Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A"

Transkript

1 Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

2 Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni 2013

3 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Undersøgelser vedr. karakterer på de gymnasiale uddannelser... 7 Bonus A... 7 Antallet af A-niveau fag efter indførelsen af bonus A... 8 Datagrundlag Elever Socioøkonomiske baggrundsvariable Den statistiske model Resultater Den multiple model års perioden Bevisår 2012 simple analyser Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag 2: Den statistiske model Bilag 3: Parameterestimater UNI C, juni

4

5 Sammenfatning Analysen af bonus A er iværksat for at undersøge, om sociale baggrundsfaktorer påvirker hvilke elever, der opnår Bonus A. Analysen af bonus A er primært beregnet for dimittender i 2012 og er baseret på data fra ca studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf, hhx, htx og stx. Hf enkeltfag indgår ikke, da man ikke kan opnå bonus A på denne uddannelse. Beregningerne er baseret på en statistisk model, der tager højde for elevens grundskolekaraktergennemsnit fra 9. klasse, køn, alder, herkomst, forældrenes uddannelsesniveau, økonomi og arbejdsmarkedsstatus, samt familietypen. Den mest markante forskel på, hvor mange der opnår bonus A, findes mellem de forskellige uddannelser. På htx har således 89 pct. af studenterne opnået mindst 1 bonus A i 2012, mens denne andel er 44 pct. på hhx. Der er derimod kun 11 pct. henholdsvis 17 pct. af studenterne fra hf og stx der opnår bonus A i Det må generelt konkluderes, at selv om nogle socioøkonomiske baggrundsvariable på nogle uddannelser er statistisk signifikante, så afslører estimater og tabelleringer, at der er tale om små forskelle i andele med bonus A på tværs af socioøkonomiske baggrundsvariable og til tider med modsatrettede mønstre på de forskellige uddannelser. For hver uddannelse er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår bonus A eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Sammenhængen er både undersøgt enkeltvis for hver variabel, og i en model hvor alle variable indgår samtidig (multipel model), dvs. at de multiple modeller tager højde for, hvordan de enkelte baggrundsvariable evt. påvirker hinanden i forhold til opnåelse af bonus A. I den multiple model forklares variationen, i forhold til om eleven opnår bonus A eller ej, bedst med elevens karakterer fra grundskolens 9. klasse. At karakterer har størst betydning indikerer, at elevens faglige niveau er et af de mest betydende vilkår for, om eleven opnår bonus A eller ej. Ud over at en højere grundskolekarakter og det at være dreng giver en højere sandsynlighed for at opnå bonus A, er der ikke noget klart billede af, hvad der er betydende for bonus A, når man kigger hen over uddannelserne. På hhx er det fx elever hvis forældre, der har en mellemindkomst, mens det på stx er den lave forældreøkonomi, der giver den største sandsynlighed. På stx er der højere sandsynlighed for, at elever med indvandrerbaggrund opnår bonus A frem for elever af dansk herkomst. Samtidig giver høj forældreuddannelse på stx en højere sandsynlighed for bonus A. På htx er det typisk de yngre elever der vælger bonus A, på de andre gymnasiale uddannelser er det de ældre. I tabel 1 ser man hvilke baggrundsvariable, der har indflydelse på bonus A i en multipel model. Af tabellen fremgår også retningen af estimaterne i den multiple model således, at det fremgår hvem der har størst sandsynlighed for at opnå bonus A. Analysen viser, at grundskolekarakteren er den variabel, der betyder mest. De øvrige baggrundsvariable i tabellen har en lille og varierende betydning. UNI C, juni

6 Indledning Tabel 1 Resultat for de multiple modeller, dvs. model hvor alle variable indgår samtidig Gns. kar. grundskole Variable der er statistisk signifikante i en multipel model, bevisår 2012 Hf Hhx Htx Stx Jo højere grundskolekarakter Jo højere grundskolekarakter Jo højere grundskolekarakter Jo højere grundskolekarakter Køn Dreng Dreng Dreng Dreng Alder Jo ældre Jo ældre Jo yngre Jo ældre Adgangsvej Privat grundskole klasse klasse - - Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst - Moren er selvstændig - Mellemindkomst Lav forældreøkonomi Herkomst Indvandrerbaggrund Forældreuddannelse Jo højere forældreuddannelse Udover data i 2012, er der også beregnet tilsvarende multiple modeller over perioden Dvs. der ses på dimittender fra Resultaterne for den 3-årige periode understøtter resultaterne for Det er også undersøgt, om antallet af A-niveaufag per dimittend er ændret siden indførelse af bonus A. På alle fire uddannelser er der registreret en stigning i antallet af A-niveaufag per dimittend, efter indførelse af bonus-a. Det er dog ikke muligt på baggrund af data at sige, om stigningen udelukkende skyldes indførelse af bonus A, eller om andre faktorer også spiller ind på elevernes tilvalg af A-niveaufag. Ændringen fra 2007 til 2008 skal blandt andet ses på baggrund af gymnasiereformens strukturelle ændringer. 6 UNI C, juni 2013

7 Indledning Indledning Undersøgelser vedr. karakterer på de gymnasiale uddannelser Mange undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på de opnåede karakterer på de gymnasiale uddannelser knytter sig til elevernes faglige niveau fra grundskolen målt ved afgangskaraktererne fra 9. klasse, samt til elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund skal forstås som de økonomiske og sociale kår, som eleven kommer fra. Især forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med de opnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold og arbejdsmarkedsstatus samt familietype udviser også en sammenhæng. Det er derimod hidtil ikke undersøgt, om disse socioøkonomiske variable påvirker, om eleven vælger et ekstra fag på A-niveau og dermed opnår bonus A. Der er dog forhold, som ikke er direkte målbare og/eller statistisk registrerede, og som derfor ikke kan inddrages. Det gælder fx motivation, familie og venners påvirkning, sygdom, handicap mv. Institutionernes eventuelle påvirkning af om eleverne vælger et ekstra fag på A-niveau er der heller ikke taget højde for. Beregningerne skal som følge heraf betragtes med det forbehold, at der ikke er taget højde for samtlige forhold. Det er vigtigt, at der også tages højde for den tilfældige variation, der er mellem elevernes valg af ekstra A-niveaufag, således at der ikke konkluderes på et resultat, som lige så godt kunne være opstået ved en tilfældighed. Færre elever giver mere usikre resultater. Derfor er der beregnet en model for en 3-årig periode. Ved at anvende en 3-årig periode undgås en stor del af år til år variationen, der naturligt er mellem eleverne. Dette notat beskriver resultaterne af disse statistiske analyser, herunder beskrives det anvendte datagrundlag og den anvendte statistiske model. Bonus A Eksamensresultatet for de gymnasiale studenter er siden blevet ganget med en faktor, hvis en student har taget flere fag på A-niveau, end uddannelsen kræver. Dette kaldes bonus A. Eksamensresultatet bliver ganget med henholdsvis 1,03 (1 bonus A) eller 1,06 (2 bonus A), såfremt der tages ét henholdsvis to ekstra A-niveau fag end påkrævet. Den mest markante forskel på, hvor mange der opnår bonus A, findes mellem de forskellige uddannelser. Det fremgår af Tabel 2, at andelen, der har opnået bonus A i 2012 og tidligere år, er størst på htx og hhx. På htx har således 89 pct. af studenterne opnået mindst 1 bonus A i 2012, mens denne andel er 44 pct. på hhx. Der er derimod kun 11,1 pct. henholdsvis 17,2 pct. af studenterne fra hf og stx der opnår 1 bonus A i På hf er det dog fra årgang UNI C, juni

8 Indledning Tabel 2 Andel (i pct.) af studenter med bonus A Andel med 1 bonus A Andel med 2 bonus A Hf 10,1 % 10,9 % 11,1 % 0 % 0,1 % 0,1 % Hhx 38,9 % 42,9 % 42,4 % 1,7 % 1,8 % 1,9 % Htx 57,9 % 58,5 % 54,8 % 27,9 % 29,2 % 33,9 % Stx 12,3 % 15,2 % 17,2 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % Når forholdsvis få studenter fra stx opnår bonus A sammenlignet med studenter fra htx, hænger det sammen med både uddannelsernes struktur og institutionernes sammensætning af studieretningerne. På hhx og stx er det obligatorisk med fire fag på A-niveau, hvorimod det på htx og 2-årigt hf er obligatorisk med henholdsvis tre og ét fag på A-niveau. På htx findes en række obligatoriske matematisk-naturvidenskabelige fag på B-niveau, som det er naturligt for de naturvidenskabeligt interesserede elever, som søger htx, at løfte til A- niveau, når de skal vælge valgfag. Samtidig udbyder htx-institutionerne mange studieretninger, der indeholder to naturvidenskabelige fag på A-niveau. Dette gør, at mange htx-elever afslutter uddannelsen med et ekstra fag på A-niveau og derved får bonus. I hhx-uddannelsen indeholder langt de fleste studieretninger 2 fag på A-niveau og et tredje fag på C- eller B-niveau. Sammen med obligatoriske A-niveauer i dansk og engelsk får de fleste elever på den måde mindst 4 A-niveauer. Hhx har relativt mange fag, der er obligatoriske på B- eller A-niveau. Det betyder, at det er forholdsvis nærliggende at bygge på med et eller to valgfag, så man får et eller to ekstra A- niveauer. På stx er der færre obligatoriske B-niveauer og tilsvarende flere obligatoriske C-niveauer end tilfældet er på htx. Når eleverne på stx vælger valgfag, vil de derfor typisk løfte et fag på C- niveau til B-niveau, hvilket ikke bevirker, at de får bonus. Desuden skal det bemærkes, at uddannelsestiden (undervisning) for eleverne er højere på htx (2630 timer) end på stx og hhx (2470 timer), mens 2-årigt hf selvfølgelig er lavere timer. Dette skal også medtænkes i den samlede vurdering af krav, fag og niveauer i de fire uddannelser. Selv om type af gymnasial uddannelse er det mest markante vilkår for opnåelse af bonus A, er resten af notatet opdelt på fire gymnasiale uddannelser for at undersøge baggrundsvariable for hver uddannelse, da der er forskelle mellem uddannelserne. Antallet af A-niveau fag efter indførelsen af bonus A Bonus A-ordningen blev indført i 2005 for nye elever på de gymnasiale uddannelser, således at dimittendårgang 2007 var første årgang, som havde mulighed for at opnå bonus A på hf, mens 8 UNI C, juni 2013

9 Indledning dimittendårgang 2008 var første årgang, som havde mulighed for at opnå bonus A på de treårige gymnasiale uddannelser. På alle fire uddannelser er der registreret en stigning i antallet af A-niveaufag per dimittend, efter indførelse af bonus-a. Det er ikke muligt på baggrund af data at sige, om stigningen udelukkende skyldes indførelse af bonus A, eller om andre faktorer også spiller ind på elevernes tilvalg af A-niveaufag. Ændringen fra 2007 til 2008 skal blandt andet ses på baggrund af gymnasiereformens strukturelle ændringer. Figur 1 Antal A-niveaufag per dimittend ,00 5,00 4,00 3,00 2,00 Hf Hhx Htx Stx 1,00 0, Som nævnt er det på hhx og stx obligatorisk med fire fag på A-niveau, hvorimod det på htx og hf er obligatorisk med henholdsvis tre og ét fag på A-niveau. Af tallene fremgår, at der er en lille stigning i antal A-niveaufag per dimittend i både 2007 og 2008 på hf, mens antallet af A- niveaufag per dimittend stiger mere i 2008 på de tre-årige uddannelser. Mest markant er stigningen på hhx, selv om antallet af A-niveaufag per dimittend dog er faldet en anelse i 2009 fra et højere niveau i På stx og mest på htx stiger antallet af A-niveaufag per dimittend også, men ikke i lige så høj grad som på hhx. Tabellerne nedenfor viser udviklingen for hver uddannelse siden Tabel 3 Antal A-niveaufag per dimittend på hf Antal A- niveaufag Antal dimittender Antal A- niveaufag/dimittend 1,04 1,03 1,07 1,12 1,12 1,11 1,11 1,12 UNI C, juni

10 Indledning Note: Hf-enkeltfag indgår til og med 2009, først fra 2010 er det muligt at skelne hf og hf-enkelfag i Eksamensdatabasen.. Tabel 4 Antal A-niveaufag per dimittend på hhx Antal A- niveaufag Antal dimittender Antal A- niveaufag/dimittend 3,11 3,14 3,16 4,79 4,47 4,42 4,46 4,46. Tabel 5 Antal A-niveaufag per dimittend på htx Antal A- niveaufag Antal dimittender Antal A- niveaufag/dimittend 3,54 3,60 3,64 4,16 4,15 4,14 4,17 4,23. Tabel 6 Antal A-niveaufag per dimittend på stx Antal A- niveaufag Antal dimittender Antal A- niveaufag/dimittend 3,80 3,82 3,83 4,13 4,13 4,13 4,16 4,18 Note: I 2008 blev karakteren for studieretningsprojektet registreret som et A-niveaufag. Karakteren for studieretningsprojektet 2008 er dog udeladt af tabellen, da registreringspraksis er ændret siden I forlængelse af ovenstående forskelle på uddannelserne er det også blevet undersøgt, om der er større tilgang til uddannelser, hvor eleverne typisk opnår bonus A. 10 UNI C, juni 2013

11 Indledning Tabel 7 Tilgang til de gymnasiale uddannelser af elever, som er til og med 18 år (2007=Indeks 100) Hf Hhx Htx Stx Note: Hf-enkeltfag indgår ikke. Som det fremgår af tabel 7 er tilgangen steget mest på hf i forhold til 2007, som er den uddannelse, hvor den mindste andel opnår bonus A, mens tilgangen til hhx er stabil, hvor op mod halvdelen af studenterne opnår bonus A. Flere faktorer påvirker tilgangen til uddannelserne, men der er ikke umiddelbart noget, der indikerer, at tilgangen til uddannelserne bliver påvirket af muligheden for at opnå bonus A. UNI C, juni

12 Datagrundlag Datagrundlag Elever Analysen af bonus A er baseret på følgende elever: Elever på hf (2-årig), hhx, htx og stx Elever på hf-enkeltfag og på studenterkursus indgår ikke Elever med afsluttet eksamen (opnået eksamensbevis) i 2010, 2011 eller 2012 Socioøkonomiske baggrundsvariable Beregningen af sammenhængen mellem Bonus A og øvrige variable bygger på oplysninger på individniveau. Dataene vedr. bonus A er baseret på indberetninger til Eksamensdatabasen, UNI C, mens alle oplysningerne vedrørende elevens baggrundsforhold er hentet fra registre hos Danmarks Statistik. Baggrundsoplysningerne er: Elevens 9. klasse FSA karakterer (gennemsnit af de bundne prøvefag) Elevens køn Elevens alder Elevens herkomst Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst Faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus Familiestatus Elevens adgangsvej inden start på uddannelsen En detaljeret gennemgang af baggrundsoplysningerne og den valgte kodning ses i bilag UNI C, juni 2013

13 Den statistiske model Den statistiske model Den anvendte statistiske model er en såkaldt logistisk regressionsmodel (bilag 2). Modellen beskriver sammenhængen mellem om eleverne har opnået bonus A og de anvendte socioøkonomiske baggrundsoplysninger (bilag 1). Beregningerne foregår på individniveau, og der er lavet en model for hver uddannelse. Alle de socioøkonomiske baggrundsvariable der er beskrevet i bilag 1 medtages i startmodellen, og der kigges på hvilke der har en betydning (statistisk signifikante). I den statistiske model for 3-års perioden medtages endvidere skoleåret som en forklarende variabel. Herved tages der højde for, at niveauet af opnåelse af bonus A kan være forskelligt fra år til år. Interaktionen mellem forældrenes uddannelse og elevens herkomst medtages også, for at undersøge om effekten af forældrenes uddannelse afhænger af elevens herkomst. Det er dog valgt at tage denne ud af modellen igen, da den ikke er statistisk signifikant i 2012 modellen, og ikke statistisk højsignifikant i modellen for 3-års perioden. Øvrige interaktioner medtages ikke for at undgå at øge modellernes kompleksitet. I bilag 3 fremgår oddsratio estimaterne og tilhørende konfidensintervaller for de socioøkonomiske baggrundsvariable. De viste estimater vedrører de simple modeller, hvor kun én baggrundsvariabel er medtaget af gangen. Estimaterne i disse modeller giver et indtryk af størrelsesordenen af effekten af den enkelte baggrundsvariabel. I den endelige model (den multiple model), hvor alle baggrundsvariablene er medtaget, er effekterne ikke uafhængige af hinanden og kan derfor vanskelligt fortolkes enkeltvis. Denne model er derimod anvendt til at give et indtryk af hvilke af variablene der har indflydelse på elevernes opnåelse af bonus A, når der tages højde for alle variable samtidig. Der er desuden kørt multiple modeller, hvor grundskolekarakteren er udeladt som baggrundsvariabel. Resultatet af disse modeller giver fortsat et broget billede af, hvad der har betydning for opnåelse af bonus A. UNI C, juni

14 Resultater Resultater Den multiple model 2012 Resultatet af den multiple model på data vedr. studenterne 2012 viser, at udover grundskolekaraktergennemsnittet og køn, så er alder også statistisk signifikant for alle uddannelser. Ellers er det forskelligt hvilke variable, der har en betydning, alt efter hvilken uddannelse der analyseres. Tabel 8 Resultat for de multiple modeller, dvs. model hvor alle variable indgår samtidig Gns. kar. grundskole Variable der er statistisk signifikante i en multipel model, bevisår 2012 Hf Hhx Htx Stx Jo højere grundskolekarakter Jo højere grundskolekarakter Jo højere grundskolekarakter Jo højere grundskolekarakter Køn Dreng Dreng Dreng Dreng Alder Jo ældre Jo ældre Jo yngre Jo ældre Adgangsvej Privat grundskole klasse klasse - - Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst - Moren er selvstændig - Mellemindkomst Lav forældreøkonomi Herkomst Indvandrerbaggrund Forældreuddannelse Jo højere forældreuddannelse Det er grundskolekarakteren, der ser ud til at betyde mest, men de andre variable ser også ud til at have en mindre betydning. Der er dog kun er tale om små forskelle i andele med bonus A. Estimaterne i de multiple modeller vender således, at dem med størst sandsynlighed for at vælge/opnå bonus A er: Hf: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre og adgangsvejen er privat grundskole. Hhx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre, har gået i 10. klasse, mellemindkomst mht. forældre økonomi (omvendt U-formet tendens), og der er en svag tendens til, at der er størst sandsynlighed, hvis moderens arbejdsmarkedsstatus er selvstændig. Htx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng og jo yngre. 14 UNI C, juni 2013

15 Resultater Stx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre, af indvandrerbaggrund, høj forældreuddannelse, men svag tendens til, at det er lav forældreøkonomi, der giver den største sandsynlighed. 3-års perioden I den statistiske model for beregning af 3-års perioden medtages endvidere eksamensåret som en forklarende variabel. Herved tages der højde for, at niveauet af bonus A kan være forskelligt fra år til år. Da der indgår et stort datamateriale, medtages kun variable, der er statistisk signifikante på niveau 1 %. Igen er det grundskolekarakteren, der ser ud til at betyde mest, men nedenstående variable ser også ud til at have en mindre betydning. Der er dog kun er tale om små forskelle i andele med bonus A, som det ses af oddsratio estimaterne. Tabel 9 Resultat for de multiple modeller, dvs. model hvor alle variable indgår samtidig Hf Hhx Htx Variable der er statistisk signifikante i en multipel model, bevisår Gns. kar. grundskole, køn, alder, adgangsvej. Gns. kar. grundskole, køn, alder, 10. klasse, forældrenes økonomi. Gns. kar. grundskole, køn, alder, 10. klasse. Stx Gns kar. grundskole, køn, alder, herkomst, adgangsvej, forældrenes højeste fuldførte udd., forældrenes økonomi. Estimaterne i ovenstående multiple modeller vender således, at dem med størst sandsynlighed for at vælge/opnå bonus A er: Hf: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre og adgangsvejen er privat grundskole. Hhx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre, har gået i 10. klasse, mellemindkomst mht. forældre økonomi (svag omvendt U-formet tendens). Htx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo yngre, har gået i 10. klasse. Stx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre, af indvandrer baggrund, har efterskole som adgangsvej, høj forældreuddannelse, men svag tendens til, at det er lav forældre økonomi, der giver den største sandsynlighed. Bevisår 2012 simple analyser Nedenfor vises krydstabeller mellem alle baggrundsvariablene enkeltvis i forhold til den afhængige variabel (bonus A eller ej) for hver uddannelse. Det angives under tabellerne om sammenhængen mellem baggrundsvariablen og bonus A er statistisk signifikant på niveau 5 % (p=0,05), eller om sammenhængen blot kan være et udtryk UNI C, juni

16 Resultater for den tilfældige variation. Det er p-værdierne for de simple analyser med kun den pågældende variabel, der er angivet (hvilket svarer til et χ 2 test i en krydstabel). Hvis sammenhængen er statistisk signifikant, er dette markeret med en * i tabellen i kolonnen Andel med bonus A. Da flere af de socioøkonomiske baggrundsvariable ikke er uafhængige, bemærkes det, at de multiple modeller tager højde for disse afhængigheder og derfor giver et mere nuanceret billede end krydstabellerne nedenfor. De simple analyser er inddraget for at vise forholdet mellem opnåelse af bonus A og alle baggrundsvariablene enkeltvis. 16 UNI C, juni 2013

17 Resultater Tabel 10 Sammenhæng mellem 9. klasse FSA karaktergennemsnit og bonus A. Uddannelse Karaktergennemsnit 9. klassetrin Andel med bonus A Antal i alt Hf Gns. 4,00 og lavere 6,9%* Hf Gns. 4,01-7,00 10,2%* Hf Gns. 7,01 og højere 17,7%* Hhx Gns. 4,00 og lavere 42,9%* 464 Hhx Gns. 4,01-7,00 41,6%* Hhx Gns. 7,01 og højere 47,4%* Htx Gns. 4,00 og lavere 76,8%* 99 Htx Gns. 4,01-7,00 83,8%* Htx Gns. 7,01 og højere 92,6%* Stx Gns. 4,00 og lavere 11,7%* 385 Stx Gns. 4,01-7,00 13,6%* Stx Gns. 7,01 og højere 18,8%* For alle uddannelser (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af karaktergennemsnittet fra 9. kl. (karaktergennemsnittet fra 9. kl. indgår kontinuert i modellen). Dvs. at jo højere grundskolekarakter jo større sandsynlighed for, at eleven opnår bonus A. Tabel 11 Sammenhæng mellem køn og bonus A Uddannelse Køn Andel med bonus A Antal i alt Hf Drenge 13,4%* Hf Piger 9,1%* Hhx Drenge 45,3%* Hhx Piger 42,9%* Htx Drenge 89,4%* Htx Piger 86,6%* 874 Stx Drenge 18,8%* Stx Piger 16,2%* For alle uddannelser (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af køn, dvs. at der er større sandsynlighed for, at drenge opnår bonus A. UNI C, juni

18 Resultater Tabel 12 Sammenhæng mellem alder og bonus A Uddannelse Alder Andel med bonus A Antal i alt Hf 19 år eller yngre 8,0%* 943 Hf 20 år 8,0%* Hf 21 år 13,9%* Hf Over 21 år 14,0%* Hhx 19 år eller yngre 42,8% Hhx 20 år 43,7% Hhx 21 år 44,7% Hhx Over 21 år 48,7% 511 Htx 19 år eller yngre 93,1%* 696 Htx 20 år 89,5%* Htx 21 år 85,9%* 813 Htx Over 21 år 77,1%* 183 Stx 19 år eller yngre 16,8% Stx 20 år 17,2% Stx 21 år 17,6% Stx Over 21 år 20,4% 324 For uddannelserne hf og htx (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af alder. Dvs. at på htx er det typisk de yngre elever, der opnår bonus A, mens det på hf typisk er de ældre. Tabel 13 Sammenhæng mellem herkomst og bonus A Uddannelse Herkomst Andel med bonus A Antal i alt Hf Dansk herkomst 11,0% Hf Indvandrere 10,4% 231 Hf Efterkommere 9,8% 286 Hhx Dansk herkomst 44,4% Hhx Indvandrere 46,0% 187 Hhx Efterkommere 39,5% 438 Htx Dansk herkomst 88,4% Htx Indvandrere 94,1% 102 Htx Efterkommere 91,2% 205 Stx Dansk herkomst 17,0%* Stx Indvandrere 23,2%* 587 Stx Efterkommere 17,1%* UNI C, juni 2013

19 Resultater For uddannelsen stx (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af herkomst, således at der på stx er større sandsynlighed for, at indvandrere opnår bonus A. Tabel 14 Sammenhæng mellem adgangsvej og bonus A Uddannelse Adgangsvej Andel med bonus A Antal i alt Hf Folkeskole 10,3%* Hf Efterskole 10,4%* Hf Privat grundskole 14,2%* 585 Hf Andet 13,1%* 344 Hhx Folkeskole 44,3% Hhx Efterskole 44,0% Hhx Privat grundskole 44,6% 999 Hhx Andet 46,9% 128 Htx Folkeskole 90,3%* Htx Efterskole 86,8%* Htx Privat grundskole 86,6%* 470 Htx Andet 89,4%* 66 Stx Folkeskole 16,7% Stx Efterskole 17,9% Stx Privat grundskole 17,6% Stx Andet 14,5% 311 For uddannelserne hf og htx (p<0.02) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af adgangsvej, således at på hf har elever fra kategorien private grundskoler større sandsynlighed for at opnå bonus A, mens det på htx er elever fra folkeskolen. Tabel 15 Sammenhæng mellem klassetrin 10 og bonus A Uddannelse 10. klasse Andel med bonus A Antal i alt Hf Ja 10,0%* Hf Nej 14,2%* Hhx Ja 45,0% Hhx Nej 43,4% Htx Ja 86,2%* Htx Nej 90,4%* Stx Ja 18,8% Stx Nej 17,4% For uddannelserne hf og htx (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af klassetrin 10. Dvs. at der på hf og htx er større sandsynlighed for, at elever, der ikke har taget 10. klasse, opnår bonus A. UNI C, juni

20 Resultater Tabel 16 Sammenhæng mellem forældrenes højeste fuldførte uddannelse og bonus A Uddannelse Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Andel med bonus A Antal i alt Hf Grundskole 9,0% 510 Hf Gymnasial udd. 11,9% 143 Hf Erhvervsfaglig udd. 10,5% Hf Kort videregående udd. 11,5% 451 Hf Mellemlang vid. udd. 11,2% Hf Lang vid. udd. 14,0% 429 Hhx Grundskole 47,3% 478 Hhx Gymnasial udd. 47,8% 232 Hhx Erhvervsfaglig udd. 43,0% Hhx Kort videregående udd. 45,3% 746 Hhx Mellemlang vid. udd. 45,4% Hhx Lang vid. udd. 41,9% 511 Htx Grundskole 90,2% 193 Htx Gymnasial udd. 91,9% 87 Htx Erhvervsfaglig udd. 87,8% Htx Kort videregående udd. 88,7% 389 Htx Mellemlang vid. udd. 88,5% Htx Lang vid. udd. 91,2% 434 Stx Grundskole 14,7%* 864 Stx Gymnasial udd. 15,9%* 634 Stx Erhvervsfaglig udd. 15,1%* Stx Kort videregående udd. 17,7%* Stx Mellemlang vid. udd. 17,6%* Stx Lang vid. udd. 19,5%* For uddannelsen stx (p<0.001) er sammenhængen mellem andelen med bonus A og forældrenes højeste fuldførte uddannelse statistisk signifikant, således at jo højere forældreuddannelse, jo større sandsynlighed for, at eleven opnår bonus A. 20 UNI C, juni 2013

21 Resultater Tabel 17 Sammenhæng mellem farens arbejdsmarkedsstatus og bonus A Uddannelse Farens arbejdsmarkedsstatus Andel med bonus A Antal i alt Hf Selvstændige 9,5% 559 Hf Lønmodtagere 10,9% Hf Ledige 11,2% 170 Hf Øvrige uden for arb.markedet 11,0% 902 Hhx Selvstændige 45,0% 932 Hhx Lønmodtagere 43,8% Hhx Ledige 42,4% 203 Hhx Øvrige uden for arb.markedet 45,4% 736 Htx Selvstændige 90,0% 359 Htx Lønmodtagere 88,7% Htx Ledige 86,2% 116 Htx Øvrige uden for arb.markedet 88,0% 351 Stx Selvstændige 16,7% Stx Lønmodtagere 16,9% Stx Ledige 17,5% 589 Stx Øvrige uden for arb.markedet 18,9% Ingen p-værdier <0,05 dvs. andelen med bonus A afhænger ikke statistisk signifikant af farens arbejdsmarkedsstatus. Tabel 18 Sammenhæng mellem morens arbejdsmarkedsstatus og bonus A Uddannelse Morens arbejdsmarkedsstatus Andel med bonus A Antal i alt Hf Selvstændige 13,1% 222 Hf Lønmodtagere 10,5% Hf Ledige 8,3% 145 Hf Øvrige uden for arb.markedet 12,8% Hhx Selvstændige 50,3%* 392 Hhx Lønmodtagere 43,5%* Hhx Ledige 48,4%* 126 Hhx Øvrige uden for arb.markedet 45,5%* 827 Htx Selvstændige 90,5% 178 Htx Lønmodtagere 88,5% Htx Ledige 90,3% 72 Htx Øvrige uden for arb.markedet 88,9% 424 Stx Selvstændige 17,9% Stx Lønmodtagere 17,1% UNI C, juni

22 Resultater Stx Ledige 15,4% 332 Stx Øvrige uden for arb.markedet 17,6% For uddannelsen hhx (p=0.04) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af morens arbejdsmarkedsstatus, således at der er størst sandsynlighed, hvis moderens arbejdsmarkedsstatus er selvstændig. Tabel 19 Sammenhæng mellem den gennemsnitlige bruttoindkomst for en forælder og bonus A. Uddannelse Forældrenes bruttoindkomst Andel med bonus A Antal i alt Hf ,2% 757 Hf ,5% Hf ,7% Hf Over ,0% Hhx ,2%* 658 Hhx ,2%* Hhx ,7%* Hhx Over ,1%* Htx ,9% 337 Htx ,9% 762 Htx ,5% Htx Over ,4% Stx ,6% Stx ,4% Stx ,7% Stx Over ,2% For uddannelsen hhx (p=0.04) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst, således at der er størst sandsynlighed for, at eleven opnår bonus A, hvis forældrene har en mellemindkomst. 22 UNI C, juni 2013

23 Resultater Tabel 20 Sammenhæng mellem familiestatus og bonus A. Uddannelse Familiestatus Andel med bonus A Antal i alt Hf Hjemmeboende hos par 9,6%* Hf Hjemmeboende hos enlig 10,9%* 983 Hf Udeboende 13,3%* Hhx Hjemmeboende hos par 44,2% Hhx Hjemmeboende hos enlig 43,3% Hhx Udeboende 46,4% 358 Htx Hjemmeboende hos par 88,8% Htx Hjemmeboende hos enlig 89,7% 580 Htx Udeboende 81,8% 110 Stx Hjemmeboende hos par 17,2% Stx Hjemmeboende hos enlig 17,0% Stx Udeboende 17,3% 381 For uddannelsen hf (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af familiestatus, således at der er størst sandsynlighed for, at eleven opnår bonus A, hvis eleven er udeboende. UNI C, juni

24 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Følgende baggrundsoplysninger er medtaget. Tabel 21 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn Alder på tidspunkt for afslutning af uddannelsen Herkomst 3 Forældrenes højeste fuldførte uddannelse 4 Valgt kodning Gennemsnit af bundne prøver (ekskl. dansk orden) 2. Dreng Pige 19 år eller yngre 20 år 21 år Ældre end 21 år Dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Grundskolen Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse (inkl. ph.d. mv.) 2 Eleven skal have karakter i mindst 4 ud af 8 (2007->) eller 4 ud af 7 ( ) bundne prøvefags karakterer 3 Der skelnes mellem indvandrere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse. Personer med dansk oprindelse (dansk herkomst) er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. 4 Den højeste fuldførte uddannelse blandt elevens mor og far oplyst ved start på uddannelsen. Hvis uoplyst da indgår oplysningen fra det år eleven fyldte 13 år. 24 UNI C, juni 2013

25 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Tabel 21 Baggrundsoplysninger (fortsat) Baggrundsoplysning Faderens arbejdsmarkedsstatus 5 Moderens arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst 6 Familiestatus 7 Adgangsvej klasse 9 Ja Nej Valgt kodning Selvstændig (inkl. medarbejdende ægtefælle) Lønmodtager Ledig Øvrig uden for arbejdsmarkedet (som faderens arbejdsmarkedsstatus) kr kr kr kr. Hjemmeboende hos par Hjemmeboende hos enlig Udeboende Folkeskole Friskole og privat grundskole Efterskole Uoplyst 5 Arbejdsmarkedsstatus er et øjebliksbillede målt ultimo november i året for start på uddannelsen. Hvis uoplyst da indgår oplysningen fra det år eleven fyldte 13 år. 6 Bruttoindkomsten er i året for start på uddannelsen. 7 Familiestatus i året for start på uddannelsen er en kombination af familietype og plads. Familietypen par indeholder ægtepar, registreret partnerskab, samlevende og samboende par. Plads er enten hjemmeboende eller udeboende. Hvis uoplyst da indgår oplysningen fra det år eleven fyldte 13 år. 8 Sidste grundskoletype (9. klasse eller afsluttet 10. klasse) inden start på uddannelsen. 9 Gennemført 10. klasse. UNI C, juni

26 Bilag 2: Den statistiske model Bilag 2: Den statistiske model Den anvendte statistiske model er en såkaldt logistisk regressionsmodel: logit( p) = ln( p(1 p)) = Z, hvor Z = α + β x β 1 1 hvor ln er den naturlige logaritme, p er sandsynligheden for at opnå bonus A, 1-p er sandsynligheden for ikke at opnå bonus A og p/(1-p) er odds for bonus A. x 1, x 2,, x k er elevens baggrundsvariable og β er de tilhørende parameterestimater. Alle de socioøkonomiske baggrundsvariable beskrevet i bilag 1 medtages i modellen sammen med interaktionen mellem forældrenes uddannelse og elevens herkomst. Interaktionen medtages for, at undersøge om effekten af forældrenes uddannelse afhænger af elevens herkomst. Øvrige interaktioner og institutionsniveau variable er ikke medtaget for ikke at øge modellernes kompleksitet. Der er lavet en model for hver uddannelse. Ikke alle elever har fyldestgørende oplysninger på de her benyttede baggrundsvariable. En ofte anvendt metode til håndtering af dette er missing value indikator metoden, hvor uoplyst medtages som en selvstændig kategori på lige fod med baggrundsvariablenes øvrige kategorier, og der så tilføjes en indikatorvariabel, der fortæller hvorvidt, der er tale om en uoplyst værdi. Omfanget af ukendt oplysning er dog ikke uafhængig af herkomst. Oplysningsgraden for alle baggrundsvariablene er størst for elever af dansk herkomst. Der er således ikke tale om tilfældige huller i informationen. Det er fx specielt udtalt blandt indvandrere, at informationen om forældrenes uddannelse mangler. Da uddannelsesniveauet blandt de indvandrere og efterkommere, hvor uddannelsesoplysningerne kendes, er en del anderledes end blandt danskere, vil der være en stor risiko for, at missing value indikator metoden fejlestimerer effekten af såvel herkomst som af uddannelse. Tilsvarende problematik eksisterer for de øvrige baggrundsvariable. Derfor er der i stedet valgt at indsætte en værdi, et såkaldt bedste gæt, på alle de steder, hvor oplysningerne er ukendte. For hver elev med ukendt baggrundsoplysning gættes 5 gange, således at modellen bliver estimeret på baggrund af en sandsynlig fordeling. Metoden kaldes multiple imputation. Gættene baseres på fordelingen blandt elever med oplyst baggrundsvariabel, hvor der er taget hensyn til elevens køn, alder og herkomst. Estimater og p-værdier er så et gennemsnit af de 5 beregnede værdier. I den statistiske model for beregning af 3-års perioden medtages endvidere eksamensåret som en forklarende variabel. Herved tages der højde for, at niveauet af bonus A kan være forskelligt fra år til år. I bilag 3 fremgår oddsratio estimaterne (OR) for de socioøkonomiske baggrundsvariable. De viste estimater vedrører de simple modeller, hvor kun én baggrundsvariabel er medtaget af gangen. Estimaterne i disse modeller giver et indtryk af størrelsesordenen af effekten af den enkelte baggrundsvariabel. I den endelige model, hvor alle baggrundsvariablene er medtaget, er effekterne ikke uafhængig af hinanden og kan derfor vanskelligt fortolkes enkeltvis. 95% - konfidensintervaller for disse OR estimater forefindes også i dette bilag. k x k 26 UNI C, juni 2013

27 Bilag 3: Parameterestimater Bilag 3: Parameterestimater I tabel 22 - tabel 25 findes oddsratio estimaterne og tilhørende 95%-konfidensintervaller for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellerne for bonus A for henholdsvis hf, hhx, htx og stx. De viste estimater vedrører de såkaldte simple modeller, hvor kun én baggrundsvariabel er medtaget af gangen. Estimaterne i de endelige (multiple) modeller med samtlige baggrundsvariable kan afvige fra de viste, da de socioøkonomiske baggrundsvariable ikke er uafhængige. Fx er forældrenes højeste fuldførte uddannelse og forældrenes bruttoindkomst ikke uafhængige af hinanden. Det samme gælder karaktergennemsnittet fra 9. klasse og de øvrige baggrundsvariable. UNI C, juni

28 Bilag 3: Parameterestimater Tabel 22 Hf Oddsratio estimater for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable. Baggrundsoplysning Kodning Oddsratio Nedre C.I. Øvre C.I. Karaktergennemsnit 9. klasse FSA 1,24 1,19 1,31 Køn Dreng Pige 0,65 0,55 0,76 Alder 19 år eller yngre år år 1,01 0,76 1,34 21 år 1,86 1,38 2,50 Ældre end 21 år 1,89 1,44 2,48 Herkomst Dansk herkomst Indvandrere 0,94 0,61 1,45 Efterkommere 0,88 0,59 1,31 Forældrenes Grundskolen højeste Gymnasial uddannelse 1,35 0,76 2,42 fuldførte Erhvervsfaglig uddannelse 1,17 0,85 1,62 uddannelse Kort videregående uddannelse 1,31 0,86 1,98 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 1,64 1,09 2,46 1,27 0,90 1,77 Faderens Lønmodtager arbejdsmarkedsstatus Ledig 1,05 0,66 Selvstændig 0,87 0,65 1,17 1,70 Moderens arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst Øvrig uden for arbejdsmarkedet 1,04 0,83 1,30 Lønmodtager Selvstændig 1,29 0,86 1,92 Ledig 0,77 0,42 1,40 Øvrig uden for arbejdsmarkedet 1,24 1,01 1, kr kr. 1,12 0,85 1, kr. 0,93 0,71 1, kr. 1,20 0,91 1,58 Familiestatus Hjemmeboende hos par Hjemmeboende hos enlig 1,15 0,91 1,46 Udeboende 1,44 1,20 1,73 Adgangsvej Folkeskolen Efterskole 1,01 0,83 1,22 Friskole og privat grundskole 1,44 1,11 1,87 Andet 1,31 0,94 1, klasse Nej Ja 0,67 0,56 0,80 Note: Sammenlignes to gruppers odds med hinanden, kaldes forholdet mellem disse for oddsratio. Vi siger fx at oddsratio er 0,65 for piger i forhold til drenge. C.I.: Konfidensinterval 28 UNI C, juni 2013

29 Bilag 3: Parameterestimater Tabel 23 Hhx Oddsratio estimater for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable. Baggrundsoplysning Kodning Oddsratio Nedre C.I. Øvre C.I. Karaktergennemsnit 9. klasse FSA 1,08 1,05 1,11 Køn Dreng Pige 0,91 0,83 1,00 Alder 19 år eller yngre år år 1,04 0,91 1,18 21 år 1,08 0,93 1,25 Ældre end 21 år 1,27 1,03 1,56 Herkomst Dansk herkomst Indvandrere 1,07 0,80 1,43 Efterkommere 0,82 0,67 1,00 Forældrenes Grundskolen højeste Gymnasial uddannelse 1,02 0,75 1,39 fuldførte Erhvervsfaglig uddannelse 0,85 0,70 1,02 uddannelse Kort videregående uddannelse 0,93 0,74 1,17 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 0,81 0,63 1,04 0,93 0,76 1,14 Faderens Lønmodtager arbejdsmarkedsstatus Ledig 0,94 0,71 Selvstændig 1,04 0,91 1,20 1,25 Moderens arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst Øvrig uden for arbejdsmarkedet 1,06 0,91 1,23 Lønmodtager Selvstændig 1,31 1,07 1,61 Ledig 1,22 0,86 1,73 Øvrig uden for arbejdsmarkedet 1,08 0,94 1, kr kr. 1,04 0,87 1, kr. 1,06 0,90 1, kr. 0,92 0,77 1,09 Familiestatus Hjemmeboende hos par Hjemmeboende hos enlig 0,96 0,85 1,08 Udeboende 1,09 0,88 1,35 Adgangsvej Folkeskolen Efterskole 0,99 0,89 1,10 Friskole og privat grundskole 0,97 0,85 1,12 Andet 1,11 0,78 1, klasse Nej Ja 1,07 0,97 1,17 Note: Sammenlignes to gruppers odds med hinanden, kaldes forholdet mellem disse for oddsratio. Vi siger fx at oddsratio er 0,91 for piger i forhold til drenge. C.I.: Konfidensinterval UNI C, juni

30 Bilag 3: Parameterestimater Tabel 24 Htx Oddsratio estimater for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable. Baggrundsoplysning Kodning Oddsratio Nedre C.I. Øvre C.I. Karaktergennemsnit 9. klasse FSA 1,34 1,26 1,42 Køn Dreng Pige 0,77 0,61 0,96 Alder 19 år eller yngre år år 0,63 0,45 0,87 21 år 0,45 0,32 0,64 Ældre end 21 år 0,25 0,16 0,39 Herkomst Dansk herkomst Indvandrere 2,10 0,91 4,81 Efterkommere 1,36 0,83 2,23 Forældrenes Grundskolen højeste Gymnasial uddannelse 1,26 0,52 3,08 fuldførte Erhvervsfaglig uddannelse 0,78 0,48 1,27 uddannelse Kort videregående uddannelse 0,85 0,49 1,49 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 1,14 0,64 2,01 0,84 0,51 1,38 Faderens Lønmodtager arbejdsmarkedsstatus Ledig 0,81 0,47 Selvstændig 1,15 0,80 1,65 1,39 Moderens arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst Øvrig uden for arbejdsmarkedet 0,95 0,68 1,33 Lønmodtager Selvstændig 1,22 0,73 2,04 Ledig 1,20 0,55 2,65 Øvrig uden for arbejdsmarkedet 1,05 0,76 1, kr kr. 0,56 0,35 0, kr. 0,59 0,38 0, kr. 0,58 0,37 0,92 Familiestatus Hjemmeboende hos par Hjemmeboende hos enlig 1,09 0,82 1,46 Udeboende 0,57 0,35 0,94 Adgangsvej Folkeskolen Efterskole 0,71 0,56 0,89 Friskole og privat grundskole 0,70 0,52 0,94 Andet 0,92 0,41 2, klasse Nej Ja 0,66 0,54 0,81 Note: Sammenlignes to gruppers odds med hinanden, kaldes forholdet mellem disse for oddsratio. Vi siger fx at oddsratio er 0,77 for piger i forhold til drenge. C.I.: Konfidensinterval 30 UNI C, juni 2013

31 Bilag 3: Parameterestimater Tabel 25 Stx Oddsratio estimater for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable. Baggrundsoplysning Kodning Oddsratio Nedre C.I. Øvre C.I. Karaktergennemsnit 9. klasse FSA 1,16 1,14 1,18 Køn Dreng Pige 0,83 0,78 0,89 Alder 19 år eller yngre år år 1,03 0,94 1,11 21 år 1,06 0,95 1,18 Ældre end 21 år 1,27 0,96 1,68 Herkomst Dansk herkomst Indvandrere 1,47 1,21 1,79 Efterkommere 1,00 0,86 1,17 Forældrenes Grundskolen højeste Gymnasial uddannelse 1,07 0,81 1,42 fuldførte Erhvervsfaglig uddannelse 1,00 0,83 1,22 uddannelse Kort videregående uddannelse 1,21 0,97 1,51 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 1,36 1,12 1,66 1,20 0,99 1,45 Faderens Lønmodtager arbejdsmarkedsstatus Ledig 1,03 0,83 Selvstændig 0,99 0,88 1,10 1,28 Moderens arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst Øvrig uden for arbejdsmarkedet 1,16 1,03 1,29 Lønmodtager Selvstændig 1,06 0,91 1,23 Ledig 0,88 0,65 1,19 Øvrig uden for arbejdsmarkedet 1,03 0,92 1, kr kr. 0,92 0,79 1, kr. 0,87 0,76 1, kr. 0,90 0,79 1,03 Familiestatus Hjemmeboende hos par Hjemmeboende hos enlig 0,99 0,91 1,08 Udeboende 1,01 0,77 1,32 Adgangsvej Folkeskolen Efterskole 1,10 1,01 1,18 Friskole og privat grundskole 1,07 0,97 1,18 Andet 0,86 0,62 1, klasse Nej Ja 0,96 0,90 1,03 Note: Sammenlignes to gruppers odds med hinanden, kaldes forholdet mellem disse for oddsratio. Vi siger fx at oddsratio er 0,83 for piger i forhold til drenge. C.I.: Konfidensinterval UNI C, juni

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Studenter og resultater

Studenter og resultater Studenter og resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere