Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Tove Hels: Allan Lyckegaard: Inger Marie Bernhoft: DTU Institut for Transport, Bygningstorvet 116B, 2800 Kgs. Lyngby Abstrakt Elektronisk stabilitetskontrol (ESC) blev første gang introduceret i personbiler i den danske bilpark i 1997, og som følge af bilfabrikanters stigende fokus på sikkerhedsudstyr har andelen af biler der sælges med ESC været stigende i årene efter Formålet med dette studie er at estimere effekten af ESC for eneuheld i forhold til andre typer uheld. Datagrundlaget for analysen af effekten er politiregistrerede og andre data (herunder tilstedeværelsen af ESC) om personbiler i uheld i perioden Materialet rummer data for uheldsramte biler. Alle observationer har baggrundsvariable om karakteristika om føreren, køretøjet, vejen og omgivelserne i forbindelse med uheldet. To metoder blev anvendt til at beregne effekten af ESC: En enkel ukorrigeret metode og logistisk regression. Begge metoder estimerer risikoen for at komme i eneuheld i form af en odds ratio. Den enkle, ukorrigerede metode anvender i beregningen af risikoen kun informationer om tilstedeværelsen af ESC i køretøjet. Det korrigerede estimat korrigerer risikoen for at komme i eneuheld med en række baggrundsvariable. På denne måde fås et mere rent estimat af effekten af ESC på eneuheld, da især førerens karakteristika (kørestil) har indflydelse på risikoen for at komme i eneuheld. Resultater: Den enkle, ukorrigerede odds ratio blev estimeret til 0,40 (95 %KI: 0,340,47), svarende til, at sandsynligheden for at okmme i eneuheld i en bil med ESC installeret er 0,40 gange så stor som sandsynligheden for at komme i eneuheld i en bil uden ESC installeret. Den korrigerede odds ratio blev estimeret til 0,66 (0,520,83), hvilket er på linje med internationale resultater. Det er forventeligt, at det korrigerede odds ratioestimat er større end det ukorrigerede, da der i førstnævnte til en vis grad er korrigeret for mindre risikobetonet kørestil i biler med ESC installeret. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

2 Baggrund og formål Siden begyndelsen af 1970 erne er antallet af trafikuheld og antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken i Danmark faldet dramatisk. Fra at 1213 personer mistede livet i trafikken i 1971 til et foreløbigt minimum på 167 i 2013; dette svarer til et fald på 86 %. Antallet af tilskadekomne beskriver en tilsvarende udvikling, og dette på trods af, at antallet af biler og kørte kilometer er steget enormt i den samme periode. Flere faktorer har bidraget til denne nedgang, blandt andet ændret trafikantadfærd og bedre infrastruktur. Desuden betyder den øgede mængde sikkerhedsudstyr i bilerne en del. Både det udstyr, som har til mål at forhindre, at uheldet sker (eksempelvis ABSbremser, elektronisk stabilitetskontrol (ESC) det vi kalder aktivt sikkerhedsudstyr), og det udstyr, som mindsker konsekvenserne af uheldet, når det sker (eksempelvis airbagger, selestrammere, antidyksæder, kvaliteten af kollisionszoner det vi kalder passivt sikkerhedsudstyr). ESC blev første gang introduceret i personbiler i den danske bilpark i 1997, og som følge af bilfabrikanters stigende fokus på sikkerhedsudstyr har andelen af biler der sælges med ESC været stigende i årene efter Under kørsel virker ESC ved at sammenligne den faktiske retning af køretøjet med den ønskede retning (målt som rattets styrevinkel). Er der forskel mellem den faktiske og ønskede retning, som det for eksempel er tilfældet ved udskridning, korrigerer ESCsystemet den faktiske retning ved at bremse på de individuelle hjul. Effekten af ESC er undersøgt flere gange i andre lande, og man har i alle tilfælde fundet en positiv effekt af ESC på trafiksikkerheden, i flere tilfælde endda meget store effekter (MacLennan m.fl. 2008, Page og Cuny 2006, Lie 2006, Scully og Newstead 2008). Desværre er der i mange af disse studier kun korrigeret for nogle få baggrundsvariable eller anvendt meget simple metoder. Det betyder, at den effekt af ESC, man estimerer, er en samlet effekt af ESC og andre forhold som blandt andet kørestil og bilvalg. Formålet med dette studie er at estimere effekten af ESC for eneuheld i forhold til andre typer uheld, når der samtidig korrigeres for flere karakteristika for føreren, køretøjet, vejen og omgivelserne. Altså en mere ren effekt af ESC i forhold til tidligere undersøgelser. Data Datagrundlaget for analysen af effekten er Vejdirektoratets Uheldsdatabase for perioden samt en database med oplysninger om, hvilke mærker og modeller i hvert af årene , der har ESC installeret. Året 1998 er valgt som første år, idet registreringen af ESC i biler begyndte i De biler, som er medtaget i analysen, opfylder samtlige følgende kriterier: Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

3 Personbiler af årgang , som findes i databasen over personbiler med ESC. Personbiler involveret i personskadeuheld i årene , det vil sige uheld, hvor mindst én person har pådraget sig personskade. Denne person er ikke nødvendigvis en person i bilen, men kan lige så vel være en fodgænger, cyklist eller anden type modpart. I det tilfælde, at der er tale om to (eller flere) personbiler i uheldet, indgår begge (alle) i analysen. Personbiler, hvor føreren er 18 år eller derover. I alt er der data om personbiler i personskadeuheld, hvor var involveret i eneuheld og i flerpartsuheld. Af de uheldsinvolverede personbiler havde installeret ESC; havde ikke. Alle observationer havde tilknyttet oplysninger om føreren, køretøjet (personbilen), vejen og omgivelserne i forbindelse med uheldet. Data om uheld stammer fra Vejdirektoratets uheldsdatabase (listet i Tabel 1) og data om køretøjerne fra JATO Dynamics (listet i Tabel 2). Tabel 1. Variable i Vejdirektoratets uheldsdatabase. Yderligere beskrivelse af variablerne: Hemdorff m.fl. (2003). Uheldet Elementer i uheldet Personer i uheldet Årstal for uheldet Hoveduheldssituation Uheldssituation Sigtbarhed Vejr Føre Lys Vejbelysning Gade og vejtype Vejudformning Dato Time Ugedag Kommune Bykode Byzone Randbebyggelse Hastighedsbegrænsning Elementnummer Elementart Model Mærke Kollisionspunkt Manøvre Totalvægt af køretøj Første registreringsdato for køretøj Alder Køn År for første kørekort Personart Alkoholpromille Sygdomstegn Selebrug Personskade Tabel 2. Variable i rekvireret deldatabase fra JATO Dynamics. Køretøjets karakteristika Variabelbeskrivelse Model Mærke Modelårgang ESC Fabrikattekst Modeltekst Årstal Frivillig Findes ikke Standard Analyse Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

4 Observationerne blev opdelt i personbiler med og uden ESC installeret, som var involveret i eneuheld og i andre typer uheld (se også Figur 1). Denne opsplitning af data er begrundet i den antagelse, at eneuheld påvirkes af ESC og kun meget få andre typer uheld påvirkes entydigt af tilstedeværelsen af ESC i bilen. Eneuheld betragtes i analysen derfor som case gruppe, og andre uheld som kontrolgruppe. Antallet af biler i de forskellige uheldsgrupper er vist i Tabel 3. Figur 1. Procentdel af biler i undersøgelsen med ESC installeret i ene og andre uheld efter første indregistreringsår. N= Procentdel biler med ESC 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Første registreringsår Andre uheldstyper Eneuheld Tabel 3. Fordeling af biler i forskellige typer uheld med og uden ESC installeret. Biler i eneuheld: Uheld, som tiltaget ville have indflydelse på (eneuheld=1) Biler i andre uheld: Uheld, som tiltaget ikke ville have indflydelse på (eneuheld=0) Biler i uheld i alt Biler med ESC installeret (ESC=1) 172 a b a+b Biler uden ESC installeret (ESC=0) c d c+d I alt Effekten af ESC blev undersøgt på to måder: en enkel ukorrigeret metode og en metode, der korrigerer for forskellige forhold, der kan tænkes at være korreleret med tilstedeværelsen af ESC. Enkelt ukorrigeret effektmål En international anerkendt metode til at vurdere effekten af køretøjsteknik på aktiv sikkerhed består i en sammenligning af antallet af uheld, som et givet tiltag har indflydelse på, med antallet af uheld, som det Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

5 ikke har indflydelse på. Dette gælder både biler, hvor tiltaget er installeret, og biler, hvor det ikke er installeret. Metoden kaldes induced exposure (Lie m.fl. 2006, Haight 1973), eller på dansk: induceret eksponering. Induceret eksponering angiver altså forholdet mellem sandsynligheden for eneuheld givet at ESC er installeret og sandsynligheden for eneuheld givet at ESC ikke er installeret. Induceret eksponering angives som en odds ratio (OR), der med bogstaverne angivet i Tabel 3 ser ud som følger:, (1) hvor a: antal biler med ESC i eneuheld, b: antal biler med ESC i andre uheld, c: antal biler uden ESC i eneuheld, d: antal biler uden ESC i andre uheld. 95 %konfidensintervallet omkring odds ratioen for induceret eksponering beregnes som følger: Hvor a, b, c og d refererer til Tabel 3 ovenfor. (2) Induceret eksponering (ukorrigeret effektmål) er hurtig og enkel at beregne. Til gengæld tager den ikke højde for det forhold, at der vil være en vis samvariation i nogle variable: Det vil eksempelvis typisk være en bestemt type trafikanter, nemlig de risikobevidste, der anskaffer sig ESC. Det betyder, at det er vanskeligt at isolere effekten af ESC fra effekten af kørestil, fordi et eventuelt mindre antal uheld med biler med ESC også kan skyldes, at de bilister, der typisk kører i biler med ESC, har en mindre risikobetonet kørestil. Det kan dermed forventes, at den inducerede eksponering overvurderer effekten af ESC og dermed resulterer i en lavere induceret eksponering (ukorrigeret effektmål), altså odds ratio. Korrigeret effektmål Ved brug af logistisk regression kan der opnås et korrigeret effektmål; det vil sige, at der i beregningen er korrigeret for signifikante uafhængige variable. Ideen er at modellere sandsynligheden for en bil for at komme i eneuheld som en logistisk funktion af et antal forklarende variable, herunder tilstedeværelse af ESC. Den logistiske funktion er givet ved: (3) Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

6 hvor lineært udtryk i x: angiver sandsynligheden for at blive involveret i et eneuheld. Logit en, det vil sige y, er et (4) hvor angiver forskellige uafhængige variable, som rummer information om de karakteristika, der skal korrigeres for. β erne er koefficienter, der skalerer variablerne. Ved ændring af formlen for til et udtryk for odds, kan odds ratioen for hver uafhængig variabel beregnes ud fra de koefficienter, som er estimeret i den logistiske regression. (5) Hvor OR er odds ratio, det vil sige forholdet mellem sandsynligheden for eneuheld givet at ESC er installeret (x ESC =1) og sandsynligheden for eneuheld givet at ESC ikke er installeret (x ESC =0). Det ukorrigerede og det korrigerede effektmål beskriver altså det samme, men da det ukorrigerede effektmål ikke korrigerer for kørestil, må det forventes, at det ukorrigerede effektmål er større end det korrigerede svarende til at effekten af ESC er større, når effekten af kørestil ikke sorteres fra. Til gengæld kan det korrigerede effektmål forventes at angive en mere ren effekt af ESC. Der blev korrigeret for variable relateret til føreren, bilen og uheldsomstændighederne. Følgende variable blev korrigeret for: Føreren: alder (antal år), køn (M, F), kørekortets gyldighed (gyldig, ikke gyldig), brug af sikkerhedssele (ja, nej, ikke angivet), køreerfaring (02 år, 35 år, 610 år, 11+ år, ikke angivet), interaktionsled mellem køn og alkoholpromille. Bilen: bilens første registreringsår (år), bruttovægt (100 kgintervaller), tilstedeværelse af ESC (ja, nej). Uheldet: sigtbarhed (god, dårlig, ikke angivet), vejr (ingen nedbør, tåge, regn, sne), dagslys (dagslystusmørke, mørke, ikke angivet), byzone (ja, nej), hastighedsgrænse på vej hvor uheldet skete (km/t), vejoverflade (tør, våd, glat, ikke angivet), vejforløb (lige, kurvet, kryds, anden), vejtype (motorvej, enkeltsporet vej, dobbeltsporet vej, andet), uheldsår. Resultater Ukorrigeret effektmål Datasættet bestod som tidligere nævnt af uheldsinvolverede biler. Bilerne blev delt op efter graden af uheldets alvorlighed, og forskellige odds ratier blev udregnet for at se, om ESC havde forskellig effekt på forskellige alvorlighedsgrader af uheld. Resultatet er vist i Tabel 4. For biler i alle typer personskadeuheld er Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

7 den ukorrigerede odds ratio for ESC lig med 0,40. Det vil sige, at sandsynligheden for at komme i eneuheld i en bil med ESC installeret er 0,40 gange så stor som sandsynligheden for at komme i eneuheld i en bil uden ESC installeret. Det ukorrigerede effektmål varierede mellem 0,39 og 0,42 afhængig af uheldenes alvorlighedsgrad. Der er meget lille forskel på effektmålene, og forskellene er usignifikante. Tabel 4. Ukorrigerede effektmål for forskellige alvorlighedsgrader af uheld. N= Dataundergruppe Antal observationer (biler) Ukorrigeret OR for ESC 95 % konfidensinterval Biler i alle typer personskadeuheld ,40 0,34 0,47 Biler i uheld med dræbte 774 0,40 0,22 0,72 Biler i uheld med alvorligt tilskadekomne ,42 0,33 0,53 Biler i uheld med let tilskadekomne ,39 0,30 0,50 Korrigeret effektmål Den logistiske regression beregner sandsynligheden for at en bil med ESC bliver involveret i et eneuheld i forhold til sandsynligheden for at en bil uden ESC bliver involveret i et eneuheld, idet der korrigeret for et antal andre variable. I Tabel 5 er resultatet vist, idet der udelukkende er medtaget forklarende variable, der har signifikant betydning for uheldssandsynligheden. Usignifikante variable, der derfor er udeladt er følgende: uheldsår, vejrtype og vejtype. Tabel 5. Korrigerede effektmål for forskellige alvorlighedsgrader af eneuheld. N= Dataundergruppe Antal observationer (biler) Korrigeret OR for ESC 95 %konfidensinterval Biler i alle typer personskadeuheld ,66 0,52 0,83 Biler i uheld med dræbte 754 0,76 0,33 1,76 Biler i uheld med alvorligt tilskadekomne ,68 0,48 0,97 Biler i uheld med let tilskadekomne ,65 0,45 0,93 De korrigerede effektmål varierede mellem 0,65 og 0,76 for forskellige uheldstyper, men effektmålene var ikke signifikant forskellige. Det korrigerede effektmål var altså som ventet højere end det ukorrigerede, svarende til, at sandsynligheden for eneuheld med ESC i bilen i forhold til uden ESC i bilen er højere. Dette skyldes, at der netop blev korrigeret for en del variable, som samvarierer med effekten af ESC (køn, alder, kørestil m.v.) Det blev undersøgt, hvilken effekt de enkelte forklarende variable havde på odds ratioen for eneuheld (Tabel 6). Det viste sig, at de vigtigste variable var førerens alder (faldende risiko med stigende alder), køn Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

8 (mindre risiko for kvinder end for mænd), kørekortets gyldighed (større risiko hvis ugyldigt kørekort), sikkerhedssele (højere risiko hvis sele ikke brugt), kørselserfaring (højere risiko hvis kørselserfaring på 02 år) og vejens forløb (højere risiko i kurve, lav risiko i kryds). Tabel 6. Resultater af den logistiske regression. Udelukkende signifikante forklarende variable er medtaget. N= Variabel Korrigeret OR 95% konfidensinterval Pværdi Førers alder Stigning i alder med ét år 0,94 0,920,97 0,0001 Føreralder i anden potens Stigning i alder i anden potens med én enhed 1,00 1,001,00 0,0022 Førers køn Mand Kvinde 0,60 0,520,70 Kørekortets gyldighed Gyldigt kørekort Ugyldigt kørekort 3,28 2,314,65 Sikkerhedssele Sikkerhedssele brugt Sikkerhedssele ikke brugt Ikke angivet 4,89 1,75 3,816,27 1,492,06 Køreerfaring 02 år 35 år 610 år 11+ år Ikke angivet 2,21 1,49 1,40 1,21 1,623,00 1,112,01 1,091,79 0,971,50 Interaktionsled mellem førers køn og alkoholpromille (BAC) Køn*BAC Bilens første registreringsår Stigning i registreringsår med ét år 0,95 0,930,97 Bilens bruttovægt Stigning i bils bruttovægt med 100 kg 0,93 0,910,96 ESC Ingen ESC ESC som standard 0,66 0,520,83 0,0004 Sigtbarhed God Dårlig Ikke angivet 0,71 1,58 0,520,95 0,663,76 0,0429 Dagslys Dagslystusmørke Mørke Ikke angivet 1,74 1,31 1,502,01 0,1312,85 Byzone Ja Nej (= landzone) 1,72 1,302,27 0,0002 Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

9 Hastighedsgrænse på vejen Stigning i hastighedsgrænse på én km/t 1,05 1,021,08 0,0003 Hastighedsgrænse i anden potens Stigning i hastighedsgrænse i anden potens med én enhed 1,00 1,001,00 0,0037 Vejoverflade Tør Våd Glat Ikke angivet 0,86 1,69 0,93 0,741,01 1,342,13 0,273,19 Vejforløb Lige strækning Kurve Kryds Andet 3,92 0,11 1,72 3,274,70 0,090,14 1,312,26 Diskussion Det ukorrigerede effektmål for alle typer eneuheld blev i dette studie beregnet til 0,40 svarende til, at sandsynligheden for at komme i eneuheld med ESC installeret i bilen i forhold til uden ESC installeret i bilen var 0,40 (95 %KI 0,340,47). Det tilsvarende korrigerede effektmål var 0,66 (0,520,83). Selve effekten af ESC blev altså som forventet beregnet til at være størst (odds ratioen for eneuheld mindst) med den ukorrigerede beregning. Det korrigerede effektmål ligger inden for rammerne af de værdier andre forfattere har fundet (0,57 til 0,77). Der er forskel på præcis hvilke variable der korrigeres for, men alle undtagen Scully og Newstead (2008) korrigerede for førerens alder og køn. Page og Cuny (2006) korrigerede for ESC, føreralder og køn, bilens alder, vejens overflade, uheldssted og år. MacLennan m.fl. (2008) korrigerede for føreralder og køn, færdselslovovertrædelse, biltype, modelår og bilalder på uheldstidspunktet. Endelig korrigerede Scully og Newstead (2008) for bilalder og biltype. De forklarende variable, som har størst betydning for den korrigerede odds ratio for eneuheld, har at gøre med føreren af bilen. Det er også netop førerkarakteristika, Elvik (2009) anbefaler at der korrigeres for, så effekten af ESC bliver så ren som muligt. Således er de tre variable, som resulterer i den største odds ratio (: risiko) ugyldigt kørekort, sikkerhedssele ikke benyttet og køreerfaring 02 år. Disse er netop faktorer kendt for at hænge sammen med risikovillig kørsel. Kørsel med høj hastighed er også kendt for at hænge sammen med risikovillig kørsel. I dette studie havde vi ikke adgang til kørselshastigheden inden uheldet, og vi brugte i stedet hastighedsgrænsen på uheldsstedet. Denne faldt signifikant ud, men værdien for odds ratio var ikke særlig høj (1,05 og kun marginalt signifikant). Kørselshastigheden inden uheldet ville med stor sandsynlighed have resulteret i en høj odds ratioværdi, da det er veldokumenteret, at høj hastighed øger sandsynligheden for uheld. Endvidere er netop eneuheld ofte karakteriseret ved høj hastighed inden uheldet. Det er forventet, at et kurvet vejforløb har en højere odds ratioværdi end andre vejforløb (i analysen øges risikoen for eneuheld med 3,92 gange i et kurveforløb i forhold til lige vej), da det typiske Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

10 eneuheld sker med høj hastighed og i en kurve. Til gengæld har kryds en meget lav odds ratioværdi; resultatet af analysen peger på, at risikoen for eneuheld i kryds er 0,11 gange risikoen på lige vej. Dette er naturligt, da hastigheden som regel er lav ved gennemkørslen af et kryds, og hvis der sker et uheld netop i kryds, involverer det ofte andre trafikanter. Beregningen af effekten af ESC, som det er gjort i dette studie, kræver, at der udpeges en relevant kontrolgruppe til biler i eneuheld. Kontrolgruppen af uheld antages ikke at kunne have været påvirket af tilstedeværelsen af ESC. I dette studie valgte vi at betragte biler i alle andre uheld som kontrolgruppe. Dette valg kan diskuteres, fordi ESC kan have en betydning i andre uheld, men det kan være svært på entydig vis at henføre betydningen af ESC til én bestemt bil i uheldet. Ved dette valg undervurderer vi derfor muligvis betydningen af tilstedeværelsen af ESC. I litteraturen er andre kontrolgrupper valgt. Eksempelvis valgte Bahouth (2005) de forrreste biler i bagendekollisioner som kontrolgruppe og biler i frontalkollisioner og eneuheld som casegruppe, og Lie m.fl. (2006) brugte de forreste biler i bagendekollisioner som kontrolgruppe og biler i eneuheld som casegruppe. For at teste robustheden af estimatet i dette studie brugte vi forsøgsvis den forreste bil i bagendekollisioner i datamaterialet (N=905) som kontrolgruppe i stedet for de biler i andre uheld (jf. Tabel 3). Casegruppen var stadig de biler i eneuheld, som blev brugt i den oprindelige analyse. En logistisk regression med de samme indgående variable resulterede i en odds ratio på 0,67 (0,460,98), hvilket er meget tæt på den oprindelige analyses odds ratio på 0,66 (0,520,83). Konfidensintervallet på det nye estimat er større, hvilket kan henføres til det lavere antal observationer. Det tyder altså på, at vores oprindelige estimat er forholdsvis robust. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

11 Referencer Bahouth G Real world crash evaluation of vehicle stability control (VSC) technology. In: 49th Annual Proceedings Association for the Advancement of Automotive Medicine. 49: Elvik R., Høye A., Vaa T., Sørensen M The handbook of road safety measures. 2nd ed. Bingley: Emerald Group Publishing Limited. Haight F.A Induced exposure. Accident Analysis and Prevention 1973, 5: Hemdorff, S., Lund, H. og Daugaard, T Indberetning af færdselsuheld, Kodeark Vejledning Appendix til Rapport 277. Lie A., Tingvall C., Krafft M., Kullgren A The Effectiveness of Electronic Stability Control (ESC) in reducing real life crashes and injuries. Traffic Injury Prevention 2006, 7: Maclennan P.A., Marshall T., Griffin R., Purcell M., McGwin G., Rue L.W Vehicle rollover risk and electronic stability control systems. Injury Prevention 2008, 14(3): Page, Y., Cuny, S Is electronic stability program effective on French roads?. Accident Analysis and Prevention 2006, 38: Scully, J. og Newstead, S Evaluation of electronic stability control effectiveness in Australasia. Accident Analysis and Prevention 2008, 40: Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Tove Hels, ths@transport.dtu.dk Allan Lyckegaard, DTU Transport Inger Marie Bernhoft, DTU Transport Data og formål Vi vil estimere risikoen

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual. Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels

Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual. Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels December 2012 Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual Inger Marie Bernhoft Allan

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Udviklingen i bilers passive sikkerhed - skadesgrad for førere af person- og varebiler

Udviklingen i bilers passive sikkerhed - skadesgrad for førere af person- og varebiler Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi

Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi - hvordan samarbejder vi? Tove Hels, strategisk analytiker Chefkonsulent Nationalt Færdselscenter Rigspolitiet the011@politi.dk Evidensbaseret arbejde

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effektstudie af stræknings-atk

Effektstudie af stræknings-atk Effektstudie af stræknings-atk 1. Stræknings-ATK 1. Stræknings-ATK 2. Hypotese 3. Analysedesign Fast stander Videoudstyr Registrerer nummerplade Strækningsmiddelhastighed Skiltet kontrol Bo Brassøe (bbr@grontmij.dk)

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s035101

Læs mere

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007

Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007 Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afd. O, Ulykkes Analyse Gruppen, OUH Introduktion

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter

Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 89-112 Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter Thomas Bue Bjørner De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: tbb@dors.dk Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske

Læs mere

Vejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen

Vejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen Vejr og vejkapacitet Thomas C. Jensen Baggrund Stigende opmærksomhed på klimatilpasning også på transportområdet varmere vejr, flere skybrud osv. DTU klimacenter har finansieret Bortledning af vand fra

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Resultater fra Improsa projektet: uheldsomkostninger og effekten af tiltag mod cyklistuheld

Resultater fra Improsa projektet: uheldsomkostninger og effekten af tiltag mod cyklistuheld Trafikdage 2016, udvidet resumé. Emneplacering: Trafiksikkerhed Resultater fra Improsa projektet: uheldsomkostninger og effekten af tiltag mod cyklistuheld Thomas C. Jensen og Ninette Pilegaard, DTU Transport

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Strategi og indsatsområder for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Juni 2013 Udviklingsforvaltningen

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fodgængeres trafiksikkerhed. Analyser og foranstaltninger

Fodgængeres trafiksikkerhed. Analyser og foranstaltninger Fodgængeres trafiksikkerhed Analyser og foranstaltninger Rapport nr. 130 1998 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33933338 Fax.: 33156335 Notat: Fodgængeres trafiksikkerhed

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhed på motorveje

Trafiksikkerhed på motorveje Uheldsmodeller, sikkerhedsfaktorer og vejledning til IT-værktøj Søren Underlien Jensen August 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning... 3 Opdeling af motorvejsnettet...

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Inger Marie Bernhoft, Tove Hels og Kira Janstrup Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Kirsten Wiese Simonsen

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Uheld ved jernbaneoverkørsler

Uheld ved jernbaneoverkørsler Udvikling og opdeling på sikringsform Søren Underlien Jensen Marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 5 1.1 Uheldsudtræk... 5 1.2 Organisering

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere