om forebyggelse TEMA Forebyggelsesforløb

Transkript

1 om forebyggelse TEMA Forebyggelsesforløb

2 Vi samarbejder om forebyggelsesforløb AF AFDELINGSCHEF MADS CHRISTIAN HAUGAARD, REGION SYDDANMARK OG ENHEDSCHEF JETTE JUL BRUUN, SUNDHEDSSTYRELSEN Forebyggelse og sundhedsfremme er sammen med lighed i sundhed højt på den politiske dagsorden i disse år. Nationale mål sætter retning for danskernes sundhed og lokalt følges der op med tilbud om forebyggelse, behandling og pleje til borgerne. I Danmark har de fleste borgere én eller anden form for risikoadfærd for sygdom. Samtidig får flere danskere kroniske sygdomme og uligheden i sundhed vokser. Mange borgere vil gerne støttes i sund livsstil og have viden om, hvad de selv kan gøre for at forbedre deres helbred. Sundhedspersonale har gode anledninger til at tale forebyggelse med borgerne og afdække borgernes behov og motivation for forebyggelsestilbud. Syddanmark har netop lagt sidste hånd på sundhedsaftalen for år Forebyggelse har fået et særligt fokus både som selvstændigt indsatsområde og som en del af de øvrige initiativer. Der er et stort forebyggelsespotentiale i at opspore tidlige tegn på risikoadfærd, tidlige tegn på sygdom, forværring af sygdom eller nedsat funktionsevne hos borgerne. Borgerne skal helst opleve sammenhæng mellem de tilbud de får på sygehuse, i almen praksis og i syddanske kommuner. Derfor styrkes den tidlige opsporing og sammenhængen i tilbuddene. Det sker bl.a. som led i projekt 'Tidlig Opsporing og Forebyggelse' (TOF), i lokale projekter på sygehuse, i kommuner og i almen praksis, hvor der er en velfungerende ordning med praksiskonsulenter. Sundhedsstyrelsen ønsker høj kvalitet i forebyggelsesforløbene fx ved, at det er nemt at få overblik og nemt at henvise til forebyggelsestilbud i kommunerne. Det er vigtigt, at der er forebyggelsesforløb for alle borgere, både de borgere der kan selv og dem, der har brug for mere støtte. Det er især svært i overgange mellem sektorer, hvor borgerne kan risikere at falde mellem to stole. Noget af det der kan styrke forebyggelsesforløbene er inddragelse af borgernes perspektiver, fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer og jævnlig dialog om forebyggelses(sam)arbejdet. Sundhedsstyrelsen udgiver netop i denne tid nye materialer om forebyggelsesforløb i kommuner og almen praksis, samt patientfolder, ledelsesfolder og guide til sundhedspersonale på sygehuse og i almen praksis. Vi ønsker med dette nummer at beskrive rammer og initiativer indenfor forebyggelsesforløb både lokalt og nationalt. Vi håber, det vil inspirere til det videre samarbejde om gode og effektive forebyggelsesforløb til gavn for borgerne! God læselyst! 2 DIALOG OM FOREBYGGELSE

3 Formål: Dialog om forebyggelse har til formål at understøtte rådgivning til kommunerne i Region Syddanmark om forebyggelse og bidrage til øget inspiration, spredning af viden, tværsektorielt samarbejde og udvikling. Tidsskriftet kan rekvireres hos: Specialkonsulent Birgitte Lund Møller på tlf blm@rsyd.dk Udgiver: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Journalist: Connie Mikkelsen Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Heidi Lundsgaard og Jonas Ahlstrøm Redaktionsgruppe: Chefkonsulent Kurt Æbelø Specialkonsulent Birgitte Lund Møller Journalist Connie Mikkelsen Udgivelser: 2 gange årligt Design og produktion: OPENING Papir: MultiArt Silk Oplag: 800 stk. ISSN: FOREBYGGELSESFORLØB HVORDAN OG HVORFOR? Ny sundhedsaftale Luk op for alle sluser! Målet er flere raske 'Det skal de ikke bestemme!' Et ekstra lag på ledelsesopgaven SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS En intelligent form for opsporing Kolding klæder lægerne på Roadshow og dialog i Varde Lavpraksis der virker En udvidet hjælpepakke Opsporing ad andre kanaler Sammen om færre rygere P.S. Vi ved du kan! Én hjerteskole på tværs af sektorer Sikker nok til hjemsendelse? Taburettens tredje ben AKTUELT Aktuelt om forebyggelse i Region Syddanmark 44 RÅDGIVNING Rådgivning om forebyggelse og kontaktinformation 3

4 FOREBYGGELSESFORLØB HVORDAN OG HVORFOR? SYDDANMARK Ny sundhedsaftale Efter næsten halvandet års arbejde er den nye sundhedsaftale for Region Syddanmark og de syddanske kommuner nu på plads. Aftalen stiller skærpede krav til det tværsektorielle forebyggelses- og opsporingsarbejde i perioden , og i modsætning til tidligere er der nu kun én aftale i Syddanmark, ikke én for hver kommune. Samarbejdet om sundhed er kommet langt i Syddanmark. Derfor bygger sundhedsaftalen i høj grad også videre på de rammer og aftaler, vi kender, og som vi ved, virker. For eksempel samarbejdsaftalen om borger- og patientforløb, SAM:BO. Fra politisk side har der imidlertid også været et stort ønske denne gang om at få fokus på forebyggelse. Ikke mindst fordi den tidlige forebyggelse er en afgørende forudsætning for, at der også i fremtiden bliver råd til et velfungerende sundhedsvæsen, som chefkonsulent Annette Lunde Stougaard fra Region Syddanmarks Afdeling for Sundhedssamarbejde og Kvalitet forklarer. Forebyggelse er obligatorisk Forebyggelse er et af sundhedsaftalens obligatoriske indsatsområder. Det overordnede formål er at sikre, at alle borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet og efter individuel vurdering. Som der står i aftalen: 'Parterne er enige om, at borgere og patienter i kontakten med både kommune, almen praksis og sygehus skal opleve, at deres behov og motivation for forebyggende indsatser vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov.' Herudover er der aftalt en række prioriterede indsatser: ernæringsscreening, hygiejne, faldforebyggelse, forebyggelse forud for operation, opsporing af borgere med misbrug af rusmidler samt deres familier og tidlig opsporing og indsats overfor mennesker med en sindslidelse. og en del af udviklingsaftalen Det særlige forebyggelsesfokus kommer også til udtryk i udviklingsaftalen, som handler om at afprøve konkrete, prioriterede projekter og efterfølgende vurdere deres udbredelsespotentiale. Ud over forebyggelse og tidlig opsporing gælder det fastholdelse af borgere i job og uddannelse, den rehabiliterende tilgang, mental sundhed, telemedicin og borgerorienterede kvalitets- og effektmål, der fokuseres på frem mod Alle er enige om, at de prioriterede indsatser skal følges og udbredes, hvis de viser sig at have effekt, siger Annette Lunde Stougaard og nævner det regionale 4 DIALOG OM FOREBYGGELSE

5 forsknings- og samarbejdsprojekt TOF Tidlig Opsporing og Forebyggelse, som et af de udviklingsprojekter, der vil blive fulgt med interesse. Læs mere om det på side 16. Tillid som bærende princip Sundhedsaftalen gennemgår også kriterierne for sammenhængende forebyggelsesforløb. Opgaven kan anses for bestået, når der foregår relevant registrering og henvisning, når kommunikation og samarbejde foregår på tværs af de involverede sektorer, og når den enkelte borger involveres aktivt i overvejelserne omkring en eventuel forebyggelsesaktivitet. Det fastslås samtidig, at samarbejdet omkring forebyggelsesindsatserne skal bygge på gensidig tillid imellem almen praksis, kommunerne og sygehusene, samt at alle parter så vidt muligt søger at sikre implementeringen af de prioriterede indsatser indenfor egen sektor samt at eliminere dublerende tilbud. I aftaleperioden er målet derudover, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning til forebyggelsestilbud for at forbedre kommunernes mulighed for at udpege det mest relevante rehabiliteringsforløb for den enkelte borger i tæt samarbejde med borgeren selv, og som en ikke uvæsentlig sidegevinst for at lette henvisningsproceduren. Øvrige indsatsområder Udover forebyggelse består sundhedsaftalen naturligvis også af andre indsatsområder som behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering. Hertil kommer tværgående temaer om kvalitet på tværs af sektorer, økonomi, koordinering, velfærdsteknologi og telemedicin. Fælles for alle indsatser er, at sundhedsaftalen beskriver rammen for samarbejdet på tværs af sektorer, og på alle felter bliver disse rammer i den kommende tid fyldt ud med handlingsanvisende strategier for de mennesker, der hver dag samarbejder om patienter og borgere på tværs af sundhedsvæsenet. Sundhed med sammenhæng Hovedmålene med den nye sundhedsaftale for Region Syddanmark er at skabe sundhed for alle, sundhed med sammenhæng i samarbejde med den enkelte borger samt sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren. Der skal tænkes helhedsorienteret, så tilbud om forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, rehabilitering og træning hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. På forebyggelsesområdet er hovedmålet at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Se mere på Sundhedsaftale sådan Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen. Rammerne for aftalen er fastlagt i sundhedsloven, og Sundhedsstyrelsen skal godkende alle aftaler. Aftalen fastsætter rammer og målsætninger for det tværsektorielle samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor. Sundhedskoordinationsudvalget er det øverste politiske organ i udformningen af sundhedsaftalerne. Udvalget består af repræsentanter fra Region Syddanmark, de syddanske kommuner samt de praktiserende læger i regionen. Almen praksis er ikke en aftalepart, men en vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Implementering af aftalen sker primært via de lokale samordningsfora. I aftaleperioden følger Sundhedskoordinationsudvalget løbende op på aftalens temaer og indsatsområder. 5

6 FOREBYGGELSESFORLØB HVORDAN OG HVORFOR? SUNDHEDSSTYRELSEN Luk op for alle sluser! Kommunerne har investeret mange ressourcer i at få etableret forebyggelsestilbud til borgerne, men udnyttelsesgraden kan blive bedre, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen, Barbara Hjalsted. Derfor giver Sundhedsstyrelsen nu en hjælpende hånd til et tættere samarbejde imellem kommunerne og almen praksis. Næsten syv gange om året går gennemsnitsdanskeren til egen læge, og tal fra PLO, Praktiserende Lægers Organisation, viser, at de danske praksislæger tilsammen ser ikke mindre end procent af befolkningen i løbet af et år. Der er rigtig mange borgere, der vil kunne få glæde af de forebyggelsestilbud, som kommunerne allerede har. OVERLÆGE BARBARA HJALSTED, SUNDHEDSSTYRELSEN Det er rigtig mange sammenlignet med næsten alle andre lande. De praktiserende læger i Danmark nyder stor tillid i befolkningen, og det er blandt andet den kontakt og den tillid, vi gerne vil bygge på i forebyggelsesarbejdet, fastslår Barbara Hjalsted, overlæge i Sundhedsstyrelsens afdeling for Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud. En håndsrækning fra styrelsen Det er også i den kontekst, at Sundhedsstyrelsens nye informationsmateriale, som blev sendt på gaden kort før jul, skal forstås. Barbara Hjalsted har været projektleder i udarbejdelsen af web-pjecen Samarbejde om forebyggelse anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner, og hun forklarer, at materialet er tænkt som en håndsrækning til kommuner og praktiserende læger, når forebyggelsessamarbejdet skal styrkes som led i udmøntningen af de nye sundhedsaftaler, og i det hele taget på grund af den ændring i fordeling af opgaver, der sker i disse år fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger. Det er derfor helt centralt, at kommuner og almen praksis har et godt og smidigt samarbejde, også om at skabe gode forebyggelsesforløb, understreger Barbara Hjalsted, der kalder Sundhedsstyrelsens nye materiale for et dialog- og implementeringsværktøj i forhold til bl.a. den nye sundhedsaftale, forløbsprogrammer og forløbsplaner. Kogebog for samarbejdet I pjecen kan man hente praktiske tips til, hvordan samarbejdet med fordel kan gribes an, ligesom der er formuleret en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre et højt, gensidigt informationsniveau og en faglig forståelse imellem parterne. Mere konkret handler det om, hvordan forebyggelsesbehov identificeres hos borgerne, og hvordan man kan henvise, registrere og afrapportere på en hensigtsmæssig måde, der understøtter de sammenhængende forløb. Hensigten er, at borgerne skal opleve et samarbejdende og inddragende sundhedsvæsen, hvor forebyggelsesbehov systematisk afdækkes og følges op med relevant rådgivning, mulighed for refleksion over egen sundhed og relevante tilbud om forebyggelse, forklarer Barbara Hjalsted. Dialogen skal styrkes Udgangspunktet er, at almen praksis har mange gode anledninger til at tale forebyggelse med patienterne og henvise relevante patienter til kommunale forebyggelsestilbud, men flere kommuner oplever, ifølge Barbara Hjalsted, at deres tilbud ikke bliver 6 DIALOG OM FOREBYGGELSE

7 benyttet nok. Årsagerne hertil kan være mange. Måske kender lægerne ikke til de tilbud, der er, eller også synes de, der mangler relevante tilbud. Måske oplever de, at det er for tidskrævende at skaffe overblik over og henvise til udbuddene, eller måske har de ikke nogen fornemmelse af, at det gavner patienterne, fordi de ingen tilbagemeldinger får, nævner hun. Alt sammen forhold, der kan gøres noget ved, hvis man prioriterer at få problemerne løst. Det handler om at styrke dialogen og kommunikationen om forebyggelsesarbejdet på tværs af forskellige kulturer, forskellige fagligheder og forskellige organisationsformer, siger Barbara Hjalsted. Borgerne vil gerne Hvis opgaven lykkes, vil mange flere borgere kunne få glæde af de forebyggelsestilbud, der allerede eksisterer, er hun overbevist om. Kommunerne har investeret mange ressourcer i at få etableret gode forebyggelsestilbud. Nu skal de bare komme nogle flere til gavn, understreger Barbara Hjalsted. Det kræver samtidig, at både personalet i almen praksis og kommunale sundhedsarbejdere i højere grad tager livsstilsemner op med borgere og patienter, så de kan vise videre til et forebyggelsestilbud, når det skønnes relevant. Man skal huske på, at det ikke er borgeren, der er barrieren for at tale om livsstil. Det ved vi fra diverse patienttilfredshedsundersøgelser. Borgerne vil gerne tale livsstil, og de vil gerne have et bedre helbred, understreger Barbara Hjalsted. Ansvaret for at få sat forebyggelse på dagsordenen påhviler med andre ord de sundhedsprofessionelle i dialog med patienten, men Sundhedsstyrelsen giver altså en hånd med, hvis man er interesseret i at styrke og inspirere samarbejdet. Kun 15 % har ikke kontakt til egen læge De praktiserende læger leverede cirka 41 millioner konsultationsydelser i dag- og vagttid i Hver dansker har i gennemsnit kontakt til sin egen læge næsten syv gange om året. Kun cirka 15 % af befolkningen har ikke kontakt med egen læge inden for et år. Det viser tal, som PLO, Praktiserende Lægers Organisation, har opgjort. Forebyggelsesforløb er mange ting! Et forebyggelsesforløb omfatter opsporing, information, registrering, motivation samt henvisning til og deltagelse i forebyggelsestilbud. Det kan fx dreje sig om: En borger, der ryger, og som ønsker et rygestop En borger med KOL, der får tilbudt patientuddannelse som led i sin rehabilitering En usikkert gående borger, som har brug for afdækning af forebyggelsesbehov En borger, der har behov for et alkoholbehandlingstilbud Kilde: 'Samarbejde om forebyggelse anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner'. December

8 FOREBYGGELSESFORLØB HVORDAN OG HVORFOR? Konkrete anbefalinger og eksempler Den nye web-pjece fra Sundhedsstyrelsen rummer en lang række konkrete anbefalinger og eksempler på god praksis både med hensyn til samarbejdet om forebyggelsesforløb for den enkelte borger og i forhold til det overordnede organisatoriske samarbejde mellem almen praksis og kommune. Hensigten er at sikre de bedst mulige betingelser for at opnå sammenhængende, tværsektorielle forebyggelsesforløb, og for overskuelighedens skyld har man i første omgang valgt kun at fokusere på samarbejdet mellem almen praksis og kommuner. Du finder pjecen Samarbejde om forebyggelse anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner på SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSE anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner Når det gælder forebyggelse, som er et obligatorisk indsatsområde, er formålet med sundhedsaftalen, at alle borgere, som har behov for og ønsker det, bliver tilbudt et sammenhængende, effektivt, tilgængeligt og målrettet forløb. FRA SUNDHEDSSTYRELSENS PJECE SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSE Sygehusfokus i anden runde Senere i 2015 vil Sundhedsstyrelsen udgive et materiale om forebyggelsesarbejdet på sygehuse og i almen praksis og deres fælles bidrag til gode forebyggelsesforløb. At der ikke er fokus på sygehusenes rolle i samarbejdet i den allerede offentliggjorte web-pjece er et helt bevidst valg i følge Barbara Hjalsted. Vi har ikke fokus på sygehusene her i første omgang, fordi vi mener, at der er rigeligt at gøre med at styrke samarbejdet imellem kommuner og almen praksis, forklarer hun. Det nye materiale kommer til at bestå af en praktisk spørgeguide til sundhedspersonale på sygehus og i almen praksis, en folder til ledere og beslutningstagere på sygehus og i almen praksis og en patientfolder om livsstilens betydning for helbred og behandlingsresultat. Formålet med materialet bliver at understøtte, at forebyggelsespotentialet udnyttes mere optimalt i alle patientkontakter. Herunder at patienterne får et forebyggelsestilbud i alle de tilfælde, hvor det skønnes relevant som led i deres behandling. 8 DIALOG OM FOREBYGGELSE

9 VIDEN OM FOREBYGGELSE Målet er flere raske leveår Danmark er sakket bagud, når det gælder udviklingen i middellevetid og antal raske leveår, og ifølge professor Finn Diderichsen, Københavns Universitet, er det ikke så mærkeligt. Vi har været meget længe om at udnytte den viden, vi har, om effektiv forebyggelse på tobaks- og alkoholområdet, så nu er en indsats på alle fronter nødvendig. I 1990 lå vi nummer 12 på listen over sammenlignelige lande, når det gjaldt middellevealder. Dengang kunne en nyfødt dansker i gennemsnit forvente at blive 75,2 år gammel, imens både hollændere, islændinge, australiere, canadiere, østrigere, belgiere, englændere, tyskere, franskmænd og svenskere levede længere. Tyve år senere, da IHME (Institute for Health Metrics and Evaluation) udgav deres Global Burden of Disease-undersøgelse i 2010, var Danmark overhalet af endnu to lande, nemlig Finland og Irland. Kun Taiwan klarede sig marginalt dårligere i den samme gruppe af lande med en middellevetid på 78,8 mod Danmarks 78,9 år i gennemsnit. Danmark undgik altså kun med det yderste af neglene en placering som nummer sjok, og det samme gjaldt opgørelsen over det forventelige antal raske leveår, hvor kun finnerne klarede sig dårligere end os. Var der én, der ikke var overrasket over det resultat, var det speciallæge og professor dr.med. Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. En logisk sammenhæng Vi kender præcis forklaringen. I Danmark har vi været meget langsomme til at udnytte den viden, vi har om skadevirkningerne ved alkohol og tobak og om effektiv forebyggelse, siger han. For eksempel var vi et af de sidste lande, der vedtog en tobakslov, og priserne på tobak er stadig lavere i Danmark end i mange andre lande set i forhold til befolkningens købekraft, forklarer Finn Diderichsen. Derfor er det ikke spor mystisk, at vi halter bagefter på middellevetiden, mener han. Vi ved fra mange studier, at noget af det mest effektivt forebyggende er at mindske tilgængeligheden til tobak og alkohol og hæve priserne. Især i forhold til unge og andre sårbare grupper. Men i Danmark har den slags været no go rent politisk i mange år, konstaterer Finn Diderichsen. Der er blevet malet en modsætning op imellem effektiv forebyggelse og menneskers muligheder for at leve det liv, de vil. Men i virkeligheden forholder det sig jo omvendt. FINN DIDERICHSEN, PROFESSOR INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDS- VIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Misforstået modsætning Efter hans oplevelse er der blevet malet en modsætning op i befolkningen imellem effektiv forebyggelse og menneskers muligheder for at leve det liv, de vil, og den holdning har præget de politiske beslutningstagere her hjemme. Men i virkeligheden forholder det sig jo omvendt, pointerer han. Forstået på den måde, at det nærmere er de livsstilssygdomme, vi pådrager os ved et frit forbrug af nydelsesmidler, som potentielt forhindrer os i at leve livet, fordi disse sygdomme jo mere end noget andet begrænser menneskers frihed til at leve det liv, de sætter pris på. Efter Finn Diderichsens opfattelse er det påståede modsætningsforhold blevet lanceret for os op igennem 1960 erne og frem, hvor vi har taget det budskab til os, at et ubegrænset forbrug af alkohol og tobak er nærmest synonymt med personlig frihed. Og den opfattelse er jo ikke kommet ud af den blå luft. Den er vokset ud af det motto, som turistindustrien brugte til at trække svenskerne og nordmænd 9

10 FOREBYGGELSESFORLØB HVORDAN OG HVORFOR? til landet: Kom til Danmark og bliv behandlet som et voksent menneske, gengiver han. Underforstået, at her kan du ryge og drikke, til du segner, uden at nogen blander sig. I modsætning til i vore nordiske broderlande og såmænd også i Australien, hvor restriktioner og afgifter har været et fremherskende værktøj i folkesundhedsarbejdet i mange årtier. Hvilket ifølge Finn Diderichsen er det, man nu ser afspejlet i, at man i de lande har en meget lavere dødelighed i de erhversaktive aldersgrupper end i Danmark. Så det kan godt være, det har givet ekstra indtægter til den danske statskasse med det image, vi har haft, men det har også kostet dyrt både i leveår og i form af øgede sundhedsudgifter for samfundet, understreger han. Da Gorbatjov lukkede for vodkahanerne Et af de mest klokkeklare eksempler på, at restriktioner hjælper, finder Finn Diderichsen i det tidligere Sovjetunionen under Mikhail Gorbatjov. Da han beordrede landets vodkaproduktion halveret midt i 1980 erne, havde det en omgående effekt på folkesundheden. I løbet af kort tid faldt antallet af alkoholrelaterede dødsfald blandt landets unge mænd med flere tusinde om måneden, hvilket jo var ganske interessant, ikke mindst, fordi tallet straks steg igen med over alkoholrelaterede dødsfald om måneden, da Boris Jeltsin kom til og skruede op for vodkaproduktionen, fortæller den danske sundhedsprofessor. Cirka samme effekt dog lige knapt så voldsom så man i Danmark i 1917, da socialdemokraterne firedoblede spritpriserne under første verdenskrig. Hensigten var, at spare på korn, kartofler og brændsel for at sikre fødeforsyningen til landets befolkning. Den markante sideeffekt var, at det gennemsnitlige alkoholforbrug faldt fra lige knapt 10 liter til 3-4 liter årligt pr. indbygger over 14 år. Et forbrug, der holdt sig på det niveau helt til 1950 erne. Da spritpriserne blev firedoblet i Danmark i 1917 faldt det årlige alkoholforbrug pr. indbygger fra 10 liter til 3-4 liter. Det lavere forbrug holdt sig helt til 1950 erne, hvor det for alvor gik opad igen, og i 1970 var vi tilbage på samme niveau som i Det danske alkoholforbrug har siden 1980 været omtrent dobbelt så stort som det svenske. Nordmændenes forbrug er vokset siden 1990 og lå i 2010 på 7 liter alkohol pr. indbygger pr. år ifølge tal fra WHO. Svenskerne mister færre leveår til tobaksrygning og alkohol Af figuren på side 11 over risikofaktorernes sygdomsbyrde ses det, at svenskerne først og fremmest ryger og drikker meget mindre end danskerne, siger Finn Diderichsen og forklarer, at årsagen hertil skal findes i de skrappere restriktioner i Sverige med begrænset adgang til alkohol, højere aldersgrænser for køb af alkoholiske drikke plus at svenskerne var langt tidligere ude med bl.a. røgfrie miljøer og forbud mod tobaksreklamer. 10 DIALOG OM FOREBYGGELSE

11 Risikofaktorernes sygdomsbyrde DALY per GBD 2010 Tobaksrygning Usund kost Forhøjet blodtryk Overvægt Fysisk inak:vitet Alkohol Forhøjet fasteglukose Forhøjet kolesterol Arbejdsmiljø LuTforureninger Illegale stoffer Figuren viser DALY pr borgere, det vil sige antal leveår tabt i sygdom og for tidlig død i henholdsvis Danmark og Sverige henført til specifikke årsager. SE DK Sverige Danmark Kilde: Institut for Folkesundheds videnskab, Københavns Universitet SST Department of Public Health, UCPH 8 Få årsager dominerer sygdomsbyrden Tobaksrygning spiller en væsentlig rolle for udviklingen af kræft, hjertekarsygdom og åndedrætslidelser og en mindre rolle i udviklingen af muskelskeletsygdomme. Vil man forebygge hjertekarsygdom, vil et rygestoptilbud derfor være af størst betydning, imens det også betaler sig at se på kost og overvægt, graden af fysisk aktivitet og stressoplevelsen. Opvækst og alkoholindtag spiller en mindre rolle. Udregnet på basis af populationen i Københavns Kommune vil det reducere antallet af borgere med hjertesygdom med 1956, imens 237 færre vil få lungekræft og 652 færre vil blive ramt af KOL, hvis man fik nedbragt antallet af rygere til 4 % i år Hvis ingen borgere i Københavns Kommune drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser (14/21), vil man have 245 færre hjertesyge borgere i 2028 og 499 færre tilfælde af apopleksi (hjerneblødning eller blodpropper i hjernen). Hvis man kan reducere antallet af svært overvægtige med 50 % inden 2028, vil 664 tilfælde af hjertesygdom og 287 slagtilfælde kunne undgås. Tobak Alkohol Kost/overvægt Fysisk aktivitet Stress Opvækst Fysisk miljø Kræft Hjertekar- Psykiske Muskel- Diabetes Åndedræt Skader sygdom lidelser skelet Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 11

12 FOREBYGGELSESFORLØB HVORDAN OG HVORFOR? Hvorfor skal vi forebygge? Fordi det altid er bedre at undgå sygdom end at få den, og fordi forebyggelse er omkostningseffektivt. FINN DIDERICHSEN, PROFESSOR INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDS- VIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad giver mest sundhed for pengene? Forbud mod alkoholreklamer og øget beskatning på tobak og alkohol er ifølge professor Finn Diderichsen de mest omkostningseffektive forebyggelsestiltag opgjort i hvor mange leveår tabt i sygdom og for tidlig død man sparer (=DALY), ligesom røgfrie miljøer for børn og voksne scorer højt på både omkostningseffektivitet og sikkerhed i effekt. Intervention Omkostningeffektivitet Sikkerhed i effekt Alkohol Screening og korte motiverende samtaler Forbud mod alkoholreklamer Øget beskatning eller minimum priser Restriktioner i antallet af udskænkningstilladelser Kort rådgivning og støttesamtale Håndhævelse af aldersgrænser ved salg og servering Uddannelse af serveringspersonale til ansvarlig servering Opfælgende samtaleforløb ? Tobak Kort motiverende samtale Øget beskatning Rygestop linjer Aktivt opsøgende og målgruppetilpassede rygestoptilbud Røgfri miljøer for børn og voksne Henvisning af risikogrupper til kommunale tilbud fra almen praksis Tilbud om rygestoprådgivning til alle borgere ? = omkostningsbesparende (= udgifter mindre end besparelser) ++ = meget omkostningseffektiv ( kr. pr forebygget DALY ) + = omkostningseffektiv ( kr. pr. forebygget DALY) Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 12 DIALOG OM FOREBYGGELSE

13 XXXXXXX VIDEN OM FOREBYGGELSE XXXXXXXXXX 'Det skal de ikke bestemme!' På mange punkter er danskerne et mere regelstyret folkefærd end svenskerne. Blot ikke når det gælder, hvad vi skal indtage af nydelsesmidler. Her har vi svært ved at acceptere begrænsninger, og derfor er forebyggelsesudfordringen større i Danmark end i vort naboland, siger professor Signild Vallgårda, Københavns Universitet. Allerede i 1970 blev emnet bragt på dagsorden i det danske Folketing. Det var socialdemokraterne, der mente, det ville være fornuftigt med regler for udformningen af tobaksreklamer og med oplysning om cigaretrygningens skadelige virkning. Men forslaget blev afvist og først vedtaget som lov i 2001, altså 30 år senere. Dog efter at der i en årrække havde været frivillige aftaler med tobaksindustrien. I mellemtiden havde svenskerne for længst indført lovgivning på tobaksområdet. For eksempel regler om røgfrie miljøer og forbud imod rygning på skoler i 1993, imens de svenske restriktioner på alkoholområdet med begrænset salg igennem Systembolaget og skrappe aldersgrænser har været svensk sundhedspolitik igennem mange flere år. Det er svært at forestille sig tilsvarende begrænsninger på alkoholområdet i Danmark, men det paradoksale er, at på mange andre områder finder danskerne sig i indgreb i større omfang, end svenskerne, siger Signild Vallgårda, cand.mag., dr.med. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdelingen for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet. Den selektive selvforståelse Ifølge Signild Vallgårda er det en form for selektiv selvforståelse eller kollektivt selvbedrag, når danskerne tror, at de ikke kan leve med forbud, om end vi dog tydeligvis har sværere ved at affinde os med regler og restriktioner i forhold til røg og alkohol end vore nordiske brødre. Hvad tobaksrøgen angår, har den generelle holdning omsider flyttet sig i Danmark, så vi i dag næsten matcher vore nordiske naboer, men restriktioner på alkoholområdet i form af højere afgifter og begrænsninger af adgangen til at købe vin og spiritus støder fortsat på en mur af modstand. Danskerne har et selvbillede, der siger, at de går op i den personlige frihed og derfor ikke kan leve med den slags begrænsninger, siger Signild Vallgårda. Paradokset ligger i, at vi samtidig accepterer både hastighedsgrænser og promillegrænser, overholder påbud om sikkerhedsseler og hjelme, gladelig tager imod graviditets- og andre helbredsundersøgelser, sundhedsplejerskebesøg i hjemmene og sundhedssamtaler på arbejdspladserne. Og meget mere, der nøgternt set også kan betragtes som indgreb i den personlige frihed. 13

14 FOREBYGGELSESFORLØB HVORDAN OG HVORFOR? I Danmark oplever du for eksempel også fodgængere troligt stå og vente på grønt lys ved fodgængerfeltet midt om natten på en biltom gade, fordi det er forbudt at gå over for rødt. Hvorimod svenskerne i større omfang går over for rødt, selv om det egentlig er forbudt, siger hun. Den svenske allemandsret altså den frie adgang til at færdes i naturen, som vi ikke har på samme måde i Danmark er et andet eksempel på et område, hvor restriktionerne er skrappere i Danmark end i Sverige. Og danske skilte med påskriften Al færdsel forbudt på isen! Sådan nogle skilte ser du ikke i Sverige. Her er påskriften i stedet Varning för svag is, hvorefter folk selv må vurdere, om isen er usikker, nævner Signild Vallgårda. Til trods for disse nuanceforskelle, er den relativt høje grad af lovlydighed kendetegnende for alle nordiske lande. Vi har et meget positivt forhold til staten både i Danmark, Norge og Sverige. Vi mener generelt, at Danskerne har et selvbillede, der siger, at de går op i den personlige frihed og derfor ikke kan leve med den slags begrænsninger. SIGNILD VALLGÅRDA, PROFESSOR INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET staten vil os det godt, siger Signild Vallgårda. På masser af områder studser vi knapt nok over, at staten blander sig i vores livsførelse, undtagen når det kommer til vores indtag af alkohol. Det finder vi os ikke i! Danske unge er mere udsatte I Sverige vedtog man i 1993, at stort set alle arbejdspladser, også private, skulle være røgfri. Samtidig blev det forbudt at ryge på skoler og i daginstitutioner og forbudt at sælge tobak til børn under 18 år. I Danmark kom loven om røgfrie miljøer i offentlige lokaler i 1995, forbud mod rygning på private arbejdspladser i 2007, og et forbud for elever under 15 år mod at ryge i offentlige skoler så sent som i år I Sverige er det forbudt for unge under 20 år at købe øl, vin og spiritus, og alkohol sælges særskilt via Systembolaget. I Danmark er de tilsvarende aldersgrænser henholdsvis 16 år for køb af øl og vin og 18 år for spiritus, og alkohol sælges stort set overalt. I begge lande er aldersgrænsen for køb af øl, vin og spiritus på restauranter 18 år. Alkohol danskernes akilleshæl I sin bog med titlen Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag udgivet i 2003 gennemgår Signild Vallgårda forskelle og ligheder i forebyggelsespolitikken i de to lande. Hendes konklusion er, at den statslige regulering på sundhedsområdet både i Danmark og Sverige er blevet mere og mere omfattende, og at grænserne for den politiske indblanding i borgernes liv er blevet flyttet betragteligt i perioden. Alligevel er skrappere restriktioner på alkoholområdet fortsat næsten et politisk tabu i Danmark, imens vi på tobaksområdet trods alt er kommet næsten på omdrejningshøjde med svenskerne. 14 DIALOG OM FOREBYGGELSE

15 VIDEN OM TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Et ekstra lag på ledelsesopgaven Tværsektorielt samarbejde er nødvendigt for at sikre sammenhængende behandlingsforløb. Det er alle enige i. Men vejen fra teori til praksis er brolagt med barrierer, som det kræver særlige lederevner at overvinde. Man kan godt blive modløs, når man ser på de strukturelle og organisatoriske barrierer, der er for kommuner og hospitalers tværsektorielle samarbejde. Det medgiver seniorprojektleder Martin Sandberg Buch, der bl.a. er medforfatter til rapporten Ledelse over grænser udgivet af KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning i november Overordnet er der skæve økonomiske incitamenter og lovgivning der reelt straffer dem der går langt i det tværsektorielle samarbejde, og samtidig er der barrierer i form af ressourcepres og manglende tid, silotænkning og enhedsegoisme, fagkonflikter og kulturforskelle, som er velbelyst i litteraturen om tværsektorielt samarbejde. Så udfordringer er der nok af, fastslår Martin Sandberg Buch. Et krydspres Tværsektoriel ledelse er også stadig et understuderet område rent forskningsmæssigt. Vi ved kort sagt ikke ret meget om, hvordan lederne på en realistisk og tidseffektiv måde kan løfte de tværsektorielle ledelsesopgaver. Det litteraturen peger på er, at tværsektoriel ledelse tilfører en ekstra dimension til ledelsesarbejdet, som skal løses parallelt med de traditionelle lederopgaver i en hierarkisk organisation, siger han. Lederne skal altså både levere sammenhæng på tværs og synlige resultater i deres egen organisation, hvilket let giver et krydspres, fordi resultaterne af det tværgående samarbejde ofte er usynlige og diffuse sammenlignet med de resultater lederne skal præstere i deres egen organisation, forklarer Martin Sandberg Buch. Fokus og vedholdenhed Alligevel er der chefer, der lykkes med at få det tværsektorielle samarbejde til at fungere på nye måder. I undersøgelsen, kan vi se at nogle kommuner og sygehuse har løftet samarbejdet ved at sætte borgeren i centrum for samarbejdet. Vi kan se, at det element har været en stærk drivkraft for de ledere, det lykkes for. De har brugt brugervinklen til at sparke døre ind og skabe nye veje for samarbejdet, også der hvor der i udgangspunktet ikke ser ud til at være en vej, siger Martin Sandberg Buch. Desuden kendetegner det de succesfulde ledere på dette felt, at de er gode til at opstille klare mål for samarbejdet og til at følge op på, om målene overholdes i praksis. Begge dele er med til at motivere personalet. Forløbsledelse kræver særlige kompetencer Tålmodighed og mod til forandring: Fordi forhandling og kompromis fylder langt mere, når der arbejdes tværsektorielt. Evnen til at håndtere usikkerhed i processen er derfor også nødvendig. Relationelle kompetencer: Det er vigtigt, at man er i stand til at lytte til og forstå samarbejdsparten i det daglige, samt at man udviser tillid, samarbejdsvilje og hjælpsomhed overfor de parter der samarbejdes med. Tværsektoriel forståelse: Hvis lederen kender og anerkender arbejdet i den sektor, man skal samarbejde med, øger det chancen for succes. Læs mere! KORA-rapporterne Ledelse over grænser erfaringer med tværsektoriel ledelse i sundhedsvæsenet og Litteratur om ledelse af samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet kan downloades på 15

16 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS REGION SYDDANMARK En intelligent form for opsporing Et nyt syddansk forsknings- og samarbejdsprojekt kaldet TOF (Tidlig Opsporing og Forebyggelse) ruller ud over rampen til foråret. Det handler om systematisk opsporing af borgere med usund livsstil og om en graduering af indsatsen, så de med størst behov får det mest udbyggede tilbud. I alt vil borgere i Region Syddanmark modtage et spørgeskema fra egen læge i løbet af de tre år, interventionen varer. Det har været længe undervejs, men i 2015 vil det såkaldte TOF-projekt i Region Syddanmark blive rullet ud. I første omgang i en pilottest i tre kommuner Esbjerg, Varde og Haderslev og dernæst, når pilotprojektet er evalueret, i fuld skala i alle ti deltagende kommuner. Det vil sige Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Nyborg, Svendborg og Langeland foruden de tre pilotkommuner. Projektet handler om at få opsporet de borgere, der har øget eller let øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjertekarsygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), om at give de pågældende et tilbud, de ikke kan sige nej til, og i sidste ende at støtte dem i at ændre vaner, så de ikke udvikler de livsstilssygdomme, som både forringer den enkelte borgers livskvalitet og udfoldelsesmuligheder og skaber et massivt pres på hele det danske sundhedsvæsen. De grønne sorteres fra Sammen med sin kollega, specialkonsulent Arne Gårn fra samme afdeling, håber Kurt Æbelø, at TOF-projektet kan bidrage med en større grad af systematik i opsporingsarbejdet samt en sikring af, at ressourcerne bruges der, hvor de gør mest gavn. Hvilket vil sige i forhold til den gruppe af borgere, der ikke på eget initiativ kan forventes at rette op på en usund livsstil. Udgangspunktet for en mere effektiv udnyttelse af forebyggelsesressourcerne bliver et spørgeskema om sundhedsadfærd, som i alt borgere i alderen år vil få tilsendt over de tre år, hvor projektets intervention finder sted. Ud fra besvarelsen af spørgeskemaet vil hver enkelt borger herefter blive kategoriseret som rød, gul eller grøn alt efter risikoen for livsstilssygdom, og de grønne borgere er i denne forbindelse de mindst interessante rent forebyggelsesmæssigt. Det er dem, der selv fortæller, at de lever sundt og derfor ikke har behov for vores hjælp for at holde sig raske. De bliver henvist til mere hjælp til selvhjælp, forklarer Kurt Æbelø, der betegner TOF-projektet som en ny form for intelligent opsporing. Fordi der ikke spildes dyrebare ressourcer på dem, der klarer sig udmærket i forvejen. Rød og gul gevinst Borgere, der havner i den røde kategori med den største risiko for at udvikle livsstilssygdomme, Hvad går TOF ud på Formålet med TOF-projektet er at udvikle en systematisk metode til at opspore og forebygge livsstilssygdomme i almenbefolkningen ved at motivere flere borgere til en sundere livsstil. Konceptet afprøves på årige, fordi denne målgruppe vurderes at besidde det største potentiale for forebyggelse. Samtidig skal der gøres forsøg med en ensartet indgang til alle kommunale forebyggelsestilbud, så de praktiserende læger kan henvise generelt, hvorefter en kommunal sundhedsprofessionel tager over. 16 DIALOG OM FOREBYGGELSE

17 Den tidlige opsporing er helt central. Hvis vi skal have stoppet den udvikling, der er i gang med flere og flere kronisk syge borgere, bliver vi nødt til at sætte ind på en mere effektiv måde end hidtil. KURT ÆBELØ, CHEFKONSULENT I REGION SYDDANMARKS AFDELING FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE OG KVALITET opfordres til at få tjekket helbredet hos egen læge, og om de skal vises videre herfra til en kommunal sundhedssamtale og siden til et forebyggelsestilbud, vurderer lægen og borgeren i fællesskab. Borgerne i den røde gruppe, det vil sige fx rygere og svært overvægtige, er også dem, lægerne traditionelt har koncentreret sig om i forebyggelsesarbejdet. Men hvor forebyggelsesindsatsen i almen praksis hidtil ikke har været sat i nogen systematisk ramme, skabes der nu en model, hvor alle borgere i denne gruppe får chancen for at møde op, forklarer Arne Gårn. Det systematiske opsporingsarbejde forventes at medføre en betydelig sundhedsgevinst for rød gruppe under ét, ligesom de gule borgere også kan forvente et plus på sundhedskontoen. Kommunerne ser i forvejen både borgere fra rød og gul gruppe i forskellige kommunale forebyggelsestilbud. Men en finkornet stratificering skal hjælpe kommunerne til at skelne både røde og gule borgere, der selv er i stand til at ændre sundhedsadfærd, fra dem, der har færre forudsætninger for at gennemføre en livsstilsændring på egen hånd. Dermed vil de kommunale ressourcer blive brugt, hvor de gør mest gavn. Nemlig i forhold til de borgere, som har størst behov for en håndsrækning, forklarer Kurt Æbelø. Fokus på mestringsevne Netop for at vurdere mestringsevne og personlige ressourcer vil alle gule borgere i TOF-undersøgelsen blive tilbudt en snak med en sundhedsprofessionel fra kommunen. Siger borgeren ja tak til tilbuddet, bliver han eller hun ringet op. Ellers ikke. Formålet med den indledende telefonsamtale er at opspore de mere ressourcestærke borgere i den gule gruppe, som ikke behøver noget videre Hvem står bag TOF er et udviklings- og forskningsprojekt med mange parter involveret: Region Syddanmark, SDU og DAK-E (Dansk Almenmedicinsk Kvalitets Enhed) i samarbejde med ti kommuner og almen praksis. Styregruppen bag projektet består af repræsentanter for de ovennævnte instanser med Lars Bruun Larsen, DAK-E/SDU og Signe Skaarup Andreassen, Region Syddanmark, som projektledere, samt Trine Thilsing, DAK-E/SDU, som forskningskoordinator. Regionsrådet har afsat 37 millioner kroner til projektet over en treårig periode bl.a. til honorering af de praktiserende læger og til projektledelse, mens der søges ekstern finansiering til projektets forskningsdel. Kommunernes bidrag Kommunerne skal tilbyde røde borgere en indledende sundhedssamtale i det omfang de henvises fra egen læge og til gule borgere i det omfang, de har sagt OK til at blive kontaktet af en kommunal sundhedsprofessionel. Kommunerne forpligter sig også til at have forskellige sundhedstilbud klar med fokus på KRAM-faktorerne og bekæmpelse af overvægt. Den nærmere indsats fastlægger kommunerne selv inden for de rammer, der er udstukket af styregruppen i TOF-projektet. 17

18 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS Forskernes bidrag Er det muligt at ændre fordelingen af røde, gule og grønne borgere som følge af TOF-projektets interventioner? Er der flere borgere i grøn gruppe efter tre år, end der var ved baseline, og kan der spores en nedgang i andelen af borgere med øget risiko for at få en livsstilsrelateret sygdom i løbet af projektperioden altså de røde borgere? Disse og andre spørgsmål vil SDU s Forskningsenhed for Almen Praksis søge at finde svar på i løbet af de kommende år, imens Center for Sundhedsøkonomisk Forskning også på SDU vil undersøge de sundhedsøkonomiske effekter af TOF-projektet i samarbejde med KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Statens Institut for Folkesundhed varetager også en del af forskningen i projektet, bl.a. om organisering og implementering. forebyggelsestilbud, og de mindre ressourcestærke, som til gengæld inviteres ind til en grundigere sundhedssamtale i kommunen. Den længerevarende sundhedssamtale foregår face-to-face, og formålet fra kommunens side er at afdække, hvorvidt borgeren er motiveret for at ændre adfærd, og hvilket forebyggelsestilbud, der i givet fald matcher borgerens behov, ressourcer og parathed bedst. Enten i kommunalt eller privat regi. Samtalerne skal af hensyn til, at projektet er et randomiseret kontrolleret forsøg helst foregå på et kvalificeret og nogenlunde ensartet niveau i alle ti projektkommuner, og for at sikre det, bliver der også planlagt et kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne som en del af TOF-projektet, forklarer Arne Gårn. Dette skal supplere de gode kompetencer, kommunerne i forvejen har, når det gælder samtaler med borgerne om livsstil. De borgere i den røde gruppe, der henvises til kommunen fra lægen, kontaktes lige som de gule telefonisk og kan derfra komme ind til en grundigere sundhedssamtale. 18 DIALOG OM FOREBYGGELSE

19 Spændt på frafaldet Kurt Æbelø og Arne Gårn erkender, at den frivillige deltagelse på én gang er et grundvilkår og et risikomoment i TOF-projektet, ikke mindst fordi der ofte ses en vis social skævhed i frafaldet ved denne type interventioner. Det bliver spændende at se, hvor mange der vælger at besvare spørgeskemaet fra egen læge, og hvor mange der siger ja tak til den indledende samtale med kommunen. Det er blandt andet det, pilotprojektet skal give os et indtryk af, siger Kurt Æbelø. Ud fra det kan de øvrige projektkommuner dimensionere deres indsats i det store TOF-projekt, der forhåbentlig kommer til at bidrage med vigtige erfaringer i forhold til, hvordan man differentierer en forebyggelsesindsats bedre end i dag. Rød, gul eller grøn? Først kategoriseres borgere som røde, gule eller grønne alt efter om de har forøget risiko, let forøget risiko eller ingen risiko for udvikling af livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdom eller KOL. De grønne borgere opmuntres til at fortsætte den gode livsstil, som de allerede fører, og derudover bliver de henvist til selvhjælp. De gule borgere tilbydes først en indledende telefonsamtale i kommunalt regi og dem, der vurderes at have behov for det, vises videre til en længere sundhedssamtale i kommunen og videre igen herfra til et forebyggelsestilbud. De røde borgere tilbydes en helbredsundersøgelse og en samtale hos egen læge, hvorfra de eventuelt kan vises videre til et kommunalt forebyggelsestilbud i et forløb lige som de gule borgere. Pointen er, at indsatsen gradueres i forhold til borgerens forudsætninger, så de borgere, der selv formodes at kunne iværksætte en livsstilsændring, tilbydes mindst, imens borgere med ringere forudsætninger for at tage ansvar for eget helbred, men dog med motivation for at ændre livsstil, guides ind i et passende forebyggelsesforløb. 19

20 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS Mødet med gatekeeperen I mange kommuner har man erkendt, at det gode samarbejde med de praktiserende læger ikke kommer af sig selv. At der skal prioritering til for at få oparbejdet den tætte dialog og de relationer, der er nødvendige for en effektiv forebyggelsesindsats. Spørger man rundt om i kommunerne, hvordan de griber udfordringen an, får man forskellige svar, men det overordnede mål er det samme: at skabe sammenhæng og gode forløb på tværs af sektorer. KOLDING KOMMUNE Kolding klæder lægerne på I Kolding Kommune har man en bred formidlingsstrategi i forhold til praksislægerne, og resultatet er blandt andet, at praksislægerne i Kolding er de bedste i hele regionen til at benytte elektronisk sygehushenvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Når man nu har en række rigtig gode og gratis sundhedstilbud til borgerne, så skulle pokker da stå i, at man ikke også lagde kræfter i annonceringen. For Lone Bach Kristensen, der er leder af Kolding Kommunes afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse, virker det som en logisk konsekvens. Jeg synes, at det er vores opgave at gøre opmærksom på de tilbud, vi har. Derfor har vi prioriteret at blive synlige overfor de praktiserende læger, som jo er indgangsporten til mange af vores tilbud, siger hun. At lægerne kan slå tilbuddene op på sundhed.dk er nemlig ikke nok. Der skal et mere bredspektret informationsarbejde til for at lægerne husker de henvisningsmuligheder, der rent faktisk er, og at det tager tid og kræver prioritering at få budskabet udbredt, er en erkendelse, man i hvert fald har gjort i Kolding. Bredspektret formidling Lone Bach Kristensen påpeger, at kommuner og praksislæger ikke har en lang tradition for at samarbejde på samme måde som praksis- og sygehuslæger. Derfor skal der mere til at opbygge de gode relationer. Dialogen og den personlige kontakt er vigtig. Derfor har de medarbejdere, der arbejder med patientrettede tilbud og rygestop været på rundtur til alle de lægehuse, der ville have besøg af os, for et lille års tid siden, siger Lone Bach Kristensen. Alle steder oplevede de at blive godt modtaget. Og mange af lægerne var faktisk overraskede over alle de tilbud, vi har, siger hun og remser kommunens øvrige formidlingstiltag op overfor praksislægerne. For eksempel modtager alle lægehuse et nyhedsbrev en gang i kvartalet. Emnerne udvælges i samarbejde med praksiskonsulenten, så indholdet er relevant for målgruppen. Infoskærmene i lægernes venteværelser benyttes også, og desuden er der blevet trykt plakater og flyers med en oversigt over de kommunale sundhedstilbud. Vi har erfaret, at det ikke er nok, at tilbuddene kan slås op elektronisk. Der er også behov for papir. Det siger lægerne selv, påpeger Lone Bach Kristensen, 20 DIALOG OM FOREBYGGELSE

21 der er overbevist om, at kommunen får flere relevante henvisninger som følge sin formidlingsindsats, end de ellers ville have fået og at flere borgere dermed får glæde af kommunens sundhedstilbud. Det er jo ikke fordi de praktiserende læger ikke vil henvise til vores tilbud, men de har også travlt i hverdagen, så det skal gøres så nemt for dem som muligt, siger hun. Kommune Antal lægepraksis Antal, der anvender elektronisk Anvendelsesgrad i kommunen i alt henvisning i november 2014 i november 2014 (%) Kolding Vejle Vejen Fredericia Sønderborg Det er langt fra alle praksislæger, der benytter den elektroniske sygehushenvisning, når borgere skal vises videre til et kommunalt forebyggelsestilbud. Den seneste opgørelse fra november 2014 viser, at de praktiserende læger i Kolding Kommune har den højeste anvendelsesgrad i Region Syddanmark, nemlig 18 ud af 30 lægepraksis, imens Vejle, Vejen, Fredericia og Sønderborg kommuner følger efter på en regional top fem, som altså kun gælder for november. Lone Bach Kristensen fra Kolding Kommune påpeger, at i løbet af hele 2014 har 28 ud af kommunens 30 praktiserende læger benyttet den elektroniske henvisning i varierende omfang. VARDE KOMMUNE Roadshow og dialog i Varde Det er godt at mødes face to face en gang imellem. Det giver en bedre dialog, siger en af de praktiserende læger, som har haft besøg af Varde Kommunes rullende sundheds- og samarbejdspatrulje. Lægerne i Oksbøl og Ansager har haft besøg. Det samme har Jacobilægerne i Varde, Agerbæk Lægehus og Lægerne i Oksbøl, og nu er turen kommet til Ølgod Lægehus. Som aftalt foregår mødet imellem de tre praksislæger og repræsentanterne for Varde Kommunes rullende roadshow i frokostpausen, så der ikke går tid fra lægehusets patienter, som praksislæge Lasse Johansson påpeger. Vi har bedt om at få foretræde i en halv time, men lægerne tilrettelægger selv, hvordan rammerne skal være, så glider vi bare ind, forklarer Rigmor Jensen, sygeplejeleder i Varde Kommune. Sammen med visitationsleder Anette Førgaard føler hun sig godt modtaget, ligesom de har gjort alle de andre steder på rundturen, hvor ni af kommunens 13 lægehuse har takket ja til et visit. Klar effekt Vi er jo afhængige af hinanden, så det er væsentligt, at vi arbejder godt sammen, påpeger Rigmor Jensen, der på denne rundtur har planlagt at 21