Debatoplæg om teknologi i velfærden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg om teknologi i velfærden"

Transkript

1 Debatoplæg om teknologi i velfærden Velfærd under forandring Teknologi er blevet en integreret del af de fleste danskeres hverdag. Vi surfer på nettet, tager billeder med mobilen, sender sms er og har GPS er i bilen. Den teknologiske udvikling er i øjeblikket med stor hast på vej ind i et nyt paradigme, hvor PC en, som vi kender den i dag, langsomt er ved at forandre sig og flytte ind i intelligente huse, i vores omgivelser, i vores tøj og måske snart i kroppen i mindre enheder helt ned i nano-størrelse. I den hidtidige teknologiske udvikling har især de ældre, handicappede og mennesker med kroniske sygdomme ofte været hægtet af det teknologiske udviklingstog. Underholdningsindustrien er den store drivkraft med de store globale firmaer som hovedaktører, der udvikler produkter til de digitale hjem. De har dog for det meste stort set kun fokus på de unge og midaldrende forbrugergrupper. Men allerede nutidens - og i særdeleshed fremtidens ældre, vil leve længere, være mere aktive og sidst men ikke mindst have et højt ønske om at leve et liv uden afhængighed af personlig assistance længst muligt. Derfor vil vi som samfund møde et stadig stigende krav om, at også de ældre får stillet tidssvarende teknologiske muligheder til rådighed og det er der tilmed både livskvalitet og god samfundsøkonomi i. For den enkelte borger kan tilpasset teknologisk understøtning af velfærdsydelserne betyde længere tid som herre i eget hus uden afhængighed af plejepersonale samt, som afledt gevinst, større værdighed, selvhjulpenhed og tryghed. For samfundet som helhed står vi overfor nogle demografiske udfordringer. Lige som i resten af den industrialiserede verden, bliver der flere ældre i Danmark, og relativt set færre unge til at sikre grundlaget for vores fælles velfærd. I dag er der fire erhvervsaktive for hver pensionist i Europa, i 2025 vil der være tre og i 2050 to for hver pensionist. Eller sagt med andre ord, vil der ske en halvering af den arbejdsstyrke, der skal forsørge Europa i år Vi ser allerede de første tegn på konsekvenserne af denne demografi med et glohedt arbejdsmarked og rekrutteringsproblemer til især servicesektoren. Med mindre at Danmark som samfund omstiller sig til de nye rammebetingelser og samtidig udnytter alle muligheder for at dæmme op for effekterne, er vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag, en truet samfundstype. 1

2 Så dagsordenen er enkel. Der skal satses på at finde frem til de løsninger, der kan sikre en optimal udnyttelse af de personaleressourcer, der nu en gang er. En mulighed er i langt højere grad at satse på implementering af nye teknologier i fremtidens velfærdssamfund. KL og IDA mener, at hvis vi skal sikre velfærden skal der tænkes kreativt, teknologisk og med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker til et godt liv. IDA & KL lancerer til dette formål et nyt begreb i dansk sammenhæng; Velfærdsteknologi, som vi ønsker at sætte på den nationale politiske dagorden. KL og IDA er gået sammen om at sætte denne dagsorden, fordi vi mener, at der er behov for at samle kræfterne og den ekspertise, som hver organisation repræsenterer for at løfte opgaven. Vi tror på, at både eksperterne på velfærd (frontpersonalet og borgerne), de teknologiske eksperter (ingeniørerne og andre teknikere) skal bidrage til projektet for at få udviklet de rigtige løsninger. Både de rigtige løsninger i den forstand at vi får udnyttet det teknologiske mulighedsrum, og rigtige i den forstand, at de modsvarer nogle konkrete behov og ønsker. Hvad er velfærdsteknologi? KL og IDA har defineret velfærdsteknologi som: brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Teknologisk set kan velfærdsteknologi eksempelvis være softwaresystemer, der bygger på og integrerer alarmer, sensorer og kontakter. Det kan være softwareplatforme, som indgår i forskellige sammehænge som intelligente hjælpemidler, intelligent tøj, rengøringsrobotter, terapi-robotter og intelligente boliger. Velfærdsteknologien supplerer sundhedsområdets mange patientrettede tilbud såsom patientkufferten til KOL-patienter (Rygerlunger) og telemedicinske løsninger. Til forskel fra sundhedsområdets tilbud har velfærdsteknologien et større forebyggende fokus på brugerens aktiviteter i hverdagslivet som borgere, snarere end i rollen som patienter. IDA & KL vurderer at velfærdsteknologier har potentiale til at: Forøge den enkelte borgers grad af selvhjulpenhed, værdighed, give øget livskvalitet og skabe større tryghed blandt både ældre og pårørende Forbedre arbejdsforholdene og frigøre tid for medarbejdere i servicefagene Forbedre kvaliteten af offentlige velfærdsydelser, og sikre en sund samfundsøkonomi omkring disse 2

3 Velfærdsteknologi kan gøre en forskel eksempler. Nedenfor følger en række eksempler på det potentiale som IDA & KL ser i velfærdsteknologi både for den enkelte og for samfundet som helhed. Et helt aktuelt eksempel er robotteknologien, der allerede nu er ved at være så moden, at det kan anvendes i den offentlige service. Robotstøvsugere står allerede i adskillige danske hjem, og flere nye modeller er på vej. Ca. 8-10% af arbejdsgaverne i ældreplejen går med praktiske opgaver såsom rengøring. Her kan eksisterende teknologi som robotgulvvaskere og -støvsugere hurtigt komme til at gøre gavn. Århus Kommune satser stort på bl.a. robotområdet og har taget initiativ til et robotnetværk (CareNet), hvor kommuner, virksomheder og forskning er gået sammen om at dele erfaringer og viden. Dette er - set fra KL og IDA s side - nødvendige og fornuftige initiativer. Robotterne er dog blot én meget synlig arbejdskraftbesparende teknologi. De helt store gevinster for alle parter kommer især, når teknologien kan assistere og gribe ind i faretruende situationer i hverdagen og forhindre evt. faldulykker og indlæggelser, når det er gået galt én gang. Når en ældre dement mand fx skal opereres tre gange i hoften på halvanden måned er omkostningerne store, ikke mindst for borgeren selv, de pårørende og for samfundet. De sidste to uheld kunne undgås ved at en simpel sensor advarer personale eller pårørende om, at den nyligt opererede mand er på vej ud af sengen midt om nattet. Som det er nu, koster uheldene i stedet operationer, genoptræning, døgnanbringelse og dyre hjælpemidler. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om de menneskelige omkostninger Århus Kommune har taget initiativ til, at invitere kommuner og regioner til at dele erfaringer i et dansk netværk for udvikling og implementering af velfærdsrobotter i pleje- og sundhedssektoren. Velfærdsrobotter er robotteknologiske systemer, der bygger på og integrerer sensorer, aktuatorer, software, design, materialer, overflader, funktionalitet og brugerinteraktion til forøgelse af menneskers velfærd. (Kilde: Center for robotteknologi) Bag CareNet står Dansk Rehab Gruppe, Hjælpemiddelinstituttet, RoboCluster, Teknologisk Institut og Århus Kommune. ved gentagne hoftebrud i form af smerte, ubehag, utryghed og de problemer, der er forbundet med at sidde i rullestol resten af livet. GPS-sporing er et andet eksempel på en teknologi, der kan hjælpe os med at finde fx vildfarne ældre og demente og derved spare ængstelse og sorg for de pårørende. Men også en teknologi, der kan øge den ældres mobilitet på tryg vis. Enten kan GPS en være passiv passager integreret i en stok, rollator eller sko så plejepersonale og pårørende kan spore den demente hvis de bliver væk. Eller GPS en kan fungere som en stemmeaktiveret guide, der løbende fortæller den ældre eller demente, hvad de skal gøre for at komme hen til nogle på forhånd identificerede ste- 3

4 der fx mandens grav på kirkegården, købmanden og ikke mindst hjem. Et sidste eksempel er hentet fra sundheds- IT-verdenen og viser, hvordan velfærdsteknologier kan underbygge sundhedsvæsnets samarbejde med primærsektoren. Udstyret med en patientkuffert kan KOLpatienter være indlagt hjemme i trygge omgivelser i stedet for på et hospital. Det er et velkendt fænomen, at patienter kommer sig hurtigere og oplever større livskvalitet hjemme end på hospital. Samtidig med dette er der penge at spare for både sygehus og kommune. Og virksomheden i dette eksempel har fået en helt ny forretningsmodel og adgang til et helt nyt marked. I Better Breathing-projektet til rygerlungepatienter på Fyn medfinansieret af EU, deltager det mindre danske firma GiTS (Global IT systems) med at udvikle en patientkuffert, baseret på avanceret satellit-teknologi. Firmaet ekspertise har hidtil været indenfor regnskabssystemer til virksomheder, men står nu på tærsklen til en helt ny fremtid med at sælge telemedicinske produkter til resten af verden. Kilde: EU-projektet Better Breathing: Medcom. Sygehus Fyn, Region Syddanmark og GiTS A/S Teknologierne skal ikke opfindes Men de skal tilpasses. Som ovennævnte eksempler også illustrerer, så er velfærdsteknologier ikke nogle, vi skal ud at opfinde. De teknologiske platforme bag GPS, sensorer, små robotter etc. er allerede udviklet og i brug mange steder i vores samfund. Udfordringen ligger i at sikre en optimal tilpasning i funktionalitet og design af teknologierne til de borgere, der skal bruge dem. Stort erhvervspotentiale IDA & KL mener, at markedet for velfærdsteknologi rummer potentiale til at blive et nyt vindmølle-eventyr. Grundlaget for dette er, at vi har et af verdens mest udbyggede offentlige velfærdssystemer til fx ældrepleje, som andre lande i stigende grad henvender sig for at kopiere dele af. En anden god grund er, at det offentlige, virksomhederne, forskningen, medarbejderne og brugerne har unikke muligheder for at gå sammen i partnerskaber om at udvikle brugervenlige produkter og løsninger, der også kan sælges på det private marked. Det er helt afgørende at sikre, at udviklingen indenfor velfærdsteknologi bliver en god business case for både samfundet som helhed, og de virksomheder, der skal producere produkterne. At det kan lade sig gøre vises fint i eksemplet med patientkufferten. Danske design- og teknologivirksomheder har netop nu en oplagt mulighed for at være med helt fremme på et af fremtidens store nye forretningsområder samtidig med, at brugere af fremtidens pleje får udsigt til bedre og nye teknologiske løsninger, der gør det nemmere at være ældre, handicappet mv. Det helt store problem er dog, at det er ganske vanskeligt at komme fra projekt og prototype og ud til markedet, for de virksomheder som er villige til at satse på velfærdsteknologi. Et andet problem er, hvorvidt danske virksomheder overhovedet er klar over eksistensen af mulighederne på dette nye marked? Når IDA & KL kigger rundt på markedet og store internationale projekter er det ikke danske aktører, der er flest af. En undtagel- 4

5 se er dog Odense Kommune, der er med i et omfattende EU-projekt Persona, der skal skabe en fælles platform for udviklingen af teknologiske servicetilbud til ældre. Dette projekt er et af de større europæiske forsknings- og udviklingsprojekter. Den internationale agenda Arbejdet med at imødekomme fremtidens udfordringer i vores velfærdssamfund er ikke kun et dansk problem men et emne, som i stigende grad optager det internationale samfund. I EU har Parlamentet i marts 2008, med meget stort flertal, godkendt det fælles europæiske samarbejde omkring velfærdsteknologi fremsat af kommissionen (Artikel 169). Det betyder, at de fleste lande, herunder Danmark, frivilligt samarbejder på EU-plan om, at investere adskillige mia. på velfærdsteknologiområdet i de kommende seks år. Programmet refereres til som Ambient Assisted Living-programmet. I Tyskland er man efter flere års forskning og afprøvning hastigt på vej til at omsætte viden om velfærdsteknologi til produkter især på boligområdet. Derfor er flere tyske virksomheder nu for alvor ved at indtage markedet for velfærdsteknologier. I Japan & Sydkorea er der allerede en massiv satsning på at finde alternative løsninger på deres meget alarmerende problemer med et aldrende samfund. En række af de mere avancerede teknologier, især indenfor robotteknologien og automatisering, kommer herfra. I USA er der meget forskning og afprøvning indenfor smart homes-teknologi med en stærk sammenhæng til de sundhedsmæssige problemer, som amerikanerne i stigende grad oplever pga. livsstilssygdomme. Der eksperimenteres og iværksættes også en del med helt nye private boformer for (rige) ældre, hvor teknologien spiller en stigende rolle i udformningen og udviklingen af fremtidens ældreboliger. Det må konstateres, at der først nu for alvor er begyndt at komme en bredere forståelse i Danmark af, hvad der foregår i vores omverden. Danmark bør udnytte den viden og udvikling, der sker internationalt. Danske virksomheder kan lære meget via deltagelse i de internationale projekter, og her igennem opnå viden og få ideer til innovative produkter. 3 mia. kroner i spil Regeringen har afsat tre mia. kr. fra kvalitetsfonden til arbejdskraftbesparende teknologi og til projekter, der kan frigøre ressourcer og forbedre kvaliteten af den offentlige sektor. Det kan med andre ord betyde tre mia. kroner til en offensiv investering i velfærdsteknologiske projekter. Det er en vigtig satsning, som både KL og IDA hilser velkommen. IDA og KL ønsker en bred diskussion af hvordan disse midler bedst kan udmøntes, og hvad der i et endnu større perspektiv skal til af konkrete initiativer for at fremtidssikre den danske velfærd. Med en fem-punktsplan giver IDA og KL et fælles bud på de initiativer, som vi finder mest presserende for at potentialet i velfærdsteknologi kan realiseres for den enkelte borger og på samfundsplan. Oplægget er til åben debat på konferencen Teknologi i velfærden d. 31. marts 2008 i Ingeniørforeningen, hvor indholdet debatteres blandt deltagerne og i et bredt sammensat modtagerdebatpanel. Vi håber på mod- og medspil og vil efter konferencen forbeholde os ret til at komme med justeringer i anbefalingerne. 5

6 IDA & KL s forslag til nationale initiativer 1. Opret et nationalt videncenter for velfærdsteknologi Der er netop nu en kraftig udvikling i antallet af velfærdsteknologiske projekter i landets kommuner ofte med tætte bånd til forskningsmiljøer og virksomheder. Det der mangler lige nu er en systematisk videnoverførsel og -opsamling på tværs af projekterne. Faren ved den nuværende udvikling er, at vi kommer til at opfinde den dybe tallerken alt for mange gange. Derfor forslår IDA & KL, at der oprettes et nationalt videncenter for velfærdsteknologi og foreslår, at regeringen allerede i indeværende finansår (2008) sætter penge af til oprettelsen af videncentret. Videncentret bør have medindflydelse på udvælgelse og styring af de projekter og programmer, som formodes at blive iværksat til velfærdsteknologiområdet. Et videncenter for velfærdsteknologi skal have som hovedformål at koordinere nationalt støttede projekter, sikre videndeling og fungere som bindeled mellem forskningsmiljøer og teknologiske eksperter, kommunale og private projekter samt medarbejdere, erhvervsliv og politikere. Forslag til centrets hovedopgaver og organisation: IDA & KL foreslår at videncenteret: Har en politisk bestyrelse med repræsentanter for brugerne, det offentlige, relevante organisationer, medarbejdere, forskning og erhvervsliv Er ansvarlig for erfaringsopsamling og distribution af viden om best practice inden for metode, teknologier og implementeringspraksis Faciliterer planlægning og gennemførelse af projekter i samarbejde mellem kommunerne (frontpersonalet), virksomheder og forskere Sikrer fokus på brugerens behov i udviklingen af velfærdsteknologi Sørger for at der er en kommerciel basis for salg og videreudvikling af evt. støttede projekter Er med til at identificere organisatoriske, økonomiske og/eller juridiske barrierer for en stor skala udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger Har en tæt tilknytning til relevante forskningsmiljøer, styrelser og institutioner, så der sikres en tværgående synergi i de aktiviteter, der igangsættes Sikrer sammenhæng til øvrige systemer og sektorer - især sundhedssektoren og især i relation til udvikling af telemedicinske løsninger og fælles nationale kommunikationsstandarder for velfærdsteknologisk udstyr Opdyrker kompetencer til at indgå i EUprojekter og hjælper danske partnere ind i EU-projekter med særligt fokus på det 7. rammeprogram, Ambient Assisted living og markedsvalideringsprogrammer. Medvirker til at opbygge et internationalt netværk mellem tilsvarende videncentre, der skal sikre effektiv og hurtig formidling af ideer og resultater på tværs af landegrænser. 2. Saml innovatører i en tænketank Der er hårdt brug for at tænke kreativt og nyskabende om, hvordan vi udvikler fremtidens velfærdssamfund. IDA & KL foreslår derfor, at der nedsættes en tænketank bestående af inspirerende, visionære og kreative mennesker. Dels førende eksperter fra det teknologiske område og dels førende eksperter i velfærd fra bl.a. det kommunale område og fra brugerne og deres organisationer. Tænketanken kan bistå med at vurdere projekter, forudsige trends og rådgive aktører om de fremtidige teknologiske muligheder. Organisatorisk skal tænketanken for- 6

7 ankres til det nationale videncenter for velfærdsteknologi. Et af tænketankens primære formål skal være at komme med anbefalinger og inspiration til regeringen og folketingets partier omkring, hvordan de ca. 3 mia. kr. skal udmøntes. Forslag til tænketankens hovedopgaver: Identificering og indstilling af de projekter, der bør igangsættes Anbefalinger af hvilke teknologier, der er modne og klar til implementering, og som samtidig rummer potentiale for en god business case for alle aktører Løbende identificering af modne og brugbare velfærdsteknologier herunder udarbejde katalog over brugbare teknologier og produktområder der bør satses på 3. Et dansk velfærdsteknologisk testhus (Living Lab) IDA & KL forslår, at der laves et velfærdsteknologisk testlaboratorium i form af ét eller flere testhuse, der løbende får indbygget nye velfærdsteknologier, som kan testes af brugerne i huset. På den måde vil velfærdsteknologiens muligheder blive visualiseret og konkretiseret ligesom den smeltende indlandsis på Grønland gør det for miljøet i øjeblikket. IDA & KL anbefaler at: Alle relevante aktører skal kunne anvende testhuset til afprøvning af relevante teknologier inden brug i konkrete projekter Testhuset knyttes tæt til eller igangsættes som en del af et evt. kommende nationalt videncenter for velfærdsteknologi Testhuset bør finansieres helt eller delvist med sponsorater fra relevante offentlige og private aktører 4. Udvikl teknologi på brugerens præmisser I udbredelsen og implementeringen af velfærdsteknologi skal der være fokus på brugeranvendelighed og innovation, der tager udgangspunkt i den virkelighed, som borgerne oplever. De primære brugere af velfærdsteknologi vil ikke have samme behov som massekonsummarkedet. Et tydeligt eksempel på dette er mobiltelefoner, der ofte er ubrugelige for ældre. Et andet eksempel er robotrengøringsmaskiner, der er udviklede til hjemmemarkedet, men som ikke passer til fx offentlige institutioner. IDA & KL anbefaler: At alle brugerrettede projekter, der er offentlig støttet skal dokumentere stærk fokus på involvering af brugerne i udviklingen af evt. nye teknologier og produkter At offentlige projekter videst muligt bør inddrage brugerdreven innovationsmetoder i design og udvikling At brugerne og deres organisationer inddrages i videst muligt omfang i udviklingen af velfærdsteknologier At der oprettes en årlig pris for bedste velfærdsteknologiske produktdesign eller løsning 5. Kom i dialog om etik og paragraffer Der er ingen tvivl om, at de nye og allerede eksisterende velfærdsteknologier rummer potentialer, men at de også byder på en række etiske og juridiske udfordringer. Derfor er der ikke nogen tvivl om at ibrugtagning af nye velfærdsteknologier i større skala, uden tvivl vil udfordre grundlæggende aspekter ved eksisterende etiske grænser og i vores lovgivning. Lovgivningsmæssigt vil vi blive nødt til at se på fx maksimumprisen på en offentlig 7

8 ældrebolig. I dag er det umuligt at indtænke teknologiske løsninger i udformnings- og bygningsfasen, hvilket besværliggør og fordyrer en evt. senere implementering af disse teknologier. De etiske og juridiske problemstillinger kommer i spil omkring brug af fx sensorteknologi og GPS-teknologi, der overvåger og opsamler personlige data, som fx mobiltelefoner allerede gør i dag. Som disse få eksempler viser, bliver det vigtigt at sikre en løbende debat om og opmærksomhed på de etiske og juridiske udfordringer på dette ommåde samt en afvejning af forskellige hensyn fx patientsikkerhed kontra retssikkerhed. IDA og KL foreslår: En afdækning af de vigtigste juridiske og lovgivningsmæssige faktorer, der vil blive udfordret af en øget brug af velfærdsteknologi En afdækning af de vigtigste etiske problemstillinger, der vil blive udfordret af en øget brug af velfærdsteknologi At alle offentligt støttede velfærdsteknologiske projekter vurderes i forhold til etiske og juridiske problemstillinger At der laves analyser af nuværende og fremtidige borgeres holdninger til brugen af velfærdsteknologi 8

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email 16-01-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Hvilken kommune er du ansat i? 15 Københavns

Læs mere

Erhvervspolitiske udfordringer og muligheder - velfærdsteknologi i. Ved Kjeld Zacho Jørgensen Adm. direktør 4. Maj 2010 Kold College i Odense

Erhvervspolitiske udfordringer og muligheder - velfærdsteknologi i. Ved Kjeld Zacho Jørgensen Adm. direktør 4. Maj 2010 Kold College i Odense Erhvervspolitiske udfordringer og muligheder - velfærdsteknologi i Ved Kjeld Zacho Jørgensen Adm. direktør 4. Maj 2010 Kold College i Odense TRE EKSEMPLER PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI Teletolkning i sundhedsvæsenet:

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

AC s kommentarer til Arbejdsmarkedskommissionens første møde med arbejdsmarkedets parter d. 15. maj 2008

AC s kommentarer til Arbejdsmarkedskommissionens første møde med arbejdsmarkedets parter d. 15. maj 2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 15. maj 2008 RC/NLJ AC s kommentarer til Arbejdsmarkedskommissionens første møde med arbejdsmarkedets parter d. 15. maj 2008 Akademikernes Centralorganisations

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014

Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014 Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering BioMed konference 12. juni 2014 Agenda Hjørrings kommunes tilgang til velfærdsteknologi Casen intelligent medicinhåndtering Hvis velfærdsteknologi er

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet.

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. OPI / Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. Er projektet efterspørgselsdrevet? Findes der allerede en

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren Albena Mihovska, Lektor og Neeli Prasad, Lektor Center for TeleInfrastruktur (CTIF) Aalborg Universitet {albena, np}@es.aau.dk Plejesektorens udfordringer-og

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ SALG TIL KOMMUNER

BLIV KLOGERE PÅ SALG TIL KOMMUNER BLIV KLOGERE PÅ SALG TIL KOMMUNER 4. oktober 2013 Odense Kommune 17.000 ansatte Budget 11 mia. kr. Indkøb 3,6 mia. kr. 11.000 leverandører 2.000 indkøbere Lovgivning EU- og nationale regler Udbudsdirektivet

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Teknologiområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidshorisont: Starttidspunkt og evt. sluttidspunkt? Status på handlingen Telemonitorering

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk)

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) MIN SKY IVÆRKSÆTTER INNOVATION RÅDGIVER BYUDVIKLING FREMTIDENS BY KØBENHAVNS

Læs mere

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor Baggrund Kinas ældrebefolkning er i voldsom vækst. I dag er der ca. 180 mio. kinesere over 60 år svarende til 13,3 pct.

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Velfærd gennem Stemmestyring

Velfærd gennem Stemmestyring Velfærd gennem stemmestyring Stemmestyring af boligen Selvudvikling Stemmestyring i boligen Døre Sving- og skydedøre samt skabsdøre og -låger åbnes hurtigt og nemt med en enkelt kommando. Eksempelvis kan

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet

Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet Hvad vil vi med velfærdsteknologi? Er det en digitaliseringsproces for pleje og omsorg? Handler det om manglende

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Investering i Human Technologies ApS

Investering i Human Technologies ApS Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Lukket dagsorden Investering i Human Technologies ApS 1. Resume Sundhed og Omsorg har gennemført et offentlig-privat

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut September 2009 Hele

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Apps potentialet set fra kommunerne

Apps potentialet set fra kommunerne Apps potentialet set fra kommunerne v. Kirsten Rud Bentholm, leder, ergoterapeut Teknologi i Praksis En socialøkonomisk virksomhed i et strategisk partnerskab med Aarhus Kommune MarselisborgCentret, Aarhus

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Workshop om offentlig-privatinnovation

Workshop om offentlig-privatinnovation Workshop om offentlig-privatinnovation Et samarbejde mellem FFUK, OPALL, Lev Vel og OPIguide.dk Dare2Mansion, d. 6. marts 2014 kl. 10-14:30 v. Mette Lindstrøm, Kristoffer Riis og Sara Øllgaard Baggrund

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere