaver, som ikke bare blev frigivet eller frikøbt, men endda endte med at tjene ret godt. Der kan igen nævnes Crassus, der gik fra slave til en af Roms rigeste mænd. Et andet bevis på en frigiven, klog slave er en gravskrift fra Assisi i Italien: Decimus Eros Merula, Publius' frigiven, klinisk læge, kirurg og øjenlæge resten af gravteksten handler om dennes store rigdom og ikke mindst generøsitet. Dette er et tydeligt bevis på at slaver ikke kun var uuddannede mennesker, der modtog ordre, men som det ses i førnævnte til tider var bredt begavede, dannede og 49 Verdens historien bind 5 romerriget S tekst 19 (udleveret materiale) L

13 ikke mindst uddannede mennesker. Et andet sted er gravskriften:...sin herres beskytter og veninde dette fortæller om et godt forhold mellem slave og patron, faktisk så godt at patronen efter sin slaves død har valgt at bruge de relativt mange penge det har kostet at rejse en gravsten til sin slaves ære. Et helt andet eksempel på slaver i 'høj kurs' var Marcus Tullius Ciceros højt elskede slave Tiro, der blandt mange andre steder omtales i 'advokatens forhold til sin slave' 52, hvor de varme følelser er tydelige, der kan blandt spores en ægte bekymring fra Ciceros side i udtalelsen: du skriver, at lægen er velanset, og det har jeg også hørt, men jeg er absolut ikke tilfreds med hans behandling af dig. Du skulle ikke have haft suppe, når du havde skrøbelig mave 53. Det skal i brevet bemærkes, at Tiro omtales som noget langt mere betydningsfuld end bare arbejdskraft, hvilket udtrykkes med udtalelser som...du må ikke indlade dig at rejse hverken til søs eller til lands førend du har det helt godt. Jeg sætter kun en frist: du skal være helt rask og stærk, når du kommer hjem! 54 Endnu et sted, hvor Ciceros oprigtige bekymring vises, er hans gavmildhed overfor sin syge slave: Jeg har skrevet til Curius om at udbetale dig, hvad du forlanger og sidst men ikke mindst nævnes der, hvor dygtig og pligtopfyldende en slave Tiro var, hvilket bliver efterfulgt af men den allerstørste tjeneste du kan gøre mig, er at opfylde mit håb om at komme rask hjem til mig 56 udtalelser om slaver som disse, står i klar kontrast til ethvert slaveliv, hvor nogen skulle ønske at flygte. Også i brevets afslutning har vi et bevis på det varme forhold, disse mænd tydeligvis har haft: Hav det nu rigtig, rigtig, rigtig godt, kæreste Tiro Ikke længe derefter, skrev Marcus Tullius Ciceros bror, Quintus Tullius Cicero, et brev til Marcus, hvori der udover hilsner til ham og familien også er skrevet... ligeså henrykt blev jeg over, at du havde besluttet, at Tiro ikke fortjener at leve i slavestand, men at skal være vores ven og ikke vores slave. Jeg forsikrer dig for, at da jeg havde læst brevene fra dig og ham, sprang jeg i vejret af glæde. 58 Igen er der her ikke bare tale om et slavesyn i skarp kontrast til dem beskrevet i Satyricon, men derimod beskrivelsen af et forhold mellem ligemænd, der holder af hinanden. 51 tekst 19 (udleveret materiale) L Udleveret materiale 53 Advokatens forhold til sin slave (udlevet materiale) L Advokatens forhold til sin slave (udlevet materiale) L Advokatens forhold til sin slave (udlevet materiale) L 9 56 Advokatens forhold til sin slave (udlevet materiale) L Advokatens forhold til sin slave (udlevet materiale) L Slaver i romerriget S 72 L

14 post scriptum Der kan således konkluderes at patron-klientforholdet ikke 'bare' var romerrigets ældste grundsten, men en konstant faktor i både storpolitiske sager, og helt ned til behandlingen af individuelle slaver. Hvor vigtigt det var for alle parter at huske på den balance, der var i, at alle skulle have fordel i samarbejderne og hvilke problemer ubalance kunne medføre. Det ses derudover at til trods for, at de kun sjældent er nævnt ved navn, var slaver enormt vigtige for det romerske samfund i alle samfundslag og at disse var mest produktive, når patron-/klientforholdet syntes at være til alles fordel. Endelig har rapporten givet et billede af, hvor stor forskel der var i det romerske samfund, og hvor lidt en simpel bondeslave, der havde en 'almindelig' hverdag og arbejdede hele livet, har haft til fælles med de senatorer og rigmænd, der kunne tillade sig at bruge en hel dag i et romersk bad. Litteraturliste Erling Bjøl, Leo Hjortsø - Verdens historie bind 5 'romerriget' trykt: det ny lademand A/S, københavn 1989 Arendse, Johnny Thiedecke Ansigt til ansigt med romerne 1 udgave 1 oplag, Trykt: Richard larsen A/S/visoprint a/s 1993 Jesper Carlsen, hanne Føfholm Slaver i romerriget3 oplag Trykt hos Systime a/s 1981 udleveret materialer findes bagerst i opgaven. 14

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Columella om slaveriet i landbruget

Columella om slaveriet i landbruget Columella om slaveriet i landbruget Lucius Junius Moderatus Columella skrev omkring år 60 De re rustica om landbruget. Columella havde selv store gårde i Italien. I 12 bøger beskrev han indgående forholdene

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Folkene er ivrige efter at høre dig, cæsar...

Folkene er ivrige efter at høre dig, cæsar... Denne tredje dag før Ides i oktober regner det over byen. I nogle timer har Rom, den hovmodige by, haft en ny cæsar. Kejser Claudius er død i nattens løb. hans efterfølger vil handle hurtigt. Hans navn

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds. De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele 22.s.e.trin.16.11.2014. Domkirken 10: 413 Vi kommer, Herre, 49 Ingen er, 289 Nu bede vi, 674 Sov sødt, 755 Gud ske lov. Dåb: 441 Alle mine kilde. Nadver: 653 I falmende blade. Gråbrødre 17: 413, 49, 674,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere