Debatoplæg om teknologi i velfærden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg om teknologi i velfærden"

Transkript

1 Debatoplæg om teknologi i velfærden Velfærd under forandring Teknologi er blevet en integreret del af de fleste danskeres hverdag. Vi surfer på nettet, tager billeder med mobilen, sender sms er og har GPS er i bilen. Den teknologiske udvikling er i øjeblikket med stor hast på vej ind i et nyt paradigme, hvor PC en, som vi kender den i dag, langsomt er ved at forandre sig og flytte ind i intelligente huse, i vores omgivelser, i vores tøj og måske snart i kroppen i mindre enheder helt ned i nano-størrelse. I den hidtidige teknologiske udvikling har især de ældre, handicappede og mennesker med kroniske sygdomme ofte været hægtet af det teknologiske udviklingstog. Underholdningsindustrien er den store drivkraft med de store globale firmaer som hovedaktører, der udvikler produkter til de digitale hjem. De har dog for det meste stort set kun fokus på de unge og midaldrende forbrugergrupper. Men allerede nutidens - og i særdeleshed fremtidens ældre, vil leve længere, være mere aktive og sidst men ikke mindst have et højt ønske om at leve et liv uden afhængighed af personlig assistance længst muligt. Derfor vil vi som samfund møde et stadig stigende krav om, at også de ældre får stillet tidssvarende teknologiske muligheder til rådighed og det er der tilmed både livskvalitet og god samfundsøkonomi i. For den enkelte borger kan tilpasset teknologisk understøtning af velfærdsydelserne betyde længere tid som herre i eget hus uden afhængighed af plejepersonale samt, som afledt gevinst, større værdighed, selvhjulpenhed og tryghed. For samfundet som helhed står vi overfor nogle demografiske udfordringer. Lige som i resten af den industrialiserede verden, bliver der flere ældre i Danmark, og relativt set færre unge til at sikre grundlaget for vores fælles velfærd. I dag er der fire erhvervsaktive for hver pensionist i Europa, i 2025 vil der være tre og i 2050 to for hver pensionist. Eller sagt med andre ord, vil der ske en halvering af den arbejdsstyrke, der skal forsørge Europa i år Vi ser allerede de første tegn på konsekvenserne af denne demografi med et glohedt arbejdsmarked og rekrutteringsproblemer til især servicesektoren. Med mindre at Danmark som samfund omstiller sig til de nye rammebetingelser og samtidig udnytter alle muligheder for at dæmme op for effekterne, er vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag, en truet samfundstype. 1

2 Så dagsordenen er enkel. Der skal satses på at finde frem til de løsninger, der kan sikre en optimal udnyttelse af de personaleressourcer, der nu en gang er. En mulighed er i langt højere grad at satse på implementering af nye teknologier i fremtidens velfærdssamfund. KL og IDA mener, at hvis vi skal sikre velfærden skal der tænkes kreativt, teknologisk og med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker til et godt liv. IDA & KL lancerer til dette formål et nyt begreb i dansk sammenhæng; Velfærdsteknologi, som vi ønsker at sætte på den nationale politiske dagorden. KL og IDA er gået sammen om at sætte denne dagsorden, fordi vi mener, at der er behov for at samle kræfterne og den ekspertise, som hver organisation repræsenterer for at løfte opgaven. Vi tror på, at både eksperterne på velfærd (frontpersonalet og borgerne), de teknologiske eksperter (ingeniørerne og andre teknikere) skal bidrage til projektet for at få udviklet de rigtige løsninger. Både de rigtige løsninger i den forstand at vi får udnyttet det teknologiske mulighedsrum, og rigtige i den forstand, at de modsvarer nogle konkrete behov og ønsker. Hvad er velfærdsteknologi? KL og IDA har defineret velfærdsteknologi som: brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Teknologisk set kan velfærdsteknologi eksempelvis være softwaresystemer, der bygger på og integrerer alarmer, sensorer og kontakter. Det kan være softwareplatforme, som indgår i forskellige sammehænge som intelligente hjælpemidler, intelligent tøj, rengøringsrobotter, terapi-robotter og intelligente boliger. Velfærdsteknologien supplerer sundhedsområdets mange patientrettede tilbud såsom patientkufferten til KOL-patienter (Rygerlunger) og telemedicinske løsninger. Til forskel fra sundhedsområdets tilbud har velfærdsteknologien et større forebyggende fokus på brugerens aktiviteter i hverdagslivet som borgere, snarere end i rollen som patienter. IDA & KL vurderer at velfærdsteknologier har potentiale til at: Forøge den enkelte borgers grad af selvhjulpenhed, værdighed, give øget livskvalitet og skabe større tryghed blandt både ældre og pårørende Forbedre arbejdsforholdene og frigøre tid for medarbejdere i servicefagene Forbedre kvaliteten af offentlige velfærdsydelser, og sikre en sund samfundsøkonomi omkring disse 2

3 Velfærdsteknologi kan gøre en forskel eksempler. Nedenfor følger en række eksempler på det potentiale som IDA & KL ser i velfærdsteknologi både for den enkelte og for samfundet som helhed. Et helt aktuelt eksempel er robotteknologien, der allerede nu er ved at være så moden, at det kan anvendes i den offentlige service. Robotstøvsugere står allerede i adskillige danske hjem, og flere nye modeller er på vej. Ca. 8-10% af arbejdsgaverne i ældreplejen går med praktiske opgaver såsom rengøring. Her kan eksisterende teknologi som robotgulvvaskere og -støvsugere hurtigt komme til at gøre gavn. Århus Kommune satser stort på bl.a. robotområdet og har taget initiativ til et robotnetværk (CareNet), hvor kommuner, virksomheder og forskning er gået sammen om at dele erfaringer og viden. Dette er - set fra KL og IDA s side - nødvendige og fornuftige initiativer. Robotterne er dog blot én meget synlig arbejdskraftbesparende teknologi. De helt store gevinster for alle parter kommer især, når teknologien kan assistere og gribe ind i faretruende situationer i hverdagen og forhindre evt. faldulykker og indlæggelser, når det er gået galt én gang. Når en ældre dement mand fx skal opereres tre gange i hoften på halvanden måned er omkostningerne store, ikke mindst for borgeren selv, de pårørende og for samfundet. De sidste to uheld kunne undgås ved at en simpel sensor advarer personale eller pårørende om, at den nyligt opererede mand er på vej ud af sengen midt om nattet. Som det er nu, koster uheldene i stedet operationer, genoptræning, døgnanbringelse og dyre hjælpemidler. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om de menneskelige omkostninger Århus Kommune har taget initiativ til, at invitere kommuner og regioner til at dele erfaringer i et dansk netværk for udvikling og implementering af velfærdsrobotter i pleje- og sundhedssektoren. Velfærdsrobotter er robotteknologiske systemer, der bygger på og integrerer sensorer, aktuatorer, software, design, materialer, overflader, funktionalitet og brugerinteraktion til forøgelse af menneskers velfærd. (Kilde: Center for robotteknologi) Bag CareNet står Dansk Rehab Gruppe, Hjælpemiddelinstituttet, RoboCluster, Teknologisk Institut og Århus Kommune. ved gentagne hoftebrud i form af smerte, ubehag, utryghed og de problemer, der er forbundet med at sidde i rullestol resten af livet. GPS-sporing er et andet eksempel på en teknologi, der kan hjælpe os med at finde fx vildfarne ældre og demente og derved spare ængstelse og sorg for de pårørende. Men også en teknologi, der kan øge den ældres mobilitet på tryg vis. Enten kan GPS en være passiv passager integreret i en stok, rollator eller sko så plejepersonale og pårørende kan spore den demente hvis de bliver væk. Eller GPS en kan fungere som en stemmeaktiveret guide, der løbende fortæller den ældre eller demente, hvad de skal gøre for at komme hen til nogle på forhånd identificerede ste- 3

4 der fx mandens grav på kirkegården, købmanden og ikke mindst hjem. Et sidste eksempel er hentet fra sundheds- IT-verdenen og viser, hvordan velfærdsteknologier kan underbygge sundhedsvæsnets samarbejde med primærsektoren. Udstyret med en patientkuffert kan KOLpatienter være indlagt hjemme i trygge omgivelser i stedet for på et hospital. Det er et velkendt fænomen, at patienter kommer sig hurtigere og oplever større livskvalitet hjemme end på hospital. Samtidig med dette er der penge at spare for både sygehus og kommune. Og virksomheden i dette eksempel har fået en helt ny forretningsmodel og adgang til et helt nyt marked. I Better Breathing-projektet til rygerlungepatienter på Fyn medfinansieret af EU, deltager det mindre danske firma GiTS (Global IT systems) med at udvikle en patientkuffert, baseret på avanceret satellit-teknologi. Firmaet ekspertise har hidtil været indenfor regnskabssystemer til virksomheder, men står nu på tærsklen til en helt ny fremtid med at sælge telemedicinske produkter til resten af verden. Kilde: EU-projektet Better Breathing: Medcom. Sygehus Fyn, Region Syddanmark og GiTS A/S Teknologierne skal ikke opfindes Men de skal tilpasses. Som ovennævnte eksempler også illustrerer, så er velfærdsteknologier ikke nogle, vi skal ud at opfinde. De teknologiske platforme bag GPS, sensorer, små robotter etc. er allerede udviklet og i brug mange steder i vores samfund. Udfordringen ligger i at sikre en optimal tilpasning i funktionalitet og design af teknologierne til de borgere, der skal bruge dem. Stort erhvervspotentiale IDA & KL mener, at markedet for velfærdsteknologi rummer potentiale til at blive et nyt vindmølle-eventyr. Grundlaget for dette er, at vi har et af verdens mest udbyggede offentlige velfærdssystemer til fx ældrepleje, som andre lande i stigende grad henvender sig for at kopiere dele af. En anden god grund er, at det offentlige, virksomhederne, forskningen, medarbejderne og brugerne har unikke muligheder for at gå sammen i partnerskaber om at udvikle brugervenlige produkter og løsninger, der også kan sælges på det private marked. Det er helt afgørende at sikre, at udviklingen indenfor velfærdsteknologi bliver en god business case for både samfundet som helhed, og de virksomheder, der skal producere produkterne. At det kan lade sig gøre vises fint i eksemplet med patientkufferten. Danske design- og teknologivirksomheder har netop nu en oplagt mulighed for at være med helt fremme på et af fremtidens store nye forretningsområder samtidig med, at brugere af fremtidens pleje får udsigt til bedre og nye teknologiske løsninger, der gør det nemmere at være ældre, handicappet mv. Det helt store problem er dog, at det er ganske vanskeligt at komme fra projekt og prototype og ud til markedet, for de virksomheder som er villige til at satse på velfærdsteknologi. Et andet problem er, hvorvidt danske virksomheder overhovedet er klar over eksistensen af mulighederne på dette nye marked? Når IDA & KL kigger rundt på markedet og store internationale projekter er det ikke danske aktører, der er flest af. En undtagel- 4

5 se er dog Odense Kommune, der er med i et omfattende EU-projekt Persona, der skal skabe en fælles platform for udviklingen af teknologiske servicetilbud til ældre. Dette projekt er et af de større europæiske forsknings- og udviklingsprojekter. Den internationale agenda Arbejdet med at imødekomme fremtidens udfordringer i vores velfærdssamfund er ikke kun et dansk problem men et emne, som i stigende grad optager det internationale samfund. I EU har Parlamentet i marts 2008, med meget stort flertal, godkendt det fælles europæiske samarbejde omkring velfærdsteknologi fremsat af kommissionen (Artikel 169). Det betyder, at de fleste lande, herunder Danmark, frivilligt samarbejder på EU-plan om, at investere adskillige mia. på velfærdsteknologiområdet i de kommende seks år. Programmet refereres til som Ambient Assisted Living-programmet. I Tyskland er man efter flere års forskning og afprøvning hastigt på vej til at omsætte viden om velfærdsteknologi til produkter især på boligområdet. Derfor er flere tyske virksomheder nu for alvor ved at indtage markedet for velfærdsteknologier. I Japan & Sydkorea er der allerede en massiv satsning på at finde alternative løsninger på deres meget alarmerende problemer med et aldrende samfund. En række af de mere avancerede teknologier, især indenfor robotteknologien og automatisering, kommer herfra. I USA er der meget forskning og afprøvning indenfor smart homes-teknologi med en stærk sammenhæng til de sundhedsmæssige problemer, som amerikanerne i stigende grad oplever pga. livsstilssygdomme. Der eksperimenteres og iværksættes også en del med helt nye private boformer for (rige) ældre, hvor teknologien spiller en stigende rolle i udformningen og udviklingen af fremtidens ældreboliger. Det må konstateres, at der først nu for alvor er begyndt at komme en bredere forståelse i Danmark af, hvad der foregår i vores omverden. Danmark bør udnytte den viden og udvikling, der sker internationalt. Danske virksomheder kan lære meget via deltagelse i de internationale projekter, og her igennem opnå viden og få ideer til innovative produkter. 3 mia. kroner i spil Regeringen har afsat tre mia. kr. fra kvalitetsfonden til arbejdskraftbesparende teknologi og til projekter, der kan frigøre ressourcer og forbedre kvaliteten af den offentlige sektor. Det kan med andre ord betyde tre mia. kroner til en offensiv investering i velfærdsteknologiske projekter. Det er en vigtig satsning, som både KL og IDA hilser velkommen. IDA og KL ønsker en bred diskussion af hvordan disse midler bedst kan udmøntes, og hvad der i et endnu større perspektiv skal til af konkrete initiativer for at fremtidssikre den danske velfærd. Med en fem-punktsplan giver IDA og KL et fælles bud på de initiativer, som vi finder mest presserende for at potentialet i velfærdsteknologi kan realiseres for den enkelte borger og på samfundsplan. Oplægget er til åben debat på konferencen Teknologi i velfærden d. 31. marts 2008 i Ingeniørforeningen, hvor indholdet debatteres blandt deltagerne og i et bredt sammensat modtagerdebatpanel. Vi håber på mod- og medspil og vil efter konferencen forbeholde os ret til at komme med justeringer i anbefalingerne. 5

6 IDA & KL s forslag til nationale initiativer 1. Opret et nationalt videncenter for velfærdsteknologi Der er netop nu en kraftig udvikling i antallet af velfærdsteknologiske projekter i landets kommuner ofte med tætte bånd til forskningsmiljøer og virksomheder. Det der mangler lige nu er en systematisk videnoverførsel og -opsamling på tværs af projekterne. Faren ved den nuværende udvikling er, at vi kommer til at opfinde den dybe tallerken alt for mange gange. Derfor forslår IDA & KL, at der oprettes et nationalt videncenter for velfærdsteknologi og foreslår, at regeringen allerede i indeværende finansår (2008) sætter penge af til oprettelsen af videncentret. Videncentret bør have medindflydelse på udvælgelse og styring af de projekter og programmer, som formodes at blive iværksat til velfærdsteknologiområdet. Et videncenter for velfærdsteknologi skal have som hovedformål at koordinere nationalt støttede projekter, sikre videndeling og fungere som bindeled mellem forskningsmiljøer og teknologiske eksperter, kommunale og private projekter samt medarbejdere, erhvervsliv og politikere. Forslag til centrets hovedopgaver og organisation: IDA & KL foreslår at videncenteret: Har en politisk bestyrelse med repræsentanter for brugerne, det offentlige, relevante organisationer, medarbejdere, forskning og erhvervsliv Er ansvarlig for erfaringsopsamling og distribution af viden om best practice inden for metode, teknologier og implementeringspraksis Faciliterer planlægning og gennemførelse af projekter i samarbejde mellem kommunerne (frontpersonalet), virksomheder og forskere Sikrer fokus på brugerens behov i udviklingen af velfærdsteknologi Sørger for at der er en kommerciel basis for salg og videreudvikling af evt. støttede projekter Er med til at identificere organisatoriske, økonomiske og/eller juridiske barrierer for en stor skala udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger Har en tæt tilknytning til relevante forskningsmiljøer, styrelser og institutioner, så der sikres en tværgående synergi i de aktiviteter, der igangsættes Sikrer sammenhæng til øvrige systemer og sektorer - især sundhedssektoren og især i relation til udvikling af telemedicinske løsninger og fælles nationale kommunikationsstandarder for velfærdsteknologisk udstyr Opdyrker kompetencer til at indgå i EUprojekter og hjælper danske partnere ind i EU-projekter med særligt fokus på det 7. rammeprogram, Ambient Assisted living og markedsvalideringsprogrammer. Medvirker til at opbygge et internationalt netværk mellem tilsvarende videncentre, der skal sikre effektiv og hurtig formidling af ideer og resultater på tværs af landegrænser. 2. Saml innovatører i en tænketank Der er hårdt brug for at tænke kreativt og nyskabende om, hvordan vi udvikler fremtidens velfærdssamfund. IDA & KL foreslår derfor, at der nedsættes en tænketank bestående af inspirerende, visionære og kreative mennesker. Dels førende eksperter fra det teknologiske område og dels førende eksperter i velfærd fra bl.a. det kommunale område og fra brugerne og deres organisationer. Tænketanken kan bistå med at vurdere projekter, forudsige trends og rådgive aktører om de fremtidige teknologiske muligheder. Organisatorisk skal tænketanken for- 6

7 ankres til det nationale videncenter for velfærdsteknologi. Et af tænketankens primære formål skal være at komme med anbefalinger og inspiration til regeringen og folketingets partier omkring, hvordan de ca. 3 mia. kr. skal udmøntes. Forslag til tænketankens hovedopgaver: Identificering og indstilling af de projekter, der bør igangsættes Anbefalinger af hvilke teknologier, der er modne og klar til implementering, og som samtidig rummer potentiale for en god business case for alle aktører Løbende identificering af modne og brugbare velfærdsteknologier herunder udarbejde katalog over brugbare teknologier og produktområder der bør satses på 3. Et dansk velfærdsteknologisk testhus (Living Lab) IDA & KL forslår, at der laves et velfærdsteknologisk testlaboratorium i form af ét eller flere testhuse, der løbende får indbygget nye velfærdsteknologier, som kan testes af brugerne i huset. På den måde vil velfærdsteknologiens muligheder blive visualiseret og konkretiseret ligesom den smeltende indlandsis på Grønland gør det for miljøet i øjeblikket. IDA & KL anbefaler at: Alle relevante aktører skal kunne anvende testhuset til afprøvning af relevante teknologier inden brug i konkrete projekter Testhuset knyttes tæt til eller igangsættes som en del af et evt. kommende nationalt videncenter for velfærdsteknologi Testhuset bør finansieres helt eller delvist med sponsorater fra relevante offentlige og private aktører 4. Udvikl teknologi på brugerens præmisser I udbredelsen og implementeringen af velfærdsteknologi skal der være fokus på brugeranvendelighed og innovation, der tager udgangspunkt i den virkelighed, som borgerne oplever. De primære brugere af velfærdsteknologi vil ikke have samme behov som massekonsummarkedet. Et tydeligt eksempel på dette er mobiltelefoner, der ofte er ubrugelige for ældre. Et andet eksempel er robotrengøringsmaskiner, der er udviklede til hjemmemarkedet, men som ikke passer til fx offentlige institutioner. IDA & KL anbefaler: At alle brugerrettede projekter, der er offentlig støttet skal dokumentere stærk fokus på involvering af brugerne i udviklingen af evt. nye teknologier og produkter At offentlige projekter videst muligt bør inddrage brugerdreven innovationsmetoder i design og udvikling At brugerne og deres organisationer inddrages i videst muligt omfang i udviklingen af velfærdsteknologier At der oprettes en årlig pris for bedste velfærdsteknologiske produktdesign eller løsning 5. Kom i dialog om etik og paragraffer Der er ingen tvivl om, at de nye og allerede eksisterende velfærdsteknologier rummer potentialer, men at de også byder på en række etiske og juridiske udfordringer. Derfor er der ikke nogen tvivl om at ibrugtagning af nye velfærdsteknologier i større skala, uden tvivl vil udfordre grundlæggende aspekter ved eksisterende etiske grænser og i vores lovgivning. Lovgivningsmæssigt vil vi blive nødt til at se på fx maksimumprisen på en offentlig 7

8 ældrebolig. I dag er det umuligt at indtænke teknologiske løsninger i udformnings- og bygningsfasen, hvilket besværliggør og fordyrer en evt. senere implementering af disse teknologier. De etiske og juridiske problemstillinger kommer i spil omkring brug af fx sensorteknologi og GPS-teknologi, der overvåger og opsamler personlige data, som fx mobiltelefoner allerede gør i dag. Som disse få eksempler viser, bliver det vigtigt at sikre en løbende debat om og opmærksomhed på de etiske og juridiske udfordringer på dette ommåde samt en afvejning af forskellige hensyn fx patientsikkerhed kontra retssikkerhed. IDA og KL foreslår: En afdækning af de vigtigste juridiske og lovgivningsmæssige faktorer, der vil blive udfordret af en øget brug af velfærdsteknologi En afdækning af de vigtigste etiske problemstillinger, der vil blive udfordret af en øget brug af velfærdsteknologi At alle offentligt støttede velfærdsteknologiske projekter vurderes i forhold til etiske og juridiske problemstillinger At der laves analyser af nuværende og fremtidige borgeres holdninger til brugen af velfærdsteknologi 8

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Velfærdsteknologi på ældreområdet Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. oktober 2011 Hvem er Welfare Tech Region? Welfare Tech Region er erhvervslivets

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Velfærdsteknologi udfordringer d & muligheder Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi 104 år, 40 centre.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE

MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE Socialforvaltningen inviterer hermed relevante leverandører af mobile digitale løsninger på det sociale område til at indgå i et

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Velfærdsteknologi i Danmark. - muligheder og udfordringer. v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent

Velfærdsteknologi i Danmark. - muligheder og udfordringer. v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent Velfærdsteknologi i Danmark - muligheder og udfordringer v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent Ældre Sagens aktiviteter Søndagscafé Dans Gymnastik/motion/gåture Bowling/kegler/billard Sangkor Bræt- og

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Velfærdsteknologi. Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet

Velfærdsteknologi. Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet Velfærdsteknologi Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet Udfordringen Flere ældre Den offentligt sektor skal udvikles for at håndtere den demografiske udvikling hvis velfærdsniveauet skal opretholdes Andelen

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20.

Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20. Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20. september 2011 Kunne du tænke dig denne gevinst? 5 % mere tid til direkte

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

WORKSHOP 3. VELFÆRDSTEKNOLOGI. Jan Rindahl Rhod, Eva Hildebrandt Jensen og Christina Eilrich Svendsen, Ældreog Handicapforvaltningen, Odense Kommune

WORKSHOP 3. VELFÆRDSTEKNOLOGI. Jan Rindahl Rhod, Eva Hildebrandt Jensen og Christina Eilrich Svendsen, Ældreog Handicapforvaltningen, Odense Kommune WORKSHOP 3. VELFÆRDSTEKNOLOGI Jan Rindahl Rhod, Eva Hildebrandt Jensen og Christina Eilrich Svendsen, Ældreog Handicapforvaltningen, Odense Kommune PROGRAM FOR WORKSHOPPEN Begrebsafklaring hvad er velfærdsteknologi?

Læs mere

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne?

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Lone Gaedt Teknologisk Institut Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Pædagogisk

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Velfærdsteknologi Vejen kommune drømme og forventninger! Den 13.11 afholdt Vejen Kommune temadag omkring velfærdsteknologi. Dagens overskrift lød: Drømme

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

-fremtidens ældrepleje. Sundhedskonference 2007. Sundhedsindustriens dag mere samarbejde. KL s sekretariat. mere sundhed for pengene

-fremtidens ældrepleje. Sundhedskonference 2007. Sundhedsindustriens dag mere samarbejde. KL s sekretariat. mere sundhed for pengene -fremtidens ældrepleje Sundhedskonference 2007 Sundhedsindustriens dag mere samarbejde KL s sekretariat mere sundhed for pengene Serviceproduktionen er under pres! Fakta om ældreområdet 200.000 borgere

Læs mere

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email 16-01-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Hvilken kommune er du ansat i? 15 Københavns

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Unik indgang til det europæiske marked

Unik indgang til det europæiske marked Unik indgang til det europæiske marked En eftermiddag med fokus på SMV ers deltagelse i EU-projekter 5. november 2014 kl. 12:30 17:00 Syddjurs Udviklingspark, Mørke En virksomhed i Trustrup på Djursland

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Workshop, DKDK Nyborg Strand, 10. september 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu.

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. SmartCare CareWare 2012 Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. Udstilling 18. april 2012 International konference, udstilling, workshop og netværk 19. april 2012 CareWare 2012, SmartCare Sundheds-, velfærds-

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter

Læs mere

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet.

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. OPI / Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. Er projektet efterspørgselsdrevet? Findes der allerede en

Læs mere

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE Lederskab i en turbulent verden Niels Duedahl, CEO, SE Markedet ændrer sig med stor hastighed Vi er nødt til at revidere vores samfundsmodel på mange områder Ny Teknologi og konstant Innovation er det

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Udviklingspartnerskabet på Sundhedsområdet

Udviklingspartnerskabet på Sundhedsområdet Udviklingspartnerskabet på Sundhedsområdet 1. Om Udviklingspartnerskabet i Gribskov og erfaringer med at få partnerskaber til at virke 2. Om erfaringer med at arbejde med velfærdsteknologi i partnerskabet

Læs mere