Bidrager screening for mammacancer til tidlig sygdomsopsporing?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrager screening for mammacancer til tidlig sygdomsopsporing?"

Transkript

1 Bidrager screening for mammacancer til tidlig sygdomsopsporing en sammenligning af tumordetektionsmetodens betydning for tumorkarakteristika Artiklen tager udgangspunkt i en projektrapport udarbejdet i 2011 på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Projektets formål var at sammenligne tumorkarakteristika hos kvinder, hvis tumor blev detekteret enten ved screening eller symptomatisk. Endvidere blev kvindernes Body Mass Index (BMI) sammenlignet i relation til tumordetektionsmetoden. Data stammede fra Aarhus Universitetshospital (AUH). Projektets resultater viste, at henholdsvis 28 % og 31 % flere kvinder med symptomatisk tumordetektion blev diagnosticeret med tumorer > 10 mm og positiv aksillær lymfeknudestatus sammenlignet med kvinder, hvis tumorer blev screeningsdetekteret. Projektet fandt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem tumordetektionsmetoden i relation til malignitetsgrad, receptorstatus, Ki-67-indeks og BMI. Baggrund for projektet Mammacancer er den hyppigste form for cancer blandt danske kvinder, og nyeste tal viser, at der i 2010 blev diagnosticeret nye tilfælde (1). Folketinget vedtog i 1999 en lov, hvor alle amter blev påbudt at tilbyde mammografiscreening til kvinder i alderen 50 til 69 år. Senest med udgangen af 2007 skulle samtlige regioner have implementeret screeningstilbuddet. Formålet med mammografiscreening er at reducere mortaliteten af mammacancer ved tidlig sygdomsopsporing, før kvinden udvikler symptomer, og inden sygdommen spreder sig (2). I Region Midtjylland blev screeningsprogrammet indført i 2007, hvorimod det i henholdsvis 1991 og 1993 blev implementeret i København og på Fyn (4,16). Kvinder i den specifikke aldersgruppe for mammografiscreening inviteres hvert andet år til en standardiseret mammografiundersøgelse (2). Såfremt en screeningsmammografi viser abnorme forandringer i brystet, henvises kvinden til klinisk mammografi, som inkluderer en klinisk undersøgelse, supplerende mammo- grafi samt ultralydsundersøgelse af både bryst og aksil. Ved abnorme forandringer udføres ultralyds- eller røntgenvejledte biopsier for at differentiere mellem benigne og maligne tumorer (2). Behandling af mammacancer er primært kirurgi i form af lumpektomi (brystbevarende operation) eller mastektomi (fjernelse af hele brystet) bl.a. afhængig af tumors størrelse, antal tumorer og lokalisation. Kirurgi suppleres ud fra tumorkarakteristika og receptorstatus med systemisk behandling og/eller strålebehandling (3). Effekten af mammografiscreening er imidlertid omdiskuteret. Professor, overlæge, Peter C. Gøtzsche er aktiv debattør inden for screeningsdebatten i relation til overdiagnostik og overbehandling, heraf om den gavnlige effekt er tilstrækkelig til at opveje skadevirkningerne (4,5). Efter implementering af mammografiscreening har flere studier undersøgt forskelle i tumorkarakteristika afhængig af detektionsmetoden(6,7,8,9). Detektion af tumor kan ske enten via screening eller symptomatisk detektion, hvor kvinden selv palperer en knude i brystet. Intervalcancer opstår, hvis en kvinde diagnosticeres med mammacancer imellem to screeningsrunder og inden for to år efter et negativt screeningsresultat (2). Studier har vist, at kvinder med symptomatisk detekterede tumorer er signifikant yngre inden for aldersintervallet for screening, har større tumorer, hyppigere positiv aksillær lymfeknudestatus samt højere malignitetsgrad sammenlignet med kvinder, hvis tumorer er detekteret ved screening (6,7,8,9). Tumorkarakteristika Vurdering af tumorstørrelse, aksillær lymfeknudestatus, malignitetsgrad og receptorstatus, herunder østrogen- og HER2- receptor samt Ki-67-indeks, foretages på operationspræparatet. På basis af alder og tumorkarakteristika klassificeres kvinden på diagnosetidspunktet tilhørende enten lav- eller højrisikogruppen, jf. tabel 1 (10). Artiklen er udarbejdet af tre studerende ved den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, Aarhus Universitet: Aynur Barut // Bioanalytiker, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby, Aarhus Universitetshospital aynur. Marlene Holmberg // Sygeplejerske sundhed.au.dk Mette T. Nielsen // Bioanalytiker, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital mette.tranberg. 20

2 Tabel 1: Tabellen illustrerer prognostiske og prediktive parametre i forhold til klassifikation i lav- og højrisikogruppen Lavrisikogruppe Højrisikogruppe Alder 50 år < 50 år Tumorstørrelse 10 mm >10 mm Aksillær lymfeknudestatus Ingen metastaser Mikro- /makrometastaser Malignitetsgrad Grad I for duktale tumorer Grad II+III for duktale tumorer Grad I+II for lobulære tumorer Grad III for lobulære tumorer Østrogenreceptorstatus Positiv ( 1 %) Negativ (< 1 %) HER2-receptorstatus Normal Overekspression/genamplikation Fordelingen af patienter i lav- og højrisikogruppen fordeler sig med henholdsvis 10 % og 90 %. For at tilhøre lavrisikogruppen skal samtlige kriterier være opfyldt, jf. tabel 1 (12,16). Receptorstatus Tumors østrogen- og HER2-receptorstatus samt Ki-67-indeks vurderes ved hjælp af immunhistokemi. Princippet ved denne metode er, at et antistof tilsættes et vævssnit og binder sig til antigenet, såfremt antigenet er til stede i vævet. Herefter kan antigen-antistof-bindingen påvises af et detektionssystem, og en mikroskopisk undersøgelse tillader herefter evaluering af farveintensitet og lokalisation i vævsnittet (11). Flere studier benytter sig af forskellige cut-off-værdier for Ki-67-indeks. Af samme årsag inkluderes markøren ikke i tabel 1. Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) anbefaler at estimere proliferationsraten som procent positive celler (11,12). I projektet inkluderes Ki-67, idet markøren sjældent er inkluderet i lignende undersøgelser. BMI og tumordetektionsmetode Det er dokumenteret, at kvinder med BMI 25 kg/m2 hyppigere udebliver fra den rutinemæssige screeningsmammografi i forhold til kvinder med BMI < 25 kg/m2 (13). Dette fund er interessant, når BMI 25 kg/m2 er en risikofaktor, der sættes i forbindelse med udvikling af mammacancer (14). Materialer og metoder Design Tumordetektionsmetodens betydning for tumorkarakteristika og BMI undersøges ved et analytisk tværsnitsstudie baseret på oplysninger fra lumpektomi- og mastektomiskemaer udfyldt på Patologisk Institut, AUH samt dataudtræk fra Radiologisk Afdeling, AUH og Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers. Desuden anvendes registerudtræk fra DBCG vedrørende oplysninger fra co-morbiditetsskemaer. Projektet blev udformet som et komparativt design, hvor studiets referencegruppe var kvinder med screeningsdetekterede tumorer. Studiepopulation Projektet tog udgangspunkt i de patienter, der i 2010 blev opereret for mammacancer på AUH, jf. figur 1. Kildepopulationen omfattede patienter i alderen år (N=309). Inklusionskriterierne var kvinder i alderen år, der modtog invitation til deltagelse i mammografiscreening (n=197). Desuden var det et kriterium, at der forelå oplysninger om tumorkarakteristika samt højde og vægt fra enten lumpektomi-, mastektomi- eller co-morbiditetsskemaer. Eksklusionskriterierne fremgår af figur 1. Figur 1. Flowdiagram Screeningsdetektion n = 143 Kildepopulation N = 309 Studiepopulation n = 197 Symptomatisk detektion n = 45 Eksklusionskriterier: Bilateral mammacancer, n = 5 Alder: < 50 år, n = 50 > 69 år, n = 55 Mænd, n = 2 Intervalcancer n = 9 Håndtering af datamaterialet Ovenstående oplysninger er basereret på registreringer på henholdsvis Patologisk Institut og Radiologisk Afdeling som blev sammenholdt med datamaterialet fra Afdeling for Folkeundersøgelser, der indeholdt komplette oplysninger om kvindernes samlede screeningshistorik fra 2007 til Screeningshistorikken gav desuden mulighed for at identificere eventuelle intervalcancere, som blev analyseret som en selvstændig gruppe. Detektionsmetoden blev defineret som symptomatisk, hvis en kvinde ikke figurerede som screeningspatient i samme datamateriale. Co-morbiditetsskemaet gav information om kvindens højde og vægt angivet af kvinden på indlæggelsestidspunktet, hvorved BMI kunne beregnes. Etik Relevante tilladelser fra Datatilsynet (J.nr ) og Sundhedsstyrelsen blev indhentet i relation til projektet. Statistik Til databearbejdning blev STATA-version 11.0 anvendt. Der blev beregnet estimater for Odds Ratio (OR) og Prævalensproportionsdifferens (PPD) med tilhørende 95 % konfidensintervaller (95 % CI). Da de kontinuerte variabler ikke fremkom normalfordelte, blev variablerne dikotomiserede i henhold til inddelingen illustreret i tabel 1. 21

3 Tabel 2. Tabellen illustrerer alder, tumorkarakteristika samt BMI i relation til tumordetektionsmetoden Screeningsdetektion 143 (72,6) Symptomatisk detektion 45 (22,8) Intervalcancer 9 (4,6) Aldersgrupper år år Tumorstørrelse 10 mm > 10 mm Range (mm) Aksillær lymfeknudestatus Negativ Positiv Malignitetsgrad Lav malignitetsgrad Høj malignitetsgrad Østrogen Positiv Negativ HER2 Normal Overekspression Ki-67-indeks 14 % > 14 % Range (%) BMI* BMI < 25 kg/m2 BMI 25 kg/m2 Range (kg/m2) 55 (38,5) 88 (61,5) 24 (53,3) 21 (46, 7) 60 (42,0) 83 (58,0) (13,3) 38 (84,5) (81,8) 26 (18,2) 23 (51,1) 22 (48,9) 8 (88,9) 73 (51,0) 65 (45,5) 5 (3,5) 23 (51,1) 21 (46,7) 126 (88,1) 17 (11,9) 38 (84,5) 6 (13,3) 7 (77,8) 131 (91,6) 12 (8,4) 40 (88,9) 3 (6,7) 2 (4,4) 8 (88,9) 68 (47,5) 64 (44,8) (7,7) 19 (42,2) 24 (53,3) (4,5) 5 (55,6) (36,4) 58 (40,5) (23,1) 12 (26,7) 12 (26,7) (46,6) 5 (55,6) Flere studier benytter sig af forskellige cut-off-værdier for tumors Ki-67-indeks, hvorfor variablen blev dikotomiseret i forhold til medianen på hele datamaterialet og klassificeres henholdsvis lav ( 14 %) eller høj (> 14 %). BMI-variablen blev dikotomiseret, og overvægt blev defineret ved BMI 25 kg/m2, mens BMI < 25 kg/m2 blev defineret som normalvægtige og udgjorde referencegruppen (15). Undersøgelse for effektmodifikation og confounding foregik ved hjælp af stratificerede analyser i form af en Mantel-Haentzel-analyse. Testresultater blev antaget statistisk signifikante ved tosidede p-værdier < 0,05. Projektets hovedresultater I tabel 2 ses, at de fleste tumorer blev detekteret ved screening. Kvinderne i screeningsgruppen var ældre end i den symptomatiske gruppe, mens intervalcancer hyppigere forekom i den yngste aldersgruppe. Tabellen illustrerer, at uanset detektionsmetoden var hovedparten af tumorerne > 10 mm. Ligeledes ses, at hyppigheden af negativ aksillær lymfeknudestatus var højere ved screeningsdetektion og intervalcancer, hvorimod kun omtrent halvdelen hos den symptomatiske gruppe havde negativ aksillær lymfeknudestatus. Det fremgår endvidere, at størstedelen af tumorerne fremkom med lav malignitetsgrad uafhængig af detektionsmetoden. Tabellen viser desuden, at de fleste tumorer var østrogenreceptorpositive og havde normal HER2-receptorstatus uafhængig af detektionsmetoden. Hvad angår Ki-67-indeks, ses, at symptomatisk detekterede tumorer fordelte sig med en større andel > 14 %, hvilket ikke var gældende for screeningsgruppen og intervalcancer. Kvinder, hvis tumor blev detekteret ved screening, havde hyppigere BMI 25 kg/m2 end kvinder, diagnosticeret med intervalcancer. BMI fordelte sig ens i gruppen for tumorer detekteret symptomatisk. Det bør bemærkes, at der for BMI-variablen var mange missing values. Statistiske test viste, at tumorstørrelse > 10 mm og positiv aksillær lymfeknudestatus var statistisk signifikant associeret med symptomatisk tumordetektion. PPD tilkendegiver, at 28 % (95 % CI: 15;41 %) flere kvinder i den symptomatiske gruppe blev diagnosticeret med tumorer > 10 mm end kvinder i den screenede gruppe. I forhold til aksillær lymfeknudestatus blev 31 % (95 % CI: 15;47 %) flere kvinder i den symptomatiske gruppe diagnosticeret med positiv aksillær lymfeknudestatus end referencegruppen. Derimod kunne det ikke påvises, at forekomsten af høj malignitetsgrad, negativ østrogenstatus, HER2 22

4 Tabel 3: DBCG s kvalitetsindikatorer set i forhold til projektets fund Kvalitetsindikatorer Acceptabelt niveau Projektets fund Tumorstørrelse < 10 mm (%) 35 % 42 % fundet v. screening Negativ lymfeknudestatus >75 % 81,8 % (screening) Lumpektomier (screening) >60 % 78 % overekspression eller Ki-67> 14 % ikke var statistisk signifikant associeret med symptomatisk tumordetektion (resultater ikke vist). Ingen af ovenstående associationer var statistisk signifikante for gruppen med intervalcancer. Symptomatisk tumordetektion var ikke statistisk signifikant associeret med BMI 25 kg/m2 (resultater ikke vist). Effektmodifikation og confounding For ikke at undervurdere betydningen af BMI på de fundne resultater for tumorkarakteristika blev denne variabel kontrolleret i henhold til effektmodifikation og confounding. Ud fra Mantel-Haenzel-analysen fremkom BMI ikke som effektmodifikator eller potentiel confounder (resultater ikke vist). BMI 25 kg/m2 bidrog derfor ikke til bias af de fundne resultater. Diskussion af projektets interne validitet I princippet tilhører intervalcancer symptomatisk tumordetektion, men da flere studier dokumenterer, at intervalcancer har et mere aggressivt vækstmønster og dermed kan bidrage til bias af resultaterne, blev intervalcancer analyseret i en separat gruppe. En eventuel misklassifikation af tumordetektionsmetoden kan svække muligheden for at observere en faktisk sammenhæng mellem detektionsmetoden og tumorkarakteristika samt BMI. Anvendelse af dataudtræk fra både Radiologisk Afdeling og Afdeling for Folkeundersøgelser reducerede risikoen for misklassifikation og derved bias. Ved at vælge screeningsgruppen som referencegruppe blev resultaterne et udtryk for risikoen ved ikke at deltage i screeningsprogrammet. Valg af referencegruppe kan diskuteres i relation til, at et screeningstilbud kan betragtes som en intervention, hvorfor den symptomatiske gruppe ligeledes kunne have repræsenteret referencegruppen. Eftersom screeningsprogrammet i Region Midtjylland blev indført i 2007, er det vigtigt at bemærke, at prævalensperioden var 2008 og 2009, hvorefter incidensperioden indtraf. Projektets datamateriale er dermed ikke influeret af prævalensperiodens forventede fund af større tumorer med hyppigere positiv aksillær lymfeknudestatus (16). Ved hver screeningsrunde vil de 50-årige altid repræsentere prævalente tilfælde. I projektet drejede det sig om otte 50-årige kvinder, hvis tumorkarakteristika ikke adskilte sig fra den øvrige studiepopulation og dermed ikke bidrog til bias af resultaterne. faldsvariabler, hvorfor det bliver muligt at generalisere projektets resultater til andre populationer end blot studiepopulationen. En central faktor for at kunne generalisere projektets resultater til andre byer i Region Midtjylland er, at screeningsdeltagelsen ligger på tilnærmelsesvis samme niveau, hvilket var tilfældet i det aktuelle projekt. I Region Midtjylland var screeningsdeltagelsen i 2010 på 80 %, hvilket er højere end det ønskværdige niveau angivet af DBCG på > 75 %. Klinisk relevans Som organisation har DBCG fremsat nogle centrale kvalitetsindikatorer, med det formål at kvalitetssikre og monitorere effekten af mammografiscreening i Danmark. Af tabel 3 ses kvalitetsindikatorernes acceptable niveau i forhold til projektets fund. Projektets resultater viser, at tre centrale kvalitetsindikatorer er opfyldt, og understøtter samtidig, at screening for mammacancer er associeret med mere favorable tumorkarakteristika. Dette betyder, at flere kvinder vil kunne tilbydes lumpektomi og tidligt indsættende behandlingsregimer, hvis tumorerne screeningsdetekteres. For projektets studiepopulation ses, at 78 % af de screenede kvinder fik foretaget en lumpektomi, mens henholdsvis 51 % af kvinder med symptomatisk tumordetektion og 33 % af kvinder med intervalcancer kunne tilbydes lumpektomi jf. figur 2. Projektets resultater støtter, at deltagelse i mammografiscreening bidrager til tidlig sygdomsopsporing. Figur 2: Lumpektomifrekvenser i relation til tumordetektionsmetode Diskussion af projektets eksterne validitet Projektets primære formål var at undersøge en eventuel sammenhæng mellem tumordetektionsmetoden og tumorkarakteristika og ikke at undersøge prævalensen af de primære ud- 23

5 Referencer: 1 Sundhedsstyrelsen, Cancerregistret 2010 Tal og analyser. Available at: Publ2011/DAF/Cancer/Cancerregistret2010.pdf. Accessed 12/13, Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer. Available at: Accessed 12/12, Kapitel 4 Kirurgisk behandling. Available at: dk/pdf%20filer/retningslinjer%202010%20kap%20 4% pdf. Accessed 12/13, Gotzsche PC, Nielsen M. Screening for breast cancer with mammography. Cochrane Database Syst Rev 2011 Jan 19; (1)(1):CD Jorgensen KJ, Gotzsche PC. Overdiagnosis in publicly organised mammography screening programmes: systematic review of incidence trends. BMJ 2009 Jul 9; 339:b Palka I, Kelemen G, Ormandi K, Lazar G, Nyari T, Thurzo L, et al. Tumor characteristics in screen-detected and symptomatic breast cancers. Pathol Oncol Res 2008 Jun; 14(2): Allgood PC, Duffy SW, Kearins O, O'Sullivan E, Tappenden N, Wallis MG, et al. Explaining the difference in prognosis between screen-detected and symptomatic breast cancers. Br J Cancer 2011 May 24; 104(11): Anttinen J, Kautiainen H, Kuopio T. Role of mammography screening as a predictor of survival in postmenopausal breast cancer patients. Br J Cancer 2006 Jan 16; 94(1): Klemi PJ, Joensuu H, Toikkanen S, Tuominen J, Rasanen O, Tyrkko J, et al. Aggressiveness of breast cancers found with and without screening. BMJ 1992 Feb 22; 304(6825): N. Markussen, Fl. B. Sørensen, S. Holck, T. Steiniche. Patologi: Fadl's Forlag; Vyberg M. Anvendt Immunhistokemi. Bioanalytikeruddannelsen København; Kapitel 3 Patologi.. Kap%203%20Patologi% pdf ed. p Wee CC, McCarthy EP, Davis RB, Phillips RS. Screening for cervical and breast cancer: is obesity an unrecognized barrier to preventive care Ann Intern Med 2000 May 2; 132(9): Kroman NT, Lidegaard O, Kvistgaard ME. Breast cancer a lifestyle disease Ugeskr Laeg 2005 /; 167(49): Olsson A, Garne JP, Tengrup I, Zackrisson S, Manjer J. Overweight in relation to tumour size and axillary lymph node involvement in postmenopausal breast cancer patients-differences between women invited to vs. not invited to mammography in a randomized screening trial. Cancer Epidemiol 2009 Jul; 33(1): Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft Available at: Accessed 12/13, Juul S. Epidemiologi og evidens 1. udgave, 2004, Munksgaard Danmark, Kbh. Klinisk Immunologisk og Biokemisk Afdeling i Fredericia, (KIBA) har fået penge fra jobrotationspuljen til at ansætte en ledig som vikar, mens en bioanalytiker er af sted på uddannelse. Bioanalytiker, rotationsprojekt. Vikariatet er ledigt i perioden 1. september 2012 til 31. januar Sådan lyder de første linjer i en jobannonce fra laboratoriet i Fredericia. Jobrotation er en mulighed for at give ledige et job på almindelige vilkår i maks. 12 måneder, mens virksomheden opkvalificerer medarbejdere, som sendes på efter- eller videreuddannelse. Virksomheden får dækket udgiften til vikaren med penge fra den såkaldte jobrotationspulje. Fagbladet ringede fluks ledende bioanalytiker Dorthe Elkjær Nielsen op for at høre om rotationsprojektet Hvorfor og hvornår fik du ideen til at søge om jobrotationsmidler Dorthe Elkjær Nielsen: For et år siden drøftede vi forskning og udvikling i ledergruppen. En af vores overlæger ønskede, at nogle bioanalytikere gerne ville tage en kandidatuddannelse og efterfølgende en ph.d.-grad. Men hvor skulle vi få pengene fra til sådan en opgradering Jeg læste om rotationsordningen og ringede til Arbejdsmarkedsstyrelsen og til Jobcenteret og hørte, hvordan vi skulle gøre. Havde du en bestemt bioanalytiker i tankerne Dorthe Elkjær Nielsen: Ja, bioanalytiker Helle Glud Binderup var interesseret, og det er hende, vi nu søger en vikar for. Helle skal først have et halvt års suppleringskursus i farmakologi, så hun kan blive optaget på kandidatuddannelsen. Hvor meget har I fået i rotationsmidler Dorthe Elkjær Nielsen: Vi har indtil videre fået penge til Helles suppleringskursus og kandidatuddannelsen. Rotationsmidlerne svarer til højeste dagpengesats plus 60 %, dvs. et kronebeløb på 160 kroner i timen, og det svarer næsten til fuld løn. Jobrotation ukendt i laboratorierne En rundspørge via til de ledende bioanalytikere viser, at jobrotation er næsten ukendt på bioanalytikerarbejdspladser. Nogle ledere melder tilbage, at de overvejer rotationsprojekter. Hovedparten af de, der har svaret, har ikke planer om jobrotation. Jobrotation 24

Præsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere

Præsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere Præsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere Lørdag d. 3. november 2012 Bidrager screening for mammacancer til tidlig sygdomsopsporing? p g Projektrapporten er udarbejdet efterår/vinter

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Aldersfordeling af patienter per kirurgisk afdeling

Læs mere

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 FORELØBIGT MANUSKRIPT (vers. 7) Høringsfase 28. juni 16. august 2010. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2014 Tredje nationale screeningsrunde Januar 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne

Læs mere

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2013 Første halvdel af tredje nationale screeningsrunde 05. december 2013 1 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske

Læs mere

DBCG s 30års jubilæums møde. Mammografiscreening i DK Før, nu og i fremtiden. Ilse Vejborg Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden

DBCG s 30års jubilæums møde. Mammografiscreening i DK Før, nu og i fremtiden. Ilse Vejborg Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden DBCG s 30års jubilæums møde Mammografiscreening i DK Før, nu og i fremtiden Ilse Vejborg Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden Mammography Screening in Denmark Denmark is one of the countries in Europe

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) Kolofon Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk

Læs mere

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med?

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Forskningstræningsmodul Den Lægelige Videreuddannelse Region Nord Region Nordjylland og Region Midtjylland Almenmedicinsk forskningstræning

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2014

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2014 Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2014 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) DBCG Kolofon Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for

Læs mere

Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer

Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer Mammografiscreening i Danmark Kliniske retningslinjer Klinisk ansvarlig: I.Vejborg(1) Retningslinjerne er vedtaget af styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening den 25. oktober 2007

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Eksemplar til brug ved høringsrunde

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Eksemplar til brug ved høringsrunde Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Eksemplar til brug ved høringsrunde Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) Kolofon Landsdækkende

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2012

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2012 Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2012 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group Kolofon Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI

SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI Hvilke gavnlige og skadelige virkninger er der ved at tilmelde sig et screeningsprogram for brystkræft? Hvor mange får gavn af at blive screenet, og hvor mange bliver

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde

Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Årsrapport DKMS 2010

Årsrapport DKMS 2010 Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2010 vedr. den første nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening INDHOLD BAGGRUND 2 STYREGRUPPENS SAMMENSÆTNING 4 SAMMENFATNING 5 DATAGRUNDLAG

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Region Midtjylland Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008 Punkt nr. 10 Brystkræftscreening

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2011

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2011 Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2011 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group Kolofon Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

Læs mere

Til: Status for brystkræftscreening anden regionale runde

Til: Status for brystkræftscreening anden regionale runde Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Til: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014. Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde

Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014. Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014 Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde Januar 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) er Overlæge, ph.d.

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer

Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (1) Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 1: Brystkræft 1995-2012

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 1: Brystkræft 1995-2012 1 DMCG.dk Benchmarking Consortium: Brystkræft DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 1: Brystkræft 1995-2012 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)

Læs mere

Diagnostik & screening

Diagnostik & screening Diagnostik & screening Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Oversigt Centrale opgaver i lægegerningen: At nå frem til den korrekte diagnose. At vælge den behandling, der

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 37 JUNI 2005

DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 37 JUNI 2005 DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 37 JUNI 2005 Formandsberetning 2004-5...2 Status for registrering i DBCG-databasen og allokering til protokoller i 2004...6 Sentinel node

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 Ny hjemmeside ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 www.kraeftscreening.rm.dk Brystkræftscreening Livmoderhalskræftscreening Tarmkræftscreening Kvinder mellem 50 og 69 år, bliver hvert andet år inviteret

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet

15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet 15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet 15.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre, at behandling af brystkræft sker under

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 12. september, 2005 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark

Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark Hvorfor og hvornår blev Komiteen dannet? Mammografiscreening blev indført landsdækkende i 2007 / 2008 og 4 ud af

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere