Ny karakterskala. Leder. Af Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny karakterskala. Leder. Af Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS"

Transkript

1 Leder To gode justeringer Siden sidst har Bertel Haarder nedsat AT til 10% på grundforløbet og givet skolerne mulighed for at løse parallelproblemet: Man må afslutte et studieretningsfag - fx samfundsfag B - efter 2. år og kan herefter vælge samfundsfag A som frit valgfag i 3.g uden samtidig at have det på B-niveau. Ændringerne svarede helt til to af de forslag, som stod i vores forslag til justeringer af reformen (se sidste nr. af Samfundsfagnyt). Eksamen i kultur- og samfundsfaggruppen Tilbage står bl.a. eksamen i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Her skal man være meget opmærksom på, hvad der sker på ens skole til sommereksamen både i kultur- og samfundsfaggruppen og i den naturvidenskabelige gruppe. Foregår eksaminationen og voteringen fagligt forsvarligt eller kommer naturgeografilæreren til at eksaminere i kemi og samfundsfaglæreren til at eksaminere i religion? Jeg vil opfordre til at der er mindst to eksaminatorer til stede, der tilsammen helst skal dække alle tre fag. Ny karakterskala Jeg har på bestyrelsens vegne sammen med Ulrik Grubb, Historielærerforeningen, sendt nedenstående høringssvar til undervisningsministeriet om den ny karakterskala. Fristen var 30. marts. Herefter kan Bertel Haarder beslutte den ny skala. Ulrik Grubb og jeg tog til Christiansborg og mødtes på skift med en række politikere fra Folketingets uddannelsesudvalg (A, O og V).Vi mødte stor forståelse for vores synspunkter, og vi forventer, at politikerne tager det med i deres drøftelser med ministeren. Vi afleverede også brevet til de øvrige partier.vi har sendt høringsvaret direkte til ministeren, og håber i skrivende stund, at han lytter. Indlægget blev bragt i Politiken den 1. april. Ny karakterskala Af Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS 3 Høringssvar vedr. ny karakterskala: Den foreslåede karakterskala er uegnet, uforståelig og uretfærdig Vi synes, at det er god idé, at man vil indføre en ny karakterskala uden et 13-tal, der i dag stiller vores elever og studerende ringere end udlandets. Men forslaget om en ny karakterskala (12, 10, 7, 4, 2, 0 og -3) har alle de unoder en karakterskala ikke må have: For få karakterer Man kan ikke differentiere på midten, så lærerne kan ikke motivere de mange middelgode elever til at gøre en ekstra indsats for at forbedre deres karakter. Den hårdt arbejdende middelgode elev kan i dag arbejde sig op fra 8 til 9, men vil efter den ny skala få 7 uanset den ekstra flid. Karakterskalaen er dermed uegnet som pædagogisk virkemiddel over for de middelgode elever. De historiske erfaringer i Danmark viser, at karakterskalaer med for få trin ikke er holdbare i længden. Negativ karakter Karakteren minus 3 er helt uforståelig. Eleverne vil ikke kunne forstå, at deres viden og færdigheder kan være mindre end nul. I andre lande vil der også være problemer med at forstå minus 3. For store spring Karakterskalaen har for store spring især på midten af skalaen (4-7-10), hvor de fleste befinder sig. Det er uretfærdigt overfor to elever, som er næsten lige dygtige, at den ene får 7 og den anden får 10. Det har store konsekvenser for deres gennemsnit, selv om forskellen i præstation er minimal. Elevernes viden og færdighed fordeler sig kontinuert og ikke i homogene grupper med store spring imellem. En skala med kun ét spring imellem karaktererne svarer bedre til fordelingen af elevernes kunnen.

2 Leder Karaktererne vil skride Den store forskel på 4, 7 og 10 medfører, at elever og forældre vil lægge større pres på lærerne for at give en karakter højere. Når skolerne samtidig bliver målt på deres karakterer på offentlige hjemmesider, vil det være fristende at give efter for presset. Landsgennemsnit til studentereksamen ud fra 13-skalaen har ligget konstant de sidste 15 år, mens den ny skala vil øge presset på opdrift i karaktererne også selv om det ikke er meningen. Bedre muligheder Vi vil foreslå at man arbejder videre med følgende alternativer: at man anvender alle trin mellem 4 og 10 i 12- skalaen. at man afskaffer 13 og 00 i den eksisterende skala eller evt. samler 11 og 13 til 12, sådan at skalaen bliver mere sammenlignelig med udlandets karakterer. at man overvejer en skala med karaktererne 12, 10, 9, 8, 6, 03, 00, som AC har foreslået. En ny karakterskala vil have meget store konsekvenser for al uddannelse i Danmark. Der bør være længere tid til debat og vurdering end en enkelt karakterkonference, hvor der endda var særdeles kritiske røster fra involverede fagfolk og eksperter. Der bør laves forsøg med en ny skala, så fejl kan rettes inden de udbredes til hele landet. Som repræsentanter for undervisere i praksis vil vi indtrængende bede ministeren, om at udskyde beslutningen om en ny karakterskala. Den foreslåede 12-skala vil være katastrofal for uddannelsen i Danmark. Ulrik Grubb og Bent Fischer-Nielsen 4

3 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Fagkonsulentens hjørne ved Per Henriksen Det første skoleår efter reformen er ved at være afsluttet. Et meget hektisk år hvor mange nye tiltag har skullet afprøves for første gang. Samfundsfag er nu obligatorisk fag i samtlige de gymnasiale uddannelser det har sikkert for mange været en udfordring at undervise i 1.g, hvor man tidligere har været vant til hold udelukkende med elever som har valgt samfundsfag af egen drift. I hf og hfe er kultur-samfundsfaggruppen den store nyskabelse, hvor de indgående fag er forpligtet til samspil i det 2- eller 1-årige forløb. I stx-loven er det samfundsvidenskabelige område nævnt som et specifikt og ligeværdigt område som alle elever skal have kendskab til. På den måde er især samfundsfag forpligtet til at indgå i almen studieforberedelse. Der er blandt lærerne udført et kæmpearbejde med at få tingene til at gå i hak. En ting er skrivebordsarbejde i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger noget andet er at få tingene til at fungere i en hektisk hverdag med øget mødeaktivitet og krav om mere dokumentation i studieplaner og undervisningsbeskrivelser. Og der er helt sikkert forhold, som fra skrivebordet er tænkt og planlagt til at fungere på én måde, men som i virkelighedens verden viser sig at være mindre hensigtsmæssige. Disse forhold vil sikkert blive justeret i takt med der kommer systematiske evalueringer i hus. Og der er allerede sket justeringer det gælder løsningen (for nogle fag) på det såkaldte parallelitetsproblem, således at en elev ikke på samme tid nødvendigvis har det samme fag på forskellige niveauer. Det gælder procent-andelen til almen studieforberedelse, hvor det i grundforløbet er muligt at sænke denne fra 20 til 10%. Og det gælder justeringer af prøveformer. 5 Kultur-samfundsfaggruppen præcisering af den mundtlige prøve I forbindelse med revisionen af beskrivelsen af prøveformerne i læreplanerne er der sket en præcisering af prøven i kultur-samfundsfaggruppen. Den nøjagtige beskrivelse bliver således: Der afholdes en mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8-12 normalsider. Bilagsmaterialerne fremsendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. Bilagsmaterialet udleveres 3 timer, før den første eksaminand i gruppen skal eksamineres. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanderne en synopsis, idet de på baggrund af det udleverede bilagsmateriale skal opstille, analysere og diskutere en eller flere flerfaglige problemstillinger. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på 45 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål af eksaminator. Som det fremgår er der alene tale om en præcisering af, at der kan være forberedelsestid i grupper og at bilagsmaterialet udleveres 3 timer før den første eksaminand skal eksamineres, dvs. der nu er en klar bekendtgørelsesmæssig hjemmel til, at nogle kursister vil få længere tid i forberedelseslokalet. Der er altså intet ændret af substantiel karakter. Ændringen træder i kraft i forbindelse med sommereksamen og også hfe er justeret I forbindelse med reformen blev der til de mundtlige prøver i samfundsfag på c-niveau givet 50 minutters forberedelse og 25 minutters eksaminationstid. I den sammenhæng blev samfundsfag på c-niveau i hfe overset, hvor forberedelsestiden blev 24 minutter og eksaminationstiden blev 24 minutter. Denne utilsigtede uegale forskel

4 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne ændres nu, således at der også i hfe bliver 50 minutters forberedelse og 25 minutters eksamination. Den nøjagtige formulering bliver således: Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på mindre end 2 normalsider. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 25 minutter pr. eksaminand. Der gives 50 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale. Ændringen træder i kraft i forbindelse med sommereksamen Eksamen mere generelt Som det er nævnt tidligere gælder den nye eksamensbekendtgørelse allerede fra indeværende skoleår. Således også til prøverne sommeren Det betyder bl.a., at ved den skriftlige prøve bortfalder lærerens indsigelsesfrist. Eneste mulighed for at få ændret en bedømmelse vil være at eleven klager. I eksamensbekendtgørelsens 29 er censors forpligtelse præciseret, nemlig: Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller 6 vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionens leder. Stk. 5. Når censor er beskikket af ministeriet, videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet indberetning om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater. Det kan forventes at censorerne (efter stk. 6) skal afgive en mindre webbaseret indberetning med et særligt fokus. Især vil ministeriet være interesseret i indberetninger vedrørende de nye prøveformer og prøver der afslutter de nye niveauer (samfindsfag c-niveau, stx). De censorer som skal afgive en indberetning vil få nærmere besked. Eksaminatorer skal være opmærksomme på at fremsende materiale til censor i god tid inden eksamen. Der er ikke i læreplanen angivet en tidsfrist, men da censor skal godkende materialet må en frist på 7 dage før selve prøven være rimelig, hvilket også er en fortsættelse af den nuværende praksis. Den skriftlige prøve i samfundsfag Den skriftlige prøve i samfundsfag afvikles som tidligere. Ca. 50% af samtlige eksaminander (4600) er tilmeldt til standardforsøget med gruppeforberedelse. Køreplanen er således: 22. maj Den skriftlige prøve i bl.a. samfundsfag 24. maj Udsendelse pr. mail af rettevejledning til skriftlige censorer 08. juni Frist for indberetning af forhåndskarakterer 13. juni Censormøde Avedøre, herunder på mødet kort diskussion af den nye karakterskala 14. august Sygeeksamen i samfundsfag Som det fremgår afholdes der ikke forcensurmøder.tidsplanen er så presset, at hvis der skulle afholdes forcensurmøder vil disse skulle holdes onsdag d. 24. maj og rettevejledningen ville følgelig først komme ud fredag d. 26. maj.

5 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Indberetninger For mange censorer fremstår ordet indberetning som negativt ladet. En indberetning skrives af censor hvis eksamen er gået helt skæv. Indberetninger forekommer derfor kun yderst sjældent. I forbindelse med reformen vil det være af interesse at få en systematisk indsigt i hvordan det fx er gået med de nye niveauer og hvordan de nye eksamensformer fungerer. Der vil derfor i forbindelse med eksamen være en censoropgave at skrive en kort indberetning, hvori eksamen evalueres. Indberetningen vil blive webbaseret og vil kunne gennemføres på 5-10 minutter. Der vil fra Undervisningsministeriet komme en nærmere angivelse af adresse, hvor indberetningsskemaet kan findes. Også karakterstatistik og spørgeskema i forbindelse med den skriftlige prøve vil blive webbaseret. De skriftlige censorer vil i forbindelse med udsendelse af rettevejledning få adresse for spørgeskema med karakterstatistik efter 1.censur. Reformopgaver Det eksempel på vejledende sæt opgaver til skriftlig samfundsfag kan forventes udsendt i løbet af forsommeren. Opgavekommissionen håber på en kritisk og konstruktiv debat vedrørende det vejledende sæt. Omkring juletid 2006 skulle det næste opgavesæt blive udsendt. Der vil ikke blive udsendt flere vejledende eksempler, men måske findes der lærere, som har lyst til at offentliggøre deres egne eksempler på skriftlige opgaver. Det kan fx være opgaver stillet i 1.g (hvad kan man byde dem?) eller opgaver som i særlig grad fokuserer på bestemte faglige kompetencer. Ny karakterskala Som det nævnes i lederen i dette nummer af Samfundsfagsnyt kommer der højst sandsynligt en ny karakterbekendtgørelse. Den nye skala træder i kraft i de gymnasiale uddannelser fra 1. august 2006 og vil dermed komme til at gælde for vintereksamen 2006/07 og sommereksamen På Undervisningsministeriets hjemmeside kan betænkningen fra karakterkommissionen læses, herunder de argumenter der er for at ændre på 7 den nuværende 13-skala. I udkastet til bekendtgørelse kan beskrivelserne af de enkelte karakterer læses. Meningen er nu, at skalaen skal rulles ud, således at de mange (bekymrede?) interessenter (elever, studerende, forældre, lærere, censorer, aftagere) får kendskab til skalaen og ser eksempler på hvordan skalaen skal bruges. For de enkelte fag er det planlagt at der vil komme beskrivelser af hvad der skal til for at opnå karaktererne 12, 7 og 2 på de forskellige niveauer (A, B, C), herunder hvilke mangler der må forekomme i forhold til de faglige mål i læreplanerne. Formentlig vil der i tilknytning til dette arbejde blive udarbejdet eksempler på bedømmelse af besvarelser. Første fase i udrulningsplanen vil være censormødet i Avedøre d. 13.juni. Beskrivelserne vil komme til at indgå i vejledningerne til fagene. Da bekendtgørelsen i skrivende stund endnu ikke er underskrevet og offentliggjort i Lovtidende vil der kunne komme ændringer, ligesom alle detaljer i udrulningsplanen endnu ikke er fastlagt. Efteruddannelse I efteråret vil der blive afholdt et par kurser med Aalborg Universitet om metode i samfundsfag. Efteruddannelsestilbuddet vil være annonceret andetsteds i dette nummer. Umiddelbart efter sommerferien skal der indgives ønsker for indsatsområder for ansøgninger 15. november Så hvis man har et brændende behov for efteruddannelse inden for bestemte områder hører jeg gerne derom. Justeringer af læreplaner Der foregår løbende overvejelser om justering af læreplaner. Det kan være prøveformer som ønskes ændret eller at kernestoffet er for omfattende eller at de faglige mål er for upræcise eller formuleringer som er uklare. Jeg vil meget gerne have tilbagemeldinger, hvis man har ønsker til justering af læreplanerne for samfundsfag (A, B, C HTX, HFE, HHX, STX) og kultur-samfundsfaggruppen. Afsluttet 14.april 2006

6 ARTIKEL - Fra demokratiets skygge Fra demokratiets skygge. Menneskerettigheder som nyt kernestof i ungdomsuddannelserne Den nye gymnasiereform har budt på mangt og meget, og et af de nye elementer er, at menneskerettighederne har fået en betydelig mere fremtrædende placering i alle læreplaner for samfundsfag i de gymnasiale uddannelser. Mere præcist gælder det i det almene gymnasium og HF (i samtidshistorie også i HHX). Det samme gør sig gældende for historie, hvor menneskerettigheder også er blevet kernestof i STX. Man kan undre sig over, at det ikke er sket for længe siden i betragtning af, at det er et emne, der har været i stigende grad på dagsordenen både nationalt og internationalt siden den kolde krig begyndte at tø op fra midten af 80 erne. Forklaringen skal nok til dels søges i det, vi har sat som artiklens overskrift, nemlig at menneskerettighederne har stået noget i skyggen af demokratiet som emne for undervisningen, både i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Den danske demokratiske tradition er lang og stærk, opbygget som den er gennem det 19. århundredes mere end 50 års forfatningskamp, og siden bredt indlejret i de politiske partier og folkelige bevægelser, der har præget det meste af det 20. århundrede. Det danske uddannelsessystem har indoptaget den stærke vægtning af demokratiet som grundlæggende samfundsideologi. Demokratiet har en fremtrædende plads i beskrivelser af uddannelsernes formål, jf. formålsbeskrivelsen til samfundsfag (enslydende i alle Stx s tre niveauer): Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i af Anette Faye Jacobsen og Morten Kjærum 8 den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokrati og samfundsudvikling. Det samme genspejles i den mere konkrete tilgang til faget. Her kan et enkelt eksempel tjene som illustration: I en ny Grundbog til samfundsfag på c-niveau, Benny Jacobsens og Ove Outzens Liv i Danmark (Columbus, 2005), er et helt kapitel på 13 sider reserveret demokratiet, hvorunder bl.a. behandles ytringsfrihed og religionsfrihed. Til sammenligning er emnet menneskerettigheder henvist til et underafsnit i et kapitel om det internationale system, hvor det tildeles 6 7 sider, hvoraf halvdelen er historisk stof. Det overordnede og samtidig grundlæggende begreb er demokratiet, og herfra tematiseres videre til det politiske system, velfærdstaten og det internationale system. Denne tradition er formentlig med til at forklare, hvorfor det har været så relativt langsommelig og træg en affære at få menneskerettighederne placeret mere synligt i fagplanerne i det danske uddannelsessystem de har været dækket meget godt ind af demokratiets prominente placering, det har i hvert fald været den reaktion, vi har mødt fra skoler og uddannelsesfolk, når vi har prøvet at slå på betydningen af at få menneskerettighederne bedre ind i pensum. Menneskerettigheder og demokrati Det er en tendens, der har flyttet sig i de senere år, og det har også været påkrævet. For menneskerettigheder har stået i fokus i stort set alle større problemstillinger i national, regional og

7 ARTIKEL - Fra demokratiets skygge global politik i de seneste år: Fra Murens fald, over krigene i det tidligere Jugoslavien, til invasionerne i Afghanistan og Irak, hvis vi ser på det internationale niveau. Regionalt i arbejdet med EU's forfatningstraktat og udvidelserne med nye medlemslande, senest med forhandlingerne om Tyrkiets mulige optagelse; og herhjemme med debatten om flygtninges/indvandreres forhold, i forbindelse med de nye initiativer til terrorbekæmpelse og meget højlydt på det seneste i skismaet mellem ytringsfrihed og religionsbeskyttelse i bogstaveligste forstand illustreret ved de 12 x Muhammed i Jyllandsposten. Noget tyder på, at menneskerettighederne som et samlet bud på en grundlæggende samfundsideologi i stigende grad bliver betragtet som et nødvendigt fundament for den legitime stat (Donnelly, 2003), og de gør krav på at omfatte både det politiske, det retlige såvel som det økonomiske, sociale og kulturelle felt baseret på principper om individualisme og universalisme. Andre skoler fremhæver, at demokrati og menneskerettigheder må betragtes som gensidigt afhængige betingelser for legitime samfundsformer (Koh and Slye, 1999;Erman, 2005). Således er menneskerettighedskataloger da også blevet et typisk træk ved mange nye demokratiers forfatninger, og noget tilsvarende ses i stigende grad i gamle demokratier (fx Human Rights Act fra 1998 i Storbritannien). De demokratiske rettigheder indgår naturligvis også, men kun som ét element af et samlet menneskeretsspektrum. Netop styrkelsen af menneskerettighederne har jo også stået centralt i debatten om behovet for en grundlovsrevision herhjemme, ligesom det er et vigtigt element i den nye (indtil videre strandede) EU-forfatning. Siden 1990 er der i mere end 100 lande etableret såkaldte nationale menneskeretsinstitutioner, dvs. uafhængige offentlige institutioner, som skal fremme og overvåge menneskerettighederne på nationalt plan efter et sæt principper knæsat af FN, de såkaldte Paris Principper (Kjærum, 2004). Institut for Menneskerettigheder har en sådan status i Danmark og den store udbredelse af denne type halvstatslige institutioner er en markør for, at menneskerettighederne ikke længere 9 betragtes som et udenrigsanliggende, men derimod som et anliggende indbygget i moderne demokratiske stater. I Danmark har vi kunnet se denne udvikling afspejle sig i debatten om den gryende konstitutionalisme, dvs. det fænomen, at domstolenes tillægges en større kontrollerende rolle i forhold til den lovgivende magt som fx i det amerikanske og de tyske forfatningssystem (Porsdam, 2002; Politica, 2004;Wind, 2005). Hvad kræver vejledningerne? Hvis vi vender tilbage til den danske gymnasiereform, så afspejler den forstærkede fokus på rettens rolle i samfundet sig ganske klart. Det ses fx i undervisningsvejledningerne for samfundsfag, når det nævnes til forklaring af kernestoffet under demokratiopfattelser, at fundamentale menneskerettigheder (bør indgå) som en nødvendig forudsætning for demokrati (Samfundsfag B Stx, s. 11). Den samme tendens viser sig også i, at betydningen af retssystemer er blevet tilføjet kernestoffet om magt og demokratiopfattelser på alle niveauer og i alle læreplaner vedr. samfundsfag, bortset fra HHX. Kernestoffet nødvendiggør nu en vis grundlæggende viden om og forståelse af menneskerettighedernes karakter. Som minimum skal eleverne i Stx lære om demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, herunder betydningen af retssystemet, læser man i Undervisningsvejledningen for samfundsfag på C-niveau. Herunder bl.a. om de grundlæggende menneskerettigheder som en forudsætning for demokrati. Videre at udgangspunktet er danske forhold, men eleverne skal vide, at der findes et FN-charter om menneskerettigheder og at de desuden er indskrevet i EU-forfatningen ( ) Det vil være naturligt at inddrage betydningen af domstolene i forbindelse med beskyttelse af menneskerettigheder... Alt sammen glimrende og relevante temaer i et samfundsfagligt kernestof. Hvad man savner på alle niveauer er måske nok, at der også gives en indføring i retlige principper og metode for herigennem at opbygge en vis kompetence hos eleverne i at håndtere og aktivt arbejde med menneskerettigheder. Den nuværende faglige prioritering hænger naturligvis sam-

8 ARTIKEL - Fra demokratiets skygge men med samfundsfags identitet med fokus på disciplinerne sociologi, politik og økonomi. Men det er spørgsmålet om ikke rettens stigende samfundsmæssige betydning og kernestoffets deraf følgende vægtning af menneskerettigheder og retssystemer nødvendiggør en større grad af tværfaglighed - i denne sammenhæng med inddragelse af folkeret, menneskeret og afkodning af retlige tekster som vigtige kompetencer. Retlig viden og forståelse Det giver kun begrænset mening for forståelsen af menneskerettighedernes status og indhold, at eleverne skal vide, at der findes et FN-Charter om menneskerettigheder, som det fremhæves i Undervisningsvejledning til Stx C-niveau under forklaringen til området demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, (s. 10). Et er at terminologien er upræcis, for det dokument, der tænkes på, hedder FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, mens FN-charteret er FN s statut. Noget andet er, at Verdenserklæringen ikke er en bindende menneskerettighedstraktat og derfor ikke medfører nogen direkte retlig forpligtelse for Danmark, som mange andre menneskeretsdokumenter. Hermed være ikke sagt, at Verdenserklæringen er et ligegyldigt eller irrelevant dokument at tage op i undervisningen af eleverne på C-niveau. Det har den store pædagogiske fordel, at der er tale om en ret kort og letlæselig tekst, som tillige har haft stor symbolsk historisk og politisk betydning for menneskeretten. Men det kræver en del supplerende forklaringer, hvis man med udgangspunkt i Verdenserklæringen skal nå til at give eleverne en opfattelse af menneskeretten som andet og mere end nogle meget bredt formulerede principper for behandlingen af det enkelte individ på det borgerlige, politiske, social-økonomiske og kulturelle område. Det er afgørende for forståelsen af menneskerettens betydning og rækkevidde at vide, at vi har at gøre med internationale traktater, som retligt binder medlemsstaterne, herunder at vi i Danmark har inkorporeret Den Europæiske Menneskeretskonvention som dansk lov. Ellers er det svært at begribe, hvad politikerne og andre hen- 10 tyder til, når de taler om og begrunder både love og politiske standpunkter med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser. Der er næsten konstant samfundsmæssige problemstillinger, som involverer menneskerettighedsspørgsmål. Og skal man kunne forhold sig til fx debatten om Jyllandspostens Muhammedtegninger, er det vigtigt at vide, at ytringsfriheden som udgangspunkt beskytter både avis og tegnere mod et indgreb fra regeringen, uanset hvor meget eksportinteresser, radikale muslimer eller fremmede magter ellers måtte ønske eller kræve, at den slags stoppes. Det er de fleste måske på det rene med, men det kniber ofte med en mere nuanceret forståelse, når man jævnligt i den offentlige debat (herunder i statsministerens nytårstale) hører, at ytringsfriheden, eller andre friheder for den sags skyld, ikke kan gradbøjes. Det er meget få menneskerettigheder, der kan gøre krav på at være absolutte (forbudet mod tortur er én af dem). I almindelighed kan selv de mest veletablerede borgerlige og politiske rettigheder begrænses af hensyn til bl.a. andres rettigheder eller legitime samfundsinteresser. Det afgørende er naturligvis, at disse begrænsninger ikke kan ske vilkårligt, men nødvendigvis må underlægges en række kriterier, som i sidste ende kontrolleres af domstolene. Et sådant helt basalt kendskab til (menneske)retlige principper må man have for at kunne tage kvalificeret del i debatter om fx grænserne for ytringsfrihed, religionsfrihed eller fagforeningsfrihed, som også netop har været oppe at vende i den offentlige debat efter Den Europæiske Menneskeretsdomstols afgørelse mod eksklusivaftaler. Herunder en forståelse af legalitetsprincippet (at begrænsninger af menneskerettigheder skal fastlægges i lovgivning) og proportionalitetsprincippet (at indgreb i menneskerettigheder som udgangspunkt må være mindst muligt og afvejes efter det formål, det skal tjene). At kunne analysere og derpå tage kvalificeret stilling til en lang række højaktuelle problematikker kræver, at man har en lille smule kendskab til og også helst øvelse i retlig metode og en basal viden om (folke-)retlige bindinger på det politiske manøvrerum. Det er ikke umiddelbart tilgodeset i læreplanerne.

9 ARTIKEL - Fra demokratiets skygge I menneskeretten har vi altså ikke at gøre med lutter bløde hensigter og brede principper, som man måske har kunnet få opfattelsen af, jf. Per Henriksens omtale af Danmarks Radios undervisningsmateriale om menneskerettigheder (Samfundsfagsnyt, nr. 160, s. 53). Det udkom i 1983, var forfattet af Ole Thyssen og Mihail Larsen og var i mange år stort set den eneste allround-præsentation af emnet til undervisningsbrug. Og det er et indtryk, man ikke nødvendigvis får rokket ved, hvis man som underviser lader sig nøje med vejledningens forslag om at lade menneskerettighederne repræsentere ved Verdenserklæringen. Undervisningsmaterialer Nu er vi naturligvis på det rene med, at eleverne ikke skal uddannes hverken til specialister i international folkeret eller til menneskeretseksperter. Og som sagt er der da også blevet åbnet op for at arbejde med menneskerettigheder i samfundsfag i ungdomsuddannelserne på mange udmærkede og fornuftige måder. Problemet er måske i første omgang at få sikret noget velegnet og opdateret undervisningsmateriale. Der er endnu temmelig lidt til brug i ungdomsuddannelserne. Gyldendal har udgivet Menneskerettigheder en grundbog (1997), som præsenterer emnet fra en række forskellige discipliner og vinkler: (Folke- )retligt, historisk, i international politik, antropologisk (ude omkring i verden) og i en dansk sammenhæng. Bogen er aldrig blevet en best-seller, hvad vi ikke tror skyldes dens mangel på indre kvaliteter (sagt i al beskedenhed naturligvis forfatterne kom fra Center for Menneskerettigheder, vores nuværende Institut for Menneskerettigheder), men nok så meget, at den ikke var målrettet et bestemt fag, og at emnet ikke har haft nogen særlig bevågenhed i ungdomsuddannelserne frem til i dag.til brug for historieundervisningen har Munksgaard udgivet Menneskerettighederne ideal eller ideologi? Andre udgivelser har naturligvis kunnet bruges i undervisningen, men uden at være egentlig målrettet et gymnasieniveau (Menneskerettigheder en bibliografi over undervisningsmateriale, 2001). I år 2000 oprettede Institut for Menneskerettigheder et stort internetsite, menneskeret.dk, med både historik, 11 tematisk og aktuelt stof om menneskerettigheder først og fremmest i Danmark og i Europa (siden blev oprettet i anledning af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions 50 års jubilæum i 2000). Her er også en lang række faciliteter indrettet specifikt til undervisningsbrug. Forlaget Columbus har netop udgivet Menneskerettigheder i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv (anmeldt i Samfundsfagsnyt nr. 160). Den ser ud til at være et godt bud på en fremstilling, der kan imødekomme den nye gymnasiereforms krav om tværfaglige projekter, og her er samfundsfag også tilgodeset. Emnet menneskerettigheder egner sig også fortrinligt til at blive angrebet fra flere faglige vinkler. Flerfagskombinationer Ud over historie, samfundsfag og religion/filosofi er sprogfagene, især engelsk oplagt at inddrage. Langt det meste stof til emnet foreligger (kun) på engelsk. Mulighederne for at finde materiale er nærmest uendelige, man kan gå ind på FN s Højkommissariat for Menneskerettigheders eller Europarådets hjemmesider, hvor der ikke alene kan hentes officielle dokumenter, men også rapporter og i et vist omfang undervisningsmateriale, der vil kunne bruges i ungdomsuddannelserne. Det er dog ikke nemt at finde rundt i disse labyrintiske sites. Det er ofte mere ligetil at gå ind på de frivillige organisationers hjemmesider, fx Amnesty Internationals eller Human Rights Watch. Her er der virkelig meget konkret, aktuelt og elementært spændende materialer fra det virkelige liv, sager hvor enkeltpersoner har været udsat for forfølgelse, dokumentation fra undersøgelser og fact-finding-missioner m.m., som eleverne i et forløb i engelsk vil kunne arbejde med. Også på de andre hovedsprog, tysk, fransk og spansk er der et væld af ressourcer. Tyskland har et nationalt menneskeretscenter, Deutsches Institut für Menchenrechte, hvor man finder en ret omfattende oversigt over Lehr- und Lernmaterialien. Desuden har alle delstaterne deres Landescentrale für Politische Bildung med et meget varieret udbud af tilgange til aktuel tysk politik og herunder menneskerettigheder for alle aldersklasser. På fransk og spansk er der også meget offi-

10 ARTIKEL - Fra demokratiets skygge cielt internationalt og regionalt materiale. Fransk er det andet hovedsprog (ved siden af engelsk) i Europarådet, dvs. at alle afgørelser, dokumenter og rapporter m.v. fra det europæiske menneskerettighedssystem foreligger på fransk. Men Frankrig har også en national menneskerettighedsinstitution, hvor man særligt beskæftiger sig med forhold i Frankrig selv, Commission Nationale Consultative des Droits de l Homme rådgiver den franske regering og bringer bl.a. rapporter om aktuelle menneskeretstemaer i Frankrig. Der er også mange private organisationer, som arbejder med aktuelle sager, fx Reporteurs sans Frontières, her er fokus dog som regel internationalt. På spansk er der store mængder af materiale og sites om menneskerettigheder. Det inter-amerikanske samarbejdsorganisation, Organization of American States, OAS, har sit eget menneskerettighedsapparat på linje med vores i Europarådet, hvor spansk er et af de officielle sprog. Og her kan man finde en meget aktiv menneskerettighedskommission, Comisión Interamericanos des Derechos Humanos, der bl.a. undersøger konkrete forhold hvor der har været indberettet menneskeretskrænkelser i medlemslandene. Der er også en domstol, som behandler individuelle sager, ligesom menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.Ved siden af det statsbaserede, officielle menneskerettighedssystem i OAS er der en meget engageret civilsamfundssektor i Latinamerika med utallige menneskerettighedsgrupper. Men det er ikke kun humaniora og samfundsfag, der har relevans i et menneskerettighedsprojekt. Også matematik bør kunne inddrages, og flere af de store organisationer som UNDP, UNICEF og ILO udgiver omfattende rapporter med omfattende mængder af tal, tabeller, indikatorer og statistik om en lang række menneskerettighedsforhold. Men her ligger måske nok et (tvær-)fagligt udviklingsarbejde og venter på at blive konkretiseret nærmere. Hvad der stadig ser ud til at være behov for, er et materiale, der også medtager menneskerettens retlige aspekter, herunder retssystemernes rolle, som kernestoffet fordrer, tillige med de politiske, historiske og filosofiske, som er de mest gængse. Eller endnu bedre forsøger at koble den retlige 12 og den politiske udvikling i den stadigt mere komplekse dynamik, der kendetegner det danske samfund i globaliseringens tidsalder. Vi håber at kunne bidrage til at få sådan et materiale i handelen inden for en ikke alt for fjern tidshorisont. Anette Faye Jacobsen, cand.phil. ph.d. er specialkonsulent på undervisningsområdet og Morten Kjærum, cand.jur. er direktør, begge på Institut for Menneskerettigheder. Litteratur: Donnelly, Jack: Universal human rights in theory and practice. Cornell University Press. Ithaka, N.Y, 2003 Erman; Eva: Human Rights and Democracy. Discourse Theory and Global Rights Institutions.Ashgate. Hampshire / Burlington, Hansen Thorndal, Morten og Lindberg Tefre, Gertrud: Menneskerettigheder i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv. Columbus. København, Gade, Hans-Kurt og Kiilsgaard Madsen, Flemming: Menneskerettighederne : ideal eller ideologi? Munksgaards forlag. København, National menneskerettighedsinstitution: Overlap eller supplement? I Festskrift til Hans Gammeltoft-Hansen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. København, 2004, s Koh, Harold Hongju and Slye, Ronald C.: Deliberative Democracy and Human Rights. Yale University. New Haven /London, Menneskerettigheder en bibliografi over undervisningsmaterialer. Red. Faye Jacobsen, Anette og Jensen,Torben. Det Danske Center for Menneskerettigheder. København, Menneskerettigheder - en grundbog. Red. Goldschmidt, Ditte; Faye jacobsen, Anette; Slavensky, Klaus. Gyldendal Undervisning. København, Porsdam, Helle: Fra pax americana til lex americana? En diskussion af dansk retliggørelse som en påvirkning fra USA. Magtudredningen. Århus, Politica, Retliggørelse af politik, Nr. 1. Februar Thyssen, Ole og Larsen, Mihail: Menneske ret. Gyldendal. København, Wind, Marlene: Ingen over Hørup, i Weekendavisen Sites: Comisión Interamericanos des Derechos Humanos: Commission nationale consultative des droits de l homme Corte Interamircanos de Derechos Humanos. Council of Europe, Directorate of Human Rights: Deutsches Institut für Menchenrechte: Institut for Menneskerettigheders informations- og undervisningssite: National Human Rights Institutions Forum: Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights: Reporteurs sans Frontières:

11 ARTIKEL - Eksempel på illustration af synopsis i AT Eksempel på illustration af synopsis i AT (1.g) En referenceramme til elever og lærere: synopsis Af Bjarne Villads Larsen Titel på opgaven Problemformulering Antagelser om sammenhænge Hovedresultater Metodiske overvejelser Konklusion Koncentreres Synopsis kommer fra græsk og betyder: sammenfattende oversigt SYNOPSIS Et samtalepapir i både punktform og sætninger Bredes ud igen F.eks. som oplæg til en mundtlig fremlæggelse eller præsentation i undervisningen F.eks som oplæg til en skriftlig opgave (fx. studieretningsprojektet i 3.g) 13 F.eks. som oplæg til mundtlig eksamen (fx. 24 timer forberedelse, time eksamination)

12 ARTIKEL - Eksempel på illustration af synopsis i AT Generelle kommentarer til synopsis og præsentation med synopsis 1. Synopsis. Der bør være en titel på opgaven - præcist dækkende for emnet i problemformuleringen. Problemformulering: det er ok med spørgsmål og/eller formulering i sætninger, om f.eks. noget der undrer en, noget der er mærkeligt, osv. Jeg foretrækker en kombination af spørgsmål og sætninger. Husk: hv-ikke spørgsmål er lige så vigtige som hv-spørgsmål. Det er vigtigt at begrænse emnet (til noget overkommeligt) og holde fokus på kun det. (Det er vigtigere end formen). Antagelser om sammenhænge: her synes jeg der bør være et par sætninger, f.eks. om ting der antages at hænge sammen, f.eks. antagelser om årsager og virkning, osv. (Det kaldes også for hypoteser). Jeg synes ikke det bør være formuleret som spørgsmål. Antagelserne skal have klart afsæt i problemformuleringen. Hovedresultater: det undersøgelsen kommer frem til, i klar forlængelse af problemformulering og antagelser. (Det er jo det der undersøges). Sætninger, eventuelt opstillet som punkter. Generelt: fokus og målrettethed hele vejen igennem. Emnefokus, faglig fokus og metodisk fokus. Specielt i en synopsis - det koncentrede samtalepapir midt på timeglasset. 2. Præsentation med synopsis. Den skriftlige formidling er synopsen, den mundtlige formidling er præsentationen. Den mundtlige præsentation skal brede synopsen ud, ikke med oplæsning, men med uddybning, med eksempler og supplerende forklaringer. Det hedder perspektivering. Her må man meget gerne inddrage noget ekstra fagligt fra værktøjskassen: hvad er det og hvad er det ikke vi har med at gøre? Måske med en pointe. Men fasthold fokus. 3. Evaluering. Fagenes anvendelse skal fremgå krystalklart. Værktøjskassen skal i brug, begrebsapparatet skal i brug. Den daglige undervisning skal anvendes. Materialet der er udleveret skal anvendes. Og gruppernes arbejdsindsats fremgår tydeligt og altid af produktet. Både i timerne og her. Bjarne Villads Larsen, er lektor på Bjerringbro Gymnasium Metodiske overvejelser: den vinkling de forskellige videnskabsretninger bidrager med i undersøgelsen: muligheder og begrænsninger, fordele og ulemper. Hvordan og hvorfor bliver vi (herunder læreren) klogere eller ikke klogere? Sætninger, eventuelt opstillet som punkter. Konklusion: gerne i diskuterende form (sætninger), hvor der tages stilling til problemformulering, antagelser og hovedresultater. Kort sagt stilling til opgaven og dens titel: hvad har vi fundet ud af, hvad kan afvises, hvad er sandsynligt, hvad er måske et forklaringsforsøg og hvorfor. Ikke en ny opremsning af hovedresultater. 14

13 ANDET - Referat af møde i FALS Referat af møde i FALS D. 26. februar 2006 Tilstede var Peter Lundberg Thomsen (fra opgavekommissionen) Per, Morten, Marianne, Gregers, Bent, Lone, Susanne, Birgitte og Anna. Er nogle af opgaverne i opgavesættet for lette? Spørgsmålet blev diskuteret, og der blev fremsat synspunkter både for og imod. Den mest udbredte holdning var dog, at opgaverne er tilstrækkeligt udfordrende for de stærke elever. Ad 1.Valg af dirigent og referent. Morten var dirigent, og Anna var referent. Ad 2. Nye typer skriftlige opgaver: Orientering fra Peter Lundberg Thomsen fra opgavekommissionen. Bestyrelsen havde på forhånd orienteret sig i opgavekommissionens to udkast til fremtidige opgavesæt. På denne baggrund blev følgende spørgsmål drøftet: Hvilken opgavetype skal rundsendes til skolerne? Vi blev enige om et opgavesæt, der rummer fire opgaver uden fælles A-spørgsmål. Hvordan fungerer en opgavetype, hvor eleverne skal formulere tre argumenter for eller imod en bestemt påstand? Der var generelt positive kommentarer til denne opgavetype. Hvordan fungerer den opgavetype, hvor eleverne skal skrive et notat? Fra opgavekommissionens side er opgavetypen udsprunget af et ønske om at lave nye opgavetyper, der kan supplere de traditionelle redegørelses-, undersøgelses- og diskussionsopgaver. I notatet skal eleverne ikke i så høj grad fremlægge teorier, men i stedet anvende teorierne på en mere dybdegående måde. Det blev diskuteret, om genren notat skal præciseres, så det sikres, at elever, censorer og lærere har samme opfattelse af genren. Hvordan får vi eleverne til at begrænse omfanget af deres besvarelser af den første opgave? Det er et problem, at mange elever bruger for meget energi på opgavesættets første opgave og for lidt på de mere krævende og selvstændige opgaver. En løsning kunne være at stille et max-krav til den første opgave. Der var bred tilslutning til denne ide. 15 Ad 3. Nyt fra fagkonsulenten Følgegruppen har afgivet rapport om justeringer af gymnasiereformen med forslag om ændring af almen studieforberedelse til 10 %. Der er også lagt op til en løsning af parallelitetsproblemet, dvs. problemet med, at nogle elever læser fag på A og B-niveau samtidig. Der er yderligere bekendtgørelsesændringer på vej, bl.a. i forbindelse med overgangen til selveje. Undervisningsministeriet er i gang med at stramme op på beskikkelsen af censorer. Det mundtlige censorkorps opgraderes, så man ikke automatisk bliver mundtlig censor. I fremtiden vil man sandsynligvis få et beskikkelsesbrev mht. mundtlig censur. Det går generelt godt for samfundsfag på stx: 4800 elever har valgt samfundsfag på A-niveau, og faget er dermed det tredjestørste fag på A-niveau (efter engelsk og matematik). Samfundsfag står formodentlig svagere på hf, hvor ikke så mange elever har valgt faget på tilvalg. Ad 4. Mailliste FALS prøver at organisere en mailliste for de af foreningens medlemmer, der ønsker at stå på en sådan liste. Med en mailliste vil aktuelle tilbud om kurser, gæsteundervisere m.m. kunne blive sendt ud til FALS s medlemmer. Maillisten vil måske blive differentieret, så medlemmerne kan angive, om de er interesserede i at anmelde bøger, påtage sig opgaver (jf. punkt 5) etc. Det blev drøftet, hvordan indsamlingen og den efterfølgende opdatering af mailadresserne på FALS s medlemmer skal organiseres. Det blev også drøftet, om det kun skal være FALS s medlemmer, der har adgang til FALS s hjemmeside.

14 ANDET - Referat af møde i FALS Morten arbejder videre med sagen og sender desuden et link til en oversigt over antallet af hits på FALS s hjemmeside til bestyrelsesmedlemmerne. Ad 5. Inddragelse af flere kolleger i vores opgaver Bestyrelsen får ofte tilbud om at deltage i nye opgaver, og der er behov for at inddrage andre end bestyrelsens medlemmer i nogle af disse opgaver. Ofte vil der følge honorar med opgaverne. Bestyrelsesmedlemmerne må gerne opfordre kolleger til at påtage sig opgaver. Ad 6.Ansøgning om kurser til 15. marts Der planlægges et fælles kursus for FALS og FLE i forbindelse med en AEEE-konference i Ghent. FALS ansøger om midler fra undervisningsministeriet til dette kursus, der handler om undervisning i økonomi. Ifølge ansøgningens nuværende udformning forpligter FALS sig bl.a. til at formidle udbyttet af konferencen på generalforsamlingskurset eller på de regionale kurser. Det blev indvendt, at det er problematisk, hvis formidlingen skal foregå i disse to fora. Derfor bør punkt c i den nuværende formulering slettes, ligesom det er nødvendigt at få præciseret, på hvilken måde FALS bidrager mht. finansieringen. Ad 7. Status over kurserne Regionale kurser om engelsk-samfundsfag eller om Columbus-udgivelser. Lone har sendt materiale om kurserne ud til regionsrepræsentanter, men ingen af disse har reageret. Problemet er formodentlig det væld af tilbud om kurser, der er for tiden. Bestyrelsens medlemmer tager telefonisk kontakt til regionsrepræsentanterne senest d. 15. marts og oplyser dem om kursusmulighederne. Morten er kontaktperson for Nordjylland, Hederegionen og Århus. Birgitte er kontaktperson til trekantsområdet og Sønderjylland. Anna overtager kontakten til Fyn. Susanne er kontaktperson for Vestjysk Region. Lone er kontaktperson for Roskilde. Marianne er kontaktperson for Storkøbenhavn. Mette er kontaktperson for Nordsjælland. Gregers er kontaktperson for Sjælland. 16 Regionrepræsentantkursus. Kurset er udvidet med et ekstra foredrag, der skal handle om international politik. Birgitte tager kontakt til Columbus med henblik på at få Clemens Stubbe Østergaard til at komme. Generalforsamlingskurset. Anna og Susanne søger om midler til generalforsamlingens workshop om det nye c-niveau. Det blev desuden besluttet at invitere Per Stig Møller som foredragsholder til kurset. Det blev endvidere foreslået at invitere Erik Albæk til at holde foredrag om policy-analyse. Skriftlighed. Materialet om skriftlighed vil snarest blive lagt på EMU en. Kvantitativ metode i samarbejde med AUC og hhx. Der er endnu ikke afholdt møde Policy-analyse i samarbejde med AUC og hhx. Der er endnu ikke afholdt møde. Matematik-samfundsfag. Der er afviklet en række kurser, og der er flere kurser på vej til efteråret. Kulturanalytiske kompetencer. Institut for Antropologi KU. FALS har ikke hørt fra instituttet angående disse kurser. Irland Der endnu intet nyt fra engelsklærerforeningen. Lone og Gregers arbejder videre med kontakten. Kina Bent arbejder videre med kurset. Det blev besluttet, at vi er interesserede i at give nogle af de foreslåede modydelser til det kinesiske handelsgymnasium som delvis betaling for opholdet, fx oplæg for lærere og elever, formidling af kontakter til danske gymnasier m.m. Ad 8. Konference med FALIHOS Der arbejdes videre med konferencen. Ad 9. Datoer Mødet d. 10. december må rykkes. Der blev ikke fastsat en ny dato. Ad 10. Samfundsfag i AT Ikke alle havde fået fat i det nødvendige materiale, så punktet blev udsat. Ad 11. Eventuelt

15 ANDET - Mindeord Mindeord Det er ikke almindeligt at bringe nekrologer i Samfundsfagsnyt, men det er heller ikke en helt almindelig kollega, vi har mistet. Fredag d. 3. februar 2006 døde Vibeke Due, alt for tidligt.vibeke havde været syg i 11/2 år, og det var først til allersidst, at det stod klart, at Vibeke ikke ville overleve den alvorlige sygdom. Vibeke var medlem af FALS' bestyrelse i 6 år, hun forlod bestyrelsen ved generalforsamlingen i november Størstedelen af tiden var Vibeke kasserer, et job, som der ikke ligefrem er rift om blandt bestyrelsens medlemmer, men Vibeke tog det på sig (og blev heldigvis godt hjulpet af sin mand, Ernst Jensen, som også er et skattet medlem af FALS), og fik indført et nyt registreringssystem. Vibeke var meget mere end en tør kasserer, hun gik ivrigt ind i kursusvirksomhed, som medlem af det, der dengang hed fagligt udvalg. Hun stod bag flere generalforsamlingskurser og engagerede sig i det internationale samarbejde, FALS har været med i i mange år,aeee, og arrangerede en velbesøgt og spændende tur til Milano i 2000, og var også aktiv medarrangør af AEEE-konferencen i København i Vibeke var et rummeligt menneske, lyttende, saglig og altid konstruktivt deltagende i de faglige diskussioner, vi havde i bestyrelsen, ligesom hun også på det personlige plan var en formidabel samtalepartner. Reformarbejdet optog Vibeke både i forhold til bestyrelsen og i forhold til hendes skole, Falkonergårdens Gymnasium. Det var hende magtpåliggende, at fagets profil stod skarpt, og hun gik ivrigt op i diskussionen af matematiks betydning for faget, som hun mente skulle være et hjælpemiddel i begrænset omfang. Efter bestyrelsesarbejdet fortsatte Vibeke sit foreningsvirke for samfundsfag, som regionsrepræsentant i Storkøbenhavn, og hun nåede at arrangere et velbesøgt reformkursus, før hun blev syg, og måtte opgive foreningsarbejdet. Vibekes dejlige og imødekommende smil vil mange sikkert huske, det brød igennem til konstruktive løsninger på de udfordrende opgaver, bestyrelsesarbejdet førte med sig. Vi er mange, der savner Vibeke! Lone Bentzen og Bent Fischer-Nielsen Har du betalt dit kontingent for 2006/2007? Det har rigtig mange heldigvis gjort, men hvis det ikke er tilfældet for lige dig, må du meget gerne snart gøre det :-) I forbindelse med kassererskiftet i januar har der været visse tekniske ændringer i vores kontingentopkrævninger og disse er først så småt ved at være helt på plads Der vil blive udsendt rykkere snarest, og der kan være enkelte, som allerede har betalt (f.eks. tilmeldte efter 15. januar, som har betalt direkte til vor konto i Danske Bank, men også andre) der vil blive rykket for betaling. Det beklager jeg på forhånd, ignorer venligst rykkeren. Venlig hilsen Lone Bentzen 17

16 ANMELDELSER - QUO VADIS, EU? QUO VADIS, EU? Quo Vadis EU efter forfatningstraktaten. Den Ny Verden. Tidsskrift for Internationale Studier. Nr DIIS 2006.Tidsskriftet koster kr. 245,- for fire numre pr. år. Enkeltnr. Kr. 85,- Det er et spændende nummer om EU, Tidsskrift for Internationale Studier har udsendt. Alle artikler er skrevet i et sprog, der gør dem letlæselige. De er således let anvendelige i undervisning om EU. Uffe Østergård skriver om Fædrelandenes Europa eller Europas forenede Stater? Skal EU især udvikles til et mellemstatsligt samarbejde eller en supranational konstruktion? Der sættes spørgsmålstegn ved rigtigheden af opfattelsen, at nationalstaterne er blevet svækket i takt med udviklingen af den europæiske integration. Forfatningsdebatten og forfatningstraktatens foreløbige skæbne viser, at de ikke er blevet svækket. Catharina Sørensen skriver om Forfatningstraktaten og skeptiske europæere. Artiklen sætter fokus på euroskepsisen rundt omkring i EUområdet og konkluderer, at der er store regionale forskelle i opfattelsen af EU i de enkelte landes befolkninger. Jens Pilegaard og Niels Aadal Rasmussen skriver om udvidelsen, forfatningstraktaten og EU s globale rolle. Der stilles et spørgsmålstegn ved, om EU s udvidelse også vil styrke unionens globale rolle. Det hænger sammen med de gamle medlemslandes manglende gennemførelse af de nødvendige institutionelle ændringer og ændringer i traktatgrundlaget. Poul Skytte Christoffersen skriver om Kampen om magten i Rådet. Den nye traktat skulle formalisere ændringer, der allerede trænger sig på i Ministerrådets beslutningsproces. Der skulle være sket en kodificering af og konsolidering af kvalificeret flertal som den generelle stemmeregel på lovgivningsområdet og gennemført en ny definition af kvalificeret flertal og fordelingen af stemmevægte. Claus Haugaard Sørensen skriver om Europa- Kommisionen og den institutionelle balance. Og 18 Rie Odsbjerg Pedersen skriver om Effektivitet eller magt? Konventets forhandlinger om Kommissionens sammensætning. Det konkluderes, at forhandlingerne ikke i første række kom til at dreje sig om effektivitet, men om indflydelse og kontrol. Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Badse skriver om EU s charter om grundlæggende rettigheder, der som bekendt forsøgtes indskrevet i den nye traktat. Anna de Klauman og Anne Mette Vestergaard skriver om Et stærkt skæbnefællesskab Eurogruppen som Plan B? Eurogruppen ses af flere som et muligt forum for ny EU-dynamik. Den kan gå hen og blive den virkelige Plan B efter forfatningstraktatens kuldsejling. Eurogruppen fik ikke nogen nem fødsel. Især var Storbritannien af forståelige grunde skeptisk. Efter Det europæiske Råds møde i Luxembourg i 1997 lød den endelige resolution om Eurogruppen: Ministrene fra de stater, der deltager i euro-området, kan mødes uformelt for at drøfte spørgsmål vedrørende det fælles specifikke ansvar, som de har for den fælles valuta. Der er altså givet grønt lys for, at en gruppe lande kan mødes uformelt uden for Økofin. Det blev dog samtidig præciseret, at hver gang der er tale om spørgsmål af fælles interesse, drøftes disse spørgsmål af alle medlemsstaternes ministre. Det er således slået fast, at Eurogruppen er en gruppe, og at den altså ikke kan tage juridisk bindende beslutninger. Som de to forfattere slår fast, så har det dog i praksis vist sig vanskeligt eller umuligt for Økofin at ændre på noget, som Eurogruppen har besluttet i enighed. Gruppen mødes inden møderne i Økofin, og dette organ stilles dermed over for faits accomplis. Og det er i realiteten mere og mere vidtrækkende beslutninger, det drejer sig om. Frankrig havde allerede under forhandlingsforløbet for den fælles mønt argumenteret for vigtigheden af et politisk ledet organ, der kunne fungere som modsvar til ECB embeds-

17 ANMELDELSER - QUO VADIS, EU? mandsprægede pengepolitiske styring. Det faldt på tysk tvivl om Centralbankens uafhængighed og dermed euroens troværdighed på valutamarkedet, hvis et økonomisk politisk organ fik reelle beslutningskompetencer i den økonomiske politik. Forfatterne konkluderer deres spændende analyse med en konstatering af, at Eurogruppen er blevet alt andet end et løst snakkeforum. Den er ved at få større og større betydning som stedet, hvor integrationen på det økonomiske område drives fremad. Gregers Friisberg Besked til drengene: Sig tak til kvindekampen, men uden at slå på den Familien i dag Birthe Vejlgård Samuelsen Gyldendal 2005, 103 s., 139 kr. ex moms. Bogen har en feministisk opsang til utaknemmelige drenge og mænd, der ikke forstår, hvad godt kvindekampen har gjort for dem. Med feminismen som læremester vil forfatteren bl.a. rette op på de nævnte mangler. Men herom senere. Bogen lægger op til et samarbejde mellem samfundsfag, historie og religion, evt. suppleret med psykologi. Familiens historie og familierne i det senmoderne samfund er kerne i den gennemgang af emnet, der er tale om. Måske en lidt traditionel og forventelig indgang til emnet, hvad der ikke gør noget efter min mening. Bogen er egnet til kulturfaget (historie, samfundsfag og religion), hvor religion dog er svagere repræsenteret. Niveauet er C eller under. Emnerne i bogen omfatter foruden de nævnte også parforholdet, danske børn, etniske moniritetsbørn, opdragelse, unge, skilsmisser og ældre. Teoretiske modeller er Minervamodellen, Eriksons udviklingsteori, opdragelsesmodel for dansk og muslimsk opdragelse. Blandt teorierne savner jeg Maslows behovspyramide, der vil være fin til at forklare i hvilken retning samfundet bevæger sig. 19 Et udviklingsforløb med historiske perioder, der afsluttes med det senmoderne samfund ville være en måde at skabe en helhed på. En fortælling om, hvor vi kommer fra, hvor vi er nu, og hvor vi er på vej hen. Identitet og valg er naturligt nok de emner, eleverne vil finde mest interessante, fordi de befinder sig i den fase i livet, hvor identiteten skabes og vigtige valg foretages. Emnerne er forklaret mere forståeligt end i Liv i Danmark, men er også mere kortfattet. Kvindebevægelsen og skilsmisserne er også med. Men her vil elevernes interesser umiddelbart være noget mindre. Men det kunne være en udfordring for læreren. For en afklaring og større viden hos eleverne på dette punkt ville styrke dem fremover. Der er trods alt en ret stor risiko for, at parforholdet/ægteskabet ender med skilsmisse og delebørn. Afsnittet er behandlet meget subjektivt efter min mening. Det er sket i en feministisk selvforståelse, jeg ikke deler, hvor ligestilling kun er kvinders ligestilling. Ligestilling omfatter efter min mening både mænds ligestilling med forældremyndighed og samværssager, og kvinders ligestilling med ligeløn og kvinder i politik.

18 ANMELDELSER - Besked til drengene... Men det synes bogens forfatter ikke. Ligestilling er kun kvinders ligestilling, hvor mændene har fået kontakten til børnene påtvunget eller foræret af kvinders ligestillingskamp. Mændene har svært ved at leve i den nye rolle, og som tak for denne gave er mændene blevet voldelige over for kvinderne efter forfatterens mening. Men sagen er jo den, at mange mænd i dag kæmper for at få kontakt med deres børn, hvor nogle mødre lægger hindringer i vejen. Desuden har fædre kun små chancer for at vinde en forældremyndighedssag. Tak er måske ikke det ord, der umiddelbart falder lettest i den situation. Modsat forfatteren synes jeg, at undervisningen bør have en bred indfaldsvinkel til emnet. Det kunne f.eks. være interessant at få de to køns ligestillingskrav sat i forhold til hinanden. Mænds krav til ligestilling. Og kvinders krav til ligestilling. Det ville give en pædagogik med et perspektiv og med en udsigt til den virkelige verden, hvor dialogen mellem to ligeværdige køn erstatter fjendebilleder med smuk sameksistens. Men denne gode ide tabes på gulvet, hvis det famøse afsnit i bogen tages for pålydende. For kreative tanker skabes ikke i en osteklokke. Med eller uden afsender fra Femø. En drengs reaktion på kvindekampen er ikke at sige tak uden at slå. Men at erkende sine egne behov for at være forælder og arbejde ud fra dem. Den problemstilling kunne med de rigtige forudsætninger bruges i en undervisningssituation med et heldigt resultat. En gave fra undervisningen til eleverne kunne man sige. Men bogens forfatter var ikke den person, der kunne eller ville bidrage med den gave. Andre har stadig chancen. Søren Sylvest Hvordan fungerer EU? Af Peter Nedergaard 114 sider, Columbus, 2005 EU-eksperten Peter Nedergaard er en kender af ikke mindst den juridiske side af EU, og hans fremstilling af beslutningsprocesserne er kyndig og klar. Efter 3 tilløb (hvad EU er for en konstruktion folkeretligt, teorier om EUintegration, samt endelig EUs historie) beskrives beslutningsstruktur og processer i et fugleperspektiv.til sidst gennemgås specielt den danske EU-beslutningsproces og dens særlige karakter. Billedsiden er dog problematisk. De tre tilløb er efter min mening nærmest forbilledlige. I forbindelse med teorigennemgangen er det rart at se, at også en af de mere anvendelige tilgange, 20 nemlig multilevel governance er medtaget (ganske vist som 2 adskilte teorier, men alligevel.) Marks og Hooghe er vel nok de fornemste repræsentanter for den skole, men de forbigås mærkelig nok (også i litteraturlisten). Derimod er Moravcsik eksplicit på banen med den meget økonomiske state-as-actor-tilgang.. Hans vinkel kan helt klart tjene til at forklare visse perioder i EU's udvikling. Anmelderen savner til gengæld transaktionsteoretikerne, Deutsch m.fl., som da med begrebet sikkerheds-fællesskaber har oplevet en renæssance de sidste år. At skriftet oprindelig er fra 1957 tjener ikke som undskyldning. Så meget desto mere som Steffen Schmidt i en fortræffelig boks (nr. 12, se nedenfor) peger på betydningen af EU som sikkerhedsfaktor i Europa. Der refere-

19 ANMELDELSER - Hvordan fungerer EU? res i øvrigt i litteraturlisten til andre værker, der også har en del år på bagen. Nedergaards bog er tænkt som en tvilling til en ny bog, der lige er udkommet af samme forfatter. Tankegangen har været først at se på selve beslutningsprocessen og dernæst i bog nr. 2 på, hvad det så er, man træffer beslutninger om og arbejder med i det hele taget. Det er en nødvendig opsplitning for at holde sidetallet nede. En vis fællesmængde er dog nødvendig for at give regler nogen substans og for i bog 2 at iklæde substansen nogle regler. Det kan vist ikke være anderledes. Alligevel må man stille sig det spørgsmål, hvordan man vil skære eller pille ting ud af teksten, når den er så logisk sammenhængende. Endelig: Usikkerheden om forfatningstraktatens videre skæbne benyttes til gode sammenligninger af den nuværende og den evt. kommende tilstand. (altså en ekstensiv, mekaniseret over for en mere intensiv). Med andre ord en visualisering af nogle interessekonflikter knyttet til forskellige produktionsformer. Sukkerproblematikken lader sig også nemt visualisere. Jeg skal ikke trætte med flere eksempler, men det skæmmer en bog, når der med hensyn til billedmaterialet er gået så ureflekteret til værks. Sort-hvide billeder af bygninger og tomme mødelokaler er for kedeligt. Det burde der kunne rettes på inden næste udgave, for det fortjener bogens tekstmæssige substans. En nettopris på knap firs kroner for 114 sider kan der ikke indvendes noget imod. (teksttyperne må dog ikke så gerne blive mindre, selv om det vil kunne spare papir). Kurt Fredsgaard Min kritiske problematisering af bogen som jeg overordnet synes vældig godt om - koncentrerer sig om 2 ting: boksene med grå baggrund, hvoraf der er vel mange med 35 stk i alt og i sammenhæng hermed hele billedsiden. Først de indrammede bokse: de fleste fungerer godt. Det gælder først og fremmest oversigterne, som dog fylder lovlig meget pladsmæssigt. Men billedsiden er efter min mening af for ringe kvalitet. Man kunne godt få den fornemmelse, at man har benyttet sig i udstrakt grad af de gratis glæder, fordi Audivisisual Library of the European Commission er leverandør til godt og vel halvdelen af billederne. Resten er fra folketinget, udenrigsministeriet eller Europaparlamentets ligeså kedelige billedarkiv. Et eksempel i forbindelse med omtalen af EU's landbrugspolitik viser en landmand med en malkemaskine og med nogle mælkejunger. Billedet forklarer ingenting, højst er det out of date. I stedet burde man eksempelvis over for hinanden have modstillet et billede af en mejetærsker i gang med en kornmark over for olivenhøst eller en mere gartneripræget produktion i Sydeuropa 21

20 ANMELDELSER - Hvad er meningen? Hvad er meningen? Af Marianne Jelved 88 sider, Gyldendal Marianne Jelved har skrevet en sober og indsigtsfuld bog om det politiske system i DK. Hun anlægger en personlig adfærdssynsvinkel set ud fra en MFer og en ministers dagligdag. På den måde får hun beskrevet systemets beslutningsmekanismer og hun opnår samtidigt at få behandlet en række cases: fra kommunal udligning til EU skatteproblemer med rentebeskatningen, forsvarspolitikken og folkeskolen. 22 Man kunne nemt fristes til at tro, at en bog med den titel befandt sig inden for en form for eksistentialistisk livsramme, men der tager man grueligt fejl.at det derimod netop er den Jelved er dog korrekt nok. Det, der spørges til meningen med, og som der gives adskillige gode svar på, er (citeret fra forordet): Meningen med det demokrati, vi har udviklet i Danmark, og om det internationale samarbejde Den undertitel, der mangler, kunne mere præcist måske have heddet: Det politiske system i DK, dets handlemuligheder set fra en MF og en ministers optik. Men det er åbenbart for langt og omstændeligt. Lærebogen er rettet mod folkeskolens 8.-9.klasse samt projektarbejde. Hvad er så meningen med at bruge tid på en anmeldelse på dette sted? Det er der flere grunde til. Den første er den helt elementære: hvordan vil det lykkes en fremtrædende politiker at formidle saglig, rimelig neutral indsigt i danske politiske forhold? Den anden er det fornuftige i bare en gang imellem at se på, hvad det er, eleverne (muligvis) har beskæftiget sig med før gymnasiet, kort sagt, hvad er aftagerniveauet, og for det tredje kunne det jo være, at i det mindste noget af bogen kunne bruges på et gymnasialt niveau. Begrebet arbejde er et nøgleord i hele den jelvedske tilgang. Der skal arbejdes på alle fronter for at løse problemerne. Og det sker i fremstillingen så afgjort på en sober og nøgtern måde, formuleret i klare og korte sætninger, og uden brug af (svære) fremmedord. Bogen emmer af arbejdspraksis, set fra enten MFers eller en ministers perspektiv, og det går fra det små til det store, fra folketing til eksempelvis FN. Den fremgangsmåde følges i de første 6 kapitler. Dette er klart bogens store styrke, det jordbundne og det konkrete, og det giver solid oplysning, og præcise sammenhænge etableres. Det er ganske godt skuldret. At der så er lidt for meget kongerøgelse efter anm.s smag, og det ses ikke mindst i billedmaterialet, er så en anden sag, og at præciseringen af regentens rolle faktisk først rigtig kommer til sidst sammen med et pip om en vanskelig problematisering af grundlovens noget trykkende alder kan virke en smule besynderligt. Ikke alene arbejde, men samarbejde, demokrati opfattet som samtale og argumentation, samt understregningen af en international retsorden, det er klar (radikal) tale, og det vil næppe fremkalde politisk hovedrysten nogen steder, det lykkes faktisk også MF-skolelæreren Jelved at give fornemme fremstillinger af mediernes og journalisternes rolle, folketingsgruppens interne formelle og uformelle organisering, og ikke mindst kontrollen med regeringen, der bliver specielt grundigt behandlet. Det er den politiske aktørs tilgang med anvendelse af væsentlige og centrale cases, som giver bogen tyngde. Nogle af disse cases vil udmærket kunne tjene som indgang til området for en gymnasieelev. Alt i alt så kan folkeskolen udmærket være tjent med en bog af denne kaliber. Men at den skal koste næsten hundrede og halvtreds kroner plus moms, og at det er nødvendigt at ofre stift plasticbind og glittet papir og fine farvefotos kan nok undre. Kurt Fredsgaard

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG 2014-2015 Underviser og censor Denne folder er Handelsgymnasiet Ribes regler til underviser og censor i forbindelse med afholdelse af eksamen på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 06 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag C Anders

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Projekt om genetiske sygdomme

Projekt om genetiske sygdomme 2008 Projekt om genetiske sygdomme Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Biologi B Projektmanual til projekt Genetiske sygdomme. Tidsplan: Fredag d. 4/1 Gruppedannelse og valg af projekt (også lok. 104!)

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Undervisningsministeriet har bedt om GL s bemærkninger til udkast til uddannelsesbekendtgørelserne

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Regler for undervisning og eksamen for Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense

Regler for undervisning og eksamen for Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense Regler for undervisning og eksamen for Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense Nedenstående er en redegørelse for, hvordan vi på Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense har valgt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Projekt It og eksamen

Projekt It og eksamen 5. nov. 2007 Projekt It og eksamen Baggrund Ved reformen af de gymnasiale uddannelser blev der i relation til it i bekendtgørelserne indført bestemmelser, der tilsammen ikke kendes fra andre ungdomsuddannelser

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Samfundsfag

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde

Læs mere