Backcasting af tilskudsordninger til privat skov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Backcasting af tilskudsordninger til privat skov"

Transkript

1 Backcasting af tilskudsordninger til privat skov Ida Weber Jørgensen Studienummer Vejleder: Ole Erik Hansen Gruppenummer 979

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål... 6 Research Strategi Projektdesign Afgrænsning Målgruppe Empiri Interviews: Dokumenter...10 Teori Valg af teori Backcasting som metode Opskrift Skridt 1: Fastslå mål Skridt 2: Specificer målsætninger og forhindringer Skridt 3: Beskriv det nuværende system Skridt 4: specificer exogene variabler Skridt 5: Lav scenarie analyse Skridt 6: Lav påvirkningsanalyse Brug af teori...20 Analyse Skridt 1: Fastslå mål Beskriv formålet med analysen Fastslå analysens tidsmæssige, rumlige og emnemæssige spændvidde Bestem antal og type scenarier Skridt 2: Specificer målsætninger og forhindringer Fastslå målsætninger og forhindringer for scenarie analysen Fastslå målsætninger og forhindringer for de exogene variabler Skridt 3: Beskriv det nuværende system

3 Skitser det fysiske forbrug og produktionsprocessen Skridt 4: specificer exogene variabler Udvikl beskrivelse af exogene variabler Specificer eksterne inputs til scenarie analysen Skridt 5: Lav scenarie analyse Vælg tilgang til scenarier Analyser det fremtidige forbrug og produktionsprocesser ved midtvejsårene og endepunktsårene Udvikl scenarier Gentag om nødvendigt for at opnå intern sammenhæng Skridt 6: Lav påvirkningsanalyse Konsolider scenarie resultater Analyser sociale, økonomiske og miljømæssige påvirkninger Sammenlign resultater af skridt og med Skridt Gentag skridt 2,4 og 5 efter behov for at sikre sammenhæng mellem mål og resultater Konklusion...40 Kildeliste

4 Introduktion 1.1 Indledning Biodiversiteten i Danmark har det dårligt. En rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser viste i 2010 at mangfoldigheden går tilbage i samtlige økosystemer. Billedet gælder også for de danske skove, hvortil halvdelen af de truede arter på Rødlisten er knyttet, (Sand-Jensen et. al:2010:476). Denne udvikling har Danmark forpligtet sig til at vende inden 2020 via de såkaldte Aichi mål. Der findes 20 delmål som Danmark skal opfylde, og heraf lyder delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering, og fragmentering er betydeligt reduceret, (Miljøministeriet:2011:64). I international sammenhæng er Danmark fattig på skov, idet skovene kun udgør kun 14.1% af Danmarks areal, (KU:2013:12). Heraf er 40% nåleplantager som ikke indeholder megen biodiversitet, da de fleste nålearter i modsætning til løvskov er indførte og der således ikke er ret mange hjemmehørende arter der kan bruge dem som levested. Der findes dog et nationalt mål om at det samlede skovareal skal op på 20-25% i løbet af en trægeneration, og samtidigt går det godt med at forøge den samlede andel af løvskov, idet løvskov prioriteres når der plantes ny skov. Fra blev andelen af løvskov alene forøget med 28%, (DMU:2010:31). Men mere løvskov er ikke nødvendigvis alene lig med mere biodiversitet, da den intensive måde skovene bliver drevet på grundlæggende giver meget dårlige vilkår for dyre og plantearter. Det intensive skovbrug betyder blandt andet, at der ligger utroligt lidt dødt ved i skovbunden. DMU vurderede i 2010 at der bør ligge 20 til 30 gange mere dødt ved i skovbunden end der gør, (DMU:2010: 25). Udover fraværet af dødt ved påvirkes skovene også på den måde at skovbundene tit afvandes, lysninger tilplantes og træer fældes fra de er år, hvilket er i deres ungdom. Fraværet af gamle og hule træer er et stort problem; f.eks. kan et gammelt egetræ være levested for over 1000 forskellige arter af svampe, mosser, insekter, larver, fugle og pattedyr. Målene om at stoppe nedgangen i biodiversitet inden 2020 skal ses på baggrund af, at det samme mål eksisterede for 2010, men at man mislykkedes med opfylde det. Det vil således være meget bekymrende hvis det heller ikke til 2020 lykkes for Danmark at stoppe tilbagegangen i levesteder. 4

5 Noget tyder dog på, at dette meget vel kan blive en realitet, idet biodiversitetseksperter fra DN, WWF og Verdens Skove efter to år har vurderet at Danmark kun er godt på vej/i mål med 1 ud af 20 delmål, (benævnt Aichi-målene). For langt størstedelen er der gjort ingen eller kun en ringe indsats, (Danmarks Naturfredningsforening:2013). For delmål 5 der omhandler levesteder, herunder skove, er der ikke gjort nogen indsats endnu. 1.2 Problemfelt Den forsat dårlige tilstand for biodiversiteten knyttet til de danske skove skal ses på baggrund af at der helt siden 1992 har været fokus på området via FN s Konvention om biologisk mangfoldighed. I 2002 kom Danmarks Nationale Skovprogram, der er en samlet plan for driften af skovene. Skovprogrammet har seks hovedformål, hvoraf det ene er Natur og Miljø. Dette mål inkluderer omlægning til en driftsform i statsskovene der kaldes Naturnær Skovdrift. Naturnær Skovdrift har til formål at sikre større naturværdier ved at udnytte naturlige økologiske processer og hjemmehørende træarter. Denne produktionsform har dog begrænset gavnlig betydning for vilkårene for biodiversiteten i skovene som helhed, idet kun en fjerdedel af Danmarks skove er ejet af staten. For de resterende ca. tre/fjerdedele som er i privat eje findes der tilskudsordninger der indeholder nogle af elementerne fra Naturnær Skovdrift men disse fungerer på frivillig basis, og der er således ikke nogen samlet praksis for driften af private skove der sikrer bæredygtighed ligesom der er med de statsejede. Tilskudsordningerne til bæredygtig privat skovdrift blev fjernet i 2009, men de er nu blevet genindført i form af Grøn Driftsplan, Særlig Drift, og Foryngelse - samlet set benævnt Bæredygtig Skovdrift - og der er samtidigt også kommet en ny tilskudsordning kaldet Natura Skovnatur. Desuden findes der en tilskudsordning kaldet Privat Skovrejsning. Det er desværre kun en lille andel af det private skovareal som er dækket af en tilskudsordning, og der er ikke nogen garant for at dette areal også er det areal hvor der findes de største naturværdier. Af Danmark Naturfredningsforening kaldes tilskudsordningerne punktindsatser som ikke udgør noget samlet greb. Den tilfældige og begrænsede indsats er et stort problem da den største biodiversitet netop vurderes at befinde sig i de private skove, (Dansk Skovforening: 5

6 2008:4). Skovpolitisk Udvalg efterlyste i 2011 en prioritering og målretning af indsatser, (Skovpolitisk Udvalg:2011:42). Hvis ikke man laver en målrettet indsats i de private skove virker det usandsynligt at man kan vende den overordnede udvikling med nedgang i biodiversiteten tilknyttet skovene, da de udgør så stor en andel af det samlede skovareal. Spørgsmålet er så om det er bedst at fortsætte med den nuværende tilgang med tilskudsordninger eller om man skal tage andre midler i brug. Der findes allerede generelle lovkrav til skovdrift såsom til omdriftsalderen, og det er ikke umuligt at der kan komme flere. Opkøb af skove er også en mulighed men meget dyrt for staten. Endelig er der certificering der dog ikke tillader nogen særlig målretning af indsatsen. Tilskudsordningerne er nogenlunde billige og kan målrettes, og ligger desuden op til frivillighed, hvilket vægtes højt i Danmark. Derfor vælger jeg i denne projektrapport at fokusere på hvordan man kan gøre dem mere udbredte, målrettede og bruge dem til en helhedsorienteret indsats. Jeg vælger at bruge 2020 som det årstal man skal arbejde frem imod da skovene indgår som indsatsområde for Aichi målene. Samtidig vælger jeg at udforske backcasting som en metode, der muligvis kan systematisere og målrette indsatsen, og som derfor kan medvirke til at målsætningen om at vende nedgangen i biodiversitet bliver mere realistisk, end den hidtil har været. Dette leder mig frem til følgende: 1.3. Problemformulering Hvordan kan man målrette og udbrede eksisterende tilskudsordninger der støtter bæredygtigt skovbrug ved hjælp af backcasting, sådan at alle private skove af høj naturværdi er dækket af en relevant tilskudsordning i 2020? 1.4 Arbejdsspørgsmål 1. Hvor er de private skove med høj naturværdi? 2. Hvor ligger problemerne med de nuværende tilskudsordninger? 3. Hvordan kan man planlægge årene frem til 2020? 6

7 Research Strategi 2.1 Projektdesign Dette projekt præsenteres med indledning, problemfelt, arbejdsspørgsmål i afsnittet Introduktion. I afsnittet Research Strategi præsenteres dette projektdesign, afgrænsning, målgruppe, og empirisk materiale. Afgræsningen er kun delvis fordi man også foretager en afgræsning som en del af en backcastinganalyse. I næste afsnit Teori gennemgås teorivalget rimeligt grundigt, og indeholder også Robinsons opskrift på en backcasting analyse. Endelig indeholder afsnittet et bud på hvordan jeg konkret vil bruge denne opskrift, da der fra Robinsons side gives flere valgmuligheder. Udgangspunktet er dog at den bliver fulgt så vidt mulig. Projektets opbygning tager udgangspunkt i backcasting analysen. Således kommer analysen til at indeholde seks hovedafsnit ligesom Robinsons backcasting analyse, og vil indeholde afsnit som man måske normalt ikke ville finde i analysedelen, såsom baggrund, (kaldet det nuværende system ), og også en afgrænsning, (kaldet projektets spændvidde ). Dette kan måske virke forvirrende idet analysen næsten kommer til at fremstå som et projekt i projektet, men det er den jo i og for sig også. Analysen vil indeholde selve backcasting analysen med de seks hovedskridt. De seks skridt hedder Fastslå mål, Specificer målsætninger og forhindringer, Beskriv det nuværende system, Specificer exogene variabler, Lav scenarie analyse og Lav påvirkningsanalyse. Analysen vil ikke være brugbar på en realpolitisk måde, men er en udforskning af, hvordan man eventuelt kan bruge backcasting i arbejdet med biodiversitet og tilskudsordninger specifikt. Arbejdsspørgsmål 1 omkring skov med høj naturværdi vil rimeligt hurtigt blive besvaret i det afsnit der hedder Specificer målsætninger. Arbejdsspørgsmål 2 besvares i Beskriv det nuværende system. Arbejdsspørgsmål 3 besvares i hovedafsnittet, Lav scenarie analyse. Afsnittet Afslutning vil indeholde konklusionen, som er en vurdering af hvorvidt det giver mening at bruge backcasting i forhold til tilskudsordninger og biodiversitet generelt. 7

8 2.2 Afgrænsning I indledningen og problemfeltet opridses præmisserne for den valgte problemformulering således: Danmark skal stoppe nedgangen i biodiversitet inden 2020 ifølge Aichi målene. Et af delmålene er at stoppe tilbagegangen af levesteder, herunder levestederne i de danske skove. Det går dårligt med at opfylde dette delmål. De danske skove er både i offentligt og i privat eje. De offentlige forvaltes på en måde, der sandsynligvis tager hensyn til biodiversitet, men der findes ingen overordnet plan for de private skove. Der findes derimod tilskudsordninger. Brugen af tilskudsordningerne er ikke stor nok og indsatsen er derfor diffus og tilfældig. Hvordan gør man en indsats for at øge brugen af tilskudsordningerne og gøre dem til et mere målrettet instrument? Den første afgrænsning der foretages er, at der fokuseres på de private skove frem for både privat og offentlig skov. Dette gøres fordi der er langt mere privat skov end der er offentlig skov i Danmark, og en forbedring af biodiversitetens vilkår i de private skove vil derfor have større betydning i forhold til at opfylde Aichi målene. Den anden vigtige afgrænsning der foretages er at der kigges på tilskudsordningerne frem for en bredspektret tilgang til, hvordan man kan vende nedgangen i biodiversiteten forbundet med de private skove. Afgrænsningen foretages primært fordi det er for svært at kigge på alle de virkemidler som man eventuelt kunne anvende for at forbedre biodiversiteten i de danske skove, såsom egentlig lovgivning, omdannelse af privat skov til offentlig skov via opkøb, certificering etc. Disse afgrænsninger har dog også fundet deres begrundelse i interviews med interessenter. F.eks. påpeger Nora. S. Sørensen fra Danmarks Naturfredningsforening at man godt kan indføre generelle krav gennem lovgivning og dermed hæve bundniveauet over hele linjen, men at man, hvis man vil redde sårbare arter, er nødt til at sætte ind præcis der hvor de er, (Nora Sørensen: 8

9 56:15). Ydermere mener Hans Hedegaard fra Dansk Skovforening at frivillige tilskudsordninger er den eneste måde man kan få en positiv skovejer til at spille med på naturpleje i hans skov, (Hans Hedegaard: 8:52). Der vil optræde flere afgrænsninger/begrænsninger i forhold til backcasting analysen, men disse vil blive forklaret som en del af denne. 2.3 Målgruppe Formålet med en backcasting analyse er til dels at vurdere hvilke politiske tiltag der skal til for at nå en bestemt normativ fremtid, (Robinson: 1990:839). Meningen med en backcasting analyse er også at den skal have reel, politisk gennemslagskraft. Hvis denne projektrapport var en reelt bestilt undersøgelse, kunne den tænkes at skulle anvendes ved revisionen af Skovprogrammet i Fordi en backcasting analyse har politikere som målgruppe giver det også mening at denne projektrapport skal have det. Derudover er det meningen at den skal læses af fagfolk, og dette ses i at der ikke er brugt megen tid på at forklare begreber og fagtermer Empiri Interviews: Det første interview foretog jeg med Nora Skjernaa Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening. Nora er naturpolitisk medarbejder og har som medlem af Skovpolitisk udvalg været med til at skrive publikationen Fremtidens Skov, som jeg også benytter i denne projektrapport. Interviewet blev foretaget i Danmarks Naturfredningsforenings hovedkvarter i København. Nora repræsenterer en organisation med medlemmer og aktive. Danmarks Naturfredningsforening spiller en markant rolle i den danske miljødebat og har som den eneste miljøorganisation ret til at rejse fredningssager herhjemme. Interviewet blev primært brugt til at give mig et indtryk af hvad der ses som de bedste politiske valg og handlinger for de private skove fremover. Det næste interview foretog jeg med Hans Hedegaard, som er specialkonsulent i Dansk Skovforening. Hans Hedegaard sad ligeledes med i Skovpolitisk Udvalg der skrev Fremtidens Skov. Interviewet blev foretaget I Dansk Skovforenings sekretariat i København. De fleste 9

10 medlemmer er skovejere, fx personer, selskaber, fonde og kommuner, og Dansk Skoveforening arbejder for at fremme deres interesser. Dansk Skovforening er ligesom Dansk Naturfredningsforening en del af politiske drøftelser, og deres rolle som rådgivere i Natura 2000 processen er fastsat i Skovloven. Interviewet blev primært brugt til at give mig et indtryk af hvorfor en skovejer vælger eller fravælger en tilskudsordning. Det sidste interview jeg foretog, var med Trine Dippel som er fuldmægtig ved Naturstyrelsen, og som sidder med det overordnede ansvar for at tilskudsordningerne under Bæredygtig Skovdrift kører som de skal. Trine Dippel har været med til at skrive Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove som jeg bruger meget i denne projektrapport. Interviewet blev foretaget hos Naturstyrelsen i København. Interviewet blev primært brugt til at give mig et indtryk af den politiske realitet omkring tilskudsordningerne. De tre interviews er blevet gennemført som kvalitative interviews med spørgeguide. De forløb alle nogenlunde godt, men fælles for dem alle var at jeg muligvis manglede lidt baggrundsviden da jeg foretog dem. Selvom alle tre parter, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen hele tiden arbejder sammen, var det alligevel som om Trine Dippel fra Naturstyrelsen var lidt mere afvisende overfor ideen om at ændre på tilskudsordningerne end de to andre parter. Lidt overraskende virker det som om Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Skovforening kører et tæt parløb på nogle punkter. Udover de tre foretagne interviews kunne jeg muligvis også have draget nytte af at lave et interview med en private skovejer for at få en mere personlig vinkel på, hvad der afgør om en skovejer vælger en tilskudsordning til eller fra. Desuden kunne jeg måske have udbygget EU vinklen i denne projektrapport med et interview med en EU ekspert Dokumenter Af rent empirisk materiale benytter denne projektrapport sig først og fremmest af tre dokumenter, og det er de tre vejledninger til tilskudsordningerne Bæredygtig Skovdrift, Natura Skovnatur og Grøn Driftsplan. De hedder Vejledning om tilskud til grøn driftsplan, 10

11 Vejledning om tilskud til særlig drift og Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og- arter i Natura 2000 områder. Derudover anvendes også Skovloven fra

12 Teori 3.1 Valg af teori Backcasting anvendes almindeligvis som planlægningsmetode når der er tale om langtidsvarende, komplekse problemer som involverer mange aspekter af samfundet, såvel som teknologiske innovationer og ændringer, (Dreborg; 1996:814). Når jeg vælger backcasting som metode, er det ud fra betragtningen om at det langtidssvarende, komplekse problem som jeg vil beskæftige mig med er den nationale nedgang i biodiversiteten. Det er dog i realiteten kun en del af dette overordnede problem som jeg vil forsøge at løse, idet kun halvdelen af de rødlistede arter i Danmark er tilknyttet skovene, og af hele skovarealet udgør de private skove kun 75%. Backcasting anvendes typisk indenfor energisektoren, og derfor vil jeg bruge en god del plads på at forklare hvorfor jeg vælger at bruge denne metode på et område hvor det måske ikke virker oplagt. Der findes en række karakteristika der afgør om backcasting egner sig til at anvendes ved behandlingen af et specifikt problem, (Dreborg: 1996:186). Jeg vil nedenfor gennemgå dem og diskutere hvordan de opfyldes både af det overordnede problem, den nationale nedgang i biodiversiteten, og det forhåndenværende problem som jeg definerede i problemformuleringen, brugen af tilskudsordninger. 1. når problemet er komplekst og påvirker mange sektorer og niveauer af samfundet Overordnet problem: Problemet med hvordan vi bevarer vores biodiversitet er utroligt komplekst da det ikke umiddelbart passer ind i den gældende verdensorden hvor alting skal kunne værdisættes i kr. og ører. Det er dog et af delmålene i Aichi aftalen at biodiversitet skal inkorporeres i de nationale regnskaber, så på den måde kan man sige at der sker forsøg på at gøre det mindre komplekst, (Miljøministeriet:2011:62). Bevarelse af biodiversitet er også utroligt komplekst fordi næsten alle facetter af menneskelig gøren og laden påvirker dens tilstand. Alt lige fra landbrug, til fiskeri, bebyggelse og klimaforandringer har historisk set indvirket på biodiversiteten og gør det stadig. Forhåndenværende problem: De private skove er i sig selv meget komplekse at regulere, fordi der - hvis man betragter dem som erhverv- ikke er nogen nævneværdige negative eksternaliteter forbundet med dem, såsom udledning af pesticider, kvælstof etc., og fordi der, hvis man 12

13 betragter dem som naturressource - ikke er noget fælles ejerskab. Kombinationen af fraværende negative eksternaliteter og lav mulighed for regulering pga. det private ejerskab gør at de private skove har lav samfundsmæssig prioritet. At øge brugen af tilskudsordningerne kan også vise sig at være komplekst fordi en række uforudsigelige faktorer såsom svingende priser på træ, menneskelig psykologi, politisk vilje etc. alle spiller ind. En privat skoveejer kan føle at kompensationen for ikke at udnytte skovens potentiale fuldt ud kan være for lille; han kan føle at ansøgningsprocessen og den efterfølgende kontrol er for besværlig; samtidig kan støtteordningerne forsvinde fra det ene år til det andet, sådan som det skete i 2009, og dette kan ødelægge tilliden og lysten til at anvende dem. 2. Når der er behov for en omvæltning, dvs. når marginale ændringer indenfor den dominerende virkelighed ikke er nok Overordnet problem: En af grundende til at jeg vælger at foretage det lidt radikale valg at anvende backcasting som metode på et område hvor den ikke normalt bruges er, at alle traditionelle tilgange til beskyttelse af biodiversitet syntes at have slået fejl. For samtlige lande mislykkedes det at leve op til hensigten om at vende nedgangen i biodiversitet fastlagt ved COP 6 (det sjette møde om FN s biodiversitetskonvention fra 1992), i Det samme mål har man nu igen sat sig for at opnå inden Dette skete ved COP 10 i Forhåndenværende problem: Man kan argumentere for at et forsøg på at øge tilslutningen til tilskudsordningerne ikke er særligt radikalt eller gennemgribende, men snarere spiller med på de dominerende strukturer om frivillighed og økonomiske hensyn. 3. Når den dominerende tendenser er en del af problemet disser tendenser er ofte hjørnestene i forecasting. Overordnet problem: Opfattelsen af markedet som den altoverskyggende ramme hvori alting skal kunne passe er i høj grad det dominerende mønster som har gjort at man ikke har prioriteret biodiversiteten højere. Biodiversitet har ikke haft en økonomisk værdi, og derfor er den ikke blevet beskyttet. 13

14 I og med at man i 2002 lagde sig fast på en tidsfrist der hed 2010, kan man sige at man med tankegangen allerede dengang gik i retning af backcasting, idet en af de centrale ideer ved backcasting er at have et endepunktsår at arbejde ud fra. Det nye med målene for 2020 er at man har lavet nogle delmål kaldet Aichi målene som hvert land skal opfylde for at nå det endelige mål, og dette harmonerer også med backcasting tilgangen. Alt dette blot for at sige, at man måske er ved at gå væk fra forecasting tilgangen. Det interessante er dog, at man i henhold til delmålene delvist prøver at imødekomme de dominerende mønstre via delmål 2, som siger at senest i 2020 er værdien af biologiskmangfoldighed integreret i nationale og lokale udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og planlægningsprocesser og er på passende vis under indarbejdelse i de nationale regnskaber og rapporteringssystemer., (Miljøministeriet:2011:62). Man prøver altså at på få at de dominerende mønstre til at arbejde for biodiversiteten snarere end imod. Forhåndenværende problem: Hvis man forbedrer tilskudsordningerne gør man ikke op med de dominerende mønstre, men indgår et kompromis, hvor både biodiversitet og økonomisk produktion af træ forhåbentlig kan eksistere side om side. 4. Når problemet for en stor del handler om eksternaliteter, som markedet ikke kan kaperer tilfredsstillende Overordnet problem: Biodiversitet påvirkes i høj grad af eksternaliteter. Eksternaliteter definerer velfærdsøkonomen Pigou groft sagt som to parter der foretager en økonomisk transaktion og en tredje part der som følge af denne transaktion udsættes for en ikke prisfastsat negativ eller positiv påvirkning, (Andersen:2006:256). Man kan diskutere hvorvidt ikke-menneskelige væsener kan betegnes som tredje-part eller hvorvidt vi skal betegne andre mennesker som frarøves en hypotetisk mulighed for at få glæde af biodiversitet som den tredje part. Uanset påvirkes biodiversiteten af alle de negative eksternaliteter der opstår, hver gang en landmand skal producere et kilo kartofler til salg ved hjælp af sprøjtemidler, eller en fisker fanger et net fisk for derefter at smide størstedelen ud igen. 14

15 Forhåndenværende problem: Tilskudsordninger er et markedsorienteret redskab, men er ikke udtryk for markedskræfterne. Det er snarere en manipulation af markedet. 5. Når tidshorisonten er lang nok til at tillade bevidste valg. Overordnet problem: Det er selvfølgelig subjektivt hvor lang tid man mener at der kan gå endnu før skaden mod klodens biodiversitet er uoprettelig, men biodiversiteten forsvinder hurtigere end nogensinde før. På global skala udryddes arter mellem 100 og 1000 gange hurtigere end naturligt, og 36% af de arter, som er undersøgt, er truede, (Miljøministeriet:2011:9). Dette understreger, at man ikke har oceaner af tid til at vende udviklingen. Forhåndenværende problem: Tidsfristen der opereres med i dette projekt er 2020, dvs. cirka seks år. Dette er ikke særligt langt tid, men omvendt bør man relativt hurtigt kunne opnå resultater, idet der kun er tale om at forbedre nogle allerede eksisterende ordninger som er nogenlunde kendte. Opsummering: Det er let at se, at den overordnede kamp for biodiversitet passer bedre på kriterierne som er sat op end den forhåndenværende problem gør, men sådan tror jeg at det vil være for de fleste spørgsmål om bæredygtighed. Kriterierne peger mere i retning af generelle målsætninger så som Hvordan får vi en CO2 neutral transportsektor? eller Hvordan kan vi genanvende mere af vores affald? end de peger i retning af specifikke tiltag der skal igangsættes for at nå sådanne målsætninger. 15

16 3.2 Backcasting som metode Essensen af backcasting er at man ikke koncentrerer sig om sandsynlige fremtidsscenarier, men snarere hvordan ønskværdige scenarier kan opnås. Backcasting er dermed det modsatte er forecasting, hvor man arbejder med eksisterende og kendte muligheder og prøver at forudsige hvordan fremtiden kommer til at se ud. Forecasting metoden åbner ikke op for kreativitet fordi den fokuserer på den nuværende tilstand og de nuværende tendenser, (Dreborg:1996:815). Med forecasting vil man ofte fejle i at opnå bæredygtighed fordi de accepterede præmisser man arbejder ud fra er så restriktive. I det tilfælde at den mest sandsynlige fremtid baseret på kendte præmisser ikke er det man ønsker og dette er jo ofte tilfældet hvis man ønsker bæredygtighed - er man nødt til at identificere nogle andre fremtidsscenarier og arbejde sig bagud mod nogle nye præmisser, og dette gør backcasting. Backcasting kan siges at være god til at opnå reelle løsninger, fordi metoden kan hjælpe aktører til at folde deres perspektiv ud og give dem en bedre forståelse af bæredygtighed, (Dreborg:1996:816). Dreborg sætter spørgsmålstegn ved, om backcasting kan betegnes som en egentlig metode, idet han foretrækker at kalde det for en tilgang og afviser at der findes en universel opskrift. Dette står i kontrast til manden der navngav backcasting, den Canadiske professor John Robinson. Robinson formaliserede metoder som andre havde brugt før ham i teksten Future under Glass: A Recipe For People Who Hate to Predict. I henhold til Robinson skal fremtidsmål defineres, og derefter bruges de til at udvikle et fremtidsscenarie. Dette scenarie skal så evalueres i forhold til de fysiske, teknologiske og socioøkonomiske implikationer for lovgivningen. Man skal normalt gentage evalueringen for at løse fysiske ting der ikke hænger sammen og imødekomme uhensigtsmæssige økonomiske, sociale og miljømæssige påvirkninger der åbenbares i løbet af analysen, (Robinson:1990: 823). Robinson anvender en række på hinanden følgende skridt som hver især er delt ind i underniveauer. Jeg prøver nedenunder kort at beskrive dem. 16

17 3.3. Opskrift Skridt 1: Fastslå mål Beskriv formålet med analysen Her beskrives formålet med analysen, dvs. den normativt valgte fremtid som man ønsker at nå hen til. Fordi denne normativt valgte fremtid tit vil afvige fra den mere sandsynlige fremtid, vil det være nødvendigt med en beskrivelse af problemer som skal retfærdiggøre backcastingen. Fastslå analysens tidsmæssige, rumlige og emnemæssige spændvidde Tidsmæssig hentyder til tidshorisont. Robinson forklarer at backcasting er mere anvendeligt hvis der er tale om en forholdsvis lang tidshorisont, fordi de processer og effekter man arbejder med også er så langtidsvarende. Han opererer med en periode på år. Rumlig hentyder til geografiske grænser for analysen. Da formålet med en backcasting analyse er at skabe grundlag for lovgivning, er det mest naturlige derfor at lade analysen følge politiske grænser med dertil hørende geografiske grænser. Emnemæssig hentyder til de emner der skal analyseres. For eksempel kan man vælge at koncentrere de analytiske kræfter omkring miljøpåvirkninger, medens man laver visse antagelser om baggrundsvariabler såsom væksten i et marked eller en befolkning. Man laver antagelserne fordi variablerne ikke går på kernen af det der skal analyseres, men har mere indirekte betydning. Bestem antal og type af scenarier Her tages der stilling til hvor mange scenarier man vil lave. Eventuelt kan man lave et baseline scenarie for at kunne sammenligne det med det normative scenarie Skridt 2: Specificer målsætninger og forhindringer Fastslå målsætninger og forhindringer for scenarie analysen Her prøver man at omsætte formålet med backcasting analysen til specifikke, kvantitative målsætninger, f.eks. en hvis procentsats af dette eller en hvis andel af hint. Dette kan dog i visse tilfælde være umuligt hvis dataene ikke er til stede. Det er dog stadig ideen at den målsætning som bliver valgt skal være målbar på en praktisk måde. 17

18 Fastslå målsætninger og forhindringer for de exogene variabler Her laves de antagelser om baggrundsvariablerne som blev beskrevet tidligere, og som udgør baggrunden for analysen, f.eks. om der forventes at være vækst i et marked eller en befolkning eller ej Skridt 3: Beskriv det nuværende system Skitser det fysiske forbrug og produktionsprocessen. Her beskrives det nuværende system som er udgangspunktet. Denne bør indeholde de fysiske processer og aktiviteter som ligger til grund for processen og bør også inkludere strømmene til og fra det naturlige miljø. Der et to typer processer og aktiviteter som man normalt beskriver. Dem som har at gøre med hvordan et produkt bliver produceret og dem som har at gøre med hvordan et produkt bliver konsumeret Skridt 4: specificer exogene variabler Udvikl beskrivelse af exogene variabler Her udtrykkes baggrundsvariablerne på en kvantitativ måde. Normalt hentes tallene fra kendte publikationer og ekstrapoleres på en eller anden måde så det passer med tidsperioden, men dette kan måske blive lige så usikkert som med forecasting. Specificer eksterne inputs til scenarie analysen Her tages der hensyn til udefrakommende ting som ikke er deciderede variabler, men som stadig kan vise sig at få en betydning for resultaterne, såsom klimaforandringer Skridt 5: Lav scenarie analyse Vælg tilgang til scenarier Der skal skabes sammenhæng mellem den nuværende tilstand og målsætninger og forhindringer. Spørgsmålet er, om man skal bruge en formel model eller ej, dvs. om analysen skal være kvalitativ eller kvantitativ. Hvis den er kvalitativ vil man typisk fokusere primært på midtvejsår og endepunktsåret. Et forsøg på at indarbejde miljøomkostninger i analysen på en eksplicit måde kan dog pege i retning af an kvantitativ model. 18

19 Analyser det fremtidige forbrug og produktionsprocesser ved midtpunktsårene og endepunktsårene. Analyser fremtidig Analysen af de fysiske processer der følger af forbrug og produktion i endepunktsåret vil afhænge af det der tidligere blev konkluderet om den nuværende situation og de eksterne variabler. De fysiske processer er bestemmende for den måde miljøet påvirkes på. Hvis en formel model ikke bruges, fokuserer man på endepunktsåret og måske en eller flere midtvejsår. Hvis en mere formel model bruges genereres en serie forudsigelser for alle variablerne i modellen. Udvikl scenarier Her drages de endelige slutninger af den foregående analyse, og en beskrivelse af systemet som det fungerer i endepunktsåret og midtvejsårene kan laves. Gentag om nødvendigt for at opnå intern sammenhæng Man gentager analysen sådan at der ikke er fysiske uoverensstemmelser Skridt 6: Lav påvirkningsanalyse Konsolider scenarie resultater Det overvejes hvilken information der er essentiel og hvilken information der ikke er, sådan at kun det vigtigste præsenteres. Analyser sociale, økonomiske og miljæmæssige påvirkninger En af de vigtigste dimensioner af backcasting analysen er at kigge på de sociale, økonomiske og miljømæssige påvirkninger. Nogle kan fremgå af scenarierne mens andre ligger udenfor. Hvis der er uhensigtsmæssige påvirkninger kan det betyde et den politiske velvilje overfor at udleve det ønskede scenarie kan blive mindre. Sammenlign resultater af skridt og med Skridt 2. Det udviklede scenarie og analysen af dets påvirkninger sammenlignes med de specifikke mål og forhindringer. 19

20 Gentag analyse, (skridt 2,4 og 5) efter behov for at sikre sammenhæng mellem mål og resultater. Man gennemgår analysen for at sikre sig at der er overensstemmelse mellem mål og resultater. Hvis der ikke er det kan man ændre på parametrene. 3.4 Brug af teori Min tilgang til backcasting bliver mere ad-hoc end Robinson ligger op til, men her kan jeg støtte mig til Dreborg som ikke mener at der findes nogen universel opskrift, (Dreborg:1996:818). Da Robinsons opskrift er møntet på energiplanlægning vil jeg skulle oversætte mange af termerne til noget der giver mening i min analyse. Feks. tales der om fysiske processer,(forbrug og produktion), og det bliver i min analyse til tilskudsordninger og brugen af dem. Den konkrete brug af teorien vil udfolde sig via tilvalg og fravalg i selve analysen samt oplevede begrænsninger pga. manglende data og viden, og er en af de ting jeg vil samle op på i konklusionen da det relaterer sig direkte til min problemformulering. Et af de vigtigste valg jeg skal tage i forhold til opskriften der er præsenteret ovenfor er, om jeg skal lave en formel model eller ej. Uden at foregribe begivenhedernes gang kan jeg sige, at jeg ikke vil være i stand til at lave en formel model da der mangler for meget data, og da det desuden vil være meget svært at kvantificere psykologiske ting såsom en skovejers lyst til at benytte sig af en tilskudsordning. Analysen bliver derfor mere en udforskning af backcasting i forhold til den valgte problematik, tilskudsordninger, end den bliver en færdig køreplan frem mod Dette afspejles også i min problemformulering. I udgangspunktet vil jeg gennemgå alle punkterne i Robinsons opskrift, men hvis jeg finder at der er noget der ikke giver mening for min analyse eller er overflødigt vil jeg markere punktet som udgået. 20

21 Analyse 4.1. Skridt 1: Fastslå mål Beskriv formålet med analysen Det overordnede formål med analysen er som beskrevet at udforske backcasting som en måde hvorpå man kan udvikle tilskudsordninger til et målrettet instrument der kan forbedre vilkårene for biodiversitet i de danske private skove. Når jeg siger udforske, er det fordi jeg ikke forventer at kunne lave en fuldstændig, brugbar analyse. Til det mangler der for meget data. Men jeg vil kunne udforske de grundlæggende mekanismer i backcasting og se, om de er brugbare i forhold til at planlægge biodiversitet og natur fremadrettet. Den normative fremtid som jeg vil nå hen til er en fremtid hvor alle privat dansk skov af høj naturværdi er dækket af en eller anden form for tilskudsordning som sikrer hensyntagen til biodiversiteten. En grundigere forklaring af dette er allerede foretaget i indledning og problemfelt Fastslå analysens tidsmæssige, rumlige og emnemæssige spændvidde Tidsmæssig afgræsning: Umiddelbart virker det oplagt at arbejde med 2020 som endepunktsåret, da dette er det år der arbejdes efter i biodiversitetskonventionens Aichi mål. Derfor vælger jeg 2020 som endepunktsår i første omgang, men jeg tager det forbehold at analysen kan afsløre, at 7 år er for kort en tidsperiode til at nå målet. Robinson angiver år som ideelt til backcasting. Hvis 2020 viser sig at være for kort en tidshorisont, kan jeg alternativt overveje at bruge året 2040 i stedet, da 2040 er året hvor der ifølge skovloven gerne skal være afsat i alt 10% af det samlede skovareal til biologisk mangfoldighed og natur som det primære driftsformål, (KU:2011:7). Rumlig afgrænsning: Den geografiske afgrænsning er naturligt nok Danmark. Der hentydes også til den politiske afgrænsning, og derfor også til den politiske ramme indenfor hvilken analysen skal ske. Den overordnede ramme for skovdrift I Danmark er Skovloven fra Regler og tilskud findes under kapitel 5 tilskuds og produktionsafgifter, (Retsinformation:200). Skovloven inkorporer også international lovgivning som Danmark har tilsluttet sig såsom Natura 21

22 2000, (selvom Natura 2000 ikke er en egentlig lov), og således er der en dimension som rækker ud over Danmarks grænser. Implementeringen af Natura 2000 er beskrevet i Skovlovens paragraf Desuden er der sat en overordnet international politisk ramme for analysen i form af Aichi målene. Substantiv afgrænsning: Jeg vil her afgrænse yderligere i forhold til hvilke tilskudsordninger jeg kigger på. Jeg vælger at sige, at de tilskudsordninger som jeg mener skov med høj naturværdi bør være dækket af skal være enten Særlig Drift eller Natura 2000 som led i en målretning af midler og anstrengelser. Særlig Drift er den tilskudsordning som har den største gavnlige effekt for biodiversiteten. I rapporten Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove rangordnes virkemidler, og her fremgår det at Urørt Skov med højt naturligt græsningstryk, Urørt skov med lavt naturligt græsningstryk, Græsning på permanente skovenge, Sløjfning af dræn, og Bevarelse af evighedstræer med veterankvaliteter i den dyrkede skov er de fem mest virksomme virkemidler, (KU:2011:31). Disse virkemidler indeholdes alle sammen i den nuværende Særlig Drift tilskudsordning, sammen med Stævning der dog ikke rangerer så højt. Urørt Skov er et af de mest omkostningsmæssigt effektive virkemidler, da det gennemsnitlige tilskud er lavere end til f.eks. skovrejsning, (KU:2011:61). Ud fra en betragtning om at man gerne vil have så meget biodiversitet for pengene som muligt giver det derfor mening at fravælge ordningerne Skovrejsning og Foryngelse, da de hverken er omkostningseffektive eller bidrager særligt meget til biodiversiteten ifølge rangordningen. Dermed ikke sagt, at de ikke skal eksistere i fremtiden, men de ikke relevante for denne analyse. Af de tre ordninger der samlet set benævnes Bæredygtig Skovdrift er Grøn Driftsplan den eneste som ikke er nævnt i rangordningen, men dette er sandsynligvis fordi der ikke er reele tiltag forbundet med denne tilskudsordning udover kortlægning af naturværdier, (KU:2011:2009). For at kunne målrette en af de prioriterede tilskudsordninger, Særlig Drift, er en kortlægning af naturindholdet dog nødvendig, så derfor afviser jeg ikke brugen af Grøn Driftsplan som en forudsætning for at en skovejer får tildelt midler til Særlig Drift i fremtiden. Men en brug af Grøn Driftsplan uden efterfølgende forpligtende tiltag, som det er muligt i dag, vil ikke ske i 2020 scenariet. 22

23 Natura 2000 ordningen nævnes heller ikke i rangordningen, men dette er fordi det er en helt ny ordning som først er indført fra i år. Natura 2000 områderne er allerede målrettet biodiversitet idet deres udpegningsgrundlag er en naturtype eller art som er omfattet af Habitatdirektivet. Der findes 10 typer skov som benævnes Skovnaturtype og som er udpegningsgrundlag i skovene, (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Dansk Skovforening, KL:?:4). Idet Natura 2000 områderne allerede er udpegede på baggrund af biodiversitetsværdier bortfalder en del af det arbejde der skal gøres i forhold til Særlig Drift, men der vil stadig foreligge et stykke arbejde med at lave frivillige aftaler med alle de berørte skovejere om eventuelt at benytte sig af tilskudsordningen Bestem antal og type scenarier Jeg vil vælge at holde mig til et enkelt scenarie. Et baselinescenarie dvs. et scenarie hvor man forudsiger udviklingen hvis intet ændrer sig - kunne måske være relevant, men jeg har ikke de data om udviklingen i ansøgere der skal til for at kunne lave et sådant scenarie. Det eneste jeg ved om udviklingen er at støtten per. hektar har ligget rimeligt konstant på 190 kr. pr hektar de seneste ti år, (Skovpolitisk Udvalg:2011:5), og at der før 2009 blev søgt for op imod 65 millioner, (Trine Dippel:39:30). Den skiftende politiske virkelighed gør, at ordningerne hurtigt kan forsvinde igen ligesom de gjorde det i Derfor giver det ikke mening at spå om udviklingen af brugere af tilskudsordningerne senere end Det scenarie jeg vil arbejde med, skal som sagt vise en fremtid hvor alle skov af høj naturværdi i de private skove er dækket af en relevant tilskudsordning Skridt 2: Specificer målsætninger og forhindringer Fastslå målsætninger og forhindringer for scenarie analysen Jeg vil her prøve at kvantificere den overordnede målsætning om at al skov af høj naturværdi skal dækkes af en tilskudsordning inden For at opsætte egentlige procentsatser som mål, såsom at f.eks. 30% af de private danske skove skal være dækket af en tilskudsordning fordi dette svarer til andelen af privat skov med høj naturværdi, kræves det at disse områder allerede er identificeret. Denne kortlægning findes ikke, og det er derfor heller ikke til at vide i hvilken grad disse områder allerede er dækket af tilskudsordninger. Man kunne eventuelt tage udgangspunkt i de Grønne Driftsplaner der allerede 23

24 er lavet, men der er hverken lavet en opgørelse over hvor store områder der er kortlagt ved hjælp af disse, eller hvad de indeholder, (KU:2011:60). Trine Dippel fra Naturstyrelsen forklarer, at det er fordi de betragtes som en slags forretningshemmeligheder. Den manglende kortlægning af arealer der er omfattet af nuværende tilskudsordninger er et generelt problem, men via KU s Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove kan man stykke et billede sammen. Dette billede opridser jeg i afsnit 3. Først vil jeg dog samlet set konkludere, at der pga. manglende data om både omfanget og lokaliteterne for privat skov med høj naturværdi samt i hvilket omfang disse skove på nuværende tidspunkt stemmer overens med skove dækket af tilskudsordninger ikke kan fastsættes en specifik procentsats som der ønskes opnået i Vigtigheden af en kortlægning af naturværdierne kommer jeg ind på i afsnit Fastslå målsætninger og forhindringer for de exogene variabler Den variabel som kan tænkes at have størst indflydelse på brugen af tilskudsordninger er markedsprisen for træ. I tider hvor markedsprisen for træ er lav vil det give mening for skovejerne at lade træerne stå og vente på bedre priser. Hvis markedsprisen lige pludselig skyder i vejret, kan det da medføre større lyst hos skovejerne til at profitmaksimere, og derfor mindre lyst til at benytte sig af en tilskudsordning som vil stå i vejen for en sådan profitmaksimering. Hugsten i de danske skove har i de senere år været stigende, og stigningen har næsten udelukkende bestået af træ til brændsel og energi, (Danmarks Statistik: 2013). Hugsten af energitræ blev næsten firedoblet fra , (Skovpolitisk Udvalg:2011:10). Træpriserne er samlet set faldet meget de seneste 30 år, men stabiliseret de sidste 10 år. Det er skovbrugerhvervets forventning at træpriserne vil stige de næste år, bl.a. pga. dets status som fornybar og klimavenlig ressource, (Skovpolitisk Udvalg:2011:10). Set i dette lys børn man tage højde for den stigende markedspris i backcasting analysen. Hvordan vil jeg udforske i et senere afsnit. 24

25 4.3. Skridt 3: Beskriv det nuværende system Skitser det fysiske forbrug og produktionsprocessen. Jeg vil her opridse den nuværende situation som analysen ligger op til at samfundet kan bevæge sig væk fra. Skovdriften uden tilskudsordninger Levestederne i skovene trues i dag bl.a. af afvanding, tilplantning, hugst og opdyrkning. Især hugsten af gamle og døende løvtræer spiller en rolle fordi der er så mange arter tilknyttet dem, og fordi disse arter ikke har mulighed for at sprede sig til nye egnede værtstræer i nærheden. Hugsten af gamle træer gør også at der mangler dødt ved i skovbunden, og det vurderes at der burde ligge 20 til 30 gange mere end der gør, (DMU:2010:25). I en del skove sættes de naturlige processer, som kunne være med til at skabe variation og mangfoldighed i skovene, ud af spillet for at fremelske bevoksninger der er optimale til skovbrug. Plantningen af træer illustrerer optimeringen meget godt. Udover at plantingen kan foregå i skovlysninger som dermed forsvinder, truer plantingen også den genetiske diversitet og fjerner den naturlige udvikling af plantesamfundene. Dette ses blandt andet med de søjlehaller af høje, lige træer som præger mange løvskove i dag. Derudover planter man stadig træer og buske som ikke er hjemmehørende i den danske natur, (DMU:2010:28). Der findes forskellige meninger om hvorvidt nedgangen i levesteder i skove er stoppet eller ej, men uanset er de på et så lavt niveau og så fragmenterede, at biodiversiteten kan blive ved med at falde i fremtiden pga. af det der hedder forsinket uddøen, (KU:2011:11). Derfor er det ikke nok at forholde sig passivt, mener Nora Skjernaa Hansen. Det er ikke nok kun at lade være med at fælde gamle træer, man er også nødt til at gøre noget aktivt for at genskabe levesteder, (Nora s. Hansen: 36:00). 25

26 Skovdriften med tilskudsordninger Natura 2000 Skovnatur: Der er udarbejdet Skovplaner for alle områder hvor der er Skovnaturtyper, (Skovplanerne gælder dog kun for Fredsskov). Skovnaturtyper er ti typer natur, som vurderes at ville beskytte næsten alle de 26 skovarter der er beskyttelseskrævende ifølge fulge- og habitadirektiverne, (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Danmarks Skovforening, KL:?: 12). Dog må det noteres, at der er over arter på Rødlisten som er knyttet til skov, (Sand-Jensen et. al:2010:476). Dog er nogle af disse allerede forsvundet. Skovplanernes planperiode er Disse svarer til de Natura 2000 planer der er udarbejdet for alle øvrige udpegede områder men hvis planperiode er For de enkelte arealer har kommunerne så haft ansvaret for at udarbejde Skovhandleplaner som beskriver de tiltag der skal laves på arealerne for at de kan bevare eller opnå gunstig bevaringsstatus. Tilskudsordningen er først begyndt i år. Der indgås først og fremmest frivillige aftaler med de private skovejere, og tilskudsordningen er så skovejerne kan opnå kompensation for de aftaler der indgås. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale med skovejerne kan Naturstyrelsen efter Skovlovens paragraf 19 pålægge den nødvendige drift. Selve tilskudsordningen er 20-årig og består af en grundsikring som mere eller mindre opretholder tilstanden, men for nogle arealer kan det være nødvendigt at gøre en ekstra indsats. Denne indsats kan f.eks. være stævning eller skovgræsning, (Naturstyrelsen, Danmarks Skovforening, KL:? : 6). Hvis man gør en ekstra indsats får man et forhøjet tilskud. Særlig Drift: Særlig Drift indeholder adskillige forskellige tiltag; Urørt skov, Bevaring af op til 10 hjemmehørende træer pr. hektar til naturlig død og henfald, Stævningsskov, Skovgræsning, Rydning af uønsket opvækst, og Etablering af naturlige vandstandsforhold på skovarealer. Tilskud til urørt skov betales engang årligt i 20 år men forpligtelsen er evigtvarende. Det samme gælder for etablering af naturlig vandstand og bevaring af træer, (Miljøministeriet, 26

27 Naturstyrelsen:2013:6). Stævningsskov udbetales i 20 år og varer i 20 år. Rydning af uønsket opvækst og Skovgræsning udbetales i fem år og varer i fem år. Grøn Driftsplan: Grøn Driftplan startede som et rent driftsværkstøj, men har senere fået et grønt tilsnit, (Trine Dippel: 52:30). Der gives tilskud til Målsætning, status og kort (modul I obligatorisk del), Plan for beskyttelse af naturværdier (modul II - obligatorisk del), og Plan for omstilling til naturnær skovdrift (modul III - valgfri del). En del af kortlægningen er af nøglebiotoper og træarter. Selvom der udarbejdes en plan for beskyttelse af naturværdierne på ejendommen er der ingen krav om at følge på denne plan. Grøn Driftsplan kan både bruges som et skridt på vejen til certificering og i forbindelse med Natura 2000 aftaler. Der kan gives forhøjet tilskud til Særlig Drift hvis der forinden er lavet en Grøn Driftsplan, (Naturstyrelsen:2013:6). Planerne er ikke offentlige. Nuværende niveau for brugen af tilskudsordninger Som sagt findes der ikke umiddelbart en opgørelse over hvor stort en andel af de danske skove der allerede er dækket af en tilskudsordning der sigter på bedre forhold for biodiversiteten, men det er alligevel muligt at komme med nogle grove gæt. Af Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove rapporten fremgår det, at der findes 1,925 hektar privat, urørt skov, at der findes hektar beskyttet egekrat, og at der findes hektar under Gamle Driftsformer og Særlig Drift, (hvad der i dag bare kendes som Særlig Drift), (KU:2011:42). Desuden er der blevet udpeget 9,000 hektar skovnaturtyper i de private skove, (Miljøministeriet:2005:11). Dette er altså hektar skovareal med naturhensyn som det primære eller et af de primære formål. Hertil kommer en række enkelttræer som der på nuværende tidspunkt gives tilskud til under Grønne Driftsplaner, men de Grønne Driftsplaner er som tidligere forklaret ikke offentlige, så dette er et mørketal. Desuden er cirka. 8% af det samlede skovareal omfattet af en form for 27

28 fredning, men dette er tit blot en landskabsfredning som ikke har den store betydning for kårene for biodiversitet, (KU:2011:14). Der findes hektar skov I Danmark, heraf hektar privat skov, (KU:2013:43). Arealerne hvor der tages naturhensyn eller hvor man vil gøre det i fremtiden udgør altså kun cirka 3.54% af det samlede private skovareal, ( / ). Dette skal selvfølgelig ses i sammenhæng med at hele det offentlige areal er under Naturnær Skovdrift, men i og med at det private skovareal er så stort og at de største naturværdier findes her, lyder 3.72% ikke umiddelbart af meget, og faktisk kan det reelle tal være endnu mindre da 25 procent af de arealer der er udlagt til Urørt Skov eller Gamle Driftsformer samtidigt også er kortlagt som Skovnaturtype; (KU:2011:7). Jeg skal selvfølgelig understrege at 3.54% ikke er et nøjagtigt tal, men blot et skøn som skal give et overordnet fingerpeg der illustrerer nødvendigheden af at der kommer bedre vilkår for biodiversiteten i en større andel af privat skov. Problemer ved tilskudsordninger Jeg vil her prøve at inddele de udfordringer og problematikker som tilskudsordningerne står over for i tre grupperinger: Manglende Økonomi, Manglende Tilslutning og Manglende Målretning. Manglende økonomi Natura 2000: Der afsat 42 millioner om året til Natura 2000-Skovnatur tilskudsordningen, (Dansk Skovforening: 2012). Da der endnu ikke er indgået nogen aftaler er det for tidligt at sige om midlerne rækker eller ej. Særlig Drift: Forudsætningen for at få flere til at søge tilskudsordningerne er selvfølgelig, at der er penge at søge. Fra 2013 til 2015 er der afsat 10 millioner per år til Bæredygtigt Skovdrift. I år er der søgt om 13,5 millioner, og den eneste grund til at alle kan få deres ansøgninger imødekommet er, at der var nogle penge til overs på finansloven som kunne føres ned i puljen. Næste år forventer Trine Dippel at søgningen er større, da skovejerne så ved at ordningerne er kommet tilbage igen, (Trine Dippel:25:00). 28

29 I år havde man også signaleret at man gerne ville have ansøgninger for fire millioner til Særlig Drift, sammen med fire millioner til Grøn Driftsplan og 2 millioner til Foryngelse. Man fik dog kun ansøgninger for 3.5 millioner, (Trine Dippel:42:00). Rent administrativt er 10 millioner et håbløst lille beløb, da der er brugt næsten lige så mange penge på at køre ordningen i gang, og der er endda ikke nogen garanti for at der er finansiering efter Trine Dippel betragter næsten beløbet som mere symbolsk end som havende nogen egentlig betydning, (Trine Dippel: 33:00). Før ordningerne blev skåret væk i 2009 var der langt flere penge til dem. Trine Dippel vurderer at der blev uddelt cirka. 60 millioner dengang, (dette tal kan dog indeholde penge til skovrejsning), (Trine Dippel: 39:30). EU finansierer 55% af midlerne til tilskudsordningerne, (Trine Dippel: 32:00). Det, at en del af pengene nu kommer fra EU i forhold til førhen hvor de alle sammen var Danmarks egne, har medført nogle ændringer. Generelt er der nu langt højere krav til dokumentation og kontrol. De beløb der bliver tildelt er også blevet mindre; man kan ikke længere få erstatning for tabt produktion. Manglende tilslutning Natura 2000: For Natura 2000 skovarealerne ligger der allerede en plan om at indgå en frivillig aftale med samtlige private ejere. Udfordringen ligger derfor ikke så meget at øge tilslutningen, men at sikre den krævede tilslutning. Her ligger en del af udfordringen i at det er en helt ny ordning, hvis indførelse har taget utroligt lang tid og hvis vilkår har ændret sig meget undervejs. Flere gange har man troet at ordningen var så tæt på at komme i gang, at man afsatte penge på finansloven, hvorefter det gik i stå igen, (Trine Dippel: 1:02:00). Det er gået fra at være evig fredning med engangsudbetaling til at være 20-årige aftaler med udbetaling en gang om året. Uvisheden om vilkårene og tidsplanen kan måske have bidraget til at skabe usikkerhed om projektet. Der er også tvivl om den såkaldte kaldet krydsoverensstemmelse, hvilket betyder, at hvis en skovejer ikke lever op til kravene om beskyttelse af et Natura 2000 areal, kan han blive trukket i den direkte landbrugsstøtte som han modtager hvis han også er landmand. Dette beløb kan dreje sig om hundredetusindvis af kroner, og således kan risikoen ved at indgå aftaler om Natura

30 pleje måske syntes meget store. Reglerne for hvorvidt krydsoverensstemmelse gør sig gældende og hvordan, er Dansk Skovforening ved at få afklaret, (Hans Hedegaard:3:00). Særlig Drift: Der kan være en mængde udfordringer i forhold til at få flere til at bruge Særlig Drift. For det første er det som tidligere nævnt givet at der skal være midler at søge for at folk også søger. En stor problematik i forhold til at få folk til at søge er, at der nogle gange kun gives støtte til direkte omkostninger, såsom opsætning af hegn før græsning. Det siger sig selv at mennesker der er afhængige af skoven som indtægtskilde ikke vil gå ind i noget som de taber svært økonomisk på, (Hans Hedegaard:8:45). Ifølge Trine Dippel har det tidligere været muligt at give ejere erstatning for tabt produktion, men dette har EU regler sat en stopper for, fordi det ifølge EU er overkompensering, (Trine Dippel:54:20). At beløbene er så små betyder at det i høj grad kun er marginale arealer som alligevel var uegnede til forstlig drift bliver udlagt som urørt skov i dag, og den eneste ordning der kan være gode penge i er bevarelse af enkelttræer, hvis man vel at mærke har nok af dem, (Trine Dippel: 55:35). En anden faktor er selve psykologien bag det at gør brug af en tilskudsordning som Særlig Drift. For en skovejer kan det være svært at give afkald på sin handlefrihed, også selvom han allerede driver skoven i overensstemmelse med de krav der ville blive stillet, (Hans Hedegaard:20:00). Derudover kan han også frygte at det vil blive sværere at sælge hans skov hvis der ligger en evig forpligtelse på ejendommen. I den forbindelse kan man overveje hvorvidt der ligger de rigtige tidsrammer for nogle af tiltagene, f.eks. urørt skov som er evigtvarende. Dette er der dog delte meninger om. Nora Sørensen fra Danmarks Naturfredningsforening mener at man måske med fordel kan gøre Urørt Skov en korterevarende ordning før at gøre det mest muligt attraktivt for en ejer, (Nora Sørensen: 33:00). Omvendt kan der også være tilfælde hvor ejeren klart vil foretrække en evig forpligtelse fordi han måske har mistet sit produktionsapparat efter en tyveårig periode, hvilket er tidsrammen for f.eks. Stævning, og på det tidspunkt heller ikke har sikkerhed for at han kan fortsætte med en ny tilskudsordning. 30

31 Manglende Målretning Natura 2000: Natura 2000 er allerede målrettet i forhold til skove med høj naturværdi. Man har udpeget 10 skovnaturtyper som bør sikre de 26 beskyttelseskrævende skovarter, (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Dansk Skovforening, KL:?:12). Dog fremgår det af en publikation udgivet af Skov & Landskab fra 2013, at en meget stor andel af kortlagte skovnaturtyper befinder sig uden for de udpegede Natura 2000 områder, (Skov & Landskab:2013:104). Dette kan tyde på at målretningen af de udpegede områder ikke har været særligt god. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Skoveejerforening har i fællesskab foreslået miljøministeren at de udpegede områder bliver revurderet, (Dansk Skovforening & Danmarks Naturfredningsforening; 2013). Denne usikkerhed er dog for ny og for uklar til at der bliver mere fokus på den i denne projektrapport. Særlig Drift: Hans Hedegaard fra Dansk Skovforening påpeger, at det er langt det billigste og bedste at beskytte de arealer som allerede i dag er værdifulde,(hans Hedegaard, 59:30.) Men uden en kortlægning af naturværdierne i de danske skove er det umuligt at målrette Særlig Drift mod værdifulde arealer. En kortlægning vil også kunne afklare, hvilken af Særlig Drift tiltagene der passer bedst på det enkelte areal. F.eks. kan stævning være et relevant virkemiddel for karplanter og sommerfugle, selvom det ikke generelt figurerer højt på listen over de virkemidler der gavner biodiversiteten mest, (KU:2011:8). Generelt er der delvis overensstemmelse mellem arealer der er dækket af Gamle Driftsformer og antallet af rødlistede arter, idet KU har vurderet at 42% af arealet ligger i kvadrater med mindst 6 arter der har gavn af virkemidlet, (KU:2011:44). Gamle Driftsformer stemmer dog ikke helt overens med den nuværende Særlig Drift ordning. Ifølge Trine Dippel fra Naturstyrelsen finder der ikke nogen prioritering af Særlig Drift ansøgningerne sted i forhold til biodiversitetsværdier, (Trine Dippel:44:15). Dog kan man søge direkte til bilag 4 arterne hasselmus og flagermus under Særlig Drift, og disse ansøgninger er garanteret penge. Ifølge Trine Dippel skal der være et udtrykt politisk ønske før man målretter midlerne mod specifikke biodiversitetsværdier såsom rødlistede arter yderligere, fordi der ikke er nogen skov der er bedre end andet i Naturstyrelsens øjne, (Trine Dippel:47:50). 31

32 En mere målrettet tildeling af midler vil måske også kunne sikre, at det er de rigtige mennesker der får dem. I dag er det ifølge Trine Dippel mest folk der gør det for hyggens skyld som får tildelt midlerne, (Trine Dippel:55:35). Hvis støtten i fremtiden bliver forhøjet til også at dække produktionstab vil man måske kunne appellere til store skovejere, som driver deres skove efter hvad der giver størst profit, modsat hobbyejere for hvem tildeling af midler måske ikke betyder den store ændring af produktionsformen/skovens tilstand Skridt 4: specificer exogene variabler Udvikl beskrivelse af exogene variabler Det er meget svært at spå om hvordan fremtiden vil se ud for træpriser, men umiddelbart vil man skulle tage udgangspunkt i historiske op- og nedsving i træpriser og planlægge ud fra det. Kilde: Skovpolitisk Udvalg: Fremtidens Skove: 2011 Det er dog også muligt at historiske konjukturer er værdiløse i denne sammenhæng, da klimaforandringer forventes at påvirke priserne meget, og er et hidtil helt ukendt fænomen Specificer eksterne inputs til scenarie analysen Klimaforandringer må betragtes som noget der ikke er en direkte variabel, men som kan vise sig at få stor betydning for skovbruget i fremtiden. Som tidligere beskrevet kan det have betydning for hvordan priserne udvikler sig på træmarkedet, men det kan også have anden betydning i forhold 32

33 til udvalget af tilskudsordninger i fremtiden. Skovpolitisk Udvalg åbner i deres rapport fra 2011 for muligheden for, at staten laver JI-projekter med skovejerne så de kan få betaling for at lade deres skove indgå i de nationale C0 2 regnskaber, (Skovpolitisk Udvalg:2011:33). Der er forskellige modeller for hvordan sådanne projekter kunne gennemføres, men det vigtige i denne kontekst er selvfølgelig hvordan de ville påvirke tilslutningen til de to tilskudsordninger Særlig Drift og Natura Skovnatur. Umiddelbart er flere incitamenter til øget skovdække jo ikke i modstrid med biodiversitetsønsker, men man kan tænke sig at det vil drage fokus, (og midler), bort fra de to andre ordninger. En anden mulig måde sådanne projekter kunne have en betydning er hvis man i for høj grad prioriterer fældning af gamle træer for at erstatte dem med nye træer der har større kulstofoptag, og at denne ordning bliver mere lukrativ for skovejere end Særlig Drift. Danmarks træer er aldrende så det kan tænkes at et bliver en realitet, (Ingeniøren:2013). Udover klimaforandringer ligger der en anden ramme omkring mulige ændringer af tilskudsordningerne i fremtiden, og det er EU. EU medfinansierer 55% af midlerne til Bæredygtig Skovdrift. EU har ændret måden der gives tilskud på i Danmark, og der ligger nogle meget klare nedskrevne regler for hvad man må og ikke må give penge til. F.eks. må man ikke længere give kompensation for tabt produktion selvom man har kunnet det førhen,(trine Dippel: 54:20). Desuden er plukhugst faldet helt ud af Bæredygtig Skovdrift fordi det er umuligt at kontrollere. Trine Dippel fortæller at det er besværligt at få en god ide i forhold til tilskudsordninger fordi det skal igennem en frygtelig masse bureaukrati for at blive godkendt, og at dette kan føre til tilbageholdenhed hos dem der sidder med ansvaret, (Trine Dippel: 1:15:00). Dette kan betyde at der ligger en forhindring i forhold til ændringer af Særlig Drift som vil være svær at overkomme Skridt 5: Lav scenarie analyse Vælg tilgang til scenarier De foregående afsnit har afklaret at det ikke vil være muligt at anvende en formel model. Der mangler data om hvor de private skove med høj naturmæssig værdi er lokaliseret. Der mangler også data om de arealer der allerede er dækket af tilskudsordningen Særlig Drift. 33

34 Desuden mangler der også data om hvor høje tilskuddene skal være for at skovejere for alvor vil lade sig lokke til at søge om dem til andet end bare små arealer for hyggens skyld. Dette data kan måske indhentes via en spørgeskemaundersøgelse eller lignende. På baggrund af ovennævnte bliver den valgte model uformel/kvalitativ Analyser det fremtidige forbrug og produktionsprocesser ved midtvejsårene og endepunktsårene. Da jeg ikke laver en formel model bliver mit fokus her på midtvejsår og endepunktsåret. Første midtvejsår Det mest åbenlyse der skal gøres for at målsætningen kan opnås er at der gennemføres en eller anden form for kortlægning af de private danske skoves indhold af biodiversitet. Ønsket om en kortlægning er allerede blevet fremsat i Fremtidens Skove, skrevet af Skovpolitisk Udvalg, hvor både Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening sad med, (Skovpolitisk Udvalg:2011:35). Dernæst bør man sammenkøre oplysninger om alle de områder der enten er dækket af en tilskudsordning, fredede eller under Natura 2000, sådan at man får et samlet billede af hvilke naturområder og værdier der er beskyttede, hvilke der ikke er, og hvilke der skal beskyttes i fremtiden. Arbejdet med dette kan man afslutte i 2017, der således bliver det ene midtvejsår. Kortlægning: Naturstyrelsen har allerede indkredset skove med høj naturværdi og rangordnet dem, (KU:2011:26). Men dette er ikke nok. Der findes forskellige værktøjer man kan bruge til at gennemføre en landsdækkende naturundersøgelse. Noget der ligger lige for er at gøre brug af de Grøn Driftsplaner der allerede er gennemført, men som ikke er offentlige. Det eneste der vil være relevant at bruge er kortlægningen af biodiversiteten, og oplysninger om drift kan derfor forblive hemmelige. Foruden at bruge de Grønne Driftsplaner der allerede er lavet, kan man som tidligere nævnt gøre det til et krav at en sådan skal lægge til grund for en ansøgning om midler til Særlig Drift. 34

35 Noget andet som virker relevant at nævne i denne sammenhæng er Danmarks Naturfredningsforenings projekt Biodiversitet hvor du bor, som gennemføres fra 2015 til Ideen er at lokale frivillige skal ud i naturen og indsamle data i alle 98 kommuner. Danmarks Naturfredningsforening vil frem mod 2015 udarbejde indikatorer som kan sige noget om den generelle tilstand, (Danmarks Naturfredningsforening:2012). I Grøn Driftsplan arbejder man også med indikatorer, og de kaldes her nøglebiotoper. Nøglebiotoper er biotoper som indeholder eller forventes at indeholde rig biodiversitet eller sjældne naturtyper eller arter, (Sand-Jensen et. al:2010:477). Naturstyrelsen bruger også begrebet signalarter. Signalarter kan signalere specielle lys, vand og næringsforhold og også være en indikation af lang skovkontinuitet. Nøglebiotoper vil almindeligvis indeholde en større koncentration af signalarter end den omgivende skov, men der findes også nøglebiotoper der ikke indeholder signalarter, (Naturstyrelsen: 2001:6). Ved at koncentrere sig om sådanne indikatorer som nøglebiotoper og signalarter kan man slippe for at gennemsøge skovene for sjældne eller rødlistede arter. Afhængigt af hvor meget man ønsker/kan gå i dybden, kan man også bruge metoden Naturkvalitetsplanlægning som bruges til at besigtige 3 områder, men den er umiddelbart ikke særligt let tilgængelig, så kan måske ikke anvendes af frivillige. Uanset hvordan man ender med at gøre det, skal det munde ud i nogle ret firkantede og ikke mindst operationelle parametre hvis skal der skal søges penge hos Naturstyrelsen på baggrund af dem. Ellers vil sagsbehandlingen efterfølgende blive for dyr og svær, (Trine Dippel: 59:00). For at opnå disse parametre kan man måske stille krav om et hvis antal nøglebiotoper og signalarter pr. hektar og på denne måde definere præcis hvad skov med høj naturværdi egentlig er. Andet midtvejsår På baggrund af kortlægningen må man lave en bred aftale mellem de politiske partier der sikrer en langsigtet finansiering af Særlig Drift, (og Bæredygtig Skovdrift i det hele taget). Natura 2000 er allerede sikret finansiering. Dette kan gøres til 2018 og bliver således det andet midtvejsår. 35

36 Politisk aftale: Den politiske aftale vil skulle løbe over en årrække sådan at der skabes sikkerhed om projektet, og sådan at man ikke spilder penge på hele tiden at starte og genstarte Bæredygtigt Skovdrift hver gang det politiske flertal eller blot prioriteringer skifter. Aftalen vil skulle sikre en finansiering der er væsentlig højere end de nuværende 10 millioner pr. år, sådan at Særligt Drift bliver et realistisk alternativ til profitmaksimerende, forstlig drift. Den forhøjede finansiering vil være udtryk for at man fremover skal kunne få kompensation for tabt produktion. Det vil være fornuftigt hvis den kompensation for tabt produktion der aftales er dynamisk og følger træprisen, idet træprisen vil variere fra år til år og sandsynligvis have direkte betydning for hvor hvorvidt en skovejer vil tilmelde sig Særlig Drift. Således kommer man også ud over den uforudsigelighed som klimaforandringerne sandsynligvis vil medføre i forhold til træpriserne, og som blev omtalt under afsnit 4 i denne analyse. Endepunktsåret Efter 2018 vil man ifølge planen både have identificeret de mest værdifulde skove, vide hvilken af dem der allerede er under en ordning hvor der tages hensyn til biodiversitet og dermed også hvilke der er uden for ordningerne. Med finansieringen på plads vil man nu målrettet kunne gå efter at få dem ind under Særlig Drift. Ifølge Trine Dippel er Naturstyrelsen meget afhængig af at de konsulenter der hjælper skovejere med at søge tilskud markedsfører Særlig Drift over for skovejerne, (Trine Dippel: 34:15) For at være mindre afhængige så kunne Naturstyrelsen, når alle forudsætningerne er på plads, tage målrettet kontakt med skovejere der er identificerede som relevante og gøre dem opmærksom på mulighederne for at få tilskud under Særlig Drift. Ifølge Hans Hedegaard har Naturstyrelsen hidtil ikke været udfarende nok (Hans Hedegaard:23:00). Henvendelser til skovejere er også nødvendige og planlagte hvad angår Natura I 2014 vil Naturstyrelsen tage kontakt til cirka 200 større skovejere for at indgå frivillige aftaler med dem, (Hans Hedegaard: 29:30). Der skal udvises en hvis fleksibilitet i forhold til ejernes ønsker, og skoveejerne og Naturstyrelsen skal give hinanden plads til at øve sig, (Hans Hedegaard:16:45). De fleste private skove er fredsskove og falder derfor ind under Skovhandleplanerne hvis planperiode løber fra Naturstyrelsen har ansvaret for at gennemføre tiltagene i 36

37 Skovhandleplanerne inden 2021, så derfor vil processen, afhængigt af hvor lang tid det tager at opnå frivillige aftaler med alle lodsejere, komme til at løbe nogenlunde parallelt med det scenarie jeg stiller op for de skovejere der skal kontaktes i forbindelse med Særlig Drift. Arbejdet med at tage kontakt til skovejere og lave frivillige aftaler hvad angår både Særlig Drift og Natura 2000 vil kunne afsluttes i 2020, der således er endepunktsåret Udvikl scenarier Her følger en beskrivelse af det fysiske system som det ser ud i endepunktsåret. Jeg følger op på de problemer som blev præsenteret under præsentationen af systemet som det ser ud i dag. Natura I 2020 er der kommet en afklaring omkring krydsoverensstemmelse sådan at de skovejere der også er landmænd ved hvilke regler der gælder. Særlig Drift: Der er muligvis kommet en mere fleksibel tilgang til om urørt skov skal være evigtvarende eller om der kan aftales kortere bindinger. Det er muligvis blevet muligt for skovejere at give husdyr der græsser i skoven noget tilskudsfoder hvis ikke der er nævneværdige skadevirkninger. Disse to tiltag skal nærmere overvejes af Naturstyrelsen og andre interessenter før der besluttes noget. For Særlig Drift overordnet gælder det at det er muligt at få kompensation for tabt produktion, hvilket betyder at tilskudssatserne er blevet betydeligt sat op fra det nuværende niveau. Dette betyder at det nu er muligt at indgå aftaler med skovejere som er økonomisk afhængige af skovarealerne Gentag om nødvendigt for at opnå intern sammenhæng Dette skridt udgår Skridt 6: Lav påvirkningsanalyse Konsolider scenarie resultater Dette skridt udgår. 37

38 Analyser sociale, økonomiske og miljømæssige påvirkninger Sociale påvirkninger: Man skal ikke undervurdere den sociale effekt af at bruge af tilskudsordninger i stedet for lovkrav. Ved at bruge gå frivillighedens vej med tilskudsordninger får man skovejere til at spille med på en helt anden måde end de ellers ville gøre, (Hans Hedegaard: 8:52). Hvis man lægger for mange generelle lovkrav ned over området risikerer man måske at skovejerne helt siger fra. Afhængigt af om man vælger at bruge frivillige til en kortlægning af naturen i de private skove, kan det måske hjælpe til med at skabe større bevidsthed om vigtigheden af biodiversitet blandt almindelige mennesker. Økonomiske påvirkninger: Der må påtænkes en nedgang i indtjening i skovbruget hvis der kommer en markant øget brug af tilskudsordninger. Samtidig vil staten skulle kompensere for denne nedgang. Pga. den lavere indtjening i skovbruget vi der måske også være færre ansatte. Dette er en samfundsøkonomisk prioritering staten er nødt til at lave. Heldigvis betyder salget af træ ikke så meget for den samlede økonomi i de private skove: Kilde: Skovpolitisk Udvalg: Fremtidens Skov: 2011:8 Miljøpåvirkninger: Ideen med hele denne analyse er, at en øget brug at tilskudsordninger skal hjælpe med at opfylde delmål 5 af Aichimålene, hvorved man stopper tilbagegangen af levesteder i skovene. Dette er 38

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

KAPITEL II BIODIVERSITET

KAPITEL II BIODIVERSITET KAPITEL II BIODIVERSITET II.1. Indledning Biodiversitet: arter, gener og økosystemer Høj biodiversitet fordrer god natur Livet på jorden Biodiversitet er dannet af ordene bio, som betyder liv, og diversitet,

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

GRundskyld og tilskud

GRundskyld og tilskud GRundskyld og tilskud Indledning Dansk Golf Union (DGU) har i samarbejde med PwC udarbejdet denne vejledning inden for grundskyldsfritagelse. Vejledningen berører også emnet tilskud efter folkeoplysningsloven.

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2 Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder 2015 Version 2 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere