GRØNSPÆTTEBOGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNSPÆTTEBOGEN 2013-2014"

Transkript

1 GRØNSPÆTTEBOGEN En vejledning for elever og kursister på Brønderslev Gymnasium og Hfkursus med en oversigt, råd og regler til: 1. del De større skriftlige projekter HF: Den større skriftlige opgave SSO (2. hf 3. semester) STX: Dansk-historie opgaven DHO (2. g 3. semester) Studieretningsopgaven SRO (2. g 4. semester) Studieretningsprojektet SRP (3. g 5. semester) 2. del Almen studieforberedelse (AT) Alle forløb fra 1.g til 3.g i STX

2 Indholdsfortegnelse 1. del De større skriftlige projekter Hvorfor og hvordan? Sammenhæng En skematisk oversigt Gode råd til din arbejdsproces 3 faser: Startfasen Indkredsningsfasen Skrivefasen Hvordan bruger du din(e) vejleder(e)? Formalia hvad skal med? Omslag/titelblad Abstract Indholdsfortegnelse Indledning Indhold Konklusion Litteraturliste Evt. bilag del Almen studieforberedelse (AT) Intro til AT på BG Hvorfor og hvordan? De enkelte forløb Metodiske forskelle Hovedområder og Vidensmønstre Progressionsplan for AT på BG Hvad skal en synopsis indeholde? Omslag/titelblad Problemformulering Præsentation af de underspørgsmål/problemstillinger, der er arbejdet med Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der har været relevante i arbejdet Delkonklusioner/svar på arbejdet med de enkelte underspørgsmål/problemstillinger En sammenfattende konklusion som er klart relateret til problemformuleringen Litteraturliste En perspektivering til studierapporten Evt. bilag Til prøve i AT - den mundtlige fremlæggelse Synopsis vs. talepapir Studierapporten Bilag 1 - Projekt-pentagonen Hjælpeark til vejledning

3 1. del De større skriftlige projekter 1.1 Hvorfor og hvordan? At kunne skrive opgaver og projekter er en væsentlig del af dit uddannelsesforløb, både på hf og i gymnasiet, og senere i din videre uddannelse. De grundlæggende forhold, der kendetegner opgaveskrivning, er derfor gode at beherske. Opgaveskrivning er et håndværk, som kan læres, så hvis du får styr på håndværket, kan du få mere overskud til indholdet. Opgaver har forskelligt indhold, afhængigt af fag og emne, men selve den opskrift, de regler og gode råd, der ligger bag den gode opgave, har en fælles kerne. På Brønderslev Gymnasium og Hf-kursus vil vi i denne vejledning prøve at beskrive den fælles kerne, for at du kan få: Et overblik over indhold, krav og progression i de større, skriftlige projekter Gode råd til at komme godt i gang og optimere dit personlige udbytte i projekterne Alle råd og vurderinger i denne vejledning er naturligvis generelle og kan derfor variere fra projekt til projekt og fra fag til fag, men den skitserede proces vil dog altid kunne benyttes som en overordnet guide Sammenhæng De tre skriftlige projekter i gymnasiet hænger sammen og munder ligesom hos hf erne ud i den endelige styrkeprøve i form af 3.g studieretningsprojektet og i 2. hf den større skriftlige opgave (SRP/SSO). De måler din opnåelse af faglige og tværfaglige kompetencer og din selvstændighed, bl.a. din evne til selv at sætte dig ind i og formidle relevant viden. Progressionen i de tre skriftlige projekter i gymnasiet har både en kvantitativ og en kvalitativ dimension. Der bruges på den ene side kvantitativt mere tid på opgaverne, så det forventes, at de har et større omfang. På den anden side stiger de kvalitative krav også, idet graden af selvstændighed og kravene til din håndtering af det faglige og det tværfaglige stof gradvist øges. På hf er der ikke den samme grad af indledende, formelle øvelser, men til gengæld opøves din evne til at skrive et projekt i en vekselvirkning mellem skriftlighed i de enkelte fag og kompetencetræning i værkstedsundervisningen. På næste side er den overordnede sammenhæng mellem projekterne skitseret i en oversigt: 3

4 1.2 En skematisk oversigt Projekterne er sammenfattet i dette skema: DHO = Dansk-historieopgaven SRP = Studieretningsprojektet SRO = Studieretningsopgaven SSO = Større skriftlige opgave Progressionsoversigt: dvs. de fremskridt, du skal opnå Faglige mål i fokus: dvs., hvad du især skal demonstrere, du kan i arbejdet med projektopgaven Formalia: noter litteraturliste etc. DHO (3. sem 2.g) SRO (4. sem. - 2.g) SRP (5. sem. - 3.g) Indledes og støttes af den almindelige undervisning i dansk og historie Introduktion til: - Projektopbygning - Fagenes metodiske opbygning (taksonomi) - Formelle krav De faglige mål i de(t) fag, der indgår Overensstemmelse mellem opgaveformulering og besvarelse Håndtering af formidling og anvendelse af formalia Introduktion til og anvendelse af formalia Generalprøve på SRP Knyttet til et AT-forløb for at styrke den tværfaglige dimension. I AT-forløbet anvises et velafgrænset materiale, som eleven selv skal udvide i projektet. Du arbejder bevidst med den taksonomiske opbygning og er fortrolig med krav til opgavens opbygning De faglige mål i de fag, der indgår Som DHO + Din selvstændige udvælgelse og inddragelse af relevant, fagligt stof I mindst et af fagene skal projektet række ud over den sædvanlige undervisning i faget Du er selv ansvarlig for indsamling af materiale gerne i dialog med din(e) vejleder(e) Du behersker den taksonomiske opbygning De faglige mål i de fag, der indgår Som SRO + Du bearbejder, vurderer og perspektiverer selvstændigt det materiale, du har valgt. SSO (3. sem. - 2.hf) De faglige mål i de(t) fag, der indgår Overensstemmelse mellem opgaveformulering og besvarelse Sammenhæng mellem tid, omfang og kvalitet Tilstrækkelig faglig dybde i besvarelsen Udvælgelse og inddragelse af relevant, fagligt stof Håndtering af formidling Håndtering af en overskuelig disponering Håndtering af tværfaglig Evne til abstraktion og opgaveformulering håndtering af kompleksitet Anvendelse af formalia Beherskelse af formalia Beherskelse af formalia Fag Dansk og/eller historie 2 studieretningsfag. Du vælger 2 (-3) fag. Det ene skal være et studieretningsfag på A- niveau. Det andet skal være et af dine fag på mindst b-niveau. 1-3 fag efter eget valg mindst ét på A- eller B- niveau Opgaveformuleringen Du vælger et område inden for et overordnet Du vælger ét ud af flere mulige temaer/fagkomb. Lærerne udformer opgaveformuleringen, der Lærerne udformer opgaveformuleringen, der tema. ikke må være kendt, men ikke må være kendt, men dvs., hvem stiller Lærerne udformer heller ikke være i modstrid heller ikke være i modstrid opgaven, og Opgaveformuleringen opgaveformuleringen, med elevens overvejelser med elevens overvejelser hvordan foregår udformes i et der minder om SRP i under vejledningen. under vejledningen. det? samarbejde mellem dig struktur og indhold. Opgaveformulering Opgaveformulering og din lærer ukendt, indtil ukendt, indtil Opgaveformulering ukendt, indtil skriveperioden starter skriveperioden starter, og ledsages af aspekter/bilag, der ikke er drøftet i vejledningen. skriveperioden starter, og skal ledsages af aspekter/bilag, der ikke er drøftet i vejledningen. Lærerens rolle Underviser og vejleder Vejleder Vejleder og konsulent Vejleder og konsulent Omfang Normalt 5-8 sider Normalt 5-10 sider Normalt sider Normalt sider Tid til udarbejdelse 2+1 dage (både uv. & skrivedage) (I alt 20 timers elevtid) dage (både uv. & skrivedage) (I alt 15 timers elevtid) 10 skoledage 5 skoledage 4

5 1.3 Gode råd til din arbejdsproces 3 faser: Startfasen (Vejledningsbehov: Middel) Gå tidligt i gang og vælg et emneområde, som interesserer dig. Brug skolens bibliotekar: Her får du støtte fra en ekspert i at finde kilder til viden. Find materiale fra flere kilder mere end blot internettet og mere end kun én bog. Brug eksempelvis Bibliotek.dk, Wikipedia, Infomedia, Faktalink og Gyldendals Store Encyklopædi til at søge den første, overbliksgivende information. Find og læs materiale om det emneområde, du har valgt, og tag noter hertil. Vær kritisk over for de materialer, du finder, og vurdér deres troværdighed. Når du støtter dig til andres arbejde husk da at skrive sidetal ned, når du finder noget, der er relevant for dig. Markér eventuelt afsnit i teksten, der egner sig til at blive citeret Indkredsningsfasen (Vejledningsbehov: Højt) Har du svært ved at komme i gang? Prøv at lave en mindmap, hvor du sætter dit emne i midten og skriver alle de forhold, du har kendskab til, udenom. Afgræns emnet, så du kan overskue det og få styr på, hvad du synes er det vigtigste. Find ind til det mest interessante i emnet og prøv at formulere dette som et problem. Fordelen ved, at du formulerer det mest interessante som et problem, er, at du bedre kan se, hvad der skal til for at løse det! I såvel SRO, SRP som SSO laver din(e) vejleder(e) den endelige opgaveformulering, men det er en god ide selv at lave en problemformulering (dvs. ét spørgsmål, der sammenfatter kernen i dit projekt). Din egen problemformulering skal ikke nødvendigvis skrives ind i projektet, men kan fungere som en rettesnor i skrivefasen og hjælpe dig i vejledningsfasen. Supplér gerne din indledende litteratursøgning med egne undersøgelser: Eksperimenter, interviews, spørgeskemaundersøgelser eller andet relevant, empirisk materiale Skrivefasen (Vejledningsbehov: Lavt) Før Lav en disposition dvs. en række punkter/spørgsmål, der a) er nødvendige for, at du kan besvare din problem- og/eller opgaveformulering. b) giver dig mulighed for at begrunde, hvorfor dine løsninger er relevante og væsentlige. 5

6 Under Har du svært ved at komme i gang med at skrive? Prøv hurtig-skrivning: Du skriver uden at lave pauser eller tænke på stavefejl, valg af gloser eller andet, der kan bremse dig. Først efter et stykke tid skal du vurdere og revidere, hvad du har skrevet. Skriv først en indledning, der gerne må være en motiveret og udvidet udgave af din opgaveformulering, hvor du gør rede for, hvordan du agter at løse den stillede opgave. Skriv dernæst opgaven: Du kan med fordel anvende den viden, du har fra skriftligt arbejde i fag, der er beslægtet med din problemstilling. Din besvarelse af opgaven kan struktureres med følgende spørgeord/niveauer: I Hvad: Redegøre for/referere/gengive resultater II Hvorledes: Analysere/sammenligne kildemateriale og/eller resultater III Hvordan: Argumentere/tolke (inkl. dokumentation) IV Hvorfor: Diskutere/vurdere/perspektivere Din projektopgave skal altid indeholde mindst ét forhold fra alle fire punkter I-IV. Sørg for, at der er en rød tråd i opgaven: Hænger mine redegørende mine analyserende mine argumenterende/tolkende mine diskuterende/perspektiverende elementer sammen? Sørg for, at dine begrundelser - dvs. dokumentationen for de vigtigste forhold i opgaven - er overbevisende. Har du belæg for dine påstande på baggrund af undersøgelser, citater, kildekritik og/eller forsøgsvurderinger? Sørg for, at du henviser til alle de oplysninger, der bygger på andres materiale, og vælg udelukkende citater, der begrunder forhold, der er væsentlige for problemformuleringen. Skriv til sidst en konklusion, hvor du udelukkende sammenfatter, hvad du faktisk har fundet ud af og eventuelt redegør for, hvad dette kunne føre med sig af nye spørgsmål. Afslut med en fyldestgørende materialeliste, hvor alt anvendt materiale angives præcist. Efter Husk at tjekke, at din konklusion svarer på din opgaveformulering og demonstrerer/argumenterer for, hvad du har fundet ud af i din besvarelse. Overholder du kravene til formalia? (se afsnit 1.5) Læs til slut dit projekt igennem fra ende til anden og få også gerne en anden til at læse korrektur på det. Når projektet er udskrevet, skal du kontrollere, at alle sider kommer med i alle udgaver, som du afleverer. 6

7 1.4 Hvordan bruger du din(e) vejleder(e)? Din vejleder er en faglærer, der ved rigtigt meget om mange emner, men ikke altid alting om dit emneområde. Til gengæld ved vejlederen altid meget om vejen til gode projekter. Derfor skal du bruge vejlederen hensigtsmæssigt, så du anvender tiden optimalt. Den gyldne regel for vejledning er såre enkel: Jo bedre forberedt du møder op, jo bedre vejledning kan din vejleder give dig. Derfor skal du altid forberede dig inden en vejledning, fordi projektopgaver handler om, at du selv kan sætte dig ind i et problem: Du skal lære noget vejlederen kan hjælpe dig! Der er oftest kun afsat kort tid til vejledning. Derfor: Vær fokuseret og udfyld det, du kan om dit projekt, i projekt-pentagonen inden hvert vejledermøde (se bilag 1). Når du har fundet og læst relevant materiale: Tag dine noter med til vejledningen. Husk, at det er bedst med materiale fra flere kilder. Når du møder forberedt, kan du forvente, at vejlederen kan hjælpe dig med eksempelvis: - De spørgsmål, du er uafklaret med især detaljer - En sparring på din problemformulering - Råd og vejledning til materialesøgning - En stillingtagen til det materiale, du viser frem (Er det lødigt og relevant?) - Støtte til, hvordan du kan komme videre Der er 2 forhold, du altid bør vende med din(e) vejleder(e): a) Er mit grundlæggende, (tvær)faglige problem præcist, relevant og tilstrækkeligt? b) Er min argumentation og generelle opbygning (inkl. mine begrundelser og dokumentation) nødvendig og tilstrækkelig? Du er som hovedregel ansvarlig for kontakten til din vejleder. I start- og indkredsningsfasen er det dig, der skal tage initiativ til vejledningsmøderne. Vær opmærksom på, at du også i skrivefasen kan få vejledning, dvs. gode råd til det fortsatte arbejde, men du kan ikke få godkendt eller rettet dine afsnit. Den enkelte vejleder opstiller en procedure for de praktiske forhold vedr. vejledning i skriveperioden. 7

8 1.5 Formalia hvad skal med? Når projektet skrives, skal du anvende en tekststørrelse, der svarer til Times New Roman str.12, linjeafstand 1,5 og marginer på 2-3 cm. Det svarer til ca tegn inkl. mellemrum pr. side. Indholdsfortegnelse, abstract, noter, litteraturliste, grafer, tabeller samt evt. illustrationer og bilag indregnes ikke i sidetallet, der således kun omfatter den såkaldte brødtekst. Derudover er der visse krav til indhold og formelle standarder, som beskrives i det følgende. Projektet skal indeholde: Omslag/titelblad Dette er projektets forside og kan enten være det udleverede ark med opgaveformuleringen eller en forside, du selv laver, men under alle omstændigheder skal den udleverede opgaveformulering vedlægges. På omslaget skal der stå: Opgavens titel Dit fulde navn Klasse og skole ved opgaver, der evalueres eksternt De deltagende fag og deres niveau På forsiden skal du desuden huske at kvittere med en personlig underskrift, hvormed du bekræfter, at du ikke har snydt i opgaven (afskrift, andres frembringelser eller lignende). Ved de officielle prøver SRO, SRP og SSO vil rubrikken til underskrift være fortrykt på den udleverede forside Abstract Ved SRO, SRP og SSO er der krav om et engelsk abstract, der normalt vil fylde linjer. Det skrives først efter, du har skrevet dit egentlige projekt. I dette abstract skal du opsummere projektets indhold, og det skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. En disposition til din abstract kan med fordel se sådan ud: Problem statement (problem) Approach (fremgangsmåde/metode) Results (resultater) Conclusion (konklusion) Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter opføres, og alle afsnit skal have præcis den samme ordlyd som i selve projektet. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit i opgaven. Husk derfor at angive sidetal for, hvor noget begynder, og skriv sidenumre på de enkelte sider. Brug evt. strukturen i indholdsfortegnelsen til denne vejledning som udgangspunkt (se side 1) og spar tid ved at benytte tekstbehandlings-programmernes automatiske oprettelse af indholdsfortegnelse. 8

9 1.5.4 Indledning Her præsenteres emnet eller problemformuleringen og opbygningen af projektet. Det er vigtigt at få med, hvad du vil skrive om, hvorfor problemstillingen eller emnet er interessant ud fra et fagligt synspunkt, og hvilke metoder du vil anvende for at kunne besvare din problemformulering Indhold Her skrives selve opgaven, hvor indholdet og formuleringen vil afhænge af de(t) valgte fag. Der lægges vægt på, at man besvarer og reflekterer over problemstillingerne i opgaveformuleringen, og at man disponerer sit stof. Desuden lægges der vægt på, at der skrives med de(t) valgte fags sprogbrug. Figurer, grafer og tabeller Figurer, grafer, tabeller og lignende kan placeres i selve teksten eller som et bilag. I teksten bør de være relativt små, så de ikke virker forstyrrende på læsningen, men uanset, hvor de placeres, skal der henvises til dem i teksten, og der skal angives titel og kildehenvisning på illustrationen. Noter Forklaringsnoter og kildehenvisninger Der skelnes overordnet mellem to typer af noter, nemlig forklaringsnoter og kildehenvisninger. Forklaringsnoter indeholder supplerende oplysninger (om begreber, personer eller lign.), som ikke er direkte nødvendige for en forståelse af tekstens pointe på det pågældende sted, men som samtidig må anses for relevante i den pågældende sammenhæng. Disse placeres mest hensigtsmæssigt som nummererede fodnoter på den aktuelle side i projektet 1. Kildehenvisningerne er derimod korte og klare angivelser af, hvilke kilder der er benyttet. Der skal løbende henvises til de anvendte kilder enten med fodnoter, med (forfatters efternavn, årstal for udgivelse, sidetal) eller integreret i teksten. De øvrige bibliografiske oplysninger om kilderne skal læseren så kunne finde i litteraturlisten. Eksempler: Hele vort økonomiske liv blev efterhånden organiseret med egoismen som udgangspunkt 2. Hvor man tidligere talte om klasseadfærd, er billedet nu mere broget (Friisberg, 2006, side 70). Som Friisberg (2006) skriver i sin bog side Nogle gange kan du komme ud for, at en større del af et afsnit er baseret på en enkelt kilde, hvor du har samlet de centrale dele og muligvis ændret på rækkefølgen. I sådan en situation kan du i stedet for at henvise gentagne gange til den samme kilde indledningsvis skrive, hvilken bog afsnittet er baseret på. Eksempel: Det følgende afsnit er baseret på (Friisberg, 2006, side 27-32), hvor intet andet er angivet. Det varierer fra fag til fag, hvor stor en grad af omskrivning, der er nødvendig ved alt andet end citater, men du skal altid formulere dig med dine egne ord og ikke kun udskifte enkelte sætninger eller ord. 1 Forklaringsnoter ser altså således ud og uddyber eller forklarer elementer fra den egentlige tekst. 2 Lindhardt, 1998, side 76. (Det anførte er ikke et direkte citat, men en pointe, der stammer fra den angivne kilde). 9

10 Citater Citater skal være få og velvalgte og være helt identiske med den originale tekst, og det skal tydeligt kunne ses, hvor citater begynder og slutter. Et kort citat kan skrives inde i selve teksten med gåseøjne omkring, mens længere citater bør skrives separat. Husk, der skal en præcis kildehenvisning til et citat. Eksempler: Som Lindhardt (1998) skriver side 158: "Moralen kan ikke klare sig uden religion" "Der er næppe noget, der røber livsstil og identitet, som boligen" (Friisberg, 2006, side 71) Konklusion Her samles op på delkonklusioner fra Indhold. Det er meningen, man skal kunne begynde med at læse indledningen og derefter læse svarene til problemformuleringen i konklusionen. Du skal ikke bruge afsnittet til at forklare, hvad du personligt har fået ud af opgaven, men kun, hvad du har fundet frem til. Det kan i visse tilfælde være en god ide at lave en perspektivering i sin konklusion, hvor projektets indhold sættes ind i en større, faglig sammenhæng Litteraturliste Alle materialer, der henvises til i projektet, skal findes i litteraturlisten. I litteraturlisten skrives bøger og lignende normalt først med forfatters efternavn, fornavn; titel; (evt.) udgave; forlag; år for udgivelse, mens man ved artikler og lignende medtager så mange informationer, at det er muligt at genfinde artiklen. Litteraturlisten skal ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavne. Eksempler: - Enevold, Anders: Plasticlever giver nyt håb i tidsskriftet Illustreret Videnskab nr. 6/2009, side Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, 2.udg., Columbus, Ved informationer fra internettet tilføjes den præcise adresse og dato, hvor man har set siden. Man bør desuden udskrive sider på nettet, da de kan være fjernet, når man afleverer rapporten. Eksempler: - Bundesen, Birgit: Sandheder, vi helst er foruden i Information, 17/ (http://www.information.dk/311299) Besøgt d. 20/ Eberhardt, Jacob: Belejringen af København på hjemmesiden Alt om historie (http://www.altomhistorie.dk/artikler/belejringen-af-kobenhavn) Besøgt d. 20/ Husk at søgesider (f.eks. eller URL er (f.eks. aldrig kan stå alene som litteraturangivelser Evt. bilag Eventuelle bilag i form af tabeller, store figurer, korte artikler eller lignende, som det kan være svært at fremskaffe for en censor, eller som vil forstyrre læsningen af projektet, placeres til slut i projektet. Disse bilag skal forsynes med navn og titel (eksempelvis: Bilag A De store udgifter i hjemmeplejen) Der følger mere detaljerede beskrivelser om specifikke krav og vilkår til de enkelte projekter, når de bliver aktuelle for dig hold dig orienteret i Lectio! 10

11 2. del Almen studieforberedelse (AT) 2.1 Intro til AT på BG Denne del af Grønspættebogen på BG har til formål at skitsere de konkrete krav, råd og arbejdsgange, som vi på Brønderslev Gymnasium og Hf-kursus har til undervisningen i Almen studieforberedelse (AT) og prøverne i AT. AT strækker sig over alle 3 år på gymnasiet og involverer alle fag, elever og lærere, og derfor er det hensigtsmæssigt at opstille nogle fælles retningslinjer på tværs af klasser, årgange og fakulteter. Grønspættebogen er udarbejdet i overensstemmelse med de aktuelle retningslinjer fra ministeriet og AT-håndbogen (som udleveres til elever i 3.g) 3. Men hvad er egentlig grundlaget for og formålet med AT? Hvorfor og hvordan? AT skal som navnet antyder være med til at gøre jer bedre til at studere, at forstå fagenes syn på verden omkring os og at håndtere komplicerede, tværfaglige problemer. AT skal derfor være udfordrende, kreativt og kritisk, således at I udvikler et bredere fagligt og metodisk grundlag til at forholde jer reflekterende til jeres omverden. Dette opnås ved, at I bliver bedre til både at adskille og forene viden og metoder fra fagene i gymnasiet og dermed bliver mere bevidste om vanskeligheden ved at løse virkelighedens komplekse problemer. Dette lyder som en stor mundfuld og - ærligt talt - det er det også! AT er en relativt vanskelig disciplin, men samtidig også meget lærerig. På BG forsøger vi at hjælpe dig, så godt vi kan, ved, at du gradvist vil lære at beherske de mere præcise faglige mål, idet de forskellige AT-forløb arbejder med forskellige delmål og kompetencer. Gradvist inddrages flere mål, og kravene til kompetencerne øges, så du i sidste semester i 3.g gerne skulle beherske alle faglige mål i AT (se progressionsplanen) De enkelte forløb I din hverdag vil du derfor møde AT som en skemalagt time-pulje, hvor der arbejdes med problemer på kryds og tværs af de overordnede metodiske hovedområder. I AT beskæftiger du dig med almene emner, hvilket eksempelvis kan være kropskultur, genteknologi, demokrati, historiske epoker eller lignende tværfaglige emner. De emner, som du møder i undervisningen op gennem din gymnasietid, skal i sidste ende sætte dig i stand til selvstændigt at opstille en problemformulering, indsamle information, diskutere og vurdere de metoder, du har arbejdet med, og ikke mindst lave en konklusion og en perspektivering på baggrund af dit arbejde med sagen. I hvert emneforløb vil flere fag og metodiske tilgange være repræsenteret, og tilrettelæggelsen kan variere. I nogle forløb har du dine almindelige faglærere, i andre forløb dukker der måske nye læreransigter op, og endelig er der også forløb, hvor du selv vælger fag og dermed får tildelt faglige vejledere fra centralt hold. Du kan altid kontakte dine teamlærere, hvis du har spørgsmål til eksisterende eller fremtidige AT-forløb i din klasse. Overordnet set vil du opleve, at AT-forløb adskiller sig fra almindelige, særfaglige forløb på følgende måde: 3 Ved uoverensstemmelser er det altid retningslinjerne fra ministeriet samt Grønspættebogens retningslinjer, der skal følges. Hvis der mod forventning synes at være modstrid mellem disse, kontaktes ledelsen på BG. 11

12 1. Tværfaglighed 4 & Sagen Da der er fokus på sagen, samt fagenes og metodernes samspil, vil alle forløbene have overordnede, tværfaglige emner og du skal derfor også behandle dem tværfagligt! 2. Øget metodisk fokus 5 og indsigt i videnskabelig tankegang I AT er det en del af formålet, at du skal blive bedre til at sammenholde metoder mellem fag og anvende forskellige metoder. Det betyder, at du skal være mere bevidst om det, du gør, når du undersøger, indsamler og tolker dit materiale. Det betyder ikke, at du laver noget andet i fagene i AT end i hverdagen, men det betyder, at der er mere fokus på at forklare, hvordan og hvorfor man gør, som man gør i de enkelte fag. 3. Fokus på kreativitet og nye ideer AT skal i særlig grad understøtte elevernes kreative og innovative evner, hvorfor en del af undervisningen vil kunne fokusere på at angribe problemstillinger fra anderledes vinkler, anvende særlige arbejdsformer eller blot fokusere på nogle problemer, som man normalt ikke ville beskæftige sig med. 2.2 Metodiske forskelle Hovedområder og Vidensmønstre Når det nu påstås, at AT har et øget metodisk fokus, er det også på sin plads at skitsere, hvad der menes med begreberne metodiske forskelle og hovedområder. Overordnet set skelnes der i gymnasiet (og i universitetsverdenen) mellem tre hovedområder, nemlig naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Du har sikkert bemærket, at der er stor forskel på det, der foregår i en dansklektion og det, der udspiller sig i fysikundervisningen. Denne forskel skyldes den metodiske variation, men begge fag er imidlertid interesseret i at nå frem til en form for sandhed, og begge fag forsøger også i en eller anden grad at opstille generelle betragtninger (teori) på baggrund af observationer (empiri). I danskfaget kunne observationerne være udvalgte brudstykker fra et digt, mens observationerne i fysik snarere kunne være registreringer af udvalgte væskers massefylde ved forskellige temperaturer. Alle fag har dermed en videnskabelig ambition, men det materiale, de arbejder med, og måden, hvorpå de når frem til resultaterne, er forskellig fra fag til fag og det er netop det, der skal fremhæves i AT. I de naturvidenskabelige fag 6 (fysik, kemi, biologi og naturgeografi) vil du typisk forsøge at teste eller opstille almengyldige, universelle love på baggrund af generaliseringer af observationer. Observationerne stammer normalt fra eksperimenter eller forsøg, der omhandler den fysiske verden, som omgiver mennesket (stof, bevægelser, kræfter eller energi), eller mennesket som biologisk, fysisk væsen. Humaniora (dansk, sprogfagene, religion, oldtidskundskab osv.) er derimod fokuseret på menneskets tænkning, værdier og udtryksformer, og der arbejdes derfor primært med at beskrive, analysere og fortolke tekster, kunstneriske værker, udtryk eller fænomener fra hverdagen. Der er knap så stort et udvalg i de traditionelle samfundsvidenskabelige fag (samfundsfag, erhvervsøkonomi og dele af historie), men fælles for disse er, at der lånes lidt fra både humaniora og naturvidenskaben. Empirien er derfor åben for både kvantificerbare, forklarende tilgange og kvalitative, fortolkende 4 Læs mere om de forskellige faglighedsbegreber i AT-håndbogen s Læs mere om de fagspecifikke metoder i AT-håndbogen s For en mere uddybet gennemgang af hovedområderne henvises til AT-håndbogen s

13 tilgange. Genstandsområdet er typisk sociale og politiske strukturer, institutioner, ressourcefordeling og magtrelationer. 7 Dette gør, at man traditionelt og groft kan skitsere hovedområdernes forskelle således: Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab Forståelsen er formålet Kvalitativ Den kritiske forklaring/forståelse er formålet Forklaringen er formålet Kvantitativ Formålsforklaringer (intentionel) Årsagsforklaringer (kausal) Formulerer udsagn med individuel gyldighed (idiografisk) Opstiller lovmæssigheder med statistisk sandsynlighed Opstiller lovmæssigheder med universel gyldighed (nomotetisk) Fokus på handlinger og formål Fokus på bevægelse og adfærd Når vi påstår, at der er tale om en grov og traditionel inddeling, så skyldes det, at du langsomt men sikkert i løbet af de 3 år vil blive introduceret til nogle metodiske begreber de såkaldte Vidensmønstre der vil forsøge at nuancere indholdet i ovenstående figur og gøre dig mere kvalificeret til at angribe din sag fra forskellige vinkler. Du vil i løbet af de tre år møde de 8 begrebspar: Teoretisk Praktisk Empirisk Formel Eksperimentel Observationel Idiografisk Nomotetisk Diakron Synkron Kvantitativ Kvalitativ Kausal Intentionel Faktuel - Normativ Arbejdet med disse 8 begrebspar skal vise, at man ikke bare kan putte viden ned i kasser (som i ovenstående figur). Du vil nemlig finde ud af, at fagene og sagerne i AT nogle gange opfører sig, som man forventer og andre gange bliver vinklen pludselig anderledes. Humanistiske fag kan eksempelvis godt finde på at arbejde med kvantitative data og naturvidenskaben kan også arbejde idiografisk. Her er det naturligvis vigtigt, at du som elev er bevidst om, hvordan du faktisk arbejder med din viden og dine metoder i forhold til den konkrete sag. Dette vil du høre mere om i de enkelte AT-forløb. Undervisningen i metode, metodiske forskelle og elementær videnskabsteori i AT er opdelt i 1) særlige lektioner med metode og videnskabsteori i AT-forløb, 2) metodeundervisningen i de enkelte fag i ATlektioner og 3) anvendelsen i fagenes egne lektioner i hverdagen (eks. kildekritik, forsøgsopstillinger, fejlkilder, spørgeskemaer osv.). Husk, at ingen lærere er eksperter i alle de forskellige metoder, men de er hver især eksperter i deres fags metoder. Spørg derfor altid din faglærer angående specifikke fags metodiske særheder. 7 Et fags placering i hovedområder afhænger altid af de metoder, der anvendes. Tænk for eksempel på psykologi, idræt, matematik og filosofi, som falder lidt ved siden af de traditionelle kategorier. Det skyldes, at metoderne i disse fag enten varierer mere eller udgør helt særlige felter. Spørg din faglærer, hvis du er i tvivl. 13

14 2.3 Progressionsplan for AT på BG g Tidspunkt Forløb varighed Sag Fag Fokuspunkter /Kompetencer Produktkrav 14-15/11 AT 1 ½ + 1 dag Introduktion til AT. Valgfrit emne Teamlærerne Introducer AT + de generelle materialer (Grønspættebog osv.) Flerfaglighed og sagen i fokus Dogme-skrivning 17-20/12 (+ 1 lektion efter jul) AT 2 ½ ½ dag 24/3 28/3 AT 3 5 dage Kropskultur Skeletforløb (m. ekskursion til København) Matematik, idræt, samfundsfag Dansk og historie Introduktion til hovedområderne og Vidensmønstre Besvarelse af en given problemformulering. Vurdere skiftende tiders tankemønstre Humanistisk metode Almen dannelse Rapport i min. 2 fag Disposition /talepapir 26/5 2/6 AT 4 4 (+1) dage Renæssancens verdensbillede Historie, fysik, musik/billedkunst/ mediefag Naturvidenskabelig metode og eksperimentelt arbejde Den kreative tilgang Lille projektrapport med mdt. forsvar (Mdt. årsprøve) 2.g Tidspunkt Forløb varighed Sag Fag Fokuspunkter /Kompetencer Produktkrav 17-20/12+ 6/1 AT 5 ½ ½ dag Familien i tid og rum (Områdestudier) Sa, En og 2. fremmedsprog Synopsis og problemformulering Forskel på hum. og samf. metode Fokus på sagen Synopsis i grupper med fremlæggelser 12-14/2+ 10/3( +11/3 skrivedag) Afl: 14/3 AT dage Fælles tema, der munder ud i min 2 forskellige opgaver Studieretningsfagene (SRO) 2 fag vælges af eleven til opgaven Formelle krav til SRO Fokus på anvendelse af individuel vejledning En synopsis, der er skrevet på baggrund af SROopgaven. 5/5,14/5 + 26/5 28/5 AT dage Tidligere eksamensopgave Elevvalgt 2 fag, hvoraf højst 1 på c-niveau. Forskel på synopsis og talepapir Synopsis (Mdt. årsprøve) 3.g Tidspunkt Forløb varighed Sag Fag Fokuspunkter /Kompetencer Produktkrav 4/11 8/11 AT dage Åben AT Lærergrupper på tværs Særligt fokus på perspektivering + kritisk anvendelse af metoderne + klart fokus på sagen Synopsis 24/1 + 27/1 AT ½ dag AT fra oven Teamlærerne Studierapport + eksamensvideoer + offentliggørelse af AT-emne Studierapport afsluttes feb-mar AT-eksamen 3x1/2 dag dag Tema offentliggøres 28. januar 2013 Elevvalgt 2 fag, hvoraf højst 1 på c-niveau. Alle faglige mål i AT Synopsis + mdt. eksamen 14

15 2.4 Hvad skal en synopsis indeholde? En synopsis er ikke er en afsluttet tekst, men en åben/uafsluttet tekst, der forudsætter en fremlæggelse og efterfølgende dialog, hvor pointer og konklusioner kan uddybes og diskuteres. Det diskuteres ivrigt, hvor meget tekst, der skal være i en synopsis, men her er der ligesom i en madopskrift plads til lokale variationer. Nogle arbejder bedst med meget tekst og lange sætninger, der hænger sammen, hvorimod andre har det bedre med mange stiksætninger/stikord. Brug de mange indledende synopsis-øvelser til at finde ud af, hvad der virker for dig inden du når til eksamen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at synopsen skal indeholde meget stof på få sider, hvorfor en stram struktur er nødvendig (punktopstillinger, korte afsnit, overskrifter osv.) Det skal dog hertil siges, at problemformuleringen og den overordnede konklusion erfaringsmæssigt gør sig bedst som sammenhængende tekst, hvorimod billedet er mere varieret i synopsens indholdsdel. Nogle dele fremstilles i denne fase bedst skriftligt og andre bedst mundtligt. Det kan være klogt at gemme nogle af forklaringerne og sammenhængene til den mundtlige fremlæggelse. En synopsis har et omfang på 3-5 sider, og den indeholder følgende afsnit: Omslag/titelblad Her angives dit navn, titel på emnet, fagkombination med tilknyttede niveau-angivelser, dine vejledere og ved prøver baseret på ministerielt udmeldte temaer, hvilken opgave du har valgt at besvare. Til den officielle eksamen (og årsprøver/generalprøver) skal det centralt udsendte titelblad bruges, og husk, at synopsen altid skal udarbejdes på det højeste niveau, hvorpå du har haft de pågældende fag. Hvis der ikke er udstedt specifikke begrænsninger, kan du anvende alle de fag, du har eller har haft i gymnasiet Problemformulering En god problemformulering er fundamentet for, at du kan lave en god synopsis. Husk, at det er vigtigt at tænke sag frem for fag. Din problemformulering skal dermed både lægge sig ind under den stillede opgave (udmeldt af BG eller undervisningsministeriet) og indeholde et tydeligt, tværfagligt perspektiv. Det skal altså være en sag, der med god mening kan belyses af (mindst) to fag. Problemformuleringen tager ofte udgangspunkt i en undren over et fænomen, og denne kan ikke besvares, før du går i dybden med dit materiale. Når du arbejder med materialet, bliver du klogere på emnet og kan derfor bedre skrive en klar og konkret problemformulering. Når du har fundet den perfekte problemformulering, er du formentlig ved at være færdig med arbejdet. Problemformuleringen vil altså ofte blive ændret flere gange, mens du arbejder med dit materiale. Husk at tale med din vejleder om ændringer i problemformuleringen. Gode råd i forbindelse med udarbejdelse af problemformulering: I problemformuleringen angives tydeligt den sag, du har valgt at arbejde med. Dette kaldes ofte for en one-liner og skal gerne markeres i én central sætning (gerne som et spørgsmål). Undgå at lave en decideret indledning (som i skr. projekter), men lav et kort oplæg, der leder frem til din sag/din one-liner. Dette er med til at sætte scenen og dermed relatere din problemformulering til opgavens tema. 15

16 Brug gerne spørgeord som: Hvordan, Hvorfor, På hvilken måde osv. Det karakteristiske for denne type er, at de ikke kan besvares med et ja eller nej. Undgå problemformuleringer, der er: - Rene dispositioner (Jeg vil først gennemgå dernæst beskrive osv.) - Opbygget efter taksonomiske krav og spørgeord (dvs. undersøge, arbejde med, gennemgang af osv.) - For brede og uspecifikke og dermed uden fokus (Jeg vil undersøge aktiv dødshjælp) Eksempel på en god problemformulering (til emnet Videnskab og ansvar ): Et af det 20. århundredes store videnskabelige landvindinger har været udviklingen af atomkraften - en videnskab, der både militært og civilt har tydeliggjort sammenhængen mellem videnskab og ansvar. På verdensplan eksisterer i dag 436 atomkraftværker. I Frankrig og USA havde man i 2000 henholdsvis 59 og 104 atomkraftværker og i vores naboland Sverige var der 10. I Danmark har vi ikke et eneste atomkraftværk. Hvorfor udnytter Danmark ikke atomkraftens fordele? Præsentation af de underspørgsmål/problemstillinger, der er arbejdet med Problemstillingerne skal angive det nødvendige og tilstrækkelige grundlag for at svare på din problemformulering. De skal være konkrete og fokuserede og dermed ikke pege i alle mulige retninger, men tilsammen afdække det felt, der er defineret i problemformuleringen. Når du har lavet den første udgave af problemstillingerne, skal du gå dem kritisk igennem (gerne med din vejleder) og vurdere, om de overlapper, og om de dækker problemfeltet. Normalt arbejdes med 3-6 overordnede problemstillinger, der godt kan have enkelte, underordnede spørgsmål i sig. Det er vigtigt, at problemstillingerne tilgodeser såvel de forskellige involverede faglige tilgange som de tværfaglige overvejelser, der ligger i din problemformulering. Det vil oftest være en god ide at opbygge problemstillingerne i en taksonomisk struktur, hvor du enten går fra redegørende, via undersøgende til diskuterende eller fra det simple, konkrete til det komplicerede, abstrakte 8. Det er en god ide at nummerere problemstillingerne, således at problemstilling nr. 1 har en delkonklusion, der hedder ad 1). Underproblemstilling nr. 1.1 behandles under ad 1.1) osv. Eksempel på et godt sæt af problemstillinger: 1. Hvad er et kernekraftværk, og hvordan fungerer det? 1.1 Hvilke konkrete fordele er der ved brugen af kernekraft? 1.2 Hvilke konkrete ulemper er der ved brugen af kernekraft? 2. Hvordan kommer fordelene og ulemperne til udtryk i de danske partiers holdning til kernekraft? 3. Analyse af forskellige politiske partiers holdning til atomkraft: 3.1 Har nogle af partierne specielle grunde (interesser) til at mene det, de gør? 3.2 Hvordan adskiller udenlandske partiers argumentation sig fra de danske? Og hvorfor? 4. Diskussion af de danske politikeres afvisning af kernekraft og berettigelsen af samme: 4.1 Har de danske partier belæg for deres holdning til atomkraft? 4.2 Opvejer fordelene ved atomkraft ulemperne? 16

17 2.4.4 Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der har været relevante i arbejdet For at besvare problemstillingerne skal du inddrage materiale, teorier og metoder fra de anvendte fag. Med materiale forstås data og andet materiale, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen, hvilket også betegnes som undersøgelsens empiri. Materialer kan f.eks. være bøger, artikler, statistikker og datamateriale fra spørgeskemaundersøgelser, observationer eller eksperimenter (både egne og andres). I et metodeafsnit skal metoder, materialevalg og teorier ikke blot beskrives. Du skal også reflektere over konsekvenserne af de anvendte metoder og begrunde, hvorfor de er anvendt. I denne del skal du dels anvende din viden fra metodeundervisning i de involverede fag og dels inddrage undervisningen i metoder og videnskabsteori, som du har fået i forbindelse med AT. For at komme i gang med metodediskussionen kan du stille dig selv følgende spørgsmål: - Hvilke metoder har jeg gjort brug af i mine egne undersøgelser og/eller eksperimenter? - Hvilke metoder har andre gjort brug af for at kunne producere de materialer, som jeg anvender? - Hvad karakteriserer de pågældende fags metoder, og hvordan er de forskellige? 9 - Hvilke muligheder og begrænsninger indebærer mit valg af fag, metoder, materialer og/eller teorier? - Hvordan kunne metoder yderligere bruges til at belyse problemet, hvis mulighederne var til stede? - Hvorfor fungerer de godt i netop dette samspil? - Har det tværfaglige samspil givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give? (Se i øvrigt AT-håndbogen for en gennemgang af de enkelte fags metoder) Husk: Dette afsnit er ikke en løsrevet eksamination i din viden om metode og videnskabsteori, men derimod en demonstration af, hvordan du har udført din undersøgelse, hvorvidt du er bevidst om de metodiske valg, du har truffet, og hvorvidt du er i stand til at sætte din anvendelse ind i et bredere metodisk perspektiv. Elementer fra dette afsnit kan ofte - med fordel - fordeles ud i de forskellige afsnit, når det synes aktuelt (se de stiplede pile i fisken ). Hvis du eksempelvis præsenterer en teori, kan det være en fordel kort at diskutere de metodiske konsekvenser, hvis det er oplagt i den givne sammenhæng Delkonklusioner/svar på arbejdet med de enkelte underspørgsmål/problemstillinger Dine delkonklusioner nummereres, så det er tydeligt, hvilken problemstilling de er svar på. Her vil det oftest være oplagt at svare summarisk (dvs. mindre dybtgående), således at dine mere dybdegående argumentationer og sammenhænge overlades til den mundtlige fremlæggelse En sammenfattende konklusion som er klart relateret til problemformuleringen I dette afsnit skal du lave en konklusion på selve problemformuleringen, hvor du går tilbage til problemformuleringen og konkluderer på det overordnede spørgsmål. I konklusionen skal du ikke inddrage nyt materiale eller nye synspunkter, som ikke er behandlet i synopsen. Du skal imidlertid 9 Du kan blive ledt på sporet ved at overveje, om den viden og de metoder, du arbejder med, er overvejende: Forklarende eller forstående, kvantitative eller kvalitative, empiriske eller formale (teoretiske), nomotetiske eller ideografiske, historiske eller synkrone, eksperimentelle eller observationelle, faktuelle eller normative og teoretiske eller praktiske. 17

18 være bevidst om, at du naturligvis kunne have arbejdet videre med den pågældende sag, og derfor skal du afslutte konklusionen med at påpege perspektiver til eventuelt videre arbejde og/eller perspektiverende spørgsmål til yderligere dialog/diskussion. Denne sidste åbning kan være din måde at forsøge at påvirke den efterfølgende mundtlige dialog på (se fisken ). Pas på, at konklusionen ikke får dig til at falde tilbage i stolen til eksaminationen, men netop åbner for en dialog Litteraturliste Alle materialer, du enten har anvendt eller henviser til i synopsen, skal findes i litteraturlisten. For formelle krav til litteraturlisten i øvrigt henvises til projektudgaven af Grønspættebogen. Vær opmærksom på, at en god synopsis kræver en nuanceret informationssøgning. Det betyder, at din litteraturliste ikke udelukkende består af referencer til løsrevne web-sider, der ligner resultatet af et tilfældigt opslag på Google. Du skal så vidt muligt sørge for at dække dit emne af med forskellige materialetyper (bøger, artikler, websider osv.), der supplerer hinanden. Til eksamen er det en rigtig god ide at finde inspiration til litteraturlisten i det medfølgende ressourcerum, og ellers kan du naturligvis altid søge hjælp hos din vejleder og/eller hos skolens bibliotekar En perspektivering til studierapporten Her skal du perspektivere eller trække paralleller til noget af dit tidligere AT-arbejde. Det kan både dreje sig om metodiske eller indholdsmæssige perspektiver, der kunne knyttes til forløb, som fremgår i din studierapport (oversigt over dine gennemførte AT-projekter i din tid på gymnasiet). Husk, at studierapporten skal foreligge ved den endelige eksamen i AT (se også afsnit 5.2) Evt. bilag Vedhæft forsøgsopstillinger, tabeller, figurer, artikler, cases, billeder, litterære tekster eller lignende, hvis de bruges i eller har relevans for din synopsis. Hvorvidt lange artikler og tekster skal vedlægges, må bero på en vurdering i det konkrete tilfælde, hvor især materialets tilgængelighed er afgørende. Opbygningen af synopsen kan illustreres på følgende måde ( fisken ): Problem- Metode Konklusion formulering Problemstillinger Delkonklusioner Perspektivering HUSK: Man skriver ikke en synopsis. Man laver en undersøgelse, der præsenteres i en synopsis! 2.5 Til prøve i AT - den mundtlige fremlæggelse Det er vigtigt at understrege, at dit arbejde med en AT-synopsis ikke er slut, når synopsen afleveres. Prøven består ikke i, at du læser din synopsis op! 18

19 AT-eksamen varer 30 minutter og består af 3 dele: 1. Synopsis - bliver ikke bedømt, men din anvendelse af den bliver bedømt 2. Fremlæggelse minutter (næsten uden indgriben af lærer og censor) 3. Samtale/diskussion dialog, hvor lærer og censor stiller spørgsmål både til og udenfor synopsen, men altid i relation til sagen. Da du ikke bliver bedømt på dit skriftlige produkt, men derimod din mundtlige fremlæggelse og dialog, er det en rigtig god ide at forberede sig yderligere i den periode, der går fra afleveringen til selve eksaminationen. Du kan eksempelvis opnå ny viden om sagen, du kan opdage fejl, og du kan finde yderligere supplerende materiale. Som et minimum bør du have et eller andet nyt materiale eller nye overvejelser med om din sag til den mundtlige fremlæggelse Synopsis vs. talepapir Husk, at du bliver bedømt på, hvordan du strukturer og fremlægger dit oplæg. Derfor er der også forskel på din synopsis og det talepapir, som du bør udarbejde inden din mundtlige eksamination. Synopsen er for omfattende til, at du kan nå i detaljer med det hele, og derfor skal du udvælge og fokusere i dit talepapir. Dit talepapir er din disposition til det mundtlige oplæg og det supplerende materiale, som kan berige din mundtlige fremlæggelse 10. Husk følgende til forberedelsen af det mundtlige oplæg 1. Lav et talepapir i punktform til støtte for fremlæggelsen. Skitsér gerne dispositionen ved prøvens begyndelse. 2. Tag bilag med til dokumentation. Det er en god ide at medbringe eventuelle grafer, billeder, figurer, beregninger osv., som kan illustrere relevante sammenhænge på en overskuelig måde. 3. Fold synopsen ud i talepapiret og dermed den mundtlige fremlæggelse læs ikke op! 4. Lav bevidste valg: Selvstændiggør din disposition, udvælg og gå i dybden med få, væsentlige problemstillinger eller lignende tiltag, der viser AT-fagligt overblik. 5. AT-faglighed er vigtigere end særfaglighed men særfaglighed er også vigtigt! (Se de faglige mål i AT-bekendtgørelsen) Studierapporten Du skal huske at medbringe din studierapport til AT-eksamen. Din studierapport er en kort oversigt over alle de AT-forløb, som du har arbejdet med i din gymnasietid. Den genereres relativt enkelt i Lectio, hvor du blot skal være opmærksom på at udfylde specialemne i god tid, inden det sidste ATforløb påbegyndes. Specialemne er en angivelse af, hvilken specifik sag du har arbejdet med under et givet tema. Hvis temarammen eksempelvis har været Videnskab og ansvar, er det din opgave at anføre Anvendelse af kernekraft i Danmark. På den måde har eksaminator og censor en mulighed for at stille spørgsmål til og indgå i yderligere dialog omkring din perspektivering til din studierapport. Der følger mere detaljerede beskrivelser om specifikke krav og vilkår til de enkelte ATforløb, når de bliver aktuelle for dig hold dig orienteret i Lectio! 10 På side 87 i AT-håndbogen er der ideer til, hvad du kan inddrage af nyt materiale i dit mundtlige oplæg. 19

20 Bilag 1 - Projekt-pentagonen Hjælpeark til vejledning Hvad er projektets problem/overvejelse/interesse? Hvilket emne ønsker jeg at arbejde med? Hvilke problemstillinger kan der arbejdes med? Hvilke materialer/ litteratur har Hvad er fremgangsmåden? jeg fundet? Hvordan vil jeg gribe Hvad er hovedproblemet? = Poblemformuleringen Prøv i en one-liner løsningen at af problemformuleringen formulere, hvad projektets problem/sag er/skal være (det skal være et spørgsmål) an? Hvorfor er de anvendelige? Er de troværdige, lødige og relevante? Jo mere præcist du kan udfylde kasserne jo bedre chance har du for at få relevant vejledning Hvad vil/kan jeg konkret gøre? Hvilke begreber, teorier og metoder skal/vil jeg anvende? Hvad skal jeg undersøge? Hvilke eksperimenter/forsøg/ data/informationer kan jeg foretage/indsamle? Hvilke faglige metoder vil jeg anvende og hvorfor netop dem? Hvad kan jeg selv indsamle, og hvad skal jeg læse mig til? 20

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2016) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse (At) - uddrag fra

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015.

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015. 1 Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015. 1. Almindelige bestemmelser 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer,

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse Elevmanual til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse 3g, forår 2014 Indhold: I. Den afsluttende prøve, herunder: Emne(r) Overordnede problemstillinger Rammer for fagkombinationer UVM

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD LANGKAER GYMNASIUM / HF / IB WORLD SCHOOL Studieretningsprojekt 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning 2 Tidsplan Dato Aktivitet Du skal 8/10 Valg af fag og overskrift for SRPemnet

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Indhold 1. Placering af opgaverne... 2 2. Dansk- og/eller historieopgaven... 3 3. Studieretningsprojekttræningsopgaven.... 3 4. Studieretningsprojektet...

Læs mere

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016.

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016. Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016. 1. Almindelige bestemmelser 25. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Studieretningsprojektet i 3.g 2015 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet, mens dine lærere vil kunne fortælle nærmere

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

1g - Progressionsplan for AT

1g - Progressionsplan for AT 1g - Progressionsplan for AT AT1: Politisk kommunikation (samfundsfag og dansk) De første to forløb alternerer imellem uge 41 og 46, således at halvdelen af 1g-klasserne har AT1, den anden halvdel har

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

PIXI-BOG 1AX 2015-2016

PIXI-BOG 1AX 2015-2016 PIXI-BOG 1AX 2015-2016 INDHOLD: SIDE: ÅRSPLAN I STIKORD 2 AP 3 AT 1 og 2 3-4 LECTIO 5 SRO 6 STUDIETURE 6 TERMINSPRØVER 6 ÅRSPRØVER 6 ÅRSPLAN I STIKORD: Uge 35 Uge 37 Uge 43 Uge 50/51 Uge 4/5 Uge 9/10 Uge

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Information til elever om AT-eksamen 2015 Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Indhold Køreplan for AT-eksamen s. 2 Orientering om AT-eksamen 2014 s. 3 Sct. Knud-manualen s. 5 Uddybende om synopsen i AT

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Eksempel på AT- eksamen 2012

Eksempel på AT- eksamen 2012 Vidensmønstre Program Velkomst Professor Finn Collin (KU) foredrag Et nyt tværfagligt sprog oplæg Øvelser Al forståelse pararbejde med supplerende oplæg De tværfaglige begreber i forløb gruppearbejde med

Læs mere

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver OpgaveGuiden OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver Det er ikke let at skrive en god opgave. En ting er emnet, faget og litteratursøgningen, noget andet er alle formaliteter omkring opgaven. Det er elementer

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

AT-eksamen 2016. Sct. Knuds Gymnasium dec. 2015

AT-eksamen 2016. Sct. Knuds Gymnasium dec. 2015 Information til elever om AT-eksamen 2016 Sct. Knuds Gymnasium dec. 2015 Indhold Køreplan for AT-eksamen s. 2 Orientering om AT-eksamen s. 3 Sct. Knud-manualen s. 5 Uddybende om synopsen i AT s. 6 Uddybende

Læs mere