H E L E N E T H. S V O L G A R T 2. Q

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H E L E N E T H. S V O L G A R T 2. Q"

Transkript

1 H E L E N E T H. S V O L G A R T 2. Q D A N S K - F R E A K S A L I C E K N U D S E N 0 1 / Side 1 af 25

2 G R I N D S T E D G Y M N A S I U M & H F Side 2 af 25

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 4 Indledning... 5 Definition på genren... 5 Analyse af Freaks... 6 Resume... 6 Sprogligt... 6 Tid, sted og miljø... 6 Karaktererne... 9 Relevans på tværs af tid Perspektivering til anden roman Diskussion med forfatterinden Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Billagsliste Bilag Bilag Bilag Side 3 af 25

4 Abstract This paper examines the living conditions of people born with severe birth defects in 18 th century England. This is done on the basis of a novel in the historical fiction genre by Anika Eibe, titled Freaks. Here, she delves into several characters both the unfortunately deformed, the people making a living off of them, the ones selling them, and, sadly the medical establishment where not all doctors view their Hippocratic Oath as being the most important to abide by. By probing into the characterizations, the environment, the time in which the story unfolds, and the harsh conditions the characters have to survive under, one gains the ability to see the human facet in a new light. Analyzing a work of fiction will always bring about a way of understanding one s immediate world as certain human elements never change so radically that they are not easy to spot when looked for. If they were, a fictional work set in historical settings would not allow us insight into our current world or ourselves as individuals. Side 4 af 25

5 Indledning Det groteske, det aparte og det anormale har altid vagt underen og nysgerrighed hos mennesket. Gysergenrens popularitet beviser vel dette bedre end noget andet. At finde disse egenskaber i en historisk roman bringer dog groteskhederne det tættere på, og den rislende fornemmelse af et godt gys bliver ved nærheden og virkelighedens fakta i en historisk roman ledsaget af kvalme, gru og sørgmodigheden over, at sådan var verden virkelig. Man trøster sig med, at det var længe siden [1] eller er problemstillingerne relevante i nutiden? Dette vil jeg se på ud fra romanen Freaks af Anika Eibe. [2] Definition på genren Bogen Freaks af Anika Eibe er i genren historisk fiktion, som ikke er en betegnelse, der er brugt meget i Danmark, mest i England. Denne påstand bevises hurtigt ved at lave en dansk søgning på internettet, da man her i stedet finder overskriften: Faktion. Denne genre beskriver, at man tager virkelige begivenheder og belyser dem igennem fiktion i form af en historisk roman. Argumentet for genren lyder på, at den gør det muligt for læser at indleve sig i fortidens livsbetingelser, som faglitteraturen har vanskeligere ved levendegøre tilstrækkeligt. Argument imod faktionsgenren er, at en fusion af virkelige personer og fiktive figurer skaber falske billeder af den beskrevne "virkelighed" [3]. Faktion er ud fra den danske beskrivelse ovenfor alt for snæver at benytte om Freaks, hvorfor undergenren historisk fiktion benyttes om nærværende roman. Genren tillader nemlig modsat faktion fiktive karakterer i et fiktivt, omend historisk inspireret, miljø at belyse både en samtid, men også menneskelige aspekter, som er tidsløse nok til, at rammerne (tidsperioden) bliver en del af formidlingsværktøjet. Anika Eibe benytter undergenren historisk fiktion i den forstand, at både karakterer og elementer af miljøet er fiktive, men historisk set ikke usandsynlige. Visse navne samt steder er lånte fra virkeligheden og samtiden og derefter bearbejdet under den kunstneriske frihed. 1 Indledning til offentliggjort anmeldelse af Freaks af undertegnede 2 Anika Eibe, 2014, Freaks, Forlaget Turbine 3 Faktion er en genre der blander fagteksten og skønlitteraturen Side 5 af 25

6 Analyse af Freaks Resume Freaks handler om et omrejsende cirkus, som til tider får nye freaks ind. Jack krabbedrengen og Viola med en parasitisk tvilling bliver i begyndelsen af bogen solgt til cirkusdirektøren Geovanni. Direktøren arver et nedlagt teater i London af sin far, og hele cirkusset bosætter sig i den store, gamle bygning, renoverer den og laver forestillinger, hvor de fremviser deres deformiteter på fantasifulde måder. Kort fra teatret ligger Sankt Bartholomew medicinstudiernes hospital og her arbejder den skruppelløse og yderst drevne overlæge John Cavendish, som har en fascination, grænsende det morbide, for vandskabninger. Da dørene går op for forestillingerne, finder man ham på første række til næsten hver forestilling, og han er bestemt ikke en, som vil teatrets freaks det bedste! Uden omtanke går han efter at få fingre i et af disse pragteksemplarer. Den unge lægestuderende William bliver udpeget som værdig afløser af den assistent, som Cavendish har drevet til selvmord, og han bistår den brutale Cavendish i uetiske operationer af kidnappede freaks, mens han slås mod sin angst for Cavendish magt og trangen til at gøre det rette. Sprogligt Da romanen sættes i en tid, hvor sproget og folks omgangstone uden tvivl var meget anderledes, er Freaks dog skrevet i et mere nutidigt sprog, der tillader læserne at fokusere på handlingen og karakterernes udvikling uden at skulle bruge energi på at researche eller gætte sig til samtidige fraser og betegnelser. Dette i sig selv er en af de fiktive historiske genres fordele, og en som kan tillade fortiden at træde helt tæt på os i nutiden eller skulle man sige, at den valgte sproglige form tillader os at træde tilbage i tiden og genopleve den troværdigt? Sprogligt er romanen dog tiden tro hvad angår benævnelser for tidens genstande så som en sixpence, kravat og hoser. Tid, sted og miljø Via sin indgående forståelse for tidsperioden graver Eibe dybt ned i 1800 tallets England og London, som ofte benyttes i gysergenren for sin gru og umenneskeligheder. Jack the Ripper havde som bekendt sin storhedstid omkring denne tidsperiode. I nærværende roman følger vi et freak-show, eller cirkus, som alt fra den skæggede dame, albinoen, Side 6 af 25

7 med det fantasifulde navn Whitey, kæmperne, dværge, sabelslugere, ildspyer og andre afarter rejser med og tjente til dagen og vejen ved at optræde og vise deres deformiteter frem. For de fleste godtfolk var disse skabninger noget, de aldrig før havde set og måske endda aldrig hørt om eksistensen af før. Tiden i romanen skildrer, hvordan religion havde et helt andet indtryk på mennesket, og der opstod mange situationer, hvor hadefulde bemærkninger om Guds had til individet var grund til misdannelserne. Eller teorier om, at moderen må have været en dårlig kvinde, når Gud straffer med modbydeligheder af denne dimension. Endda folk, som vitterligt var af den overbevisning, at de var djævleyngel: Du! Jack ville træde et skridt tilbage, men dragkisten bremsede retræten. Præsten kom nærmere scenekanten. Du er djævelens yngel! Din mor har bolet med Satan, siden hun kunne få en vandskabning som dig! Vig bort! råbte han og holdt et krucifiks op mod Jack. [4] Du må hellere se at komme væk, inden hun vender tilbage med en betjent. Eller endnu værre en præst. Du ligner ikke en, der kan tåle vievand. [5] At følge karavanen igennem småbyer til markedspladser og tværs over det engelske landskab sætter os tydeligt i en tid, hvor alt gik langsommere, og hvor information ikke var lige ved fingerspidserne. Folks reaktion, som henvist til ovenfor, beviser vel nogenlunde devisen at ignorance avler had. Samtidens syn på børns plads som en del af arbejdsstyrken i hjemmet, kvindens plads, drengebørns værdi for en familie, ejendomsrettighederne over børn, menneskerettigheder samt dyder og etik skildres både fra den ene og den anden synsvinkel og understreger karakterernes syn på sig selv: [ ] Forstår De dette er et cirkus. Eller rettere et teater. Vi fremviser ekstraordinære ting her, og De, han nikkede mod Violets far, er, ifølge Deres fader, åbenbart i besiddelse af en egenart. For 4 Et eksempel fra Freaks side 74 5 Et eksempel fra Freaks side 127 Side 7 af 25

8 at vi kan indgå et samarbejde, er jeg naturligvis nødt til at se den. Det er ikke en den, og de er en mand! Jeg klæder mig ikke af foran en mand! sagde hun. Jamen kæreste pige har Deres far slet ikke fortalt, hvad dette går ud på? Så forstår jeg bedre Deres modvilje. De, min pige, er fremover forpligtet til at klæde Dem af i fuld offentlighed. På en scene. Og det netop for at fremvise det De måtte skjule under den store kappe. Det er det, handlen i sin enkelthed går ud på. Er det et problem? 6 Cirkus kunne i denne tidsperiode være enten en redning eller et helvede. Fattigdom eller skam over deformiteterne tvang forældre til at sælge deres børn til cirkus, mens andre tjente på at holde disse freaks som slaver og udstille dem. Nogle cirkusdirektører hadede de mennesker, de ellers tjente på, mens andre levede med dem i en mere familiær omgangsform. Hvor længe har du været her? Altså i cirkus? dristede Jack sig til at spørge, da lydene fra hestenes hove og de knirkende vognhjul havde varet længe nok. Jeg? Whitey sukkede. Jeg stak af fra børnehjemmet, da jeg var seks, og siden da har jeg været lidt omkring. Nogle gange i cirkus, andre gange har jeg lavet andre ting, sagde han. [ ] og efter noget tid løb jeg i armene på en mand, der solgte mig til cirkus. Giovanni? Nej, så bestemt ikke. En gammel led karl, der hadede os vandskabninger lige så meget som publikum. Intet fik vi at spise eller drikke, og vi sov i de usleste vogne. Vi kunne bo helt op til otte mennesker i vogne som disse, sagde han og bankede på trævæggen bag sig. Der var forestillinger hver dag, og han lod folk slå og sparke os. [7] 6 Et eksempel fra Freaks side Et eksempel fra Freaks side 65 Side 8 af 25

9 Karaktererne Romanen har et overskueligt persongalleri, hvoraf en håndfuld følges igennem synsvinkler, og disse giver i samspil med hinanden et helstøbt billede af tiden og de problematikker, bogen tager op, mens de belyser samfundets holdninger både fra pøblens, overklassens, de udstødte og kirkens side. Jack krabbedreng er født med en misdannelse af sine hænder og fødder, som gør, at disse ligner krabbekløer. Derudover er hans hud i blandt andet ansigt og på arme skællede, og dette giver ham et umenneskeligt udtryk. Men hans øjne er dybe og blå. Hans far og bror har misrøgtet og hånet ham hele hans liv, og da cirkus kommer til byen, sælger faderen ham til dette. Jacks liv i skyggen, underlagt hån er dog alt, hvad drengen har kendt, og han frygter sit nye liv og de mennesker, han møder selv de andre freaks frygter han, for de er så anderledes end almindelige mennesker, som ind til da er alt, han kender. At sætte sig selv i bås med disse misfostre formår han ikke. Men han møder venlighed og forståelse ikke mindst fra cirkusdirektøren, Giovanni Sfondrini, som ejer cirkusset Sfondrinis Storslåede Seværdigheder. Langsomt begynder Jack at få venner og vænne sig til de mange nye mennesker og hans plads i cirkusset. Det bliver en verden for sig selv, mens selve forestillingerne er døren mellem deres verden og verden udenfor, hvor henholdsvis freaks og almindelige mennesker titter til hinanden. Giovanni Sfondrini er en mand med forståelse for penge og en fascination for særheder, men han dømmer ikke de freaks, han tager ind de bliver hans familie, og han er ikke bange for at elske dem eller at indgå i kærlighedsforhold med en. Sfondrini har fra barns ben været præget til at følge i sin faders fodspor som speditør og skibsreder og følte sig ikke normal, da han havde helt andre drømme. Denne realiserer han sammen med vanskabningerne i sit cirkus, hvor han også finder sin plads. Da faderen dør og testamenterer et teater som en slags forsoningsgave fra det hinsides, får Sfondrini på en måde den forståelse og accept fra faderen, som han længtes efter i sin barn- og ungdom, men han er samtidig såret og må kæmpe mod sin stædighed. Mulighederne for hans drøms opfyldelse er blevet ham givet af den mand, der ikke kunne respektere ham, og det er en svær kamp. Men, Sfondrini er først og fremmest pragmatiker. Violet Wise ligner en helt almindelig pige, som altid har en kappe på selv når det er varmt. Hun er hadet af sin fader, fordi fødslen af hendes deforme krop ødelagde moderens krop til et punkt, hvor hun ikke kunne bære ham den søn, han så inderligt ønskede sig. Violet har en parasitisk tvilling, Side 9 af 25

10 Rose, som allerede i fosterstadie stoppede sin udvikling og er nu en arm, et ben og lidt hår, som stritter ud af Violets mave. Violet kan begå sig blandt almindelige mennesker, uden at hendes deformitet opdages, og hun drømmer og romantiserer som enhver anden ung kvinde dog yderst bevidst om sandheden om hendes chancer. Faderen vil have sin nu voksne datter ud af huset. Dette er svært i en tid, hvor kvinden blev gift ud af huset eller kun flyttede for at gøre tjeneste i en anden husholdning. Ingen af delene kan lade sig gøre på grund af hendes deformitet, sidstnævnte er nemlig afprøvet. Da Sfondrinis Storslåede Seværdigheder kommer til byen, sælges også hun af sin fader. Da hun har kunnet begå sig imellem almindelige mennesker, har hun aldrig oplevet ydmygelser udover de, hun har måttet stå til måls for fra sin fader, men hun har en vis mængde af forståelse for de freaks hun møder. Dog ikke for sin egen plads mellem dem. Her vokser Jack som menneske, da han nu skal hjælpe den nye Violet og hendes parasittvilling Rose på plads. Selv kærlighed og accept af Rose lader sig gøre i disse omgivelser, men de kræver, at Violet tillader sig selv at være en del af helheden af afarter. Men uden mørke træder lys jo ikke frem, og i romanen træder to læger særligt i karakter. Den højtagtede og målrettede John Cavendish har sat sig målet i livet at skrive lægebøger om disse misfostre, som han agter at afdække grunden for fødes, som de gør. Med alenlange taler og nøje noteringer i journaler om etik, moral og naturens luner som videnskabsmand er det selvfølgelig ikke Gud, der leger med folks skæbner går Cavendish målrettet efter at sikre, at hans navn vil blive prist og ophøjet i fremtidens lægevidenskab. Selv ikke den hippokratiske ed kan stoppe ham i at sikre sit mål, for at finde årsagen og afhjælpe fremtidens freaks fra at leve som udsatte, anser han for et gyldigt mål i sig selv. Om de patienter han så undersøger er døde eller levende, tager han ikke så højttideligt. En finger eller et øje til eller fra er en vigtig gave fra freaks til lægevidenskaben om lemmerne så er stjålet. Sommetider kunne han næsten blive modløs over langsommeligheden i studierne. Han var snart en gammel mand. Femoghalvtreds ville han blive næste gang, og hvem sagde, at han ville leve længe nol til at færdiggøre sit værk? Sit unikke opslagsværk om menneskelige deformiteter, som lægestanden over hele den civiliserede verden ville måbe og imponeres over. [8] 8 Et eksempel fra Freaks side Side 10 af 25

11 William Edmonton er lægestuderende og af adelig herkomst. Han er dreven, dygtig og målrettet, præcis som Cavendish. Der går heller ikke længe, før Cavendish får øje på ham, og William tages med bag om Cavendishes lukkede døre. Her stilles William overfor sin nysgerrighed, sin menneskelighed, sin lægefaglighed, den aflagte hippokratiske eds vægt, sin målbevidsthed og angst for den autoritative Cavendishes magt til at ødelægge hele hans fremtid. Alle disse aspekter rykker langsomt William i stykker indefra, efterhånden som Cavendish får sine klør i ham. Dette kulminerer, da William møder krabbedrengen Jack, der skal behandles for en brækket hånd, og Jack bliver et menneske i hans øjne, og ikke noget, man blot betragter fra tilskuerrækkerne. Men angsten for Cavendish og Williams egen nysgerrighed kæmper en kamp. William har dog en ven, Edward McGregor, som nærmest fungerer som englen på Williams ene skulder, mens Cavendish er djævlen på den anden. Skrivebordsstolen knirkede, da han lænede sig tilbage og så på hudstykket, der lå sammenfoldet på det grønne filtunderlag. Et stykke hud han i dag havde været med til at skære ud af et levende menneske. Et levende menneske! Uanset hvilket medicinsk vidunder drengen var, så var han jo netop det. En ung knægt! Kvalmen skød op i hans hals, da erkendelsen skyllede in over ham i bølger. Var det dette, han ville være læge for? Hvad var der blevet af alle hans idealistiske tanker om at helbede de syge? [9] Relevans på tværs af tid En romans relevans på tværs af tid er altid spændende at dykke ned i, for hvad er det, de kan byde på af indsigt? Dette ses der her nærmere på ved at perspektivere til en anden roman en roman sat i historiske rammer i Danmark, men med et fantastisk element. Den Fredløse af Carina Evytt [10]. Denne roman er på grund af dette fantastiske element svær at genresætte, og der fremstilles her en holdning, som andre måske/måske ikke er enige i: Genrekasserne er til for at kunne supplere hinanden, da disse blot er værktøjer, forfatterne benytter til at formidle deres budskab. 9 Et eksempel fra Freaks side Carina Evytt, 2014, Den Fredløse, Tellerup Side 11 af 25

12 Forfatterinden, som har begået nævnte fantastiske historiske fiktion har taget sig denne frihed, og hun balancerer genrene smukt, hvorfor den er brugt som genstand for perspektivering i forhold til en ren historisk fiktiv genre. Perspektivering til anden roman Den Fredløse er tre bind i én bog, da samfundsomvæltningerne og karakterernes handlinger i første har mere vidt strækkende konsekvenser, end hovedpersonerne kunne forudse. Da disse konsekvenser tager tid at modne, er der et større spring i tid, som giver en naturlig adskillelse af de tre bind. I denne roman følger man storbondedatteren Anna og taterdrengen Rahm. Anna har svært ved at affinde sig med samfundets og familiens forventninger, hvilket for en ung pige på daværende tid var, at hun skulle fokusere på at blive gift og få børn. Var man en ung taterdreng, skulle man indordne sig under det hvide samfunds regler og underkaste sig. Anna og Rahm har til fælles, at de begge længes efter at kunne bryde fri fra de bånd, samtiden og deres respektive familier har bundet dem med. Et enhjørningeføl bringer de to sammen, og venskabet mellem de to mennesker og enhjørningen skaber grobund for et stærkt bånd af venskab mellem Anna og Rahm. Hvilket absolut ikke hørte samtidens regler til, da raceadskillelsen mellem hvide og tatere var meget streng! Enhjørningeføllet navngives Tigan, hvilket betyder noget i retning af fri sjæl. Enhjørningen bliver således et personificeret symbol på de to unge menneskers kamp mod omgivelserne i deres trang til frihed, og resten af romanen er grundlæggende historisk og vækker samme følelser, som beskrevet i indledningen, men denne kan på grund af det fantastiske element omskrives lidt: At finde disse egenskaber i en fantasy roman, som er så virkelighedstro og tro mod en bestemt tidsperiode, bringer dog groteskhederne det tættere på, og den rislende fornemmelse af et godt gys bliver ved nærheden og virkelighedens fakta i en historisk roman ledsaget af kvalme, gru og sørgmodigheden over, at sådan var verden virkelig. Man trøster sig med, at det er en fantasy Og her kommer selve forfatterindens balancering af genrene ind, for Tigan kunne ligeså vel være en vildhest mere magisk er den nærmest ikke. Problemstillingerne hvad angår karaktererne er præcis Side 12 af 25

13 de samme som i Freaks samtiden, karaktererne, sproget og miljøet står lige stærkt. Både Jacks modning fra kuet dreng til en mand, som kan elske med en kvinde, til Violets forståelse for begge sider af sig selv, til Sfondrinis accept af sin faders forsoningsgave og til Williams turbulente udvikling er alle aspekter af udvikling, som mennesket gennemgår på et eller andet tidspunkt i deres liv på et eller andet plan. Selv med det fantastiske element af en hest med et horn i panden, finder man præcis samme stærke karakterer og udviklinger i Den Fredløse, hvor Anna udvikler sig fra barn til voksen kvinde, og Rahm udvikler sig fra en utilpasset og stædig taterknægt til nåh ja, en utilpasset og stædig tater, der dog er fri af hjerte. Begge romaner sættes i en troværdig fortid hvad angår samfundets indretning, menneskenes opførsel og samtidens dogmer. Begge romaner tager faste menneskelige aspekter op og behandler dem ud fra den valgte genre, og begge formår, trods fantastisk element i den ene, at formidle noget menneskeligt velkendt, noget basalt, noget alle kan sætte sig ind i. Diskussion med forfatterinden Forfattere beskriver deres samtid og observationer via en valgt genre, som enten giver en nødvendig personlig afstand til problemstillingen, drager den tæt nok på til, at forfatteren kan bearbejde problemstillingen, eller genren vælges ud fra, hvilken der danner de bedste rammer omkring problemstillingen. Men problemstillingen i sig selv er forfatterens fornemste opgave at formidle, så læser kan få et indblik i noget, som de måske ikke selv har bemærket. Man kan dermed sige, at en forfatters opgave består i at belyse sandheden igennem et slør af løgne. Forfatterinden Anika Eibe (herefter betegnet AE) indvilligede i at indgå i en samtale omkring hendes roman, Freaks. Ud fra denne samtale (Se bilag 1) kan følgende, for problemstillingen, relevante spørgsmål besvares: Side 13 af 25

14 Hvad inspirerede Eibes problemstilling i Freaks? Selv forklarer AE, at hun egentlig ønskede at belyse to problemstillinger. Problemstilling 1: Den lægelige etiske tilgang; hvor langt kan/må/vil man gå i sin jagt på videnskab og sandhed og fremtidige helbredelsesmuligheder? Bare fordi man kan, betyder det da også, at man bør? Dette har hun set på historisk. Her nævner hun blandt andet Dr. Josef Mengeles forsøg under anden verdenskrig, men det var dog en research, som hun var nødt til at stoppe, da umenneskeligheden og den manglende empati for patienterne ramte hende hårdt. Mellem udførte Josef Mengele et stort antal menneskeforsøg med arvebiologisk sigte i Auschwitz-Birkenau. Han arbejdede på at levere beviser for de nazistiske forestillinger om arvelighed. Mengeles forskning handlede bl.a. om at finde ud af, hvordan bestemte lidelser, misdannelser og svagheder i immunsystemet, som nazisterne anså for arveligt betingede, rent faktisk blev nedarvet. 11 At videnskaben har arbejdet videre på flere af Nazisternes forsøg siden da, mener AE blot beviser behovet for kritik og fokus på den lægevidenskabelige etik. Men AE søgte også for romanens vedkommende samtidige informationer omkring den lægevidenskabelige etik, hvor hun henviser til Hare og Burke fra Edinburgh, hvor ligene åbenbart endte med at være lige friske nok, når gravrøverne kæmpede om at skaffe de bedste og friskeste lig til lægevidenskaben, som på daværende tidspunkt stadig sloges mod kirken om dette og derfor betalte ganske rundhåndet for lig, som de studerende kunne øve blandt andet amputationer på. Dette var vigtigt, da anæstesi på daværende tidspunkt ikke var optimal. Hare og Burke begyndte nemlig at myrde folk for at kunne levere friske lig. 12 Kirken var af den overbevisning, at man ikke skulle 11 Folkedrab - Racens forbedring i Auschwitz-Birkenau 12 Hare og Burke gravrøvere fra 1800 tallet som myrdede folk og solgte ligene til dissektioner Side 14 af 25

15 skære i døde mennesker det var en skændsel mod gud. Kirkegårdene begyndte blandt andet at begrave kisterne i jernbure, indtil der kom en decideret lov for, at lægerne måtte benytte lig til anatomistudier The Anatomy Act 1832 (se bilag 2). Denne lovgivning kom på baggrund af blandt andet Hare og Burke for at komme disse friske lig og gravrøverier generelt til livs. Ind til da havde de eneste lovlige lig at udføre obduktion på været hængte kriminelle. Problemstilling 2: Minoritetsgrupperne/de udsatte. Her ønsker AE at sætte fokus på menneskets evige fascination af at overvære det groteske, det morbide, det dramatiske og det grusomme. Før i tiden havde man forestillinger i Colosseum, hvor folk blev sønderrevet til publikums store fornøjelse. Tortur og henrettelser skete på markedspladser eller i byens centrum, og disse var noget af et tilløbsstykke. I dag er man måske mere civiliseret, og dog... stopper vi ikke alle op ved en brand? Folk kører galt for at se nøjere på en bilulykke. Der kommer stadig folk til henrettelserne i USA og Kina. AE går endda så langt i at se den historiske udvikling og sammenhæng i sin problemstilling, at hun stiller spørgsmålet: Hvad er Paradise Hotel? Det er jo netop et ønske om at se folk falde igennem. Det samme med hjemmevideoer. Måske er der noget grundlæggende og livsbekræftende i tanken godt det ikke er mig? Hvad angår den svage gruppe/de udstødte tillægger AE dette som resultat af en menneskelig hakkeorden, som jo også findes i dyreriget, og vi kan ikke sige os fri fra den det har de historiske kilder vist: Sigøjnere, negre, jøder, rødhårede, folk med briller, muslimer, den fede eller i skoleklassen; den svageste. Hvor fik Eibe indsigten til at beskrive disse freaks følelser om at være fremmed og alligevel adskilt fra andre freaks? AE mener, at det at stå udenfor er en universel følelse, som alle på et tidspunkt i livet har følt. Selv oplevede AE at være mobbeoffer i folkeskolen, selvom hun ikke var en af dem, som var voldsomt udenfor normen. Når hun beskriver karaktererne i Freaks med følelsen af ikke selv at være ligeså meget en freak som nogle af de andre, de møder, men alligevel ender med at holde sammen mod Side 15 af 25

16 de almindelige tillægger hun dette det menneskelige behov for tryghed og følelsen af at høre til. Hun har i bund og grund genkaldt sig sin ungdoms følelser, og derefter udbygget disse yderligere ved at se på samtidens syn på deformiteter. Evnen til dette indblik og formidlingen af samme er forfatternes empati og fantasi evne til at sætte sig i andres sted under de ud fra problemstillingen valgte omstændigheder. Hvad ved den historiske genre tiltrækker Eibe? I sin barndom hørte AE sin bedstefar fortælle om Tyskland før og under anden verdenskrig. Han voksede op i Berlin. AE selv bor i dag i Danmark, men er blandt andet opvokset i Schweitz. Bedstefaderens fortællinger om, at alle unge mænd var medlem af Hitlers drenge fordi det var man bare, har givet hende en del stof til eftertanke, da hun kunne se tilbage på en tid, han i sin samtid ikke havde distance nok til at kunne se objektivt på. Så som, hvorfor fulgte han bare med og ikke satte sig imod? Her begyndte fascinationen for, hvorfor folk gør, som de gør. Hvad driver dem? Hvilke faktorer driver/tvinger/skubber dem i den ene eller den anden retning? Hvad ligger til grunde for, at de ikke selv kan se, hvor vejen fører hen? Man træffer beslutninger ud fra de forudsætninger, man har, og det er dybest set dem, man skal have forståelse for om det er skurken eller helten i historien. Dette kan belyses i historisk fiktion, da man har friheden til at formidle fra flere vinkler og dermed give et mere objektivt billede af alle de faktorer, som har indflydelse på den problemstilling, man ønsker at belyse. Har Eibe udvikler sig ud fra problemstillingerne berørt i bogen? AE lægger ud med at citere Ernest Hemingway: Som forfatter skal du ikke dømme. Du skal forstå. De tanker og fascinationer, som AEs bedstefar vakte i hende som barn, har resulteret i, at AE ikke blot udvikler sig ved at behandle problemstillinger ved at formidle dem litterært, hun søger også at forstå de mekanismer, som ligger bag menneskers handlinger ved at formidle dem via valgte problemstillinger og på den måde udvikle sig som menneske. Hvis Freaks handling foregik i nutiden, hvilke minoritetsgruppe ville så have været forfatterindens fokusområde? Minoritetsgruppen er inderligt ligegyldig, når problemstillingen er eviggyldig. Side 16 af 25

17 Delkonklusion AEs svar på sidste spørgsmål samt forordene på Carina Evytts roman Den Fredløse: Når historien er eviggyldig, bliver sted og tid ligegyldig påpeger i særdeleshed, hvorfor genren historisk fiktion er en stærk genre til at formidle emner til fordybelse. Emner, vi kan lære af. Tanken, at man skal kende sin fortid for at forstå sin samtid. Bøger som Freaks og Den Fredløse tillader os ved blot et minimum af tankevirksomhed at se kritisk på vores omgivelser. Bogens relevans er altså eviggyldig, men samtidens evner for fordybelse er desværre også relevante. Konklusion Devisen at ignorance avler had, som tidligere nævnt, kan her efterprøves, hvis man ser på, hvordan minoritetsgrupperne behandles i dag. Teatret er i dag skiftet ud med en kasse i hver stue: Paradise Hotel, Big Brother, X-faktor, Robinson ekspeditionen samt sociologiske dokumentarfilm bringer det groteske, det aparte og det anormale ind i vores stuer ved et tryk på en knap. Karakteristika for vores hverdag og evner for fordybelse kan måske ses på årets bogforum, hvor Freaks var udstillet (se bilag 3). Blandt bøger om øl, burgere, fodbold og strikkede sweatre står en enkelt bog om fordybelse og etik. Blandt genopfindelsen af Roms remedier til at afholde pøblen fra at gøre oprør, står en bog, som, hvis folk fokuserede mindre på eskapismens lette underholdning (fodbold), at dulme sanserne (øl) og de fysiske herligheder og forfængeligheder (Islandske striktrøjer), kunne hjælpe til den nødvendige indsigt til at redde nutidens og fremtidens minoriteter fra omstændighederne af endnu en gentagen cyklus. Historie har lært os så meget, at historien gentager sig selv. Side 17 af 25

18 Litteraturliste Bøger: [2] Anika Eibe, 2014, Freaks, Forlaget Turbine, ISBN: [4] Carina Evytt, 2014, Den Fredløse, Forlaget Tellerup, ISBN: hentet 26/ Artikler og andet fra internettet: [1] Anmeldelse: https://helenesvolgart.wordpress.com/freaks-anika-eibe/ hentet 26/ [3] Definition på genre: hentet 25/ [5] Folkedrag og racerenhed i Auschwitz og Birkenau hentet 26/ [6] Hare og Burke 200-years-ago--revolutionised-understanding-anatomy-medicine-say-Cambridgescientists.html#ixzz3KAx2s3NW hentet 26/ Side 18 af 25

19 Billagsliste Bilag 1: Oversigtsark over interview med Anika Eibe - interview foregik over privatchat Bilag 2: Billede hentet 26/ Bilag 3: Billede hentet 26/ Side 19 af 25

20 Bilag 1 Følgende transskription er redigeret i det spørgers kommentarer og uddybende spørgsmål er fjernet samt den tekst, der udelukkende ville fyld som resultat af redigeringen. Hvor fik du indsigten til at beskrive disse freaks følelser om at være fremmed og alligevel adskilt fra andre freaks? Jeg vil sige at det jo er en universel følelse. Altså at høre til og alligevel være udenfor. Som mobbeoffer i skolen, har jeg i den grad følt at være udenfor, at blive anset som noget lavere rangerende, på trods af at jeg ikke afveg væsentligt fra normen. Jeg tror egentlig ikke at jeg tænkte så meget over det, men genkaldte mig min egen fornemmelse af at være udenfor, samtidig med at man så kunne lægge adskilligt til. Som fx at være en "synd" i kirkens og den verdslige verdens øjne. Plus det rent faktisk at have en deformitet, der jo retfærdiggjorde den fornemmelse. Det er jo også derfor at mobbeofre tit finder sammen, selv om de måske ikke har meget tilfælles. Det er jo et værn mod ensomhed og mod presset/mobningen udefra. Men hvad inspirerede Eibes problemstilling i Freaks? Faktisk er der flere problemstillinger i denne her, som jeg ønsker at sætte fokus på. For det første er der etikken i videnskaben. I dag mere end nogensinde diskuterer vi etikken i videnskaben. Fordi det er muligt at fravælge fostre, er det så etisk forsvarligt? Hvor langt må man overhovedet gå i videnskabens navn? For man må jo erkende at mange af de opfindelser, som vi nyder godt af i dag (især på det medicinske/kirurgiske område) er jo folk, der er gået imod strømmen, fx har dissekeret lig i videnskabens navn og med kirkens fordømmelse). Hvis de ikke havde gjort det, havde der jo ikke været den viden i dag, som der er. Så mange uhyrlige handlinger har efterfølgende reddet menneskeliv. Er det etisk forsvarligt? Selv Dr. Mengele i Auschwitz skabte faktisk nogle resultater, som man har arbejdet videre med, og som bruges i dag. Er det forsvarligt? Jeg har faktisk ikke studeret hans forsøg, for jeg kan ikke bære det. Har bare læst det et sted. Og det giver mening. Flere af nazisternes forsøg (mener også at der er noget med søvn-studier), blev der arbejdet videre på. Side 20 af 25

21 I det sene 1700-tal og det tidlige 1800-tal var det meget brugt især i England/Skotland at stjæle lig fra kirkegårdene og sælge dem lægeskolerne. Det greb så om sig, så efterhånden var ligene lige "friske" nok. (Læs fx om Hare&Burke fra Edinburgh) Og flere kirkegårde begyndte at bruge jernbure at begrave kisterne i. Indtil at der kom en decideret law (The Anatomy Act i 1832) Men videnskaben lærte enormt meget i den periode. Så det er det ene ben. Den lægelige etiske tilgang; hvor langt kan/må/vil man gå i sin jagt på videnskab og sandhed og fremtidige helbredelsesmuligheder. Det er jo også interessant. Både dengang og nu. Der er mange videnskabsfolk der er blevet brændt som kættere på bålet, selv om de egentlig bare ville fremme sundheden. Andre var nok bare nogle... banditter. Det andet ben er... minoritetsgruppen. Og den er faktisk også tvedelt. For det første er der menneskets evige fascination af at overvære det groteske, det morbide, det dramatiske og det grusomme. Før i tiden havde man forestillinger i Colosseum, hvor folk blev sønderrevet foran øjnene på folk, og det vakte stor jubel. I dag er man måske mere civiliseret, og dog... stopper vi ikke alle op ved en brand? Folk kører galt for at se nøjere på en bilulykke. Der kommer stadig folk til henrettelserne i USA og Kina. Og helt ærligt... hvad er Paradise Hotel og den slags? Det er jo netop et ønske om at se folk falde igennem. Det samme med hjemmevideoer mm. Folket vil underholdes. De romerske herskere (det gælder både konsulerne og kejserne efterfølgende) sørgede for at holde folk beskæftigede med underholdning af den slags, for så havde de ikke tid/overskud/lyst til at gøre oprør. Måske er det en eller anden grundlæggende og livsbekræftende fornemmelse af at vide; hold kæft, godt det ikke er mig. Eller: nogen har det værre end mig. Og den tredje del er som sagt de udstødte. Mennesket har til alle tider haft et behov for at have nogen at se ned på. Om det historisk set har været sigøjnere, negre, jøder, rødhårede, folk med briller, muslimer eller i skoleklassen; den svageste. Der findes en hakkeorden i menneskeheden, som det jo også gør det i dyreriget, og den kan vi nok ikke løbe fra. Jeg tror mennesket (både individet og gruppen) har behov for et "offer" for at føle et sammenhold. Sørgeligt men sandt. Så man kan vel sige at jeg bare var skide heldig at der røg en idé ned i skødet på mig, hvor jeg kunne kombinere 3 problemstillinger, der var aktuelle dengang, som de er i dag. Og derfor er jeg også skuffet over at den slet ikke har fået den opmærksomhed den fortjener. Jeg synes det er noget af det bedste (og vel dybeste) jeg har lavet, og alligevel blev den på messen displayet sammen med bøger om ølbrygning, strikning af islandske sweatere og Richard Møller Side 21 af 25

22 Nielsen. Dyyybt suk. BILLEDE Men jo, det er vel meget symptomatisk. At hverdagen i dag mere er til øl, bold og striksweatre end til fordybelse og etik. Hvis Freaks handling foregik i nutiden, hvilke minoritetsgruppe ville så være dit fokusområde? Hmmm... jeg VED hvad det skulle være, hvis det var en sci-fi. Så ville jeg ENTEN tage en fx mongol, der var gledet igennem nåleøjet, eller måske en dystopisk verden, hvor muslimerne havde overtaget verdensherredømmet, og så det var de "kristne" der var tilbage. Kunne faktisk også være en god historie. White supremacy on the heels. Eller hvad man siger. I nutiden... Homoseksuelle vil det jo ikke være, selv om der stadig findes eksempler på det. Uh, det ved jeg ikke. Måske vil mit svar være at minoritetsgruppen er inderligt ligegyldigt, for problemstillingen er eviggyldig. Der vil ALTID være en minoritetsgruppe, som majoriteten ser ned på. Føler du, at researcharbejdet om disse menneskers liv og problemer har skærpet din indsigtsevne for at perspektivere til nutidens udsatte gruppers problemer? Ehm... Nej, det har ikke givet mig større evner for at perspektivere. Det er noget jeg altid har været bevidst om, og som altid har fascineret (og frastødt) mig. Nej, det har det altså ikke. Man har altid været klar over det, og historien viser jo gentagelse på gentagelse. Det handler for mig mere om empati. End evner til at se dem. Ja, og derfor er jeg måske også totalt overfølsom for den slags. Se nu bare stigmatiseringen af rygere, eller de fede, eller de veltrænede, eller... whatever. Jeg er nok fascineret af HVORFOR er det lige at mennesket altid vil og altid har fundet en minoritetsgruppe. Jeg tror bare at enten HAR man evnen til at være indsigtsfuld eller også har man ikke. Især hvis man altid tilhører majoriteten. Føler du, at du har udviklet dig ud fra problemstillingerne berørt i bogen Ernest Hemingway sagde engang: "Som forfatter skal du ikke dømme. Du skal forstå." Enhver bog jeg skriver giver mig indsigt og forståelse for hvorfor mennesker handler som de gør. Der findes så meget menneskelig ondskab og intolerance, og dybest set forsøger jeg at forstå og videreformidle de mekanikker, der ligger til grund for deres handlinger. Side 22 af 25

23 I "Freaks" specifikt fik jeg indsigten i hvor langt man vil gå i videnskabens navn, og hvordan man som den omtalte læge holder op med at se på mennesket som et levende væsen og i stedet som objekt, for at opnå et højere mål. Hehe... Jeg tror ærligt talt at det er det. Jeg er fascineret efter at forstå HVORFOR folk gør som de gør. Min bedstefar boede i Berlin under krigen, han var med i Hitlerjugend, fordi... det skulle man. Man havde ikke noget valg. Han har hele sit liv martret sig selv med at være en del af Hitlers drenge, men hans forudsætninger var nogle andre, end dem eftertiden ser. Som menneske træffer man jo nogle beslutninger ud fra de forudsætninger man har, og de vilkår man lever under. Og det er vel dem, man dybest set skal have forståelse for. Jeg tror i øvrigt at hele min historiske fascination stammer fra det. Altså min bedstefar. Hvad gav dig ideen til Freaks og især karaktererne? Ideen til Freaks blev som det for det meste gør, antændt af to forskellige gnister af viden, der kolliderer i min hjerne. Den ene var en artikel i Illustreret Videnskab om "Dødens Teater", hvor man i 1800 tallet lod betalende gæster overvære en dissektion. En artikel, som jeg i øvrigt fandt i et blad i lægens venteværelse, ikke kunne genfinde hverken hos forlaget eller på biblioteket, og blev nødt til at gå til min læge igen for at spørge om jeg måtte låne bladet. c,") Den anden var en artikel i "Historie", der handlede om gravrøvere, Hare&Burke og The Anatomy Act loven fra Da de to gnister kolliderede skabtes en idé omkring lægevidenskaben kontra de medicinske forskningsobjekter. Selve mine vanskabninger kom egentlig tilfældigt. Det eneste jeg var bevidst om, var at jeg ikke ville have en person med elefantitis (har kun én med som død biperson), da alle jo kender Elefantmanden og jeg ikke ville kopiere. Og hvis man googler Human Freaks, så kommer der uhyggeligt mange stakkels mennesker frem. Det skal man lade være med. Har du googlet fiskehud? Åh de stakkels, stakkels børn... Eller itchy... hvad det nu hed. Jeg kan bare næsten ikke bære det. Det er jo det man gør. Derfor elsker jeg også "Historie"-bladet. Der ligger en roman og flyder i hvert et blad. Side 23 af 25

24 Bilag 2 Side 24 af 25

25 Bilag 3 Side 25 af 25

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

(SKABENDE) DESTRUKTION

(SKABENDE) DESTRUKTION (SKABENDE) DESTRUKTION 1 De lever deres liv i stille desperation. Én dag af gangen. Stiger aldrig op over middelmådighedens grå. Alt for selvoptagede til at lægge mærke til at verden bryder sammen omkring

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Lyrik fra skriveværksteder med unge, maj 2012 De unge forfattere Mads Mygind og Kristina Nya Glaffey har i løbet af maj 2012

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere