MEZZA VOCE cantilene teknik til hjælp for den grundlæggende klassiske sanguddannelse.

Transkript

1 MEZZA VOCE cantilene teknik til hjælp for den grundlæggende klassiske sanguddannelse. Mezza voce betyder halv stemme, der i den halvsvage stemmestyrke skal bevare sin bæredygtighed. En værdig repræsentant for den gamle italienske sangskoles traditioner Mattia Battistini ( ) sagde en gang, at hemmeligheden ved en god teknik skulle findes i det lille, intense mezzoforte. M. Battistini læste først til læge, men valgte så at studere sang i Rom hos E.Terziani og V. Persichini. Hans skønne, slanke barytonstemme var karakteriseret af en nuance-rig fraseringskunst, som baserede sig på en fuldendt åndedrætsteknik. (Interessant er i denne forbindelse et andet Battistini citat: Tyske sangere interesseret sig meget for hvordan man trækker vejret, - vi italienere interesserer os mere for, hvordan man lader være med at bruge det! ). Med disse udtalelser udvides mezza-voce begrebet altså til også at have teknisk dimension. Alle sanglærere har et ønske om at sikre den studerende en god stemmeteknisk opbygning af sangstemmen, således at hun/han efter endt grunduddannelse ejer et stabilt instrument som grundlag for den videre sanglige og musikalske udvikling. Dette er lettere sagt end gjort, og derfor bør ingen fornuftig ansvarlig stemme-danner undlade at arbejde med at udvikle den halve stemmebrug, denne karakteristiske mezza voce til fuldkommenhed, da den er grundlaget for en sund, ukompliceret stemmeteknisk udvikling af sanginstrumentet. Nu består den grundlæggende undervisning jo af mange andre ting end stemmedannelse. Man skal tilegne sig viden og indsigt i mange epoker og genrer med hver deres stilistiske udtryk; der stilles også samtidigt krav om forståelse af musikalsk indhold og om overbevisende fortolkning og kunstnerisk formidling af de interpreterede værker. Der skal udføres et meget klart og vedholdende stemmeteknisk arbejde med at optræne nye nerve baner ; lære at sige nej til lette løsninger men vedligeholde nye instrumentindstillinger. Dette elementære tekniske arbejde må gentages gennem flere år, for at stemmen opnår den rette basis for den videre sanglige udvikling. Dette støder på mange vanskeligheder. Oftest bliver studieforløbet en rodebutik med alt for tidlige krav om repertoire-bredde og optræden, før stemmen som klassisk instrument er parat dertil. Resultatet ved studiets afslutning er derfor ofte utilfredsstillende. Stemmen kan være køn og velplejet og de musikalske og kunstneriske intentioner kan være højtstræbende, men hvad hjælper det hele, hvis man må se i vejviseren efter en stemme-instrumental teknisk beherskelse. Stemmens professionelle bæredygtighed i orkestersammenhæng er altafgørende for om den kommende sanger kan formidle et givent værks musikalske og kunstneriske indhold. Derfor er en langsigtet strategi vigtig for sangstemmens instrumentale opbygning. Det er klart for alle, at der i opbygningsfasen skal arbejdes med tekst - kvalitet ved hjælp af klar vokal- og konsonant behandling således at tekstindholdet bliver begribeligt for publikum og en professionel artikulation opnås. --- Det er almindeligvis mindre klart, hvordan man optræner sangstemmens tone kvalitet, fordi tekst tone balancen ikke er så ligetil. Sanginstruments tonedannelse kræver som anført både generel langvarig omsorg og større omsorg jo højere toner, der synges i stemmeomfanget. 1

2 Derfor er det vigtigt at udvikle forståelse for en strategi, der teknisk optræner en bevidst separation af fonation og artikulation, (8) - og det er jo ikke just god latin for den pop- og musical syngemåde, der er så dominerende lige nu i den sanglige verden. I disse genrer ønskes tværtimod frem for alt en tekstformidling, der sker spontant uden klangæstetiske overvejelser.(stemmens naturligt udviklede bæreevne er i øvrigt ligegyldig, når mikrofon og kunstig forstærkning benyttes). De anvendte teknikker ved bl.a. belting, tvang osv. når deres stilistiske mål ved hjælp af forsnævring og afkortning af resonansrummene med stadig større mund/kæbeåbning indtil det grelt råbende i en slags rytmisk neo-verisme. I den gamle italienske tekniske skoling af sangstemmen forholder sagen sig lige omvendt; hér stræber man mod en instumental klang-æstetik, der ved naturlig årelang træning skal levere et kunst-produkt, en stemme der med stor bæreevne, intensitet og gennemslagskraft uden ydre hjælpemidler skal kunne bære over et orkester uden at miste klangskønhed (den såkaldte belcanto stil ). Hér træner man som udgangspunkt en meget lille åbning i mund-læbe området ( piccolo qui ) hvorimod man optræner stor plads bagtil nedad i resonansrummene ( largo qui ) En lille tegning kan i grove træk illustrere dette: (Se billed-tavle, punkt 3). MEZZA VOCE SOM NØGLEN TIL CANTILENE- TEKNIKKEN Cantilenare (in sordina) betyder at nynne. Og her kommer mezza- voce begrebet ind i billedet; for mezza voce har nemlig flere betydninger. Banalt oversat betyder det (1) halv stemme: altså mezzo forte; - blot en styrkegradsrelateret betegnelse, hvor man skruer ned for luftryk m.m. Men udtrykket har også en anden og mere interessant betydning. På det psykologiske plan (som eksempelvis hos Verdi) er mezza voce udtryk for, at man synger (2) halvt for sig selv halvt for sine tilhørere; eller rettere sagt halvt i sin inderverden og halvt for omverdenen. I dette tilfælde er energien lige så stor som ved fuld stemme (: piena voce = forte) men der sættes en dæmper på følelsestrykket ved at benytte okklusion af resonatorerne, således at man hører et lille, intenst mezzoforte. (man kan sammenligne med trompet med sordin, der kræver samme eller større lufttryk for at bære sin klang). I modsætning til hvad der var tilfældet med den banale mezza voce,- ser vi her, at det subglottale tryk som benyttes ved fuld stemme vedligeholdes eller opgraderes for at bibeholde stemmens energi til trods for dæmpningen. ( I psykologisk forstand kan man sammenligne med, at man er blevet bedt om at dæmpe sig lidt, mens man mildest talt er glødende intens indvendig). Der er altså en slags psyko-somatisk parallel mellem den fysiologiske/ fysisk-akustiske dæmpning -og den psykologiske. Den mentale energi-kontrol opretter et balanceforhold til de ydre omgivelser,- og på det fysiologiske plan har den akustiske og afbalancering af energien også vidtrækkende interne følger.(6). En tredje betydning af mezza voce kan på det tekniske plan betegne (3) halvt instrumental-tone, - og halvt tekst ; (cantilene- teknikken). I de to sidstnævnte tilfælde opnås energi og tonekvalitet gennem et helt- eller delvist mundlukke. De stemmelæbeskabte svingninger må blive inde i hovedet (heraf udtrykket: hovedstemme); tonen hæmmes kraftigt af den lukkede mund - og kan kun komme ud på én måde: gennem næsesvælg og næsehule. Denne høje nasale føring af stemmen er teknisk set en stor fordel, fordi det stimulerer den dybe bugstøtte, samtidig påpeger denne nynnende syngemåde i højeste grad den lodrette resonans, der udgøres af de tre svælg over stemmelæberne. (4). At synge målrettet con bocca chiusa dvs. med lukket mund giver med sin okklusion mange sidegevinster ud over at påpege den nynnende lodrette klang 2

3 For det første ved vi, at okklusionen med sit rekylerende tryk åbner en mulighed for (a) højere grad af strubero, der naturligt åbner for en primær resonans lige over glottis og i strubesvælget.(5). Her udover åbner den rolige, dybe strube muligheder (b) for øget enerti i Glottis- gennemstrømningen, hvilket giver effektiv stemmeproduktion med højeste udbytte for mindste indsats. (8). For det tredje åbner den dybe rolige strube muligheder for (c) en slankeproces i stemmelæbernes arbejdsmåde ( gyngehesten ), hvilket primært sikrer et stort stemmeomfang, (10) men også indirekte gennem denne slankere stemme- registrering medvirker til en velfokuseret høj maske-placering af sangstemmen; ( the ring of the voice ). Okklusion kan i hovedtræk udføres på tre måder med mere eller mindre tillukning: 1. Enten lukkes mund og kæbe helt til i naturlig, afslappet breddestilling, således at stemmen kun kan komme ud igennem næseborene. 2. Den anden mulighed er at indstille læberne i fløjtestilling, hvilket giver en artikulationsform, der er tæt på vokalen < u > - og som opleves som en slags næb, der styrer tone-givningen. 3. Tredje mulighed er med breddespændte læber at frembringe en blæselyd, der bringer toneplaceringen længere frem, således at man oplever vibrationerne i - og over læbe-området. Okklusion fremmer helt naturligt hovedstemme oplevelsen. Tonen kan jo ikke klinge/svinge andre steder; den har så at sige svært ved at komme ud af hovedet. ( 'sentire la voce ) Hovedstemmen opleves som en lodret klangsøjle i svælgene og kraniet og den er udgangspunktet for opnåelse af den professionelle instrumentale tone kvalitet; (den vertikale resonans). (2). Ideelt skal enhver tone/stemme -forstærkning udgå fra denne hovedstemme, således at man går gradvist fra hovedstemme-piano til hovedstemme-forte ( Luchsinger benytter betegnelsen: Vollton der Kopfstimme), ved hjælp af crescendo - decrescendo teknik, den såkaldte messa di voce teknik (12) - (ikke at forveksle med mezza voce! ). En mulig fremgangsmåde for at opnå dette mål er at betragte /opleve begrebet mezza voce som en halvt af hver - stemme. Det vil sige en stemmebrug i et lille nynnende mezzoforte der optræner en sondring/adskillelse mellem artikulation og fonation, så det opleves som fifty-fifty agreement. Her kan det være en hjælp illustrativt at gøre brug af en forstilling om guden Janus, hvis hoved havde to ansigter: et der vende bagud til det forgangne år og et der så frem mod det kommende år. --- Bagude (i nakkeområdet) har vi et tonehoved og forude har vi et teksthovede. Og tone og tekst udgør tilsammen stemmen. (Se Billed-Tavlen, punkt 3). Denne specielle brug af mezza voce, som den gamle Battistini anbefaler, kaldes som sagt også cantilene, der kan betyde dæmpet sang (det italienske ord cantilenare betyder éntydigt at nynne ). Det er jo herligt når hævdvundne sanglige fornemmelser og indstillinger passer som fod i hose sammen med de nyeste stemmeforsknings resultater, der dokumenterer, at okklusion giver store resultater i form af stærkt forbedrede fonations- og resonansforhold. (se Titze m.fl.). Man kan med fordel benytte en fremgangsmåde, der betegnes som mezza voce cantilene ; det nynnende, intense lille mezzoforte, der støtter sig på det høje rolige brystben og på den lukkede hovedstemmes helt konkrete resonansvibrationer. (Man skal mærke stemmen ikke høre den). Målsætningen bliver med udgangspunkt i hovedstemmen (en ret stærkt støttet stemme-givning, der dæmpes ved okklusion ) at fremelske og udvikle den lodret oplevede nynne-funktions klanglige område bag om (ganen) og op, - for på denne måde at basere sanginstrumentet solidt, med en forgrenet resonans der inkorporerer næsesvælg og sinushuler.(4). 3

4 Det er en interessant iagttagelse, at jo mere du lukker hovedstemmen inde ved okklusion, desto mere åbnes strubesvælg og selve struben på grund af det rekylerende modtryk. Dette gavner i høj grad stemmelæbernes muligheder for at arbejde frit både svingningsmæssigt og medhensyn til deres slankende længdestræk. (10). Dette nye CANTILENE s neurologiske baning skal funderes langvarigt, indtil den nynnende klangoplevelse sidder på rygmarven. - I skrivende stund savnes klar viden om de neurologiske forbindelser mellem velum- (bløde gane) og strube- (larynx) området, men givet er det, at der i indåndingsfasen finder et interaktivt samspil sted mellem levatores palatini, den afspændte strube og strubesvælgets åbnende, sænkende muskulaturer; - et samspil der skal holdes ved lige også i udåndingsfasen. (Se Billed-Tavlen i sin helhed med plus-siden til venstre og minus-siden til højre). De praktiske strategier skal tilrettelægges så de rette nervebaninger indlæres og bevares. Et gammelt ordsprog sig at gentagelse er studiets moder -, og det passer i hvert tilfælde hér ved instrument- opbygningen, hvor man må lære i lang tid at sige nej til det lette løsninger, såsom mundsang, men holde sig sit credo for øje: at støtte sig til sin hovedstemme. ( il deve appogiar si in testa ). Den top-ophængte hovedstemme er med sin okklusions-dæmpede nynne-oplevelse det rette udgangspunkt for dén professionelle teknik, der i sit hovedstemme- baserede cantilene fører til stemmefrihed både i forbindelse med artikulation, omfang og en dynamik, en teknik der lader instrumentet forblive i sin hovedstemme-placering selv i det mest intensive, energiske forte. (2). Dette klanglige hovedstemme-projekt giver støttebegrebet ny mening. I en interaktiv funktion tændes stemmen fra bund og top samtidigt. (sammenligning med et lysstofrør, der tændes er nærliggende). En fysisk grundlov siger at tryk avler modtryk ; det kan direkte overføres til stemme-støtten med sine to modsatrettede poler. Jo større okklusion du opøver, desto mere træner du dine dybe bugmuskler og dermed stemmens intensitet og bæreevne. (som nævnt kan man sammenligne med en trompetist, der sætter dæmper i schall- stykket; hans kompressor skal bestemt ikke yde mindre tryk, hvis han vil høres. Det professionelle stemmeomfang på mellem 2½ og 3 oktaver giver oftest problemer i den øverste ende af omfanget. Det er vigtigt ikke at miste dominansen af hovedstemmen, hvilket let sker, hvis kompensationer sætter ind; de vil nemlig straks lukke af for næsesvælg og sinuhuler. (Se Billed- Tavlen s højre side ). En bæredygtig høj oktav skal finde den rette balance mellem kompression og registral slankning dvs. evnen til at bruge slankere stemme under det rette subglottale tryk (: den gunstigste kompression). Denne evne til kompressions-slankning af stemmen kan kun finde sted, hvis struben forholder sig i åben dyb ro. Derfor er der også talrige billede-forestillinger på vigtigheden af hovedstemmen netop i stemmens høje oktav. Martienssen Lohmann taler om Stemmens Kuppel, Marchesi s berømte billed-oplevelse af højden er The Hole in the Sky, Lille Lehmann og Elisabeth Schumann har et fint billede på placerings-fornemmelsen i de tre oktaver: Indtil C4/C5 for henholdsvis mænd og kvinder skal sangstemmen placeres fremme ( som om man synger ud gennem øjnene). I stemmens høje oktav opleves den høje passage (C4/C5/ Fis4/Fis5), som et svingnings-fokus der går stadig højere for at når pandens hårkant på det høje Fis. Fra G og op er oplevelsen vertikal. ( The Hole in the Sky i the Sky ). ( Se i Appendix Salvator Dali s surrealistiske atomiserede billede af en italiensk renæssance-skønhed, der forener fru Lohmann s kuppel-tanke Marchesi s The Hole in the Sky -forestilling). 4 P.B.

5 ØVE - STRATEGI: Naturlig rækkefølge for Cantilene-øverlser 1. Impulstræning med lukket mund : på staccato - maner gives korte fnys ud gennem næsen uden stemme. Iagttag bølgebevægelsen på torsoens forside. 2. Heste-vrinsken med lukket mund først to impulser, så tre osv : Læg hånd på issen for at opleve den lodrette dimensions vibrationer! / - / - / - / med høj nasal luftføring, som når der pudses næse. Forsøg også med minimal luft til rådighed at kalde på den spontane latter-funktion. 3. Skala-vrinsk: fortsæt nu vrinske-funktionen i skala sammenhæng. Begynd med sekund-skridt: , , , Brug din luft aktivt så du oplever en luft/klang søjle, der tiltager i vindstyrke, jo højere du kommer.(luftsøjle-længde = lufttryk) Denne øvelse opererer med vindstyrke 1 til 5! Puds stadig næse for hver tone, kraftigere jo højere du kommer! 4. Smidighedsøvelse med lukket mund (con bocca chiusa); vejrtræk gennem næsen hver gang du ånder ind: Nynne-vokaliser, hvor du synger en aktuel sangopgave som <m> -lyd med lukket kæbe og med højt roligt brystben. Over- og undertænder rører hinanden uden unødig spændthed. Leg at du spiller på et selvopfundet instrument : et NÆSE- HORN. Sørg for at luftsøjlen har en høj nasal føring, som om du pudsede næse. Denne hovedstemme- koncentration opleves totalt lodret, - og den vertikale dimension er forudsætningen for den efterfølgende opad-fremad-gående bevægelse, der placerer stemmen i masken og tilfører stemmeplaceringens horisontale dimension. HOVEDSTEMMENS VANDRETTE DIMENSION Den store stemme- nestor Viggo Forchhammer gav dette pudsige men gode billede på den fremplacerede hovedstemme: Forstil dig at du har nissehue på i medvind! Reskabet til at finde denne horisontalt fremadrettede høje stemme-focus er et breddespændt læbe-<b>. 5. trompet-blæseøvelsen der bevarer en lukket kæbe, har breddespændte læber, og hovedstemme- okklusionen med sit strube- stabiliserende modtryk giver en slankere stemmeregistrering, der udfiltrerer en meget focuseret læbevibrerende tonedannelse. 6. Stemt LÆBE-V (underlæbe mod overtænder (mimisk breddespænding) 5

6 7. Fransk timbrering : begynd med den lodrette hovedstemme; derpå læbe-v og efterfølgende det franske ord for vin. åben efterhånden mere for vokalklarhed ved at trække underkæben bagud.(overbids-fornemmelse. 8. Efterfølgende kan dette cantilene der fokuserer på ren hovedstemme-funktion udvides med messa di voce cresc-decresc- øvelser, hvor al klangdannelse foregår med udgangspunkt i hovedstemmen således at vi både kan tale om et piano, et mezzoforte og et forte i hovedstemme ( en sotto voce, en mezza voce og en piena voce i hovedstemme-regi). 9. Efterhånden indføres de tre hjørnevokaler (A U I) (14). Når vokalfarven eller Styrkegraden kræver mere kæbe-åbning, skal dette ske ved en indadgående Kæbesænkning. Det skal fornemmes som om en usynlig streng forbinder det højt hvælvede brystben og hagen forreste punkt. Når stemmen til sidst er forankret i denne hovedstemme- syngemåde, udvides cantilenet opad i stemmeomfanget, indtil stemmens metamorfose er fuldført. PB 6

7 N O T E R 1. Ingo Titze: The Five Best Vocal Warm- Up Exercises. (Journal of Singing, Volume 57, no.3. ( 2. Luchsinger R. Fasett und Vollton der Kopfstimme (Beitrag zum Registerproblem). Archiv für Ohren- Nasen und Kehlkopf- heilkunde.(springerverlag 1949). 3. Ingo Titze: The Wide Larynx. (Journal of Singing Volume 55, no ). 4. P. Birch, J.Sundberg, S. Prytz et alt. Velumbehavior in Professional classic Operatic Singing. (Journal of Voice 16, ). 5. J. Sundberg, Röstläre,, s.151 og fl.sider. (Stockholm 2001). 6. Ingo Titze: Space in the Throat and Associated Vocal Qualities. (Journal of Singing, Volume 57, no.3 (2001) 7. J.Sundberg, P.Birch, S. Prytz et alt. Experimental Findings on the Nasal Tract Resonator in Singing. (Journal of Voice 21, 2, (2006). 8. Ingo Titze: One More Small Step in Solving the Mystery of the Benefits of Semioccluded Vocal Tract Exercises.(Journal of Singing, volume 69, no.3 (2013). 9. J. Sundberg, Röstläre, s.119 og fl.sider. (Stoc 2001). 10. RobertSataloff, Vocal Health and Pedagogy, s.105. (Sandiego /London 1998). 11. Ingo Titze: The Use of First formant Vowels and Nasals to Train the Lighter Mechanism. (Journal of Singing, Volume 55, no.4,1999) I2. Ingo Titze: Messa di Voce. (Journal of Singing, Vol. 48, no.3). 13 American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. (Volume 166, page 144 -, 2002). 14 Birch P. DE TRE HJØRNEVOKALER, hjørnesten i klassisk sangteknik. Fællestrykkeriet, Århus Universitet (2009). 7

8 8

9 9

10