Billedsøgning og brugerindeksering:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedsøgning og brugerindeksering:"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Billedsøgning og brugerindeksering: En sammenligning af brugergenererede emneord og søgetermer fra online kunstfællesskabet deviantart Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Betinna Odgaard & Lone Grip Vejleder: Susanne Ørnager Speciale, 8. august tegn

2 1. Introduktion Abstract This Master s Thesis investigates what value the user-generated keywords (tags) on deviantart (da) add, and how this value can be increased. To answer this an empirical user study is conducted to determine: 1) how many of the keywords da users add to their images are unique access points that do not duplicate the access points present in the images titles, descriptions or the users user names, 2) which types of keywords the users add and how these compare to the types of tags users add elsewhere, 3) which types of search terms users utilize when searching for images on da and how these compare to the types of search terms used for image searching in other contexts. Finally the types of keywords and the types of search terms used on da is compared in order to discuss the value of the keywords as access points and how their overall value can be improved. The study includes keywords from 237 images provided by 237 users who uploaded the images to da, as well as search terms from search queries. The queries were collected through a 30-day diary study where 45 users registered their exact search queries as they were entered in da s search fields along with contextual data. The keywords and search terms are categorized using categories based on Shatford s (1986 & 1994) image attributes for cataloging of images (subject, biographical, exemplified, relationship) and her facetted classification of the subjects of pictures. Three extra categories are added to handle the unique characteristics of the user s keywords. It is found that the da keywords to a high degree constitutes unique access points that do not duplicate the access points present in the images titles, descriptions or the users user names, and that the category distribution of keywords and search terms to some degree correspond. Generic subject terms are dominant in both keywords and search terms, but the da users utilize more terms that are specific and less that are abstract when searching than when adding keywords. The users also add fewer keywords relating to their images status and more associative keywords or keywords that are present in a work s title than they search using these terms. It is concluded that the keywords have a reasonable value as access points, although this value can be improved through changes to the da system and better guidance of the users. 1

3 1. Introduktion Ansvarsfordeling Ansvaret for afsnittene 1. Introduktion, 2. Problemformulering, 3. Specialets opbygning, 4. Begrebsafklaring, 11. Konklusion og 12. Perspektivering er fælles. Ansvaret for afsnittene 5.1. DeviantART som online kunstfællesskab, 6.1 Videnskabsteoretisk positionering, Folksonomier, tagging og brugergenerede emneord, Shatfords emnekategorier, Dataindsamling, Dataindsamling, Rekruttering af undersøgelsesdeltagere, Undersøgelsesdeltagernes demografi, 7.3. Dataanalyse, De biografiske kategorier, Forholdskategorien, Stavefejl samt alternative sammensætninger og orddelinger, 7.4. Andre kategoriseringsskemaer, 8.1. Emneord og unikke emneord på værksniveau, 8.3. Søgetermer fordelt på søgestrenge, 8.4. Søgetermer fordelt på kategorier, 8.6. Stavefejl samt alternative sammensætninger og orddelinger, Unikke emneord, Emneord fordelt på kategorier, De biografiske og eksemplificerede kategorier, Forholdskategorien, Kommunikative, Associative og Tekst i billede, Antal søgetermer per søgestreng, Emnekategorier, Emnefacetter, Forholdskategorien, Stavefejl samt alternative sammensætninger og orddelinger, 9.3. Delkonklusion og Folksonomi og deviantart tilfalder Betinna. Ansvaret for afsnittene 5.2. Metadata og søgning på deviantart, 6.2. Billedindeksering og -søgning, Billedindeksering, Billedsøgning, Shatfords billedattributter, 7. Metode, Databehandling, Udformning af logbog og instrukser, Undersøgelsesdeltagernes demografi, Databehandling, Emnekategorierne, De eksemplificerede kategorier, Andre kategorier, Dobbeltplacering af emneord, Generelle retningsliner, 7.5. Validitet og reliabilitet, 8. Resultater, 8.2. Emneord og unikke emneord fordelt på kategorier, 8.5. Brug af kategoriafgrænsning, 9. Analyse, Antal emneord per værk, Emnekategorier, Emnefacetter, Delkonklusion, 9.2. Sammenligning af søgetermer med emneord og andre søgetermer, Søgetermer og emneord fordelt på kategorier, De biografiske og eksemplificerede kategorier, Kommunikative, Associative og Tekst i billede, Værdien af emneordene på deviantart og Videre undersøgelse tilfalder Lone. 2

4 1. Introduktion Indhold 1. Introduktion Problemformulering Specialets opbygning Begrebsafklaring DeviantART DeviantART som online kunstfællesskab Metadata og søgning på deviantart Teori Videnskabsteoretisk positionering Billedindeksering og -søgning Billedindeksering Billedsøgning Folksonomier, tagging og brugergenerede emneord Shatfords billedattributter Shatfords emnekategorier Metode Brugergenererede emneord Dataindsamling Undersøgelsesdeltagernes demografi Databehandling Søgetermer Dataindsamling Udformning af logbog og instrukser Rekruttering af undersøgelsesdeltagere Undersøgelsesdeltagernes demografi Databehandling Dataanalyse

5 1. Introduktion Emnekategorierne De biografiske kategorier De eksemplificerede kategorier Forholdskategorien Andre kategorier Dobbeltplacering af emneord Stavefejl samt alternative sammensætninger og orddelinger Generelle retningsliner Andre kategoriseringsskemaer Validitet og reliabilitet Resultater Emneord og unikke emneord på værksniveau Emneord og unikke emneord fordelt på kategorier Søgetermer fordelt på søgestrenge Søgetermer fordelt på kategorier Brug af kategoriafgrænsning Stavefejl samt alternative sammensætninger og orddelinger Analyse Sammenligning af emneord med tags fra andre undersøgelser Unikke emneord Antal emneord per værk Emneord fordelt på kategorier Emnekategorier Emnefacetter De biografiske og eksemplificerede kategorier Forholdskategorien, Kommunikative, Associative og Tekst i billede Delkonklusion Sammenligning af søgetermer med emneord og andre søgetermer Antal søgetermer per søgestreng

6 1. Introduktion Søgetermer og emneord fordelt på kategorier Emnekategorier Emnefacetter De biografiske og eksemplificerede kategorier Forholdskategorien Kommunikative, Associative og Tekst i billede Stavefejl samt alternative sammensætninger og orddelinger Delkonklusion Diskussion Værdien af emneordene på deviantart Folksonomi og deviantart Videre undersøgelse Konklusion Perspektivering Litteratur- og kildefortegnelse Bilag Appendix 1: Rådata fra deviantart (første datasæt) Appendix 2: Rådata fra deviantart (andet datasæt) Appendix 3: Kategoriserede emneord fra deviantart Appendix 4: Rekrutteringsopslag fra deviantart-journal (emneord) Appendix 5: Billeder og brugeres beskrivelser fra deviantart (første datasæt) Appendix 6: Billeder og brugeres beskrivelser fra deviantart (andet datasæt) Appendix 7: Tom logbog Appendix 8: Tom logbog uden specifikation Appendix 9: Rettelsesmeddelelse Appendix 10: Rekrutteringsopslag fra deviantart-journal (søgetermer) Appendix 11: Logbogseksempel Appendix 12: Returnerede logbøger (45) Appendix 13: Kategoriserede søgetermer

7 1. Introduktion Billedsøgning og brugerindeksering: En sammenligning af brugergenererede emneord og søgetermer fra online kunstfællesskabet deviantart 1. Introduktion En af de grundlæggende forudsætninger for succesfuld billedsøgning er, at de søgeindgange, der tilføjes til billeder, matcher de søgetermer, brugerne af et givent system benytter (Choi & Hsieh- Yee, 2010, s. 272). Dette gør sig gældende både for billedsøgning i traditionelle billedsamlinger og databaser, samt på internettet generelt. Førhen blev indeksering udført af professionelle indeksører med henblik på professionelles fremsøgning af billeder på vegne af slutbrugere. Men i dag ses der med udbredelsen af internettet en praksis, hvor de mere eller mindre erfarne slutbrugere på egen hånd har mulighed for at søge i en konstant voksende mængde billeder online og samtidig selv kan bidrage til indekseringen af disse billeder i form af f.eks. tilføjelsen af tags (Enser, 2008, s ). Professionel indeksering kan tage udgangspunkt i kontrollerede vokabularer, som bruges til at sikre konsistent repræsentation af koncepter ved indeksering og til at skabe semantisk kontrol med synonymer, kvasi-synonymer, homonymer og homografer, der alle kan volde problemer ved søgning (Large, Tedd & Hartley, 1999, s. 78). Men det har dog længe stået klart, at der eksisterer en uoverensstemmelse mellem de kontrollerede vokabularer, der benyttes af professionelle indeksører til indeksering af billeder, og det sprog, som slutbrugere benytter i deres søgninger (Choi & Hsieh-Yee, 2010; Matusiak, 2006, s. 295), samt at traditionelle kontrollerede vokabularer ikke altid er tilstrækkelige i internetsammenhænge (Macgregor & McCulloch, 2006, s. 294). Eftersom den teknologiske udvikling har medført, at slutbrugere i dag interagerer med søgesystemer, uden at det er nødvendigt, at der står en professionel mediator imellem, som kan oversætte fra brugernes til systemets sprog, er denne uoverensstemmelse blevet en reel forhindring for brugerne i forhold til succesfuld billedsøgning. Kontrollerede vokabularer afspejler desuden et kunstigt skabt indekseringssprog, der ikke konstant opdateres, og vil derfor aldrig fuldt ud kunne reflektere den terminologi, der aktuelt benyttes i forhold til de emner, de dækker over (Large, Tedd & Hartley, 1999, s. 98). Denne begrænsning findes ikke på samme måde ved den brugerindeksering, der i dag finder sted online i form af f.eks. tagging, da brugerne her benytter deres eget naturlige sprog. Dog har denne form for tagging også sine begrænsninger. Når nye termer bliver en del af brugernes ordforråd kobles 6

8 1. Introduktion de f.eks. ikke til de termer, som de erstatter, hvorved billeder tagget for år tilbage vil være svære at fremsøge i de tilfælde, hvor den relevante terminologi har ændret sig i mellemtiden. Det, at brugerne i forbindelse med tagging benytter et frit indekseringssprog, medfører endvidere en mangel på den ovenfornævnte semantiske kontrol, hvilket højner sandsynligheden for støj i brugernes søgeresultater, hvorved søgningernes præcision påvirkes negativt (Macgregor & McCulloch, 2006, s. 295). Der er således fordele og ulemper ved både brugen af de traditionelle kontrollerede vokabularer og ved ukontrolleret tagging. På trods af at der både er fordele og ulemper ved tagging, er det i dag blevet udbredt, at brugere igennem tagging inddrages i indekseringen på forskellige internetbaserede kollaborative informationsplatforme, såsom Delicious, Instagram, Tumblr og Twitter, hvor brugere selv tilføjer og indekserer indholdet (Peters, 2009). Brugerindeksering er således blevet en udbredt vidensorganiserende praksis til håndtering af de store mængder indhold, der findes på denne type internetsider (Enser, 2008, s. 534; Fenza, Loia & Senatore, 2011, s. 77; Stvilia, Jörgensen & Wu, 2012). Udover at der findes et væld af sådanne kollaborative informationsplatforme, ses der også eksempler på, at brugerne får mulighed for at blive involveret i indekseringen af traditionelle billedsamlinger ved at tilføje tags til billeder, som er blevet tilgængeliggjort online (Springer et al., 2008). Der er generelt forsket meget i, hvilken værdi brugeres tags har i forhold til at augmentere traditionel billedindeksering, og der er blandt andet blevet set på forskellen mellem brugerbeskrivelser af individuelle billeder og grupper af billeder (Rorissa, 2008); forskellen mellem brugeres og professionelle indeksørers billedindeksering (Matusiak, 2006); og brugeres kvalitetskriterier for indekstermer (Stvilia, Jörgensen & Wu, 2012, s. 99). Generelt konkluderes det, at brugerindeksering kan supplere traditionel billedindeksering, men ikke erstatte den. Det er dog kun i begrænset omfang blevet undersøgt, hvorvidt de tags, som brugerne tilføjer til billeder, matcher de søgetermer, som brugerne benytter til billedsøgning. Dette er på trods af, at det er yderst vigtigt at få afklaret dette, da brugernes tags kun har reel søgemæssig værdi, hvis de matcher det, som brugerne søger på. Ransom og Rafferty (2011) sammenlignede tags fra Flickr med resultaterne af tidligere billedsøgningsstudier, som primært foregik i afgrænsede offline billedsamlinger, mens Chung og Yoon (2009) ligeledes undersøgte tags fra Flickr, som de sammenlignede med søgetermer fra en weblog-fil udtrukket i 2001 fra internetsøgemaskinen Excite. Disse to studier baserer sig således på data om søgetermer, der er af ældre dato, samtidig med at disse data ikke stammer fra samme sted, som de brugergenererede tags de sammenholdes med. Denne diskrepans er Ransom og Rafferty (2011, s. 1054) selv opmærksomme på, da de netop efterlyser undersøgelser, der sammenligner søgetermer fra billedsøgninger, der er udført af én brugergruppe, med tags, som denne brugergruppe selv har tilføjet til billeder. 7

9 1. Introduktion Det er blandt andet manglen på denne type undersøgelser, i samspil med en generel mangel på data af nyere art om slutbrugeres online billedsøgninger, der er motivationen bag dette speciale, som netop vil sammenholde søgetermer og brugergenererede emneord fra den samme brugergruppe og samme system. En oplagt case til dette formål er internetsiden deviantart, som er verdens største online kunstfællesskab med over 32 millioner registrerede brugere og mere end 290 millioner kunstværker (deviantart, 2014a; deviantart, 2014b). Yderligere vil en undersøgelse af deviantart give et indblik i brugerindeksering i en anden kontekst end Flickr, hvilket kan biddrage til at kaste lys på eventuelle forskelle på tværs af systemer og brugergrupper. I kontrast til den måde, hvorpå tags almindeligvist benyttes på kollaborative informationsplatforme, er de brugergenererede emneord på deviantart ikke synlige for andre end den bruger, der selv uploader og indekserer et givent billede. Herved søger brugerne på deviantart i blinde, da de ikke har mulighed for at vide, hvilke emneord andre brugere tilføjer. DeviantART blev lanceret i 2000, før tagging som praksis blev udbredt, og de skjulte emneord må antages blot at være et levn fra denne fortid, da der er annonceret planer om at gøre emneordene på deviantart synlige på et endnu ikke specificeret tidspunkt i fremtiden (wreckling, 2013a). Værdien af de brugergenererede emneord er dog indtil da alene bestemt af deres brugbarhed som søgeindgange, og det er derved særligt i forhold til deviantart relevant at undersøge, om typerne af brugergenererede emneord svarer til de typer søgetermer, der benyttes ved billedsøgning på siden. Derudover er det også interessant at se på, om de emneord, brugerne tilføjer, reelt set udgør søgeindgange, som ikke allerede eksisterer i form af værkernes andre søgbare metadata for derved tilsammen at kunne afdække, hvilken søgemæssig værdi emneordene tilføjer. For at undersøge dette tages der udgangspunkt i den følgende problemformulering. 8

10 2. Problemformulering 2. Problemformulering Det overordnede spørgsmål, der undersøges i denne opgave, er: Hvilken værdi tilføjer de brugergenererede emneord på deviantart, og hvordan kan denne værdi forøges? For at besvare dette tages der udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: - I hvor høj grad er de emneord, brugerne tilføjer til deres værker på deviantart, unikke søgeindgange i forhold til dem, der forekommer i værkernes titel, beskrivelse og i form af brugernes brugernavn? - Hvilke typer emneord tildeler brugerne på deviantart deres værker, og hvordan forholder disse sig til de typer af emneord, som brugere tilføjer til billeder andetsteds online? - Hvilke typer søgetermer benyttes til billedsøgning på deviantart, og hvordan forholder de sig til de typer søgetermer, der benyttes til billedsøgning andetsteds? Og hvordan forholder de typer af emneord, som brugerne tilføjer deres billeder på deviantart, sig til de typer søgetermer, der benyttes til billedsøgning på deviantart? 9

11 3. Specialets opbygning 3. Specialets opbygning Specialets opbygning tager sig ud som følger: For at skabe et forståelsesgrundlag for de empiriske undersøgelser, der er omdrejningspunkt for dette speciale, indledes der med en definition af centrale begreber i kapitel 4, hvorefter der i kapitel 5 redegøres for deviantart med hovedfokus på sidens formål (afsnit 5.1.), samt hvilke muligheder, brugerne har for at tilføje metadata og søge på siden (afsnit 5.2). I kapitel 6 præsenteres det teoretiske grundlag for specialet. Kapitlet indledes med en kort redegørelse for specialets videnskabsteoretiske positionering i afsnit 6.1, efterfulgt af en introduktion til billedindekseringsteori og billedsøgning i afsnit og 6.2.2, hvor der fokuseres på de problematikker, der, som resultat af billeders ikke-tekstuelle karakter, eksisterer i forhold til indeksering og søgning af billeder. I forlængelse af dette ses der i afsnit nærmere på brugergenererede emneord og folksonomi med særligt fokus på deres brug i forhold til billeder og deviantart. Dette følges i afsnit af en gennemgang af de fire overordnede billedattributter, som Shatford Layne (1994b) arbejder med i forhold til billedindeksering, som benyttes i forhold til dette speciales empiriske del. Afsnit går i dybden med Shatfords emneattribut, som er den mest komplekse af disse fire billedattributter. I kapitel 7 introduceres metoderne til indsamling, behandling og analyse af de brugergenererede emneord og søgetermer fra deviantart, og i kapitel 8 præsenteres resultaterne af disse undersøgelser. Efterfølgende benyttes kapitel 9 til at analysere og diskutere resultaterne. I afsnit 9.1. undersøges det således, i hvor høj grad de emneord, som brugerne tilføjer til deres værker på deviantart, udgør unikke søgeindgange i forhold til dem, der forekommer i titel, beskrivelse og som brugernavn. I afsnit ses der på, hvor mange emneord, brugerne på deviantart tilføjer til deres værker, og hvordan dette forholder sig til det antal tags, brugerne tilknytter billeder på Flickr. I afsnit undersøges det, hvilke typer emneord brugerne på deviantart tildeler deres værker, og hvordan disse forholder sig til de typer af emneord, som brugere tilføjer til billeder andetsteds online (primært Flickr). I afsnit ses der på, hvor mange søgetermer brugerne på deviantart benytter per søgestreng, og hvordan dette forholder sig til det antal søgetermer per søgestreng, som tidligere undersøgelser af billedsøgning har fundet. I afsnit undersøges, hvilke typer søgetermer der benyttes til billedsøgning på deviantart, og typerne af søgetermer sammenlignes med typerne af emneord fra deviantart samt resultater fra tidligere undersøgelser af billedsøgning. I afsnit ses der på antallet af stavefejl i de indsamlede emneord og søgetermer for derved at afgøre, i hvor høj grad stavefejl påvirker emneordenes søgemæssige værdi. 10

12 3. Specialets opbygning I kapitel 10 diskuteres analysens implikationer i forhold til, hvordan værdien af de brugergenererede emneord på deviantart kan forøges, hvorefter specialet afrundes med en konklusion i kapitel 11, samt en perspektivering i kapitel 12, der berører nogle af de aktuelle problematikker, der eksisterer indenfor forskningen i billedsøgning og billedindeksering. 11

13 4. Begrebsafklaring 4. Begrebsafklaring I dette speciale er det som udgangspunkt vigtigt at få defineret de følgende hovedbegreber: - Billeder: I daglig tale kan betegnelsen billede henvise til mange forskellige ting, såsom de billeder drømme tager form af og de billeder, som verbalsproglige tekster fremmaner (Ingemann, 1990). I dette speciale er det selvfølgelig ikke denne type billeder, der behandles, men derimod billeder i form af malerier, tegninger, fotografier og så videre. Det vil sige, at billeder her skal forstås som hovedsagligt todimensionelle, statiske objekter af visuel karakter. Denne definition er inspireret af Shatfords (1984, s. 14) definition af billedlige materialer (pictorial materials). - Kunstbilleder: Dette speciales definition af begrebet kunstbillede er baseret på Shatford Layne (2002, s. 9). Begrebet kunstbillede er treleddet og dækker over billeder, som er kunst, såsom digitale malerier; billeder af kunst, såsom et foto af en skulptur; samt billeder af kunst, som i sig selv er kunst, såsom et kunstnerisk foto af en katedral. - Værker: Begrebet værk skal i dette speciale forstås, som det brugerne af deviantart uploader til deres gallerier. Værker kan således både tage form af skulpturer, malerier, animationer og tekst m.m. Der ses dog i dette speciale ikke på værker af typerne litteratur og animation, men derimod kun på de typer af værker, der tager form af kunstbilleder. Af denne grund vil betegnelsen værk benyttes synonymt med billede, når disse benyttes i forhold til deviantart. Begrebet behandles nærmere i afsnit Billedattributter: I tråd med Jörgensen (1998, s. 164) defineres begrebet billedattribut i dette speciale som enhver form for træk, element eller egenskab ved et billede, der kan repræsenteres i et informationssystem. Billedattributter inkluderer perceptuelle, semantiske og følelsesmæssige attributter genereret på baggrund af kognitive, affektive eller fortolkende responser på et billede. Begrebet billedattribut behandles nærmere i afsnit Tags: Når der henvises til tags i dette speciale, henvises der til de ukontrollerede tekstuelle beskrivelser i naturligt sprog, som brugere tilføjer til indhold på internettet. Tags og tagging behandles videre i afsnit Brugergenererede emneord: Brugergenerede emneord betegner i dette speciale de ukontrollerede tekstuelle beskrivelser i naturligt sprog, som brugerne på deviantart til- 12

14 4. Begrebsafklaring føjer i keyword-feltet, når de uploader værker til deres gallerier. Dette speciales distinktion mellem tags og brugergenererede emneord forklares nærmere i afsnit Betegnelserne emneord og brugergenererede emneord vil blive benyttet synonymt, når disse benyttes i forhold til deviantart. - Søgeterm: En søgeterm skal i dette speciale forstås som en afgrænset enhed af bogstaver eller tal, der enten alene eller i kombination med andre søgetermer indgår i en søgestreng indtastet i et søgefelt af en bruger. En søgeterm kan således enten være et ord, et tal, eller en kombination af disse. - Søgestreng: En søgestreng er en eller flere søgetermer indtastet i et søgefelt i en enkelt systeminteraktion, der resulterer i visning af en resultatside (Jörgensen & Jörgensen, 2005, s. 1349). Med disse grundlæggende begreber på plads, vil næste afsnit introducere deviantart. Indledningsvist fokuseres der på deviantarts rolle som kunstfællesskab efterfulgt af en gennemgang af, hvordan brugerne kan tilføje metadata til og søge efter billeder på siden. 13

15 5. DeviantART 5. DeviantART 5.1. DeviantART som online kunstfællesskab DeviantART blev lanceret i august 2000 og er i dag platform for et globalt internetfællesskab for kunstnere og kunstinteresserede (deviantart, 2014a). Et internetfællesskab skal i denne forbindelse forstås som "[ ] a large, collectivity of voluntary members whose primary goal is member and collective welfare, whose members share a common interest, experience, or conviction and positive regard for other members, and who interact with one another and contribute to the collectivity primarily over the Net (Sproull & Arriaga, 2007, s ). Internetfællesskabet på deviantart er primært centreret omkring kunst samt skabelsen og delingen af brugernes egne værker, og med over 30 millioner registrerede brugere og mere end 279 millioner brugerskabte værker er deviantart det største fællesskab af sin art (deviantart, 2014a; deviantart, 2014b). Et internetfællesskab af deviantarts størrelse omfatter dog også mindre fællesskaber, der opstå omkring mere afgrænsede interesser (Baym, 2010, s ), såsom bestemte kunstretninger, literære værker eller en fælles kærlighed for golden retrievers. DeviantART opretholder i overensstemmelse med den amerikanske Children s Online Privacy Protection Act en aldersgrænse på 13 år (deviantart, 2014f; Marwick, Murgia-Diaz & Palfrey Jr., 2010, s ), hvilket betyder, at sidens intenderede brugergruppe omfatter alle kunstinteresserede personer over 13 år fra hele verden. Sidens brugergruppe spænder over alt fra begyndere til professionelle, og omfatter også personer, der ikke selv producerer værker. Formålet med at være medlem af deviantart varierer således fra bruger til bruger, men overordnet set bliver siden benyttet til kunstrelateret kommunikation, samarbejde og læring de enkelte brugere imellem, samt til eksponering og salg af værker (deviantart, 2014a). DeviantART fungerer derved i praksis både som kunstfællesskab og markedsplads. I forbindelse med deviantart skal værker ikke forstås alene som det, der kan forventes at findes i et traditionelt kunstmuseum. DeviantART favner bredt over både traditionel finkulturel kunst og populærkultur, hvilket falder i tråd med det, som Shatford Layne (1994a, s. 26) påpegede; at definitionen af kunstobjekter måske er på vej mod at blive bredere og mindre velafgrænset, hvorved billeder fra populærkulturen også kan være relevante. Udover at tilhøre forskellige kunstretninger og genrer fordeler værkerne på deviantart sig desuden på en bred 14

16 5. DeviantART vifte af kunstformer; fra de helt traditionelle former for billedkunst, skulpturer og kunsthåndværk, over fotografier, digitalt skabte billeder og animationer til diverse litterære værker 1, alt sammen udført med meget varierende grad af ekspertise og vision. Værkerne på deviantart udgør således ikke en traditionel kunstsamling, og organiseringen af dem kan derfor heller ikke forventes at være påvirket af de samme traditioner og diskurser, som påvirker organiseringen og klassifikationen af kunstværker indenfor den traditionelle kunstinstitution (Ørum, 2003, s. 63). I modsætning til den traditionelle kunstinstitution, hvor det er eksperter, der afgør værkernes værdi og status som kunst (Akdag Salah, 2010, s. 18; Ørum, 2003, s. 63), foregår organiseringen og vurderingen af værkernes værdi på deviantart på baggrund af brugernes egne meninger. Herigennem frigøres kunstnerne på sin vis fra den traditionelle distinktion mellem finkultur og lavkultur (Akdag Salah, 2010, s. 19). Dette bidrager dog til en anden form for magtstruktur, som i høj grad er funderet i statistik baseret på eksempelvis antal sidevisninger af brugernes profiler og værker, antal tilføjelser af værker til andre brugeres favoritter og antal kommentarer på værker. Denne type statistik reflekterer de enkelte brugeres popularitet og er synlig på deres profiler og værker (Akdag Salah, 2010, s. 17) Metadata og søgning på deviantart På deviantart er det både muligt at søge og browse i de uploadede værker, og i begge tilfælde er det muligt at afgrænse, hvilke værker der vises, via de tilgængelige kategorier fra sidens kategorihierarki. Når brugere uploader værker til deres galleri, skal de udover at tilføje titel, beskrivelse og emneord vælge den mest specifikke af de kategorier i hierarkiet, som værket passer i. Det er dog kun valg af kategoriplacering, der er påkrævet for at kunne uploade et nyt værk, og det er således muligt at finde værker på deviantart uden titel, beskrivelse og/eller emneord. Data fra titel-, beskrivelses- og emneordsfeltet er sammen med brugernavnet på den, der uploader værket, de eneste metadata, der er søgbare i en almindelig søgning på deviantart (deviantart, 2014e), og værker uden disse valgfrie metadata vil således være særdeles svære at finde frem til. De tilgængelige kategorier i deviantarts kategorihierarki er udarbejdet i samarbejde med brugerne af siden og reflekterer således deres behov og interesser (deviantart, 2014d; Elandira, 2012). Kategorierne er hierarkisk opbygget, og øverste nivieau i hierarkiet består i de fleste tilfælde af en generel kategori, der tager udgangspunkt i værkernes form, såsom Traditional Art, Artisan Crafts osv., men der er dog også flere eksempler på, at disse kategorier 1 For et mere udførligt overblik over de mange forskellige former for værker på deviantart henvises der til deviantarts fulde kategorihierarki: 15

17 5. DeviantART baserer sig på værkernes indhold eller stil fremfor form, såsom Fan Art 2 og Manga & Anime (Billede 1). De enkelte kategorier er således ikke gensidigt udelukkende, da et værk f.eks. sagtens kan høre til i både Traditional Art og Fan Art kategorierne. Hvis kategorien Fan Art vælges som udgangspunkt findes som underkategori en anden Traditional Art kategori, uden at dette dog betyder, at værkerne heri kan findes i den øverste Traditional Art kategori, og værker, som det ellers giver mening at gruppere sammen, adskilles således. Alle værker tilknyttes som nævnt en enkelt kategoriplacering ved uploadning, men det kan være svært for brugerne at vælge den mest hensigtsmæssige, hvorved dette ikke altid sker. Når der browses værker tilføjet til en bestemt kategori, er der således risiko for ikke at få vist alle værker, som er relevante for den valgte kategori. Udover det generelle, allestedsnærværende søgefelt, hvor der søges i alle værker og journalindlæg på siden, er der søgefelter tilgængelig en række forskellige undersider på deviantart. Disse søgefelter lader brugerne søge i på forhånd afgrænsede dele af deviantart alt efter, hvor de befinder sig på siden, såsom i en given brugers galleri, hvor der alene søges i denne brugers værker, eller deviantarts onlinebutik, hvor der søges i værker, der kan købes som print eller lignende gennem siden (Billede 2). DeviantART Billede 1: Øverste kategorier i deviantarts hierarki Billede 2: DeviantARTs generelle søgefelt (øverst) samt søgefelt i en brugers galleri, der afgrænser søgning til denne brugers værker 2 Med henvisning til Henry Jenkins definerer Manifold (2009, s. 257) fanart som følger: Fanart is a catchall term for any two- or three-dimensional work that copies, appropriates from, or illustrates media-produced stories and characters [ ]. Denne definition er dog en smule snæver i forhold til, hvordan kategorien Fan Art benyttes på deviantart, hvor den også omfatter kunst, der afbilleder virkelige, kendte personer. 16

18 5. DeviantART gør det endvidere muligt at benytte en række avancerede søgekoder (Billede 3), der gør det muligt for brugerne at afgrænse deres søgninger til enten værkers titel-, beskrivelses- eller emneordsfelter (deviantart, 2014e). Når der foretages søgninger på deviantart uden brug af anførselstegn omkring søgetermer opfattes de indtastede termer i søgefeltet som enkeltstående ord sat sammen med det booleske OG (deviantart, 2014e). På samme vis bliver alle de ord, der indtastes i et værks emneordsfelt, opfattet som enkeltstående emneord, selv hvis brugerne har andre intentioner (deviantart, 2014c), og rækkefølgen af ordene har således både ved søgning og indtastning i emneordsfeltet ingen betydning. Der kan maksimalt tilføjes 255 tegn i et værks emneordsfelt, og det er kun den bruger, der uploader et givent værk, der kan tilføje emneord. Det er muligt at tilføje emneord, der ikke er skrevet med det latinske alfabet (eks. arabisk, kanji, kyrillisk m.m.), men søgesystemet på deviantart kan endnu ikke håndterer dem, så de har på nuværende tidspunkt ikke nogen søgemæssig værdi (privat korrespondance med ansat fra deviantarts Devious Technology-hold, 13. marts 2014). I forhold til både søgning og browsing på deviantart er hovedparten af de muligheder, der eksisterer for rangering af de viste værker baseret på værkernes popularitet (Billede 4). Udover muligheden for at rangere resultater efter senest uploadede værker, er de eneste sorteringsmuligheder, der ikke er baseret på popularitet, Undiscovered og Way Back, hvoraf førstnævnte er baseret på en algoritme, der finder nye værker af høj kvalitet, som formentlig bliver populære (wreckling, 2013b), mens sidstnævnte giver de brugere, der har betalt for et medlemskab af siden, adgang til at se værker uploadet på bestemte datoer (lolly, 2006). Da sorteringsmulighederne på denne måde er grundet i værkernes popularitet, gør Matthew Effekten 3 sig gældende, da de populære værker (og dermed også de populære kunstnere) således får mere eksponering, hvormed de kan opnå endnu større popularitet (Akdag Salah, 2010, Billede 3: Eksempler på avancerede søgekoder fra deviantarts FAQ Billede 4: deviantarts sorteringsmuligheder 3 Matthew Effekten er det fænomen, hvor bl.a. popularitet og status forøges kumulativt, så dem, der i forvejen besidder dette, får mere, hvorved skellet mellem dem, der har, og dem, der ikke har, forøges (van de Rijt, Shor, Ward, & Skiena, 2013, s. 270). 17

19 5. DeviantART s. 17; van de Rijt, Shor, Ward, & Skiena, 2013). Tages Matthew Effekten i betragtning i sammenhæng med den store mængde af værker, der hver eneste dag tilføjes til deviantart, bliver det ekstra vigtigt for de enkelte brugere, at der er tilføjet fornuftige metadata til deres værker. Det vil sige, at værkerne skal have tilføjet metadata på en sådan måde, at de så vidt som muligt fremkommer i søgninger, hvor de er relevante, da de ellers vil drukne i mængden. Eftersom et af formålene med at brugerne uploader værker på deviantart er at opnå eksponering for deres kunst, vil mangelfulde metadata være kontraproduktiv for den enkelte bruger. Efter en kort introduktion til specialets videnskabsteoretiske positionering, vil næste kapitel derfor belyse de generelle problematikker, der eksisterer i forhold til billedindeksering. 18

20 6. Teori 6. Teori 6.1. Videnskabsteoretisk positionering Dette speciale tager udgangspunkt i den brugerorienterede tilgang til systemevaluering. I den brugerorienterede tilgang evalueres et system på baggrund af brugernes reelle interaktioner med systemet i deres daglige liv for at opnå realistiske resultater, der kan benyttes til at optimere systemet i forhold til brugernes adfærd (Borlund, 2003). Der tages i den forbindelse afsæt i Ingwersens (2000) forståelse af brugeradfærd, hvor brugeren betragtes som værende en dynamisk variabel i og med, at brugerens omverden og kognitive tilstand medtænkes. En del af denne kognitive tilstand omfattes af ASK-hypotesen, der indebærer, at informationsbehov opstår, når en problematisk situation leder til kognitiv uvished, en såkaldt anomalous state of knowledge. Denne kognitive uvished kan få brugerne til at indse, at de har et mere eller mindre veldefineret behov for information, der er nødvendig for at kunne forlade denne tilstand (Belkin, Oddy og Brooks, 1982). Den problematiske situation kan f.eks. opstå som resultat af en work task, og des mere kompleks en sådan work task er, des sværere er det for brugerne at sætte ord på deres informationsbehov (Byström & Järvelin, 1995). Med denne tilgang kan en søgestreng ikke som i den systemorienterede tilgang anses for værende en sand repræsentation af et stabilt informationsbehov (Ingwersen, 2000). Ud fra denne position udføres der således i dette speciale en evaluering af brugeres adfærd i forhold til emneordstildeling og billedsøgning på deviantart med henblik på at opnå en indsigt i denne adfærd, der bl.a. kan bidrage til at forbedre brugerindeksering og billedsøgning på deviantart Billedindeksering og -søgning I de to næste underafsnit ses der nærmere på, hvilke særlige problematikker, der eksisterer i forhold til indeksering og søgning af billeder, med fokus på, hvordan disse relaterer sig til deviantart Billedindeksering Indeksering dækker over både deskriptiv katalogisering og emneindeksering og er den proces, hvorved der tilføjes søgeindgange til dokumenter (Informationsordbogen, 2013c), hvor dokumenter i dette tilfælde er billeder. Ved emneindeksering analyseres et dokuments indhold med henblik på udvælgelse af termer, der dækker dokumentets emne, hvorimod deskriptiv katalogisering omfatter den biografiske beskrivelse af dokumentet, der ligger udover dokumentets emne (Informationsordbogen, 2013a; Informationsordbogen, 2014). 19

21 6. Teori Grundet billedmediets visuelle karakter adskiller billedindeksering og -søgning sig fra indeksering og søgning af tekstuelle dokumenter. En af de indlysende forskelle er, at selvom billeder i visse tilfælde kan indeholde eller på anden vis have tilknyttet tekst, som indekseringen kan tage udgangspunkt i, er der ved billedindeksering grundlæggende set ikke tale om tekst, der umiddelbart kan gøres søgbar eller udtrækkes emneord fra, og søgeindgange må derfor tilføjes på anden vis (Ransom & Rafferty, 2011, s. 1038; Stvilia, Jörgensen & Wu, 2012, s. 99). Overordnet set findes der to tilgange til billedindeksering, der betegnes som henholdsvis indholdsbaseret (content based) og konceptbaseret (concept based) indeksering. Indholdsbaseret billedindeksering er indeksering af billeders basale fysiske karakteristika, såsom farver, former og teksturer. Selvom indeksering af disse indholdsbaserede attributter kan foretages manuelt, tales der oftere om automatisk indholdsbaseret indeksering, hvor computer-software identificerer og udtrækker sådanne data om billeders basale fysiske karakteristika (Matusiak, 2006, s. 285; Menard & Smithglass, 2014, s. 100). Det er indholdsbaseret billedindeksering, der bl.a. har åbnet op for muligheder såsom at bruge et billede til at søge efter andre billeder, der enten er identiske eller blot ligner, at tegne en form i et søgefelt og derved finde billeder, der indeholder tilsvarende former, eller blot at finde billeder med en bestemt dominerende farve (Menard & Smithglass, 2014, s ). Indholdsbaseret indeksering kan danne et godt grundlag til browsing, hvis brugernes informationsbehov ikke er klart definerede. Hvis brugerne derimod har mere veldefinerede informationsbehov og ønsker at finde noget konkret, såsom et billede af en solnedgang, er indholdsbaseret indeksering dog endnu ikke den optimale løsning grundet teknologiens manglende evne til at tage højde for billeders semantiske indhold (Enser, 2008, s. 537; Enser, Sandom, Hare & Lewis, 2007, s ; Menard & Smithglass, 2014, s. 101). På trods af at mange deviantart-brugere har efterspurgt muligheden for at kunne søge efter billeder baseret på deres farver, benyttes automatisk indholdsbaseret indeksering på nuværende tidspunkt ikke på deviantart, da dette vil kræve helt fundamentale ændringer i sidens søgesystem (wreckling, 2013a). Der vil således ikke blive fokuseret på automatisk indholdsbaseret billedindeksering i dette speciale, da denne tilgang på nuværende tidspunkt ikke er aktuel i forhold til deviantart. Hvor indholdsbaseret indeksering således i høj grad er en automatiseret metode, er konceptbaseret billedindeksering hovedsagligt en manuel metode, hvor en indeksør identificerer og beskriver billeders semantiske indhold og karakteristika (Matusiak, 2006, s. 285). Ved konceptbaseret indeksering er det indeksørens opgave systematisk at oversætte alle centrale aspekter og elementer af et billede fra visuelt til tekstuelt sprog (Hourihane, 2002, s. 42), så de kan gøres søgbare. Det er den manuelle tilgang til billedindeksering, der er relevant i forhold til deviantart, 20

22 6. Teori og når der i resten af dette speciale benyttes betegnelsen indeksering, henvises der således udelukkende til manuel billedindeksering, medmindre andet angives. Nogle vil påpege, at der er både filosofiske og praktiske problematikker ved at oversætte visuelt indkodet information til verbale surrogater (Enser et al., 2007, s. 466). Som eksempel påpeger Jappy (2013, s. xi), at der er [ ] an inevitable risk of distortion if we talk about images using concepts derived from the discussion of language and speech. Det er således muligt, at der går nuancer tabt, når visuelt indhold behandles sprogligt, men det er indtil videre nødvendigt at arbejde med denne form for verbale surrogater. Dette skyldes, at automatisk indholdsbaseret indeksering endnu ikke er i stand til at slå bro over den semantiske kløft, der eksisterer mellem simpliciteten af de visuelle elementer, som det er muligt at udtrække fra billeder, og den komplekse semantik, som brugerne grundet deres sociokognitive kontekst formulerer deres søgestrenge på baggrund af (Enser et al., 2007, s ). Så selvom det er udbredt, at online billedsøgemaskiner benytter automatiske indholdsbaserede teknikker, er dette endnu kun som supplement til tekstbaseret søgning (Choi, 2013, s. 1423). I den nærmeste overskuelige fremtid vil billedindeksering og billedsøgesystemer derfor være afhængige af tekstuelle annotationer, og det er således centralt at forstå naturen af billedattributter og brugeres beskrivelser af individuelle billeder og grupper af billeder (Rorissa, 2008, s. 1742). En generel praktisk problematik ved indekseringen af billeder, som skyldes billedmediets manglende tekstuelle karakter, er endvidere, at der i et billede ikke er indlejret de samme typer informationer, som der traditionelt set er at finde i tekster (Matusiak, 2006, s. 285). Et billedes ophav, hvilke materialer det er fremstillet af, hvilken størrelse en eventuel original har, eller hvilke metoder der er brugt under fremstillingen og så videre, kan således sjældent ses ud fra selve billedet. Dette er alt sammen informationer, som kan være relevante at inkludere i f.eks. et kunstværks metadata (Sundt, 2002, s ). På deviantart er det som nævnt den bruger, som selv har skabt et givent værk, der har rollen som billedindeksør. Dette har den fordel, at brugeren gerne skulle kende alle detaljer ved fremstillingen af og motivationen bag værket, hvilket gør det muligt at medtage dette ved tilføjelsen af metadata, og samtidig bliver ophavet automatisk knyttet til værket i form af brugernavn, når et værk uploades til deviantart. Men det, at kunst kan fortolkes på forskellige måder alt efter fortolker (Harpring, 2002, s. 27), betyder imidlertid, at andre søgeindgange end dem, som ophavet finder relevante, kan være nyttige i forhold til fremsøgning af et værk. Den baggrundsviden, som ophavet har, er derfor gavnlig ved tilføjelsen af metadata, men ikke nødvendigvis tilstrækkelig til en fyldestgørende indeksering. For selvom brugerne på deviantart har indgående kendskab til deres egne værker og dermed kan indeksere dem ud fra deres eget forhold til og fortolkning af dem, kan det stadig være en udfordring for brugerne at tilføje emneord, som andre 21

23 6. Teori brugere vil kunne drage nytte af ved søgning. Dette kan f.eks. skyldes manglende viden om systemet og dets brugere, eller begrænset kendskab til kunst og kultur generelt. Ligesom det er tilfældet ved indeksering af andre medietyper, kan det også selv for professionelle indeksører være en udfordring at indeksere billeder, da det bl.a. er svært at afgøre, hvilke aspekter af et billedes indhold, der er vigtige at indeksere, samt hvilket niveau af specificitet indekseringen skal foregå på (Hourihane, 2002; Matusiak, 2006, s. 286). I forhold til deviantart og kunstbilleder generelt er der desuden en ekstra dimension at tage højde for i indekseringen, da begrebet kunstbillede som nævnt dækker over både billeder, som er kunst, billeder af kunst, samt billeder af kunst, som i sig selv er kunst (Shatford Layne, 2002, s. 9). I visse tilfælde kan indekseringen af ét billede således inkludere indekseringen af mere end et kunstværk Billedsøgning Når der, som i dette speciale, tages udgangspunkt i en brugerorienteret tilgang, har den intenderede målgruppe og de søgetermer, som de benytter sig af, afgørende betydning for, hvordan indekseringen af billeder bedst foretages. I forhold til tildelingen af emneord, er det derfor vigtigt at være bevidst om brugerne og deres behov (Sundt, 2002, s. 70). Tidligere undersøgelser har set på slutbrugeres sprogbrug ved billedsøgning og sammenlignet denne med de kontrollerede vokabularer, som professionelle indeksører benytter, når de indekserer billeder. Disse undersøgelser har fundet, at selvom der er en overensstemmelse mellem de koncepter, der benyttes, eksisterer der en uoverensstemmelse mellem den terminologi, som brugerne benytter til at udtrykke disse koncepter, og den terminologi, som de kontrollerede vokabularer indeholder (Choi & Hsieh-Yee, 2010; Matusiak, 2006, s. 295). Der er kun foretaget enkelte undersøgelser, der sammenligner billedsøgninger og brugeres tags, men i disse undersøgelser stemmer de benyttede typer termer til en vis grad overens (Bischoff, Firan, Nejdl & Paiu, 2008; Chung & Yoon, 2009; Ransom & Rafferty, 2011). Ingen af disse undersøgelser har dog sammenlignet tags og søgetermer fra samme system og samme brugergruppe. Af denne grund er det interessant, at finde ud af, hvilken overensstemmelse, der eksisterer mellem de typer termer, som brugerne benytter ved indeksering af billeder i et bestemt afgrænset webmiljø, såsom deviantart eller Flickr, og de typer termer de benytter ved billedsøgning i samme webmiljø. Enser (2008, s ) konkluderer dog på baggrund af et review af tidligere studier, at omhyggeligt konstrueret metadata har mindre betydning, des længere væk et billedsøgningsscenario er fra et specialistarkivscenario, og i scenarier med uerfarne søgere får browsingfaciliteter således større betydning. Enser forklarer, hvordan denne indsigt har ledt til et voksende 22

24 6. Teori fokus på, at uerfarne søgere kan have gavn af browsing-systemer med interaktiv relevansfeedback. Dette findes på deviantart i form af sidens More Like This browsing-funktion, der er tilstede i form af ni thumbnails, når brugerne får vist et værk på siden, og som gør det muligt at browse andre kunstneres værker, der på den ene eller anden måde er relateret til det givne værk (danlev, 2012). Denne funktion er algoritmebaseret og baserer sig på, hvilken kategori et værk er uploadet til, samt hvilke samlinger af favoritter andre brugere har tilføjet værket til. I et webmiljø som deviantart, hvor brugerne har forskellig søgeerfaring, er det derved uvist, hvor stor en betydning en eventuel uoverensstemmelse i de typer termer, brugerne benytter, når de tilføjer emneord, og de typer termer, de benytter, når de søger, ville have. Det gør det dog ikke irrelevant at undersøge de typer af termer, som brugere benytter ved søgning og emneordstildeling på deviantart, hvilket bl.a. illustreres af, at 20% (18.515) af de brugere, der besvarede en poll om, hvordan de finder nye værker på deviantart, svarede, at de hovedsagligt benytter deviantarts søgefunktion, mens blot 10% (8.906) svarede, at de hovedsagligt benytter More Like This-funktionen (deviantart, 2014g). Denne poll tillod kun hver bruger at vælge én svarmulighed på trods af, at det tydeligt fremgår af brugernes kommentarer, at de enkelte brugere i høj grad benytter flere forskellige fremgangsmåder til at finde nye værker. Antallet af brugere, der benytter de enkelte fremgangsmåder, er derved formentligt meget højere. Hvor vigtigheden af omhyggeligt konstrueret metadata kan diskuteres i forhold til uerfarne brugeres billedsøgning, kan der dog ikke være tvivl om, at grundig og dækkende indeksering er vigtig for de brugere, der ønsker, at deres værker skal findes og ses af så mange som muligt. Uden omfattende indeksering risikerer disse brugere, at deres værker bliver begravet i de store mængder af værker, der findes på deviantart og på nettet generelt (Matusiak, 2006). Hele formålet med indeksering af billeder er at give adgang til enkelte billeder baseret på deres attributter og samtidig give adgang til brugbare grupperinger af billeder (Matusiak, 2006, s. 284; Laine-Hernandez & Westman, 2010, s. 1). Hvordan dette bedst gribes an, afhænger af, hvordan reelle brugere søger billeder. Af denne grund er det relevant at se nærmere på, hvad der på nuværende tidspunkt vides om brugeres billedsøgningsadfærd. Der er foretaget et begrænset antal brugerstudier i forhold til billedsøgning og brug af visuelle materialer (Beaudion, 2007b, s. 26), og de studier, der er udført, er i høj grad af ældre dato og har ofte haft modstridende resultater (eks. Armitage & Enser, 1997; Chen, 2001; Choi & Rasmussen, 2003; Hollink, Schreiber, Wielinga & Worring, 2004). Denne mangel på konsensus kan skyldes, at undersøgelserne er udført med meget forskelligartede brugergrupper og i forhold til varierende billedsamlinger (Beaudion, 2007b, s. 26). 23

25 6. Teori Der er dog overordnet set en vis enighed om, at der i traditionelle billedsamlinger i høj grad søges billeder baseret på deskriptive elementer, såsom personer, ting, steder og begivenheder afbildet, og at termer, der henviser til objekter, er de mest udbredt benyttede, mens specifikke geografiske steder ofte benyttes, og termer, der henviser til farver, former og teksturer benyttes i mindre grad (Armitage & Enser, 1997; Chen, 2001; Choi & Rasmussen, 2003; Collins, 1998; Fidel, 1997; Goodrum & Spink, 2001; Jörgensen, 1998; Westman & Oittinen, 2006). I forhold til online billedsøgning udførte Choi (2013) et brugerstudie med 29 universitetsstuderende fra et institut for medievidenskab, hvor hun undersøgte søgestrengsmodifikationsmønstre og semantiske attributter benyttet i online billedsøgninger. Gennem dette studie, der omfattede 978 søgestrenge og 1970 søgetermer fandt hun, at den mest benyttede kategori var format/genre (18,17%) og den mindst benyttede kategori var termer relateret til farver og former (1,6%). Den anden mest benyttede kategori omfattede termer relateret til organisationer eller mærkenavne (16.69%), og sammenlagt var der flest specifikke termer, færre generelle termer og meget få abstrakte termer (Choi, 2013, s. 1430). Hvor brugerstudier ikke har været udbredte i forhold til online billedsøgning, har logfilanalyser til gengæld været udbredte. Dog stammer de analyserede data i mange tilfælde fra de samme gamle logfiler fra Excite og lignende internetsøgemaskiner uden separate søgefelter til billedsøgninger (Bischoff et al, 2008; Chung & Yoon, 2009; Goodrum & Spink, 2001; Hollink, Tsikrika & de Vries, 2011; Jansen, 2008; Ozmutlu, Spink & Ozmutlu, 2003). Data benyttet i logfilstudier af online billedsøgning, er således generelt af ældre dato, og hvorvidt de konklusioner, der er draget på baggrund af dem, endnu er aktuelle, er uvist. Der ses således først nærmere på disse undersøgelser i afsnit 9.2. i analysen Folksonomier, tagging og brugergenerede emneord Billedindeksering alene via automatiske indekseringsmetoder er, som tidligere nævnt, endnu ikke den optimale løsning, og indeksering af billeder kræver derfor for nuværende menneskelig involvering, hvilket er omkostningsfuldt, hvis det skal foretages af professionelle indeksører (Matusiak, 2006, s. 287; Stvilia, Jörgensen & Wu, 2012, s. 99). Professionel indeksering er således ikke et brugbart alternativ, hvis den skal kunne omfatte de enorme mængder af billeder, der findes på internettet. Selv på afgrænsede internetsider, såsom deviantart, ophører professionel indeksering med at være en mulighed, når tilstrømningen af billeder når en kritisk masse. Siden fremkomsten af billedtagging-applikationer omkring 2004 er tagging blevet et udbredt fænomen, som har fået stor opmærksomhed i forskningslitteraturen om billedindeksering (Ransom & Rafferty, 2011, s ), hvilket blandt andet kan kobles til disse problematikker. 24

26 6. Teori Selvom der i forskningslitteraturen ikke skelnes mellem forskellige typer folksonomier, tales der hovedsagligt om tags i forhold til det, som Peters (2009) ville kalde brede folksonomier. En folksonomi består af de tags, som brugere tilføjer til indholdet på en given platform, og Peters definerer en bred folksonomi ud fra, at det ikke blot er ophavet, der kan tilføje tags til indholdet på platformen, og at det bliver registreret, hvor mange gange et bestemt tag tilføjes til det samme indhold, så det er muligt at visualisere tag-fordelinger (Peters, 2009). Det er i brede folksonomier, hvor flere brugere har mulighed for at tagge det samme indhold, at fordelene ved tagging for alvor kan høstes i form af tags, der giver udtryk for forskellige brugeres perspektiver (Peters, 2009, s. 164). DeviantART benytter ikke betegnelsen tags, men derimod betegnelsen keywords, om de deskriptive etiketter, som brugerne tilføjer til deres værker på siden. I Informationsordbogen oversættes keywords med begrebet emneord (Informationsordbogen, 2013b). Når der i dette speciale benyttes betegnelsen emneord, vil det derfor medmindre andet er angivet henvise til brugergenererede emneord fra deviantart og ikke emneord, der er resultatet af professionel indeksering. I forhold til deviantart skal de brugergenererede emneord dog i praksis ikke forstås alene som ord, der relaterer sig til et værks emne, da brugerne også frit kan tilføje termer, der rækker ud over værkets emne og henviser til andre værksattributter såsom værkstype eller ophav. Det kunne derfor argumenteres, at det ville være mere hensigtsmæssigt blot at benytte betegnelsen tags i stedet for emneord, da tags er et bredere begreb, der ikke indeholder denne begrænsning. Men dette ville blot være at bytte ét uperfekt begreb ud med et andet, da den måde, deviantart benytter de brugergenerede emneord på, og den måde som begrebet tag som oftest benyttes på i forskningslitteraturen, er vidt forskellige. Hvorvidt deviantarts brugergenererede emneord i det hele taget kan siges at udgøre en folksonomi kan nemlig diskuteres. Peters (2009, s. 165) lægger ud med at fastslå, at der som sådan ikke er tale om en folksonomi, når det sociale element ved tagging mangler, hvilket vil sige, når indhold ikke kan tagges af andre brugere end den, der tilføjer det, og når tag-fordelingen ikke kan observeres på ressourceniveau (i form af f.eks. en tag cloud tilknyttet et specifikt værk, eks. billede 5). I denne optik udgør deviantarts emneord ikke en folksonomi, da emneord på deviantart kun kan tilføjes af et givent værks ophav og endvidere ikke er synlige. De brugergenererede emneord på deviantart fungerer derfor alene som søgeindgange og ikke som indgange til browsing, hvilket ellers er en af de funktioner, der anses som værende en af de store fordele ved tagging (Peters, 2009, s. 289). 25

27 6. Teori Billede 5: Tag cloud fra LibraryThing.com tilknyttet bogen Folksonomies: Indexing and retrieval in Web 2.0 af Isabella Peters. I Peters tredelte definition af begrebet folksonomi inkluderer hun dog tilfælde såsom YouTube, der i brug af tags ligner deviantart, ved at definere det, at kun ophavet kan tilføje tags, og at disse blot er søgbare for andre brugere, som en snæver folksonomi (Peters, 2009, s. 104, ). Baseret på dette kan de brugergenererede emneord på deviantart siges at udgøre en snæver folksonomi, men det er dog uvist, hvorvidt emneordenes manglende synlighed påvirker denne konklusion, eftersom Peters ikke berører dette i hendes definition af en snæver folksonomi. Peters (2009, s. 166) påpeger blot, at det i forbindelse med tagging ofte er muligt at markere tags som private og derved gøre dem usynlige for andre, så hvorvidt emneordenes synlighed er et problem i forhold til at tale om folksonomi på deviantart er uafklaret. I forhold til at kunne fremsøge brugbare grupperinger af billeder på deviantart er det vigtigt, at der er konsistens i forhold til, hvilke emneord der benyttes, både af den enkelte bruger samt af den samlede brugergruppe. Manglende konsistens i brugen af emneord, det såkaldte vokabular-problem, forsøges traditionelt afhjulpet ved brug af et kontrolleret vokabular (Stvilia, Jörgensen & Wu, 2012, s. 100). På deviantart er der ikke tilknyttet et kontrolleret vokabular, og der er således for brugerne ingen hjælp at hente fra systemets side på dette punkt. Ulig mange tagging-systemer, eksisterer der på deviantart ej heller et såkaldt tag recommender-system, der kan give forslag til emneord baseret på den enkelte brugers tidligere benyttede emneord eller de akkumulerede emneord på siden (Peters, 2009, s. 204). Dette betyder, at brugerne ikke kan få inspiration fra hinandens emneordstildeling, og at den enkelte bruger heller ikke uden besvær kan inspireres af sin egen tidligere brug af emneord. Hermed formindskes sandsynligheden for, at brugerne tildeler emneord til deres værker på en konsistent måde (Peters, 2009, s ). 26

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Google Site Search Google-websitesøgning til din organisation

Google Site Search Google-websitesøgning til din organisation Google Site Search Datablad Google Site Search Google-websitesøgning til din organisation Google Site Search Få flere oplysninger ved at besøge: http://www.google.com/enterprise/search/ Det får du Google-relevans

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Temadag d. 10. april 2008, Danmarks Biblioteksskole, København Ole Bisbjerg Statsbiblioteket Programmet Vidensorganiserende

Læs mere

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1 Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Indholdsfortegnelse Søgning i SocINDEX Advanced Search Felter der afgrænser søgningen Søgehistorie Kombinatorisk søgning

Læs mere

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Søgeeksempel i CINAHL:

Søgeeksempel i CINAHL: 1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Business Source Premier EBSCO

Business Source Premier EBSCO Få viden til at vælge VIA University College Dato: 8. juni 2015 Ref.: Robin Milner Business Source Premier EBSCO Indhold Om Business Source Premier Søgning Advanced Search Basic Search Thesaurus Søgehistorie

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige BAGGRUND Danske Biblioteker har haft svært ved at lokke ungdommen til og mister en del af brugerne i overgangen mellem børne- og voksenbiblioteket.

Læs mere

MANUAL TELLUS TAGGING FOR DANSKE DESTINATIONER

MANUAL TELLUS TAGGING FOR DANSKE DESTINATIONER MANUAL TELLUS TAGGING FOR DANSKE DESTINATIONER Version 4 Januar 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Introduktion... 3 2. Definition af følelser... 4 3. Kobling af TellUs-produkt til én

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field.

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field. Cinahl Vejledning (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora. Strategi for brugerinvolvering Klar, Parat, Sy

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora. Strategi for brugerinvolvering Klar, Parat, Sy Strategi for brugerinvolvering Klar, Parat, Sy 1 Valg af TV program: Klar, Parat, Sy er en ny programserie på otte afsnit, der netop er startet på TV2fri, og som har vist sig at være kanalens mest succesrige

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Vejledning for metadatabasen

Vejledning for metadatabasen Vejledning for metadatabasen Version 1.0, d. 20. juni 2011 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LOG IND... 4 ABONNERE PÅ RETTELSER OG ÆNDRINGER I DATASÆT VIA GEORSS... 4 SØGNING EFTER METADATA I METADATABASEN...

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Vejledning til redigering via iserasuaat.gl/typo3 - både frontend og backend

Vejledning til redigering via iserasuaat.gl/typo3 - både frontend og backend Iserasuaat.gl Vejledning til redigering via iserasuaat.gl/typo3 - både frontend og backend Indhold Om kategorier en central del af Iserasuaat... 2 Frontend redigering... 3 Fanen Generelt... 4 Linke til

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA 12.November 2014 Side 2 Katastrofehistorikeren Den videnskabelige revolution

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Kognitiv systemanalyse og elicitering af brugerkrav

Kognitiv systemanalyse og elicitering af brugerkrav Kognitiv systemanalyse og elicitering af brugerkrav Hans H. K. Sønderstrup-Andersen, Roskilde Universitet LUG B første værksted 15. januar 2014, Sorø LUG delprojekt B første værkstedsmøde Net handel støttet

Læs mere

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl VisitDenmark har indgået aftale med det norske firma tellus om en ny platform for GuideDanmark. tellus skal levere et nyt online opdateringssystem til

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB.

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB. GeoCad modul GeoDB I GeoCAD er det muligt at koble relationsdatabase til GeoEDIT. Her igennem er det muligt at lagre forskellige oplysninger i databasen og koble disse oplysninger til objekter i kortet.

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION SEARCH ENGINE OPTIMIZATION Søgeord og online marketing v. Kristian Stoffregen Tørning, Lektor (MPL) / Maj 2013 Program 1. Hvordan søger brugerne? 2. Hvordan ved søgemaskinen, hvad der er relevant? 3. Praktisk

Læs mere

Vejledning til brug af det nye SiteImprove

Vejledning til brug af det nye SiteImprove Vejledning til brug af det nye SiteImprove Sidst opdateret 9. feb. 2012 Introduktion Log-in og oversigt Quality Assurance Analytics Statistik til enkelte sider Case: Job hos os Spørgsmål Introduktion SiteImprove

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere