Abstract. side 1 af 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstract. side 1 af 14"

Transkript

1 Abstract This study examines the transition from Asatru (or Germanic neopaganism), to the Roman-Catholic christianity in the period from year 700 to 1100 in Denmark. There are many different sources to this transition, and my goal with this study is partly to investigate how the transition could have happened, and partly taking a look at some of the often-used, but, at some points, doubtful sources. I particularly look into a source by Adam of Bremen, and questions his truthfulness in his famous chronicle. My conclusion is that the transition couldn t have been something that happened within a few days, weeks or even months. This was something that happened over years, and even generations. Adam of Bremen s chronicle gives us a pretty clear view of the society in that period, but not everything in his work appears to be completely trustworthy, especially not if it has something to do with doubting or denigrating the German Roman-Catholic church. side 1 af 14

2 Indhold Indledning... 3 Spor af kristendom... 4 Vikingerne og kristendommen... 4 Missionærer i Danmark... 5 Kristningen af danskerne... 6 Jellingstenene... 6 To beretninger... 6 En mulig blandingsreligion... 8 Adam af Bremen - En pålidelig kilde?... 8 Livet efter trosskiftet Et nyt skriftsprog Det samlede Danmark Total omvæltning Konklusion Litteratur side 2 af 14

3 Indledning I Danmark var vi fra ca. år 700 til 1100, kendt og berygtede i hele Europa som sørøvere, der plyndrede alt, hvad vi kunne komme i nærheden af. Det er en historie som vi stadig er kendt for i dag. Adskillige spillefilm og dokumentarer bliver produceret, baseret på Skandinaviens historie, og der findes ikke et barn over 8 år gammel, som ikke kan nævne flere personerne fra Nordisk Mytologi som Thor, Odin og Loke. Noget andet vi nemlig var kendt for, var vores stærkt afvigende tro: asatroen. I denne opgave vil jeg ikke komme ind på, hvad asatroen går ud på, eller hvordan den adskiller sig fra andre trosretninger. Det jeg vil fortælle om, er beretningen om de sidste stolte vikinger i Danmark. Beretningen om, da vi droppede vores afvigende polyteistiske tro, og blev en del af resten af Europa ved at blive kristne. side 3 af 14

4 Spor af kristendom Vikingerne og kristendommen Skandinaviens vikinger var, især i Europa, kendt som hedninge (folk med afvigende tro), men meget tyder på at vikingerne har haft et bredt kendskab til kristendommen, flere hundrede år før dens officielle indførelse i Danmark, i år 965. Vikingerne var søfarere, og de er nok mest kendt (og berygtede) for deres togter og plyndringer rundt omkring i verden, men de var også handelsfolk og diplomater. 1 De fleste af alle vikingernes destinationer har været kristne lande, da det meste af Europa var kristent på daværende tidspunkt, og de har derfor kunne få et indblik i det kristne samfund med en kristen konge, bisper, præster, kirker, og hvad der ellers hører det kristne samfund til. Der er ligeledes blevet fundet meget kristent tyvegods i Danmark, som viser at vikingerne ikke havde nogle moralske problemer ved, at plyndre udenlandske kirker. Når det kom til handel, var vikingerne dog pragmatiske hvad angår religion. Flere skandinavere blev døbt eller primsignet (modtog korsets tegn som foreløbig indvielse), for lettere at kunne omgås kristne handelsfolk, eller indgå i alliancer med kristne lande. Groft sagt kunne det for en hedning, der jo i forvejen troede på, eller tilbad, adskillige guder, være ligegyldigt med én gud fra eller til, så længe man fik aftalen i hus. I århundreder før den officielle overgang til kristendom, har der desuden været missionærer og diplomater omkring i Norden. Her fortælles der f.eks. i Adam af Bremens krønike, om tidligere mislykkede forsøg, på at få danskerne til at opgive de gamle afguder, og konvertere til kristendommen: For vi kan jo læse, at Willebrord langt tidligere ligesom mange andre, heriblandt Ebo, havde villet det, men ikke formåede det. Adam af Bremens krønike, s. 58, 1. bog afs Else Roesdahl, s.202 side 4 af 14

5 Missionærer i Danmark Willibrord, en northumbrisk (britisk) munk, var missionær for frankerriget, fra omkring starten af 700-tallet. Flere kilder refererer til Willibrord som frisernes apostel, da han menes at stå bag omvendelsen (til kristendommen) i Frisland. Willibrord er ligeledes kendt for, at være en af de første kristne missionærer i Danmark, da den danske konge, Ogendus, regerede. Willibrord havde dog knap så meget success i Danmark, som han havde haft i Frisland. Ogendus tog imod de kristne med respekt, men havde ingen intentioner om at konvertere. Dog fik Willibrord lov til at tage 30 drenge med sig tilbage, med det formål at uddanne dem i kristendommen, og eventuelt senere få dem til at missionere i deres hjemland. 2 Cirka 100 år senere (i 800-tallet), var det Ansgar, en tysk munk, som besøgte Danmark for at missionere. Dog, ligesom Willibrord, uden det store held 3. Ansgar fik dog held til, at opføre de to første kirker i Danmark, i henholdsvis Hedeby og Ribe. De to kirker har dog formodentligt fungeret mindst lige så meget som tilflugts- og forsamlingssteder for kristne handelsrejsende, som de har fungeret som missionshuse 4. Der er intet der tyder på at kirkerne blev brugt af vikingerne, og de blev også forbudt at ringe med kirkeklokkerne, som det blev gjort i de kristne lande. 2 Else Roesdahl, s.170 og Adam af Bremens krønike afs.15 3 Else Roesdahl, s.58 og s.78 4 Stig Holsting, s.19 side 5 af 14

6 Kristningen af danskerne Jellingstenene Der har altså været op til flere forsøg på at gøre Danmark kristent, dog uden held, men hvad der præcis skete i perioden, er ikke helt klarlagt. Hvad der imidlertid ligger hugget i sten, er at det var den danske konge, Harald Blåtand, der regerede på daværende tidspunkt. Harald fik, umiddelbart efter overgangen til kristendommen, rejst en sten i Jelling. Stenen som Harald rejste er i dag, sammen med en mindre mindesten rejst af Haralds far, Gorm, kendt som Jellingstenene. Oversat til mere nutidigt dansk står der, på den store Jellingsten: Harald konge bød gøre disse kumler [mindesmærker] efter Gorm sin fader og efter Thyre sin moder, den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne Oversættelse af Indskrift i den store af Jellingstenene 5 To beretninger En af de nok mest kendte beretninger om hvad der skete i Danmark, i midten af år 900, er sagnet om præsten Poppo og hans jernbyrd. 6 Poppo skulle efter sigende, for at overbevise Harald om at kristendommen var den sande tro, have taget et stykke glødende jern i hånden, uden at være kommet noget til. Harald skulle derefter, være blevet overbevist om at den kristne tro var sand, og have konverteret, samt påbudt sine undersåtter det samme. Der er dog sået tvivl om denne kilde (ligesom de adskillige andre kilder), da det ikke er påvist hvem Poppo er. 7 Sagnet er nedfældet af munken Widukind af Corvey, og er den kilde som er skrevet tidsmæssigt, tættest på begivenhederne. 8 5 Else Roesdahl, s.76 6 Bilag 1 7 Den Store Danske online, Poppo 8 Brian Patrick McGuire, s.93 side 6 af 14

7 Det andet sagn er skrevet i Adam af Bremens krønike og fortæller om en tysk konge, ved navn Otto, der invaderede Danmark, og tvang Harald til at konvertere til kristendommen, i bytte for at Harald kunne forblive konge af Danmark. 9 Harald underkastede sig Otto, modtog riget af ham og lovede at antage kristendommen Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen⁸ Problemet med disse to kilder er, at de fortæller om sammen begivenhed. Begivenheden om hvordan Harald Blåtand blev overbevist om kristendommen som den sande tro, men det er to vidt forskellige historier. I Adam af Bremens fortælling må der antages, at Harald Blåtand ikke var interesseret i at blive kristen, men blev tvunget af Saxerkongen Otto til at konvertere til den kristne tro for at kunne beholde sit kongedømme. 10 I Widukinds fortælling må man antage at Harald Blåtand ligeledes var skeptisk over for kristendommen, men blev overbevist. Der har været rettet mest kritik af Adam af Bremens beretning, og med god grund. Som nævnt tidligere rejste Harald Blåtand en sten, hvor han stolt fortæller, at han gjorde danerne kristne. Det er nærmest utænkeligt at en stolt vikingekonge, ville rejse en runesten til hans eget minde, hvis han, under tvang, var blevet nødsaget til at konvertere. Yderligere kan der nævnes, at flere kilder peger på at Danmark aldrig blev besat af tyskerne (i hvert fald ikke på daværende tidspunkt). 11 Adam kan muligvis have taget fejl, da sønderjylland ofte havde konfrontationer med tyskerne (saxerne) i perioden, men det kan lige så vel været et bevidst valg at han aldrig nævner historien om Poppo. Adam kan have haft en fordel i opdigte en sådan historie, hvorved han giver sit eget folk, saxerne, æren for at have frelst danskerne, frem for en ukendt præst. 12 Der er i hvert fald højt belæg for at Adam af Bremen, må have hørt om Widukinds beretning, da den blev skrevet omkring 100 år før Adam af Bremens beretning. 9 Bilag 2 10 Adam af Bremens krønike, s. 86, l Brian Patrick McGuire, s Brian Patrick McGuire, s. 98 side 7 af 14

8 En mulig blandingsreligion Som nævnt i første del af opgaven, har vikingerne uden tvivl haft en stor indsigt i kristendommen og dens ritualer, og vi har også konkluderet at der har været en minoritet af danskere som allerede var konverteret til kristendommen. Men der er ligeledes meget der tyder på at omvendingen har været en længerevarig process, og ikke noget der skete i løbet af et par dage. Der har i den periode muligvis, været tale om en blandingsreligion, hvor Jesus var indlemmet som en gud, på linje med aserne fra Nordisk Mytologi (Odin, Thor osv.). Det kan man bl.a. gisne om ved at kigge på arkæologiske fund, der har vist vikingernes hang til både at bære Nordisk Mytologis mest udbredte gudesymbol, Thors hammer, samt kristendommens kors. 13 Kristendommen har altså ikke nødvendigvis været tabu blandt vikingerne. Det har i løbet af 900-tallet ikke været unormalt at bære korset, i form af f.eks. et smykke, men som nævnt tidligere var vikingekongerne sjældent fjendtligt indstillet, når de fik besøg af missionærerne. Når man lægger disse ting sammen, er der altså noget der tyder på en langsom overgang til kristendommen, og de gamle vikinger har nok ikke engang været klar over at den mørke middelalder stod for døren, og at deres tid snart var forbi. Adam af Bremen - En pålidelig kilde? Adam af Bremens krønike (eller: Adamus Bremensis) er en af de mest brugte kilder når der bliver refereret til slutningen af vikingetiden, og overgangen til kristendom i Danmark, og mange af Adams beretninger er ligeledes sandfærdige. Dog må man også huske på at kilden bærer kraftigt præg af den kristne tro, samt at Adam ofte beskriver begivenheder som fandt sted længe før hans fødsel. Et eksempel på de kristne undertoner i Adam af Bremens krønike finder vi f.eks. i en beretning om en ærkebisp ved navn Unni, besøger Danmark for at missionere: 13 Stig Holsting, s. 20 side 8 af 14

9 Men da den Guds bekender kom til danernes land, hvor, som sagt, den grusomme kong Vurm [Gorm] dengang herskede, formåede han ikke at omstemme kongen på grund af dennes medfødte vildskab Adam af Bremens krønike, s. 80, l Undertonerne ligger i at Gorm ikke var kendt for at være grusom, men meget tyder på at Gorm var imod kristendommen, og i hvert fald ikke interesseret i at konvertere, hvilket Adam af Bremen fremstiller som grusomt og på grund af medfødt vildskab. side 9 af 14

10 Livet efter trosskiftet Et nyt skriftsprog Noget af det som kristendommen bragte med sig, var det latinske alfabet. Vikingerne havde længe brugt runealfabetet, oftest til at dokumentere begivenheder (som led i f.eks. ritualer eller til mindesten) 14, men for de højerestående i samfundet, ændrede tingene sig nu. Kongen skulle lære latin, hvis han havde noget ønske om at kommunikere på skrift, med de andre kristne lande i Europa. Dette kan man da også se har været et resultat af kristendommens indførelse i Danmark, da Adam af Bremen besøger et af sine kronvidner i hans krønike omkring år 1070: Den danske konge, Svend Estridsen. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede Adam af Bremens krønike, s. 177, 3. bog afs. 54 I middelalderen handlede lærdom frem for alt om at kunne latin. Og det tyder altså på at den danske konge, efter den officielle indførelse af kristendommen, kunne kirkens sprog. 15 Det nye skriftsprog har dog næppe haft den store betydning for resten af landet, eller for hr. og fru. Danmark. Latin var eksklusivt, og runer var og blev det mest praktiske. Det fungerede ikke hvis man skulle skrive længere tekster, som de kristne gjorde det, men til en bøn, eller til minde om en begivenhed var det nemt og billigt. Det eneste man behøvede var en kniv og et stykke træ, og man behøvede ikke at investere i dyrt blæk og pergament Stig Holsting, s Brian Patrick McGuire, s Else Roesdahl, s side 10 af 14

11 Det samlede Danmark Mange ting ændrede sig da Danmark og resten af norden blev omvendt. Ikke nok med at Danmark blev samlet i ét (som Harald også nævner på den store Jellingsten), lå Europa nu mere åbent for danskerne. Danmark, som før var berygtet for at være hjemsted for sørøvere, tyve, og ja, primitive, hedenske vikinger, blev nu efterhånden kendt som et mere civiliseret sted, hvor troen var i højsædet. Den danske konge, Svend Estridsen, som jeg nævnte tidligere, regerede fra , og kunne ifølge flere kilder latin, samt havde et stort indblik i den romersk-katolske kirke. 18 Svend Estridsen fortalte ligeledes Adam af Bremen at han havde sendt missionærer til både Norge og Sverige, samt de nærliggende øer. Han sendte selv sine klerke ud som prædikanter overalt i Svedien, Nordmannien og de dér beliggende øer. Af hans sandfærdige og interessante fortælling erfarede jeg, at mange af barbarerne i hans tid var blevet omvendt til kristendommen... Adam af Bremens krønike, side , 3. bog afs. 54 Dette fortæller os altså, at danskerne ikke længere blev betegnet som hedenske, men at Danmark nu var et missionerende land, som Tyskland havde været det, cirka 100 år i forvejen. Samtidig fortæller det os, at den danske konge havde noget at skulle have sagt overfor kirken, eftersom at Svend Estridsen beordrede kristne til at missionere i andre lande, og det er ikke utænkeligt at kirken ligeledes har haft noget at skulle have sagt overfor kongen. Der har uden tvivl været en stor ulighed i samfundet, og de højerestående i samfundet har også haft noget at skulle have sagt i forhold til kongen. Det har derfor sandsynligvis været kirkens opgave at sørge for de højereståendes opbakning til kongen, for at kirken har kunnet få kongens opbakning. 17 Den Store Danske online, Svend 2. Estridsen 18 Brian Patrick McGuire, s. 108 side 11 af 14

12 Total omvæltning For vikingerne, har kristendommens indførelse været en total omvæltning. Selvom det blev indført over en længere årrække, og gennem flere generationer, har der været stor forskel på hvordan vikingerne levede, og hvordan det tidlige middelalderfolk levede. Adam af Bremen beretter for eksempel adskillige gange om hvor barbariske danskerne var før deres omvending til kristendommen, men også efter omvendingen viser der sig at være problemer... dels var der meget, der skulle ændres i den ny missionsmark, herunder det, at biskopperne tog imod betaling for at give velsignelsen, at befolkningen ikke var villige til at betale tiende, og at de var helt umådeholdne, når det gjaldt om at fylde bugen og i deres omgang med kvinder. Adam af Bremen, s , 3. bog afs. 74 Der er altså meget der tyder på at det danske folk, havde problemer med at tilpasse sig de kirkelige normer i starten. Tiendebetaling nævnes nu desuden for første gang, med hensyn til Danmark, men det var formentligt ikke noget der blev normalt før engang i tallet Brian Patrick McGuire, s. 113 side 12 af 14

13 Konklusion Efter denne opgaves gennemgang, af overgangen fra asatro til kristendom, er en af de første konklusioner man må danne, at der er store uoverensstemmelser mellem de forskellige kilder. Det står klart, at der findes meget få pålidelige kilder i årende Mange af de nedskrevne tekster fra dengang er andenhåndskilder, og desuden skrevet af kristne, ofte flere århundreder efter begivenhederne finder sted. Dette giver et meget ensidigt billede af overgangen til kristendom, og det står også uklart hvor mange af disse andenhåndskilder, der overhovedet har besøgt Skandinavien i deres levetid. 20 Der er stadig flere og flere arkæologiske fund, der fortæller en masse om hvordan begivenhederne i virkeligheden fandt sted, og vi bliver stadig klogere hvad angår vikingerne og deres førkristne tro. De udenlandske missionærer der kom til Danmark, har dog ikke haft nogen interesse i at sætte sig ind i vikingernes tro. Tværtimod er der meget der tyder på, at mange af vikingernes hellige steder, som f.eks. templer, er blevet brændt og ødelagt af missionærerne på deres færden rundt i landet. 21 Ligeledes er den nordiske tro, hvis den overhovedet er blevet nævnt, i de kristne kilder, blevet fremsat som primitiv og uden nogen form for struktur, sammen med de andre hedenske skikke. Hvad der præcist er sket i perioden er altså uklart, men der har næppe været tale om nogen revolution. Som flere af kilderne også påpeger, har det været en længerevarende process, der angiveligt varede omkring år (fra år ), før danskerne ikke blot blev betegnet som et kristent land, men også var kristne af sind. 20 Else Roesdahl, Stig Holsting, s.16 side 13 af 14

14 Litteratur Holsting, Stig: Guder, aser og Hvide Krist, Forlaget Indtryk 1994 Lund, Allan A. (oversat og kommenteret): Adam af Bremens krønike, Wormianum 2000, 1. oplag McGuire, Brian Patrick: Da Himmelen kom nærmere, Alfa 2009, 2. oplag Roesdahl, Else: Vikingernes Verden, Gyldendal 2001, 7.udg. 1. oplag Poppo Gyldendal - Den Store Danske, Den Store Danske, besøgt: 30. januar Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Svend_2._Estridsen Svend 2. Estridsen Gyldendal - Den Store Danske, Den Store Danske, besøgt 31. januar 2013 side 14 af 14

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet

Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet Fra Odin til Kristus -Overgangen fra nordisk religion til kristendom i Danmark Indholdsfortegnelse Lærervejledning s. 1 Introduktion: Nordisk religion s. 2 Introduktion: Kristendommen s. 3 Mytologi: Jorden

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav ELEVHÆFTE Den eneste skibs-grav Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den er

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi) SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sommerskole Fra viking til.

Sommerskole Fra viking til. 2015 Sommerskole Fra viking til. DAGBOG Kirkeladen - Stenum www.de4kirker.dk Årets Sommerskole blev en succes. 60 børn havde sammen med en flok frivillige en hyggelig uge med mange aktiviteter og gode

Læs mere

Europa i opbrud (side 60-73)

Europa i opbrud (side 60-73) Europa i opbrud (side 60-73) Karakteriser den tidlige middelalder Beskriv situationen i Europa omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Europa omkring periodens afslutning. Hvordan udviklede

Læs mere

En tro, der fungerer i virkeligheden

En tro, der fungerer i virkeligheden En tro, der fungerer i virkeligheden De fleste af os svenskere har nok enten set eller hørt om Konsumentmagasinet (svensk forbrugerprogram) der ledes af Sverker Olofsson. Et program, hvor han afprøver

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

LADBYKONGENS GRAV EN HISTORIE OM VIKINGETIDENS DANMARK

LADBYKONGENS GRAV EN HISTORIE OM VIKINGETIDENS DANMARK LADBYKONGENS GRAV EN HISTORIE OM VIKINGETIDENS DANMARK E ELEVHÆFT 1 Gravhøj 400 m INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion, læses af alle TEMA 1, Livet 9 TEMA 2, Døden 14 TEMA 3, Religion og tro 18 TEMA 4, Rejsen

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Sognerejsen: I Ansgars fodspor

Sognerejsen: I Ansgars fodspor Sognerejsen: I Ansgars fodspor Hedeby afgav impulser fra det kristne syd til Danmark. Lübeck med Buxtehudes orgel musikalk inspiration. Hildesheim se de store katedraler fra ca. 1000 e.kr. Corvey klosteret,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 1 2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 290 I al sin glans nu stråler solen 29 spænd over os dit himmelsejl 291 Du som går

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Nordisk mytologi - runer

Nordisk mytologi - runer OpenStax-CNX module: m41428 1 Nordisk mytologi - runer Mette Moeller This work is produced by OpenStax-CNX and licensed under the Creative Commons Attribution License 3.0 Abstract I vikingetiden brugte

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Vikinger. Guder Runer og ragnarok.

Vikinger. Guder Runer og ragnarok. Vikinger Guder Runer og ragnarok. Jannik 6 kl. 2005 Emne af Indholdsfortegnelse. Side 2. Emnebegrundelse og spørgsmål til emnet. side 3. Hvem var vikingerne. Side 4 vikingernes angreb. Side 5 Guderne.

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen 1 Hærvejen - Jelling - Kongeåen Jelling Ravningbroen Firehøje Kong Rans Høj Randbøl Hede Klebæk Høje Bække Kro Bække Kirke Læborg Kirke Vejen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

HISTORISKE KILDER TIL VIKINGETIDEN

HISTORISKE KILDER TIL VIKINGETIDEN Historie HISTORISKE KILDER TIL VIKINGETIDEN HVAD SKREV VIKINGERNE SELV? Vikingerne skrev ikke bøger. Når vi alligevel kender til vikingernes verden, så er det, fordi udenlandske historiefortællere beskrev

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,22-29. 2. tekstrække.

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,22-29. 2. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 10. august 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,22-29. 2. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. Dåb: DDS

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Nævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er?

Nævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er? UNDERVISNINGSMATERIALE Fag: Historie, Dansk Niveau: 3.-7. klasse Emne: Filmens temaer RIPA Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Opgave 1: Vikingetiden Hvor og hvornår foregår filmen? Sæt årstal på vikingetiden.

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage.

Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage. Jul i Danmark Indhold -Juletræet med sin pynt -Julemanden -Nisser -Sankta Lucia -Hellige tre konger -Højt fra træets grønne top -Jul i gamle dage -Sne -Romerriget -Lidt af hvert om julen -Slutning 2 Juletræet

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere