Teammanual for hf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teammanual for hf2 2015-16"

Transkript

1 Rammerne for hf2-teamenes arbejde: Teammanual for hf Hf2 1. år: Der afholdes 15 teammøder inkl. teamdagen i august og 3 TUS. Hf2 2. år: Der afholdes 10 teammøder inkl. teamdagen i august og 3 TUS. Teamene aftaler teammødernes placering og lægger dem ind i LudusWeb inden Nærmeste leder melder så ud hvilke møder, der er TUS-møder. Team på 1. hf sammensættes af følgende: en lærer, der er gennemgående for de to år, en der repræsenterer naturvidenskab og som regel en forholdsvis ny lærer. På 2. hf er det den gennemgående lærer, der forstsætter, sammen med en ks-lærer. På første teammøde afklares følgende: Teamets organisering og roller: indkalde til møde, bestille lokale/skrive i LudusWeb, indkalde punkter fra teammedlemmer, lave dagsordener, lede møderne, lave referater/uploade i teamkonferencen, være kontaktperson til ledelsen, kommunikere med ikketeamlærerne, være ansvarlig for introduktionskursus, sørge for at studieplanen opdateres, følge fravær løbende i fagene. Disse opgaver kan med fordel deles op på de enkelte teammedlemmer. Teamets overvejelser vedr. forventningsafklaring til samarbejdet, kortlægning af menneske- og læringssyn i undervisningen. Teamet overvejer mødestruktur, mødeledelse, og kommunikationsform. Vi har god erfaring med følgende: forventningsafklaring og aftaler for teamsamarbejdet. Hvilke aftaler for vil I lave med hinanden ang. teamets måde at samarbejde på? Start med at inspirere hinanden med hvilke ønsker I har på egne vegne om udbyttet af samarbejdet og hvilke håb I har om udbyttet for fællesskabet. På baggrund af den samtale kan I lave en slags aftale og forventningsafklaring til jeres samarbejde i teamet kollegial supervision. Vil I give plads til lejlighedsvist at gennemføre en kollegial supervision på 30 minutter? Vil I melde jeres team til kollegial supervision? 1

2 autopoiese vær opmærksom på at vi ikke altid forstår x begreb ens. Hvad mener vi egentlig, når vi siger gruppearbejde lave begrebsafklaring i teamet. Hvordan skal jeres klasse køres mht. klasseledelse (læringsledelse + adfærdsledelse)? Hvordan vil I styre og udnytte kursisternes brug web 2.0 mm? fast mødestruktur, hvor der er sat en tidsramme af til kursistgennemgangen til sidst på mødet lejlighedsvis at give plads til en afløbsrunde. Dette kan give anledning til en drøftelse, men så skal det aftales på forhånd om I vil sætte tid af. Alternativt kan man sætte x på næste teammødes dagsorden. Nedenfor følger en udspecificeret oversigt over teamenes opgaver på 1. og 2. år. Jeg har forsøgt at beskrive opgaverne pragmatisk og tage højde for alt det, der ofte er tavs viden i en organisation som vores. Jeg har derfor tilføjet hvilke faglærere, der typisk varetager x opgave, så teamet ved hvilke faglærere, de kan trække på. Teamenes opgaver på hf2 1. år: 1. Introduktionskursus for kursisterne. Husk at koordinere med ikke-teamlærere, således at introduktionskurset gennemføres. Introduktionsforløbet har til formål at kvalificere overgangen til hf-uddannelsen og bibringe kursisterne et sikkert fagligt og flerfagligt studiemetodisk grundlag. Endvidere skal introduktionsforløbet sikre, at den enkelte kursist får tilbudt og tilrettelagt den faglige og metodiske undervisning, den pågældende har behov for som indgang til det samlede uddannelsesforløb. Introduktionsforløbet skal medvirke til en styrkelse af de generelle studiekompetencer i det 2-årige hf. Samlet skal introduktionsforløbet endvidere medvirke til at etablere et fælles pædagogisk fundament for undervisningen, altså en rigtig god opstart med klassen. Introduktionskurset skal som minimum indeholde følgende elementer i overskriftsform: Indledende screening i dansk, matematik og engelsk for at afdække kursistens faglige indgangsniveau. Faglæreren i de 3 fag gennemfører screeningerne, som skal ligge hurtigt efter opstarten og helst ikke samme dag. Her kan være særlige hensyn at tage, hvis der er niveaudeling. Introduktion til generelle studiemetoder (notat- og studieteknik, taksonomiske niveauer, formulering af faglige problemstillinger (alle fag), herunder mindmap, tænkespørgsmål, begrebskort mv., læreprocesser i fagene, f.eks. kan kursisterne have glæde af at stifte bekendtskab med læringskurver). Kan være alle fag, men kan også deles ud på fagene. Introduktion til tutorens opgaver og studiebogen. Teamet gennemfører dette. Introduktion til forskellige arbejdsmetoder, herunder gruppearbejde og projektorienteret undervisning. Teamet gennemfører dette. Introduktion til virtuelle studie- og arbejdsmetoder. Teamet gennemfører dette. Introduktion til mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus og skriveteknik (typisk dansklæreren) 2

3 Differentierede kurser i matematik (matematiklæreren), grundgrammatik (engelsklærer), læseteknik (typisk dansklæreren), it (LudusWeb, fronter - teamet gennemfører dette.) 2. Studieforberedende skrivekompetencer i alle fag. Kompetenceopbygning er et fællesfagligt ansvar, og teamet har her en koordinerende rolle. Kursisterne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed, sproglig korrekthed, disposition, argumentation, anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v., præsentation, relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. Herunder også hvordan man bruger referencer, citerer og hvornår det er plagiat teamet laver et lille kursus. 3. Tutorsamtaler, tutorkursus og elektronisk studiebog (teamet gennemfører dette). Teamet fordeler klassens kursister mellem sig. Der gennemføres tre tutorsamtaler på 1. hf og to på 2. hf af ca minutters varighed. Det er obligatorisk at have en tutor på hf2. Hf2- teamet planlægger og gennemfører mestringskurset på den måde, at et erfarent teammedlem (alternativt en lærer tilknyttet klassen) og en ny lærer sammen afholder tutorkurset for klassen, og de nye lærere er med som føl ud fra mesterlærerprincippet. Målet er at videndele og have så mange i lærerstaben, der på sigt kan afholde kurset. Forud for tutorkurset laves tutorfordelingen. Afsæt 3-4 timer til kurset. Se mere om tutorsamtalernes indhold (skabeloner), mestringskurset og den elektroniske studiebog bagerst i Teammanualen. 4. Klassens overordnede studieplan. De skriftlige afleveringer i klassens fag koordineres til kursistens fordel sammen med andre fælles aktiviteter samt emner i fagene. Den overordnede studieplan er kort og skal fungere som et planlægningsværktøj for kursistens lektielæsning, skriftlige arbejde og uddannelsesforløb. Teamene får en overordnet studieplan, som er delvist udfyldt med vigtige datoer, som vi kender fra skoleårets start. Studieplanen er en ugeplan, der udfyldes gradvist af lærerteamet 4 gange om året. Det vil være en fordel at nf og ks starter med at udfylde planen. Dansk og engelsk kan så lægge deres stile skiftevis. Det er vigtigt, at studieplanen forbliver overordnet, og LudusWeb er det sted kursisten kigger for at få konkrete detaljer med. 1-sides afleveringer behøver ikke stå i planen. Studieplanen mailes i en pdf-fil til nærmeste leder og Naja 4 gange om året. Filnavnet er teamnavnet, som det fremgår af teamovertsigten. 5. Fastholdelse. Teamet har til opgave at have fokus på klassens trivsel, igangsætte trivselsunderstøttende initiativer samt afhjælpe eventuelle problemer. Teamet har også opgave at følge op på kursisternes fremmøde og studieaktivitet og herunder samarbejde med vejledere, coach og ledelse om eventuelle problemer. Det er særdeles vigtigt at teamet med det samme få etableret LudusWeb som det eneste sted man kan finde oplysninger om hverdagen på skolen, skemaændringer osv. Bemærk at vi har en politik omkring samarbejdet med studievejlederen på opfølgning på de evt. manglende skriftlige afleveringer. 3

4 6. Opsparing til studietur i 2. hf. Teamet laver hurtigt efter opstarten en opsparingsordning med klassen med et månedligt indbetalt beløb, fx 200 kr. Vi ved af erfaring, at det er vigtigt løbende at være meget synlig omkring opsparingen og følge op på manglende indbetalinger. 7. Koordinering med ikke-teamlærere. Det er vigtigt at der er et højt og relevant kommunikationsniveau mellem de ikke-teamlærere og teamet både den ene og den anden vej. Her er studieplanen tænkt som et vigtigt samarbejdsværktøj. 8. Hyttetur. Teamet planlægger en hyttetur for klassen i uge 37. Hytterne er forhåndsbestilt. Datoen findes i studieplanen. Skolen afholder alle udgifter. Teamenes opgaver på hf2 2. år: Nogle af de opgaver, som teamet varetager på 1. år fortsætter på 2. år. Hertil kommer følgende opgaver: 9. SSO. Processen starter i uge 45 og skriveugen er i uge 6. Det er teamet opgave at støtte op om kursisternes opgaveproces og evt. afholde skrivekurser, vejledningsmøder mm. 10. KS-synopsis. Sammen med ks-lærerne, skal teamet sikre at koordineringen af synopsisforløbet er til kursistens fordel. 11. Studietur i uge 9. Teamet sikrer,at der planlægges en studietur. Nedenfor følger en drejebog eller årsplan, som teamet kan tilrettelægge deres arbejde efter: Teamets opgaver 1. år August/ opstarten På første teammøde organiserer teamet sig mht. opgaver og gensidig forventningsafklaring. Giv jer tid til at lære hinanden og hinandens lærings- og menneskesyn at kende (jf. autopoesis). Arrangere første skoledag for klassen det skal være en god, klar og tydelig opstart, hvor der både er fokus på teambuilding, trivsel, relationer og faglige krav/forventninger. 4

5 Arrangere klassens time (opsparing, kursistrådsrepræsentant, osv.) Opbygge en klasserumskultur og samarbejdskultur (jf. skolens Fastholdelsespolitik). Her kan man også drøfte med holdet hvad det egentlig kræver at tage en hel hf og hvad den gode time egentlig er - husk altid at synliggøre resultaterne af klassesnakker i klassen) Planlægge hyttetur med overnatning med masser af fagligt og socialt indhold (altså ikke kun teambuilding, men også fokus på de faglige krav fra starten). Studieplan præsenteres for klassen med henblik på bl.a. at vise at deres skriftlige afleveringer er koordineret og at der er tænkt på det faglige samarbejde osv. Planlægge og afholde tutorformiddag/mestringskursus. Det er en fordel at lægge de første tutorsamtaler lige efter mestringskurset. Husk vi har en tutorfolder, som alle kursister skal have udleveret forud for kurset. Tildele tutor og planlægning af fælles fokus i 1. tutorsamtale. Drøft og beslut om det er ok at samtalerne gennemføres i andre læreres timer. NB. Vær opmærksom på at nogle kursister skal have en mentor/coach. Lave introduktion til LudusWeb, Fronter og SKY-print. Det vil være fornuftigt at undervise kursisterne i hvordan de kan se deres fravær og hvor hurtigt ens fravær kan stige, få overblik over deres afleverede opgaver, de info vi har om dem (det sidste her gælder både fronter og LudusWeb). Organisere at I får en god snak med kursisterne om det at gå i skole (igen), at få struktur på deres hverdag, lektielæsning og læringskurver, at det er hårdt for hjernen at komme i gang, at det er naturligt at man vil være træt her i opstarten osv Gennemføre screeninger i dansk, matematik og engelsk. NB. OBU screener alle danskkursister for ordblindhed og læsevanskeligheder. Disse screeninger overlapper ikke. Men sørg for at koordinere med OBU-afdelingen. Nogle kursister skal have SPS-timer. September/ opstarten Tutorsamtale 1. Opsamling af tutorsamtaler i teamet, evt. i klassen Introdkutionskurset planlægges og gennemføres etapevis. Husk derefter at alle fag sætter fokus på fagenes metoder - alle fag træner i løbet af året følgende: Referat - redegørelse - analyse - vurdering/diskussion Arrangere hyttetur med 1 overnatning Læsemetoder (skimning, overblikslæsning, studielæsning) Notatmetoder (nøgleord i teksten/margin, notatark) - (kursisterne efterlyser elektronisk notatprogram, fx OneNote) Skrivemetoder (mindmap, hurtigskrivning, tænkeskrivning, mindmap) Informationssøgning, kildehenvisninger, citatteknik og kildekritik og plagiat Sproglig bevidsthed og grammatik (abstrakt og konkret sprogbrug, objektiv og subjektiv sprogbrug, dansk og engelsk koordinerer). Typisk vil det være et grundgrammatikkursus 5

6 Klassen afprøver forsk. arbejdsmetoder, fortsat arbejde med at formulere og bevidstgøre gruppearbejdskompetencer/samarbejde Oktober Fortsat fokus på fagenes metoder og skriftlighed Planlægning af undervisningsevaluering. Opsamling i teamet er der noget teamet skal samle op på med klassen? Studieplanen opdateres (husk at synliggøre den i klassen) November Undervisningsevaluering i alle fag og opsamling i teamet, hvem hænger? Fx fælles ½ dag hvor klassen laver noget socialt Tutorsamtale 2. Hvad er fokus denne gang? Er det fx fremmøde/ studieaktivitet eller adfærd i klassen? Opsamling i teamet efterfølgende. Afklaring af om der skal kursistcoach/mentor på enkelte kursister. December Standpunktssamtaler i alle fag og opsamling i teamet Julearrangement for klassen Studieplanen opdateres (husk at synliggøre den i klassen) Januar Studievejleder kommer og snakker om valgfag til næste år Snakke med klassen om hvor der studietur skal gå hen og hvilket fagligt indhold der skal være Februar Marts Terminsprøve i matematik C i uge 11 opmærksomhed på det Tutorsamtale3. Tutorsamtalens fokus, fx eksamen og eksamensangst. Afklaring af om der er nogle få, der skal på kursus i eksamenstræning (ikke faglig) Undervisningsevaluering i alle fag og opsamling i teamet April Standpunktssamtaler i fagene kursisterne skal være helt klar over deres faglige niveau og hvor de kan forbedre sig ift. eksamen opsamling i teamet Faglig eksamenstræning i eksamensfagene Præcis information om hvad eksamen går ud på og hvordan det foregår Maj Få etableret læsegrupper til eksamen 6

7 Teamet evaluerer og samler op på årets erfaringer - gerne skriftligt. Teamet kommunikerer med pæd. hf-leder om erfaringer Juni Klassekoordinatoren/tutorerne holder øje med hvordan det går til eksamen og støtter op hvor det er nødvendigt Teamet deltager i oprykningsmøde med nærmeste leder og vejleder Teamets opgaver 2. år August Ny teamsammensætning roller og opgaver aftales (se 1. år). Opdatere tutorfordeling og tutorliste kontakte coach om de kursister, der trænger til støtte Evaluering af 1. år på hf med klassen hvad var det der gjorde at I, der sidder her i dag klarede 1. hf, og hvad der er vigtigt at fokusere på i 2. hf? Tag en anerkendende tilgang til spørgsmålet. Fokus på hvad det vil sige at tage en hf - den får man ikke bare!! Pep-talk! September Tutorsamtale 4 (fokus evt. hvad har du lært fra første år om at gennemføre og gå til eksamen?) Oktober Brobygning AAU/studievalg teamet samarbejder evt. med vejleder og evt. tager næste år og videreuddannelse op med klassen November SSO - Større Skriftlig Opgave-orienteringsmøde for kursister. Lærerne følger op. I den forbindelse repeterer de enkelte fag deres metoder Undervisningsevaluering i alle fag opsamling i teamet. Standpunktssamtaler i alle fag opsamling i teamet hvem hænger? SSO-opstart - valg af SSO-emne/område teamet sikrer sig at alle afleverer December Planlægges og gennemføre Skrivekursus 1 (Indsamlingsfase, mindmap, mest processkrivning og problemformulering) Lærerne støtter op om SSO-processen mundtligt med kursisterne og skriftligt med klassen Julearrangement i klassen eller andet sted Studieplan opdateres Januar Vejledningsfasen i SSO intensiveres 7

8 Skrivekursus 2 (Skrivefase, opbygning, dokumentation, formelle krav, mest formidlingsskrivning og produkt)) Engelsklæreren underviser i SSO ens abstract Februar SSO skrives i uge 6 Timer på klassen til at forberede og komme i gang med SSO Tutorsamtale 5 - indholdet i tutorsamtalen fastlægges (frem mod eksamen). Afklaring af om nogle skal have særlig støtte/kursus i eksamenstræning Marts Rejseuge er uge 9 Terminsprøver i engelsk B, A, dansk A, matematik B, A Undervisningsevaluering i alle fag evt. forberedelse og opsamling i teamet Undervisningsevaluering i alle fag opsamling i teamet April Undervisningsevaluering i alle fag evt. forberedelse og opsamling i teamet. Faglig eksamenstræning i eksamensfag for alle Præcis både skriftlig og mundtlig information om hvad eksamen går ud på og hvordan det foregår. Repetition af kildehenvisning, citatteknik og plagiat Maj Få evt. etableret læsegrupper til eksamen Afslutning med holdet og evaluering af de to år med kursisterne evalueringsskema i PU-konferencen i skolekom. Fokus på fremtiden Juni Tutorerne holder øje med ens kursister og deres eksamensforløb måske skal der støttes lidt op Teamets erfaringspapir med teamarbejdet og anbefalinger til næste år udarbejdes og lægges i hf-konf. (kursisternes afsluttende evaluering sammenskrives og lægges ind i erfaringspapiret) Tutorordningen for HF på VUC Thy-Mors 8

9 Formålet Tutorordningen skal understøtte kursistens mulighed for at gennemføre uddannelsen gennem en styrkelse af kursistens faglige, personlige, sociale kompetencer og studiekompetencer. Tutorkursets indhold (varighed 3-4 lektioner, tutorintroduktion + mestringskursus) Programudkast til tutorkurset: Mestringskurset ca 2 lektioner: se bilag om mestringskursus bagerst i denne fil. Her ligger udkast til hvordan det kan gennemføres. Studiebog og tutorordning 1-2 lektioner. I løbet af disse 1-2 lektioner skal kursisterne ind på LudusWeb og se studiebogen og slutte med at skrive et lille essay (mere om det nedenunder). Tutorfolderen udleveres (jeg har ekstra kopier liggende). Herunder er der en række ideer/stikord til hvad man kan lave med kursisterne: Hvad er formålet og indholdet i tutorfunktionen? Altså, hvad kan tutorsamtalerne for eksempel indeholde? Hvad er en tutor? (Faglig og tværfaglig sparringspartner og støttefunktion, opstille mål med uddannelsen og i fagene) Synliggøre for kursisterne hvem der er vedkommendes tutor Undersøge om kursisterne har spørgsmål til tutorfunktionerne Opnå ejerskab til studiebogen. Fortrolighed. (Alle lærerne/vejlederne/ens tutor kan læse i den, men den er fortrolig). Hvad kan man opnå ved at have en tutor? (undersøg om kursisterne har specielle problemer/bekymringer/behov - i forhold til gennemførelse af kurset) Hvad er en studiebog? (indeholder resultatet af resumeer af alle tutorsamtaler, læsetest, screeninger i da, eng, mat, resume/aftaler lavet i individuelle faglige standpunktssamtaler samt naturligvis det essay de skal skrive på tutorformiddagen) Det vi snakkede om i morges (mestringskurset), hvordan hænger det sammen med studiebog og tutorfunktion. (byg bro til mestringskurset) Essay: Hvad synes jeg mine lærere skal vide om mig? (- for at jeg kan gennemføre et hf-forløb - mine læringsvaner eller uvaner, styrker/svagheder, er der noget i mit bagland jeg gerne vil at mine lærere/tutor kender osv.) Tutorens opgaver: Umiddelbart efter skolestart fordeler tutorerne/teamlærerne kursisterne mellem sig, således at ledelse, studievejledere og faglærere altid ved, hvem der er tutor for en given kursist. En tutor har følgende opgaver: Teamlærerne uddeler information om tutorordningen (tutorfolderen). Læg en liste i teamets elektroniske konference. Husk at opdatere ved udmeldinger. 9

10 Synliggør for kursisterne hvem der er vedkommendes tutor. Undersøg om kursisterne har specielle problemer/bekymringer/behov - i forhold til gennemførelse af deres uddannelsesforløb Læg et kort, gerne stikordsagtigt resume af tutorsamtalerne ind i studiebogen sammen med kursisten i forbindelse med samtalerne. Kursisten skriver, men det er godt hvis tutoren hjælper med at opsummere. Formidl relevant information om kursisten til klassens øvrige lærere og studievejleder. Løbende udvis opmærksomhed på den enkelte kursists trivsel og faglige progression. Tips til tutorsamtalerne: Inden samtalen undersøges kursistens aktuelle fravær, herunder det skriftlige fravær, samt evalueringer. Tutoren orienterer sig fx om resultatet af screeninger, faglige standpunkter, læsetest, studieaktivitet, fraværsproblemer osv. forud for en tutorsamtale. Kursistens faglighed og dannelse er omdrejningspunkt for disse samtaler. Mange forhold kan imidlertid have indflydelse på fagligheden, herunder forholdet til andre kursister, forholdet til lærerne og problemer af social karakter i eller uden for skolen. Disse emner vil derfor ofte være en naturlig del af samtalen, men har kursisten omfattende sociale eller psykiske problemer henvises til studievejlederen - måske med henblik på at skaffe kursisten en mentor i stedet for en tutor. Den første forudsætning for en givende samtale er, at der etableres en god og tryg kontakt til kursisten, at tutor møder kursisten, hvor han/hun er og udviser interesse og nærvær. Desuden er det vigtigt at skelne mellem rollen som faglærer og som tutor. I undervisningen kender faglæreren svarene, men i tutorsamtalen er det i princippet kursisten, der er eksperten i sit eget liv, og tutoren skal ved spørgsmål (aktiv lytning) hjælpe kursisten til at finde frem til sine egne svar og motivation til at handle på problemerne. Det handler således ikke om at fortælle kursisten hvad han/hun skal eller komme med gode råd, men at katalysere at kursisten med egne ord får formuleret nogle løsningsmuligheder, som derved bliver vedkommendes eget projekt med dertil hørende større ansvarsfølelse. Det kan være en god idé at slutte samtalen af med at spørge kursisten hvad det vigtigste er, de har fået ud af samtalen. Ofte vil en tutorsamtale munde ud en handlingsanvisning, så dette kan man også bede kursisten opsummere, inden man skilles. 10 gode råd til tutorsamtalen: - Lyt aktivt og skab tillid. - Spørg åbent og nysgerrigt ind til det, der bliver sagt - også til selvfølgeligheder. - Vær tålmodig, anerkendende og accepterende. Vær mest støttende, men nogle gange konfronterende. - Stil hv-spørgsmål, men undgå så vidt muligt»hvorfor«. Erfaringen viser, at mange går i baglås. Sig i stedet»hvordan kan det være...?«- Stil uddybende spørgsmål. Spørg ind til konkrete eksempler, tankemønstre og følelsesmæssige reaktioner. - Undgå ledende og retoriske spørgsmål. 10

11 - Forhold dig neutralt. Giv ikke gode råd. Døm og vurdér ikke elevens udsagn. - Lad eleven selv finde svarene. - Bevar overblikket og bring eleven tilbage til emnet. - Afslut altid med: Hvad er det vigtigste, du har fået ud af den her samtale? (fra: Tutorsamtalernes indhold: Forslag til en spørgeguide til tutorsamtalerne: Samtale 1. Hvorfor har du valgt en hf-eksamen? Hvordan er din baggrund - skolegang og/eller erhvervserfaring? Hvordan bruger du din tid? Fritidsinteresser, arbejde, andet? Hvordan vil du nå dine mål? Hvad er dine faglige styrker og svagheder? Hvilke områder vil du gøre en indsats for at forbedre? Hvordan? Samtale 2. Samtalerne tager udgangspunkt i fagenes evalueringer og kursistens selvevaluering og drejer sig om følgende punkter: - Faglige styrker/svagheder - Studievaner i hjemmet/i skolen - Arbejdsformer - Beherskelse af IT Samtale 3. Samtalerne tager udgangspunkt i fagenes evalueringer og kursistens selvevaluering og drejer sig om følgende punkter: - Læringsmiljø - Arbejdsformer - Skriftlige afleveringer - Mundtlige oplæg på klassen 11

12 - Eksperimentelt arbejde - Beherskelse af IT - Eksamen Samtale 4. Samtalerne tager udgangspunkt i fagenes evalueringer og kursisternes selvevaluering og drejer sig om følgende punkter: Faglige styrker og svagheder Klassens læringsmiljø Egen indsats i fht. læring SSO Samtale 5. Samtalerne tager udgangspunkt i fagenes evalueringer og kursistens selvevaluering og drejer sig om følgende punkter: Faglige standpunkter Eksamen: - Planlægning af repetition, evt. læsegrupper - Eksamensprojekt - Eksamensteknik Få mere inspiration til tutorsamtalerne og studiebogen: (hf)/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf07/vejledninger/hf/070901_tutorordning_og_studiebog_hf_vejledning.ashx Materiale til mestringskurset - oversigt: Notater til Ulla Søgaard bog Mønsterbrud (2002), som har inspireret til forsøget med mestringskursus for alle HF kursister, samt kursusmateriale inkl. lærervejledning Fordelen ved at arbejde med cases er, at man kan diskutere personlige problemer i tredje person. Det er således tanken, at de supplerende cases kan bruges ved diskussioner på holdet, ved tutorsamtaler osv. Ulla Søgaard nævner, at de cases, der er arbejdet med/diskuteret kommer til at udgøre en fælles referenceramme, som man kan henvise til i stedet for at pege på hinanden på holdet. 12

13 Alle er taget fra Ulla Søgaards materiale, som LP fik udleveret på et kursus, og de er ikke lige velegnede til vore kursister, ligesom ikke alle arbejdsspørgsmål måske er lige gode. Nogle kan sikkert bruges direkte, andre skal omskrives lidt, og atter andre kan måske fungere som inspiration til selv som lærer (eller kursist?) at skrive en case. Lærervejledning: Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer at afgøre, hvor meget og hvilken introduktion, der skal gives til arbejdet med casene. Følgende introduktion er en mulighed: Mange faktorer afgør, om man har et vellykket skoleforløb. Vi skal i dag arbejde med nogle cases, som handler om nogle af de problemer, man kan støde ind i som kursist på VUC. Det kan også diskuteres, hvor meget tid, der skal bruges på den kognitive teori. Ulla Søgaard forklarede på det kursus LP var på, at hun har skåret mere og mere ned på teoridelen i de år, hun har arbejdet med mestringskurser. Hendes erfaring var, at kursisterne meget gerne ville arbejde med casene og et af de positive resultater af kurset havde været, at kursisterne efterfølgende var hurtigere til at henvende sig til vejledere/lærere med problemer. Det ville jo være skønt, hvis det ikke nødvendigvis var for meget fravær og andre lovovertrædelser, der var anledning til samtaler om kursistens undervisning. Case 1: Tanken er, at kursisterne skal arbejde med casene i rækkefølge. I arbejdsspørgsmålene til case 1 introduceres små skridt, som er et centralt begreb, der forudsættes kendt i arbejdsspørgsmålene til case 2. Case 2: Idé til opsamling: Casens spørgsmål lægger op til, at man forholder sig til, hvilke små skridt pigerne kan tage nu, hvor konflikten er der. Opsamlingen kunne fx være at snakke om, hvilke små skridt de enkelte piger (og læreren?) kunne tage i begyndelsen af skoleåret for at undgå at komme i konfliktsituationen. Det personlige arbejdsskema kan være afslutningen på kurset. Kursisterne udfylder punkt 1-5 individuelt, og disse punkter kan evt. bruges som udgangspunkt for tutorsamtale (punkt 6-7) eller bare til personlig og privat refleksion. Kursusmateriale. Oversigt: 1 Den kognitive teori (baggrundsmateriale til lærerne). 2 Case 1: Susanne, Michael og Hanne. 13

14 3 Arbejdsspørgsmål til case 1. 4 Case 2: Veninderne. 5 Arbejdsspørgsmål til case 2. 6 Personligt arbejdsskema. Den kognitive teori Tanker (kognitioner) har indflydelse på følelserne. Det betyder, at hvis tankeforestillingerne påvirkes, således at de ændrer sig, så vil følelserne kunne påvirkes og også ændres. Adfærden (reaktioner) ses i teorien som et direkte produkt af tankeforestillingerne. Selvudslettende adfærd ses eksempelvist som et produkt af tankeforestillinger, der drejer sig om ringe selvværd. situation følelse TANKEFORESTILLINGER adfærd konsekvens Fig. 4.2 Det kognitive skema Følgende eksamenssituation, som mange kender til, kan være et eksempel på det kognitive skema: - situation: vågner en morgen - følelse: anspændt - TANKE: det går aldrig; det bliver som de andre gang jeg er en fiasko - adfærd: fisker bogen frem og forsøger at indlære det, som jeg alleredehar læst på; går (nedbøjet og rystende) til eksamen - konsekvens: får en jævn eller dårlig karakter 14

15 Det fremgår af situationen, hvordan tankeforestillingen (ringe selvværd) bliver afgørende for adfærden (febrilskhed), følelsen (opgiven) og konsekvensen (dårlig karakter). Den anspændte følelse, som personen vågner op med om morgenen på eksamensdagen, kan vi uden videre forestille os, er et resultat af den sidste tanke, han/hun gjorde sig, før hun faldt i søvn fx Åh nej, i morgen skal jeg til eksamen. En anden person, som synes det at gå til eksamen nærmest er en sport, tænker måske i eksamenssituationen: Det her er lige nogen for mig. Jeg elsker udfordringer! Tankeforestillingen er, at her er der tale om en situation, som man behersker eller har en chance for at komme til at beherske, og denne tankeforestilling vil være kombineret med en følelse af mestring og selvværd. Eftersom det er tankeforestillingen, der er udgangspunktet, og reaktionen og følelsen, der er produktet, vil den person, der omgående tænker: Det her klarer jeg aldrig! som regel opleve følelsen af fiasko og ringe selvværd. Men hvis denne persons tankeforestilling kan påvirkes, så vedkommende måske tænker: Jeg kunne da prøve; det kan da godt være, at jeg kan finde ud af det, så vil følelsen også ændre sig. Den vil blive mere optimistisk og konsekvensen i vores eksempel ville være en bedre eksamensoplevelse, hvor vedkommende vil opleve selv at være med og tage aktivt del i eksamensforløbet. Og måske får han/hun så også en bedre karakter. Efter Ulla Søgaard: Mønsterbrud teorier, forskning og eksempler. Billesø & Baltzer 2004 (2002) 6 Personligt arbejdsskema 1 Beskriv det mønster, som du kender og gerne vil bryde: 2 Målsætning: Beskriv den ændring i mønstret, som du kunne ønske dig. Det vil sige: Hvordan ser tilværelsen ud, når mønstret er brudt? 3 Hvordan kan jeg bryde mønstret? Beskriv nogle bittesmå skridt til ændring af mønstret. Hvilke veje/midler er der? Stop med beskrivelse når/hvis din beskrivelse nærmer sig det urealistiske. Juster eventuelt med din målsætning, så den bliver mere realistisk. a Angiv første lille skridt, der falder dig ind: b Næste lille skridt: c d Og så videre. Husk at du skal beskrive nogle bittesmå skridt, som du kan forestille dig, at du kan tage. Husk også til slut at kigge på din målsætning, og overvej om du vil justere den lidt (eller meget!). 4 Fordele og ulemper ved de forskellige små skridt : 15

16 a b c d e Fordele ved forslag (a,b,c,d,e..) Ulemper ved forslag (a,b,c,d,e ) 5 Hvilke forslag vælger jeg? Husk at du selvfølgelig godt kan vælge delelementer fra flere forslag. Opfølgning efter en uge/ to uger/ en måned 6 Hvordan gik det? Prøv at beskrive og inddrag gerne tanker, følelser, konsekvenser. 7 Hvad skal jeg så gøre nu? - a. Det uhensigtsmæssige mønster eksisterer fortsat. Altså skal jeg vælge et andet af mine forslag fra skemaet. Hvilken? Eller vil/ønsker jeg i det hele taget at ændre noget? - b. Mønstret er blevet brudt. Er der andre mønstre, som jeg kunne tænke mig at bryde? Hvis der er, kan du jo begynde forfra med det personlige arbejdsskema Cath 16

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1.

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. år 1.HF August Mandag den 10.august kl. 9.00: Velkommen til alle

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen Studiebog Hf Navn Navnesen Kursistnummer: 99999 Om studiebogen jf. Hf-bekendtgørelsen d. 26/6-2013 Studiebogen er et arbejdsredskab i uddannelsesforløb. Den skal bidrage til, at du kan vurdere udviklingen

Læs mere

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieplan. HF2 2015-16.

Studieplan. HF2 2015-16. Studieplan. HF2 2015-16. Studieplanen på HF2 udgør en fælles ramme for undervisningen på skolens 2-årige HF forløb Studieplanens indhold Værksted HF-vejledning/Studievalg Tutor August Velkomstdag mandag

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene og valgfagsholdene, herunder fagpakker Studieplanens

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 Uge Hvad sker der overordnet? Værkstedstimerne 33+34 2. hf starter mandag d. 10/8. Tutorerne mødes inden værkstedstimen og afgør, hvem der er tutor for hvem. I skal hurtigt

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst Information om hf Indhold 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF 2. Introduktionskurset 3. Værkstedsundervisning 4. NF og KS 5. Musik og billedkunst 6. Niveaudeling i matematik og engelsk 7. Idræt

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Fastholdelsesstrategi

Fastholdelsesstrategi Fastholdelsesstrategi HF-afdelingen 2015-2016 Indholdsfortegnelse Indhold Støtte og fastholdelse... 3 Studiecentret... 3 Støtteforanstaltninger... 3 Læreren... 3 Studieaktivitet et element i fastholdelsesarbejdet...

Læs mere

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-16. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2.A,B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger: HF-INTRO 0/ Plan for introduktionskurset på HF.hf-klasserne involveres i skolens almindelige intro for. klasserne. HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2015-2016, fælles version pr. 29.07.15 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Manual til studiebogen i Ludus Web

Manual til studiebogen i Ludus Web Manual til studiebogen i Ludus Web Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem Ludus og LudusWeb! Ludus er det system som de studerende meldes ind i, når de kommer på VUC, det er kun administrative

Læs mere

HF2 vinter og forår for 2 år. år 15-16 Studieplan

HF2 vinter og forår for 2 år. år 15-16 Studieplan HF2 vinter og forår for 2 år. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder Klasse: 1.0 Opdatering 2p Viggo Hansen 2P Ved starten af uge 37 udleveres en opdateret studieplan til klassen. Filen sendes til nærmeste

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5

Læs mere

HF2-1. år 15-16 Studieplan

HF2-1. år 15-16 Studieplan HF2-1. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder MP Klasse: 1.0 1o 2015 uge fælles Værkstedstimer dansk engelsk naturfag matematik ks 34 Klasseleder: Klasserumskultur: konfliktløsning, ensomme unge Klassens

Læs mere

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer varetager den kvalificerede undervisning, der bygger på: faglighed kontakten til den enkelte elev og dermed niveaufastlæggelsen anvendelse af forskellige metoder

Læs mere

Ta en 2-årig HF og kom videre

Ta en 2-årig HF og kom videre 2-årig HF Ta en 2-årig HF og kom videre Med en HF-eksamen kan du få adgang til din drømmeuddannelse Du kan få adgang til: Kortere videregående uddannelser som f.eks. laborant, farmakonom, logistikøkonom

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

2 årig HF uddannelse STUDIEVEJLEDERNE Efterår 2009

2 årig HF uddannelse STUDIEVEJLEDERNE Efterår 2009 2 årig HF uddannelse Efterår 2009 OPTAGELSESKRAV til HF Direkte fra 10. klasse: Du skal have fulgt undervisningen i 10. klasse og aflagt 10. klasse prøver i dansk, matematik, engelsk Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 2. år. Skoleåret 2014/15 for HH2i. Team 2. Lærere/fag:

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 2. år. Skoleåret 2014/15 for HH2i. Team 2. Lærere/fag: Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for HH2i Lærere/fag: AAK Dansk MTB Engelsk A LEH/BPA Matematik B SGU International økonomi A JAGR Virksomhedsøkonomi B JOJ Afsætning A Indholdsfortegnelse 1. Klassen...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Michael Ross Sinclair (MS) Teamleder for klassen Har klassen i Dansk A & Idræt C 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

HF2-2. år 15-16 Studieplan. Dansk Engelsk KS Design Mediefag Matematik

HF2-2. år 15-16 Studieplan. Dansk Engelsk KS Design Mediefag Matematik HF2-2. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder Klasse: IK, NL, KS, TW, TT, PF Marianne Niemann 2V uge fælles Værkstedsti mer integreres Dansk Engelsk KS Design Mediefag Matematik 33 13/8 2.hf Tema 2 Styreformer

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

HHX International (290 VSO)

HHX International (290 VSO) HHX International (290 VSO) Handleplan til forbedring af elevernes trivsel: Ønsket mål Hvordan vil vi nå målet? (Hvilke tiltag og opgaver skal sættes i gang for at nå målet) Start /slut Ansvarlig Eleverne

Læs mere

Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen

Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Strategi for styrkelse af HF

Strategi for styrkelse af HF Strategi for styrkelse af HF Fokusområdet på hf har tidligere været at sikre en høj gennemførelsesprocent, og der er gennemført en række initiativer, som har sikret, at en meget stor andel af eleverne

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere