Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen"

Transkript

1 Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11

2 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING MED ANDRE GRUPPER Vilhelm Borg Anne Faber Nils Fallentin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

3 NFA-rapport SOSU-rapport nr. 11 Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen. Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg Anne Faber Nils Fallentin ISBN: København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: Rapport og bilag (Bilag til Arbejde i ældreplejen) kan downloades fra ii

4 FORORD Denne rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR-SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR- SOSU-rapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 4. De følgende tolv delrapporter, der udgives nu og hvor denne rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbigt været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse foreløbigt været en basisundersøgelse i Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra de tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en eksterne lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Lektører for denne rapport har været seniorforsker Anders Rosdahl, Socialforskningsinstituttet og professor Tage Søndergård Kristensen, NFA. Vi takker dem begge for deres kritiske og konstruktive kommentarer. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø iii

5 iv

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Baggrund... 3 Metode og materiale... 5 Kategoriseringen af sygefravær... 6 Faktorer der forventes at have sammenhæng med sygefraværet... 6 Dataanalyse... 6 Resultater... 9 Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Krænkende adfærd Livsstilsfaktorer og fysisk kapacitet Samlet analyse af de forskellige faktorers betydning for forskellen i sygefravær mellem plejemedarbejdere og øvrige medarbejdere i ældreplejen Undersøgelsens styrker og begrænsninger Konklusion Referencer v

7 vi

8 INDLEDNING Formålet med denne rapport er at undersøge om plejemedarbejdere i ældreplejen har et højere sygefravær end andre jobgrupper i ældreplejen, og hvorfor de i givet fald har det. Vi har en hypotese om, at medarbejdere i ældreplejen med den daglige direkte kontakt med brugerne har et højere sygefravær end medarbejdere i ældreplejen med mindre kontakt med brugerne. Vi har yderligere fire hypoteser om, hvilke faktorer der spiller en rolle for denne forskel: 1. at plejemedarbejdere generelt har højere fysiske krav i arbejdet bl.a. ved at de foretager mange personforflytninger. 2. at plejemedarbejdernes arbejde er kendetegnet ved højere følelsesmæssige krav, og at de har mindre indflydelse og andre ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø end de andre jobgrupper i ældreplejen. 3. at plejemedarbejdere i langt højere grad er udsat for krænkende adfærd i form af vold, trusler, mobning og seksuel chikane end andre jobgrupper. 4. at plejemedarbejderne oftere er rygere og oftere er overvægtige. I en parallel rapport analyseres, hvilke faktorer der har sammenhæng med sygefraværet inden for gruppen af plejemedarbejdere 1. 1

9 2

10 BAGGRUND Hovedaktiviteterne indenfor det primærkommunale ældreområde er praktisk bistand og personlig pleje til ældre og handicappede, men området omfatter også en række andre aktiviteter som forebyggende hjemmebesøg, drift af aktivitetscentre og daghjem, produktion og udbringning af mad til pensionister, samt administration. Medarbejderne er plejemedarbejdere som social- og sundhedshjælpere og assistenter (SOSU-hjælpere og assistenter), hjemme- og sygehjælpere, som udfører det daglige arbejde med den direkte kontakt med brugerne. Derudover er der ansat andre jobgrupper: sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og en række andre faggrupper som bemander administration, køkkener og rengørings- og vedligeholdelsesfunktionerne på plejehjem, dagcentre og andre institutioner på området. Af praktiske grunde betegner vi dette som ældreplejen eller ældreområdet i denne rapport. Fra Baggrundsrapporten Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet 2 ved vi at ansatte i social- og sundhedssektoren i deres arbejde er udsat for store fysiske krav. Arbejdsstillinger med drejet eller foroverbøjet ryg forekommer ofte, når brugere løftes, forflyttes og plejes, og rengøring udføres ofte på dårligt tilgængelige arealer. Mange af de fysiske arbejdskrav, som indgår i SOSU ers arbejde, er i befolkningsundersøgelser identificeret som generelle arbejdsrelaterede risikofaktorer for lænderygbesvær, f.eks. tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, tungt fysisk arbejde, samt personhåndtering som selvstændig faktor. Disse fund understøttes af resultater fra observationsstudier og laboratorieundersøgelser, som dels viser stor hyppighed af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og dels viser høje rygbelastninger under personhåndtering. Sammenlignet med mange job indenfor industrien, hvor den daglige løftebyrde kan ligge på op til 10 tons om dagen, er den daglige løftemængde ikke specielt høj. En SOSU løfter eller forflytter gennemsnitligt ca. 2-3 tons om dagen. Men omstændighederne ved den enkelte personhåndtering er specielle, da der både er specielle ergonomiske forhold (byrden har f.eks. ingen håndtag og kan ikke deles) og den menneskelige kontakt til brugeren at tage hensyn til. Der findes mange undersøgelser af de fysiske krav ved personhåndteringer, som dokumenterer at rygbelastningen ofte er høj. Specielt ved håndteringer som har elementer af lodrette løft, hvis forflytningen foretages af én person, hvis brugeren er tung eller passiv eller hvis der i forbindelse med en håndtering sker en uventet hændelse det kan være brugeren snubler, får krampe eller gør pludselig modstand mens SOSU en bærer dele af hans vægt 2. Det daglige plejearbejde indebærer ofte kontakt med brugere, der kan være demente eller have andre helbredsproblemer. Endvidere kan de være ensomme eller opleve, at de ikke får tilstrækkelig hjælp og omsorg. Af disse og andre grunde kan det direkte plejearbejde være mere krævende end arbejdet med indirekte brugerkontakt. Yderligere vil den daglige direkte kontakt med brugerne indebære en større risiko for at blive udsat for krænkende adfærd 3. Plejemedarbejdere med direkte brugerkontakt har generelt kortere uddannelse end de andre medarbejdergrupper inden for ældreplejen. Fra andre undersøgelser ved vi, at personer med kortere uddannelser oftere er rygere og oftere er overvægtige og er fysisk inaktive end personer med længere uddannelser 4. Andre undersøgelser har vist, at både rygning, overvægt og fysisk inaktivitet har sammenhæng med højere sygefravær 5. Derfor forventer vi, at disse tre livsstilsfaktorer kan medvirke til at forklare den forventede forskel i sygefraværets omfang. 3

11 4

12 METODE OG MATERIALE Undersøgelsen blev gennemført i oktober 2004-april Spørgeskema blev udsendt til alle medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner spredt over hele Danmark, i alt Heraf besvarede 9949 medarbejdere spørgeskemaet. De 9949 var fordelt i alt 9 forskellige jobgrupper med forskelle i opgaver. Yderligere beskrivelse af undersøgelsens population kan findes i Bilag til Arbejde i ældreplejen, som kan downloades fra Af disse 9949 medarbejdere udførte nogle jobgrupper arbejde med pleje og praktisk hjælp til ældre i plejehjem og i hjemmeplejen. I denne rapport har vi valgt at sammenligne sygefravær, arbejdsmiljø, helbred mv. for medarbejdere med den daglige direkte kontakt med brugerne med en gruppe bestående af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere og terapeuter, der udfører andre opgaver. Sammenligningsgruppen er relevant, da disse medarbejdere arbejder inden for de samme arbejdsorganisationer og bor de samme steder i landet. På den anden side kan der være nogle sociale forskelle, der ikke har direkte relation til arbejdssituationen, men som kan påvirke sygefraværet. Derfor er det relevant også at analysere livsstilens betydning for den forventede forskel i sygefravær. De to grupper adskiller sig fra hinanden ved graden af fysiske belastninger og følelsesmæssige krav i den direkte daglige kontakt med brugerne, hvor disse faktorer forventes at være større blandt plejemedarbejdere end inden for sammenligningsgruppen. I alt udgjorde plejemedarbejderne 5576 og sammenligningsgruppen 583, som havde været ansat i mindst ét år på deres nuværende arbejdsplads, og som havde besvaret spørgsmålet om hvor mange dage de i de seneste 12 måneder havde været fraværende fra deres arbejde pga. sygefravær. Tabel 1. Population af plejemedarbejdere og sammenligningsgruppe antal % Plejemedarbejdere Sammenligningsgruppe Total Tabel 2. Jobgrupper inden for gruppen af plejemedarbejdere med direkte daglig brugerkontakt og sammenligningsgruppen antal % Hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejehjemsassistenter SOSU-assistenter SOSU-hjælpere Uuddannede plejemedarbejdere Aktivitetsmedarb, terapeuter Administrationsmedarbejdere Total

13 Kategoriseringen af sygefravær Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, hvor mange arbejdsdage de havde været fraværende på grund af sygdom inden for det seneste år. I analysen i denne rapport blev deltagerne opdelt i tre grupper: en gruppe med lavt sygefravær defineret som 0-5 sygefraværsdage (< 1 uge), en gruppe med moderat sygefravær defineret som 6-20 sygefraværsdage (1-4 uger) og en gruppe med højt sygefravær (> 4 uger). Deltagere uden sygefravær blev kategoriseret sammen med deltagere med 1-5 dages sygefravær, da der ikke viste sig at være nogen forskel mellem dem mht. de forventede risikofaktorer. Faktorer der forventes at have sammenhæng med sygefraværet I undersøgelsen blev målt en række fysiske og psykiske arbejdsmiljøfaktorer og individuelle faktorer, der forventedes at hænge sammen med sygefravær. Disse målinger er der redegjort for i Bilag til Arbejde i ældreplejen), som kan downloades fra SO- SU-udgivelser. Følgende faktorer blev inddraget i analyserne: Fysisk arbejdsmiljø: Index over fysiske krav ved arbejdsstillinger og bevægelser, Oplevet fysisk anstrengende arbejde Psykisk arbejdsmiljø: Arbejdstempo, Arbejdsmængde, Følelsesmæssige krav, Krav om at skjule følelser, Rollekonflikter, Indflydelse, Udviklingsmuligheder, Forudsigelighed, Ledelseskvalitet Krænkende adfærd: Fysisk vold, Trusler, Mobning, Uønsket seksuel opmærksomhed Livsstil: Rygning, Fysisk aktivitet i fritiden, Overvægt Selvvurderet fysisk kapacitet: Kondition, Styrke, Udholdenhed, Balance, Bevægelighed Dataanalyse Analysen af problemstillingen om, hvorledes man kan forklare forskellen mellem plejemedarbejderne og sammenligningsgruppen, blev foretaget ved en trinvis multinominel logistisk regression. I det første trin i analysen blev variablen plejemedarbejder/sammenlignings-gruppe indsat i modellen, hvor der blev kontrolleret for køn, alder, anciennitet (på nuværende arbejdsplads) samt familiestatus (om medarbejderne var sam- eller aleneboende, om de havde mindre, større eller ingen hjemmeboende børn). Vi kontrollerede for disse faktorer, da de havde sammenhæng med sygefraværets størrelse og dermed potentielt kunne påvirke styrken af de sammenhænge, vi var interesserede i at undersøge. Analysen giver odds ratioer af henholdsvis af højt sygefravær og af moderat sygefravær, som er indikatorer for, hvor meget hyppigere plejemedarbejdere havde højt eller moderat sygefravær sammenlignet med de administrative og praktiske medarbejdere. Det andet trin i analysen bestod af to skridt. Først undersøgte vi fordelingen af potentielle risikofaktorer for forøget sygefravær i de to grupper, der blev sammenlignet. Dernæst undersøgte vi om disse faktorer havde en sammenhæng med sygefravær. De faktorer, der forekom oftere i gruppen af medarbejdere, og som samtidigt havde sammenhæng med sygefravær, er mulige faktorer, der kan forklare forskellen mellem de to grupper. Det tredje trin i analysen bestod i, at de faktorer der opfyldte betingelserne i trin 2 blev indsat enkeltvis i regressionsmodellen fra trin 1. Disse analyser giver ligeledes nogle odds ratioer af 6

14 henholdsvis højt sygefravær og moderat sygefravær for plejemedarbejdere sammenlignet med sammenligningsgruppen. I det fjerde trin i analysen blev disse odds ratioer fra trin 3 sammenlignet med odds ratioerne fra trin 1. For hver faktor blev beregnet, hvor meget odds ratioerne fra trin 3 blev reduceret i forhold til trin 1, og derved blev der opnået en indikation af, hvor stor en andel af forskellen mellem de to gruppers sygefravær der kunne forklares af hver enkelt faktor. Denne indikator beregnes efter følgende formel: Forklaringsandel (%) = (OR model 1 OR model 2 ) (OR model 1 1) I det femte og sidste trin i analysen blev alle de faktorer, der i trin 3 havde forklaret en del af forskellen indsat i en samlet model, og derved blev opnået en indikation for, hvor meget af forskellen i sygefraværet, der samlet kunne forklares af disse faktorer. 7

15 8

16 RESULTATER I figur 1 er plejemedarbejdernes sygefravær sammenlignet med de administrative og aktivitetsmedarbejdernes sygefravær. 14% af plejemedarbejderne havde inden for de seneste 12 måneder haft et samlet højt sygefravær (> 4 uger i alt) sammenlignet med 8% i sammenligningsgruppen. 34% af plejemedarbejderne havde et moderat sygefravær (1-4 ugers sygefravær ialt) sammenlignet med 27% i sammenligningsgruppen. Gennemsnitligt havde plejemedarbejderne 12,8 sygefraværsdage og de andre medarbejdere 8,6 sygefraværsdage. Dvs. at plejemedarbejdernes sygefravær var 4,2 dage (48%) højere end sammenligningsgruppen. Det er forklaringen af denne forskel, der er emnet for denne rapport. plejemedarbejdere > 4 uger 1-4 uger sammenligningsgruppe Figur 1. Sygefravær for plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen Tabel 3. Sygefravær for plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen, andele i % med højt, moderat og lavt sygefravær samt gennemsnitligt antal sygefraværsdage Højt sygefravær > 4 uger Moderat sygefravær 1-4 uger Lavt sygefravær < 1 uge Gennemsnit antal plejemedarbejdere , sammenligningsgruppe ,6 583 Forskellen blev bekræftet ved en logistisk regression (Tabel 4), hvor der blev kontrolleret for alder, køn, anciennitet og familiestatus, som har betydning for sygefraværet, jf. den anden rapport, hvor resultaterne for disse faktorer omtales 1. Det vil sige, at den første hypotese, om at plejemedarbejdere i ældreplejen med direkte, daglig kontakt med brugerne havde et betydeligt forøget sygefravær sammenlignet med andre jobgrupper inden for ældreplejen kunne bekræftes. Tabel 4. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI) Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Odds Odds ratio 95% CI ratio 95% CI Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I modellen kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stor-mindre bykommune. 9

17 Fysisk arbejdsmiljø Plejemedarbejderne angav at foretage et langt større antal personforflytninger end de øvrige medarbejdere, som kun gjorde det i begrænset omfang (tabel 5). Mht. til arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser der udgør krav til ryggen (i det følgende kaldes disse fysiske krav) og oplevet fysisk anstrengelse i arbejdet var der ligeledes betydelige forskelle mellem de to grupper. Tabel 5. Andele af plejemedarbejdere (plejemedarb) og øvrige medarbejdere i ældreplejen (samgrup), der har personforflytninger og høje fysiske krav. Plejemedarb % Samgrup % Antal personforflytninger pr dag mere end 10 gange gange gange Sjældent el. aldrig Fysiske krav til ryggen Høje fysiske krav 30 4 Moderate fysiske krav Nogle fysiske krav Lave fysiske krav Oplevelse af fysisk anstrengelse i arbejdet Meget anstrengende 17 1 Moderat anstrengende 44 8 Lidt anstrengende Let 6 51 Overraskende fandt vi ingen sammenhæng mellem antallet af daglige personforflytninger og fravær, idet fraværet var af samme størrelsesorden i alle de fire undergrupper af medarbejdere opdelt efter antallet af personforflytninger pr. dag. Derfor kan antallet af personforflytninger ikke medvirke til at forklare forskellen i sygefraværet mellem de to grupper (tabel 6). Tabel 6. Sammenhæng mellem fysiske krav og gennemsnitligt antal af sygefraværsdage Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Gennemsnit Personforflytninger Mere end 10 gange pr dag ,1 3-9 gange pr. dag ,8 1-2 gange pr. dag ,8 Sjældent el. aldrig ,3 Fysiske krav til ryggen Høje fysiske krav ,9 Moderate fysiske krav ,7 Nogen fysiske krav ,9 Lave fysiske krav ,8 Oplevelse af fysisk anstrengelse i arbejdet Meget anstrengende ,5 Moderat anstrengende ,5 Lidt anstrengende ,8 Let ,2 Derimod havde begge de to andre faktorer en tydelig sammenhæng med sygefravær (tabel 6). Derfor er de begge potentielt forklarende faktorer af forskellen i sygefravær mellem de to grupper 10

18 Analysen af dette viste, at de fysiske krav alene forklarede noget af forskellen, nemlig 16% af forskellen i højt sygefravær og 4% af forskellen i moderat sygefravær. Samlet forklarede de fysiske krav og medarbejdernes egen vurdering af den fysiske anstrengelse i arbejde over halvdelen af både højt sygefravær og moderat sygefravær (tabel 7). Tabel 7. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen. Andele af forskel forklaret af fysiske krav og oplevet anstrengende arbejde. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI) Højt sygefravær Moderat sygefravær (> 4 uger) (1-4 uger) Odds ratio 95% CI Odds ratio 95% CI 1. Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 2. Fysiske krav 2,06 1,49 2,85 1,58 1,29 1,94 Forklaringsandel 16% 4% 3. Fysiske krav & fysisk anstrengelse 1,57 1,11 2,24 1,29 1,03 1,61 Forklaringsandel 54% 52% Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I model 2 indsættes yderligere fysiske krav (index). I model 3 indsættes yderligere oplevet fysisk anstrengelse i arbejdet. I alle modeller kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stor-mindre bykommune. Psykisk arbejdsmiljø Af de fem undersøgte krav og belastninger i arbejdet er der en højere forekomst blandt plejemedarbejderne end blandt de øvrige medarbejdere: højt arbejdstempo, følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter (tabel 8). Hvad angår stor arbejdsmængde er kravet mere udbredt blandt de øvrige medarbejdere. Tabel 8. Psykiske krav og ressourcer i arbejdet blandt plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen. Plejemedarb % Samgrup % Krav Højt arbejdstempo Stor arbejdsmængde Høje følelsesmæssige krav Høje krav om at skjule følelser Store rollekonflikter Ressourcer Lav indflydelse Middel indflydelse Små udviklingsmuligheder Middelgode udviklingsmuligheder Lav forudsigelighed Middel forudsigelighed Lav ledelseskvalitet Middelgod ledelseskvalitet Lav rolleklarhed Der var sammenhæng mellem fire af kravene og sygefravær (tabel 9). Kun for stor arbejdsmængde var der ikke nogen sammenhæng. Som følge heraf var de fire krav-faktorer (arbejdstempo, følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter), hvor plejemedarbejdere havde den højeste forekomst, potentielt forklarende faktorer af forskellen i sygefravær mellem de to grupper. 11

19 Blandt tre af de fem undersøgte ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø ligger plejemedarbejderne lavere end sammenligningsgruppen. Størst forskel er der mht. indflydelse i arbejdet, hvor 46% af plejemedarbejderne har lav indflydelse, mens 23% af sammenligningsgruppen har lav indflydelse. Kun for rolleklarhed havde flere i sammenligningsgruppen lave ressourcer end plejemedarbejderne. Mht. udviklingsmuligheder var der ens fordeling i de to grupper. Tabel 9. Sammenhæng mellem krav og ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø og sygefravær og gennemsnit af antal af sygefraværsdage Højt sygefravær Moderat sygefravær Gennemsnit (> 4 uger) (1-4 uger) Krav Arbejdstempo Højt ,0 Almindelig ,6 Følelsesmæssige krav Høje ,6 Almindelige krav ,5 Krav om at skjule følelser Høje ,0 Almindelige krav ,0 Rollekonflikter Store ,9 Almindelige ,5 Ressourcer Indflydelse Lav ,4 Middel ,0 Meget høj ,3 Udviklingsmuligheder Små ,8 Middelgode ,8 Store ,1 Forudsigelighed Lav ,1 Middel ,0 Høj ,0 Ledelseskvalitet Lav ,4 Middelgod ,2 Meget høj ,0 Som det ses i tabel 9 har fire ressource-faktorer sammenhæng med sygefravær. Som følge heraf var de fire af ressourcefaktorerne potentielt faktorer, der kunne forklare noget af forskellen mellem de to grupper i sygefravær: lav indflydelse, små udviklingsmuligheder, lav forudsigelighed og lav ledelseskvalitet. 12

20 Tabel 10. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen. Andele af forskel forklaret af psykiske krav og ressourcer. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI). Odds ratio Højt sygefravær (> 4 uger) 95% CI Odds ratio Moderat sygefravær (1-4 uger) 95% CI 1. Gruppeforskelle 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 2. Krav 2,10 1,53 2,89 1,54 1,26 1,88 Forklaringsandel 13% 11% 3. Ressourcer 2,09 1,52 2,88 1,54 1,26 1,88 Forklaringsandel 13% 11% 4. Krav & ressourcer 2,01 1,46 2,77 1,51 1,23 1,84 Forklaringsandel 20% 16% Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I model 2 indsættes yderligere krav i det psykiske arbejdsmiljø. I model 3 indsættes ud over gruppevariablen ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø. I model 4 indsættes ud over gruppevariablen både krav og ressourcer. I alle modeller kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stor/mindre bykommune. I analysen af de psykiske krav og ressourcers betydning for forskellen i sygefravær mellem plejemedarbejderne og de øvrige medarbejdere (tabel 10), når vi frem til det resultat, at kravene og ressourcerne hver for sig forklarer 11-13% af forskellen i sygefravær. Samlet set forklarer krav og ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø 20% af forskellen i højt sygefravær og 16% af forskellen i moderat sygefravær. Af kravene havde tempo og høje krav om at skjule følelser og høje følelsesmæssige krav den største betydning i at forklare forskellen. Af ressourcer spillede indflydelse og ledelseskvalitet den største rolle i at forklare forskellen. Krænkende adfærd Som det ses i tabel 11 var plejemedarbejderne langt oftere end de øvrige medarbejdere blevet udsat for krænkende adfærd. Både hvad angår trusler, vold og seksuel chikane, som oftest blev begået af brugere, var forekomsten meget større blandt plejemedarbejdere. Kun hvad angår mobning var der kun en mindre forskel i den mobning der forekommer ofte (dagligt til månedligt). Tabel 11. Forekomst af fire typer krænkende adfærd over for plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen i ældreplejen Plejemedarb % Samgrup % Fysisk Vold Dagligt til månedligt 7 1 af og til 19 3 Trusler Dagligt til månedligt 10 3 af og til Mobning Dagligt til månedligt 3 2 af og til 10 8 Uønsket seksuel opmærksomhed Dagligt til månedligt 2 0 af og til

21 Tabel 12. Sammenhæng mellem krænkende adfærd og sygefravær Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Gennemsnit Fysisk Vold Dagligt til månedligt ,2 af og til ,0 Nej ,0 Trusler Dagligt til månedligt ,8 af og til ,8 Nej ,7 Mobning Dagligt til månedligt ,3 af og til ,7 Nej ,8 Uønsket seksuel opmærksomhed Dagligt til månedligt ,5 af og til ,8 Nej ,3 For alle fire typer af krænkende adfærd var der en overhyppighed af sygefravær (tabel 12). Størst var forskellen for de medarbejdere der var blevet mobbede. Dvs. at alle typer krænkende adfærd potentielt var forklarende faktorer af forskellen mellem de to grupper, plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen. Tabel 13. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen. Andele af forskel forklaret af krænkende adfærd. Odds ratioer med 95% s konfidensintervaller (95% CI) Odds ratio Højt sygefravær (> 4 uger) 95% CI Odds ratio Moderat sygefravær (1-4 uger) 95% CI Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 Krænkende adfærd 2,12 1,54 2,91 1,57 1,28 1,91 Forklaringsandel 11% 7% Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I model 2 indsættes yderligere krænkende adfærd: vold, trusler, mobning og uønsket seksuelt opmærksomhed. I begge modeller kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stor/mindre bykommune. I analysen af de fire typer krænkende adfærds betydning viste det sig, at de samlet forklarer en del af forskellen i sygefravær mellem de to grupper, nemlig 10% af højt sygefravær og 4% af moderat sygefravær. Det var primært trusler og mobning, der gjorde denne forskel. Livsstilsfaktorer og fysisk kapacitet Sammenligner vi plejemedarbejdere med sammenligningsgruppen ser vi, at der både mht. rygning og overvægt var flest overvægtige og rygere blandt plejemedarbejderne (tabel 14). For de øvrige livsstils- og kapacitetsfaktorer var plejemedarbejderne mere sunde end den anden gruppe. 14

22 Tabel 14. Forekomst af livsstilsfaktorer blandt plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen i ældreplejen Plejemedarb % Samgrup % Overvægt Svær Overvægt 13 8 Overvægt Normalt Fysisk aktivitet Ja Nej Rygning Storryger 24 7 Ryger Tidl. ryger aldrig ryger Kondition Lav Middel Høj Styrke Lav 6 10 middel Høj Note. For udholdenhed, balance og bevægelighed fandtes ikke forskel (ikke vist). Alle de tre livsstilsfaktorer havde sammenhæng med forhøjet sygefravær (tabel 15). Men det var kun rygning og overvægt, der kunne være potentielle forklarende faktor for forskellen mellem plejemedarbejderne og øvrige medarbejdere. Tabel 15. Sammenhæng mellem livsstilsfaktorer og sygefravær Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Gnsn. antal fraværsdage Svær Overvægt ,2 Overvægt ,5 Normal ,7 Fysisk aktivitet Ja ,5 Nej ,6 Rygning Storryger ,3 Ryger ,3 Tidl. Ryger ,3 Aldrig ryger ,4 Vi undersøgte derefter, hvor meget af forskellen i sygefravær der kunne forklares af forskellen i rygning, fysisk inaktivitet og overvægt, og nåede frem til, at henholdsvis 21% af højt sygefravær og 26% af moderat sygefravær blev forklaret af de to livsstilsfaktorer, rygning og overvægt (tabel 16). 15

23 Tabel 16. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen. Andele af forskel forklaret af rygning og overvægt. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI) Odds ratio Højt sygefravær (> 4 uger) 95% CI Odds ratio Moderat sygefravær (1-4 uger) 95% CI 1. Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 2. Livsstil 1,99 1,45 2,74 1,45 1,19 1,77 Forklaring 21% 26% Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I model 2 indsættes yderligere livsstilsfaktorerne rygning og overvægt. I begge modeller kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stormindre bykommune. Samlet analyse af de forskellige faktorers betydning for forskellen i sygefravær mellem plejemedarbejdere og øvrige medarbejdere i ældreplejen. I tabel 17 er samlet resultaterne fra de foregående afsnit samt analysen af de samlede faktorers betydning. I alt kunne 73% af forskellen i forekomst af højt sygefravær og 78% af moderat sygefravær forklares samlet af alle de faktorer, der viste sig at have betydning. Den forskel der blev tilbage var ikke længere statistisk signifikant, så man kan ikke slutte ud fra resultatet, at der er flere faktorer, der kan forklare forskellen. Det vil sige, at det fysiske arbejdsmiljø, det psykiske arbejdsmiljø, udsættelsen for krænkende adfærd sammen med livsstilsfaktorerne kan forklare hele den forskel i sygefravær, der er mellem plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere inden for ældreplejen. 16

24 Tabel 17. Andele af forskellen i sygefravær, der forklarer af de enkelte faktorer samt kombinationer af faktorer. Andele af forskel forklaret af rygning og overvægt. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI) Forklarende faktorer Odds ratio Højt sygefravær (> 4 uger) 95% CI Odds ratio Moderat sygefravær (1-4 uger) 95% CI Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 Fysiske krav 2,06 1,49 2,85 1,58 1,29 1,94 Forklaringsandel 16% 4% fysiske krav & fysisk anstrengelse 1,57 1,11 2,24 1,29 1,03 1,61 Forklaringsandel 54% 52% Psykiske krav 2,10 1,53 2,89 1,54 1,26 1,88 Forklaringsandel 13% 11% Ressourcer 2,09 1,52 2,88 1,54 1,26 1,88 Forklaringsandel 13% 11% Krav & ressourcer 2,01 1,46 2,77 1,51 1,23 1,84 Forklaringsandel 20% 16% Krænkende adfærd 2,12 1,54 2,91 1,57 1,28 1,91 Forklaringsandel 11% 7% Psykisk arbejdsmiljø samlet 1) 1,96 1,42 2,70 1,49 1,22 1,82 Forklaringsandel 29% 21% Arbejdsmiljø samlet 2) 1,55 1,08 2,21 1,27 1,01 1,59 Forklaringsandel 57% 56% Livsstil 1,99 1,45 2,74 1,45 1,19 1,77 Forklaringsandel 21% 26% Arbejdsmiljø & Livsstil 1,34 0,94 1,93 1,13 0,90 1,43 Forklaringsandel 73% 78% Note 1) krav, ressourcer og krænkende adfærd samlet Note 2) Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Af de enkelte faktorer havde de fysiske krav og oplevelsen af større fysisk anstrengelse i arbejdet den største betydning for både højt sygefravær og for moderat sygefravær, idet de forklarede over halvdelen af forskellen. Krav og ressource-faktorerne i det psykiske arbejdsmiljø forklarer en mindre andel af forskellen i sygefraværet (16-20%). Udsættelsen for krænkende adfærd, primært trusler og mobning, havde betydning mest for forskellen i højt sygefravær, men også for moderat sygefravær. Endvidere viste det sig, at livsstilsfaktorerne også forklarede en betydelig andel af forskellen i sygefravær mellem de to grupper. Analyserne viste, at arbejdsmiljøet og livsstilen samlet set forklarede hele forskellen i sygefraværet mellem plejepersonalet og sammenligningsgruppen af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejderne inden for ældreplejen. 17

25 18

26 UNDERSØGELSENS STYRKER OG BEGRÆNSNINGER Før vi når frem til, hvilke implikationer vi kan uddrage af undersøgelsen, vil vi kort omtale nogle styrker og begrænsninger, der kan have betydning for konklusionerne. For det første stammer alle data fra medarbejdernes besvarelser af spørgeskemaer, hvilket kan betyde, at deres subjektive vurderinger kan indvirke på de enkeltes besvarelser. Når man analyserer data på jobgruppeniveau som i denne rapport, er det rimeligt at antage, at de enkeltes subjektive vurderinger bliver udlignet, således at resultaterne på gruppeniveau ikke skulle blive påvirket heraf. Der synes at være en vis undervurdering af sygefraværets omfang, ved at mange langtidssyge ikke har besvaret spørgeskemaet, og ved at nogle af dem, der har besvaret de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet, har undladt at besvare spørgsmålet om sygefravær. Denne manglende besvarelse forekommer relativt hyppigere i de undergrupper, der ellers har mere sygefravær end andre. Vi må antage, at dette medfører en tendens til at undervurdere styrken af de sammenhænge, vi finder i undersøgelsen. Endvidere er data om arbejdsmiljø- og livsstilsfaktorer og sygefravær indsamlet på samme tidspunkt. Det medfører, at vi ikke kan være sikre på, hvilke retninger eventuelle årsagssammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorerne og sygefravær går, og i princippet kan de gå begge veje. På den ene side kan arbejdsmiljøet være medvirkende årsag til sygefravær. Men på den anden side kan man ikke udelukke, at et højere sygefravær også kan medføre, at man får et dårligere arbejdsmiljø, f.eks. at man får lavere indflydelse end andre, netop fordi man har meget sygefravær. Ud fra en teoretisk synsvinkel ville vi forvente, at både arbejdsmiljøet og livsstilen har en mere betydende indflydelse på sygefravær end sygefraværet har på den enkeltes arbejdsmiljø og livsstil. 19

27 20

28 KONKLUSION Analyserne i denne rapport viser, at der er stor forskel mellem sygefraværets omfang mellem plejemedarbejderne og sammenligningsgruppen af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere i den danske ældrepleje. Plejemedarbejdere har i gennemsnit 48% flere sygefraværsdage end denne sammenligningsgruppen. Rapportens formål har været at analysere, om der er nogle individuelle faktorer og arbejdsmiljøfaktorer, der kan forklare denne forskel helt eller delvist. Vi nåede frem til, at arbejdsmiljø og livsstil kunne forklare hele denne forskel, og at der ikke er nogen sikker forskel efter at man har taget disse faktorer i betragtning. Hvis man ønsker at reducere denne forskel ved at påvirke sygefraværets omfang blandt plejemedarbejdere, vil det være oplagt at overveje, hvad man kan gøre ved disse faktorer. Nogle af de forklarende faktorer synes at være tæt forbundet med arbejdets art blandt plejemedarbejderne, og det giver ingen mening at ændre plejemedarbejdere til praktiske og administrative medarbejdere. Den væsentligste faktor var således det fysisk anstrengende arbejde, som plejemedarbejderne oplever. Denne faktor kan påvirke sygefraværet af flere forskellige veje: at medarbejdere, der oplever en større fysiske anstrengelse, bliver mere trætte end medarbejdere med mindre anstrengende arbejde, at flere af dem får smerter i ryg og nakke og som følge heraf får et højere sygefravær. Disse sammenhænge er analyseret i rapporten Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen 1. Da der formodentligt bliver flere plejekrævende brugere, som medarbejderne skal pleje og yde praktisk hjælp til, kan man antageligt ikke reducere det samlede omfang af fysisk krævende arbejde. Der er flere muligheder for tiltag: Man kan fordele det fysisk krævende arbejde og forflytningerne af de vanskeligste brugere mellem flere medarbejdere; evt. kan man danne faste forflytningsteam af en fast stab af specialuddannede medarbejdere 2. Man kan opprioritere og forbedre træningen i forflytningsteknik, således at personalet i hver enkelt forflytningssituation bliver i stand til at foretage en helhedsvurdering af brugerens aktuelle fysiske og mentale ressourcer og dermed foretage hensigtsmæssige valg i den enkelte forflytningssituation. Man kan opprioritere og forbedre anvendelsen af forflytningshjælpemidler. Fysisk inaktivitet, svær overvægt og rygning udgør hver for sig og tilsammen risikofaktorer for sygdom og død af kroniske lidelser 6. Derfor kan man på langt sigt og som led i en almen sundhedsfremmeindsats prioritere fysisk aktivitet og rygestopkurser, for at forbedre den fysiske kapacitet (og den oplevede fysiske anstrengelse ved arbejdet) og mindske antallet af rygere. Høje følelsesmæssige krav i arbejdet og krav om at skjule egne følelser, mens man arbejder, spiller også en betydelig rolle for forskellen i sygefraværet. Disse krav forekommer på samme måde som det fysiske krav som et nødvendigt og uundgåeligt led i selve plejearbejdet. Som følge heraf synes det urealistisk at fjerne eller reducere dem. De muligheder, der kan være er at træne medarbejderne i at blive bedre til at tackle de følelsesmæssige krav og bedre til at kommunikere med brugerne. Dette kunne måske opnås ved at udvide arbejdet med brugerne med nogle flere positive opgaver som f.eks. hjælp til aktivitet og rehabilitering. 21

29 Forekomsten af krænkende adfærd fra brugerne, som også bidrog til at forklare noget af forskellen i sygefraværet, synes på samme måde at være en uundgåelig del af selve plejearbejdet. Dog hænger krænkende adfærd også sammen med nogle andre betingelser i plejemedarbejdernes arbejdsmiljø 3. Der findes derfor også mulige måder at reducere denne faktor, som medvirker til det forøgede sygefravær blandt plejemedarbejderne. Denne indsats kunne rette sig mod forbedringer i arbejdsmiljøet. Endvidere kunne man påvirke risikoen for sygefravær ved at træne plejemedarbejderne i at tackle trusler fra brugerne på en mere effektiv måde. Dette kunne gøres ved træning i konfliktløsning, således at krænkende adfærd fra brugere kan reduceres. 22

30 REFERENCER 1. Borg, V, Hansen, A. F., and Fallention, N. Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen NFA. 2. Hansen, A. F., Hansen, Å. M., Høgh, A., Kines, P., and Schibye, B. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet - Et litteraturstudie København, Arbejdsmiljøinstituttet. AMI-rapport 59 / FOR-SOSU rapport Høgh, A., Sharipova, M, Borg, V, and Mikkelsen, E. N. Vold og trusler i ældreplejen NFA. 4. Albertsen K, Hannerz H, Borg V, Burr H. The effect of work environment and heavy smoking on the social inequalities in smoking cessation. Public Health 2003;117: Allebeck P, Mastekaasa A. Chapter 3. Causes of sickness absence: research approaches and explanatory models. Scand J Public Health Suppl 2004; Klarlund B, Saltin B. Fysisk Aktivitet- håndbog om forebyggelse og behandling. Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse,

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning mellem forskellige grupper af plejemedarbejdere Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 12 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE

Læs mere

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE-

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE- Fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen Sammenhæng mellem arbejdsmiljøfaktorer, individuelle faktorer og forventning om at forblive på den nuværende arbejdsplads Pernille Tufte, Vilhelm Borg SOSU-rapport

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17 Mobning af personale i ældreplejen Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr.

Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg SOSU-rapport nr. 7 ARBEJDSMILJØFORHOLD FOR SOSU-UDDANNEDE INDVANDRERE I DANMARK

Læs mere

Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter

Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Kirsten Nabe-Nielsen Jette Nygaard Jensen Annie

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Anne Faber, Kirsten Nabe-Nielsen, Hanne Giver, Jette Nygaard-Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer,

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Nyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder

Nyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder Hanne Giver, Akademisk medarbejder 2004 Uddannelse SOSU-Erhverv 2008 Kobling til Danmarks Statistik 2006 Ikke i job Forlader job Spørgeskema 2004 Skemaer sendt: 6.347 Besvarelser: 5.696 Svarpct.: 90% Figur

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen AMI-rapport FOR-OU rapport 4 Arbejde i ældreplejen Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Baseret på en spørgeskemaundersøgelse AMI-rapport Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Vilhelm Borg Thomas Clausen Charlotte

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Ressourcer og kvalitet i arbejdet En undersøgelse af personaleressourcer, psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i plejearbejdet på ældreområdet

Ressourcer og kvalitet i arbejdet En undersøgelse af personaleressourcer, psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i plejearbejdet på ældreområdet Ressourcer og kvalitet i arbejdet En undersøgelse af personaleressourcer, psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i plejearbejdet på ældreområdet Jacob Hilden Winsløw, Vilhelm Borg, Charlotte Lundtoft Frandsen

Læs mere

Fysiske belastninger i plejearbejdet

Fysiske belastninger i plejearbejdet Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Maj 2014 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Maj 2014 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007 Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ RESULTATER AF SYGEFRAVÆRSFORSKNING 2003-2007 Merete Labriola,

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Bilag til rapport Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen AMI 2005 Bilag 1-3 1 Bilag Bilags-oversigt 1. om undersøgelsens materiale og metode og omtale af spørgeskema 2. dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje

Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje Nils Fallentin, Anne Faber, Muborak Sharipova SOSU-rapport nr. 14 FYSISKE BELASTNINGER I PLEJEARBEJDET

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

APV og Trivselsundersøgelsen 2015

APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Rapporten er lavet d.31-01-2015 APV og Trivselsundersøgelsen 2015 02 Afgrænsninger Skabelon: Kronologisk rapport Områder: APV Kortlægning: APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Denne rapport: Borgmesterkontoret

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere