Identifikation af hvilke afsnit, der er udført er de to specialeforfattere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identifikation af hvilke afsnit, der er udført er de to specialeforfattere"

Transkript

1

2 Identifikation af hvilke afsnit, der er udført er de to specialeforfattere Louise Ulff-Møller Nielsen Kapitel 1: Indledende del, kapitel 8: Diskussion, kapitel 9: Konklusion, kapitel 10: Anbefalinger Kapitel 2: Litteraturgennemgang: Afsnit 2.1, 2.3, 2.3.1, 2.3.2, Kapitel 3: Teoretisk referenceramme: 3.1, 3.3, 3.6 Kapitel 4: Kvantitative design og metode: 4.4.1, 4.3, 4.4, 4.4.3, 4.6, 4.8 Kapitel 5: Kvalitative design og metode: 5.1, 5.5 Kapitel 6: Kvantitative resultater: 6.3, 6.4, 6.5 Kapitel 7: Kvalitative resultater: 7.2, 7.4, 7.6, 7.7 Camilla Freltoft Junge Kapitel 1: Indledende del, kapitel 8: Diskussion, kapitel 9: Konklusion, kapitel 10: Anbefalinger Kapitel 2: Litteraturgennemgang: Afsnit 2.2, 2.3.3, 2.3.5, Kapitel 3: Teoretisk referenceramme: 3.2, 3.4, 3.5 Kapitel 4: Kvantitative design og metode: 4.1, 4.2, 4.4.2, 4.5, 4.5.1, 4.6, 4.7 Kapitel 5: Kvalitative design og metode: 5.2, 5.3, 5.4 Kapitel 6: Kvantitative resultater: 6.1, 6.2, Kapitel 7: Kvalitative resultater: 7.1, 7.3, 7.5, 7.8 1

3 Forord Stor tak til Kræftens Bekæmpelses køkkenchef og køkkenpersonale, som har stillet sig til rådighed og medvirket til, at denne undersøgelse har kunnet finde sted. Ligeledes stor tak til bivejleder Gitte Laub Hansen for det gode samarbejde, sparring og opbakning i hele specialeprocessen. Stor tak til alle i Forebyggelse & Oplysning gruppen for fysisk aktivitet og kost, Kræftens Bekæmpelses, som har bidraget til et godt arbejdsmiljø og sparring i hverdagen. Derudover stor tak til statistiker Anne Mette Kejs, som har hjulpet med at foretage de statistiske beregninger. Stor tak til multimediedesigner Tina Rosenvinge Berggreen for udarbejdelse af forside samt informationsmateriale, som er anvendt i interventionsprojektet. En stor tak er rettet til de ansatte i Kræftens Bekæmpelse, som har medvirket i interventionsprojektet samt interviewundersøgelsen. Endelig stor tak til hovedvejleder Eva Ladekjær Larsen for kompetent vejledning. 2

4 Abstract Background and objectives: In Denmark it is recommended to consume 75 g. whole grains a day to prevent lifestyle diseases as bowel cancer, cardiovascular, diabetes and obesity. A health behaviour theory that is more frequent applied in health promotion - is the strategy nudging. Nudging can shove people to change behavior by making simple and cheap changes in the choice architecture without limiting people s choice. The purpose of the thesis is to examine if an eight week intervention in The Cancer Society s staff canteen (spring 2014) concerning five nudges, in combination, can demonstrate an effect on the employees choice of whole wheat bread compared to non-whole wheat bread. Methods: The thesis research has been based on a mixed methods design, whereby a quantitative intervention formed the basis of a qualitative evaluation. The five nudges have consisted of changing the variant, location, presentation, availability of the whole wheat bread in the canteen and setting information near by the bread. The intervention s design is a sub category to kvasiexperimental design called interrupted time series design. The quantitative data has been collected by weighing the bread before and after lunch in the canteen. For the one-group study population this has been performed in the pre-testing period, the intervention part 1 and part 2 and post-testing period. A sample of 298 employees, on average per day, of The Cancer Society has participated in the intervention. Data analysis has involved descriptive statistics and analysis of correlations using two-by-two tables to calculate odds ratios and the 95 % -confidence intervals. The qualitative data has been collected through three semi structured focus group interviews with a total of 15 employees. The data analysis involved transcribing, coding, meaning condensation and meaning interpretation. Results: Significant results have been identified as the odds of the employees have chosen whole wheat bread compared to non-whole wheat bread in the intervention part 1 and part 2 is about 4 times as big as the pre-testing period. OR = 4,36, 95% CI [2,98-6,37], OR=3,82, 95% CI [2,61-5,60]. The qualitative results have shown that the nudges variant, location and the whole grain logo (part of the nudge information) have a specific influence on the employees choice of whole wheat bread. 3

5 Læsevejledning Nærværende speciale opbygges af i alt ti kapitler. Kapitel 1 indeholder indledning, problemformulering, hypotese, afgrænsning, formål samt begrebsafklaring. Dernæst handler kapitel 2 om litteraturgennemgangen og litteratursøgning, hvorefter undersøgelser af udvalgte nudges præsenteres. Kapitel 3 indeholder specialets teoretiske referenceramme. Kapitel 4 omhandler det kvantitative design og metode. Hvorefter kapitel 5 består af det kvalitative design og metode. I kapitel 6 præsenteres de kvantitative resultater og kapitel 7 præsenterer de kvalitative resultater. Herefter handler kapitel 8 om diskussionen af de kvantitative samt kvalitative resultater, den anvendte teori samt metode. Sluttelig består kapitel 9 af konklusionen samt kapitel 10 indeholder anbefalinger. Referencer opstilles efter Harvard Reference Style og bilag beskrives på følgende måde (bilag 1, bilag 2 etc.). 4

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende del Indledning Problemformulering og hypotese Afgrænsning Formål Begrebsafklaringer Kapitel 2: Litteraturgennemgang Litteratursøgning Søgestrategi Valg af nudges Variation af fødevarer Placering af fødevarer Præsentation af fødevarer Tilgængelighed af fødevarer Informationsmateriale om fødevarer Rationale for yderligere forskning Kapitel 3: Teoretisk referenceramme Adfærdsteori Nudging Valgarkitektur Dual proces teorien Nudge typologi MINDSPACE-rapporten Kapitel 4: Kvantitativ design og metode

7 4.1. Overordnet forskningsdesign Kvasi-eksperimentelt design Struktur for interventionsprojektet Problemafklaring og analyse af adfærden Observationsstudie Studiepopulation Bakkeoptælling Planlægning af de fem nudges Formidling om interventionsprojektet Motiverne bag de fem nudges Iværksættelse og test af interventionsprojektet Statistisk metode Kapitel 5: Kvalitativ design og metode Videnskabsteoretisk ramme Rekruttering af interviewpersoner Udvælgelseskriterier for fokusgrupper Planlægning af interviewundersøgelsen Konstruktion af interviewguide Interviewundersøgelsens lokalisering og praktiske opgaver Etiske aspekter Gennemførelse af interviewundersøgelsen Introduktion Interviewundersøgelsens indhold Debriefing

8 5.5. Bearbejdelse af fokusgruppedata Transskribering Helhedsindtryk af datamaterialet Meningsbærende enheder, udarbejdelse af kodebøger og kondensering Sammenfatning Kapitel 6: Kvantitative resultater Relative andele af de ansattes valg af fuldkornsbrød Odds, odds ratios og konfidensintervaller Gennemsnitlige daglige indtag af fuldkornsbrød Styrkeberegning Delkonklusion af de kvantitative resultater Kapitel 7: Kvalitative resultater Fuldkornsbrød i en anden variant Fuldkornsbollernes smag Fuldkornsbrødets anvendelse til øvrige retter Placering af de to brødtyper Synlig placering af fuldkornsbrød Lettere adgang til fuldkornsbrød Præsentation af fuldkornsbrød Æstetikkens generelle betydning Tilgængelighed af ikke-fuldkornsbrød Kollegialt hensynstagen Effekten af overflod Informationsmateriale

9 Genkendeligt fuldkornslogo Skiltet Vidste du? Ideer til informationsmateriale Nudging som strategi Manipulation De interviewedes vurdering af interventionsprojektet Alternative nudges Delkonklusion af de kvalitative resultater Kapitel 8: Diskussion Diskussion af kvantitative og kvalitative resultater Effekten af de fem nudges i kombination Variant Placering Præsentation Tilgængelighed Informationsmateriale De ansattes gennemsnitlige fuldkornsindtag Øget brødindtag Diskussion af den teoretiske referenceramme Nudging Diskussion af mixed methods Diskussion af kvantitative metode Design og studiepopulation Planlægning og iværksættelse af interventionsprojektet

10 Samarbejde med køkkenpersonale Diskussion af kvalitativ metode Fokusgruppeinterviews som design Rekrutteringsprocessen Fokusgrupper Moderatorens og observatørens roller Kapitel 9: Konklusion Kapitel 10: Anbefalinger Referencer Bilag: 1 Antallet af ansatte på KB Bilag: 2 Søgematrice Bilag: 3 Feltnoter fra observationsstudie Bilag: 4 Data fra observationsstudie Bilag: 5 Feltnoter om stikprøveobservation Bilag: 6 Billede af nudget Variant Bilag: 7 Billede af nudget Placering Bilag: 8 Billede af nudget Præsentation Bilag: 9 Billede af nudget tilgængelighed Bilag: 10 Billede af nudget informationsmateriale Bilag: 11 Opskrift på fuldkornsboller Bilag: 12 Fuldkornsberegner for fuldkornsbrød Bilag: 13 Information på Insite Bilag: 14 Registreringsskema af de to brødtyper Bilag: 15 Daglige feltnoter Bilag: 16 Mail til interesserede interviewpersoner Bilag: 17 Introduktionsbrev Bilag: 18 Interviewpersoner Bilag: 19 Interviewguide til interviewundersøgelsen Bilag: 20 Lokalebookning på KB Bilag: 21 Observatørens noter

11 Bilag: 22 Kodebøger Bilag: 23 Beregninger af odds ratio og 95 % -konfidensintervaller Bilag: 24 Udregning af de ansattes daglige gennemsnitlige fuldkornsindtag Bilag: 25 Styrkeberegninger i STATA Bilag: 26 Brødskala

12 Kapitel 1: Indledende del 1.1. Indledning World Health Organisation formoder, at faktorer relateret til menneskers livstil, såsom usund kost og fysisk inaktivitet, vil være årsag til 70 procent af alle sygdomme i år 2020 (Kræftens Bekæmpelse, 2011). Således er livstilssygdomme et stærkt stigende problem, som på sigt udfordrer det danske samfund økonomisk, hvorfor en offentlig debat indenfor sundhedsvæsenet har fundet sted de senere år (Det Etiske Råd, 2013). En forebyggelsesindsats overfor livstilssygdomme, som blandt andet anbefalingen De officielle Kostråd, udarbejdet af Fødevarestyrelsen, har til hensigt at få danskerne til at spise sundere (Sundhedsstyrelsen, 2013). Ét af de ti officielle kostråd er Vælg fuldkorn, som har til hensigt at anbefale en fuldkornsrig kost, idet det reducerer risikoen for udvikling af livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, overvægt samt tarmkræft (Fødevarestyrelsen, 2013) (World Health Organisation, 2014). Danskerne har tradition for at have et højt indtag af fuldkorn sammenlignet med lande i resten af verden og siden 2007 har fuldkorn været et essentielt forskningsområde i Danmark (Kræftens Bekæmpelse, 2013). Definitionen af fuldkorn er fra 2008 samme år, som etableringen af Fuldkornspartnerskabet har fundet sted. I dag samarbejder Fuldkornspartnerskabet, Fødevarestyrelsen, sundhedsorganisationer, brødproducenter og detailhandlen målrettet på at fremme folkesundheden ved blandet andet oplysning om øget tilgængelighed af fuldkornsprodukter (Fuldkornspartnerskabet, 2014) (DTU Fødevareinstituttet, 2013). Nationalt set har danskerne sat fuldkornsrekord siden maj 2014 og indtager i dag i gennemsnit 63 g. fuldkorn dagligt. Hermed lever 30 procent af den danske befolkning op til de anbefalede 75 g. fuldkorn pr. dag sammenholdt med blot seks procent i 2000 (DTU Fødevareinstituttet, 2014). På trods af den positive fremgang er der stadig mange danskere, der ikke får tilstrækkeligt med fuldkorn (Fuldkornspartnerskabet, 2014). For at fremme en sundere spiseadfærd, eksempelvis ved at spise mere fuldkorn, anses arbejdspladsen at være en relevant arena at fokusere på, idet danskerne i arbejde indtager mellem % af deres daglige kost på arbejdspladsen (Fødevarestyrelsen, 2010). Sundhedsfremme på arbejdspladsen er for alvor kommet på dagsordenen efter, at EU i 1997 har valgt at støtte 11

13 initiativet til etablering af European Network for Work Place Health Promotion. Formålet med initiativet har været at øge opmærksomheden og indsatsen i forbindelse med at forbedre sundheden på arbejdspladsen således, at der skabes gevinster for både arbejdsgivere, ansatte og samfundet (ENWHP, 2012). Sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser er steget markant i Danmark siden år 2000, og ifølge Sundhedsstyrelsen viser undersøgelser, at sundhedsfremmende indsatser ofte består af sund mad som personalegode. Sundhedsfremmende indsatser bygger ofte på Sundhedsstyrelsens KRAM-faktorer 1 (Videncenter for arbejdsmiljø, 2013). På trods af gode hensigter og indsatser opstår barrierer, som eksempelvis fristelser og stress, der gør, at vi ofte ender med at træffe usunde valg. Undersøgelser foretaget af Trygfonden viser, at flere danskere faktisk ønsker at få hjælp til at leve sundere (Trygfonden, 2008). Yderligere er det ofte et problem med sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen, at det ofte kun er strategien, der er i fokus. Herforuden mangler der opmærksomhed i forhold til, hvordan ansatte kan leve sundere ved, at de selv skal handle på de påvirkninger, som de er udsat for. Netop her har nudgingtilgangen potentiale (Videncenter for arbejdsmiljø, 2014). Begrebet nudging stammer fra bogen: Nudge Improving Decisions About Health, Wealth and Happiness som er skrevet af adfærdsøkonom Richard H. Thaler og juristprofessor Cass R. Sunstein (Thaler & Sunstein, 2009). Nudging har haft en stigende interesse indenfor det folkesundhedsfremmende område de seneste år, på trods af, at nudging har været anvendt indenfor marketing mange år forinden. Her har særlig effekten af fødevarers placering i butikker været undersøgt (Mørk et al., 2014). Nudging, som strategi, har til hensigt at influere på menneskers adfærd ved hjælp af mindre forandringer i miljøet - kaldet valgarkitektur. Princippet ved de såkaldte valgarkitekturændringer er, at disse skal kunne udføres på en billig og simpel måde, uden at begrænse individets valgmuligheder. Nudging-tilgangen tager udgangspunkt i, at mennesket indimellem træffer irrationelle valg. Selvom mennesket har gode intentioner om at leve et sundere liv, kan det være vanskeligt at udføre dette i praksis. For at hjælpe og støtte mennesket er formålet med nudging at opsætte simple rammer således, at de hensigtsmæssige valg er lettere at træffe (Thaler & Sunstein, 2009). Nudging anvendes som strategi i Kræftens Bekæmpelses (KB) arbejde, hvor målet er at skabe en ny vinkel på det sundhedsfremmende og forebyggende område. Ved systematisk at re-designe 1 KRAM-faktorer er en forkortelse af kost, rygning, alkohol og motion (Videncenter for arbejdsmiljø, 2013). 12

14 omgivelserne mennesket færdes i, kan strategien have intentioner om at fremme adfærd, som går i en sundere og mere hensigtsmæssig retning (Kræftens Bekæmpelse, 2013). Specialets emne er valgt på baggrund af vores interesse for adfærdsstrategien nudging samt en praktisk mulighed for selvstændigt at kunne planlægge og iværksætte et interventionsprojekt i KBs personalekantine. Efterfølgende er der foretaget en kvantitativ effektmåling samt en kvalitativ evaluering af interventionsprojektet Problemformulering og hypotese I følgende afsnit er specialets problemformulering samt hypotese præsenteret: 1) Hvilken kvantitativ effekt har iværksættelse af fem nudges, i Kræftens Bekæmpelses personalekantine, på de ansattes valg af fuldkornsbrød i forhold til ikke-fuldkornsbrød? 2) Hvordan oplever de ansatte interventionsprojektet og dennes betydning for valget af fuldkornsbrød i forhold til ikke-fuldkornsbrød - ud fra en kvalitativ evaluering? På baggrund af manglende forskning inden for nærværende problemfelt er hypotesens fastsatte procentandel (> 10 %) foretaget i samråd med en ernæringsekspert 2. For specialets kvantitative del er følgende hypotese opstillet: I løbet af interventionsperiodens del 1 og del 2 har de ansattes valgt > 10 % fuldkornsbrød i forhold til ikke-fuldkornsbrød, målt som indtag (kg.), sammenlignet med pre-testperioden. 2 Ernæringsekspert er projektchefen for Fysisk aktivitet og kost, Forebyggelse og Oplysning, KB. 13

15 1.3. Afgrænsning Interventionsprojektet er foretaget på en dansk arbejdsplads, nærmere betegnet i KBs personalekantine, med 442 ansatte (bilag 1). Denne afgrænsning er foretaget, idet nudging som strategi netop lægger op til at påvirke større grupper af individer (Mørk et al., 2014). Herforuden har ønsket været at tage udgangspunkt i en studiepopulation bestående af raske individer. Ud fra et ønske om at afprøve fem udvalgte nudges i organisationens personalekantine, har vi valgt at afgrænse problemfeltet til kun at omhandle kantinens brød. Dermed er der set bort fra de øvrige fødevarer i personalekantinen. Yderligere vil nudging-begrebet udelukkende blive betragtet ud fra en sundhedsmæssig tilgang, hvor hverken områder som politiske eller økonomiske incitamenter er berørt. I henhold til den kvalitative evaluering af interventionsprojektet er der foretaget en afgrænsning, idet det har været et krav, at interviewpersonerne har været ansatte på KB, som dagligt har anvendt arbejdspladsens personalekantine Formål Specialets formål har været at iværksætte et interventionsprojekt, hvor fem nudges: Variant, placering, præsentation, tilgængelighed og informationsmateriale har været testet i KBs personalekantine. Hensigten hermed har været at påvise en kvantitativ effekt af interventionsprojektet ved at påvirke de ansatte til at vælge fuldkornsbrød i forhold til ikke-fuldkornsbrød. Efterfølgende har formålet været at foretage en kvalitativ evaluering, hvor der er opnået forståelse for de ansattes oplevelser af interventionsprojektet, samt dennes betydning for valget af fuldkornsbrød i forhold til ikkefuldkornsbrød. Yderligere har ønsket været, at specialets resultater kan benyttes som konkrete anbefalinger, der kan anvendes i lignende kantine-settings, hvor målet er at påvirke kantinegæster til at vælge fuldkornsbrød Begrebsafklaringer I det følgende beskrives centrale begreber, som løbende anvendes i specialet: Nudging: Et aspekt i valgarkitekturen, som påvirker menneskers adfærd på en forudsigelig måde, uden 14

16 at forbyde valgmuligheder eller ændre i de økonomiske incitamenter. Et nudge bør kunne udføres simpelt og billigt (Thaler & Sunstein, 2009). Valg: De ansattes valg af fuldbrødsbrød eller ikke-fuldkornsbrød, der er målt som de ansattes indtag (kg.) af fuldkornsbrød eller ikke-fuldkornsbrød. Fuldkornsbrød: Brød der lever op til kravene for certificering med fuldkornslogo 3 (Fødevarestyrelsen, 2013). Fuldkornsbrød er i nærværende speciale en samlet betegnelse for fuldkornsrugbrød samt fuldkornsboller. Ikke-fuldkornsbrød: Brød der ikke lever op til kravene for certificering med fuldkornslogo (Fuldkornspartnerskabet, 2013). De to brødtyper: Samlet betegnelse for fuldkornsbrød og ikke-fuldkornsbrød. 3 For at et brødprodukt kan bære fuldkornslogoet skal følgende aspekter være opfyldt. Minimum 50 % af produktets tørstof skal være fuldkorn, samt at minimum 30 % fuldkorn er beregnet i QUID (QUID er forholdet mellem vægten af alle fuldkornsingredienserne og vægten af det færdig brød regnet i %). Yderligere indebærer kravene, at der maksimum må være 7g./100g. fedt, maksimum 5g./100g. sukker, maksimum 0,5g./100g. natrium samt minimum 5g./100g kostfibre (Fuldkornspartnerskabet, 2013). 15

17 Kapitel 2: Litteraturgennemgang En systematisk litteraturgennemgang af den sparsomme forskning indenfor dette speciales problemfelt har skabt mulighed for at opnå kendskab til eksisterende undersøgelser, der har anvendt nudging som strategi. Kapitlet er indledt med en beskrivelse af en litteratursøgningsstrategi, hvorefter de eksisterende studier, som har skabt et videnskabeligt fundament for valget af de fem nudges, er vurderet Litteratursøgning Vores første spæde fase i litteratursøgningsarbejdet har bestået af en bevidst tilfældig søgning (Rienecker & Jørgensen, 2005) i søgemaskinerne Google og Google Scholar. I disse søgemaskiner har vi anvendt simple søgninger, bestående af både danske og engelske søgetermer, som har haft til formål at afdække, hvad der har rørt sig inden for nudging-tilgangen overordnet. Der er ligeledes stiftet bekendtskab med Danish Nudging Network s hjemmeside inudgeyou, som arbejder med den nyeste forskning indenfor nudging på nationalt plan (inudgeyou, 2014). Efterfølgende er søgestrategien foregået mere systematisk. Der er søgt i internationale databaser indenfor det sociologiske, psykologiske og sundhedsvidenskabelige felt, idet der er valgt en tilgang til nudging, funderet i disse tre videnskaber. Litteratursøgning har primært været foretaget i databaserne PubMed, PsycINFO og SocINDEX, hvor vi har foretaget bloksøgninger med søgetermer relateret til problemfeltet. Søgetermerne er opstillet i en søgematrice (bilag 2), hvor hver kolonne består af synonymer eller beslægtede termer og er anvendt enkeltvis eller i kombination Søgestrategi I det følgende er der vist et eksempel på en søgestreng i PubMed, foretaget på baggrund af ovenstående søgematrice (bilag 2). (("choice architecture"[all Fields] OR "nudge"[all Fields]) OR "micro-environment"[all Fields]) AND ("diet"[mesh Terms] OR "diet"[all Fields]) 16

18 Denne søgning har bidraget med 18 hits. På baggrund af titlernes umiddelbare relevans samt læsning af abstracts, har vi fundet to relevante studier: Skov et al., 2012 og Hollands et al., Ud fra referencelisterne fra de to udvalgte artikler har der været foretaget kædesøgninger (Rienecker & Jørgensen, 2005), som har resulteret i artiklerne: Rozin et al., 2011 og Wansink, 2004 samt herforuden bogen: Nudge. Improving Decision About Health, Wealth, and Happiness (Thaler & Sunstein, 2009). I litteratursøgningsprocessen har eksklusionskriterierne været studier, hvor økonomiske og politiske incitamenter har haft indflydelse på valget af fødevareemner. Herforuden er studier ekskluderet, som har været foretaget i restauranter og detailhandlen Valg af nudges I det følgende er der foretaget en vurdering af de studier, som har dannet rammen for interventionsprojektets fem udvalgte nudges. Studierne har påvist både signifikante som insignifikante resultater. Endvidere er studierne foretaget i forskellige settings, i forskellige vestlige lande samt indenfor forskellige fødevareområder Variation af fødevarer I et studie foretaget af Kahn & Wansink er formålet at undersøge, hvilken indflydelse forskellige varianter af fødevareemner har i en beslutningsproces i forhold til mængden af fødevaren, som indtages (Kahn & Wansink, 2004). I litteraturen fremhæves det, at flere varianter kan medvirke til øget indtag af fødevarer i selvbetjeningsmiljøer, idet disse appellerer til, at kantinegæsterne skal smage flere forskellige fødevarer i buffeten (Stroebele & De castro, 2004). I studiet af Kahn & Wansink får en gruppe testpersoner udleveret en skål med M&Ms chokoladeknapper. Halvdelen af testpersonerne får en skål indeholdende M&Ms i syv forskellige farver. Den anden halvdel får en skål med ti forskellige farver. Smagen i alle M&Ms er ens. I løbet af én time indtager testpersonerne med M&Ms i ti forskellige farver 43 % flere M&Ms end testpersonerne med M&Ms i syv forskellige farver (91 stk. versus 64 stk.). Dog fremgår det ikke af studiets resultater, om disse er signifikante eller ej (Kahn & Wansink, 2004). 17

19 På trods af, at dette studie har været foretaget på baggrund af testpersoners indtag af slik, et nydelsesmiddel, og ikke en decideret fødevare som brød er studiet alligevel vurderet egnet. Dette begrundes med, at studiet kan give en illustration af, hvad varianter af fødevarer har af betydning for individets indtagelse heraf. Dog er testpersonernes indtag af M&Ms baseret på en i forvejen fastsat mængde, hvorfor resultaterne ikke har været direkte overførebare til et selvbetjeningsmiljø, som nærværende speciale har taget udgangspunkt i. Ovenstående fund understøttes i et lignende studie foretaget af Rolls et al. I dette studie indgår to grupper med tolv testpersoner i hver. Den ene halvdel af testpersonerne har adgang til tre forskellige yoghurtvarianter, mens den resterende halvdel blot har adgang til én enkelt yoghurtvariant. Resultatet viser, at testpersonerne, som har adgang til tre yoghurtvarianter i gennemsnit spiser 23 % mere yoghurt sammenlignet med testpersonerne, der blot har adgang til én yoghurtvariant. Resultaterne er signifikante (P < 0,001) (Roll et al, 1980), (Wansink, 2004). Ovenstående studie har vist en mærkbar stigning af testpersonerne indtag af yoghurt, hvor mulighed for at vælge imellem flere varianter, har været til stede. Disse to studier har givet os inspiration til at afprøve, hvorvidt flere varianter af fuldkornsbrød i KBs personalekantine har haft effekt på de ansattes valg Placering af fødevarer Eksisterende studier har ligeledes vist, at placering af fødevarer kan have en væsentlig betydning for menneskers valg (Engell et al., 1996) (Wansink, Painter & Lee, 2006) (Rozin et al., 2011). Engell et al. undersøger, hvordan placeringen af postevand hos 36 ansatte i en frokostkantine influerer på deres indtag af vand. Testpersonerne drikker signifikant mere vand, når vandet placeres i kander på bordet i forhold til, når vandet placeres i dispenserer henhold vis 6 og 12 meter fra bordet. Testpersonerne drikker i gennemsnit 444 g. vand, når vandet placeres i kander på bordene; 197 g. når vandet placeres 6 meter væk samt 186 g. når vandet placeres 12 meter væk. Ovenstående studie viser altså, at testpersonerne drikker over dobbelt så meget vand, når vandkanderne er placeret tæt på testpersonerne i forhold til, når de står 12 meter væk. Resultaterne er signifikante (P < 0,001) (Engell et al., 1996). 18

20 Et lignende studie foretaget af Wansink et al. undersøger, hvordan chokoladeindtaget blandt 40 sekretærer ændrer sig i forhold til, hvor synlig chokoladen er. Gennemsnitligt indtager testpersonerne 1,8 gange mere chokolade, når den placeres på testpersonernes skrivebord sammenholdt med, når den placeres 2 meter derfra. Resultaterne er signifikante (P < 0,05) (Wansink, Painter & Lee, 2006). På trods af studiet af Wansink et al. undersøger et nydelsesmiddel, har vi anset, at der formegentligt vil blive sammenlignelige tendenser med en fødevare som fuldkornsbrød. Et studie fortaget af Rozin et al. foregår i en personalekantine på en arbejdsplads med tusind ansatte. Her undersøges det, hvordan valget af fødevarer, som placeres midterst i salatbaren og dermed er vanskeligst at komme til, reduceres med 13,4 % sammenlignet med fødevarer, som placeres i salatbarens to yderste rækker og derved er lettere at komme til (Rozin et al., 2011). Dette resultat er signifikante (P < 0,001). Resultaterne fra de tre ovenstående studier har vist en tendens til at placering af fødevarer kan have effekt på testpersonernes indtag heraf, idet der indtages mindre fødevarer placeret uden for rækkevidde. For nærværende interventionsprojekt har vi ønsket at afprøve, hvorvidt en ændring af placeringen af de to brødtyper, fuldkornsbrød og ikke-fuldkornsbrød, har haft effekt på KBs ansatte valg af brød. Det sidstnævnte studie er særligt inspirerende for os, idet studiet foregår i en lignende kontekst, hvor ansatte vælger mad i en selvbetjeningsbuffet (Rozin et al., 2011) Præsentation af fødevarer Der er fundet begrænset forskning vedrørende, hvilken betydning æstetik har i forhold til valg af fødevarer i kantiner. Dog viser en kvalitativ undersøgelse, at præsentationen af fødevarerne i en skolekantine, herunder det visuelle udseende af maden, har indflydelse på skoleelevers madvalg (McEvoy, 2014). Et studie af Wansink, fortaget i tre skolekantiner viser ligeledes, at det gennemsnitlige frugtindtag øges med 105 % på alle tre skoler efter, at frugten i interventionsperioden har været præsenteret i farverige frugtkurve frem for metalbakker. Da undersøgelsen ikke er publiceret, er det uvist om ovenstående resultater er signifikante (Wansink, 2011). 19

21 På trods af, at de to ovenstående studier er foretaget i skolekantiner og studiepopulationen dermed er børn, frem for ansatte på en arbejdsplads, er studierne dog anset som anvendelige. Dette er begrundet med, at studierne viser, hvorledes præsentationen og æstetikken af madvarer kan påvirke kantinegæsters valg af fødevarer Tilgængelighed af fødevarer Størrelsen på serveringsbeholdere har vist at have en ubevidst påvirkning af fødevarevalget, der er serveret heri (Wansink & Kim, 2005) (Wansink & Cheney, 2005). Et studie af Wansink et al. viser, at størrelsen på popcornbeholdere, og dermed tilgængeligheden af popcorn, har indflydelse på biografgæsters popcornsindtag. Indtaget af popcorn er 45,3 % højere hos testpersonerne, som udleveres en stor beholder med friske popcorn i forhold testpersonerne, som udleveres en mellemstor beholder. Dette gør sig ligeledes gældende, når testpersonerne udleveres 14 dage gamle popcorn. Her er indtaget af popcorn 33,6 % højere hos testpersonerne, som udleves store beholdere med gamle popcorn end hos testpersonerne som udleveres mellemstore beholdere med gamle popcorn. Begge resultater er signifikante (P < 0,01) (Wansink & Kim, 2005). Studiet har taget udgangspunkt i en i forvejen fastsat portionsstørrelse og har således ikke direkte undersøgt tilgængeligheden af fødevarer i et selvbetjeningsmiljø. På trods heraf, har vi vurderet, at dette giver et generelt billede af, hvad serveringsbeholderes størrelse og tilgængeligheden af en fødevare har af betydning for valget, og indtaget af denne. Dette underbygges i et andet studie af Wansink et al. I dette studie bliver 40 testpersoner præsenteret for en snack-buffet. Snackene er præsenteret i henholdsvis to 4 liters beholdere, eller fire 2 liters beholdere. Testpersonerne skal selv dosere snackene fra enten de store beholdere eller de mindre beholdere, alt efter hvilken beholdere de bliver bedt om at tage fra. Testpersonerne, som tager snacks fra de store beholdere, og hermed oplever større tilgængelighed, spiser 56 % mere sammenlignet med testpersonerne, som tager snacks fra de mindre beholdere. Resultaterne er signifikante (P = 0,01) (Wansink & Cheney, 2005). 20

22 Informationsmateriale om fødevarer Iøjnefaldende logoer samt informationsmateriale om sundhed placeret tæt på sunde fødevarer, har en effekt på menneskers valg heraf (Skov et al., 2012) (Vanderlee & Hammond, 2013). Et studie af Levin, der er foretaget i kantiner på 27 arbejdspladser viser, at opsætning af hjertesymboler ved fedtfattige retter og en synlig plakat, med information om sund mad, i kantinen medfører et øget salg af fedtfattige retter og frugt. Ved sammenligning af en case- og kontrolgruppe øges salget af fedtfattige retter både efter 4 uger (P < 0,001) og efter 28 uger (P < 0,01) hos case-gruppen. Ligeledes viser studiet, at i kantiner hvor et Choice logo opsættes ved to sunde retter, øges salget af frugt både interventionsperioden (P=0,001) og postinterventionsperioden (P=0,001) Resultaterne er signifikante (Levin, 1996). Studiet omhandler salget af fødevareemner, som vi har sidestillet med valg af fødevareemner, idet det ændrede salg ikke skyldes økonomiske incitamenter. Dermed har vi vurderet, at studiets resultater kan være medvirkende til at give en idé om, hvorledes en lignende opsætning af logoer og informationsmateriale, relateret til fuldkornsbrød, i KBs kantine kan have effekt i nærværende interventionsprojekt. Yderligere viser et studie af Vanderlee & Hammond, at informationsmateriale, omhandlende sund kost, har betydning for 1003 personers valg af mad i to hospitalskantiner. I interventionskantinen opsættes fem digitale menutavler indeholdende en næringsdeklaration, samt sundhedslogoer ud for de fødevarer, som har færrest kalorier. De sunde menuer fremhæves på menutavlen, og tilsvarende opsættes plakater samt pjecer, indeholdende sundhedsinformation flere steder i kantinen. I kontrolkantinen er næringsdeklaration og informationsmateriale også tilstede, men i begrænset omfang. Resultater viser, at 79,5 % flere personer bemærker informationsmaterialet i interventionskantinen sammenlignet med kontrolkantinen, hvor kun 36,2 % personer bemærker dette (P<0,001). Tilsvarende er 26,6 % af testpersonerne fra interventionskantinen påvirket af informationsmaterialet sammenlignet med 10,7 % af testpersonerne fra kontrolkantinen (P<0,001). Af testpersonerne fra interventionskantinen, som påvirkes af informationsmaterialet, vælger 30,6 % fødevarer med færre kalorier. Resultaterne er signifikant (Vanderlee & Hammond, 2013). Ud fra de to ovenstående studier har det tydet på, at informationsmateriale har en effekt på menneskers valg af sunde fødevarer i kantiner. Ligeledes er begge studier foretaget i kantiner på 21

23 arbejdspladser, hvilket vi mener, har gjort disse studier sammenlignelige med nærværende interventionsprojekt Rationale for yderligere forskning Ovenstående studier har inspireret os til de fem udvalgte nudges, som danner ramme for nærværende interventionsprojekt. Ingen af studierne er foretaget i en dansk kontekst. Overvejende er studierne foretaget i USA, hvorfor kulturelle forskelle som vaner og motivation for sund kost kan have påvirket resultaterne, som således begrænser overførbarhed til nærværende interventionsprojekt. Studierne er alle udført på baggrund af forskellige ændringer i valgarkitekturen, som har til formål at påvirke testpersoners valg af fødevarer, sunde som usunde, i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Dog har ingen af studierne til hensigt at ændre på valgarkitekturen direkte målrettet fuldkornsbrød. Således ser vi behov for flere undersøgelser på netop dette område. 22

24 Kapitel 3: Teoretisk referenceramme Mange psykologiske teorier har beskæftiget sig med, hvordan menneskets adfærd kan påvirkes og forudsiges. Litteraturen har peget i mange forskellige retninger, hvad dette angår. Inden for sundhedsadfærd er der hovedsageligt lagt vægt på betingelserne og mekanismerne i menneskets sociale og fysiske miljø (Bartholomew, 2011). Som start på nærværende afsnit er der indledt med en kort beskrivelse af et par betydningsfulde adfærdsteorier, som hyppigt er anvendt indenfor det sundhedsfremmende felt. Efterfølgende er nudging-teorien, der er valgt som teoretisk referenceramme for nærværende speciale, præsenteret Adfærdsteori I The Health Belief Model (Bartholomew, 2011) anskues sundhedsadfærd, som værende afhængig af en estimering af sandsynligheden for, at en given handling fører til et givet mål. I modellen er det styrende for menneskets sundhedsvaner, hvordan det personligt opfattes om dennes adfærd er medvirkende til en potentiel sygdomstrussel. Med andre ord foretager mennesket løbende en vægtning af de fordele og ulemper, der er forbundet med en sygdomstrussel og en eventuel adfærdsændring. Modellen beskæftiger sig således primært med den bevidsthedsmæssige indflydelse på adfærden og inkluderer ikke faktorer som personlighed og det omgivende miljø (Ibid). En anden hyppig anvendt adfærdsteori er Social Cognitive Theory (Ibid), som forklarer den menneskelige adfærd, som en interaktion imellem mange faktorer, hvor særligt det interpersonelle aspekt i miljøet spiller en centrale rolle for vores adfærd. Som mennesker lærer vi ikke ny adfærd alene ved at udføre handlinger, som enten medfører succes eller fiasko, men i endnu højere grad ud fra kopiering og observering af andres ageren. Således omfatter teorien et samspil imellem individet selv og dets omgivne miljø, det sociale netværk, som værende betydningsfuldt for vores adfærd samt individets self-efficacy. Betydningen af self-efficacy er individets egen forventning til at kunne gennemføre en given adfærd (Ibid). I henhold til nærværende problemformulering har vi ønsket at anvende en adfærdsteoretisk ramme, som belyser, hvordan faktorer i det fysiske miljø kan have betydning for mennesket adfærd. Derfor har vi fundet det relevant at anvende nudging, som adfærdsteori, i nærværende 23

25 interventionsprojekt samt kvalitative evaluering. Nudging-teorien ser hverken bort fra individets opvejning af fordele og ulemper ved en given adfærdsændring, eller bort fra betydningen af individets påvirkning af den sociale kontekst det befinder sig i. Selve udgangspunktet for nudging, hviler på betingelserne i det fysiske miljø. Herforuden bygger nudging overvejende på en impulsiv og automatisk adfærd, som ingen af de øvrige adfærdsteorier vægtlægger i samme grad (Thaler & Sunstein, 2009) (Institute for Government, 2011) Nudging Det engelske ord nudge, betyder at puffe. Nudging-teorien drejer sig netop om at puffe mennesket til at træffe det rigtige valg, som indenfor folkesundheden omhandler det sunde valg. I strategien nudging er det primære formål at påvirke mennesket til at foretage adfærdsændringer og hermed træffe mere hensigtsmæssige valg ved hjælp af mindre forandringer i det fysiske miljø. Hverken brug af forbud, regler eller økonomiske incitamenter må ifølge Thaler og Sunstein forekomme og nudge-interventioner karakteriseres ved at være billig samt lette at udføre (Thaler & Sunstein, 2009). Nudging danner den ideologiske ramme bag grundholdningerne i den amerikanske bevægelse libertarian paternalism. Bevægelsen bygger på de to ideologier: Liberterianisme og paternalisme. Liberterianisme læner sig op af liberalisme og handler om, at mennesket har frihed til at vælge, hvordan vedkommende vil leve sit liv. Yderligere bruges liberterianisme for at nedtone paternalisme. Det paternalistiske aspekt skal forstås som, at det er acceptabelt, at valgarkitekter 4 påvirker menneskets adfærd på en sådan måde, at vi selv føler, at det er nemmere at træffe et mere hensigtsmæssigt valg. Samtidig står det individet frit at afvige fra valget, hvis dette ønskes. Liberterianistisk-paternalisme er en svag form for paternalisme med vægt på, at mennesket ikke bliver tvunget til at træffe et valg mod sin vilje. Et eksempel på dette er, at hvis individet ønsker at spise usundt, vil retten hertil aldrig blive frataget, hvis nudging-tilgangen anvendes (Ibid) (Hansen & Jespersen, 2013). 4 Valgarkitekter er ansvarlige for reorganiseringen af det fysiske miljø indenfor nudging (Thaler & Sunstein, 2009) 24

26 3.3. Valgarkitektur Valgarkitektur er et centralt aspekt i nudging-teorien. Det skildrer det fysiske miljø, som mennesket færdes i, når der træffes beslutninger. Valgarkitektens ansvarsområde handler indirekte om at påvirke menneskers valg ved en mindre reorganisering af omgivelserne, som vi færdes i. Ændringen i valgarkitekturen bør afspejle en god forståelse for, hvordan mennesker agerer, hvis det skal lykkes at påvirke valget (Thaler & Sunstein, 2009). Et eksempel på en valgarkitekt kan være en kantinechef, som beslutter, hvordan maden i en kantine skal være placeret i forhold til hinanden (Hansen & Jespersen, 2013). Thaler og Sunstein omtaler, at valgarkitektur eksisterer uden, at der nødvendigvis står en valgarkitekt bag. Det hævdes, at arkitekturen i individets omgivelser aldrig vil have et neutralt design, hvilket betyder, at nudging altid vil foregå, om vi vil det eller ej (Ibid) (Thaler & Sunstein, 2009). Valgarkitektur eksisterer endvidere i form af at videregive information. Formidling af information bør være meningsfuld, simpel samt guidende for den enkelte modtager. Derfor er det valgarkitektens opgave at være opmærksom på, hvordan informationen bliver udfærdiget, anvendt og modtaget (Sunstein, 2013) Dual proces teorien Nudging bygger på den kognitive-psykologiske teori: Dual proces teorien, som er udviklet af psykolog Daniel Kahneman. Denne teoretiske referenceramme forklarer, hvordan nudging influerer på menneskets adfærd og kan være med til at give en forståelse af, hvorfor nudging virker (Hansen & Jespersen, 2013) (Kahneman, 2013). Dual proces teorien handler om hjernens funktion og skelner imellem to måder at tænke på. Den ene tænkemåde fungerer automatisk, intuitiv og ukontrolleret og er derved karakteriseret ved at være hurtig og kræver meget lidt anstrengelse. Kahneman kalder denne tænkemåde for system 1, dog er der valgt at bruge Thaler og Sunsteins betegnelse det automatiske system (Thaler & Sunstein, 2009). Tilsvarende betegnes Kahnemans system 2, som det refleksive system (Ibid), der er karakteriseret ved at fungere rationelt og kontrolleret, hvor tænkemåden er langsom og kræver mange mentale anstrengelser. Pointen med Dual proces teorien er, at enhver adfærd kan være påvirket af begge tænkemåder. Det automatiske system giver løbende indtryk og intuitioner, som det refleksive system kan 25

27 understøtte, hvis situationen kræver dette. Hvis dette sker ændres de impulsive tanker til viljestyret handlinger, for eksempel ved at ubevidste valg ændres til bevidste (Kahneman, 2013) (Hansen & Jespersen, 2013) Nudge typologi Nudging påvirker ofte menneskets automatiske system og sjældnere det refleksive system. Derved skelnes der i litteraturen mellem forskellige typer af nudges, som kaldes type 1 nudges og type 2 nudges (Hansen & Jespersen, 2013). Type 1 nudges påvirker menneskets adfærd ved at aktivere de automatiske tankemønstre. Et eksempel på type 1 nudge er at reducere kantinegæsters kalorieindtag ved at ændre på tallerkenstørrelsen. Kantinegæsternes automatiske system aktiveres og ubevidst bliver gæsterne nudget til at spise mindre uden, at de er bevidste herom. Type 2 nudges influerer derimod menneskets adfærd ved at aktivere det refleksive system. Et eksempel på type 2 nudges er fluen-i-urinalen i Amsterdams lufthavn, som først aktiverer det automatiske system ved, at mændene får øje på en flue i pissoiret. Herefter aktiverer type 2 nudget det refleksive system, idet mændene bevidst begynder at reflektere over, om de vil ramme fluen eller ej (Ibid) (urinalfly.com, 2014). I litteraturen diskuteres det, om nudging kan anskues for at være en manipulerende tilgang, når det handler om at ændre menneskets adfærd. Thaler og Sunstein skelner type 1 nudges og type 2 nudges ud fra begreberne transparency og non-transparency (Hansen & Jespersen, 2013). Type 2 nudges anskues oftest som værende et transparent nudge, idet intentionen samt gennemskueligheden, bag den ønskede adfærdsændring, forekommer individet klart. Type 1 nudges derimod betegnes oftest, som non-transparent, idet det for individet ikke er muligt at gennemskue intentionen og midlerne bag den tilstræbte adfærdsændring (Ibid) MINDSPACE-rapporten Det britiske Institute for Government har publiceret rapporten MINDSPACE Influencing behaviour through public policy (Institute for Government, 2011), som et redskab for politiske beslutningstagere i arbejdet med adfærdsændring - blandt andet inden for det sundhedsfremmende felt. Rapporten skildrer ni motiver, der kan have indflydelse på menneskets 26

28 adfærd i valgsituationer og trækker kraftigt på nudge-tilgangen. Hensigten er at anvende motiverne i planlægningen af interventionsprojekter således, at de enkelte nudges appellere til, at der træffes gode og rigtige valg, hos individet der er udsat herfor. De ni motiver er karakteriseret som robuste i forhold til faktorer, der opererer på det automatiske og ubevidste plan i menneskets adfærd (Ibid). Tabel 1: Ni motiver fra MINDSPACE-rapporten Messenger: Incentives: Norms: Defaults: Salience: Priming: Affect: Commitment: Ego: Motivet omhandler, hvordan individer påvirkes af, hvem vi modtager informationen fra. Særligt handles der på baggrund af information, som formidles af eksperter, venner samt folk, som vi sammenligner os med. Motivet omhandler, hvordan individet foretager valg på baggrund af om udkommet forekommer os betydningsfuldt eller ej. Vi vejer fordele og ulemper og træffer valg på baggrund af, hvad der medfører det mindste tab for os. Motivet omhandler, hvordan vi, som individer påvirkes af, hvordan vores medmennesker handler. Herforuden på baggrund af, hvad der er socialt samt kulturelt accepteret i miljøet vi færdes i. Således er normerne, i det samfund vi lever i, regler, der bestemmer, hvad der er acceptabelt. Motivet omhandler, hvordan de beslutninger, som individet foretager, har en standardindstilling, som gør, at der i forvejen er truffet et valg for os og som vi skal yde en aktiv indsats for ikke at følge. Herved har vi en tendens til følge dette i forvejen trufne valg. Motivet omhandler, hvordan individets adfærd påvirkes af de stimuli, som drager vores opmærksomhed, personlige interesse, er lette tilgængelige samt er simple for os at afkode. Vi sorterer således ubevidst for at nærme os de indtryk, som vi finder mest relevante. Motivet omhandler, hvordan individet ubevidst påvirkes af eksempelvis ord, lugte, sanseindtryk eller stemninger. Således er hensigten med priming, på baggrund af ovenstående stimuli, at motivere individet til at udføre en ønsket adfærd. Motivet omhandler oplevelsen af følelser. En følelsesmæssig respons fra eksempelvis billeder, ord eller begivenheder foregår hurtigt og automatisk og udløser en ubevidst adfærdsmæssig reaktion. Motivet omhandler, hvordan individet når et ønsket mål, trods begrænset viljestyrke. Herforuden handler motivet om situationer, hvor individet føler sig forpligtet, i forhold til noget eller nogen, hvilket kan øge sandsynligheden for, at målet nås. Motivet omhandler, hvordan individer påvirkes af, hvordan andre opfatter os. Individet er konstant bevidste om, at måden hvorpå vi handler, er i overensstemmelse med det billede vi ønsker, at omgivelserne skal have af os. 27

29 Kapitel 4: Kvantitativ design og metode I kapitel 4 og kapitel 5 er den kvantitative og kvalitative metode, som er anvendt i forbindelse med indsamling og bearbejdning af de empiriske data, præsenteret. Herforuden er de videnskabsteoretiske overvejelser, indenfor de to paradigmer, skildret. I nedenstående afsnit er det overordnede forskningsdesign for begge metoder præsenteret Overordnet forskningsdesign Dataindsamlingen i nærværende interventionsprojekt har bestået af en kombination af såvel kvantitative som kvalitative data i ét og samme forskningsprojekt. Derfor kan specialets overordnede design karakteriseres som værende mixed methods (Robson, 2011). Dette valg er truffet på baggrund af et ønsket om at anvende en forskningsmetodologi, som har kunnet bidrage til at skabe et nuanceret og mangfoldigt billede, som har kunnet belyse forskellige dimensioner af problemfeltet. Vi har ønsket at undersøge om, der forekommer kausalitet mellem fem udvalgte nudges og de ansattes valg af fuldkornsbrød. Ligeledes har hensigten været at opnå forståelse for de ansattes oplevelser af interventionsprojektet og betydningen heraf i forhold til deres valg af fuldkornsbrød (Fjelland & Gjenge, 2005) (Malterud, 2004). Den kvantitative metode tager udgangspunkt i et positivistisk paradigme, hvor objektet er i fokus, og resultater fremkommer på baggrund af målinger og statistiske beregninger, som kan forklare årsagssammenhænge imellem to variabler (Robson, 2011) (Larsen & Vejleskov, 2004). Rammerne for interventionsprojektet er naturlige omgivelser, idet det foregår på en arbejdsplads, i modsætning til eksempelvis et laboratorie (Robson, 2011). Baggrunden for interventionsprojektets setting bunder i et ønske om at afprøve og undersøge elementer af nudging-teorien i et realistisk og autentisk miljø, hvorfor valget har været KBs personalekantine. Den kvalitative metode er en interviewundersøgelse med ansatte i KB. Gennem tre fokusgruppeinterviews foretages der en evaluering af de ansattes subjektive erfaringer og oplevelser af interventionsprojektet samt nudging som strategi. Resultaterne fra den kvantitative del vil fremstå i kombineret form, hvorfor det ikke har været muligt at skelne imellem, hvilke af de fem nudges, der har haft størst, mindre eller slet ingen 28

30 effekt på resultaterne. Hvorimod den kvalitative evaluering har skabt mulighed for at få en forståelse for de ansattes oplevelser af de enkelte fem nudges og betydning for deres valg fuldkornsbrød. Ved at kombinere kvantitative med kvalitative metoder er der tale om triangulering (Malterud, 2004). I trianguleringsarbejdet foregår hver dataindsamling enkeltvis og analyseres opdelt. Først når resultaterne fra de to analyser fremkommer, sker en sammenligning af resultaterne fra de to videnskabelige paradigmer (Larsen & Vejleskov, 2004) (Malterud, 2004). I specialet er data fra interventionsprojektet således først indsamlet og bearbejdet, hvorefter interviewundersøgelsen har været gennemført og en analyse er udført. Slutteligt er resultaterne fra de to forskningsmetoder sammenlignet og diskuteret Kvasi-eksperimentelt design Designet for interventionsprojektet i KBs personalekantine er karakteriseret ved et kvasieksperimentelt design, som Campell og Stanley (1963) definerer som: A research design involving an experimental approach but where random assignment to treatment and comparison groups has not been used (Robson, 2011 s.109). I et kvasi-eksperimentelt design er der tale om pre-testing og post-testing i forbindelse med udførelse af et interventionsprojekt. Det er centralt ved kvasi-eksperimentelt designs, at der reflekteres over konteksten, hvori interventionsprojektet foregår. Således kan designet påvise, hvad der realistisk set har en effekt, under hvilke omstændigheder og for hvilke personer (Robson, 2011). Mere specifikt har vi valgt at anvende en underkategori af kvasi-eksperimentelt design, som betegnes Interrupted time series design, hvilket betyder, at gentagende målinger eller observationer foretages før, under og efter en interventionsperiode for én og samme studiepopulation (Ibid). I interventionsprojektet har målingerne foregået ved at veje fuldkornsbrødet og ikke-fuldkornsbrødet før og efter frokostmåltidet i KBs personalekantine. Målingerne er udført i ugens hverdage i henholdsvis pre-testperioden, interventionsperiodens del 29

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Nudging. - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland -

Nudging. - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland - Nudging - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland - Program Projekt Nærvær i Nærmiljøet Intro til nudging Planlægning Udførelse Resultater Medier Læringspunkter Projekt Nærvær i Nærmiljøet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment November 2014 1 Introduktion Danske biblioteker er i gang med en udvikling mod mere selvbetjente biblioteker. Det er i stigende grad hensigten at brugeren

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13 NUDGE v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST PROGRAM Hvad er nudge? Hvordan kan du bruge det? Hvordan vil det blive brugt? Må man det? 2 ADFÆRD

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Et lille politisk puf

Et lille politisk puf 6 nr. 04 2015 Et lille politisk puf Af Henning Due, journalist Regeringen har med sit nye dagpengesystem sprunget på en international adfærdsteoretisk trend for at finde metoder, der kan omsættes til politiske

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Tjek på buffetens sundhed

Tjek på buffetens sundhed E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 1, 2012 Tjek på buffetens sundhed Af Anne Dahl Lassen, DTU Fødevareinstituttet Signe Poulsen, DTU Management Gitte Laub Hansen, Kræftens Bekæmpelse ISSN: 1904-5581

Læs mere

Danskerne er vilde med fuldkorn

Danskerne er vilde med fuldkorn Danskerne er vilde med fuldkorn Pressemeddelelse juni 2010 Danskerne er vilde med fuldkornsprodukter. Mens den samlede mængde af brød- og kornprodukter er konstant, er der stor vækst af fuldkornsprodukter

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse Coaching som ledelsesværktøj Coaching er en anerkendt metode med effektive værktøjer til at udvikle medarbejdere og

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere