Evaluering af arbejdet med skriftlighed på Randers HF og VUC i skoleårene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af arbejdet med skriftlighed på Randers HF og VUC i skoleårene 2009-2013"

Transkript

1 Evaluering af arbejdet med skriftlighed på Randers HF og VUC i skoleårene Indledning Fra skoleåret 2009 til skoleåret 2013 har vi på Randers HF og VUC, blandt flere andre indsatsområder haft implementeringen af ny skriftlighed. Betegnelsen Ny skriftlighed stammer fra HF-reformen, og i 2009 kom der en evaluering fra Undervisningsministeriet, der fastslog, at der var behov for at opprioritere indsatsen med det skriftlige arbejde på de gymnasiale ungdomsuddannelser og præcisere læreplanerne. På baggrund af denne evaluering blev der blandt andet lavet en række landsdækkende konferencer. Her på skolen valgte vi, at vi ville gøre ny skriftlighed til et af vores indsatsområder, der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe - skrivegruppen, der skulle forestå arbejdet. I skoleåret 12/13 er skriftlighed et af vores nøgleområder, der ifølge kvalitetspolitikken skal evalueres. Evalueringen indeholder 4 forskellige delevalueringer og opsamlinger. Første del er et statuspapir, der beskriver historikken i arbejdet, og indeholder overvejelser omkring forløbet. Statuspapiret er udarbejdet af KA og skrivegruppen Anden del er en sammenfatning af de erfaringer der er gjort på skolen med omlægning af rettereduktion i dansk og engelsk. Sammenfatningen er udarbejdet af EJ(bilag 1). Tredje del er en evaluering af effekten af lektiebåndet i studieværkstedet. Evalueringen er skrevet på baggrund af samtaler med værkstedslærere, fraværsinspektor og uddannelseschef. Der er udarbejdet statistikker til denne del af evalueringen. Evalueringen er udarbejdet af BEN Fjerde del er en evaluering af hvordan lærerne i de største faggrupper opfatter og arbejder med progressionsplanen for skriftlighed ( bilag 2), dette er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er udarbejdet af BEN. Konklusion og statistikker er efterfølgende udarbejdet af EJ. Første del: Status i skriftlighedsarbejdet på Randers HF og VUC Skoleåret 9-10 Ny skriftlighed blev taget op på afdelingsmøde. Diskussionsgrundlaget var vores kompetenceplan for udviklingen af kursisternes skriftlige kompetencer, vores fordeling af kursisttid, uddrag af bekendtgørelse og UVM s resume af evalueringsrapporten Der nedsattes en skrivegruppe, hvis kommisorium blandt andet var udviklingen af en ny kompetenceplan (bliver efterfølgende kaldt progressionsplan for skriftlighed), ideer til implementering på skolen og kontakt til faggrupperne. I skrivegruppen var følgende fagområder repræsenteret: Sprog, dansk, matematik, og de to faggrupper nf og ks. Der blev afsat 12 til 1

2 hver af de deltagende lærere. Desuden deltog uddannelseschefen for HF. Gruppens arbejde foregik i skoleåret 10/11. Alle faggrupper afleverede et notat om, hvordan de arbejder med skriftlighed i deres fag og hvilke muligheder for nytænkning de kunne forestille sig. Skoleåret 10/11 Skrivegruppen startede sit arbejde. 3 af skrivegruppens medlemmer deltog i det store skriftlighedskursus, der var organiseret af Undervisningsministeriet. På afdelingsmøde i foråret arbejdede faggrupperne med eksempler på skriftligt arbejde, som fremlagdes i plenum for at fremme vores gensidige forståelse for skriftligheden i de forskellige fag. Skoleåret 11/12 Faggruppemøder i de store faggrupper: Ks, Nat, dansk, engelsk og mat med deltagelse af repræsentanter for skrivegruppen. Progressionsplanen blev diskuteret og efterfølgende tilrettet. Desuden diskuteredes behovet for udviklingen af et skrivekatalog i stil med VUC Nordjyllands. Efterfølgende blev bogen Studievaner på HF indkøbt til alle HF lærere, og indstillingen fra gruppen varr, at den indkøbes til alle nye 1.års hold samt fagpakker til næste skoleår. Formentlig vil den overflødiggøre et skrivekatalog. Pris ca kr. 4 personer har i alt deltaget i to forskellige konferencer om skriftlighed (uvm) Der er etableret en erfaringsudvekslingsgruppe med VUC Nordjylland. Et møde har været afholdt i efteråret. På januarhold og HFE over 3 år er indledt et forsøg, hvor noget at rettereduktionen er konverteret til værksteds, og lærerne fungerer som skrivekonsulenter. Der er etableret et lektiebånd i værkstedet, hvor kursister, der er bagud med afleveringerne henvises til at indhente deres opgaver. Dette erstatter 2 skrivefængselsdage sidste skoleår. Der afholdtes pædagogisk dag 27. marts, hvor skriftlighed var på programmet. Skrivegruppen præsenterede gruppens arbejde og papirer, progressionsplanen blev gennemgået Erfaringsudveksling i faggrupperne og drøftelse af brug af Studievaner på HF. Skriftlighed og IT. Oplæg ved PS og BL. Skriftlighed som læringsredskab. Oplæg ved NI. Underholdning ved Jens Blendstrup(forfatter) Skoleåret 12/13 Der har været afholdt tre skriveløftarrangementer a 1 times varighed. 1.skriveløft var i forbindelse med skolestarten og handlede om processkrivning. KA og NI stod for det. Der var oplæg og små øvelser. Ca. 20 mødte op. 2.skriveløft med emnet: Argumentation med oplæg af Henning Nølke, Århus Universitet. Her mødte ca. 15 op. Der var oplæg, inspiration og plads til spørgsmål og kommentarer. 3. skriveløft er planlagt til at handle om koblingen mellem skriftlighed og faglig læsning. NI står for oplæg. Skriveløftet afholdes 21.august

3 Der har været afholdt møde mellem EJ, Ni og KA vedr. koblingen mellem skriftlighed og faglig læsning. Der blev i april lavet en spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af progressionsplanen. Der er lavet en evaluering fra de lærere, der har haft omlagt rettereduktionen. Der er lavet en opsamling på funktionen af lektiebåndet i studieværkstedet Overvejelser om forløbet: Fra starten var det ikke klart for skriftlighedsgruppens medlemmer, hvor omfattende projektet skulle blive. På kurset blev det klart for os, hvor høj en prioritet indsatsområde havde over hele landet. Desuden forventede kursuslederne, at vi tog hjem og blev projektledere på skolen. Hjemme på skolen har bevågenheden imidlertid ikke været tilsvarende stor, idet FAG projektet i en lang periode havde en tendens til at overskygge alt andet. Dette betød på den ene side, at vi ikke mødte den modstand, som vi havde forberedt os på, der kunne have været. På den anden side kom ny skriftlighed heller aldrig til at få den store opmærksomhed eller blev så rodfæstet, som man kunne have ønsket. Gruppens arbejde blev bremset af, at to medlemmer af forskellige grunde måtte gå ud af arbejdet, og nye medlemmer, der ikke havde deltaget i de indledende kurser blev koblet på. En yderligere vanskelighed i forhold til kontinuiteten i arbejdet har været en stor tilstrømning af nye lærere. Det har ikke været vores arbejdsfelt at opdatere nye medarbejdere i ny skriftlighed, og hvis de ikke har været i pædagogikum, har jeg en fornemmelse af, at det er et lidt tåget felt for mange af dem. Måske er det endda gået hen over hovedet på nogle af dem, at vi har haft dette indsatsområde. Anden del: Erfaringer med forsøg med omlægning af rettereduktion i dansk og engelsk. Der har været forsøg i skoleåret 11/12, hvor 6 lærere deltog og i skoleåret 12/13, hvor 5 lærere ønskede at deltage, men hvor det i praksis på grund af skemaer kun viste sig muligt for 4 lærere at praktisere det. I 11/12 afleverede de 6 lærere en skriftlig evaluering af forsøget. Der var følgende konklusioner i evalueringen: Ideen rummer potentiale Det er nødvendigt med et klart formål, formålet var ikke tydeligt nok beskrevet fra starten. Det er problematisk at det var skemalagt med 1 lektion på 45 minutter, da det ikke giver tid nok til, at læreren kan nå rundt til alle. Det er problematisk at skriftlighedstimen er tænkt uden forberedelse. Det kan kun fungere, hvis ne bruges til at give opgaver for eller give opgaver tilbage. Det kan skabe problemer, hvis ikke alle kursister har begge fag. Gruppen kom med følgende forslag til, hvordan skriftlighedsne kunne anvendes: 3

4 Gruppearbejde omkring bestemte dele af opgaverne Grammatiske og sproglige øvelser, der kan supplere den daglige undervisning dette kræver forberedelse. Timerne kunne tænkes som en pulje til kursister med særlige behov evt i samarbejde med øvrig støtteundervisning. Timerne kunne samles sammen til en skrive-workshop om forskellige led i processkrivningen. Timerne kunne bruges målrettet til forberedelse til danskopgave og SSO. I skoleåret 12/13 har der været afholdt et møde, hvor en stor gruppe dansklærere og engelsklærere deltog. På mødet var der mundtlig evaluering fra nogle af de lærere, der havde afprøvet omlægning af rettereduktion. Der blev drøftet erfaringer fra andre skoler, og endeligt blev der besluttet at nedsætte en lille gruppe (CN, ES, SL og EJ). Gruppen har afholdt to møder, hvor der er blevet drøftet forskellige mulige organiseringsformer. I juni måned er der blevet arbejdet med en endelig udformning af de muligheder, man har for omlægning af rettereduktion. Det er fra ledelsens side besluttet, at der i skoleåret 13/14 skal være omlagt rettereduktion på de et-årige fagpakker med en time ugentlig i dansk og engelsk, på de to-årige tilrettelæggelser, bliver der en ekstra time ugentlig, der på skift kan benyttes af dansk og engelsk. Dette er primært rettet mod 1.års hold, lærere der har 2.års hold kan søge. På mødet kom følgende erfaringer og overvejelser frem: Det er vigtigt at skriftlighedstimen skemalægges sammen med dansk/engelsk, således at læreren selv kan tilrettelægge progressionen i undervisningen. Det kan være problematisk for kursisterne, at undervisningsugen forlænges. Hvordan fastholder vi, at kursisterne fortsat skal aflevere et rimeligt antal opgaver, som de også skal have rettet? Det er vigtigt, at man kan målrette til den enkelte klasse. Det skal overvejes, i hvor høj grad man kan tænke dobbeltlærersystemet ind. Kan man bruge værkstedsundervisning, kan man bruge studiene? Der er behov for yderligere efteruddannelse af lærerne. I drøftelserne i den mindre gruppe blev følgende forslag efterfølgende drøftet: En time ugentlig til dansk og engelsk på skift Engelsk og dansk får en pulje på 8 hver årligt, der skal anvendes til skriftlighed og kan placeres efter behov. Derudover kunne der være en ekstra pulje til kursister med særlige behov, hvor læsevejledere, tosprogslærere kunne inddrages. Andet møde i gruppen blev afholdt d. 5.juni, hvorefter der er blevet udarbejdet et forslag til omlægning af rettereduktion i skoleåret 13/14. bilag 1 Tredje del: Effekt af lektiebånd i studieværkstedet 4

5 Baggrunden for evalueringen er drøftelse med værkstedslærere, fraværsinspektor, uddannelseschef og statistik over manglende afleveringer. Historik og hovedkonklusioner I skoleåret forsøgte skolen sig med tvunget lektieværksted til kursister der var bagud med afleveringer. I løbet af året viste der sig at være fem vanskeligheder med forsøget: Det viste sig at være administrativt meget tungt. Det var vanskeligt at få kursisterne til at møde op, og opfølgning på det manglende fremmøde var administrativt vanskeligt. Der var ikke tilstrækkelige ressourcer til opfølgningen. En del kursister begyndte at planlægge med, at de kunne skrive deres opgaver, når de kom i skrivefængsel, hvilket trak opgavebesvarelserne ud af den pædagogiske og faglige progression. En del kursister skulle lave mange opgaver på kort tid, og derfor blev kvaliteten ikke altid tilfredsstillende. Forsøget har som sideeffekt gjort det lidt tabubelagt at bruge studieværkstedet, fordi det blev brugt som en straffeforanstaltning I skoleåret har lektieværksted været et tilbud. Det er værkstedslærernes indtryk, at lektiebåndet er mere brugt i skoleåret end året før. I det kommende skoleår er der i forbindelse med planlægningen af studieværkstedet som indsatsområde, flere ideer til at gøre studieværkstedet mere synligt, som f.eks. at forlange at SPS-ne og ne til faglig støtte som udgangspunkt fysisk foregår i studieværkstedet og at øge graden af værksteds der kan foregå som to-lærer ordning i klasserne. To-lærerordning kan også være en mulighed ved omlægning af rettereduktionen. Værkstedslærernes evaluering af studieværkstedet (februar 2013) Hvad går godt i studieværkstedet Studieværkstedet kan anvendes som IT-løsning for de kursister der ikke har en PC. Rekvireret hjælp er godt Bibliotekarhjælp er nødvendigt og et gode. Lektiebånd: er mere brugt i år end sidste år Gode arbejdspladser Knap så godt Der er ikke frugt hver dag, men der skal arbejdes på at bevare ordningen Værkstedslærerne savner diverse værktøjer fra de enkelte faggrupper for at kunne hjælpe kursisterne så godt som muligt, men hvor er værktøjerne - på fx hjemmesiden Mangler udfordringer også til de fagligt stærke kursister det med at få kursisterne ud af klasserne er svært - det at skrive er ganske vanskeligt - flere kursister har brug for 1-1 vejledning, hvilket ikke altid er muligt. 5

6 Det kan være vanskeligt at få lavet aftaler mellem lærer og kursist. Aftalerne bliver ikke altid overholdt. Der bliver som udgangspunkt ikke sat vikar på i studieværkstedet i tilfælde af, at en lærer er syg/på kursus eller lignende. Forslag til kommende skoleår Timer der går til faglig støtte skal fysisk foregå i studieværkstedet Overveje at trække kursister med faglige problemer ud af de ordinære når de skal have hjælp, ellers får de mange flere end de kan klare 2-lærerordning i klasserne Ønsker i højere grad støtten direkte ind i undervisningen evt. via en slags støttelærerordning/skyggeskemaordning. Øget grad af at en del af værkstedsne kan bruges til 2-lærerordning Styrkelse af information om studieværkstedet. Information - både på hjemmesiden, til lærere og andre steder. Plakaten med billederne af værkstedslærerne. Skemaer skal opdateres på nettet og i klasserne. Små film om værkstedet Tydeliggøre hvornår hvilke fag er i værkstedet Skemalægge værkstedsne med en andel faste værksteds og en andel som skemalægges løbende i forhold til hvornår der er huller i skemaet Hvordan samler vi hjælpemateriale som kan bruges til vidensdeling mellem faggrupper og værkstedslærerne Overvejelser om en nyformulering i værkstedslærernes opgaver - faste værksteds vs. flytbare værksteds Skal vi arbejde hen mod småkurser ved fx at få faggrupperne mere på banen - hvad forventer faggrupperne af værkstedet - og et mere direkte samarbejde mellem faggrupper og værkstedslærerne Gør det til et mere hyggeligt hænge-ud-sted. Kaffeautomat Mere samspil mellem værkstedslærer og bibliotekar Tal for SPS og udvidet tutor 30 kursister modtog SPS støtte i skoleåret 2011/ kursister modtog udvidet tutor i skoleåret 2011/ kursister modtog SPS støtte i skoleåret 2012/ kursister modtog udvidet tutor i skoleåret 2012/2013. I skoleåret 12/13 blev der anvendt 726 at til udvidet tutor og 562 at til SPS, i alt 1288 Kursister med afleveringsproblemer Der er anvendt tre forskellige måder at trække oplysninger ud af systemet, og ligeledes er der anvendt 3 forskellige måder at følge op på de manglende skriftlige afleveringer - der altså er blevet revideret/evalueret efterfølgende. Men ultra kort viser historikken, at vi faktisk er gået fra: 6

7 2011: 300 kursister med udestående afleveringer 2012: 200 kursister med udestående afleveringer 2013: 100 kursister med udestående afleveringer Koncentratet er, at opmærksomhed omkring det hjælper/har hjulpet. Nogle underviserer er meget insisterende og bruger IB rigtig meget - men hovedvægten af undervisere bruger ikke de formelle kanaler og derfor "spottes" det skriftlige fravær først, når vi administrativt laver opgørelser. Fjerde del: Progressionsplanen for skriftlighed. Resultat af spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i april/maj Lærerne i de store faggrupper med skriftlighed deltog, i alt 43 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 74%. Ud over at svare på spørgeskemaet havde lærerne også mulighed for at komme med kommentarer. Den første figur viser lærernes vurdering af hvordan og i hvor høj grad progressionsplanen for skriftlighed anvendes. Knap 50 % vurderer i meget høj eller høj grad, at fordelingen af de skriftlige opgaver er passende fordelt og omkring 40 % følger progressionsplanen i meget høj eller høj grad. Progressionsplanen vurderes ikke til at være et synligt og tydeligt arbejdsredskab for kursisterne, og anvendes kun i meget begrænset omfang til tværfagligt samarbejde og planlægning, på disse spørgsmål er det henholdsvis 70 og næste 80% der i ringe grad eller meget ringe grad har anvendt progressionsplanen. Graden af opfyldelse på de øvrige spørgsmål ligger mellem disse to yderpunkter. I alle spørgsmål er der en bred gruppe, der svarer i nogen grad. Det er vanskeligt at lave en præcis tolkning på disse svar. Den anden figur viser sammenhængen mellem, hvor vigtig lærerne vurderer progressionplanen sammenholdt med i hvor høj grad den anvendes. Denne tabel viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem vurderingen af vigtighed og graden af anvendelse. Således at jo vigtigere man vurderer spørgsmålet, f.eks. om de skriftlige opgaver er passende fordelt, i jo højerer grad har man også brugt progressionsplanen om skriftlighed. I spørgeskemaundersøgelsen havde lærerne også mulighed for at komme med kommentarer under følgende overskrifter: Hvad der fungerer godt, hvad der fungerer mindre godt og hvordan den kunne forbedres. Under overskriften fungerer godt er de centrale temaer: tydeliggør taksonomi, godt med praktisk angivelse af opgavetyper, fint med delmål ift fokuspunkter, godt at historieopgaven er genindført, fungerer godt som ramme, god for nye lærere Under overskriften mindre godt er de centrale temaer: synlighed og tllgængelighed, at det let glemmes, hvis der ikke hele tiden er fokus, at det er vigtigere at tage højde for den enkelte klasse på det givne 7

8 tidspunkt, at skriftlighed skal kobles til de konkrete emner og her er en skematisk oversigt ikke optimal, at den er for diffus, at det er et abstrakt værktøj. Under overskriften forbedringer er de centrale temaer: planen skal gøres tydeligere også for kursister, faggrupperne skal uddannes i den, at faggrupperne sætter fokus på den i starten af året, at der er behov for mere opkvalificering af lærerne, at den skal gøres tydeligere for nye lærere. Figur 1 8

9 Figur 2 Samlet konklusion og vurdering Der er en klarere bevidsthed og større viden om ny skriftlighed både i faggrupperne og blandt lærerne som sådan. Dette er sket både i kraft af de dialoger, der er iværksat i faggrupperne og samlet på afdelingsmøder og pædagogiske dage. Der er fortsat et ønske om yderligere kompetenceudvikling på området. Det skal fortsat nøje overvejes, hvor mange store indsatsområder skolen kører samtidigt. Der er sket en stigning i vores anvendelse af faglig støtte til kursister med faglige og/eller personlige udfordringer. Antallet af kursister der ikke får afleveret opgaver er faldet. Der skal arbejdes med en forenkling af administrationen af støttemuligheder. Det ser ud til, at der er et øget brug af studieværkstedet. Der skal fortsat arbejdes med, hvordan vi bedst og mest effektivt udnytter ressourcerne til faglig støtte. Det er kun til en vis grad opnået at gøre progressionsplanen til et aktivt pædagogisk redskab på trods af et stort arbejde i skrivegruppen og i faggrupperne. En del lærere opfatter det som et abstrakt redskab og har 9

10 vanskeligt ved at forbinde det med den konkrete undervisning. På trods af at progressionsplanen er i lærer/teammappe og på hjemmesiden opfattes den som mindre synlig Arbejdet med muligheden for at omlægge en del af rettereduktionen til direkte tilstedevær med kursisterne og dermed muligheden for at øge kursisternes kompetencer i skriftlighed skal fortsættes. Den største hindring på nuværende tidspunkt er de skemamæssige muligheder. Handleplaner emne Plan for skoleåret 13/14 Fortsat fokus på skriftlighed og Skriftlighed og arbejdet med faglig læsning skal i skoleåret 13/14 i sammenhængen til faglig læsning stadig stigende grad kobles sammen. Blandt andet er de redskaber man anvender til styrkelse af kursisternes kompetence til faglig læsning i høj grad parallelle med redskaberne til udvikling af skriftlighed. Skriveløftet d. 21.august sætter fokus på denne kobling. Der vil blive tilrettelagt 3 læseløft i løbet af året et internt kursus for matematiklærere på både AVU og HF om faglig læsning (3 ) et kursus for ks-gruppen (1 time) et kursus for nf-gruppen (1 time) Omlægning af rettereduktion Der er iværksat forsøg på HFE, hvor der er lavet skriftligheds i dansk og engelsk. Der er udviklet en model til, hvordan lærerne i dansk, engelsk, nf og matematik kan have skriftligheds i de nystartede 1.hfklasser. Hvordan i hvilken grad de vil blive anvendt vil vise sig i løbet af skoleåret. Studieværkstedet/lektiebåndet Studieværkstedet er et indsatsområde i skoleåret. Der er udarbejdet handleplaner med fokus på: synliggørelse af studieværkstedet, samspil mellem værksted og faggrupper, kobling af faglig støtte, SPS- og værksteds ny organisering af støttearbejdet, afsøgning af muligheder for udvikling af digitalt værksted. Progressionsplanen for skriftlighed Progressionsplanen bliver gennemgået for nyansatte-lærere i forbindelse med introduktionsprogrammet(ej). Det er tilføjet i opgaverne for faggruppernes arbejde, at de på det første møde i faggrupperne skal gennemgå planen og vurdere, hvordan de aktuelt arbejder med planen i faggrupperne, herunder evt forslag til justering af planen. Således at også nye lærere får en faglig introduktion til progressionsplanen. EJ koordinerer det fortsatte arbejde med progressionsplanen EJ/03/07/13 Bilag 1 10

11 Omlægning til skriftligheds for 2013/14 Fra skoleåret 2009 til skoleåret 2013 har vi blandt flere andre indsatsområder haft implementeringen af ny skriftlighed. Med HF-reformen blev der sat et nyt fokus på skriftlighed, herunder at alle fag var forpligtede til at arbejde med udviklingen af kursisternes skriftlige kompetencer. Her på skolen har vi på forskellige måder arbejdet på implementeringen af skriftlighed. Herunder har vi afsøgt muligheder for, hvordan træningen af de skriftlige kompetencer kunne udvikles ved at arbejde hen imod en større grad af processkrivning, hvor lærer og kursist samarbejder omkring udviklingen af delelementer af skriftlighed. En måde at støtte dette arbejde på er at skabe muligheder for, at lærer og kursist fysisk kan være sammen i dele af den tid hvor kursisterne arbejder med skriftlighed. Dette betyder, at vi flytter dele af kursisttiden og rettereduktionen til skriftligheds. Efter flere drøftelser i løbet af foråret 2013 i gruppen vedrørende omlægning af skriftlighed er ledelsen nået frem til følgende modeller. Omlægning for HFE. På fagpakkerne med 1-årigt dansk og engelsk omlægges 1 lektion pr. uge, hvilket er skemalagt. På 1. år for HF3år omlægges 1 time hver anden uge for dansk og engelsk pr skift. Det betyder: kursisttid omlægning af kursisttid før om efter lægning kursisttid omlægning sparet rette- reduktion ved 26 kursister Bemærkninger da 1 år lektion pr. uge fx 1 lærer i 10 og i 30 uger 2 lærere i 20, i alt 50 en 1 år 70 1 lektion pr. uge fx 1 lærer i 10 og i 30 uger 2 lærere i 20, i alt 50 da 1. år, HFE 55 1 lektion hver fx 1 lærer i 5 og 2 lærere 2. uge, dvs 15 uger i 10, i alt 25 eng B, 1. år 35 1 lektion hver fx 1 lærer i 5 og 2 lærere 2. uge, dvs 15 uger i 10, i alt 25 Forklaring til engelsk 1- årigt som eksempel: 11

12 Kursisttiden er 70. Hvis vi indlægger 1 lektion pr uge i 30 uger á 50 min. til skriftligheds, har vi brugt 25 af kursistne der. Noget andet er så betragtningen om lærerressourcer. Hvis vi tager udgangspunkt i vores nuværende regel for beregning af rettereduktion minus de 5%, vi skal effektivisere, vil en besparelse på 25 kursist udgøre ca. 26 kursister x 95% af 2,5 time lig med 62. Det betyder, at der er 62 til rådighed, hvis vi tænker "før ok13" til for eksempel at sætte to lærere på hele tiden (60 ). Det kunne også være to lærere i 20, 1 lærer i 10 og 12 til forberedelse af disse skriftligheds. Eller vi kunne undlade helt at bruge den samme lærerressource som før omlægningen på de 70 kursist, d.v.s. at læreren måske vælger at bruge mindre tid end tidligere på denne opgave. Skemamæssigt bliver der gjort plads til denne skriftlighedstime på HFE. Derimod er det vigtigt at få med i Opgavefordelingen, hvordan læreren tænker sig at udnytte de frigivne rettereduktions. Altså igen med eksemplet med engelsk: hvordan forventer engelsklæreren at udnytte de ca. 62, der frigøres. Denne konvertering skal EJ og FS have besked om senest 15. august. Hvis læreren har ønsker om dobbeltlærer i nogle af ne, skal det indgives senest den 15. august og gerne med angivelse af ønsker til lærer nr. 2, så vil skemalæggeren vurdere, om det kan lade sig gøre. Der kan dog ikke på forhånd loves, hvem lærer nr. to bliver, da det stiller store skemamæssige krav. Omlægning i 1. HF I gruppen er flere modeller blevet drøftet, og beslutningen er blevet dette første år at afprøve omlægning af 8 lektioner, hvor det er muligt og ønskeligt i fagene dansk, engelsk, matematik og naturfag. Da der desværre ikke bliver plads til flexdage i skoleåret, vil omlægningen kun kunne ske med en ugentligt lektion i løbet af hele året, altså der reserveres en ugentlig lektion i skemaet i løbet af hele året til en skriftlighedstime. Hvis de fire lærere for en 1. HF eller nogle af disse fire lærere ønsker omlægning af 8, skal EJ og FS have besked senest den 15. august med angivelse af ønsker om, det skal foregå på skift i de fire fag eller samlet for et fag ad gangen. Det kan ikke loves på forhånd, hvordan det kan gå op - det afhænger af skemalægningen. Med hensyn til udnyttelse af de frigivne 17 pr fag (se skema nedenfor), vil ledelsen ikke blande sig eller registrere flytning af. Hvis der ønskes dobbeltlærer ordning, må læreren forsøg at bytte med en anden lærer, således at det samlet ikke giver nogen væsentlig ændring i belastning for nogen. Konsekvenser for omlægning i de fire fag bliver som følger: Kursisttid omlægning af kursisttid sparet rettefør efter omlæg- kursisttid omlægning reduktion ved 26 ning kursister, ca. Bemærkninge r 12

13 en B, 1. år HF lektion i 8 uger fx 2 lærere i alle 8 mat C 60 1 lektion i 8 uger fx 2 lærere i alle 8 da 1.år, HF lektion i 8 uger fx 2 lærere i alle 8 naturfag 75 1 lektion i 8 uger fx 2 lærere i alle 8 Forklaring til fx matematik: ved at lave en skriftlighedstime á 50 min. i 8 uger, bruges 7 kursist, hvorfor der er 53 tilbage. Derved spares i rettereduktion ca. 0,7 x 26 kursister x 95% lig med 17, d.v.s der kan være to lærere tilstede i de 8 lektioner uden forberedelsestid. Adm: når FS er færdig med skemaer, meldes tilbage, hvad der kunne lade sig gøre, og adm. lægger skriftlighedsne ind i Ludus Web, så de ikke tæller som undervisning. Læreren medtæller skriftlighedstimen som skriftlig opgave, hvorfor denne også kan indgå i opgørelse af aktivitet. Der er dog ingen muligheder for at indhente forsømt tilstedeværelse ved skriftligheds. BV/EJ, den 17. juni 2013 Bilag 2 Skema over de skriftlige opgaver og fagenes fokuspunkter ift skriftligt arbejde Fag Dansk Engelsk B (70 ) Engelsk A (120 ) Matematik Naturfag Historie/ks 13

14 1.sem ester Grammatik Sproglig præcision Disponering, fokus, opstramning, udbygning, sætningslæng de, Opgaveskrivni ng Noter og litteraturliste taksonomi Hurtigskrivnin g Mindmap Kursisttid:25 Heraf:Dansko pgave 10 En række mindre opgaver Grundlæggende sproglige færdigheder Sproglig korrekthed Disposition Opgavetyper Oversættelse Resume Læserbrev Argumentation Blogskrivning Kursisttid: 14 Grundlæggende sproglige færdigheder Sproglig korrekthed Disposition Genrebevidsthe d Taksonomi Opgavetyper Oversættels e Resume Argumentat ion Karakteristi k Analyse + fortolkning Non-fiction projekt (noter og literaturliste ) Kursisttid: 22 Opstilling af opgaver Rapports krivning, formel opbygnin g Oversætt e mellem matemati k og hverdags sprog Forbinde nde tekst Argumen tation Kursisttid: 5 Opgavesæt a 3 3 Projekter a 4 I alt 27 Rapports krivning, formel opbygnin g og journalsk rivning Oversætt else fra naturfag til normalsp rog Faglig præcisio n Argumen tation Kursistid: Særfaglige rapporter 4kemi a 3 4biologi a 3 3 geografi a 3 2. seme ster Skrivning som læringsmidd el Argumentati on Genrer kommunikat ion Kursisttid:25 Sproglig korrekthed Genrebevidsthed Taksonomi Opgavetyper Kommentar Karakteristik Diskussion Oversættelse Delprøve 1 Engelsk summary historieopgave Kursisttid: 14 Sproglig korrekthed Genrebevidsthe d Opgavetyper Kommentar Diskussion Outline non-fiction Artikel Tale Blogskrivnin g Skrivemåde Engelsk summary historieopg ave Kursisttid: 24 Argume ntation Oversæ ttelse mellem fagspro g, hverda gssprog og comput ersprog Kursisttid: 7 opgavesæt a 3 2 projekter a 4 Terminsprø I alt 34 Tværfagli g skrivning Skrive ud fra given problemf ormuleri ng Præsenta tion Kursisttid: Særfaglige rapporter 2 kemi a 3 2 biologi a 3 3 Geografi a 3 Opgavetype: - Historieopgave: Generelle formalia i en større skriftlig opgave:indhold sfortegnelse, problemformul ering, litteraturliste, bilag og dokumentation : henvisninger og noter. Konklusion. Disponering. Taksonomi. Argumentation. Præsentation. 14

15 3. seme ster Eksamensstil e Genrebevids thed Anvendelses orientering Kommunikat ionssituation Sprogrigtigh ed Sammenhæ ng Indledning og slutning Kursisttid:25 Sproglig korrekthed Genrebevisthed ifht. Skriftlig eksamen Opgavetyper Engelsk abstract Delprøve 1 Delprøve 2 (B) Delprøve 2 (A) Kursisttid: 20 Sproglig korrekthed Genrebevisthed ifht. Skriftlig eksamen Kommunikation ssituation og sprogrigtighed Opgavetyper Engelsk abstract Skrivemåde Argumentere nde argumentatio n Analyse + fortolkning (Delprøve 2, fiction ) Analyse + fortolkning (Delprøve 2, non-fiction) Delprøve 1 Kursisttid: 35 ve I alt 29 (+3) Tværfaglig e projekter Vand 8 Fødevare r 8 Evaluerin gsopgave 5 I alt 41 Genrebevidsthe d. Sproglig korrekthed. -1 Synopsis i KS: Resume af tekster. Fællesfaglig problemformul ering,. Underspørgsmå l. Konklusion. Taksonomi. Disposition. Sammenhæng mellem fagene. Kursisttid: Historieopg. 10 Synopsis: 15 Opgavetype -1 synopsis i KS: Resume af tekster. Opgavetype -2 synopser i KS Resume af tekster. Fællesfaglig problemformul ering. Underspørgsmå l. Konklusion. Taksonomi. Disposition. Sammenhæng mellem fagene. Kursisttid: 20 Fællesfaglig problemformul ering. Underspørgsmå l. Konklusion. Taksonomi. 15

16 Disposition. Sammenhæng mellem fagene Kursisttid: seme ster Eksamensstil e Genrebevids thed Anvendelses orientering Kommunikat ionssituation Sprogrigtigh ed Sammenhæ ng Indledning og slutning Disponering, fokus, opstramning, udbygning, sætningslæn gde Kursisttid:25 Sproglig korrekthed Genrebevisthed ifht. Skriftlig eksamen Opgavetyper Skriftlig eksamen Delprøve 1 Delprøve 2 A+B Evt. outline/komme ntar/karakterist ik Kursisttid: 22 Sproglig korrekthed Genrebevisthed ifht. Skriftlig eksamen Kommunikation ssituation og sprogrigtighed Opgavetyper Skriftlig eksamen Kommunikati onsstrategier Disponering af essay Analyse + fortolkning (Delprøve 2) Delprøve 1 Kursistid:39 16

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kursisttilfredshedsundersøgelse

Kursisttilfredshedsundersøgelse Kursisttilfredshedsundersøgelse Th. Langs HF & VUC efteråret 2008 Indhold Resultat af kursisttilfredshedsundersøgelsen... 2 Tolkning af kursistilfredshedsundersøgelsen... 6 Strategiudvalgets konklusion

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret Rektor Tønder den 11. august 2016 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2016 2017 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2016/2017 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal

Læs mere

HF2-1. år 15-16 Studieplan

HF2-1. år 15-16 Studieplan HF2-1. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder MP Klasse: 1.0 1o 2015 uge fælles Værkstedstimer dansk engelsk naturfag matematik ks 34 Klasseleder: Klasserumskultur: konfliktløsning, ensomme unge Klassens

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Evaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)

Evaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum) Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene og valgfagsholdene, herunder fagpakker Studieplanens

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2015-2016, fælles version pr. 29.07.15 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team. Team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team. Team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrig team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 3 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

En struktureret asperger -pædagogik

En struktureret asperger -pædagogik En struktureret asperger -pædagogik Lidt historik I 2008 startede Herning hf og vuc en 3-årig hf for unge med ASF. Uddannelsen skulle betales af kommunerne. Fra 2011 blev uddannelsen statsfinansieret,

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Projektnummer 127766 Næstved Gymnasium og HF Kontaktperson: Henrik Nevers Næstved dec. 2012 Projektets formål At eleverne/kursisterne opnår højere karakterer

Læs mere

Eksempler på delmål til resultatlønskontrakter

Eksempler på delmål til resultatlønskontrakter Eksempler på delmål til resultatlønskontrakter Implementering af byggeri og lokaleindretninger. At sikre at institutionen fortsat kan leve op til de fastsatte strategiske kvantitative og kvalitative vækstmål,

Læs mere

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen Studiebog Hf Navn Navnesen Kursistnummer: 99999 Om studiebogen jf. Hf-bekendtgørelsen d. 26/6-2013 Studiebogen er et arbejdsredskab i uddannelsesforløb. Den skal bidrage til, at du kan vurdere udviklingen

Læs mere

Aflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012

Aflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012 Aflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012 Nedenstående er en oversigt over aflønning af forskellige aktiviteter på skolen. Oversigten bygger på OK 2011 og indgåede aftaler på skolen. I tilfælde af modstrid

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4.

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4. Projektrapport. Fagligt samarbejde om progression i det skriftlige arbejde. Projektnummer 127760 Periode: 1. januar 2011 1. december 2012. Indhold. 1. Resume side 2 2. Projektets formål side 3 3. Praktisk

Læs mere

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause Program 10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause 11.30: Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde 12.30:

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Denne kvalitetsplan er udarbejdet i foråret 2010 og træder i kraft pr. 1. august 2010. Indsatsområder: At udvikle kvaliteten af skolens arbejde er selvfølgelig vigtigt

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1.

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. år 1.HF August Mandag den 10.august kl. 9.00: Velkommen til alle

Læs mere

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst Information om hf Indhold 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF 2. Introduktionskurset 3. Værkstedsundervisning 4. NF og KS 5. Musik og billedkunst 6. Niveaudeling i matematik og engelsk 7. Idræt

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

HF2 vinter og forår for 2 år. år 15-16 Studieplan

HF2 vinter og forår for 2 år. år 15-16 Studieplan HF2 vinter og forår for 2 år. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder Klasse: 1.0 Opdatering 2p Viggo Hansen 2P Ved starten af uge 37 udleveres en opdateret studieplan til klassen. Filen sendes til nærmeste

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Studieplan. HF2 2015-16.

Studieplan. HF2 2015-16. Studieplan. HF2 2015-16. Studieplanen på HF2 udgør en fælles ramme for undervisningen på skolens 2-årige HF forløb Studieplanens indhold Værksted HF-vejledning/Studievalg Tutor August Velkomstdag mandag

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014 SSO 2013/2014 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf Tidsplan for SSO 2013-2014 Uge 46-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge 48

Læs mere

Eksamensprojektet på HF

Eksamensprojektet på HF Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 4. april 2008 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115 lærere

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2016-17, fælles version pr. 20.06.16 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2011 Erhvervsuddannelserne Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2010... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2014 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2013... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Fastholdelsesstrategi

Fastholdelsesstrategi Fastholdelsesstrategi HF-afdelingen 2015-2016 Indholdsfortegnelse Indhold Støtte og fastholdelse... 3 Studiecentret... 3 Støtteforanstaltninger... 3 Læreren... 3 Studieaktivitet et element i fastholdelsesarbejdet...

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

SSO. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf. Information om 2014/2015

SSO. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf. Information om 2014/2015 SSO 2014/2015 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 1 Tidsplan for SSO 2014-2015 Uge 45-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2013 Erhvervsuddannelserne Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2012... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

PIXI-BOG 1AX 2015-2016

PIXI-BOG 1AX 2015-2016 PIXI-BOG 1AX 2015-2016 INDHOLD: SIDE: ÅRSPLAN I STIKORD 2 AP 3 AT 1 og 2 3-4 LECTIO 5 SRO 6 STUDIETURE 6 TERMINSPRØVER 6 ÅRSPRØVER 6 ÅRSPLAN I STIKORD: Uge 35 Uge 37 Uge 43 Uge 50/51 Uge 4/5 Uge 9/10 Uge

Læs mere

Rektors Resultatlønskontrakt 2015

Rektors Resultatlønskontrakt 2015 Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Strategiprojekter. Oversigt over strategiprojekter Foråret 2015

Strategiprojekter. Oversigt over strategiprojekter Foråret 2015 Strategiprojekter Oversigt over strategiprojekter Foråret 2015 Faglighed Udvikling Samarbejde Flex E-Didaktisk og pædagogiskudvikling Kompetenceudvikling af undervisere i e-læringspædagogik Tilrettelæggelseaf

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Basisrammen: kr. = 56,25 % af kontraktsummen

Basisrammen: kr. = 56,25 % af kontraktsummen Resultatlønskontrakt 2016 2017 for rektor Erik Ernø-Kjølhede Kontrakten dækker perioden 1/8 2016 31/7 2017. Udmålingen af kontraktsummen skal senest være indberettet til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Resultatmål 2011-12Tårnby Gymnasium & HF. I. Gennemgående obligatoriske indsatsområder:

Resultatmål 2011-12Tårnby Gymnasium & HF. I. Gennemgående obligatoriske indsatsområder: Resultatmål 2011-12Tårnby Gymnasium & HF I. Gennemgående obligatoriske indsatsområder: Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling

Læs mere