Hilmar Dyrborg Laursen, Poul Henning Christensen, Raymond Kolb k, Hanne Wacher Kj rgaard. Kvalitet i e-läring med eval-u-ering som perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hilmar Dyrborg Laursen, Poul Henning Christensen, Raymond Kolb k, Hanne Wacher Kj rgaard. Kvalitet i e-läring med eval-u-ering som perspektiv"

Transkript

1 Hilmar Dyrborg Laursen, Poul Henning Christensen, Raymond Kolb k, Hanne Wacher Kj rgaard Kvalitet i e-läring med eval-u-ering som perspektiv 2011

2 Kvalitet i e-läring med eval-u-ering som perspektiv. NÅr vi handler på, hvad evalueringen udpeger som vçsentligt, skaber vi samtidig virkelighed ud af vore handlinger (Dahler-Larsen, 2001) Abstract: PÄ baggrund af en litteraturgennemgang af udvalgte kilder, der beskåftiger sig med kvalitet i e-låring pråsenterer artiklen en hybridmodel, som opsummerer en råkke elementer, der bçr medtånkes, när man vil såtte fokus pä kvaliteten i e-låring. Artiklen udfolder forskellige kriterier og har fokus pä det arenabestemte. Dermed låner artiklen sig i sine grundtanker op ad en tidligere udviklet evalueringsmodel - se Kjeldsen, Laursen, & Mark, Keywords: e-låring, kvalitet, udvikling, evaluering 1

3 Kvalitet i e-läring med eval-u-ering som perspektiv. NÅr vi handler på, hvad evalueringen udpeger som vçsentligt, skaber vi samtidig virkelighed ud af vore handlinger (Dahler-Larsen, 2001) Abstract: PÄ baggrund af en litteraturgennemgang af udvalgte kilder, der beskåftiger sig med kvalitet i e-låring pråsenterer artiklen en hybridmodel, som opsummerer en råkke elementer, der bçr medtånkes, när man vil såtte fokus pä kvaliteten i e-låring. Artiklen udfolder forskellige kriterier og har fokus pä det arenabestemte. Dermed låner artiklen sig i sine grundtanker op ad en tidligere udviklet evalueringsmodel - se Kjeldsen, Laursen, & Mark, Keywords: e-låring, kvalitet, udvikling, evaluering 1

4 Indhold Indledning... 3 E-lÅringsfeltet kvalitet i e-låring... 3 ELQ-modellen E-learning quality - ELQ Materiale/indhold Struktur/virtuelt miljç Kommunikation, samarbejde og interaktivitet Evaluering af studerende Fleksibilitet og tilpasbarhed Support (studerende og undervisere) Underviser-kompetencer og erfaring Vision og institutionelt lederskab Ressourcetildeling Det holistiske og det processuelle aspekt...16 Arenabestemt evaluering og evaluering i dybden...16 Bredde og dybde...18 Perspektiver - Eval-U-ering Bredde, dybde og perspektiver. (Oversigt)...20 Bibliografi...22 Bilagsliste...24 Bilag 1. Liste over de organisationer, der er medtaget i HÑgskoleverkets undersçgelse...24 Bilag 2. Eksempler pä programmer undersçgt i rapporten...26 Bilag 3. Oversigt over forskningsartikler

5 Indledning I de senere Är er e-låring blevet efterspurgt og udbredt inden for mange uddannelser bäde internationalt og i Danmark. Der findes online universiteter, skoler, netbaserede uddannelser, blended learning, e- låringsforlçb osv. Politisk har det ret stor bevägenhed bäde pä kommunalt, nationalt 1, europåisk og globalt niveau. Der er postet mange penge og megen energi i omrädet, og derfor opstär der naturligvis behov for at undersçge, om ressourcerne nu ogsä fçrer til kvalitetsmåssige vårditilvåkster, der stär mäl med investeringen. Der er med andre ord behov for, at vi forholder os til, hvad der er kvaliteter ved e-låring, hvordan vi kan se tegn pä og dokumentere disse kvaliteter, og ikke mindst hvordan vi kan fremme disse kvaliteter. Det gålder sävel i den konkrete undervisning som i et organisatorisk perspektiv og i forhold til akkreditering af uddannelser pä nationalt niveau. Perspektivet i denne artikel er at forsçge at beskrive, opstille kriterier for at dokumentere kvaliteten af e-låring, säledes at evalueringsprocessen bliver fremmende for udviklingen af kvalitet i undervisningen. E-lÄringsfeltet kvalitet i e-läring. ELQ-modellen. I 2008 udgav HÑgskoleverket ( The Swedish National Agency for Higher Education ) rapporten E-Learning quality Aspects and criteria for evaluation of e-learning in higher education. 2 Arbejdet var begyndt i 2006, og formälet var at bestemme kvalitet i e-låring og udvikle en evalueringsmodel til e-låring, baseret pä studier og analyser af EuropÅiske landes politikker og projekter 3, praksis hos nationale organisationer 4 og aktuel forskning om kvalitet i e-låring. 5 Man undersçgte mange organisationer, lande, politikker m.v., og flere steder var billedet, at der ikke er udviklet specifikke kriterier, når det gçlder e-lçring. (HÑgskoleverket, 2008, s. 25 & 27) 6 Man kan kun gisne om, hvad det kan skyldes, men tre mulige forklaringer springer i Çjnene: at man forestiller sig, at e- låring bçr evalueres efter samme kriterier som anden låring, at man simpelthen ikke har fäet taget fat pä udfordringen endnu, eller at man ikke ved, hvordan man skal gribe udfordringen an. Konklusionen i rapporten E-learning quality (2008), när det gålder det europåiske syn pä e-låring og vurderingen af kvalitet (som det kommer til udtryk i organisationer, programmer og projekter), lyder bl.a.: All of these argue for an increased use of new multimedia technologies and the Internet in the context of lifelong learning. By promoting learning initiatives that are enhanced by information and 1 SÄvel aktuelt med Faglighed og Frihed udspillet i 2010 ( som historisk med bl.a. 100 mio.- kronerssatsningen i gennem Center for TeknologistÇttet Uddannelse, nu Learning Lab Denmark 2 E-lÅring bruges i rapporten om alle former for teknologistçttet låring, og der fokuseres primårt pä, hvordan kvalitet kan defineres i en evalueringskontekst. (Med henblik pä, at kunne blive evalueret). (HÑgskoleverket, 2008, s. 16) 3 Se bilag 1 og 2. 4 Nationale organisationer i ni lande indgär: Sverige, Norge, Finland, Danmark, USA, Storbritannien, Australien, Holland og Canada. Komplet liste bilag 1. 5 To kilder er anvendt: 1) The European Journal of Open, Distance and E-learning. 2) The International Review of Research in Open and Distance Learning: 6 NÄr der i artiklen citeres pä dansk fra rapporten, er det altid forfatternes oversåttelse 3

6 communication technology, the reasoning goes, the conditions will be created for cohesive, inclusive knowledge societies and competitive economies. Quality in e-learning is not the focus of these policy documents. Instead they are primarily concerned with arguments and initiatives promoting e-learning per se. (HÑgskoleverket, 2008, s. 25) Der er dog undtagelser. Her skal isår fremhåves E-xellence, UNIQUE, CEDEFOP og EFQUEL som eksempler pä programmer og organisationer, hvor der fokuseres pä kvaliteter i låreprocesserne, og hvor der er udviklet kvalitetsteorier (Framework) 7. VedrÇrende de ni 8 lande, der er undersçgt i rapporten, skriver forfatterne: Our conclusion is that quality assessment of e-learning generally seems to be more or less a nonissue for the national agencies and organisations responsible for quality assurance of higher education: All of the countries included in the survey also have national bodies with specific responsibility for promoting distance learning and e-learning in higher education. Some of these have established general quality criteria for e-learning. (HÑgskoleverket, 2008, s. 37). NADE; JISC; ACODE, OU og DETC fremhåves i rapporten som eksempler pä dette. E-learning quality - ELQ PÄ baggrund af ovenstäende er fçlgende 10 kvalitetsaspekter valgt som våsentlige i forhold til vurdering af e-låring: 1) Materiale/indhold 2) Struktur/virtuelt miljç 3) Kommunikation, samarbejde og interaktivitet 4) Evaluering af studerende 5) Fleksibilitet og tilpasbarhed 6) Support (studerende og undervisere) 7) Underviserkompetencer og -erfaring 8) Vision og institutionelt lederskab 9) Ressourcetildeling 10) Det holistiske og det processuelle aspekt 9 Rapportens konklusioner baserer sig pä analyser af artikler i The International Review of Open and Distance Learning (IRRODL) og The European Journal of Open, Distance and E-Learning (EURODL) 10. Man har i 33 artikler undersçgt, hvilke kvalitetskriterier pä listen ovenfor der diskuteres i de to tidsskrifter, og heraf fremgär det, at det hovedsageligt er de fem fçrste punkter, der er fokuseret pä Se HÑgskoleverket, 2008, s. 67 ff. for oversigt og link. Yderligere: SEEQUEL CORE QUALITY FRAMEWORK (2004). E-xellence baggrundsmateriale findes pä 8 Se note 4. 9 Forfatternes oversåttelse 10 Linkene findes i Note 5 11 Se oversigt bilag 3 4

7 We believe that a combination of all these aspects is needed and not only as the sum of the different parts, but aligned in a functional manner that adopts a system view. It is important for all elements to fit together in a coherent manner on the basis of a pedagogical philosophy. (HÑgskoleverket, 2008, s. 40) De ti kvalitetsaspekter er tematiske omräder med hver deres problemstillinger tilknyttet. Der er til hvert af de ti omräder udviklet 3-4 kvalitetskriterier, der anbefales til konkrete mälinger. I det fçlgende udfoldes de 10 omräder, som er medtaget i rapporten. OmrÄde 10 er den helhed, som fçlgende model illustrerer, hvorfor punkt 10 ikke fremgär af modellen, men er modellen. 1. Materiale/indhold Kvalitetskriterierne, som rapporten nåvner pä dette omräde, er: a) Policy and guidelines for selection and production of digital material, including explicit pedagogical and technical criteria b) Policy and guidelines for copyright issues c) Known and implemented a) and b) d) Internal evaluation and subsequent improvement of a), b) and c). (HÑgskoleverket, 2008, s. 42) Rapporten yder ikke megen hjålp til, hvad man konkret skal se efter, ud over at indholdsvalget og formidlingen inkluderer sävel pådagogiske som tekniske kriterier. Vi forsçger derfor nedenfor at give vores forslag til konkrete omräder og kriterier for, hvad der skal inddrages for at synliggçre god e-låringskvalitet. Vi er inde i didaktikkens kernespçrgsmäl, der vedrçrer indholdet i undervisningen. Undervisning har altid et indhold, og det er dialogen med og om indholdet, der skaber låring og dannelse. Det forhold gålder naturligvis ogsä for e-låring, hvilket ofte glemmes til fordel for det teknologiske aspekt. Det er dog teknologien, som stiller nye muligheder for denne dialog til rädighed. Med de mange muligheder for at pråsentere og arbejde med indholdet pä forskellige mäder er e-låring potentielt set en fremragende mulighed for at gçre indholdet tilgångeligt for deltagerne. 12 E-lÅring giver med andre ord gode muligheder for at differentiere i forhold til, hvordan deltagerne kan arbejde med indholdet. Inden for forskningen i god undervisning peges der, fx hos Meyer (Meyer, 2006), pä flere kriterier, hvoraf nogle kan anvendes som kvalitetskriterier ift. kategorien Materiale/indhold. 13 Klar strukturering: Her stilles spçrgsmälene: Hvad skal den lårende? Hvorfor? Hvordan? HvornÄr? Ñgte lçretid: Tiden bruges sä vidt muligt pä låringsmåssigt relevante aktiviteter. 12 Billeder, film, samarbejde, oplåsning af tekster, produktion af hjemmesider, dialog, spil, fårdighedstråning osv. 13 Meyers 10 kendetegn bygger pä et omfattende studie af forskellige undersçgelser pä omrädet, hvor de nyeste er fra

8 IndholdsmÇssig klarhed: Hvad er det, der undersçges? Hvad der er sagen? Indholdet i undervisningen? Hvad gär det ud pä? Her handler det om at gçre indholdet forstäeligt og begribeligt for den lårende. Meningsdannende kommunikation: Dialog mellem underviser og den lårende, säledes at de har mulighed for aktivt at våre med til at udvikle en forstäelse for indholdet, såtte ord pä og at underviseren kan fä indblik i de lårendes forstäelse af materialet. Metodemangfoldighed: Motiverer gennem variation og giver de lårende forskellige muligheder for at tilegne sig indholdet. Individuelle hensyn: Krav til materialer og aktiviteter tilpasset de lårendes forskelligheder, säledes at alle fär passende udfordringer. Intelligent trçning: Kun den rette tråning gçr mester! Der skal våre fokus pä automatisering, fordybelse og anvendelse pä nye omräder, afhångig af de konkrete låringsmäl. Transparente prçstationsforventninger: De lårende skal have et låretilbud, i denne kontekst ogsä indholds- og materialetilbud, som passer til deres formäen og til de gåldende retningslinjer, dette skal våre kommunikeret klart, og de lårende skal have jåvnlig feedback. Stimulerende miljö: Inviterer til låring med materialer, hjålpemidler og muligheder for forskellige aktiviteter, herunder udstilling og deling af de lårendes produkter. Imidlertid kan indholdet i e- låringsforlçb blive slçret af teknologiske gimmicks. Der er en hçj grad af form og farver, nyhedsfaciliteter m.v., der kan tråkke opmårksomheden i andre retninger. Derfor er det mäske en sårlig udfordring i e-låringsforlçb, at man fremhåver og formulerer tydeligt, hvad der er indholdet. Forskning pä folkeskoleomrädet 14 peger pä tydeliggçrelsen som et kvalitetskendetegn. (Meyer, 2006) Indholdet er det, vi undersçger, for at nä de mäl, der er sat. Det kan våre noget, de lårende selv producerer, säledes at deltagerne bliver aktive og fär stçrre ansvar i forlçbet. Samtidig er det afgçrende, at indholdets vårdi evalueres i forhold til uddannelsens faglige standarder. Indholdet er jo ikke nçdvendigvis meningsfuldt i den uddannelsesmåssige kontekst, som man indgär i, fordi man selv har produceret det. Indholdet kan våre valgt af underviseren eller de lårende under hensyn til de formelle bestemmelser, der findes. Ydermere kunne man eksempelvis stçtte sig til den australske forsker John Biggs, som har givet et vågtigt bidrag til fokus pä kvalitet og låring i universitetsverdenen. (Biggs, 2003). Biggs finder det afgçrende, hvad de studerende gör, altsä hvordan de studerende arbejder med undervisningens indhold han finder ikke, at viden kan overfçres fra underviser til studerende. Han ser som våsentligt, at der er en klar sammenhång mellem undervisningsformer, mäl for undervisningen, og eksamensformer. MÄlene for undervisningen skal våre klart formuleret, og undervisningsaktiviteterne skal kunne bidrage til, at de studerende kan nä mälene. Dette gålder pä samme vis, när det handler om e-låring. 2. Struktur/virtuelt miljç 14 Meyer, Hilbert

9 Strukturen og det virtuelle miljç er et omräde, der er under hastig forandring, og der kommer hele tiden nye muligheder, platforme, applikationer m.v. Her fremhåver ELQ-rapporten fçlgende kvalitetskriterier: a) A virtual environment that is: Selected on pedagogical needs Reliable and robust Aligned with the institutionüs technical infrastructure b) Internal evaluation, updating and improvement of a) (HÑgskoleverket, 2008, s. 44) Valget af virtuel platform bçr altsä i hçj grad foretages pä baggrund af pådagogiske Çnsker og behov (og perspektiver, bçr man nok tilfçje). I en tid, hvor stort set alle uddannelsesinstitutioner har mere eller mindre centralt styrede låringsplatforme, vil det ofte våre et spçrgsmäl om, hvorvidt platformene kan tilpasses individuelle behov, uden at der sålges ud af de kollektive fordele, sä som genkendelighed for elever/studerende pä tvårs af fag, hold m.v. De almindeligste platforme i Danmark omfatter bl.a. Blackboard, Fronter, Campusnet, SharePoint, SkoleIntra, FirstClass, og der er en råkke forskelle, som bl.a. udmçnter sig i, at de enkelte platforme i nogen grad forbindes med forskellige dele af uddannelsessystemet. Nogle overvejelser, man kunne gçre sig i forhold til valg, vurdering og tilpasning af låringsplatforme, kunne våre: Er platformen overskuelig og nem at finde rundt i? Er der mulighed for bäde synkron og asynkron kommunikation? Er den robust og pälidelig? Forbinder den uddannelseskonteksten med praksisfelter og forskning? GÇr den det muligt at formidle indholdet pä forskellige mäder? (Film, lyd, tekst, billeder). Er det muligt at arbejde med digital portfolio pä en hensigtsmåssig mäde? Er der undersçgelses- og evalueringsredskaber tilknyttet platformen? Kan man indlejre trediepartsapplikationer og -services? Kan den integreres med studieadministrative systemer? Kan den händtere relevante formater? Har den tilstråkkelig lagringskapacitet til formälet? 7

10 3. Kommunikation, samarbejde og interaktivitet I virtuelle låringsmiljçer og undervisningsforlçb er det ofte nçdvendigt at bruge mere tid pä planlågningen af, hvordan kommunikationen kan stçttes og skal foregä, håvdes det i rapporten E-learning quality. The openness of these systems requires clear information on how they are intended to be used in the particular course/educational programme. (HÑgskoleverket, 2008, s. 46). Dette handler med andre ord om de affordances 15, som systemet har, og hvordan de meningsfuldt kan tçjles. Kvalitetskriterier, der nåvnes sammesteds, er: a) Explicit strategy for communication, cooperation and interactivity according to pedagogical needs, available technology and human resources b) Implementation of a) c) Evaluation and improvement of a) and b) E-lÅring har mange potentielle muligheder for kommunikation og samarbejde. Det er de omräder, der fremtråder som begrundet mest indgäende bäde låringsteoretisk og dannelsesteoretisk. Man lårer gennem samarbejde med andre, hvorfor man har brug for at låre at samarbejde. Den lårende fär mulighed for at samarbejde med mennesker fra andre kulturer, organisationer, nationer osv. via teknologien, og i lyset af bla. Teori U 16 om, hvordan nye viden kan opstä i mçdet mellem forskellige kulturer og perspektiver, er fokus pä dette omräde i et globaliseret vidensamfund stort. Der er brug for bäde samarbejde, inspiration og innovation i forhold til de udfordringer, vi stär overfor. Alligevel er en kendt erfaring, at der ofte er problemer i virtuel kommunikation, interaktion og samarbejde. Blandt problemerne ses, at for fä deltagere skriver indlåg i faglige fora, trädene bliver meget korte, hvis der overhovedet kommer indlåg, ligesom underviseren af og til befinder sig i situationer, hvor han eller hun er den eneste, der kommenterer pä sit eget indlåg for at simulere lidt liv i diskussionforummet! Et andet forhold er, at när de studerende arbejder meget i grupper uden lårerens stçtte, bliver det op til dem selv at skabe struktur for samarbejdet, og det er ikke alle, der har forudsåtningerne for dette. Underviserrollen mä med andre ord tilsvarende Åndres for at skabe kvalitet. Set i lyset af potentialet og behovet, sä er det naturligvis oplagt, at kvalitetstånkningen fokuserer pä, hvordan samarbejdsprocesser kan fremmes og understçttes. En mulighed kunne våre at hente inspiration fra principperne fra cooperative learning 17. Principperne (se fx Sahlberg & Leppilampi, 2004), der ofte fremhåves, er: Samtidig interaktion. Alle skal våre aktive og have ansvar for det fålles mäl. Indbyrdes afhångighed."en for alle og alle for en." Positiv afhångighed som i holdspil - alle har en funktion - alles bidrag er vigtige (Anerkendelse). Lige deltagelse: Blive bevidst om egen låring ved at evaluere processen. Udvikling af samarbejdsfårdigheder Individuel ansvarlighed. Alle har ansvar for, at alle medlemmer lårer det centrale. 15 Se fx for definition. 16 Se Scharmer, Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) pä DPU, Aarhus Universitet, har samlet en del forskning vedr. cooperative learning pä voksenuddannelsesomrädet. 8

11 E-tiviteter, en tilgang, der er udviklet af Gilly Salmon 18, er et andet konkret bud pä, hvordan der kan skabes interaktivitet og deltagelse i e-låring. Salmon har udviklet en model bestäende af fçlgende fem trin: Access and motivation Socialisation Information exchange Knowledge construction Development 19 Tanken er, at man fçrst skaber grundlag for samarbejde og deltagelse, Çver sig pä udveksling af informationer og til sidst deltager i samarbejdet om videnskabende aktiviteter og i hçjere grad selv bestemmer udviklingen. PÄ den mäde bliver deltagerne trygge ved miljçet og fortrolige med teknologien inden de kastes ud i mere Äbne forlçb. NÇgleaspekter ved enhver e-tivitet er: A small piece of information, stimulus or challenge (the spark ) Online activity which includes individual participants posting a contribution An interactive or participative element- such as responding to the postings of others Summary, feedback or critique from an e-moderator (the plenary ) All the instructions to take part are available in one online message.20 SÄledes kan der inden for forskellige modeller findes kriterier for at udforme den eksplicitte strategi, som rapporten nåvner som et kvalitetskriterium. 4. Evaluering af studerende Som i anden uddannelse er feedback og evaluering, som de involverede kan orientere sig efter, ogsä våsentligt i e-låring, og vi har da ogsä våret inde pä det ifm. med Meyers transparente pråstationsforventninger. Yderligere viser Hattie (2009), at feedback har langt stçrre låringseffekt end andre undervisningsfaktorer. Kvalitetskriterier, der nåvnes i rapporten, er: a) Strategy for fair, flexible and pedagogically justified assessment b) Implemented policy for dealing with plagiarism, legal security and identification of students c) Implementation of a) and b) d) Evaluation and improvement of a) and b) (HÑgskoleverket, 2008, s. 48) Et kendetegn ved distancebaseret e-låring er, at underviseren ikke er fysisk sammen med de studerende sä ofte. Der er med andre ord brug for at se tegn pä låring pä andre mäder end ved traditionel face-to-faceundervisning med henblik pä at kunne give respons i et formativt perspektiv. Dette er ikke konkret udfoldet i rapporten ud over det, der er nåvnt ovenfor. PortfoliotÅnkningen kunne dog våre en oplagt mulighed. Her samler de studerende deres produkter i en mappe, hvor underviseren kan give respons pä 18 Se Salmon, Se ogsä 19 Se en udfçrlig redegçrelse pä:

12 produkterne 21, men det afhånger naturligvis af, hvad der er mälet for undervisningen, og der er derfor rigtig mange muligheder. Det afgçrende mä våre, om der evalueres i forhold til de mäl, der er, for et givet forlçb. Man kan med inspiration fra Kirkpatrick 22, Scharmer 23, Bateson 24, Jensen 25, Fredrickson 26 m.fl. antage, at en mere dåkkende og perspektivrig evaluering med fordel kunne fokusere pä fçlgende omräder, som ogsä udfoldet og bearbejdet i Kjeldsen, Laursen, & Mark (2010): Hvad er deltagernes oplevelser? (Meningsfuldhed, drivkraft, holdninger). Hvad har deltagerne lårt? (FÅrdigheder, faktaviden, vårdier, holdninger og udviklede personlige egenskaber, sä som modstandskraft, samarbejdsevne og kreativitet.) Hvad gçr deltagerne med (i kraft af) det, de har lårt? (Handling.) Hvad skaber deltagerne? (VÅrditilvÅkst.) Evaluering handler didaktisk set om relationen mellem undervisning og låring, og det kommer mäske ikke sä tydeligt frem med det engelske begreb STUDENT assessment. Evalueringen mä ogsä fokusere pä, hvordan undervisningen opleves af de studerende, pä rammerne, indholdet osv., og det formative perspektiv bçr säledes gä pä bäde pä vejledningen af de studerende pä baggrund af deres produkter og pä udvikling af undervisningen. 27 Det mä altsä våre våsentligt, at man i relation til e-låring har specifikt fokus pä, hvordan evalueringen Åndrer karakter og tilfçres nye muligheder, fx i form af nye, lettilgångelige og tilpasbare former for individuel eller gruppebaseret feedback, medieret via teknologien og med tåt sammenhång til mäl, forventninger og formäen - og at dette som med kommunikationen nåvnt i punkt 3 forhandles, fastlågges og ekspliciteres. 5. Fleksibilitet og tilpasbarhed Fleksibilitet nåvnes som et kvalitetskriterium i rapporten, og det skal balanceres i forhold til struktur. Kvalitetskriterier der nåvnes i rapporten er: a) Strategy for increasing the flexible features of education based on pedagogical considerations and studentsü needs and demands. b) Implementation of a) c) Evaluation and improvement af a) and b) (HÑgskoleverket, 2008, s. 49) PÄ den ene side er det en kvalitet, at e-låring giver mennesker adgang til uddannelse. Der er mennesker, der lever i samfund, hvor der ikke findes offentlige skoler, der nu kan fä (gratis) adgang til uddannelsesforlçb via en mobiltelefon. Da man ved LÅreruddannelsen i NÇrre Nissum i 1997 udviklede den netbaserede låreruddannelse, var et af perspektiverne netop at give adgang til uddannelsen for et segment, som ellers ikke ville have mulighed for at tage en låreruddannelse pä grund af arbejdsmåssige, 21 Se f.eks.: Ellmin, 2002og 22 Se fx Kirkpatrick & Kirkpatrick, 2005 & Kirkpatrick & Kirkpatrick, Scharmer, Bateson, Jensen, Fredrickson, For en metodisk gennemgang af summativ og formativ evalueringsmetode se: Asmussen,

13 familiemåssige, geografiske eller andre forhold. 28 De kan nu glåde sig over, at de i store tråk kan studere til lårer, när det passer ind i deres dagligdag. PÄ den anden side har det vist sig, at det er afgçrende for uddannelsens kvalitet, herunder gennemfçrelse, at underviserne lårer de studerende at kende, at de mçder op til de face-to-face mçder, der er, og at de arbejder synkront i grupper osv. Disse forhold såtter grånser for fleksibiliteten og gçr, at de studerende ikke altid kan studere när de vil, og hvor de vil. Det er med andre ord afgçrende, at man forholder sig til balancen mellem fleksibilitet og forhold, der begrånser fleksibilitet, när man skal vurdere kvaliteten i e-låring. I denne forbindelse kan kvalitetsfaktorer, hvorpä man bygger sin strategi, våre: De lårendes individuelle behov tilgodeses ift. fx tids- og steds(u)afhångighed Der opbygges og vedligeholdes virtuelle relationer Der arbejdes med disse relationer bäde i virtuelle og fremmçdesammenhånge Der laves analyser af de enkelte fag(omräder) ift., hvilken arbejdsform, der er mest hensigtsmåssig, säledes at man udnytter de virtuelle arbejdsformers hhv. face-to-face-arbejdsformers potentialer Der arbejdes med varierede materialer, modaliteter og undervisningsformer, som giver den enkelte valgmuligheder, men uden at (gruppe)fållesskabet og dialogen mellem de lårende mistes Der arbejdes med, at de funktioner, som ligger rundt om e-låringsforlçbene, er parate til den kråvede fleksibilitet (bibliotek, studieadministration, it-support m.v. Dette sidste punkt fçrer direkte frem til rapportens nåste punkt, som omhandler support. 6. Support (studerende og undervisere) En del undersçgelser peger pä, at support er vigtigt for succesfuld e-låring. BÄde support som forberedelse til uddannelsen, lçbende support gennem uddannelsen og support i forhold til forskellige omräder: Teknisk, akademisk, socialt (ift. gruppearbejde), motivations-, tids- og studiemåssigt. Support is also important in order to establish a sustainable work situation for teachers who risk working too many hours and being responsible for too many parts of the e-learning process. (HÑgskoleverket, 2008, s. 50) Supporten er säledes ikke begrånset til teknisk support, men bçr ogsä omfatte support (til og) fra studievejledere, bibliotekarer, og e-låringskonsulenter. FÇlgende kvalitetskriterier fremdrages i rapporten for dette omräde: a) Strategy for student support including technical, administrative and social support on demand b) Strategy for faculty support including technical, ICT and information competence support on demand c) Implementation of a) and b) d) Evaluation and improvement of a), b) and c) (HÑgskoleverket, 2008, s. 51) I arbejdet med at udforme strategierne kan man säledes forholde sig til fçlgende: 28 Det samme formäl har våret brugt ved de netbaserede udbud af Sygeplejerskeuddannelsen ved UC Syddanmark og UC Capital. 11

14 Supporten skal geares til at sigte imod bäde det it-tekniske for lårende og undervisere og derudover det it-pådagogiske ift. underviserne Strategien skal have klare mäl for Çnskede niveauer: sigter man mod at udvikle selvhjulpne studerende og undervisere, eller hvilket kompetenceniveau skal våre mälet for de to grupper? Sigtes der evt. mod forskellige brugerniveauer indenfor undervisergruppen? Det bçr formuleres, hvilke kompetencer it-support og vejledere skal have for at kunne lçse deres opgaver, og hvilke mäl de forskellige funktioner skal opfylde Der bçr våre en klar beskrivelse af, hvordan de omkringliggende stçttefunktioner (bibliotek, studieadminstration, studievejledning) forventes at supportere studerende og undervisere. 7. Underviser-kompetencer og erfaring Undervisere, som kastes ud i e-låringsforlçb uden den store hjålp eller kompetenceudvikling, fçler sig ofte pä meget glat is, og enten sçger de selv hjålp, låser sig til viden og tilpasser deres velfungerende undervisning pä de omräder, de kan se det muligt, eller ogsä gçr de ikke de store Åndringer, men fortsåtter deres praksis, som var det almindelig undervisning: Slides lågges ud, sä kan de studerende jo selv låse dem, evt. med et manuskript. Vil de studerende tale med underviseren eller have vejledning, mä de mçde op. Endelig er der ildsjålene, som eksperimenterer pä livet lçs og afprçver nyt, tilretter, og i det hele taget lårer undervejs sammen med deres studerende. Dermed er erfaring bäde noget, der kan Äbne, när underviseren forsçger at fortsåtte det velfungerende ved at omsåtte sine eksisterende erfaringer til et nyt medie, og noget, der kan lukke for forandring, da de fleste forsçg pä direkte overfçrsel af face-to-face-undervisning til en digital låringsplatform sjåldent er succesrige. Dermed bliver det ogsä vigtigt, at institutionen ifm. Çnsker om e-låring har en velbeskrevet strategi for kompetenceudvikling. Kvalitetskriterier, der nåvnes i rapporten, er: a) Strategy for staff competence development. b) Implementation of a) c) Evaluation and improvement of a) and b) (HÑgskoleverket, 2008, s. 52) Det kråver sårlige kvalifikationer at våre en god netlårer. SÄledes siger Laurillard, at det kråver: a) Increasing awareness of using new technology b) How students learn through different media c) Expectations of and a critical approach to new technology d) Developing formative evaluation skills for improving learning design. (Laurillard 2006, citeret fra HÑgskoleverket, 2008, s. 51) Yderligere kan man i arbejdet med underviserkompetencer inddrage arbejdsfållesskaber (praksisfållesskaber eller låringsnetvårk) som de kontekster, hvori der arbejdes med kompetenceudvikling og videndeling herom. I disse kontekster, hvor mäl og arbejde i hçj grad er fålles eller 12

15 i det mindste omfattet af en fålles interesse eller forstäelse, opnäs lettere diskussion og refleksion over egen praksis og dens muligheder for forandring gennem underviserens tilegnelse af nye kompetencer. 29 I lyset heraf kan strategien hensigtsmåssigt omfatte nogle af fçlgende: (Fag)teams udvikling af hensigtsmåssig inddragelse af it og mediering af deres undervisningsindhold Etablering af produktionsteams der kan udvikle kurser og materialer. Teams kan bestä dels af undervisere, der forestär den konkrete undervisning, dels medarbejdere med kompetencer i forhold til programmering og redigering af forskellige medietyper. Hermed kompetenceudvikles gruppen gennem deres fålles arbejde. Systematisk evaluering af, hvilke kompetencer, der er til stede i medarbejdergruppen. Man kan stille spçrgsmälene: hvor mange undervisere har vi, der kan lave e-låring pä et basalt niveau, et avanceret niveau og et ekspertniveau Allokering af ressourcer til kompetenceudvikling op mod forskellige, strategisk definerede niveauer, teknisk sävel som pådagogisk 8. Vision og institutionelt lederskab Et af de vigtigste omräder er at sammentånke visionen vedr. e-låring med organisationens samlede vision. Dette sker ifçlge rapporten sjåldent. Organisationens interne kvalitetsvurderingsmodel bçr i forlångelse af dette indeholde specifikke kriterier vedrçrende e-låring, og der bçr afsåttes midler til omrädet mhp. at skabe innovation og sikre kvaliteten. God ledelse kan (med henvisning til Laurillard 2006) ifçlge rapporten opsummeres säledes: a) Expanding knowledge; provide access to journals, travel and learning material. b) Sharing knowledge; set up multidisciplinary course development teams, set up forums or encourage participation in existing forums, reuse learning material, set up staff development programmes. c) Innovating; allocate earmarked resources and staff/time commitment, establish policies for standards and infrastructure. d) Implementing; reward excellence, communicate new requirements to staff and students e) Validating; monitor implementation and take action. Strategic alliances between universities, media companies, ICT providers and other stakeholders will be of great importance for sustainable and successful e-learning efforts. (HÑgskoleverket, 2008, s. 53) Kvalitetskriterier pä dette omräde er: a) A strategy plan for e-learning with a visionary perspective, including research, quality assurance and development activities, and strategic local, national and international alliances related to short, medium and long term objectives b) Implementation of a) and b) [sic] c) Feedback, follow-up and monitoring of national as well as international trends and strategic management from the institutional administration. 29 Se fx Wenger (1998) og (2001) 13

16 (HÑgskoleverket, 2008, s. 53) Her kan man med fordel se pä ledelsesfeltet e-governance, der kort handler om at klåde lederne pä til at lede processer der involverer it. 30 E-governance drejer sig ifçlge GrÑnlund & Horan om: The e stands for electronic, in this case we are talking about web-based solutions. The gov stands for government or governance, in this case this is not only institutions related directly to the state, but also private companies or organizations that serve a purpose in the daily lives of the public public as opposed to the consumer. (GrÑnlund & Horan, 2004) Man kan udfolde kvalitetskriterierne säledes: Institutioner bçr inkorporere e-låringsperspektiver og Çnsker om udvikling inden for dette omräde i sin overordnede strategi, fx i form af udvikling af e-governance Ledelsen skal pä overordnet strategisk niveau facilitere undervisernes adgang til relevante ressourcer Ledelsen skal våre tydelig i sine krav til medarbejdere og ift. at angive den strategiske retning vedr. o Kompetencekrav o Kompetenceudvikling o Videndeling o Kvalitetssikring Ledelsen skal fçlge op pä resultater af kompetenceafdåkninger og have fokus pä forsknings- og udviklingsarbejde inden for feltet Der skal i stçrre organisationer sikres koordinering og synergi, sä paralleludvikling undgäs. 9. Ressourcetildeling Kvalitetskriterier pä dette omräde angives som: a) A strategy for the reallocation of existing resources and the generation of new resources based on the specific needs of e-learning. b) A strategy and plan for dealing with changes in workload and working hours as well as with ownership of and financial rights to virtual lectures and other digital material c) Implementation of a) and b) (HÑgskoleverket, 2008, s. 55) Set i forhold til face-to-face undervisning, bruges tidsressourcerne i e-låringsmiljçer ifçlge rapporten markant anderledes. I face-to-face undervisning bruges der meget tid pä pråsentation og formidling, mens der i e-låringsmiljçer bruges meget tid pä planlågning og design (HÑgskoleverket, 2008, s. 54). Forfatternes erfaringer indikerer, at der bruges meget tid pä respons, og at isår blandende hold, giver sårlige udfordringer. 31 Det er vigtigt med en klar jobbeskrivelse for underviserne og rammesåtning af kommunikationens vilkär og betingelser. Flere rapporter viser Çget arbejdspres hos dem, der arbejder med e-låring, bl.a. fordi de 30 og 31 Blandede hold er hold med sävel fremmçde- som fjernstuderende. 14

17 studerende forventer hurtig respons og tilstedevårelse om aftenen og i weekends. PÄ samme vis er det ogsä for de studerendes overblik og oplevelse af at blive set og hçrt virtuelt våsentligt, at der foreligger klare retningslinjer og aftaler ift. responstid, proces omkring respons, svar, virtuelle mçder m.v. 32 Som rapporten formulerer det: New models for estimating workload and a financial model for virtual lectures and interactive modules need to be set up. (HÑgskoleverket, 2008, s. 55) Yderligere viser erfaringer fra fx LIFE (Andersen, 2010), at der er store omkostninger forbundet med opstart af e-låring - men samtidig, at det er muligt, afhångig af konteksten, at hente investeringen ind igen forholdsvis hurtigt, hvis indfçrelsen af e-låring kan udvide kundegrundlaget. Derudover er der en uddannelsesmåssig gevinst i, at en investering i e-låring forventeligt har en afsmittende effekt pä de ofte parallelt forlçbende, face-to-face-versioner af uddannelse eller kursus, sädan at forstä at erfaringerne og de nyvundne kompetencer blandt underviserne i e-låringskonteksten medfçrer Çget it-inddragelse i den traditionelle undervisning. ELQ-rapporten anfçrer, at genanvendelighed af materialer er et felt, hvor man kan hente noget af sin investering tilbage. Dette kan man pä flere mäder såtte spçrgsmälstegn ved, bl.a. fordi det forudsåtter en antagelse om, at alt materiale normalt nyproduceres hver gang, hvilket ikke nçdvendigvis er tilfåldet, eller at genbrug af egne og andres materialer ikke tidligere har fundet sted. Endelig er der selvfçlgelig fagfelter, hvor genbrug af materialer ikke giver mening, fordi indholdet Åndrer sig og foråldes med stor hast. Men der er ingen tvivl om, at e-låring kan medfçre nye forventninger til underviserne ift. deres forstäelse og til institutionens händtering af copyright-regler. I Danmark er copyright-temaet ifm. e-låring genstand for opmårksomhed og har våret det, bl.a. fra Forskningsnettet, og der findes adskilligt materiale til händtering af nogle af aspekterne, men langt fra alle. Se fx Uni-Cs tema om e-låring og jura ( og materiale fra UBVA - Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde ( samt Creative Commons ( Endelig er der ingen tvivl om, at e-låring vil våre med til at skubbe til og flytte forstäelsen af arbejdsfordeling ikke blot for den enkelte underviser, men ogsä hos ledelse og faglige organisationer. For at sikre kvalitet i e-låring ift. ressourcetildeling, bçr man altsä have fokus pä: Fordelingen af ressourcer pä en mäde som tilgodeser de Åndringer, der er nçdvendige ift. bla. o Undervisernes arbejdstidsfordeling o àndringer i arbejdsgange og -betingelser for forskellige stçttefunktioner Copyright-forhold, som Åndres, när forventninger til digitalisering, anvendelse, deling, genbrug og videreudvikling af materialer og personer (fx i forbindelse med videoforelåsninger) Det er klart, at allerede her opstär der tåt relation til mange af de andre kvalitetsomräder, da kun fä ting kan udvikles og eksistere uden Çkonomisk og personalemåssig ressourcetildeling, hvilket fçrer direkte 32 Jf. ogsä KjÅrgaard & Johansen,

18 videre til det tiende punkt i modellen. 10. Det holistiske og det processuelle aspekt Dette aspekt beskrives kort i rapporten som: all of the previous nine aspects are interrelated and constitute a coherent system. (HÑgskoleverket, 2008, s. 56) Kvalitetskriterier pä dette felt angives at våre: a) A functional and systematic approach for e-learning implementation encompassing all previously mentioned quality aspects. (1-9) b) Internal evaluation, updating and improvement of a) using a holistic approach. (HÑgskoleverket, 2008, s. 56) ForstÄelsen er, at Åndringer i ât aspekt naturligt vil medfçre justeringer af de andre, og det er dermed denne organiske forstäelse, det er våsentligt at holde opmårksomhed pä, sä man ikke risikerer, at en opnäet balance forstyrres, fordi man ser omräderne i isolation. Disse ti punkter, gennemgäet ovenfor, kan ses som aspekter, der bidrager til at tegne et billede af kvalitet i e-låring. Som det er fremgäet flere steder, bestemmes kvaliteten i tåt samspil med pådagogiske overvejelser, hvilket er eksemplificeret under nogle af punkterne. Der er med andre ord ikke tale om en tjekliste, men om et oplåg til dialog, hvor man kan bruge punkterne som inspiration. Dialogen skal naturligvis ske og konkretiseres i den kontekst, som vi her betegner arena, og hvor e-låringen finder sted. Denne kontekstafhångige evaluering benåvner vi arenabestemt evaluering. 33 Den helhedsorienterede tilgang (punkt 10) udfoldes ikke meget i rapporten. Hvad vil det mere konkret sige, at de ni punkter er indbyrdes afhångige og konstituerer et kohårent system? Det man kan sige er, at de ti punkter kan betegnes som evaluering i bredden, og den kan suppleres med en tånkning om evaluering i dybden for at komme det holistiske perspektiv et skridt nårmere. Det vil den nåste sektion beskåftige sig med, samtidig med at det skitseres, hvordan kvalitetsarbejdet kan fortsåtte i den lokale kontekst. Arenabestemt evaluering og evaluering i dybden I 2010 blev der i CELM - VIAs videncenter for e-låring og medier, udarbejdet en evalueringsmodel 34 med inspiration fra Kirkpatrick (Kjeldsen, Laursen, & Mark, 2010). Modellen bestär af fire felter i en cirkel, hvor indholdet er mening, låring, handling og vårditilvåkst. IfÇlge denne tilgang bçr en dåkkende evaluering säledes ideelt se pä: Hvad er deltagerne oplevelse? (Meningsfuldhed, drivkraft, holdninger). Hvad har deltagerne lçrt? (FÇrdigheder, kundskaber,) Kjeldsen Lars. Hilmar Dyrborg Laursen og Lene Mark

19 Hvad gör deltagerne med (i kraft af) det, de har lçrt? (Kompetencer, transfer, organisationskultur) Hvordan bidrager deltagernes handlinger til den Önskede vçrditilvçkst? (FÇllesskabets, samfundets, organisationens perspektiv) Men hvilken form for viden kan det våre relevant at se pä? JÇrgen Glerup skelner med inspiration fra Scharmer mellem eksplicit viden, procesviden/tavs viden og emergerende viden. Den fçrste vidensform er generaliserbar (kontekstfri) og rationel. Den bygger pä argumentation og råsonneren efter logiske regler og kan udtrykkes sprogligt. Den kan derfor mäles nogenlunde adåkvat i en evaluering. Procesviden/tavs viden er viden i brug, kontekstafhångig, partikulår, og den kan ikke direkte udtrykkes i sprog - den er for kropsliggjort. Den kan f.eks. evalueres i performancebaserede evalueringsdesign, hvor man ser efter tegn pä viden og viden i brug gennem de udfçrte handlinger. Emergerende viden er viden, der er ved at blive dannet i en person, og den viden kan man i sagens natur ikke se lårt, fçr efter den er blevet internaliseret i personens erfaringsgrundlag; men man kan prçve at etablere forudsåtningerne for, at viden kan emergere og internaliseres. En pointe er her bl.a., at hvis vi Çnsker at vurdere og fremme kvaliteter i e-låring, sä skal vi bäde se efter og forsçge at understçtte de processer, der leder frem mod eksplicit viden, procesviden og mulighederne for at ny viden kan opstä de situationer, hvor vi ikke ved, hvad det er, vi er ved at låre endnu. Der er med andre ord fokus pä forskellige vidensformer i de forskellige segmenter, og selv om de ikke kan afgrånses skarpt, sä kunne en analytisk skelnen se säledes ud: a) Meningsfuld viden b) eksplicit viden c) procesviden d) emergerende viden/innovativ viden. Tankegangen er desuden, med inspiration fra Gregory Bateson, at modellen skal skydes ind (som man gçr med en ny riffel) i forhold til konteksten. De fire omräder skal med andre ord konkretiseres i mçdet med det konkrete evalueringsfelt. PÄ den mäde bliver evalueringsarbejdet arenabestemt og konkretiseret i dialog med feltet, samtidig med, at der er taget stilling til kvaliteter ved låring og dannelse. Antagelserne om kvalitet i den arenabestemte model kan generelt opsummeres säledes. Det er kvalitet när: 1) Deltagerne er motiverede og oplever, at arbejdet er meningsfuldt. 2) Deltagerne tilegner sig kompetencer (formelle og uformelle) 3) Deltagerne anvender deres kompetencer i relevante kontekster. 4) Deltagerne bidrager til vårditilvåkst i det fållesskab, de er en del af. (Lokalt, internationalt, globalt), og der er mulighed fär at ny viden kan opstä. 5) Deltagerne oplever at it- understçtter deres låringsprocesser pä en hensigtsmåssig mäde. E-lÅring kan fremme disse perspektiver. Mange studerende oplever det som meningsfuldt og motiverende at arbejde med e-låring. Teknologien inviterer til, at man kan arbejde med indholdet pä mange mäder, at man bliver sävel videnssçgende som producerende og skaber produkter; e-låring inviterer til global bevidsthed, fordi afstande ophåves; netvårk pä tvårs af kulturer, nye fållesskaber kan opstä osv. 17

20 PÄ den anden side er plagiat, overfladisk låsning, mangel pä koncentration, krop og fçrstehändserfaringer, social isolation, ansvarsforflygtigelse m.v. ogsä en del af teknologiens virkningshistorie, der truer med at udhule kvaliteten ved låreprocesser, og det mä våre helt afgçrende at medtånke sädanne forhold, när kvaliteten skal vurderes. E-lÅring mä naturligvis vurderes i forhold til frugtbare alternativer, hvor disse er relevante, gennemfçrlige og Çnskelige dog med en stadig refleksion over vores erfaringers råkkevidde og en Äbenhed overfor de alternativer, som vi ikke kender endnu. (Kjeldsen, Dyrborg Laursen & Mark 2010) Bredde og dybde Det arenabestemte kan säledes siges at våre et bud pä evaluering i dybden, i og med evalueringen tilpasses netop det konkrete felt, der undersçges. Samtidig kan man tilfçre bredde, ved at inddrage de 9 (10) omräder fra ELQ-rapporten. Dermed kan bredde og dybde kombineres. I et konkret evaluerings- og kvalitetsarbejde, kan evaluering i bredden, som udgçres af de 9 omräder, drçftes og undersçges pä forskellige niveauer i dybden, säledes at vi fär dybere indblik i f.eks. kvaliteten i medarbejdernes kompetencer. Det fçrste og laveste niveau er säledes mälinger pä aktçrernes tilkendegivelser. Det andet niveau er mälinger pä fårdigheder og kundskaber. Det tredje niveau er mälinger pä kompetencer, der bçr foregä i de kontekster, hvor kompetencerne skal manifestere sig. (Her bliver undersçgelser af kontekstens mulighedsbetingelser naturligvis afgçrende, og hermed er kompleksiteten pä dette niveau antydet.) Det fjerde niveau er mälinger pä vårditilvåkster, og her bliver det for alvor komplekst, for hvordan mäler man vårditilvåkster? Der bliver i de fleste tilfålde tale om et omfattende fortolkningsarbejde, hvor der fokuseres pä forholdet mellem aktçrernes handlinger og det vårdigrundlag, organisationen arbejder efter. Et eksempel vedrçrende medarbejderkvalifikationer kan illustrere tankegangen: 1) Er kvalifikationerne meningsfulde for medarbejderne? 2) Hvilke kompetencer har de opnäet? 3) Hvordan bruger de dem i den konkrete kontekst? Hvad gçr de? Og hvordan virker kulturen, teknologien, strukturen osv. konstruktivt i forhold til deres handlinger? 4) Hvordan bidrager deres handlinger til organisationens mäl og vårdier? Til samfundet udenfor? I nedenstäende matrice illustreres, hvordan ELQ-modellens 9 fçrste omräder (HÑgskoleverket, 2008) kan sammenholdes med de fire kategorier fra modellen for arenabestemt evaluering. Man kan med andre ord fokusere pä enkeltdele og udfolde kriterier for dem, men det er samtidig, som ogsä tidligere nåvnt, våsentligt at holde sig for Çje, at det 10. omräde ses som vårende det overordnede blik pä hele processen, her tilfçjet det arenabestemte perspektiv. 18

21 Materiale/indhold Struktur/virtuelt miljç Kommunikation, samarbejde og interaktivitet Evaluering af studerende Fleksibilitet og tilpasbarhed Support (studerende og undervisere) Underviserkompetence r og -erfaring Vision og institutionelt lederskab Ressourcetildeling Motivation og mening LÅring Handling VÅrditilvÅkst Perspektiver - Eval-U-ering 2.0 PÄ den ene side er evaluering et spçrgsmäl om, at forsçge at bestemme vårdien af noget pä baggrund af en systematisk indsamling af oplysninger. Man holder sä oplysningerne op mod de kriterier, der er valgt. Set i forhold til låring samles oplysninger, der kan vise noget om deltagernes låring. Lever låringen op til de kvalitetskriterier, som er valgt? Har deltagerne fäet udbytte af processen i form af den viden, de fårdigheder, de holdninger og de kompetencer, som de skal udvikle? Evaluering er ogsä en proces, hvor selve evalueringen virker ind pä det, der evalueres pä. Man taler f.eks. om backwash-effekter, konstituerende effekter, tilvirkende effekter, formativ evaluering m.v. 35 Evalueringen kan i det lys pävirke låringen og det resultat, der kommer ud af den, pä bäde godt og ondt. Dahler Larsen fremfçrer i "Vor tids evalueringsbçlge : Jeg vil imidlertid hçvde, at evalueringer ikke kun er ydre symbolske facader, men at de tvçrtimod ofte har ganske indgribende virkninger. De beskriver ikke blot virkeligheden de er med til at skabe den. Et evalueringsritual er en skematiseret optrçden, som fremstiller bestemte tolkninger af signifikante menneskelige begivenheder. Evalueringer er tolkninger, hvor tilvçrelsens kaos omordnes til genkendelige mönstre. Evalueringer er med til at definere for os, hvordan vi skal forstå vigtige aktiviteter i og omkring offentlige organisationer. I en evaluering afgrçnses, udpeges og defineres en bestemt offentlig aktivitet til at vçre vçsentlig nok til at blive evalueret. NÅr vi handler på, hvad evalueringen udpeger som vçsentligt, skaber vi samtidig virkelighed ud af vore handlinger." (Dahler-Larsen, EMU, 2001) 35 Se fx Jess, 2005; Dahler-Larsen, 1998; Madsen, 2006; Dahler- Larsen,

22 Set i et didaktisk perspektiv mä det våre helt afgçrende, at den formative side af evalueringen kommer til at virke konstruktivt i forhold til låringen og de låringsmäl, der sçges näet. Og set i et vidensperspektiv mä det våre afgçrende, at evalueringen pävirker det, der evalueres, pä en sädan mäde, at der skabes positive effekter i forhold til de vidensformer, der er brug for i vidensamfundet. Forholdet mellem den summative og formative evaluering illustrerer et klassisk dilemma inden for evaluering. PÄ den ene side behovet for at kontrollere om f.eks. e-låringsforlçb lever op til fastsatte kvalitetskriterier. Politikerne har brug for oplysninger om, hvordan politikken virker, og derfor oprettes der evalueringsinstitutter, akkrediteringsräd, udfçres benchmarking m.v., mäske isår med henblik pä, at man kan holde et vägent Çje med rigets tilstand. Den eksterne kontrol og de eksterne kvalitetskriterier giver mäske nok et billede, som politikerne kan stille sig tilfredse med, men den kan i et konstituerende perspektiv ogsä våre med til at hindre mulighederne for, at vi kan skabe de processer, der skal til, for at ny viden kan opstä, og meningsfuld låring kan finde sted. Dette fçrer til, at den studerende lårer for at bestä testen, og ikke fordi han eller hun har brug for kompetencer eller mening. Og institutionen tilrettelågger undervisningen, sä flest muligt kan bestä og institutionen bevares. Man bruger energien pä at svare pä spçrgeskemaer, der opfylder andres behov og forestillinger om kvalitet. Heroverfor stär pä den anden side aktçrernes behov for gennem en systematisk refleksion over deres handlinger at låre af disse mhp. lçbende at rette til og udvikle kvaliteten, behovet for at udvikle ny viden, der fungerer frugtbart i den kontekst, som man selv er en del af. Eksterne krav kan helt sikkert forstyrre systemet, men det er vel afgçrende, at forstyrrelsen ogsä er konstruktiv, set ud fra praksisfeltets perspektiv, hvis den skal skabe energi, låring og udvikling der. Instrumentel evaluering uden dialog og forstäelse inde fra det felt, hvor det, der evalueres, findes, risikerer meget let at ÇdelÅgge mere end det gavner. SpÇrgsmÄlet om kvalitet i e-låring kan ikke frugtbart defineres eksternt alene, men mä blive til i en dialog med det felt, der evalueres. Evalueringsarbejdet mä våre arenabestemt. Carl Otto Scharmer har udviklet teori U 36, der er en teori om, hvordan man kan Çge mulighederne for at ny viden kan opstä eller emergere, som han kalder det. Han forestiller sig, at der er brug for, at vi udvikler ny viden, hvis vi skal kunne forholde os til de udfordringer, som vi samfundsmåssigt, Çkonomisk, kulturelt osv, stär overfor. U et er et billede pä en proces, der ifçlge Scharmer gçr det muligt, at ny viden kan emergere. Med inspiration fra denne teori, kan man kalde den evaluering, der arbejder systematisk med at skabe konstituerende effekter og ser sig selv som en del af processen med henblik pä, at ny viden kan opstä, for eval-u-ering. En eval-u-ering er en evaluering, der fokuserer pä at undersçge og stçtte mulighederne for at ny viden kan opstä. SpÇrgsmÄlet bliver, hvordan kan vi se efter kvaliteten i e-låring, sä det samtidig fremmer muligheden for at ny viden kan opstä? Bredde, dybde og perspektiver. (Oversigt) Vi har i denne artikel set pä og udfoldet mulige kvalitetskriterier for e-låring med udgangspunkt i den svenske ELQ-rapport og dennes kategorier. Med inspiration fra modelillustrationerne i CELM-publikationen Evalueringen kvalificeres, när modellens begreber er kontekstbestemte (Kjeldsen, Laursen, & Mark, 2010) har vi forsçgt at sammentånke de to 36 Scharmer, Teori U,

23 tilgange i nedenstäende illustration. Illustrationen forsçger at fremstille sammenhången i en matrix, der i den venstre kolonne fremhåver Videns- og evalueringsperspektiv, med fokus pä de 4 videnskategorier (Meningsfuld-, eksplicit-, proces- og ny viden) i forhold til kontrol- og udviklingsperspektivet. I midten fremstilles den arenabestemte evalueringscyclus, hvor det er kvalificerende for evalueringsarbejdet, at man ikke blot er fokuseret pä de opgaver, der udspringer af den valgte evalueringsmodel, men at man ogsä er optaget af, hvordan de enkelte begreber kan tilpasses og nuanceres, säledes at de mere pråcist passer til den profession og praksis, der evalueres. I kolonnen til hçjre medtånkes de ovenstäende 10 evalueringsomräder. Modellen sçger derfor at skabe et overblik i det komplicerede felt, som evaluering af e-låring udgçr. Det er vores häb, at den dermed kan tjene som hjålp og inspiration til, at uddannelser og institutioner arbejder med modellens begreber og dermed kvalificerer deres e-låringsaktiviteter Kvalitet i e-låring Videns- og evalueringsperpskektiv hvor der fokuseres pä: a) Meningsfuld viden b) eksplicit viden c) procesviden d) ny viden i perspektiver af: a) kontrol b) udvikling Kvalitetskriterier: 1. Materialer/Indhold 2. Struktur/Virtuelt miljç 3.Kommunikation/samarbedje/in teraktivitet 4. Evaluering 5. Fleksibilitet 6. Support 7. Personalekvallifikationer. 8. Vision og ledelse 9. Ressourcetildeling 10. SammenhÅng Figur 1: Den samlede kvalitetsmodel 21

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Læring & Medier (LOM) nr. 12-2014 ISSN: 1903-248X. Læring og Medier (LOM) nr. 12, 2014: Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser

Læring & Medier (LOM) nr. 12-2014 ISSN: 1903-248X. Læring og Medier (LOM) nr. 12, 2014: Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Call (dansk) Læring og Medier (LOM) nr. 12, 2014: Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Peter Fridorff-Jens E-læringskonsulent Center for Online og Blended learning Københavns Universitet.

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE AARHUS UNIVERSITY MARIANNE PING HUANG 12 APRIL 2018 DEVELOPMENT COORDINATOR

SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE AARHUS UNIVERSITY MARIANNE PING HUANG 12 APRIL 2018 DEVELOPMENT COORDINATOR Viden- og innovationsmiljøer i Aarhus SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE Fødevarer / Agro Food Park +1000 medarbejdere 75 virksomheder og videninstitutioner 100 ha. + 5 ha. forsøgsmarker +45.000 m 2 -

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

ESG reporting meeting investors needs

ESG reporting meeting investors needs ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Strategic Enrolment Management

Strategic Enrolment Management Strategic Enrolment Management Morton J. Mendelson, PhD Deputy Provost (Student Life and Learning) Senate Presentation March 25, 2009 Aim of Presentation Raise awareness about SEM Very brief report on

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER

SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER - HVILKEN ROLLE SPILLER DATA OM AFFALD HENRIK STENER PEDERSEN, 28 FEB 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Definition 2 Refleksioner 3 Hvordan 2 DEFINITION HVAD ER SMART CITY? A developed

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Opfølgning på Læringsbarometer 2018 Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Indledning Svarprocent: 62 % for campusuddannelse og særligt tilrettelagt forløb 70% for NET-uddannelsen På Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til

Læs mere

Jeg har lovet at sige noget om

Jeg har lovet at sige noget om Digitale undervisningsforløb på LMS & Martin Havgaard Seehagen Jeg har lovet at sige noget om Konkrete implikationer ift. det at mediere et undervisningsforløb eller materiale til portal / LMS E-læring

Læs mere

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Spor 1-Inklusionsindsatsen

Spor 1-Inklusionsindsatsen Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves

Læs mere

STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU

STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU 2014-2015 REKTOR PER MICHAEL JOHANSEN OPLÆG PÅ LEDERDAG 24. NOVEMBER 2014 1 AAU hvor er vi nu? Et positivt indtryk mange dygtige og engagerede mennesker Både kendte og ukendte

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Hver dag skal være som på skabelsens første morgen... Om hvordan skabende processer danner betydning for de kunstneriske, naturfaglige, håndværksmæssige og tekniske faglige aspekter

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities.

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Rapid Urbanization! Between 2014 and 2050 India is projected to add 404 million urban dwellers and China

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

for matematik pä B-niveau i hf

for matematik pä B-niveau i hf for matematik pä B-niveau i hf 75 50 5 016 Karsten Juul GRUPPEREDE DATA 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1. Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.1 Eksempel pä ugrupperede data...1 1. Eksempel

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Mandatory Core Topic: BUITA Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Informatik master course English Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV

EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV AGENDA Kort præsentation Hvad er EDU IT? i et internationalt perspektiv og på AU Eksempler fra AU Mere EDU IT - hvad kræver det? KORT PRÆSENTATION Educational

Læs mere

MOC On-Demand Identity with Windows Server 2016 [20742]

MOC On-Demand Identity with Windows Server 2016 [20742] E-learning 90 dage DKK 7.999 Nr. 89067 P ekskl. moms Dato Sted 29-12-2019 Virtuelt kursus MOC On-Demand Identity with Windows Server 2016 [20742] Online undervisning når det passer dig MOC On-Demand er

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling

Læs mere

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På Master in Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler: og Leading Innovation in a Global

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S

Læs mere