Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram. - erfaringer fra en stressklinik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram. - erfaringer fra en stressklinik"

Transkript

1 Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram - erfaringer fra en stressklinik Bo Netterstrøm Formålet med undersøgelsen var at udvikle et flerstrenget stresshåndteringsprogram for langvarigt stressede brugbart fx i almen lægepraksis. Fra november 2002 og to år frem henvistes 73 personer i den erhvervsaktive alder til projektet. 63 af disse gennemførte et fire måneders program bestående af stresshåndteringssamtaler, instruktion i afslapningsøvelser og motion og evt. arbejdspladskontakt eller henvisning til psykiatrisk vurdering. 34 patienter med lignende symptombillede henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik behandledes som vanligt og udgjorde kontrolgruppe mht. arbejdsmarkedstilknytning og stresssymptomer. Alle blev fulgt op efter et og to år. Signifikant flere projektdeltagere end i kontroller var i arbejde efter fire måneder. Dette var mest udtalt for kvinderne. Efter et og to år var 83 % i arbejde i interventionsgruppen, hvilket også gjaldt kontrolgruppen efter to år. Prævalensen af stresssymptomer og mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred var ikke signifikant forskellig grupperne i mellem og faldt signifikant i opfølgningsperioden. For depression bedømt ud fra MDI-skalaen var prævalensen signifikant lavere blandt stresspatienterne (4 %) sammenlignet med kontrollerne (40 %) efter et år. Undersøgelsen tyder på, at anvendelse af stresshåndteringsprogrammet var mere effektivt end sædvanlig behandling med hensyn til at få sygemeldte stressede tilbage i arbejde. Genvinding af arbejdsevne og symptombedring tager mange måneder. Siden 1976, hvor jeg første gang stødte på begrebet stress som sygdomsudløsende fak tor, har det slået mig, hvor vanskeligt stillet den stressramte var behandlingsmæssigt. Dengang var hovedformålet med den indsats, arbejdsmedicinere, psykologer og an dre gjorde på området, dels at forebygge stress på arbejdspladsen, dels at overbevi se det øvrige behandlingssamfund om, at stress var af stor betydning for det sygdoms pa norama, der efterhånden udviklede sig i det moderne samfund i takt med, at produktionsforhold og arbejdets karakter ændrede sig. Der var ikke megen hjælp at hente for den stressede eller dennes behandler i litte raturen. Ofte blev den stressedes symptomer klassificeret som psykiatrisk sygdom eller som såkaldt somatisering, da grundlaget eller årsagen til symptomerne ikke kunne stadfæstes ved en sædvanlig lægelig undersøgelse. Ideen til Stressklinikken udvikledes langsomt i lyset af de tiltagende mange patienter, der blev henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød med stress som hovedproblem. Oftest fik disse personer kun et par samtaler i løbet af et par måneder, da kli- 28 Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram

2 nikkens kapacitet ikke rakte til mere. Der er oftest tale om mennesker, der har været erhvervsaktive i mange år, oftest i samme virksomhed. Typiske eksempler er ansatte inden for IT branchen, som den ene yderlighed, hvor uklare arbejdsopgaver og dårlig ledelse er hovedproblemet og ansatte inden for sundhedssektoren, hvor følelsesmæssige belastninger er dominerende. Den manglende tid til kerneydelsen pga. administrative opgaver får ofte denne gruppe til at føle sig belastede. Vi blev også inspireret af to succesfulde for løb. Det første forløb drejede sig om en 50-årig kvindelig receptionist, som var blevet sygemeldt via sin læge. På det tidspunkt følte hun sig alment udtrættet på grund af stor arbejdsbelastning og havde svært ved at se, hvordan hun skulle kunne vende tilbage til arbejdet igen. Hun gennemgik herefter et fire måneders forløb med fysisk træning i form af svømning, samtaler om hendes si tuation og herefter en gradvis tilbagevenden til arbejdet ved brug af deltidssygemelding, hvor forsikringsselskabet kompenserede for lønnedgangen. Efter 8 måneder kun ne receptionisten melde tilbage, at hun nu havde det fint og arbejdede fuldtids. Det andet forløb drejede sig om en kommunalt ansat ingeniør, der i tiltagende grad følte sig marginaliseret på sin arbejdsplads og frygtede fyring. Efter en kort samtale på Arbejdsmedicinsk Klinik fik han en ny tid en måned senere og fik som hjemmeopgave at læse Klar besked om stress. Ved den næste samtale fremstod han fuldstændigt afklaret, idet han havde identificeret de belastninger, der gjorde hans dagligdag så grå. Stressklinikken blev etableret i november Den teoretiske basis var min bog Stress på arbejdspladsen, der netop var blevet publiceret (Netterstrøm 2002a). Formålet var todelt. Dels kunne et behandlingskoncept afprøves, dels kunne målinger af fysiologiske markører bidrage til øget viden om, hvad der karakteriserer langvarige stresstilstande. Forud for etablering af Stressklinikken aflagde vi studiebesøg på Stressmotttagningen i Stockholm (Perski 2004) for at høre om denne institutions erfaringer gennem to år. Stressmottagningen baserer sin aktivitet på forsikringsselskaber, der henviser langtidssygemeldte til klinikken. Et forløb kostede typisk kr. og indbefattede flere måneders behandling af læger, psykologer og andre, ofte i grupper. Desuden vurderede vi adskillige publicerede opgørelser om effekten af intervention over for arbejdsbetinget stress. (Bellarosa et al. 1997; Reynolds 2000; Edwards et al. 2003; Hurrell et al. 1996; Lusk 1997; Murphy 1996; van der Hek et al. 1997; Arthur 2005) Disse viste en vis effekt af kognitiv adfærdsterapi og af flerstrenget intervention, men kun beskeden effekt af afslapningsteknikker alene. Programmer, der udelukkende anvendte organisationsændringer som instrument, havde ikke signifikant effekt. Symptomer og oplevet arbejdstilfredshed var de hyppigst anvendte effektmål. På denne baggrund besluttede vi, at Stressklinikkens behandlingsprogram skulle være flerstrenget og så enkelt, at erfaringerne med det fuldt udviklede program også kunne anvendes uden for sygehusregi med anvendelsen af færrest mulige resurser. Projektet blev forelagt Den Regionale Videnskabsetiske Komité, der vurderede projektet som værende et kvalitetsudviklingsprojekt, der ikke hørte under komitéens regi. De resultater, der beskrives her, drejer sig om de første tre års aktivitet. Anvendte metoder Programmet Udformningen af programmet var som nævnt baseret på tidligere kliniske erfaringer Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

3 beskrevet i bogform (Netterstrøm 2002a). Det blev fra starten understreget over for deltagerne i programmet, at der ikke var tale om psykoterapi eller anden form for gængs psykologisk og psykiatrisk behandling, men alene en rådgivning om, hvorledes deltagerne kunne bringes ud af en belastningstilstand og således komme til at fungere i deres dagligdag. Ved egentlig sygdom måtte vi henvise til speciallæge ekspertise. Programmet havde fire omdrejningspunkter. 1. Bibringe deltageren en forståelse for, hvad en belastningstilstand, som den foreliggende var. Dette ville blandt andet sige, at deltageren blev gjort bekendt med, at tilstanden var forbigående og havde en god prognose uden øget risiko for tilbagefald, hvis behandlingsplanen fulgtes, men at behandlingsforløbet ville tage flere måneder. 2 Ændring af de belastninger, der havde ført til det nuværende dårlige funktionsniveau hos deltageren ved fx: Skift af arbejdsplads Ændring af arbejdsopgaver Konfliktløsning Nedsat arbejdstid Sygemelding, evt. deltids 3. Styrkelse af modstandskraften over for stress. Deltageren opfordredes til at påbegynde regelmæssig motion for derved at træne de fysiologiske stressreaktioner og for samtidig at øge velværet. Konditest ved start og efter fire måneder skulle øge deltagerens motivation herfor. Inddragelse af det sociale netværk i processen. Oftest var der tale om ægtefællen, som deltageren opfordredes til at diskutere både behandlingsforløbet med og mulige aflastende foranstaltninger, som familien kunne bidrage med. Som en vigtig del af dette punkt fik deltageren tilsendt sin opdaterede journal efter hver samtale som led i programmet. Endelig opfordredes deltageren til på arbejdspladsen klart at melde ud, hvorledes deltageren oplevede den situation, der var opstået, og som havde givet anledning til behandlingsforløbet. 4. Håndtering af dagligdagens fortrædeligheder. Gennem samtalerne fik deltageren mulighed for at få redskaber til, hvorledes hun kunne håndtere de mindre stressprovokerende faktorer som trafikken, børns adfærd mv. kunne medføre. Indførelse i afslapningsteknikker og vejrtrækningsøvelser indgik også i dette punkt. Programmets gennemførelse Målgruppen for Stressklinikkens aktivitet var erhvervsaktive mennesker med en arbejdsrelateret længerevarende belastningstilstand. Information om Stressklinikken blev givet til dagspressen, og der oprettedes en hjemmeside (www.stressklinik.dk), hvor behandlingsprogrammet, henvisningsvej ledning og gode råd vedrørende stress kun ne findes. Behandlingen blev i hvert tilfæl de betalt af henviser. Det kunne være et forsikringsselskab, en virksomhed, kommune eller i enkelte tilfælde personen selv. Efter modtagelse af henvisningen blev denne vurderet med henblik på, om der var indika tion for at lade deltageren komme til forsamtale. Herefter fremsendtes en kontrakt til henviser og efter modtagelsen af denne i underskrevet stand, tilsendtes deltageren en tid til forsamtale. Evt. blev der indhentet yderligere oplysninger. Enkelte henvisninger (mindre end fem) blev afvist på grund af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, eller fordi henvisningens ordlyd ikke klart definerede arbejdsrelaterede belastningsårsager. 30 Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram

4 Ved forsamtalen, der varede 1-1½ time, blev det vurderet, om der var en realistisk mulighed for, at deltageren kunne få noget ud af et forløb ved Stressklinikken. Ved svær depression, eller hvor der allerede var tale om et parallelt behandlingsforløb, blev vi enige med deltageren om at henvise vedkommende til psykiatrisk behandling eller i andet regi. I forløbet indgik følgende: Sygehistorien Deltagerne udfyldte hjemme følgende skemaer før forsamtalen: Basisskema vedrørende sociale forhold, motionsvaner og helbredsoplysninger Stressklinikkens trivselsskema, baseret på et spørgeskema vedr. stresssymptomer udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet (www. ami.dk) og SF-36s generelle del for selvvurderet helbred WHO s depressionsskema MDI (Bech et al. 2001; Olsen et al. 2003). Disse blev gennemgået med deltageren ved forsamtalen. Ud fra WHO s depressionsskema MDI blev tilstedeværelsen af en eventuel depression vurderet. Ved score på over 21 blev deltageren henvist til Stressklinikkens psykiatriske konsulent professor Per Bech, der sammen med deltageren aftalte det videre forløb i psykiatrisk regi. Trivsels- og depressionsskemaet blev udfyldt igen efter fire måneder og efter et og to år. Klinisk undersøgelse Afhængig af sygehistorien foretoges klinisk lægelig undersøgelse af deltageren evt. suppleret med parakliniske serologiske prøver, rønt genundersøgelser eller yderligere udredning ved organspecialist. Stresshåndteringssamtaler I løbet af fire måneder havde hver deltager mindst fire samtaler af 1 2 timers varighed, hvor vi forsøgte at bibringe vedkommende en forståelse af stressudløsende faktorer, egen belastningstilstand og handlemuligheder i forhold til arbejde og privatliv. Deltagerne fik mellem hver samtale hjemmeopgaver, der fx bestod i udarbejdelse af ka lender for opgaver det næste halve år, prio ritering af forestående opgaver eller nedskrivning af stressende begivenheder, alt såvel arbejdsmæssigt som privat. Hjemmeopgaverne blev så diskuteret efterfølgende ved den næste samtale. Afslapningsøvelser I samtalerne fremhævede vi betydningen af evnen til at kunne slappe af. Deltageren fik udleveret en CD med et afslapningsprogram på 15 minutter og blev opfordret til at gennemgå det dagligt i forløbsperioden. CD en er udviklet af Center for Stress (www. Center-for-stress.dk). Enkelte blev også instrueret i vejrtrækningsøvelser til brug ved panikudløsende situationer. Motion Deltagerne blev opfordret til at påbegynde motionsaktivitet efter eget valg mindst to gange ugentligt. For at vurdere effekten af den ne konditionsforøgende aktivitet blev del tagerens blodtryk samt vedkommendes mak simale iltoptagelse på ergometercykel (kon ditest) målt ved programforløbets start og efter fire måneder. Undersøgelsen blev foretaget af Klinisk fysiologisk afdeling, Hillerød Sygehus. Stressmanual Deltageren fik udleveret bogen Stress, der er udgivet af Danmarks Radio i serien Lægens Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

5 bord (Netterstrøm 2002b). Formålet var, at deltageren skulle bruge den til at fastholde den information, der blev givet ved konsultationerne. Arbejdspladskontakt I forløbet kunne det være hensigtsmæssigt at tage kontakt til deltagerens arbejdsplads, hvis der var behov for justering af arbejdsopgaver eller ansvarsområde (Netterstrøm 2004a). Kontakten skete kun i samarbejde med deltageren og med dennes accept. Typisk blev der afholdt et eller flere møder med deltagelse af deltageren, dennes arbejdsleder og forfatteren, hvorunder rammer ne for en ændret opgavefordeling på arbejdspladsen blev fastlagt. Undersøgelsens design Undersøgelsen var et prospektivt forløbsstudie, hvor effekten af programmet blev sammenlignet tilsvarende data hos en kontrolgruppe. Data blev indsamlet ved baseline efter fire måneder, et og to år. Uafhængig variabel var således deltagelse i programmet eller deltagelse i kontrolgruppen, mens afhængige variable var spørgeskemabaserede data om symptomer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Kontrolgruppe Som kontrolgruppe anvendte vi 34 personer, som var blevet henvist af egen læge til Arbejdsmedicinsk klinik i perioden til med stressrelateret problematik. Disse fik udleveret de samme spørgeskemaer som patienter på Stressklinikken. De fik to lægesamtaler med fire måneders mellemrum og blev kontaktet per brev et år og to år efter første konsultation for at få vurderet arbejdsmarkedstilknytning og symptomer. Af de 34 lykkedes det at få data ved et og to års opfølgningen for alle mht. ar bejdsmarkedstilknytning, men kun for 28 mht. spørgeskemadata. Databehandling Spørgeskemadata fra de fire evalueringsrunder (baseline, 4 mdr., 1 år og 2 år) blev indtastet i SPSS og for hver variabel konstrueredes et index, idet hver svarmulighed til lagdes en værdi. Ved analyser af disse data an vendtes t-test til at teste forskel mellem del tagere og kontrolgruppe. Ved diskrete variable anvendtes chi2-tests. Endvidere foretoges beregninger af odds ratio (OR) for tilbagevenden til arbejde for deltagerne i forhold til kontrolgruppen, dels ukorrigerede OR dels korrigeret for relevante konfoundere. Resultater 73 personer blev henvist og havde derved mulighed for at gennemføre et forløb af fire måneders varighed med efterfølgende evaluering efter et og to år i perioden november 2002 til november af disse gennemførte forløbet, selvom syn ikke mødte til et års evalueringen. Data vedrørende deres be skæftigelsessituation blev dog indhentet telefonisk eller per mail. Knap halvdelen af de 63, der gennemførte, var henvist fra deres arbejdsplads, som også betalte for forløbet. Knap 30 % henvistes af forsikringsselskab, mens resten enten var selvbetalere el ler henvist fra deres bopælskommunes dag pengeafdeling. For tre af de ti oprindeligt henviste aftaltes det ved forsamtalen, at be handlingen burde foregå i andet regi, og kun to af de henviste gennemførte ikke forløbet de første fire måneder. Fem blev henvist uden, at der blev skrevet kontrakt, hvorfor de ikke blev tilbudt et forløb. Det gennemsnitlige antal samtaler for de 63, der gennemførte forløbet i fire måneder, var seks. Enkeltes forløb blev udstrakt et par måneder yderligere. 32 Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram

6 Kontrolgruppen havde en større andel af kvinder (77 % mod 53 %) (Tabel 1). Der var færre ledere blandt de stressbehandlede, men aldersgennemsnit og score for depression og selvvurderet helbred var ens i de to grupper. 52 % af de stressbehandlede var sygemeldt ved start på behandlingen (baseline) ikke signifikant forskellig fra de 48 % af kontrollerne. Figur Baseline 4 mdr 1 år 2 år Sædvanligt arbejde Nyt/ændret arbejde Sygemeldt Arbejdsløs Tabel 1. Baseline data for interventionsgruppe og kontroller Interventionsgruppe Kontroller N Kvinder 52,4 % 76,5 Alder, mean år 44,5 45,0 Depressionsscore >21 Selvvurderet helbred som Godt 60,3 % 61,8 % 53,3 % 55,9 % Ledere 17,2 % 32,2 % Alle havde en sygehistorie med mere end et halvt års belastningstilstand. For 43 % af de henviste var rollekonflikt på arbejdspladsen den vigtigste belastning. 23 % havde lang arbejdstid og 15 % konflikt med overordnede som dominerende belastning. 6 % havde oplevet mobning, og hos det samme antal var belastningen af overvejende privat karakter. Figur 1 viser andelen af personer i arbejde ved baseline efter fire måneder, et og to år. Det ses, at antallet af sygemeldte faldt lineært fra 51 % til 17 % i løbet af de to år, og at dette især var forårsaget af skift til nyt arbejde eller ændrede arbejdsforhold. I figur 2 er vist udviklingen i tilbagevenden til arbejdsmarkedet i de to grupper. Forskellen efter fire måneder er signifikant. I tabel 2 er odds ratio for tilbagevenden til arbejde udregnet for interventionsgruppen med kontrolgruppen som reference. Det ses at chancen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet i løbet af de første fire måneder var 5-6 gange større i interventionsgruppen end i kontrolgrup- Figur Baseline 4 mdr 1 år 2 år Intervention Kontroller Tabel 2. Odds ratio for tilbagevenden til arbejde for deltagere i interventionen sammenlignet med kontroller Opfølgningstid Rå odds ratio Justeret for Alder og køn Justeret for alder, køn, og depressionssymptomer ved baseline Justeret for alder, køn, depressionssymptomer og stilling ved baseline 4 mdr. 5,4 (1,5-19,5) 5,4 (1,3-21,8) 5,1 (1,2-21,2) 6,2 (1,2-32,4) 1 år 2,2 (0,6-7,5) 1,3 (0,3-6,0) 1,5 (0,3-7,0) 0,7 (0,1-4-7) 2 år 1,7 (0,5-6,7) 0,9 (0,2-4,9) 1,2 (0,2-6,7) 1,6 (0,2-14,8) Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

7 Tabel 3. Sygemeldte ved baseline og odds ratio for tilbagevenden til arbejde kontrolleret for interventionen Intervention N =34 Kontrol N =16 OR 4 mdr. OR 1 år OR 2år Alder < 50 år 71,6 50,0 3,1 (0,8-12,1) 17,7 (3,0-102) 38,9 (4,4-344) Mand 38,2 18,7 0,6 (0,2-8,0) 0,7 (0,1-1,7) 3,9( 0,3-50) Lav depressionsscore 35,3 37,5 1,2 (0,3-5,0) 0,5 (0,1-2,8) 0,5 (0,1-4,1) Stilling FTF AC Leder LO 50,0 11,8 5,9 32,3 12,5 18,8 37,5 31,3 0,6 (0,1-4,9) 1,2 (0,1-10,8) 0,7 (0,1-7,7) 1 0,8 (0,1-7,4) 0,3 (0,1-2,4) 2,8 (0,2-58,5) 1 15,8 (0,6-437) 6,3 (0,2-191) 60,8 (1,3-2900) 1 pen. Justering for relevante konfoundere ændrede kun estimaterne ubetydeligt. Efter et og to år var der imidlertid ikke signifikant forskel på grupperne. Man kan sige at tilbagevenden til arbejdsmarkedet gik hurtigere i interventionsgruppen. I tabel 3 er vist betydningen af alder, køn, grad af depression og stilling for tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt de sygemeldte. Alder betyder først noget efter et år, hvorimod køn og depressionsscore ikke er signifikante faktorer. Derimod øger det at være leder klart chancen for tilbagevenden i løbet af to år. Figur 3 viser udviklingen i symptomer på stress over tid. Det vigtige her er konstateringen af, at symptomernes hyppighed først ser ud til at være stationær efter et år. Figur SF 36 Adfærdssympt. Somatiske sympt. Kognitive sympt. Depression Baseline 4mdr 1år 2år Diskussion Undersøgelsen tyder således på 1) at det er muligt at hæve hastigheden af tilbage til arbejde raten ved anvendelse af stressprogrammets elementer 2) at effekten indsætter gradvist og tager man ge måneder 3) at stressprogrammet ikke påvirker arbejdsmarkedstilknytningen på længere sigt (efter 1-2 år). De stressbehandlede personer anførte ved et års opfølgningen, at blot det at deltage i programmet med deraf følgende følelse af kompetent opbakning var en væsentlig hjælp til den egenaktivitet, der skulle til for at vende tilbage til arbejdet. Endvidere angav mange, at motionen havde givet dem et øget velvære, der stimulerede til en øget egenaktivitet. Der var i gennemsnit tale om en 10 % forøgelse af konditionen, hvilket imidlertid dækker over, at de med den laveste kondition forbedrede deres kondition. En væsentlig grund til succesraten er imidlertid, at halvdelen af de stressbehandlede personer var henvist af deres arbejdsplads, hvilket gjorde kontakten til arbejdspladsen og ændring af arbejdsforholdene for den enkelte nemmere. Ændringen i retning af, at både de stressbehandlede personer og kontroller havde færre symptomer efter et år, kunne tyde på, at alene tiden har en vis effekt. Væsentligt 34 Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram

8 er det også at notere, at symptomforbedringen ved fire måneders opfølgningen endnu ikke var tilendebragt. Anvendelse af en kontrolgruppe i nærværende type undersøgelse er vanskelig, da der blandt kontrollerne var flere, der havde søgt anden behandling i opfølgningsperioden. Tilsvarende erfaringer har man gjort ved Stressmottagningen i Stockholm (Perski & Grossi 2004). Dette betyder, at nærværende stressprograms effekt skal vurderes i forhold til anden gængs behandling hos psykiater, psykolog og andre. Dette kan også forklare de manglende forskelle mht. stresssymptomforbedring mellem de to grupper. Vi har imidlertid ikke valide data vedrørende dette forhold. Både de stressbehandlede personer og kontrolgruppen havde svære symptomer ved baseline, men var en heterogen gruppe af såvel udtalt depressive som hyperaktive med vanskeligheder med at kunne slappe af. Det var ikke muligt i dette pilotstudie at foretage en regelret klinisk psykiatrisk eller personlighedsmæssig vurdering af delta gerne og derfor ikke muligt at vurdere, om effekten af programmet var afhængig af det kliniske billede ved baseline. Fælles for alle var en længerevarende tilstand af belastning oplevet som hidrørende fra især ar bejdssituationen, men hos de fleste også pro blemer i privatlivet enten som følge af arbejdsbelastningen eller som en del af deres samlede belastning. De stressramte personer ser således ud til i høj grad at kunne hjæl pes til et fornyet arbejdsliv med kun få stress symptomer ved en relativ simpel inter vention. Det tidsmæssige forbrug anvendt i dette pilotstudium på mellem fire og otte timer per deltager ligger umiddelbart over, hvad patienter kan forvente i almen lægepraksis. Imidlertid ligger der i tidsforbruget orientering om projektet, indhentning af lægelige og personlige oplysninger, som normalt allerede findes hos patientens egen læge, og andre tidsrøvende foranstaltninger tilknyttet et videnskabeligt projekt. Det vigtigste ved undersøgelsen var dog også at afprøve programmet og justere det på en måde, så programmets elementer kunne beskrives til brug for andre. I almen praksis vil vores anbefaling være at afsætte en halv time 4-6 gange i løbet af en 3-4 måneders periode til den svært stressede patient. Inden for denne tidsramme kan man nå at anvende de fleste af det afprøvede stresshåndteringsprograms elementer. Frem for evt. fuldtidssygemelding bør man overveje deltidssygemelding, da denne sygemeldingsform nedsætter risikoen for fyring, afdramatiserer sygdomsforløbet og letter tilbagevenden til arbejdet. Vigtigheden af identifikation af belastningsfaktorer og den gode prognose bør understreges over for patienten. Aktivering af den stressede patient ved hjemmeopgaver og mo tion mellem konsultationerne er også vigtig. Den mindre stressede patient, der endnu ikke har brug for sygemelding, vil kræve betydeligt færre resurser. Tidligere undersøgelser af effekten af stress håndteringsprogrammer har bortset fra Stressmottagningen i Stockholm været baseret på undersøgelser på arbejdspladser (Bellarosa et al. 1997; Reynolds 2000; Edwards et al. 2003; Hurrell et al. 1996; Lusk 1997; Murphy 1996; van der Hek et al. 1997). Dette forhold gør disse undersøgelser kvalitativt forskellig fra nærværende, idet arbejdspladskontakten i disse undersøgelser per definition var meget tættere. Stressmottagningen har endnu ikke publiceret data vedrørende tilbagevenden til arbejdet. Kun en hollandsk undersøgelse fra postvæsenet har resultater, der er sammenlignelige og i øvrigt i overensstemmelse med nærværende. Skal vi indføre stressklinikker som tilbud til stressramte? Resultaterne af denne undersøgelse kunne give anledning til en diskussion om indfø- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

9 relse af stressklinikker andre steder som led i et behandlingstilbud til befolkningen. Som nævnt indledningsvist blev Stressklinikken i Hillerød oprettet som et forsøgsprojekt med henblik på at udvikle et behandlingskoncept. Det oprindelige behandlingskoncept udviklede sig i løbet af det første år, idet det viste sig, at behandlingsvarigheden måtte forlænges i de fleste tilfælde fra tre til mindst fire måneder, oftest længere. Desuden viste det sig at de elementer, der oprindeligt indgik i konceptet, anvendtes i meget varierende grad afhængig af deltagerens tilstand og de belastningsfaktorer, den enkelte deltager var udsat for. Man kan sige, at behandlingen i højere grad individualiseredes end oprindeligt tænkt. Dette stiller store krav til behandleren, krav om indsigt i såvel sygdoms- som psykologiske mekanismer hos denne gruppe af stressramte, som bedst betegnes som værende i en belastningstilstand med varierende grader af depressive symptomer. Denne situation taler for, at det tilbud, der skal gives stressramte, skal findes på en højt specialiseret enhed. På den anden side var der i hele konceptet tale om indtægtsdækket virksomhed, som medførte, at det blev en yderst selekteret gruppe, der fik tilbudt behandlingen. Deltagerne var karakteriseret af et meget langvarigt forløb med symptomer forud for behandlingen og var på sin vis privilligerede ved enten at have en arbejdsgiver, der ville betale for behandlingen, en forsikringsordning eller en dagpengeafdeling, der vurderede det samme. Imidlertid adskilte de sig ikke væsentligt fra kontrolgruppen med henblik på symptomer. Det er vigtigt i denne sammenhæng at væ re opmærksom på, at stress ikke gøres til et sygdomsfænomen, der kun kan behandles på specialklinikker. Befolkningen som hel hed bør vide, hvad stress er, og hvordan det håndteres som en af livets mange tilskikkelser. Det er også vigtigt at påpege, at virk somhederne har et stort ansvar for at fore bygge stress bl.a. ved en god arbejdstilrettelæggelse og indførelse af en stress eller trivselspolitik med henblik på forebyggelse. Det ideelle koncept for et tilbud om behandling af stress må derfor nok være flerdelt: 1. Lettere tilfælde af stress, der blot medfører moderat funktionsnedsættelse i dagligdagen, skal opfanges af den enkeltes daglige leder på arbejdspladsen. Lederen bør ved en eller flere samtaler med medarbejderen få justeret arbejdsopgaver og andre stressorer på arbejdspladsen på et tidligt tidspunkt, så stresstilstanden hæves. 2. Er dette ikke muligt bør virksomheden som led i sin stress- eller trivselspolitik kunne henvise til relevant psykolog eller anden behandler med tæt kontakt til virksomheden med henblik på ændring i den stressramtes arbejdsforhold. 3. I sværere tilfælde, hvor overvejelser om andre mulige årsager til medarbejderens nedsatte funktionsniveau bliver aktuelle, er en lægefaglig vurdering nødvendig. Denne bør finde sted hos medarbejderens egen læge, der jo ofte har kendskab til andre forhold af betydning for medarbejderen. Den praktiserende læge kan ofte selv bidrage ved behandlingen efter Stressklinikkens retningslinier, beskrevet i netop publicerede erfaringer herfra (Netterstrøm 2007). Det er vigtigt, at sygdomssymptomgivende stress behandles seriøst. Stressklinikkens resultater er netop et bud på, hvordan dette kan gøres blandt de praktiserende læger og andre seriøse behandlere. 36 Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram

10 REFERENCER Arthur, A.R. (2005): When stress is mental illness: A study of anxiety and depression in employees who use occupational stress counselling schemes, i Stress and Health, 21, Bech, P. m.fl. (2001): The sensitivity and specificity of the Major Depression Inventory, using the Present State Examination as the index of diagnostic validity, i Journal of Affective Disorders, 66, 2-3, Bellarosa, C. & P.Y. Chen (1997): The effectiveness and practicality of occupational stress management interventions a survey of subject matter expert opinions, i Journal of Occupational Health Psychology, 2, 3, Edwards, D. & P. Burnard (2003): A systematic review of stress and stress management interventions for mental health nurses, i Journal for Advanced Nursing, 42, 2, Hurrell, J.J. Jr. & L.R. Murphy (1996): Occupational stress intervention, i American Journal of Industrial Medicine, 29, 4, Lusk, S.L. (1997): Health effects of stress management in the worksite, i Journal of the American Association of Occupational Health Nursing, 45, 3, Murphy, L.R. (1996): Stress management in work settings a critical review of the health effects, i American Journal of Health Promotion, 11, 2, Netterstrøm, B. (2002a): Stress på arbejdspladsen, København, Hans Reitzels Forlag. Netterstrøm, B. (2002b): Stress, København, DR Multimedie. Netterstrøm, B. (2007): Stresshåndtering, København, Hans Reitzels Forlag. Olsen, L.R. m.fl. (2003): The internal and external validity of the Major Depression Inventory in measuring severity of depressive states, i Psychological Medicine, 33, Perski, A. (2004): Rehabilitation of stress-related diseases goes on different phases and is often longlasting, i Lakartidningen, 101, 14, Perski, A & G. Grossi (2004): Behandling av långtidssukskrivna patienter med stressdiagnoser, i Lakartidningen, 101, 14, Reynolds, S. (2000): Interventions: what works, what doesn t?, i Occupational Medicine, 50, van der Hek, H. & H.N. Plomp (1997): Occupational stress management programmes: a practical overview of published effect studies, i Occupational Medicine, 47, 3, Bo Netterstrøm, dr.med. er administrerende overlæge på Stressklinikken ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød Sygehus. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller ilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Roskilde, den 15. marts 2012 Ang.: EVALUERING AF PROJEKTET

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Arbejdsmedicin Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Af Marianne Borritz, Bo Netterstrøm og Nanna Eller Biografi Marianne Borritz er afdelingslæge, speciallæge i arbejdsmedicin. Hun har skrevet

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Arbejdsmedicin Forfatterfoto mangler 300 dpi Biografi Bo Netterstrøm er overlæge og leder af behandlingsprojektet COPEstress. Han har skrevet disputats om psykosociale påvirkninger i arbejdet og iskæmisk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

COPESTRESS Copenhagen stress treatment project

COPESTRESS Copenhagen stress treatment project COPESTRESS Copenhagen stress treatment project En undersøgelse af effekten af to stressbehandlingsprogrammer Indhold 1. Formål og sammenfatning 2. Baggrund 3. Projektets nyhedsværdi 4. Forsøgsdeltagere

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted.

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted. Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller Maglegårdsvej 15 4000 Roskilde Telefon 46 34 86 00 Telefax 46 34 86 86 www.roskildebomi.dk e-mail: bomi@bomi.roskilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand v. overlæge Kenneth Kibsgård www.socialmedicin.rm.dk Sygedagpengeloven 7, stk. 1: Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig

Læs mere

april 7 Tillægsmoduler CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse

april 7 Tillægsmoduler CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse april 7 Tillægsmoduler 2015 CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse Indhold Tillægsmodul: Fysisk træning... 2 Tillægsmodul: Træning i varmtvandsbassin... 4 Tillægsmodul: Kostvejledning... 5 Tillægsmodul:

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte

Læs mere

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Pernille Pedersen, cand.scient.san.,, Aarhus Universitetshospital, Risskov Baggrund Op mod halvdelen er sygemeldt pga. psykiske lidelser hvoraf halvdelen er uopdagede!

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg

Læs mere