ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR"

Transkript

1 1 ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR Baggrund En anterior cruciate ligament (ACL)-ruptur er en hyppig akut skade i knæleddet, der er forbundet med funktionel instabilitet i knæleddet, og uanset behandling er en ACL-ruptur associeret med en øget risiko for tidlig udvikling af knæosteoartrose år efter skaden (Øiestad 2010). I Danmark er der registreret primære ACL-rekonstruktioner i årene fra 2005 til 2010 (Lind 2012). Dette svarer til en årlig incidens på omkring 44 per indbyggere. Det samme tal i henholdsvis Norge og Sverige blev i 2008 opgjort til henholdsvis 34 per indbyggere og 81 per indbyggere (aldersgruppe10-64 år) (Renstrøm 2008). Prævalensen af ACL-ruptur er ukendt, men Englund et al. fandt ved MR-scanning, at 4,8% af en ambulant population, der ikke var udvalgt pga. knæ- eller andre ledproblemer, havde en ACL-skade (Englund 2006). Dette indikerer, at mange med en ACL-ruptur ikke bliver diagnosticeret (Frobell 2007), og incidensen af ACL-ruptur kan derfor være væsentlig højere end rapporteret. En ACL-ruptur rammer primært yngre idrætsaktive mennesker, og opstår i 80% af tilfældene i ikke-kontakt situationer, der kræver pludselige stop og retningsskift, eller i landingssituationer efter spring (Yoo 2010, Renstrøm 2008). Den præcise skademekanisme er løbende blevet analyseret og diskuteret, men den nyeste forskning peger på, at skaden opstår ved umiddelbar valgusbevægelse i kombination med indadrotation af tibia i forhold til femur, samt ved anterior tibial translation indenfor de første 40 millisekunder efter den initiale kontakt med overfladen (Koga 2010; Koga 2011). Incidensen for ACL-ruptur er i litteraturen rapporteret til at være mellem 3-6 gange højere for kvinder sammenlignet med mænd, selvom prævalensen er højere for mænd, fordi de i højere grad deltager i højrisiko sportsgrene som eksempelvis fodbold (Yoo 2010). Der er ingen sikker viden omkring årsagen til kønsforskellen, men der er foreslået flere anatomiske og hormonelle risikofaktorer samt neuromuskulære forskelle i selve skadesmekanismen for ACL-ruptur (Yoo 2010; Boden 2010; Alentorn-Geli 2009a). Dette fagligt katalog vil udelukkende fokusere på de neuromuskulære faktorer, og her er det foreslået, at kvinder lander i mere oprejst position med knæ og hofte tæt på fuld ekstension samt i en større valgusvinkel omkring knæet. Derudover har kvinder et mere quadriceps domineret rekrutteringsmønster end mænd, hvor mænd i højere grad også aktiverer hasemuskulaturen. Samlet set antages disse faktorer at øge risikoen for ACL-ruptur hos kvinder i forhold til mænd (Yoo 2010; Alentorn-Geli 2009a), og baseret på dette anbefales generelt, at idrætsudøverne undgår valgusstilling i knæet samt lander i mere flekteret stilling (Renstrøm 2008). Behandlingen af en ACL-ruptur kan være både operativ og non-operativ. Begge har til formål at minimere den funktionelle instabilitet bedst muligt. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig evidens for at anbefale en behandling frem for en anden (Øiestad 2010; Ardern 2011; Barber-Westin 2011; Frobell 2010), men uanset valg af behandling er fysioterapeutisk rehabilitering afgørende med henblik på at reducere konsekvenserne af en ACL-ruptur bedst muligt. Følgende fagligt katalog vil overvejende omhandle diagnosticering, forebyggelse og behandling af den totale ruptur af ACL. Det har ikke været muligt at opdele ud fra den isolerede ruptur, partielle ruptur og ruptur kombineret med andre skader, da disse sjældent er beskrevet adskilt i litteraturen. Anbefalinger for de respektive områder er opsummeret i tabel 1. Anbefalingsgraderne er et udtryk for hvilken videnskabelig evidens, der er bag en anbefaling af en behandling eller en test, og A betyder, at der er stærk evidens bag anbefalingen, B, at der er moderat evidens, C, svag evidens, D, modstridende evidens fra videnskabelige studier. Evidensgraden betegner således kun den videnskabelige evidens bag anbefalingen og er ikke et udtryk for behandlingseffekten af en behandling eller kvaliteten af en diagnostisk test.

2 2 Tabel 1. Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af anterior cruciate ligament ruptur A B C D Diagnose Forebyggelse Behandling Kliniske test Lachmann Pivot shift (kronisk fase) Anterior draw (kronisk fase) Neuromuskulær træning Post-operativ rehabilitering Closed kinetic chain vs. Open kinetic chain Styrketræning Neuromuskulær træning Non-operativ rehabilitering Neuromuskulær træning Styrketræning I tillæg til ovenstående tabel blev det fundet, at der ud fra den eksisterende litteratur ikke var evidens for anvendelse af skinne i det post-operative forløb (anbefalingsgrad B). Diagnose Diagnosen af ACL-ruptur stilles som regel i en kombination af anamnese, kliniske test, samt ved MR-scanning. Anamnese I den akutte situation vil de fleste patienter kunne rapportere en præcis hændelse, hvor de oplevede skaden, og mange vil rapportere et hørbart pop inde i knæet. Umiddelbar hævelse indenfor 24 timer er normalt og patienten har højst sandsynligt ikke kunne fortsætte med deres aktivitet (Sarraf 2011, evidensniveau 2b). Kliniske test Hævelse, eventuel smerte og den muskulære beskyttelse gør, at det kan være svært at teste knæet for løshed i den tidligere post-skade fase. Derfor gennemføres den kliniske test bedst enten lige på stedet, eller efter hævelsen er faldet (Sarraf 2011, evidensniveau 2b ). De hyppigst anvendte kliniske test er Lachmann, Pivot shift og Anterior draw (Scholten 2003, evidensniveau 2a; Benjaminse 2006, evidensniveau 2a). Den seneste meta-analyse konkluder overordnet, at Lachmann er den test, der er mest præcis til at diagnosticere ACLruptur i den akutte fase. Pivot shift og Anterior draw kan inddrages i den kroniske fase. Der er dog ikke konsistens i resultaterne vedrørende testenes diagnostiske egenskaber (Benjaminse 2006, evidensniveau 2a ). Testene er nærmere beskrevet nedenfor. Lachmann Den seneste meta-analyse viser en sensitivitet er på 85% (95% CI 83-87) og en specificitet på 94% (95% CI 92-95), samt en positiv prædiktiv værdi (PPV) på 88%, hvilket betyder at sandsynligheden for at en patient med akut knæskade har en ACL-ruptur er 88%, når Lachmann er positiv. Den negative prædiktive værdi var 92,7%, hvilket svarer til at sandsynligheden for ikke at have en ACL-ruptur, når Lachmann er negativ, er 93% blandt patienter med akutte knæskader (Benjaminse 2006, evidensniveau 2a). Ovenstående er beregnet ud fra, at der er en prætest sandsynlighed for ACL-ruptur ved akutte knæskader med spontan hævelse på 44% (Noyes 1980, evidensniveau 2b), samt en positiv

3 3 likelihood ratio (LR+) på 10.2 (95% CI ) og en negativ likelihood ratio (LR-) på 0.2 (95% CI ). Dette angiver, at positivt svar i Lachmann ses ca. 10 gange hyppigere hos patienter med ACL-ruptur end hos patienter uden ACL-ruptur. Et negativt testsvar ses 5 (1/0.2) gange hyppigere hos patienter uden ACL-ruptur sammenlignet med patienter med ACL-ruptur. I den kroniske fase antages præ-sandsynligheden for skade at være 22% (Steinbruck 1988, evidensniveau 2b), og så udregnes PPV for Lachmann til 67.1% og NPV 94.6%. Sensitiviteten er den samme i den akutte eller kroniske fase, men specificiteten er lidt lavere i den kroniske fase (Benjaminse 2006, evidensniveau 2a). Pivot shift Pivot shift har uanset tidspunkt efter skade en rigtig høj specificitet på 98% (95% CI 96-99), men til gengæld en lav sensitivitet i både den akutte og kroniske fase på henholdsvis 32% (95% CI 25-38) og 40 % (95% CI 29-52) (Benjaminse 2006, evidensniveau 2a). Baseret på kun et studie (Bomberg 1990) angiver meta-analysen LR+ for Pivot shift til 1.3 (95% CI ) og LR- 1.0 (95% CI , hvilket på de samme antagelser som for Lachmann testen giver en PPV på 50.5% og NPV på 56.0%, altså uændret i forhold til præsandsynligheden for skade for det akutte skadet knæ. Samlet set betyder det, at hverken et positivt eller negativt svar gør os meget klogere på, om der er en ACL-ruptur, i forhold til den sandsynlighed, der er i forvejen, når patienten kommer med et akut skadet knæ med hævelse. I den kroniske fase var PPV for Pivot shift 66.8% og NPV 71.3%. Scholten et al. adskiller ikke mellem kronisk og akut fase, og konkluderer, at Pivot shift har den højeste prædiktive værdi, og at denne test derfor er bedst til at vurdere om der er en ACL-ruptur, hvilket dog ikke helt hænger sammen med testens lave sensitivitet (Scholten 2003, evidensniveau 2a). Samlet set er der for Pivot shift en stor forskel i de fundne resultater i eksisterende litteratur, men da testen kan være yderst smertefuld i den akutte fase, bør den her kun evt. foretages under anæstesi, hvor også sensitiviteten øges til 74% (95% CI 71-77) eller i den kroniske fase hvor både sensitivitet og PPV øges (Benjaminse 2006, evidensniveau 2a). Anterior draw I det akutte skadet knæ angiver meta-analysen, at Anterior draw har en uacceptabel lav sensitivitet på 49% (95% CI 43-55) og specificitet på 58% (95% 39-76), men i den kroniske tilstand har den god sensitivitet 92% (95% CI 88-95) og specificitet 91% (95% CI 87-94). I akut fase har Anterior draw LR+ på 1.4 (95% CI ) og LR- 0.7 (95% CI ). Baseret på de samme antagelser som ved de foregående tests giver det i den akutte fase en PPV på 52.4% og NPV på 64.5%, altså ikke store ændringer fra præ-sandsynligheden på 44%. I den kroniske fase stiger PPV til 71.9% og NPV 97.2% fra præsandsynligheden på 22%, men igen er det udelukkende baseret på likelihood ratios ud fra et studie (Katz 1986). Meta-analysen konkluderer, at Anterior draw kan anvendes i den kroniske fase, men ikke i den akutte fase, hvor det i forvejen kan være svært at få knæet i de 90 gr. fleksion som testen kræver (Benjaminse 2006, evidensniveau 2a). Anbefaling for klinisk diagnose af ACL-ruptur Det anbefales med grad D at diagnosticere ACL-rupturer ved brug af Lachmann test enten umiddelbart efter skade, eller efter hævelse har fortaget sig. Pivot shift og Anterior Draw kan inddrages i den kroniske fase (Anbefalingsgrad D).

4 4 Forebyggelse Da kvinder har den højeste risiko for ACL-ruptur, har der også i litteraturen været størst fokus på kvinder i forebyggende interventioner, og den eneste eksisterende meta-analyse er baseret på 7 randomiserede studier som udelukkende undersøger forebyggende programmer for kvindelige idrætsudøvere (Yoo 2010, evidensniveau 1a). Studiets resultater viste, at spillere, der havde udført forebyggende træning bestående af forskellige former af neuromuskulær træning havde 60% lavere risiko for skade sammenlignet med spillere, der ikke havde udført forebyggende træning (Odds ratio (OR)= 0.40 [95% CI ]). Den største effekt var hos spillere under 18 år (OR=0.27 [95% CI ]), hvorimod effekten blandt voksne ikke var signifikant (OR=0.78 [95% CI ]). Et systematisk review fra 2009 (Alentorn-Geli 2009b, evidensniveau 2b) inkluderer som udgangspunkt både mandlige og kvindelige fodboldspillere, og fokuserer på både forebyggende interventioner, der har vist en positiv effekt på incidensen af ACL -ruptur, og på forebyggende interventioner, der har til hensigt at modificere kendte risikofaktorer for skader. Der har været stor variation i de programmer, der er anvendt i de respektive studier, men samlet set konkluderes ud fra meta-analysen og reviewet, at der i forebyggende interventioner bør inddrages neuromuskulær træning, der har til hensigt at forbedre den muskulære kontrol omkring truncus, hofte, knæ og ankel. Dette gøres bedst gennem styrke-, plyometrisk- og balancetræning, hvor plyometrisk træning har vist sig at have den isolerede bedste effekt både i forhold til modificering af risikofaktorer og i forhold til at reducere incidensen af ACL-skader. Desuden bør der fokuseres på at forbedre landingsteknikken med fokus på initial kontakt på forfoden og i en position, hvor knæet er over tå, og i en mere flekteret stilling. (Yoo 2010, evidensniveau 1a; Alentorn-Geli 2009b, evidensniveau 2b). Antallet af træningsgange og intensiteten af den forebyggende træning varierede mellem de inkluderede studier på mellem 10 til 75 min om ugen. Flere af studierne viste dog effekt af den forebyggende træning ved implementering af øvelser, der varede 20 minutter, og som blev inkluderet under opvarmningen (Yoo 2010, evidensniveau 1a). Især nedsat styrke og rekrutteringsmønster i hasemuskulaturen betragtes som tidligere nævnt som en betydende modificerbar risikofaktor i forhold i selve skadesmekanismen ved ACL-ruptur (Alentorn-Geli 2009a, evidensniveau 2b), og forebyggende træning af hasemuskulaturen har vist at kunne ændre forholdet mellem hasemuskulaturen og quadriceps (Alentorn-Geli 2009b, evidensniveau 2b), samt den neuromuskulære adaption i landingssituationer (Zebis 2008, evidensniveau 2b). Ved specifik styrketræning af hasemuskulaturen har excentrisk træning større effekt end koncentrisk træning (Yoo 2010, evidensniveau 1a; Alentorn-Geli 2009b, evidensniveau 2b). Desuden bør der fokuseres på at forbedre konditionen, da den muskulære fatigue også anses at være en yderligere modificerbar risikofaktor i forholdet til den isolerede styrke i hasemuskulaturen og i forholdet mellem hasemuskulaturen og quadriceps (Alentorn-Geli 2009a, evidensniveau 2b; Zebis 2011, evidensniveau 2b). Compliance er den store udfordring i forhold til forebyggelse af ACL-rupturer (Yoo 2010, evidensniveau 1a; Alentorn- Geli 2009b, evidensniveau 2b). Et studie blandt norske fodboldspillere har rapporteret, at spillere med høj compliance til et forebyggende træningsprogram havde 35% lavere risiko for skade sammenlignet med en gruppe, der havde svingende compliance (RR 0.65, 95% CI ) (Soligard 2009, evidensniveau 2b). Der findes desværre endnu ingen studier, der viser hvordan compliance bedst opnås. Men studier har vist, at compliance blandt udøverne øges, hvis øvelserne også indeholder en præstationsfremmende effekt (Alentorn-Geli 2009b, evidensniveau 2b), samt udføres i forbindelse med opvarmning (Renstrøm 2008, evidensniveau 5). Desuden har trænernes indstilling til forebyggende træning en afgørende betydning for compliance (Soligard 2009, evidensniveau 2b). Der er fortsat behov for randomiserede undersøgelser, der viser effekten af forebyggende træning hos mænd. Anbefaling for forebyggelse af ACL-ruptur Det anbefales at inddrage neuromuskulær træning under opvarmning som forebyggelse af ACL-ruptur (Anbefalingsgrad A).

5 5 Behandling Behandlingen af ACL-ruptur kan enten være operativ eller non-operativ. Den funktionelle knæstabilitet kan forbedres ved begge behandlingstilgange, og der er på nuværende tidspunkt ikke nogle klare kriterier for, hvem der bør tilbydes en operation, og hvem der ikke bør. Det har hidtil været foreslået, at patienter, der ønsker at komme tilbage til sport, der indebærer retningsskift, spring og pivoteringer, bør gennemgå operativ behandling pga. en øget risiko for re-ruptur, meniskskade, og bruskskade (Renstrøm, evidensniveau 5). Seneste meta-analyse viste dog, at mens 82% vendte tilbage til en form for idrætsaktivitet efter operation, vendte kun 44% tilbage til konkurrence sport på samme niveau som tidligere på trods af, at 90% opnåede gode funktionelle knæscore efter operationen (Ardern 2011, evidensniveau 2a). Derudover har studier vist, at der ved minimum 5 års follow-up efter operation er 3-19%, der er blevet re-opereret, og mellem 5-25% der oplever ACL-ruptur i det kontralaterale knæ (Barber-Westin 2011, evidensniveau 2a). I Danmark er revisionshyppigheden 4.1% efter fem år, hvor revisionen oftest blev foretaget 1-2 år efter primæroperationen. Patienter under 20 år havde en højere revisionsrate end patienter, der var over 20 år (Lind 2012, evidensniveau 2b). Derudover, er der ingen klar evidens for, at operation sammenlignet med non-operativ behandling reducerer risikoen for radiografisk diagnosticeret knæosteoartrose (Øiestad 2010, evidensniveau 2a). Beslutningen omkring behandling bør således bero på en individuel vurdering af patienten, og bør vurderes ud fra faktorer som beskæftigelse, knæfunktion, quality of life, associeret skader og idrætsaktivitet (Renstrøm 2008, evidensniveau 5). Til idrætsudøveren, der ønsker sig tilbage til sport, bør der informeres om, at risikoen for nye knæsvigt og efterfølgende OA er høj uanset, hvilken behandling de vælger (Ardern 2011,evidensniveau 2a; Delince 2012, evidensniveau 3a). Uanset valg af behandling er rehabilitering afgørende for optimalt forløb efter ACL- ruptur med henblik på at reducere konsekvenserne af en ACL-ruptur bedst muligt, og følgende beskrives anbefalingerne for henholdsvis post-operativt og non-operativt rehabiliteringsforløb. Det overordnede fokus for begge forløb bør være på reduktion af smerte, hævelse og inflammation, samt at genvinde fuld bevægelighed, styrke og neuromuskulær kontrol, således at patienten kan komme tilbage til det ønskede aktivitetsniveau uden at opleve knæsvigt, og på en måde så risikoen for OA minimeres (van Grinsven 2010, evidensniveau 3a; Risberg 2009, evidensniveau 1b; Andersson 2009, evidensniveau 1a; Frobell 2010, evidensniveau 1b; Renstrøm 2008, evidensniveau 5 ). Post-operativ rehabilitering Præ-operativ fase Et systematisk review fremhæver flere studier, der rapporterer, at en ACL-ruptur ikke bør opereres akut, men bør være fri for hævelse og bevægeindskrænkninger på operationstidspunktet (van Grinsven 2010, evidensniveau 3a). Instruktioner omkring anvendelse af krykker, og generel rehabilitering øger patientens self-efficacy under rehabiliteringen, og stimulerer til tidlig genvindelse af knæfunktion, sænker den post-operative smerte, og skaber et mere realistisk syn på rehabiliteringsforløbet (van Grinsven 2010, evidensniveau 3a). Akut fase Hovedformålet i denne fase er at fjerne hævelse, reducere smerte, genvinde bevægelighed og minimere hypotrofi af muskulaturen. For at reducere hypotrofi kan elektrisk muskel stimulation spille en vigtig rolle i den tidlige fase af rehabiliteringen (Renstrøm 2008, evidensniveau 5; Hasegawa 2011, evidensniveau 1b). Tidlig vægtbæring og mobilisering med et særligt fokus på at genvinde ekstension bør påbegyndes allerede de første post-operative dage. Da fuld ekstension er individuel, anbefales at bruge det modsatte ben som sammenligningsgrundlag (Renstrøm 2008, evidensniveau 5; van Grinsven 2010, evidensniveau 3a)

6 6 Rehabiliteringsfase Der findes flere studier omkring den post-operative rehabilitering, men få har den nødvendige kvalitet, og der findes i dag ikke tilstrækkelig dokumentation for at fremhæve en rehabiliteringsprotokol frem for andre. Det er derfor ikke muligt at opsætte, hvilke specifikke øvelser der skal bruges, antal af repetitioner og serier man skal køre hver øvelse, samt hvilke delmål man skal opsætte for at sikre den rette progression (Eitzen 2011, evidensniveau 5; Risberg 2004, evidensniveau 2b). Følgende gennemgang vil således udelukkende omhandle generelle tiltag en rehabiliteringsprotokol bør indeholde. Progressionen styres som hovedregel af en vurdering af patientens funktionelle knæfunktion og reaktion på specifikke øvelser, herunder graden af hævelse og smerte (Frobell 2010, evidensniveau 1b; van Grinsven 2010, evidensniveau 3a). De generelle anbefalinger er hovedsageligt beskrevet ud fra en meta-analyse af Andersson et al., som er det eneste studie, der udelukkende har inkluderet RCT studier af høj kvalitet. Studiet inkluderer post-operative interventionsformer som skinne, accelereret vs. ikke-accelereret, open kinetic chain (OKC) -øvelser vs. closed kinetic chain (CKC) øvelser, men ikke behandlingsformer som elektroterapi, hydroterapi, farmakologisk behandling eller type af træning (Andersson 2009, evidensniveau 1a). Et RCT-studie har over 2 års follow up evalueret forskellen mellem et rehabilieteringsprogram udelukkende bestående af neuromuskulær træning og et bestående af styrketræning (Risberg 2009, evidensniveau 1b). Fund fra de to studier opsummeres nedenfor. Open Kinetic Chain vs. Closed Kinetic Chain Baseret på 8 studier konkluderer meta-analysen, at CKC øvelser giver et bedre klinisk outcome end OKC- øvelser. Kun et studie har dog undersøgt dette ved en lang follow-up tid på mellem 1-3 år (Bynom 1995, evidensniveau 1b). Studiet viste, at CKC patienter havde færre patellafemorale smerter og løshed, var mere tilfredse med deres resultat, samt returnerede tidligere til sport sammenlignet med OKC patienter. Studiet var dog begrænset af, at der ud ad 97 patienter kun var 7 kvindelige. Meta-analysen fremhæver et enkelt studie, der har vist, at OKC øvelser producerer større quadricepsstyrke sammenlignet med CKC (Mikkelsen 2000, evidensniveau 2b). Det er desuden vigtigt at understrege, at den anvendte operationsteknik i de inkluderede studier kun var med patellesenegraft (BPTB), og der mangler altså studier, der foretager lignende sammenligning med hamstringssenegraft (ST/GR) (Andersson 2009, evidensniveau 1a). Accelereret (19 uger) vs. ikke-accelereret (32 uger) Meta-analysen fremhæver kun et randomiseret studie af Beynnon et al., der har undersøgt længden af rehabiliteringsperioden. Beynnon et al. sammenlignede et accelereret forløb på 19 uger med et ikke-accelereret forløb på 32 uger, hvor rehabiliteringsprogrammet bestod af de samme øvelser men med forskelligt tidsinterval. Målt på KT-1000 arthrometer, International Knee Documentation Committee (IKDC) score, Knee Injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Tegner og brusk biomarkeringer ved 2-års follow-up var der ingen signifikant forskel mellem de to forløb (Andersson 2009, evidensniveau 1a; Beynnon 2005, evidensniveau 1b). Desværre er der ikke data fra senere års follow-up, og de langsigtede konsekvenser og eventuelle forskelle mellem de to forløb er derfor ukendt. På den baggrund er der ikke tilstrækkelig evidens for at kunne anbefale et mere accelereret forløb på 19 uger frem for et ikke-accelereret på 32 uger. Neuromuskulær træning vs styrketræning Et RCT studie af Risberg et al. sammenlignede et neuromuskulært træningsprogram bestående af balanceøvelser, dynamisk ledstabilitet øvelser, plyometriske øvelser, og sport specifik øvelser, inddelt i 6 faser af op til 3-5 uger hver med et styrkeprogram for underekstremiteter inddelt i 4 faser med mellem 2 til 8 ugers varighed. Studiet viste, at der var en generel forbedret knæfunktion og reduceret smerte blandt dem, der havde gennemgået det neuromuskulære program, og at hasemuskulaturen var signifikant forbedret i styrketræningsgruppen, sammenlignet med neuromuskulær træningsgruppe. På basis af dette konkluderes, at det post-operative forløb bør indeholde både neuromuskulære komponenter, samt specifikke styrketræningsøvelser (Risberg 2009, evidensniveau 1b).

7 7 Skinne Meta-analysen fandt her 11 studier, hvoraf 4 viste, der kunne være en fordel med skinne, men generelt viste de studier, at så snart skinnen blev fjernet, så udlignede disse fordele sig. Derfor konkluderes også, at post-operativ skinne ikke påvirker det kliniske outcome, og altså heller ikke reducerer risikoen for efterfølgende intra-artikulær skade efter ACLruptur (Andersson 2009, evidensniveau 1a). Anbefaling for post-operativ rehabilitering af anterior cruciate ligament ruptur Det anbefales, at den post-operative behandling bør indeholde tidlig vægtbæring og tidlig mobilisering med fokus på fuld ekstension tidligt i den post-operative fase. Closed kinetic chain er de mest sikre øvelser at anvende og giver et bedre outcome på sigt. Forløbet bør indeholde både neuromuskulær- og styrketræning (anbefalingsgrad B). Ud fra en klinisk betragtning bør rehabiliteringen så vidt muligt baseres på en målbar progression, men der er ikke fundet tilstrækkelig evidens for at kunne underbygge, hvilke delmål man skal opsætte for at sikre den rette progression. I tillæg til ovenstående tabel blev det desuden fundet, at der ud fra den eksisterende litteratur ikke var evidens for anvendelse af skinne i det post-operative forløb (anbefalingsgrad B). Non-operativ rehabilitering Som tidligere nævnt er der ikke i litteraturen tilstrækkelig evidens for at anbefale operativ behandling frem for nonoperativ behandling. Få studier har dog beskrevet, hvad den non-operative behandling bør bestå af, og på samme måde som for den post-operative rehabilitering er der ikke konsensus om en evidensbaseret protokol, der beskriver alle faser af rehabiliteringen. De generelle anbefalinger fra den post-operative rehabilitering er således også gældende for den non-operative rehabilitering. Det anbefales desuden, at patienterne superviseres jævnligt, frem for et program udelukkende bestående af hjemmetræning (Risberg 2004, evidensniveau 2b, van Grinsven 2010, evidensniveau 3a). I et RCT-studie af Frobell et al, har forfatterne sammenlignet tidlig operativ behandling med non-operativ behandling med mulighed for senere operativ behandling (Frobell 2010, evidensniveau 1b). I studiet blev den non-operative behandling baseret på, hvad forfatterne nævner som konsensus i litteraturen baseret på review af Risberg et al. (Risberg 2004, evidensniveau 2b). Behandlingen blev inddelt i 4 faser indenfor de første 24 uger af rehabiliteringen. Rehabilitering bestod af øvelser med henblik på at genvinde fuld bevægeligehed, quadriceps og hamstringsfunktion, balancetræning og gangfunktion samt løb og idrætsaktiviteter. For hver fase blev der inkluderet mål for bevægelighed, muskelfunktion og funktionelle krav, der skulle opfyldes, før man kunne fortsætte til næste fase. Dette blev sammenholdt med tidlig operativ behandling kombineret med det samme rehabiliteringsforløb. Effekten blev primært vurderet ud fra 4 underkategorier på KOOS (smerte, symptomer, funktion i idræt, og knæ-relateret qualitiy of life). Resultaterne viste, at blandt 59 randomiseret til non-operativ behandling, gennemgik kun 23 senere en ACL-rekonstruktion. Der var ingen forskel mellem de to grupper i KOOS efter 2 års follow up (Frobell 2010, evidensniveau 1b). Desværre mangler der af gode grunde også her resultater efter længere tids follow-up, og der er derfor ikke tilstrækkelig evidens til at anbefale det ene forløb frem det andet. Men resultaterne indikerer, at ACL-rehabiliteringen kan starte nonoperativt i 3-4 måneder, hvor patienten samtidigt nøje følges med målinger af knæfunktion og quality of life. Herefter kan vurderingen om operation tages op med patienten ud fra dennes tilfredshed og generelle knæfunktion (Frobell 2010, evidensniveau 1b). Studiet giver desuden et godt eksempel på, hvordan både et non-operativt og operativt rehabiliteringsforløb kan opbygges, og hvordan progressionen kan blive opbygget ud fra patientrapporterede mål.

8 8 Anbefaling for non-operativ behandling af anterior cruciate ligament ruptur Det anbefales med grad B at behandle ACL-rupturer ved non-operativ behandling bestående af neuromuskulær træning og styrketræning under supervision. Ud fra en klinisk betragtning bør rehabiliteringen så vidt muligt baseres på en målbar progression, men der er ikke fundet tilstrækkelig evidens for at kunne underbygge, hvilke delmål man skal opsætte for at sikre den rette progression. Effektmål Der er mange faktorer, der spiller ind for, at en patient får et tilfredsstillende outcome efter ACL-ruptur, hvilket som idrætsudøver vil være at vende succesfuldt tilbage til idræt. De faktorer der hyppigst er diskuteret i litteraturen er blandt andet det opnåede muskelfunktionsniveau efter operation, psykologiske faktorer, som frygten for en ny skade, og sociale faktorer. Baseret på dette anbefales at anvende effektmål, der kan afdække nogle af disse forhold, og derved bidrage til at tilbagevenden til idræt bliver vurderet ud fra objektive mål, og ikke kun ud fra tid efter operation (Thomee 2011, evidensniveau 5 ). Et systematisk review (Wang 2010, evidensniveau 1a) har undersøgt validiteten, reliabilieteten og responsiveness af patient-rapporterede spørgeskemaer. På baggrund af dette anbefales at Cincinnati Knee Rating System, KOOS, Lysholm Knee score efter en ACL-ruptur generelt, hvor KOOS har den bedste metodiske kvalitet, herunder god sensitivitet for forandring ved intervention. KOOS benyttes som effektmål i den danske korsbåndsregister. Ønskes en vurdering aktivitetsniveau anbefales Tegner. De patient-rapporterede effektmål kan suppleres med nogle objektive tests. De mest anvendte objektive kriterier i litteraturen for tilbage til idræt er isokinetisk muskelstyrke af underekstremiteterne, single leg hop test, samt fuld bevægelighed og ingen hævelse (Barber-Westin 2011, evidensniveau 1a ). Reviewet fremhæver dog kun ét stort studie, der har sammenholdt de objektive kriterier med det efterfølgende antal re-skader (Sajovic 2008). Studiet krævede, at der ikke måtte være en forskel i styrken mellem det opererede ben og ikke-opererede ben på mindre end 90%, samt fuld bevægelighed og ingen hævelse inden idrætsudøverne kunne vende tilbage til idræt efter ACLrekonstruktion. Efter 5 år viste studiet, at 10% alligevel havde fået en re-skade, og 8% fik ACL-ruptur i kontralaterale knæ (Barber-Westin 2011, evidensniveau 1a). Et test-batteri, der inkluderede tre forskellige tests for underekstremiteterne (ben ekstension, ben fleksion, og benpres) samt tre forskellige spring test (vertical jump, hop for a distance og side hop) har samlet vist sig at være mere reliabelt og til at have en bedre evne sammenlignet med nogen anden single test i forhold til at diskriminere mellem skadet, og ikkeskadet side blandt patienter med ACL-ruptur, og blandt dem, som har gennemgået ACL-rekonstruktion (Neeter 2006, evidensniveau 1a); Gustavsson 2006, evidensniveau 5). Baseret herpå, er de seneste anbefalinger fra medlemmer af European Board of Sports Rehabilitation (EBSR), at man bør kombinere flere objektive test, og gruppen har forsøgt at opsætte kriterier for at vende tilbage til henholdsvis konkurrende og ikke-konkurrende idræt (Thomee 2011, evidensniveau 5). Kriterierne for at vende tilbage til konkurrerende idræt er, at knæekstension- og fleksion styrken i det opererede ben er 100% sammenlignet med det ikke skadet knæ. Dette bør kombineres med to maksimum springtest som eksempelvis vertical jump, hop for distance, samt en udholdenheds springtest som for eksempel side hop test, hvor forskellen mellem det ikke-operede ben ikke må være mindre end 90% i forhold til det opererede ben (Thomee 2011, evidensniveau 5). For at vende tilbage til ikke-konkurrerende idræt anbefales, at knæekstension- og fleksion styrken i det opererede ben er 90% sammenlignet med det ikke-opererede ben, hvilket bør kombineres med 1 maksimum spring og 1 udholdenhedstest, hvor forskellen mellem det ikke-opererede ben ikke må være mindre end 90% (Thomee 2011, evidensniveau 5).

9 9 Søgning Der har gennem de seneste år været høj forskningsaktivitet i forhold til både forebyggelse og behandling af ACL-ruptur, hvorfor der er også er publiceret en stor mængde af både originale studier og systematiske reviews omkring emnet. På den baggrund er aktuelle søgning afgrænset til at kun omfatte søgninger i to relevante databaser, som var Medline og Cochrane Library. Søgningen blev yderligere begrænset til publikationsår fra , da der indenfor det operative teknikker er sket væsentlige forbedringer indenfor de seneste år. I søgningen blev der anvendt en kombination af Medical Subject Headings (MeSH) og almindelige tekstord (TIAB) til at identificere relevante artikler. Afgrænsning: Alle artikler eller abstrakts skulle være på engelsk, norsk, dansk eller svensk. Publikationstypen blev afgrænset til at omfatte meta-analyser, systematiske rewiew og RCT-studier. Søgestrategi Først søges hver kolonne for sig, hvor der kombineres lodret med OR indenfor kolonnerne. Derefter kombineres resultatet af søgningerne i kolonnerne med AND. Søgningerne blev foretaget den og vises her for Medline. Klinisk diagnose Patient 1 Patient 2 Diagnosis Studiedesign Antal "Anterior Cruciate "Injuries" Diagnosis "Meta-Analysis" 166 Ligament" [subheading] (subheading) [Mesh] "Physical "Review" [Publication "Anterior Cruciate Examination" Type] Ligament" [Mesh] Randomized [TIAB] controlled trial Forebyggelse Patient 1 Patient 2 Intervention Studiedesign Antal Anterior "Injuries" Prevention and "Meta-Analysis" 96 Cruciate [subheading] control (subheading) Ligament" Prevention and "Review" [Mesh] control (Mesh) "Anterior (prevention(tiab). Randomized Cruciate controlled trial Ligament" [TIAB]

10 10 Non-operativ behandling af ACL-ruptur Patient 1 Patient 2 Intervention Studiedesign Antal Anterior Cruciate "Injuries" "rehabilitation" "Meta-Analysis" 330 Ligament"[Mesh] [subhead [Subheading] "Anterior Cruciate ing] rehabilitation" [Mesh] "Review" [Publication Ligament"[TIAB] "therapy" Type] [Subheading] Randomized "Physical Therapy controlled trial Modalities"[Mesh] "therapy"[tiab] Post-operativ behandling af ACL-ruptur Patient 1 Intervention Studiedesign Antal "Anterior Cruciate "rehabilitation" "Meta-Analysis" 168 Ligament [Subheading] reconstruction"[mesh] rehabilitation" [Mesh] "Review" [Publication "Anterior Cruciate "therapy" [Subheading] Type] Ligament "Physical Therapy Randomized reconstruction"[tiab] Modalities"[Mesh] controlled trial "therapy"[tiab] Effektmål Patient 1 Patient 2 Effektmål Studiedesign Antal Anterior Cruciate "Injuries" Valid* "Meta-Analysis" 36 Ligament"[Mesh] [subheading] Reliab* "Anterior Cruciate Responsiv* "Review" [Publication Ligament"[TIAB] Type] Randomized controlled trial Udvælgelse For alle søgematrix blev alle studier, der udelukkende omhandlede operative teknikker ekskluderet enten ud fra titel eller efter nærmere gennemlæsning af abstract. Hvis der fandtes meta-analyse eller systematiske reviews blev dette foretrukket, og evt. RCT studier publiceret efter meta-analysen/ reviews blev inkluderet. Herudover blev inkluderet artikler undersøgt for krydsreferencer.

11 11 Referenceliste (1) Alentorn-Geli E(a), Myer GD, Silvers HJ et al. Prevention of non-contact anterior cruciate ligament injuries in soccer players. Part 1: Mechanisms of injury and underlying risk factors. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2009;17: (2) Alentorn-Geli E(b), Myer GD, Silvers HJ et al. Prevention of non-contact anterior cruciate ligament injuries in soccer players. Part 2: a review of prevention programs aimed to modify risk factors and to reduce injury rates. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2009; 17: (3) Andersson D, Samuelsson K, Karlsson J. Treatment of anterior cruciate ligament injuries with special reference to surgical technique and rehabilitation: an assessment of randomized controlled trials. Arthroscopy. 2009;25: (4) Ardern CL, Webster KE, Taylor NF et al. Return to sport following anterior cruciate ligament reconstruction surgery: a systematic review and meta-analysis of the state of play. Br J Sports Med 2011; 45: (5) Barber-Westin SD, Noyes FR. Objective criteria for return to athletics after anterior cruciate ligament reconstruction and subsequent reinjury rates: a systematic review. Phys Sportsmed 2011; 39: (6) Benjaminse A, Gokeler A, van der Schans CP. Clinical diagnosis of an anterior cruciate ligament rupture: a metaanalysis. Journal of Orthopaedic and Sports Physical Therapy 2006;5: (7) Boden BP, Sheehan FT, Torg JS et al. Noncontact anterior cruciate ligament injuries: mechanisms and risk factors. J Am Acad Orthop Surg 2010;18: (8) Bomber BC, McGinty JB. Acute hemartrosis of the knee: indications for diagnostic arthroscopy. Arthroscopy 1990;6: (9) Bynum EB, Barrack RL, Alexander AH. Open versus closed chain kinetic exercises after anterior cruciate ligament reconstruction. A prospective randomized study. Am J Sports Med 1995;4: (10) Englund M, Hunter DJ, Gale D. Prevalence of anterior cruciate ligament tear and its association with knee osteoarthitis and giving-away among older aldults in the community. Osteoarthritis Cartilage 2006; 14:121. (11) Beynnon BD, Uh BS, Johnson RJ et al. Rehabilitation after anterior cruciate ligament reconstruction: a prospective, randomized, double-blind comparison of programs administered over 2 different time intervals. Am J Sports Med 2005; 33: (12) Delince P, Ghafil D. Anterior cruciate ligament tears: conservative or surgical treatment? A critical review of the literature. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2012;20: (13) Eitzen I. Rehabilitering efter rekonstruktion af forreste korsbånd. Fysioterapeuten 2011;01:9-18. (14) Frobell RB. Treatment and outcome of anterior cruciate ligament injury: Truth or Consequenses. Ph.D. Thesis Department of Orthopedics Clinical Sciences Lund, Lund University. (15) Frobell RB, Roos EM, Roos HP et al. A randomized trial of treatment for acute anterior cruciate ligament tears. The New England journal of medicine 2010;4: (16) Gustavsson A, Neeter C, Thomee P et al. A test battery for evaluating hop performance in patients with an ACL injury and patients who have undergone ACL reconstruction. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2006;14:

12 12 (17) Katz JW, Fingeroth RJ. The diagnostic accuracy of ruptures of the anterior cruciate ligament comparing the Lachman test, the anterior drawer sing, and the Pivot shift test in acute and chronic knee injuries. AM J Sports MED 1986;14: (18) Koga H, Nakamae A, Shima Y et al. Mechanisms for noncontact anterior cruciate ligament injuries: knee joint kinematics in 10 injury situations from female team handball and basketball. Am J Sports Med 2010;38: (19) Koga H, Bahr R, Myklebust G et al. Estimating anterior tibial translation from model-based image-matching of a noncontact anterior cruciate ligament injury in professional football: a case report. Clin J Sport Med 2011;21: (20) Lind M. Behandlingssvigt efter forreste korsbåndsrekonstruktion. Ugeskr Læger 2012;174:785. (21) Neeter C, Gustavsson A, Thomee P et al. Development of a strength test battery for evaluating leg muscle power after anterior cruciate ligament injury and reconstruction. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2006;14: (22) Noyes FR, Bassett RW, Grood ES et al. Arthroscopy in acute traumatic hemarthrosis of the knee. Incidence of anterior cruciate tears and other injuries. J Bone Joint Surg Am 1980;62: (23) Renstrøm P, Ljungquist A, Arendt E et al. Non-contact ACL injuries in female athletes: an International Olympic Committee current concepts statement. BR J Sports Med 2008; 42: (24) Risberg M A, Lewek M, Synder-Mackler L. A systematic review of evidence for anterior cruciate ligament rehabilitation: how much and what type? Physical Therapy in Sport 2004;5: (25) Risberg MA, Holm I. The long-term effect of 2 postoperative rehabilitation programs after anterior cruciate ligament reconstruction: a randomized controlled clinical trial with 2 years of follow-up. Am J Sports Med 2009;37: (26) Sarraf KM, Sadri A, Thevendran G et al. Approaching the ruptured anterior cruciate ligament. Emerg Med J 2011;28: (27) Sajovic M, Strahovnik A. Komadina R et al.the effect of graft choice on functional outcome in anterior cruciate ligament reconstruction. Int Orthop 2008;32: (28) Scholten RJ, Opstelten W, van der Plas CG, Bijl D, et al. Accuracy of physical diagnostic tests for assessing ruptures of the anterior cruciate ligament: a meta-analysis. Journal of Family Practice 2003; 9: (29) Soligard T, Nilstad A, Steffen K et al. Compliance with a comprehensive warm-up programme to prevent injuries in youth football. Br J Sports Med 2010 Sep;11: (30) Steinbruck K, Wiehmann JC. Examination of the knee joint. The value of clinical findings in arthroscopic control. Z Orthop Ihre Grenzgeb 1988;126: (31) Thomee R, Kaplan Y, Kvist J et al. Muscle strength and hop performance criteria prior to return to sports after ACL reconstruction. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2011;19: (32) van Grinsven S, van Cingel RE, Holla CJ et al. Evidence-based rehabilitation following anterior cruciate ligament reconstruction. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2010;18: (33) Wang D, Jones MH, Khair MM et al. Patient-reported outcome measures for the knee. J Knee Surg 2010;23: (34) Yoo JH, Lim BO, Ha M, et al. A meta-analysis of the effect of neuromuscular training on the prevention of the anterior cruciate ligament injury in female athletes. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2010;18: (35) Zebis MK, Bencke J, Andersen LL et al. The effects of neuromuscular training on knee joint motor control during sidecutting in female elite soccer and handball players. Clin J Sport Med 2008;18:

13 13 (36) Zebis MK, Bencke J, Andersen LL et al. Acute fatigue impairs neuromuscular activity of anterior cruciate ligamentagonist muscles in female team handball players. Scand J Med Sci Sports 2011;21: (37) Øiestad BE, Engebretsen L, Storheim K et al. Knee osteoarthritis after anterior cruciate ligament injury: a systematic review. Am J Sports Med 2009;37: Anbefalet litteratur (1) Alentorn-Geli E, Myer GD, Silvers HJ et al. Prevention of non-contact anterior cruciate ligament injuries in soccer players. Part 1: Mechanisms of injury and underlying risk factors. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2009;17: (2) Alentorn-Geli E, Myer GD, Silvers HJ et al. Prevention of non-contact anterior cruciate ligament injuries in soccer players. Part 2: a review of prevention programs aimed to modify risk factors and to reduce injury rates. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2009; 17: (3) Andersson D, Samuelsson K, Karlsson J. Treatment of anterior cruciate ligament injuries with special reference to surgical technique and rehabilitation: an assessment of randomized controlled trials. Arthroscopy. 2009;25: (4) Ardern CL, Webster KE, Taylor NF et al. Return to sport following anterior cruciate ligament reconstruction surgery: a systematic review and meta-analysis of the state of play. Br J Sports Med 2011; 45: (5) Barber-Westin SD, Noyes FR. Objective criteria for return to athletics after anterior cruciate ligament reconstruction and subsequent reinjury rates: a systematic review. Phys Sportsmed 2011; 39: (6) Benjaminse A, Gokeler A, van der Schans CP. Clinical diagnosis of an anterior cruciate ligament rupture: a metaanalysis. Journal of Orthopaedic and Sports Physical Therapy 2006;5: (7) Frobell RB, Roos EM, Roos HP et al. A randomized trial of treatment for acute anterior cruciate ligament tears. The New England journal of medicine 2010;4: (8) van Grinsven S, van Cingel RE, Holla CJ,et al. Evidence-based rehabilitation following anterior cruciate ligament reconstruction. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2010;18: (9) Wang D, Jones MH, Khair MM et al. Patient-reported outcome measures for the knee. J Knee Surg 2010;23: (10) Yoo JH, Lim BO, Ha M, et al. A meta-analysis of the effect of neuromuscular training on the prevention of the anterior cruciate ligament injury in female athletes. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2010;18:

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion

Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.00-17.20: Sandwich og velkomst v/ Centerchef Inge-Lis Gøthgen

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Genoptræning af knæskader

Genoptræning af knæskader Lægedage 2015 Genoptræning af knæskader v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Klinisk ræsonnering Knæ Struktur Patologi Biomekanik Externe årsager Psykosocialt Hvilken vævsstruktur er skadet?

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion.

Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion. Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion. Mats Gran Hansen Niklas Tangen Bergseth Tine Jeanett Andersen Bacheloropgave F09s 7. Semester Modul 14 Fysioterapeutuddannelsen University College

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET

AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET 1 AKUT LATERAL ANKELDISTSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET Baggrund Akut lateral ankeldistorsion (ALA) er en akut skade, som i de fleste tilfælde opstår ved pludselig supination og inversion af

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

indgang knæ for nogle år tilbage, så findes der ingen at udvikle effektive træningsprogrammer kan halvere for at forebygge idrætsskader.

indgang knæ for nogle år tilbage, så findes der ingen at udvikle effektive træningsprogrammer kan halvere for at forebygge idrætsskader. Opvarmningsprogram forebygger Knæ- og ankelskader udgør omkring halvdelen af alle akutte skader i bold-spil. Nogle af disse skader er meget alvorlige og fører til at idrætskarrieren er slut eller i værste

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

De studerendes pris. Neuromuskulær aktivitet i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser

De studerendes pris. Neuromuskulær aktivitet i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser De studerendes pris 1 i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser Maria Højland Petersen, PT, Tanja Lærke Jensen, PT, Tine Cederkvist Viskær, PT, Mette K. Zebis, ph.d. Petersen MH, Jensen TL, Viskær

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt Kontakt Fagkonsulent/ projektleder Kontakt søgespecialist NKR for behandling af meniskpatologi i knæet. Guidelines Nis Nissen / Lone

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling

Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Marianne Christensen¹, Maria Svennergren², Thomas Budolfsen² ¹Aalborg Universitetshospital, ²Hvidovre Hospital Program Baggrund

Læs mere

Børn idræt og behandling Specielle forhold

Børn idræt og behandling Specielle forhold BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige knæproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Børn idræt og behandling Specielle forhold Motivation Forældres

Læs mere

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn: Formålsbeskrivelse Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med knæpatienter

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

Rehabilitering af konservativt behandlede skader på bagerste korsbånd - Et systematisk litteraturstudie

Rehabilitering af konservativt behandlede skader på bagerste korsbånd - Et systematisk litteraturstudie Rehabilitering af konservativt behandlede skader på bagerste korsbånd - Et systematisk litteraturstudie Rehabilitation of nonoperatively treated injuries to the posterior cruciate ligament - A systematic

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Fysioterapi virker Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Træning er en vigtig del af behandlingen af patienter med hofte- og knæartrose og har en moderat effekt på smerter og funktionsevnenedsættelse.

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Funktionelle test i daglig praksis

Funktionelle test i daglig praksis Funktionelle test i daglig praksis I artiklen gennemgås litteraturen omkring test af knæ i forbindelse med ACL-rupturer, og der gives gode råd til valg af test AF JOHN VERNER, SPECIALIST I MUSKULOSKELETAL

Læs mere

Forreste korsbånd OVERSIGTSARTIKEL. Michael R. Krogsgaard. Resumé

Forreste korsbånd OVERSIGTSARTIKEL. Michael R. Krogsgaard. Resumé Forreste korsbånd OVERSIGTSARTIKEL Michael R. Krogsgaard Resumé Det forreste korsbånd har en mekanisk og en sensorisk funktion, såvel under almindelige aktiviteter som under fysisk belastning, som fx sport.

Læs mere

Træning og test af børn med korsbåndsskade

Træning og test af børn med korsbåndsskade Træning og test af børn med korsbåndsskade Pernille G. Knudsen, fysioterapeut, Cand.scient. Robert Herzog, fysioterapeut Susan Warming, fysioterapeut, Ph.d. Bispebjerg Hospital Baggrund Hyppigheden af

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET

AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET 1 AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET Akut lateral ankeldistorsion (ALA) er en skade, som i de fleste tilfælde opstår ved pludselig supination og inversion af den vægtbelastede

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Reference program for Ledbåndsskader i knæleddet. Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi.

Reference program for Ledbåndsskader i knæleddet. Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi. Reference program for Ledbåndsskader i knæleddet Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi Januar 2006 Side 1 af 132 Indhold: Indledning....4 Diagnostik af ligamentskader

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Logbog Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Logbog Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn: Logbog Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Træning og effekt Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Indhold Generel tilpasning til styrketræning på det neuromuskulære niveau Træningsbelastningens

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Behandling af forreste korsbåndsskader hos børn og unge med åbne epifyseskiver

Behandling af forreste korsbåndsskader hos børn og unge med åbne epifyseskiver Hewlett-Packard Behandling af forreste korsbåndsskader hos børn og unge med åbne epifyseskiver - artikel Cand.med John O Callaghan, KBU-læge region hovedstaden Ansvarlig for artiklen: John O Callaghan

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK? LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN å ø ø ø ø LØB ER POPULÆRT 35 30 25 20 15 10 5 0 1975 1993 1998 2004 2007 2011 Andelen af den voksne Danske befolkning der

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Skadesforebyggelse i eliteidrætten

Skadesforebyggelse i eliteidrætten 7-11-212 Seminar om forsknings- og udviklingsprojekter Onsdag den 31. oktober 212 Skadesforebyggelse i eliteidrætten MSc, PhD Mette Kreutzfeldt Zebis Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics,

Læs mere

Skadesforebyggende træning. Af: Samantha Sabado (stud.fys)

Skadesforebyggende træning. Af: Samantha Sabado (stud.fys) Skadesforebyggende træning Af: Samantha Sabado (stud.fys) ØVELSE 1. 2. Gå sammen parvis (2 personer) Person A står som en statue, og skal forsøge ikke at lade sig vælte, når person B skubber forskellige

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere